Arbejdsrapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser
|
|
- Bente Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BLUE reef STATUS FOR DEN BIOLOgiske indvandring PÅ LÆSØ TrinDels NYE rev I 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET
2 [Tom side]
3 BLUE Reef status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr Karsten Dahl Steffen Lundsteen Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET
4 Datablad Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 Titel: Blue Reef - Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2009 Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Karsten Dahl & Steffen Lundsteen Afd. for Marin Økologi Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: December 2009 Redaktion afsluttet: December 2009 Faglig kommentering: Else Marie Stamphøj, By- og Landskabsstyrelsen Finansiel støtte: Bedes citeret: Skov- og Naturstyrelsen og EU Life Dahl, K. & Lundsteen, S. 2009: Blue Reef - Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 9 s. - Arbejdsrapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Illustrationer: Forsidefoto: Koloniseringen af tangplanter (makroalger) og bunddyr på Blue Reef, det genoprettede rev på Læsø Trindel, er i fuld gang et år efter, at stenene blev lagt ud. Endnu dominerer de enårige algearter, men enkelte flerårige arter blev også fundet. Større individer af hydroider og søanemoner blev observeret mellem sprækkerne på den såkaldte Hummerbanke, et område hvor stenene blev lagt ud tidligt i retableringsprocessen. Rev, Blue Reef, Natura 2000, Læsø Trindel, kolonisering, naturgenopretning Anne van Acker Forfatterne Karsten Dahl ISSN (elektronisk): Sideantal: 9 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside
5 Indhold Sammenfatning 5 1 Baggrund 5 2 Undersøgelser i Bundstrukturerne på de to stationer 6 4 Indvandring af dyr og planter på det nye rev 6 5 Konklusion 9 6 Referencer 9 Danmarks Miljøundersøgelser
6 [Tom side]
7 Sammenfatning Denne rapport beskriver resultaterne af det første tilsyn, der er foretaget på det genoprettede rev på Læsø Trindel. Kolonisering med dyr og tangskov på det nye revområde er i fuld gang. Der er endnu kun få flerårige alger på de udlagte sten, men der er en høj dækning af opportunistiske trådformede alger. Der blev fundet almindelig søanemone og grenet rørpolyp ved undersøgelsen i De to bunddyrarter blev ikke fundet ved basisanalysen, der blev gennemført inden naturgenopretningsprojektet blev påbegyndt. I alt blev der fundet 30 taksonomisk genkendelige arter. 1 Baggrund Blue Reef projektets formål er at genoprette naturkvaliteten på stenrevet Læsø Trindel, efter at omfattende opfiskning af sten har fjernet en stor del af stenrevet. Revet er en del af Natura 2000-området Læsø Trindel og Tønneberg Banke. Blue Reef projektet gennemføres af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, DTU Aqua og By- og Landskabsstyrelsen. Projektet gennemføres med støtte fra EU s støtteordning LIFE. I forsommeren 2007 gennemførte DMU sammen med DTU Aqua en basisanalyse på Læsø Trindel for at dokumentere, hvilke biomasser og artsdiversitet, der var på de eksisterende rev. Resultaterne er dokumenteret i Dahl et al Selve naturgenopretningen blev iværksat i sommeren Sten fra et norsk stenbrud blev udlagt i perioden fra juni til september 2008, og efterfølgende blev der foretaget justeringer af de udlagte sten på dele af revet i juni For at vurdere revets stabilitet og indvandringen af arter på de udlagte sten har DMU i 2009 besøgt revet igen. Denne rapport beskriver resultaterne af denne korte undersøgelse. 2 Undersøgelser i 2009 Revet blev besøgt den 15. og 17. august Der blev dykket på to separate nye revstrukturer. Den ene station - B2 - ligger meget nær toppen på både det gamle og nye rev (populært kaldet Bananen ), og den anden station - M1 - ligger på den store nye revstruktur populært kaldet Hummerbanken. Stationernes positioner og vanddybder fremgår af tabel 1. 5
8 Tabel 1. Undersøgelsesstationer på det nye rev. B2 (på Bananen ) M1 (på Hummerbanken ) Position (grader - dec. minutter) i WGS ,670N 57-25,723N 11-14,784Ø 11-14,530Ø Dybde 5 m 6,1 m På begge stationer blev de større genkendelige tangplanter og bunddyrs dækning af stenoverfladerne vurderet, og der blev indsamlet prøver af dyr og alger til artsbestemmelse af mindre individer og efterkontrol af dykkerens arbejde. Der blev taget billeder af forholdene på begge stationer. I tilgift optog Bent Yde Jørgensen fra Chilbal Filmproduktion en film på et område af Bananen omkring den undersøgte station. 3 Bundstrukturerne på de to stationer Stenene ligger begge steder tæt i flere lag, og på B2 fandtes også de ønskede mindre huller med den gamle småstenede havbund inden for området med udlagte sten. På begge de to undersøgte lokaliteter var der en relativ skarp ydre afgrænsning af det nye rev på den omliggende bund. Der var således ikke tegn på, at revet var ved at synke ned i bunden, eller at sten var væltet ned af revet og ud på den gamle havbund ved siden af det nyetablerede rev. 4 Indvandring af dyr og planter på det nye rev Oversiderne af stenene var 70-90% dækket af mindre skaller fra rurer. Et massivt nedslag af rur yngel er et uønsket scenarium, da et sådan nedslag kan hæmme andre dyr og planter i at bundslå på de nye revstrukturer. Imidlertid viste en nærmere inspektion, at hovedparten af rurerne var døde, og at det kun var tomme skaller, der sad tilbage. Over rurerne var der kommet et tæt tæppe helt domineret af enårige alger. Algerne var større og vegetationen generelt mest veludviklet på M1, hvor stenene var 95% dækket af tangskoven. På B2 var dækningen lidt mere ujævn, planterne mindre og den samlede algedækningen var her på 80%. De enårige alger var begge steder domineret af de samme tre rødalgearter: almindelig klotang, grisehaletang og almindelig ledtang (tabel 2). Billedet til venstre i figur 1 viser hvide skaller fra rurerne sammen med almindelig søstjerne nede i en sprække mellem stenene på station M1. På billedet til højre i figur 1 ses algedækningen oven på stenene på samme station. 6
9 Tabel 2. Arter fundet på de to undersøgte stationer M1 på den såkaldte Hummerbanke og B2 på den såkaldte Bananen. Større individers dækning er angivet i %. Arter alene fundet i laboratoriet i den indsamlede prøve er angivet med et. Planter Dyr Orden Latinsk artsnavn Dansk artsnavn Rødalger Brunalger Acrochaetium secundatum Acrochaetium sp. Aglaothamnion byssoïdes Arter ikke tidligere registreret B2 M1 Bonnemaisonia hamifera* Rødtot Brongniartella byssoïdes Juletræsalge Ceramium nodulosum Almindelig klotang Colaconema daviesii Colaconema savianum Colaconema sp. Cystoclonium purpureum Grisehaletang Erythrotrichia carnea Almindelig rødtråd Erythrotrichia reflea Ja Heterosiphonia indet. Ja Lomentaria clavellosa Almindelig rosenrør Polysiphonia fibrillosa Violet ledtang Polysiphonia fucoides Almindelig ledtang Polysiphonia stricta Fin ledtang Pterothamnion plumula Havdun Desmarestia aculeata Almindelig kællingehår 1 Ectocarpus fasciculatus Knippe-vatalge Sphacelaria cirrosa Brun totalge Søanemoner Metridium senile Almindelig søanemone Ja 0,1 Muslinger Mytilus edulis Blåmusling Mosdyr Electra pilosa Pigget hindemosdyr Membranipora membranacea Glat hindemosdyr Scruparia ambigua Krebsdyr Balanus balanus Stor rur Asterias rubens Almindelig søstjerne 1 1 Pighuder Asteroida indet. (juvenil) Hydroider Clytia hemisphaerica Clytia indet. Tubularia laryn Grenet rørpolyp Ja 0,1 Ctenolabrus rupestris Havkarusse 0,1 Fisk Labrus bergylta Berggylt 0,1 7
10 Figur 1. Billedet til venstre viser de mindre skaller af rurer som små hvide pletter samt almindelig søstjerne nede i en sprække på station M1 på Hummerbanken. Billedet til højre viser indvandrede alger domineret af trådformede rødalger på station M1 på Hummerbanken. Tæt på revets top på den såkaldte Bananen var der endvidere kommet spredte større individer af den flerårige brunalge kællingehår (figur 2 til venstre). Flerårige arter blev også fundet på M1, men kun i meget små eksemplarer. Faunaen var også i gang med at indtage det nye rev. I en sprække mellem to sten var der ca. 10 relativt store individer af almindelig søanemone (figur 2 til højre) samt større koloniformende hydroider af arten Tubularia laryn. Begge de to arter blev ikke fundet under basisundersøgelsen, der blev gennemført inden naturgenopretningen. Begge arter lever typisk, hvor der er mere skyggefuldt, og hvor konkurrencen om plads i forhold til alger er mindre udtalt. På relativt lavt vand, som her, træffes begge dyr oftest på siderne af boblerev eller mellem og delvis under store sten. Søstjerner var hyppige på revet på begge de undersøgte stationer. Der blev også observeret en køkkenmødding fra enten en større hummer eller en større taskekrabbe, men selve dyret kunne ikke ses under de store sten. Der var rigtig mange havkarusser på revet samt større individer af andre læbefisk, og langs Bananen kunne svagt ses en stime af sej eller makrel, der svømmede på skift den ene vej og så retur. 8
11 Figur 2. Billedet til venstre viser den flerårige brunalge kællingehår, som blev fundet på station B2 på Bananen. Billedet til højre viser almindelig søanemone i en sprække under to sten på station M1 på Hummerbanken samt et stort antal af grenet rørpolyp, Tubularia laryn, der ses som buskede trevler på stenenes sider. I alt blev der fundet 31 taksonomisk forskellige arter eller artsgrupper på de udlagte sten. Der var imidlertid markant forskel på det antal arter, som blev observeret på de to stationer. På Hummerbankens station M1 blev der registreret 28 forskellige arter eller artsgrupper, mens der kun blev registreret 10 på Bananens station B2. Forskellen afspejler sandsynligvis udlægningsperioderne for de to stenområder. Arbejdet med udlægning af sten til selve Hummerbanken blev gennemført fra 13. juni til 12. august. Arbejdet med etablering af Bananen stod på fra 14. juni til 11. september og hovedparten af stenen blev lagt ud i den sidste del af perioden. Dyr og planter har derfor haft en længere periode til at bundslå på Hummerbanken. 5 Konklusion Kolonisering med dyr og tangskov på det nye revområde er i fuld gang. Der er endnu kun få flerårige alger på de udlagte sten, men der er en høj dækning af opportunistiske trådformede alger. Der blev fundet almindelig søanemone og grenet rørpolyp ved undersøgelsen i De to bunddyrarter blev ikke fundet ved basisanalysen, der blev gennemført inden naturgenopretningsprojektet blev påbegyndt. I alt blev der fundet 30 taksonomisk genkendelige arter. 6 Referencer Dahl, K., Stenberg, C., Lundsteen, S., Støttrup, J., Dolmer, P., & Tendal, O.S. 2009: Ecology of Læsø Trindel - A reef impacted by etraction of boulders. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 48 pp. - NERI Technical Report No
12 [Tom side]
13 DMU Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser er en del af Aarhus Universitet. DMU s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning inden for natur og miljø. På DMU s hjemmeside fi nder du beskrivelser af DMU s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter. Her kan du også fi nde en database over alle publikationer som DMU s medarbejdere har publiceret, dvs. videnskabelige artikler, rapporter, konferencebidrag og populærfaglige artikler. Yderligere information: Danmarks Miljøundersøgelser Administration Frederiksborgvej 399 Afdeling for Arktisk Miljø Postboks 358 Afdeling for Atmosfærisk Miljø 4000 Roskilde Afdeling for Marin Økologi (hovedadresse) Tlf.: Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi Fa: Afdeling for Systemanalyse (hovedadresse) Danmarks Miljøundersøgelser Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tlf.: Fa: Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 14, Kalø 8410 Rønde Tlf.: Fa: Afdeling for Ferskvandsøkologi Afdeling for Marin Økologi Afdeling for Terrestrisk Økologi Afdeling for Systemanalyse Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
14 BLUE REEF STATUS FOR DEN BIOLOGISKE INDVANDRING PÅ LÆSØ TRINDELS NYE REV I 2009 Koloniseringen af tangplanter (makroalger) og bunddyr på Blue Reef, det genoprettede rev på Læsø Trindel, er i fuld gang et år efter, at stenene blev lagt ud. Endnu dominerer de enårige algearter, men enkelte flerårige arter blev også fundet. Større individer af hydroider og søanemoner blev observeret mellem sprækkerne på den såkaldte Hummerbanke, et område hvor stenene blev lagt ud tidligt i retableringsprocessen. ISSN:
Læsø Trindels nye rev i 2010. Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE REEF status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2010 Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010 AU Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Blue Reef Status for den
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereAnbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark
Version 1 - June 2013 Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Baggrund... 3 2. Afgrænsning og definitioner... 4 2.1
Læs mereBemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereEmne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012
Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereNatura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt
Læs mereBrug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse
Læs mereMiljøeffekter ved kompensationsopdræt
1. Introduktion: Miljøpåvirkninger i forbindelse med tangkultur/muslingeopdræt 2. Modellering af miljøeffekter (Mads B DHI) 3. Sulfidfront-muslingeopdræt 4. Skyggeeffekt-tangkultur 5. Hængende rev - biodiversitet
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereNOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereSvendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015
Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereVegetation i farvandet omkring Fyn 2001
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vegetation i farvandet omkring Fyn 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 413 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vegetation i farvandet omkring
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereTurbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen
Læs mereNatura 2000 basisanalyse Læsø Trindel og Tønneberg Banke Natura 2000-område nr. 192, Habitatområde H168
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Læsø Trindel og Tønneberg Banke Natura 2000-område nr. 192, Habitatområde H168 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Læsø Trindel og Tønneberg Banke Natura
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereWWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 22. marts 2013 Kære miljøminister Ida Auken Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereUdsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Læs mereJan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet
Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereMiljøBiblioteket. havets oaser. Stenrev. Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig. Gads Forlag
2 MiljøBiblioteket havets oaser Stenrev Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig Gads Forlag Karsten Dahl er uddannet som havbiolog og erhvervsdykker. Ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereOpgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering
Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereDWW Landbrug ApS Dato: 27-10-2014 Kvæsthusgade 1, 1. sal
DWW Landbrug ApS Dato: 27-10-2014 Kvæsthusgade 1, 1. sal Sagsb.: sbagg 1251 København K Sagsnr.: 14/66954 Dir.tlf.: 72 36 41 00 E-mail: natur@holb.dk Landzonetilladelse til etablering af søer i Fruerskov
Læs mereMejlgrund og Lillegrund
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Mejlgrund og Lillegrund En undersøgelse af biologisk diversitet på et lavvandet område med stenrev i Samsø Bælt Faglig rapport fra DMU, nr. 529 ÅRHUS AMT NATUR
Læs mereNotat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2
Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereDesign af stenrev Livø NV
Design af stenrev Livø NV Teknisk notat Marts 2017 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse bilag
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereBilag til sammenfattende redegørelse
Bilag til sammenfattende redegørelse For VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg for Havmøllepark Horns Rev 3 August 2014 Titel: Bilag til Sammenfattende redegørelse for VVM-redegørelse
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereVedligeholdelse og restaurering af vandløb
Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx
Læs mereFaglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6
Delprojekt: Afsætningsfremme Dansk Akvakultur 2012-2014 (ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 ASC, akvakultur, fisk, afsætning, eksport. 1 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereTeknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser - 2014. www.fsr.dk
udviklingen på HD-uddannelser - 2014 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereNaturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereProjektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede
TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i
Læs mereINVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN
INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereTeknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning
Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning Rekvirent NOE, Nordvestjysk Elforsyning a.m.b.a. Att. Flemming Poulsen Skivevej 120 7500 Holstebro Tel. 97 42 14 88 flp@noe.dk Nissum Brednings Vindmøllelaug
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde
Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereForundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning
Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning - Resultater og anbefalinger - Notat September 2016 1 Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning -
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereKortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007
DONG Energy Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 Foto: Mikkel Schmedes, troldhummer Rekvirent Rådgiver DONG Energy Orbicon A/S Miljø- og Myndighedsafdelingen Ringstedvej 20 Teglholmen,
Læs mereAnlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010
Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415
Læs mereProduktion i plantelaguner
SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereDispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms
Forsyning Ballerup Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup mail@forsyningballerup.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 21. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2325 Fax.
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereBIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE
HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling
Læs mereAnlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2008 Document
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mere