Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Transkript

1 Dato 12. september 2014 Side 1 af 7 Miljøstyrelsen Strandgade København K erhverv@mst.dk cc: danki@mst.dk Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på de foreslåede ændringer i det fremsendte udkast til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Dette er en bekendtgørelse, der har meget stor praktisk betydning for Landbrug & Fødevarers medlemmer, og derfor naturligvis har Landbrug & Fødevarers interesse. Der er i udkastet til bekendtgørelsen lavet flere uafhængige ændringer. L&F hilser flere af dem velkomne, med forskellige forslag til præciseringer. Særligt positiv er den fornuftige ændring af bekendtgørelsens definition af ammoniakfølsom skov og fremhævelsen af den konkrete vurdering kommunerne skal foretage af ethvert kategori 3 naturområde. Regulering af ammoniak vil fortsat være en kæmpe udfordring for udviklingen af husdyrproduktion, men disse ændringer i bekendtgørelsen er et skridt i den rigtige retning. Landbrug & Fødevarer mener dog der er brug for markante ændringer af husdyrlovgivningen på dette område. Modsat er Landbrug & Fødevarer fuldstændig uforstående over for de voldsomme begrænsninger på brugen af anmeldeordningen for emissionsorienteret produktionstilpasning ( 33), som ændring af bekendtgørelsen vil medfører. Nedenfor er angivet Landbrug & Fødevarers kommentarer til ændringerne i udkastet til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen - med kommentarer til de for Landbrug & Fødevarer væsentligste ændringer først. Derefter følger yderligere kommentarer til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens nuværende udformning. Kommentarer til ændringer i udkast til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Ad Bilag 3, afsnit A, pkt. 3: Fornuftig præcisering af kategori 3-natur Landbrug & Fødevarer er positive over bekendtgørelses-udkastets ændringer i afsnittet omkring kategori 3-natur. Særligt vedrørende definitionen af hvilke skove, der kan være ammoniakfølsomme, er udtagningen af kriteriet om forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter ( 25-listen) overordentlig fornuftigt. Kriteriet har vist sig i mange tilfælde ikke at give faglig mening som enkelstående kriterium, bl.a. fordi arterne ikke er udvalgt for deres ammoniakfølsomhed. Dette har resulteret i situationer hvor fx. forekomsten af den ikke-næringsfølsomme alm. guldnælde i yngre skov har afkastet meget skrappe ammoniak-depositionskrav til nærliggende husdyrbrug.

2 Side 2 af 7 Naturværdi-arterne, naturområdets alder og naturkvaliteten indgår fortsat i kravene til vurdering af kategori 3-naturens følsomhed, hvorfor specifikationen af 25-listen som et kriterie er overflødig. I øvrigt er mange af arternes udbredelse ikke kendt, vanskelige at bestemme eller kan ikke afdækkes året rundt, hvorfor kriteriet ikke er operationelt. Det er også positivt, at kravene til en konkret vurdering af følsomheden af kategori 3 natur er rykket frem i bekendtgørelsen, idet det synliggør betydningen af denne vurdering. Landbrug & Fødevarer har dog fire forslag til præcisering af formuleringer i denne del af bekendtgørelsen: 1) I afsnittet om hvornår en skov kan betegnes som ammoniakfølsom foreslås teksten: En skov betegnes som ammoniakfølsom, når: ændret til: En skov betegnes som potentielt ammoniakfølsom, når: eller En skov kan betegnes som ammoniakfølsom, når.... Dette skyldes, at der, for så vidt angår skove, i dag ikke findes tilstrækkelig viden om sammenhængen mellem naturværdier og forøget ammoniakdeposition til at muliggøre en konkret vurdering af hvilke ændringer i naturværdierne, der vil være en følge af en begrænset merpåvirkning fra en enkelt kilde. Der er desuden begrænset viden om skovenes naturværdier og sårbarhed overfor ammoniakpåvirkning. Det gælder også lokalt, når kommunerne skal foretage deres vurdering. Derfor er det af grundlæggende betydning, at forvaltningsmyndigheden er opmærksom på, at det normalt ikke vil være muligt at fastsætte et vilkår for ammoniakdepositionen på skove baseret på strengt videnskabelige kriterier og at beskyttelseshensyn, sårbarhed, drift, målsætning og kvalitet til sammen skal anvendes som begrundelse for og normering af vilkår. På baggrund af denne mangelfulde viden mener Landbrug & Fødevarer at ordet potentielt vil synliggøre kravet om en konkret vurdering under inddragelse af flere kriterier. Derudover bør der oplyses grundigt om den konkrete vurdering i en vejledning. Øvrige faglige kommentarer vedrørende ammoniakfølsomme skove kan ses i følgende rapport: 2) Teksten i første linje af afsnit 2 og 3 foreslås ændret fra særlige regionale eller lokale naturinteresser til særlige og beskyttede regionale eller lokale naturinteresser. Årsagen er, at det ikke er rimeligt at give en beskyttelse til naturarealer, der ikke på anden måde er beskyttet mod store ændringer, da en beskyttelse i medfør af husdyrloven vil kunne have store økonomiske omkostninger i form af afslag eller meget fordyrende vilkår. Omkostningerne vil ikke være proportionelle med forbedringerne, hvis det omhandlede naturområde efterfølgende kan ødelægges. Det kan eksempelvis påpeges, at ammoniakpåvirkning ikke kan være væsentlig for en skov, hvis skoven umiddelbart lovligt kan fældes. Der bør tillige suppleres med en vejledning, der belyser, hvad der skal forstås ved beskyttede. Landbrug & Fødevarer indgår gerne i en dialog om indholdet i en sådan vejledning. Alternativt foreslås teksten og/eller ændret til og i tredje afsnit. 3) I tredje afsnit foreslås at teksten: samt at ammoniakbidraget... ændres til: samt at merbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til de påvirkninger

3 Side 3 af 7 områderne i øvrigt udsættes for. For småskove integreret i/ved husdyrbrug bør det være muligt at vurdere sårbarhed i forhold til den eksisterende lovlige produktion. 4) Endeligt foreslås de størrelseskrav, der definerer ammoniakfølsom skov, ændret, så skove, der skal omfattes af bilag 3, bliver betydeligt større end det nugældende ½ ha og mere end 20 meter bred. Det begrundes med, at der er betydelige randeffekter for deposition af ammoniak i skove, men at der ikke er et ordentligt vidensgrundlag til kvantifikation af disse randeffekter. Den nu anførte størrelse er derfor urealistisk lille, når der ses på randeffekterne. Ad 33, stk. 4, pkt 3: Tom anmeldeordning for fulde stalde Udkastets ændring af 33 vil i realiteten sættes anmeldeordningerne i 33 fuldstændig ud af funktion. Dermed bliver de miljøeffektiviseringer i husdyrproduktionen, der er sket i forbindelse med forbedret fodereffektivitet siden 2008/2009, taget fuldstændig ud af betragtning. Det vil reelt betyde, at intentionen i pkt. 1.2 i Aftale om Vækstplan for Fødevarer undermineres. Samtidig fastholdes den nuværende danske reguleringstradition med at begrænse incitamentet til løbende at reducere miljøbelastningen. Desværre sker der i øjeblikket en betragtelig reduktion i slagteriernes råvaregrundlag. Siden 2011 er antallet af slagtede slagtesvin faldet mere end 2 mio. årligt, som følge at øget eksport af smågrise til Tyskland. Den afledte effekt er et umiddelbart tab af både arbejdspladser samt eksportværdi. Det er afgørende vigtigt, at det på et enkelt grundlag bliver muligt at udnytte eksisterende staldkapacitet bedst muligt, for hurtigst muligt at sikre et fortsat råvaregrundlag til slagterierne. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at det nuværende beskrevne normtal 2008/2009 fastholdes som referencetal i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 33, og ikke udskiftes med normtal 2013/2014. Ifølge nuværende regler ( 33, stk. 4, pkt. 3) kan en svineproducent anmelde en udvidelse svarende til, at N ab dyr og P ab dyr med de nyeste normer hverken overstiger N ab dyr og P ab dyr anvendt på tilladelses- eller godkendelsestidspunktet, jf. stk. 2, eller N ab dyr beregnet på baggrund af normtal fra 2008/2009. Dette gør, at en svineproducent i dag kan anmelde udvidelse af et slagtesvinehold med op til 8 % som en konsekvens af, at man på anlægsniveau har opnået en reel reduktion i udskilt kvælstof i husdyrgødningen. Brug af den nuværende anmeldeordning er typisk først relevant 5-8 år efter, at man har fået en miljøgodkendelse først der er der en ledig kapacitet i stalden, som kan begrunde en anmeldt udvidelse. Det beskrevne ændringsforslag betyder, at den reduktion i miljøbelastning (op til 8 % i et slagtesvinehold), som er opnået generelt siden 2009, med et bliver strøget, ved at man ikke kan anmelde udvidelse for mere end grundlaget i normtal 2013/2014. I stedet vil kræves en kompleks tillægsgodkendelse for at opnå fuld udnyttelse af sin stald. Som tidligere begrundet vil der eksempelvis ved et slagtesvinehold kunne praktiseres fuld udnyttelse af staldkapaciteten (+1 % årligt i øget produktionsomfang) samtidig med en uændret eller aktuelt faldende miljøbelastning. Den foreslåede ændring vil reelt betyde, at intentionen i pkt. 1.2 i Aftale om Vækstplan for Fødevarer undermineres.

4 Side 4 af 7 Samtidig er Landbrug & Fødevarer ikke enige i argumentationen fremført i bilag 1 i følgebrev til høringsudgaven af bekendtgørelsen dateret 22. august Her er fjerde afsnit er affattet således: I forhold til de fremadrettede konsekvenser, vil en udnyttelse af anmeldeordningen isoleret set medføre flere DE i oplandet, hvilket i nogle oplande kan være den faktor, som fastholder oplandet som et opland med stigende dyrehold og dermed stiller krav om en udvaskning på niveau med et planteavlsbrug. Hertil vil Landbrug & Fødevarer bemærke, at der med hensyn til udskilt kvælstof i husdyrgødning fra svinehold ikke er tale om en øget udskillelse af kvælstof, men derimod et løbende fald i udskilt kvælstof, som følge af, at det langt fra er alle, som vil kunne udnytte anmeldeordningen. Som reglen er i dag, kan man ikke anmelde en større udvidelse end beskrevet i normtal 2008/2009, hvilket reelt vil sige uændret eller faldende kg kvælstof i husdyrgødning fra svin. Brug af og opgørelse af dyreenheder (DE) på oplandsniveau er ikke et reelt udtryk for indhold af kvælstof i husdyrgødning. Den danske reguleringstradition bygger på DE-begrebet, som er baseret på et bestemt antal dyr til én DE, og at denne faktor er låst fast over en årrække. Denne reguleringstradition tager ikke hensyn til, at der reelt er tale om en variabel som årligt ændrer sig som følge af avlsfremgang, ændret fodring mm. Ad 27 og 30: Uhensigtsmæssigt afstandskrav til medarbejderboliger Ifølge 27, stk. 4 skal malkestalde opfylde betingelserne i 30 stk. 4, herunder pkt. 6 om afstand til nabobeboelse. Intentionen med afstandskravet er fornuftig, men det er forbundet med visse problemer, at afstandskravet ikke undtager boliger, der er ejet af driftsherren. Mange landbrugsejendomme har tilknyttet en ekstra bolig helt fra tidernes morgen som aftægt eller medarbejderbolig. Undtagelsen for boliger på naboejendomme med landbrugspligt og naboejendomme ejet af driftsherren, som nævnt i 28 og 29, foreslås derfor også indført i 30, stk. 4, pkt. 6. Ad 30, stk. 3 og 37, stk. 8: Hvilke renoveringer kan anmeldes? Forslaget om supplerende tekst i 30, stk. 3 og identisk i 37, stk. 8 giver anledning til usikkerhed om præcis hvilke typer af renoveringer, der kan anmeldes. Usikkerheden omfatter to elementer: For det første er det uklart hvorvidt både opbrydning af gulvet og ændring til et staldsystem med øget ammoniakemission kan anmeldes, hvis det ikke på andre måder er muligt at opfylde velfærds- eller økologi-krav. I den første del af den nye tekst omtales nemlig både opbrydning af gulvet og ændring til et staldsystem med øget ammoniakemission. Men i den anden del anføres kun, at en ændring til et staldsystem med øget ammoniakemission kan anmeldes efter stk. 1. I den anden del omtales således kun ét af de to forhold fra den første del. Landbrug & Fødevarer antager, at det er meningen, at hvis opbrydning af gulvet er nødvendigt for at opfylde de dyrevelfærdsmæssige krav, så må det også være muligt via anmeldeordningen. Den samme ændring gøres gældende for forslaget til supplerende tekst i 37, stk. 8. For det andet kan den nuværende formulering forstås sådan, at en ændring ikke kan anmeldes, hvis man ændrer til et staldsystem med lavere ammoniakemission, fx. dybstrøelse. En velfærdsbegrundet ændring af staldsystemet vil sagtens kunne indebære en reduktion af ammoniakemissionen, og en sådan kan nødvendiggøre en opbrydning af gulvet. Disse to

5 Side 5 af 7 situationer bør også lovligt kunne tilgodeses med anmeldeordningen. Eksempelvis skal det være muligt at bryde et fuldspaltegulv op for at lave fast betongulv og dybstrøelse. For at præcisere hvilke renoveringer, der kan anmeldes, foreslås det derfor at ændre formuleringen i 30, stk. 3 og 37, stk. 8 til:... herunder at gulvet brydes op eller staldsystemet ændres til et andet staldsystem med ændret ammoniakemission. Opbrydning af gulv eller en ændring til et staldsystem med ændret ammoniakemission, kan dog anmeldes efter stk. 1, når det eksisterende staldanlæg ikke giver andre muligheder for at opfylde... Ad Bilag 4, Afsnit 2, pkt. C De tre sidste punktummer kan tilsammen give det indtryk, at det er de data, som Miljøstyrelsen offentliggør, der alene afgør, om der i et opland er stigende dyretryk. Det vil være forkert, da der altid skal foretages en konkret vurdering, og det vil heller ikke være i overensstemmelse med den foreliggende vejledning, hvoraf det fremgår, at der kan inddrages supplerende oplysninger om strukturudviklingen i området. Denne mulighed bør fremgå af bekendtgørelsens tekst. Det kan eksempelvis ske ved at tilføje følgende sætning til afsnittet: Opgørelsen kan kvalificeres ved inddragelse af lokal viden om strukturudviklingen i oplandet. Ad revurdering af husdyrbrug godkendt efter miljøbeskyttelseslovens 33 Ingen bemærkninger. Yderligere kommentarer til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Ad 30, stk. 4: Uhensigtsmæssige krav til tilbygningers størrelse Begrænsningerne i 30, stk. 4, pkt. 3 er et problem i forhold til at overholde Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Derfor ønskes en lempelse af begrænsningerne for bygningsbredden, da det ikke med de nuværende begrænsninger er muligt at foretage en hensigtsmæssig tilbygning til eksisterende stalde, der er opført efter Danske Anbefalinger fra hhv og Det bestående foderbord vil naturligt skulle forlænges i tilbygningen, så der er gennemkørsel, og kravene til længden af sengebåse og bredden af gange vil medføre et behov for større staldbredde. For at opfylde velfærdskravet til stalde, der er bygget efter anbefalingerne fra 1995 og 2001, vil bygningsbredden skulle forøges i hver side med hhv. 2,8 og 1,8 meter, altså en samlet forøgelse af bygningsbredden på hhv. 5,6 og 3,6 meter, hvor der i dag ikke kan tillades mere end 5 pct., dog maksimalt 2 meter. Ad 31: Mulighed for anmeldelse ved ekstensivering af driften Landbrug & Fødevarer har erfaret, at der er behov for at kunne foretage indretningsmæssige tilpasninger i driftsbygninger i forbindelse med en ekstensivering af driften, uden at det udløser krav om en tilladelse eller samlet godkendelse. Det kunne typisk være i forbindelse med et dyretypeskift, f.eks. skift til en ammekobesætning. Hvis der samtidig sker en reduktion af produktionsomfanget, så det sikres, at ingen forureningsparametre stiger, og ændringerne sker i eksisterende driftsbygninger, bør der være mulighed for at etablere en simpel anmeldeordning. Grundlæggende vil en ekstensivering tilføre miljøet en fordel, idet mindst en af miljøparametrene vil blive reduceret i forhold til ejendommens tilladte produktionsniveau. Ordningen vil gøre det mere attraktivt at sætte f.eks. ammekøer og andre ekstensive husdyr ind i eksisterende bygninger. I dag er sådanne justeringer forhindret af, at hvis staldbunden skal bygges om, kræver det en tilladelse eller godkendelse efter i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvilket er dyrt og

6 Side 6 af 7 tidskrævende. Det forekommer unødigt bureaukratisk, at en indretningsmæssig ændring (nyt gulv) skal udløse et krav om tilladelse eller godkendelse på en ejendom, der på fornuftig vis ønsker at anvende eksisterende bygninger til en produktion, der typisk reducerer den miljømæssige belastning væsentligt. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i begrundelse i høringsbrevet, pkt. 3, 4. afsnit om, at Begrænsningen i forhold til muligheden for renovering af eksisterende stalde er, at sådanne ændringer kan have meget væsentlige miljømæssige konsekvenser, som ikke kan håndteres i en anmeldeordning. En beregning, der viser om et ændret staldanlæg har en større eller mindre ammoniakfordampning, er en simpel beregning i husdyrgodkendelsesordningens IT system. Derfor er konsekvenserne ved en anmeldelse af ekstensiverende landbrug ikke forbundet med større konsekvenser end der hurtigt kan skabes overblik over. Derfor foreslås, at en sådan ændring skal kunne gennemføres ved brug af en anmeldeordning. Ad bilag 3, sektion A.1: Ny problematik om generelt reduktionskrav for ammekøer Landbrug & Fødevarer er også blevet opmærksomme på, at der nu er medtaget nye staldsystemer for ammekøer i Vejledning om Gødnings- og harmoniregler. Det drejer sig om to typer af spaltegulve og en med fast drænet gulv. Da referencestalden for ammekøer i forbindelse med det generelle ammoniakreduktionskrav i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er bindestald med riste, der har et meget lavt emissionsniveau, vil det i praksis være umuligt at opfylde det generelle ammoniakreduktionskrav for disse staldtyper. For at løse problemet foreslår, vi at der tages udgangspunkt i et andet staldsystem end bindestald med riste. Fagligt begrundes det med, at det er et sjældent brugt staldsystem i dag. Landbrug & Fødevarer vil hermed gøre opmærksom på denne problematik og anmoder om et møde med henblik på at klarlægge mulige løsninger. Ad 32, stk. 4, pkt. 4: Bedre mulighed for udnyttelse af miljøeffektiviseret husdyrproduktion Parallelt med den foreslåede ændring vedr. 33 mener Landbrug & Fødevarer også, at muligheden for at lave emissionsorienteret produktionstilpasning gennem 32 bør udvides. Det vil være med til at sikre, at det på et enkelt grundlag bliver muligt at udnytte eksisterende staldkapacitet, for hurtigst muligt at sikre et fortsat råvaregrundlag til slagterierne. Det foreslås derfor, at formuleringen jf. bilag 1, afsnit D ændres til jf. bilag 1, afsnit H. Argumentet er nøjagtig den samme, som da reglen om mulig anmeldt udvidelse blev indført tilbage i Ifølge normtallene er udskillelsen af kvælstof siden 2009 faldet ca. 8 %, hvilket er årsag til at grundlaget for beregning af én dyreenhed opdateres pr. 1. august Denne miljømæssige fremgang skal landmændene kunne anmelde som en udvidelse for på det grundlag at udnytte ledig staldkapacitet. Ifølge den nuværende danske reguleringstradition er det antallet af dyr på godkendelsestidspunktet, som er det fungerende vilkår for lovligt produktionsomfang. Denne fortolkning sikrer fuld udnyttet staldkapacitet for voksne dyr fx malkekvæghold eller sohold. Men denne fortolkningspraksis tager ikke hensyn til den fremgang i effektivitet, som sker hos dyr i vækst, hvor højere tilvækst og bedre foderudnyttelse gør, at miljøbelastningen løbende reduceres pr.

7 Side 7 af 7 produceret dyr. Det gør, at en stald over tid vil skulle stå tom i perioder for at overholde lovligt produktionsomfang meddelt i miljøgodkendelsen. For eksempel gør en årlig effektivitetsfremgang på 1 % hos slagtesvin, at der årligt kan produceres ca flere slagtesvin i eksisterende stalde, hvilket samtidig sker med en uændret eller faldende miljøbelastning. Ad 32, stk. 4, pkt. 5 Landbrug & Fødevarer foreslår endvidere, at hele pkt. 5 slettes. Sletning af dette punkt er en følgevirkning af den foreslåede ændring af 32 stk. 4. pkt. 4, hvor det på ny bliver muligt at anmelde en udvidelse, selv om man tidligere har brugt den pågældende anmeldeordning. Behov for tilpasning til VVM reglerne generel kommentar vedr. 32 og 33 Landbrug & Fødevarer finder det ydermere vigtigt, at der findes en løsning vedrørende fosforproblematikken i bekendtgørelsens 32 og 33 (fulde stalde). Grundlæggende handler problemstillingen om fortolkning af VVM direktivets rækkevidde og administrationen af bestemmelsen. Der foreligger to afgørelser fra EU-Domstolen (sag C-275/09 og sag C-121/11), som klart fastslår, at tilladelser til virksomheder i drift alene skal underlægges VVM reglerne, når tilladelsen angår arbejder eller indgreb, som medfører ændringer af områdets eller anlæggets fysiske karakteristika. Der er for ændringer i henhold til bekendtgørelsens 32 og 33, netop ikke tale om et projekt i VVM direktivets forstand. Der er behov for at finde en løsning, hvor der på bedriftsniveau ikke sker en mertilførsel af næringsstoffer (altså at der opretholdes en uændret situation på bedriften), med et krav om, at husdyrgødning svarende til den anmeldte udvidelse kan bortskaffes på anden vis - eksempelvis ved levering til biogasanlæg eller via ekstra gylleaftale. Landbrug & Fødevarer finder, at der relativt enkelt kan opstilles regler, der bringer reguleringen mere i overensstemmelse med direktivet og samtidigt sikrer, at det ikke sker på bekostning af miljøet. Landbrug & Fødevarer indgår gerne i en dialog om en holdbar løsning. Ad 33, stk. 7, nr. 1 Kravet til udbringningen af gødning på maksimalt 1,0 DE/ha for alle bedrifter, der modtager gødning fra en enhed, der bruger denne anmeldeordning, er kun rentabel for jordløse produktionsenheder, der leverer til biogasanlæg, hvilket vil sige meget få. En modtager, der har økologisk planteproduktion, kan ikke have en fornuftig produktion med maksimalt 1,0 DE/ha. Derfor foreslås denne forudsætning for brug af anmeldeordningen at udgå. Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed hvis der er nogle spørgsmål til de ovenstående kommentarer og indgår gerne i en dialog om flere af de ovenstående forslag, som anført i høringssvaret. Med venlig hilsen Ida ML Drejer Storm Konsulent Miljø & Energi D M E ims@lf.dk