K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg for udvidelse af bolig og erhvervsområde Byrådet vedtog den 22. marts 2010 et kommuneplantillæg for udvidelse af bolig og erhvervsområdet ved Fredrik Bajers Vej i Universitetsområdet. Planen består af: Redegørelse for tillæg Kommuneplanramme 4.4.D4 Fredrik Bajers Vej Kommuneplanramme 4.4.B6 Sigrid Undsets Vej Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her Side 1 af 19

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 19

3 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr af om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr af om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 3 af 19

4 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg for udvidelse af blandet bolig- og erhversområde i universitetsområdet Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Ændringerne vedrører rammeområderne 4.4.D4 Fredrik Bajers Vej og 4.4.B6 Sigrid Undsets Vej. Gældende kommuneplanrammer Afgrænsing af kommuneplantillæg nr Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og et ønske om udvidelse mod øst af bolig- og erhvervsområdet. Kommuneplantillægget skal også danne basis for vedtagelsen af lokalplan Tillægget fastsætter udvidede anvendelsesbestemmelser for rammeområdet i forhold til den gældende kommuneplan. Rammeområdets afgrænsning er ændret, så en del af 4.4.B6 er overført til 4.4.D4. Byggemulighederne fastholdes. Planforslagets baggrund Den nuværende ramme er udformet, så den giver mulighed for an udvidelse af Amtsgården, hvilket ikke længere er aktuelt. Baggrunden for ændringerne af kommuneplanens anvendelsesbestemmelser er et ønske om at anvende en del af rammeområdet til bolig og liberalt erhverv som f.eks. sundhedscenter eller undervisningsfaciliteter. Miljøvurdering Alle lokalplaner og kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering (i form af en miljørapport). Kommuneplantillægget omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder byzone. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Aalborg Kommune har vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en Side 4 af 19

5 miljøvurdering. Dette begrundes med: At planen omfatter et mindre område på lokalt plan. At planen alene indeholder mindre ændringer i eksisterende planer At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens 3, stk. 2 og 4, stk. 2. At området i forvejen er omfattet af kommuneplanens Hovedstruktur og vil blive anvendt i overensstemmelse hermed. Der er ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at kriterierne i lovens bilag 2, pkt. 1 vedr. planens karakteristika kun er relevant for planen med hensyn til følgende miljøforhold, som beskrives nærmere nedenfor: Grundvandsbeskyttelse Trafikstøj Støj fra virksomheder Ved afgørelsen er endvidere lagt vægt på, at kriterierne i lovens bilag 2, pkt. 2 vedr. kendetegn ved indvirkningen i det område, som kan blive berørt, ikke er relevant i forhold til projektets placering, art og udstrækning Side 5 af 19

6 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Universitetsområdet Side 6 af 19

7 Mål og perspektiver Det er et mål at skabe en bydel omkring Universitetet med boliger og erhverv, der har glæde af den tætte kontakt til Universitetet. Erhvervet skal primært lokaliseres, hvor der er størst trafikal tilgængelighed, mens boligerne skal ligge i mere fredelige og grønne omgivelser. Det er også et mål at skabe gode udviklingsmuligheder for Universitetet. De grønne kiler, der giver Universitetsområdet en særlig struktur og identitet, skal bevares, og tilgængeligheden for offentligheden skal sikres. Det er en forudsætning for den store udbygning af området, at Egnsplanvej anlægges med tilslutning til motorvejen, og at Selma Lagerlöfs Vej forlænges med forbindelse til Egensevej. Herved aflastes Egensevej som overordnet forbindelse til motorvejen/centrum, og uønsket gennemkørende trafik i området minimeres. Einsteins Boulevard. Ny flot adgangsvej til Universitetet. Boliger er integreret i Universitetet. Byudviklingsområder Der er udarbejdet en strukturplan for byudviklingen i Universitetsområdet mellem motorvejen og Selma Lagerlöfs Vej. Strukturplan for Universitetsområdet. Side 7 af 19

8 Planen angiver principper for udbygningen i Universitetsparken, der er et af kommunens store byudviklingsområder til boliger og erhverv, den skitserer en mulig udbygning mod øst til erhverv, undervisning og boliger og endelig angiver den en mulighed for fortætning af Universitetet langs et bybånd og omkring Fredrik Bajers Vej. Universitetsparken Hovedidéen med planen for Universitetsparken er at skabe en bydel, som er enkel at opfatte og dermed let at orientere sig i. Planen er opbygget omkring to hovedretninger, den ene følger strukturen i Universitetsområdet og den anden følger terrænet og de store læhegn i den vestlige del af området. De to dalsænkninger fastholdes som markante grønne træk i planen. Bebyggelsen er planlagt i "fingre", hvor imellem landskabet trækkes ind. James Tobins Allé, hvor de første boliger er beboet. Den nordlige del af området planlægges anvendt til kontorerhverv og evt. universitetsformål, mens den sydlige del er udlagt til boliger. Der er også udlagt arealer til center og skole. Universitetet Hovedideen for udbygningen af Universitetet er at skabe et bybånd" med fællesbygninger, auditorier, administration, bibliotek og pladser. Bebyggelsen i bybåndet skal være højere end fakultetsbygningerne og således være med til at virke samlende og identitetsskabende for universitetet. Et vigtigt element er også at skabe en markant hovedadgang. Hovedadgangen til Universitetet vil være fra Einsteins Boulevard, hvor en plads vil markere begyndelsen af bybåndet og hovedadgangen til den nye Bybåndet gennem Universitetet, hvor auditorier, administrationsbygning, der planlægges opført i fællesbygninger o.l. skal koncentreres. bybåndet ved Pontoppidanstræde. Det er vigtigt for Universitetet at opnå en større sammenhæng mellem fakulteterne øst og vest for Frederik Bajers Vej. Planen giver derfor mulighed for at bygge på parkeringspladserne mod Frederik Bajers Vej, hvilket indebærer at parkeringsnormen nedsættes og parkeringspladserne udlægges i periferien af området. Dette skal ses i sammenhæng med en forbedret kollektiv trafik til Universitetet. De østlige områder Vest for Selma Lagerlöfs Vej er der stadig ubebyggede områder, der planlægges anvendt til universitetsformål eller kontorerhverv, der har glæde af en placering i tilknytning til Universitetet. På sydskråningen med en flot udsigt mod Lundby Bakker er der udlagt et boligområde. Området øst for Selma Lagerlöfs Vej er interesseområde for videreudvikling af Universitetet og til lettere erhverv med relation til Universitetet. Der er udarbejdet lokalplan for et mindre område, men udviklingen af området i øvrigt kræver en samlet plan. Det er vigtigt at sikre kigget mod øst over de flade Forslag til udformning af hovedadgangsvejen til Universitetet. Nye boliger på skråningen øst for Sønder Tranders med udsigt mod Lundby Bakker. Side 8 af 19

9 engarealer, men samtidig opnå en synsmæssig grøn afskærmning mod Hadsund Landevej. Engarealerne mellem Hadsund Landevej og jernbanen til Østhavnen er i hovedstrukturen udlagt til perspektivområde for byudvikling. Forslag til beplantningsbælter, der sikrer kigget over de flade engarealer samtidig med, at Hadsund Landevej får et grønt præg. Byudvikling af Universitetsparken fortsættes. Universitetets bybånd styrkes som samlende element. Bydelens struktur Mod vest i Universitetsparken er landskabet kuperet med markante dalsænkninger mellem højtliggende områder. I resten af Universitetsområdet er terrænet mere fladt og jævnt faldende fra nord mod syd. Fra nogle af højdepunkterne er der en flot udsigt både mod Aalborg Øst i nord og over Lundby Bakker i syd. Den østligste del af området er starten på den flade slette omkring Romdrup å. Universitetsområdet er en forholdsvis ny bydel, der startede sin udbygning i slutningen af 70'erne efter en arkitektkonkurrence vundet af Dall & Lindhartsen i Vinderprojektets strukturplan og principper er i store træk fulgt til begyndelsen af det nye århundrede, hvor principper om fortætning og landmarks i et bybånd er med til at strukturere den nye udbygning af Universitetet. Bybåndet skal virke samlende for Universitetet med anlæg af torve, pladser og lignende samt med mulighed for opførelse af enkeltbygninger i op til 7 etager i udvalgte områder. Flot landskab med Lundby Bakker i baggrunden. Det er et klart mål for bydelen, at der ud over Universitet skal være en blanding af boliger og erhverv. I det nordvestlige hjørne af Universitetsparken ligger idræts- og kulturcentret Gigantium, der ud over de eksisterende sportshaller udbygges med skøjtehaller og evt. svømmehal. Bydelen vest for Fredrik Bajers Vej bindes sammen af et kanalsystem, der også fungerer som bydelens særlige kendetegn. Det vil være ønskeligt, at integrere kanalsystemet i den videre byudvikling øst for vejen. Gigantium set fra Universitetet. Den lille dalsænkning med broen henover. Bydelens struktur med en blanding af boliger, erhverv og universitetsformål fastholdes. Side 9 af 19

10 Universitetet skal bindes sammen af et bybånd. Vandelementet er vigtigt også i de nye byudviklingsområder. Bebyggelsens karakter Universitetet udgør en markant del af bydelen. Hovedindtrykket er præget af en forholdsvis lav bebyggelse, hvor bebyggelsesplanerne er udformet omkring kvadratiske strukturer. Området bindes sammen af et kanalsystem, men mangler ellers markante fixpunkter. Det er en meget homogen bebyggelse og et fint eksempel på den tids planlægningsideal. Nye fællesbygninger i Universitetets bybånd skal være markant højere end fakultetsbygningerne og således være med til at virke samlende og identitetsskabende for Universitetet. Ved Universitetets hovedadgang fra Einsteins Boulevard kan en høj, skulpturel bygning virke som pejlemærke. De nye fakultetsbygninger omkring bybåndet vil være med til at skabe nye byrum i området. De første universitetsbygninger. Boligområderne, der er integreret i universitetet, er både tæt-lav, åben-lav og etageboliger, ligesom der både er familieboliger og ungdomsboliger. Bebyggelsen i fingrene" i Universitetsparken er tænkt som karréformede bebyggelser, tæt-lave strukturer eller punkthuse i op til 3 etager. Mod Sønder Tranders må bebyggelsen højst være 1½ etage og med en mere åben struktur. Boligområdet øst for Sønder Tranders kan udbygges med parcelhuse, rækkehuse eller punkthuse, hvor udsigten fra sydskråningen udnyttes. Tæt-lav boliger ved Fredrik Bajers Vej. Kanalen binder Universitetsområdet sammen. Der er bevaringshensyn til Universitetsbebyggelsen i Fibigerområdet. Bebyggelsen i Universitetets bybånd skal være arkitektonisk markant. Bebyggelse i Universitetsparken skal markere en klar afgrænsning mod de grønne kiler. "Fingrene" afgrænses med bebyggelse mod de grønne kiler. Landskabet / De grønne områder Universitetsområdet afgrænses mod syd af Indkilde ådal. Ådalen er en hævet havbund fra istiden. Landskabet i Universitetsparken er meget kuperet, og fra højdepunkter er der en smuk udsigt. To dalsænkninger, der skyder sig ind i området fra syd, fastholdes som markante grønne træk i planen. Side 10 af 19

11 Den lille dalsænkning mod nord danner en grøn forbindelse mellem Gigantium og Universitetet, da Einsteins Boulevard er ført over dalsænkningen ad en bro. Den store dalsænkning, der mod Sønder Tranders Vej afrundes af en skråning, er en del af landskabskilen fra Lundby Bakker mod Midtbyen. For at forstærke indtrykket af dalsænkningen omkranses den delvist af bebyggelse. De to dalsænkninger i Universitetsparken. Grønne kiler afgrænser landsbyen fra ny bebyggelse. For at afgrænse Sønder Tranders mod de nye bebyggelser fastholdes grønne områder omkring landsbyen. Øst for Sønder Tranders og NOVI fastholdes en grøn landskabskile frem til busgaden med forbindelse til Budumparken. Langs Egensevej fastholdes det grønne beplantningsbælte, der afskærmer området fra den trafikerede Egensevej, og sammen med beplantningerne nord for vejen skaber en markant grøn indfaldsvej til Aalborg. Egensevej set mod vest. Mod Hadsund Landevej skal der etableres en synsmæssig grøn afskærmning, der samtidig sikrer kigget mod øst over de flade engarealer. De grønne områder skal gives en klar identitet, der afspejler landskabets særlige karakter. Dalsænkningen mellem Universitetsparken og Gug skal sikres som en del af Flamsted-Vårstkilen. Den lille dalsænkning, der forbinder Universitetet og Gigantium skal anlægges som en bypark med vandelement. Beplantningsbæltet langs Egensevej skal nytænkes som et spændende landskabsrum omkring vejen. Naturindholdet i de grønne områder skal forstærkes. En grøn port langs indfaldsvejen, Egensevej, skal fastholdes. Trafikken Hovedprincippet for trafikken i Universitetsområdet er en differentiering af trafikken, således at fodgængere og cyklister færdes adskilt fra biler. Principperne for udformningen af vej- og stisystemet er inspireret af det svenske trafiksikkerhedsarbejde, 0-visionen, der går ud på, at Side 11 af 19

12 ingen skal omkomme eller kvæstes alvorligt i trafikken. Det er en forudsætning for den store udbygning i Universitetsområdet, at Egnsplanvej anlægges med tilslutning til motorvejen, og at Selma Lagerlöfs Vej forlænges med forbindelse til Egensevej. Herved aflastes Egensevej som overordnet forbindelse til motorvejen og centrum, ligesom gennemkørende trafik i området minimeres. Fredrik Bajers Vej aflastes også og kan, hvor den krydser bybåndet, få karakter af sivevej. Projektering af Egnsplanvej er planlagt til at starte i Einsteins Boulevard trafikbetjener Universitetsparken. Vejen føres på en bro over dalsænkningen, således at busvejen og Toppentuestien, der planlægges videreført under motorvejen mod Aalborg Midtby, kan føres niveaufrit under vejen. Det muliggør også, at det grønne strøg omkring den lille dalsænkning føres ubrudt igennem og giver en grøn forbindelse mellem Gigantium og Universitetet. Einsteins Boulevard, hvor specielle lamper markerer gadens forløb. Einsteins Boulevard har fået en særlig arkitektonisk bearbejdning med bl.a. en belysning, der markerer vejens smukke forløb over broen, og med specielt beplantede sidearealer. Gigantium trafikbetjenes fra Willy Brandts Vej. Ved store arrangementer kan trafik fra parkeringspladser også ledes mod syd og ad Alfred Nobels Vej. Når Egnsplanvej er anlagt kan bydelene Gug og Universitetsområdet bindes bedre sammen via en vej, der forbinder Egnsplanvej med Alfred Nobels Vej. Bertil Ohlins Vejs forlængelse forbi Gigantium bindes sammen med Byplanvej af busvej og sti Fingrene" trafikbetjenes primært fra en forlængelse af Alfred Nobels Vej, således at der kun vil være lokaltrafik i fingrene. Stisystemet er bygget op omkring de eksisterende hovedstier i Universitetsområdet, Gug og Aalborg Øst, og der vil være niveaufri skæringer, hvor hovedstierne skærer trafikerede veje. Egnsplanvej og Selma Lagerlöfs Vejs forlængelse er en forudsætning for udbygningen. En tunnel under motorvejen til busvej og sti er en forudsætning for trafikstrukturen. Veje og stier anlægges efter 0-visionen i takt med udbygningen. Skoler og institutioner / Service / Butikker Skole Med den store boligudbygning kan der på sigt blive behov for en folkeskole, hvilket i høj grad vil være med til at styrke bydelen og give den identitet og tilhørsforhold. Det har også været på tale, at Aalborg bør have et internationalt gymnasium. Der er udlagt arealer til folkeskole i den store grønne kile syd for Alfred Nobels Vej. Gymnasiet kan evt. være i området umiddelbart nord for Alfred Nobels Vej, vest for den store grønne kile. Institutioner Side 12 af 19

13 Børneinstitutioner og institutioner for ældre og handicappede kan indpasses i boligområderne. Butikker og service Der er afgrænset et centerområde til store butikker omkring Føtex og ved Einsteins Boulevard i Universitetsparken. Derudover er der mulighed for en dagligvarebutik op til m 2 i området ved Klingenberg. En folkeskole er vigtig for bydelen. Butikker og service skal sikre byliv. En lille butik og pizzarie ved Klingenberg midt i området. Indsatsmuligheder Fortsat byudvikling af Universitetsparken incl. veje, stier og grønne områder. Selma Lagerlöfs Vej forlænges til Egensevej. Projektering af Egnsplanvej. Tunnel under motorvejen. Udbygning af Universitetet Side 13 af 19

14 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.4.D4 Fredrik Bajers Vej Anvendelse Boliger (tæt-lav/etage) Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Værksteder Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50. Etager: Max. 3. Højde: Max. 13 m. Fælles opholdsareal: Min. 15 % for tæt-lav og etage Mål Området er næsten fuldt udbygget, og det er målet at fastholde området til administration og lignende. Arkitektur - Byrum og landskab Områdets grønne helhedspræg skal fastholdes. Nykredit ved søen og Amtsgården i baggrunden. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for Støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå åbent og grønt. Ny bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse. Monotone facader skal undgås. Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element. Side 14 af 19

15 Det grønne beplantningsbælte syd for Niels Bohrs Vej skal fastholdes. Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt. Toppentuestien løber gennem området Ingen udendørs oplag. P-pladser skal fremstå grønne. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Der skal etableres fremtidssikrede affaldsløsninger Zoneforhold Byzone Side 15 af 19

16 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.4.B6 Sigrid Undsets Vej Anvendelse Boliger (tætlav/etageboliger) Klinikker Service Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Se bilag K. Øvrige ejendomme max. 40. Etager: Max. 3. Bygningshøjde: Max. 12 m. Fælles opholdsareal: Min. 15% for tætlav og etage. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Mål Området omfatter boliger i tæt-lav bebyggelse og etagehuse i 2 etager samt en børneinstitution. Det nord-vestlige område er ubebygget. Områdets karakter og anvendelse ønskes fastholdt. Tæt-lav boliger. Anvendelse Forud for placering af institutioner med mere end 10 beboere og 4 ansatte samt Arkitektur - Byrum og landskab Inden for de enkelte boliggrupper skal bebyggelsen have et arkitektonisk helhedspræg. Ny bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse. P-pladser skal fremstå grønne. Område vist som grøn struktur på illustrationsplan må ikke bebygges. Side 16 af 19

17 andre funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning, skal der gennemføres en lokalplanlægning. Byggemuligheder Fælles opholdsarealer skal så vidt muligt udlægges samlet for det enkelte boligområde og placeres centralt i bebyggelsen. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Vejadgang fra Niels Bohrs Vej og Sigrid Undsets Vej. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Kollegiebebyggelse med fælles opholdsareal. Arkitektur - Byrum og landskab Områdets grønne præg skal fastholdes med træer på parkeringspladserne Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Zoneforhold Byzone Side 17 af 19

18 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 18 af 19

19 Side 19 af 19