Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder:

Transkript

1 Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder: Jesu Krist åbenbaring, som Gud gav Johannes : Kristendommens Jødiske Rødder af: Oskar Edin Indergaard Tingvoll, Norge, resume er skrevet af Egon Ladegaard Kristensen Danmark Beskrivelse af de 7 lilleasiatiske menigheder er ikke en beskrivelse af 7 kristne forsamlinger, men det er en beskrivelse af 7 messianske menigheder. De messianske menigheder lå spredt både i Israel og i diasporaen. Her er det 7 af dem som er plukket ud. 7 tallet står for det som er fuldkomment, og de repræsenterer derfor alle den tids messianske menigheder. 1. Det var Johannes som skrev til dem. Han skrev ikke om den kristne menigheds mange trosmæssige sandheder, men han skrev til dem om jøderne. Vi ved at Paulus og de andre apostle havde fordelt flg. Opgaver mellem sig. Apostlene skulle gå til jøderne med Rigets evangelium, medens Paulus skulle gå til hedningerne med det frie nådes evangelium. 2. Beskrivelsen af Jesus som stod midt i forsamlingerne, stemmer heller ikke med Jesu forhold til den kristne menighed. Jesu forhold til den kristne forsamling er udtrykt gennem den frie nåde,men her ser vi Messias som den som skal dømme de 7 menigheder ifm. sin genkomst 3. Beskrivelsen af disse menigheder angår heller ikke den frie nåde. Gerningsaspektet eller menneskets egen retfærdighed har en central plads i beskrivelsen af disse menigheder: Joh. Åb. 2,19 v.26. 3,2 v Ved siden af at Paulus skrev til sine menigheder, så skrev også Jakob, Judas Peter og Johannes til deres menigheder. Medens Paulus skrev til hedninge menigheder, så skrev apostlene til messianske menigheder både i Israel og diasporaen. 4. Filadelfia menigheden har fået løfter om at blive befriet ud af trængselen, medens den kristne menighed ikke skal ind i trængselen: kap.3, Laodikea menigheden derimod må gennem hele trængselstiden, for den står udenfor samfund med Gud og bliver bedt om at omvende sig: kap.3, Den kristne menighed derimod skal ikke ind i trængselstiden. Den frelses-historiske baggrund for Johannes Åbenbaring og brev til de 7 lilleasiatiske menigheder er Jesu genkomst til Israel. Han vil dømme og oprette Riget for Israel Da Israel ikke ville tage imod tilbudet om oprettelsen af Riget ved Jesu først komme, så blev det udsat til et senere tidspunkt. De 7 breve som blev sendt til de jødiske menigheder, vil derfor få aktualitet igen i trængselstiden efter at den kristne menighed er bortrykket før trængselstiden på 7 år.: kap.1, Vi ved fra Sakarias kap.4, at den 7-arme lysestage er et billede på den jødiske menighed i den første pagt. Denne fik sin olie fra de to olietræer som stod ved lysestagens højre og venstre side. Disse to olietræer var et billede på jøderne ypperstepræst, som var Josva, og jødernes statsholder, som var Serubabbel. Dette betyder at Guds-tjenesten og Guds ordninger måtter gå gennem jødernes åndelige og verdslige leder på den tid da dette blev skrevet. Disse to tjenester skal blive forenet i Messias, når han kommer tilbage. Han skal både være præst og konge. Denne kombination var forbudt i Sina-pagten, for den var forbeholdt Messias: Sakarias 6,13. I og med at Sakarias beskrev den 7 arme lysestage med de to olietræer ved lysestagens højre og venstre side, er dette også en profeti om den 9-arme lysestage, som blev etableret efter at jøderne havde formået at frigøre og rense templet den 24. kislev i året 164 før Messias, efter at syeren Antiokus Epifanes den 4. havde indtaget templet i år 167. I løbet af disse 3 år havde han vanhelliget templet ved at placere et status af Zews i Det aller Helligste. Han havde også ofret griseblod på templet alter. Efter at jøderne (makkabeerne) havde formået at befri templet, ville de ofre til Yhvh, men de fandt kun olie for en dag i templet, men det viste sig at denne olie brændte i 9 dage. Dette blev ophavet til den 9 arme lysestage og den fest som senere blev kaldt for Hanukkah. Den bliver fejret til minde om templets genindvielse og renselse.

2 Denne fest hører ikke med til jødernes oprindelige åndelige fester, men den er godtaget til at være det. Vi ved at Jesus også fejrede den: Joh.10, tempelindvielses fest. I de 7 guld-lysestager som er beskrevet i Åbenbarings bogen, er Jesus selv tilstede midt i lysestagerne og har erstattet de to olietræer. Han formidler selv frelsen til den messianske menighed, men som i Sina-pagtens tid bliver velsignelsen formidlet gennem menighedens engel. Dette er et udtryk som går på den jødiske synagoge og bliver brugt om den øverste leder af synagogen. Det forhold at frelsen bliver formidlet gennem en leder for synagogen viser også at det her ikke drejer sig om den kristne forsamling, hvor frelsen er en fri gave, som bliver givet til hver enkelt som vil tage imod gaven. I vor tid er som sådan præstedømmet bortfaldet. Vejen ind til Gud er åben for alle. Vi behøver ikke længere præster som mellem-mænd mellem Gud og den enkelte. I tiden efter Jesus var der en række menigheder eller partier både indenfor jødedommen, den messianske jødedom og kristendommen. Det var f.eks.: a) Den jødiske synagoge, som var fjendtlig indstillet overfor Jesus. b) Den messianske menighed. Den var delt i to hovedgrupper. Det var dem som mente at hedningerne måtte efterleve Mose Loven for at blive frelst. Og det var dem der mente at hedningerne ikke behøvede at holde Mose-loven. Der var 30 forskellige grupperinger indenfor den messianske jødedom. c) Den kristne menighed bestod af både jøder og hedninger. Vi ser f.eks. at indenfor menigheden i Korinth var der 4 partier, og det var: a) Et parti som, holdt sig til Paulus lære. b) Et parti som holdt sig til Apollos lære. c) Et parti som holdt sig til Peters lære. d) Et parti som holdt sig til Jesu lære: 1.Kor.1,12. Der er nogle Bibel-granskere som mener at både Romer-brevet, 1. og 2. Korinter-brevet og Galater-brevet er skrevet til messianske jøder, som hørte med til den kristne forsamling. Blandt jøderne var der mere end 30 partier som havde troen på Jesus som jødernes Messias.(Se min bog Jesu Genkomst bind 5, kap.: De forskellige Jesus-troende partier i den først tid.) Der var messianske forsamlinger, både i Israel og rundt omkring i diasporaen. Dette forhold er altfor lidt kendt. De allerfleste Bibel-tolkere regner med at alle messianske menigheder tilhørte den kristne forsamling, men det er galt, og grunden til at de mener det, er det forhold at de mener at den kristne menighed begyndte på pinsefestens dag. Det er også galt. Den kristne menighed begyndte med Paulus omvendelse. Efter at der havde været en stor forfølgelse af menigheden i Israel, så drog de Messias-troende jøder lige til Fønikien, Kyptos og Antiokia. De opsøgte de jødiske menigheder som var der. De forkyndte ikke til hedningerne. De underviste om frelsen i Jesus Kristus og himlenes rige. De underviste ikke om hemmeligheden: Ap. Gr. 11,3-4. De jøder som hørte med til Riget for Israel, skrev også deres Skrifter til de jødiske menigheder både i Israel og diasporaen. Efter den kristne menigheds bortrykkelse vil disse Skrifter komme til deres fulde ret igen. Store dele af dem beskriver tiden efter bort-atomar (af Jesu legeme) I endens tid vil der, ved siden af at hver messiansk menighed har en øverste leder, også være to specielle vidner og to lysestager. De skal beskytte jøderne på en speciel måde i den store trængselen [email protected] [email protected]

3 Jøderne skal være Konger og præster. Meden den messianske menighed har fået jordiske løfter og jordiske opgaver i det fremtidige Guds rige på jorden, har den kristne menighed fået himmelske løfter: Lukas 12,43-44 og 19,17. Den kristne menighed skal derimod have overordnede opgaver i 1000 års-riget. Vi kender ikke til enkelthederne i dette, men vi kan være sikre på at opgaverne vil blive store og herlige. Alle hemmeligheder med den kristne menighed er ikke gjort kendt endnu: Ef.2,7. I forbindelse med jødernes udgang fra Ægypten var det Guds plan med folket at det skulle blive præster for hele verden: 2.Mos.19,5-6. Da jøderne ikke ønskede at gå ind i denne opgave, så blev Levi stamme udtaget til at være præster og levitter for det jødiske folk. Dette betyder ikke at løftet om præstedømmet over hele verden er ophævet fra Guds side. Nej, det er ikke ophævet, men det er udsat. I forbindelse med Jesu første komme fik jøderne en ny mulighed til at blive konger og præster for hele verden, men de afslog også denne gang som folk og nation. og bliver også i (de messianske jøder) opbygget som levende stene til et åndeligt hus, et helligt præsteskab til at frembære åndelige ofre, som tækkes Gud ved Jesus Kristus. For det hedder i Skriften (i G.T.). Se jeg lægger i Sion en hjørnesten, udvalgt, kostelig, og den som tror på ham, skal ingenlunde blive til skamme. 1.Pet.2,5-6 og vers Disse to tekster fra 1.Peters brev angår ikke det kristne legeme, men det angår Israel og det jødiske folk. Dette ses af flg. Forhold: a) Det er jøderne som er udvalgt til at være præster for hele verden. b) De skal frembære åndelige ofre i Rigets tid både på vegne af Israel og hedningenationerne. c) Det er jøderne som er udvalgt af Gud til at være missionærer i hele verden. d) På grund af vantro var de ikke Guds folk gennem store dele af deres historie. e) Efter at de har omvendt sig som folk og nation, er de igen blevet Guds folk Betydningen af navnene på de 3 børn som Hoseas fik med Gomer, genspejler en del af det som Peter siger i sti brev: a) Jisreel betyder Gud vil så eller sprede b) Lo-Ruhama betyder Den som ikke får miskundhed c) Lo-Ammi betyder ikke mit folk. Hoseas 1,2-9. I forbindelse med jødernes omvendelse i endens tid, skal jøderne igen blive kaldt a) Ammi, som betyder Du er mit folk. b) Ruhama, som betyder Du har fået miskundhed Hoseas 1,10-2,1.

4 I forbindelse med Jesu genkomst vil jøderne igen få tilbudet om at blive præster for hele verden. Denne gang vil den jødiske nation som en rest omvende sig til Jesus fra Nazaret, som er deres Messias: Es. 11, ,6. Mat.24,31. 2.Pet.1,19. Joh. Åb. 1,6. 2, , ,16. De 12 apostle skal styre over Israel i 1000 års-riget: Mat.19,18. Troende jøder skal være med til at styre hele verden: Joh. Åb.3,21. Troende jøder skal styre på jorden, men den kristne menighed skal være med til at styre verden fra himmelen. I 1000 års-riget skal præstedømmet genindføres, og en del af ofringerne skal genoptages. De skal være: a) minde offer over Jesu forsoner gerning. b) underkastelse offer under den jødiske Guds-tjeneste. offer for ydre synd og offer for nationerne. Harold L. Wellington skriver flg. Om motiverne for ofringerne i 1000 års-riget i sin bog: Bible Handbook. Ezekiel 40-48: a) En påmindelse for alle om nødvendigheden af en ny fødsel. b) En objektiv lektion om omkostningen med frelsen. (Jesu offer.) c) Et eksempel på syndens gru. d) En illustration af Guds hellighed.

5