Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet
|
|
|
- Sandra Bendtsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing ([email protected]) Postdoc Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og Fysik
2 Planter producerer bioaktive stoffer Mange forskellige strukturer Raps Glucosinolater Hvidkløver Cyanogene glucosider Artemisia annua Artemisinin HO CH 3 O CH 3 Ørnebregner Ptaquilosid H 3 C Glucose Dias 2
3 Stoffernes vej til miljøet Fordampning Frigivelse til jord (døde blade, regn) Sorption, nedbrydning Udskillelse fra rod Udvaskning Dias 3
4 Hvorfor er dette relevant? Produceret i store mængder Meget giftige, akut toksicitet LD 50 på mg kg -1 Produceret på åbent land spredning Nye udfordringer med biomedicin planter og GM planter der koder for naturlige pesticider Dias 4
5 Glucosinolater Glucosinolater (GSL) hydrolyseres til giftige isothiocyanater (ITC) under tilstedeværelse af glucosidase enzymer: R S C D-glucose NOSO 3 R SH C NOSO 3 + Glucose Unstable intermediate product R R N C C N S R S C N Isothiocyanater (ITC) nitriler thiocyanater Dias 5
6 ITC (µmol L-1) Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Glucosinolater skæbne i miljøet Nedbrydning over-jord Udvaskningsstudie T½: få timer Gimsing, Strobel & Hansen, 2009, ET&C, 28, pp Dias 6 Time (h) Udvaskning fra både sand og lerjord Koncentrationer på niveau med LD50 for mest følsomme organismer
7 Number of juvenile Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Glucosinolater - effekter Toksicitets tests med springhaler (Folsomia fimetaria) i jord spiket med benzyl-gsl eller benzyl-itc. Tælling af springhaler efter 21 dages eksponering JUVENILE ITC GSL Benzyl-ITC meget giftig: - ingen overlevende og ingen reproduktion efter 21 dage ved konc >336 nmol g ITC/GSL concentration (nmol g -1 soil) sammenlignelig med giftigheden af insekticider som f.eks. pyrethroider. Jensen et al, 2010, ET&C, 29, pp Dias 7
8 Cyanogene glucosider Som for glucosinolater er det metabolitten der er giftig Nedbrydning sandjord Korte T½ Udvaskning af CG og cyanider Kun korttidseffekter Dias 8
9 Ptaquliosid (PTA) i miljøet Bregner producerer 1-5 kg/ha Jordindhold op til 10 mg/kg Stabilt under jordforhold Lav sorption Kræftfremkaldende Koncentrationer i grundvand: - højeste koncentration 90 ng/l (Juni) - 25 % over estimeret grænseværdi på 20 ng/l > 80 % indeholdt enten PTA eller PTB Overfladevand: 1 µg/l Jensen et al 2008, Journal of Agricultural and Food Chemistry, 56, pp Dias 9
10 PTA eksponering -mennesker Dias 10
11 Biomedicin: Artemisia annua (Kinesisk malurt) Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Mest anvendte malariamedicin Potentiel kræftmedicin Potentiel gavnlig i husdyrfoder ~ ha på verdensplan 7-90 kg artemisinin pr ha Dias 11
12 Artemisinin i jordmiljøet Frigivet til jord, døde blade I to tilfælde kunne artemisinin måles året efter dyrkning af A. annua Lokation Målt konc. µg/kg Danmark <440 (11000) Kenya <2000 WV, US <430 Italien <350 Jessing et al, 2009, ET&C, 28, Jessing et al, 2011, J.Agri.Food.,Chem., 59, pp Dias 12
13 Artemisinin nedbrydning T½: få dage Jessing et al, 2009, ET&C, 28, Dias 13
14 Artemisinin Spredning i miljøet 20 m Artemisinin g kg -1 soil, DW Hvedemark A. annua Distance from A. annua plantation, m 0 Herrmann et al, 2013, Soil Biology and Biochemistry, 57, pp Dias cm Drænrør
15 Artemisinin effekter på insekter i miljøet Reportede effekter på insekter * : Dødelig Hæmning af reproduktion Hæmning af fødeindtag Forstyrrer udvikling Ingen effekt på daphniaer i vand, nematoder og springhaler i jord Regnorm udgik jord med artemisinin i, EC 10 : 5 mg/kg Plantekongres August januar 2014 Dias 15 * Maggi et al 2005, J.Chem.Ecol; Shekari et al 2008, Pestic.Biochem.Physiol.
16 Artemisinin mikrobielle effekter i miljøet Kontrolmark: A. annua mark: Højere aktivitet +Artemisinin reduktion i CFU 51% lavere CFU +Artemisinin ingen reduktion i CFU Herrmann et al, 2013, Soil Biology and Biochemistry, 57, pp Dias 16
17 Artemisinin effekter på planter Byg og rug er følsomme Salat EC50: 2.5 mg/kg Andemad og alge EC50: ~0.2 mg/l Jessing et al, 2009, ET&C, 28, µM artemisinin hæmmer spiring af bønner 100% ligesom10 µm glyphosat og 2,4-D Dias 17 Chen et al 1991 Thanks to Francesco Grassi, Agricultural Research Council Research Unit for Cropping Systems in Dry Environments, Bari, Italy
18 Effekter af Planters indholdsstoffer - konklusioner Overføres til miljøet og spredes Hurtig nedbrydning i jord Risiko for udvaskning Kontinuert frigivelse over vækstsæsonen lav-dosis påvirkning af organismer over lang tid Bredt spektrum af effekter Effektniveauer sammenlignelige med pesticiders Ingen lovgivning på området Mere viden udnyttelse i landbruget? Dias 18
Er der gift i vandet?
Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte
Hvordan vurderer vi giftighed og risiko? Og hvad er cocktail-effekter?
Hvordan vurderer vi giftighed og risiko? Og hvad er cocktail-effekter? Nina Cedergreen, Miljø toksikologi Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet Slide 1 Hvad er risiko? Giftighed
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Skadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater
Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør
Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen
Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Jens Carl Streibig, KU Claus Tonni Hansen, Christian Ritz, KU,. Daniel Gerhard NZ Jens Erik Jensen, Seges
TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?
TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? Jens Carl Streibig Claus Tonni Hansen, Dias 1 Hvorfor er jeg blevet indbudt til dette møde!! Dias 2 Datahåndtering og
Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.
Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over
Indhold. Slam i Danmark. Kvaliteten af slam. Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Historien om slam I DK
Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Kan man forudse nogen miljø- og sundhedsrisici af miljøfremmede stoffer og lægemidler i slam? Paul Henning Krogh og John Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx111-BIO/A-25052011 Onsdag den 25. maj 2011 kl. 9.00-14.00 . Side 1 af 8 sider Opgave 1. Koralrev Tropiske
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Makroporetransport på Drænet Jord. Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life
Makroporetransport på Drænet Jord Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life Plantekongres 14-01-2009 Store bioporer er afgørende for transporten gennem rodzonen (struktureret jord)
Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Udvaskning af partikler og tungmetaller og udvikling af mikrobiel kobberresistens på arealer med affaldstilførsel nye resultater fra KUs fastliggende CRUCIAL markforsøg med by-affald. Jonas Duus Stevens
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Bibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Jordforurening med PCB
1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet [email protected] www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt
Naturlige pesticider og grundvandet
Som et indlæg i GMO-debatten initieret af Carsten Christophersen i Dansk Kemi, nr. 6/7, side 10-11, har vi modtaget denne artikel. Naturlige pesticider og grundvandet Er fremtidens grundvand i fare for
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Desphenyl-chloridazon
Desphenyl-chloridazon Generel info om chloridazon og nedbrydningsprodukter Søren Rygaard Lenschow ATV Vintermøde 6. MARTS 2018 Dagsorden Kemi og egenskaber Anvendelse og forbrug Status fund af desphenyl-chloridazon
Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure
Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer?
Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer? Maj-Britt Andersen, Katrine B. Nørgaard og Nina Cedergreen, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU. Antal prøver Pesticider i vandmiljøet I over 50% af de
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe
Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe 5 hours after tillage 24 hours after tillage 80 160 159.7 Cum. CO 2 Loss (g CO 2 m -2 ) 60 40 20 0 59.8 31.7 11.5 4.7 3.4 1.4 MP SS MK YK RM NT
Grisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo
Grisenes foretrukne rapskage Chefforsker Hanne Maribo [email protected] Raps til grise Disposition Rapsprojektet! Effekter i grisen Rapskage til smågrise Rotteforsøg Rapskage til slagtesvin Fermenteret raps til
CITRONSYRE MONOHYDRAT E330 BBCA/SK 25
1.IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKAB/VIRKSOMHED Produkt information Handelsnavn : Brug : Rensevæske, fødevareprodukt, Klæbemiddel Leverandør : Brenntag Nordic A/S Strandvejen 104 A DK
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard
Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi [email protected] Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Afgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4
Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport
Bayer Environmental Science SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006
BAYTHION I MYRELOKKERDÅSE 1/5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Produkt information Handelsnavn BAYTHION I MYRELOKKERDÅSE Produkt kode (UVP) 06541151 Middeltype
Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion
Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier. Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier
Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier Hvor kommer værdierne fra? - et hurtigt svar: Vandrammedirektivet og BEK 1625 (2017) Bekendtgørelse
Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)
Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes
Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,
BIOSCIENCE Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen, [email protected] Vi er nysgerrige efter detaljerne men vi er også handlingsorienteret mod løsningerne til samfundets udfordringer. Sektionerne
Sprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense
Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet
Raps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo [email protected]
Raps til smågrise Chefforsker Hanne Maribo [email protected] Disposition Raps effekt på fysiologien Fermenteret raps Fedtkvalitet slagtesvin - 0, 10, 20% rapskage Rapsprojektet lakker mod enden 11 dage endnu!
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
PFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING. Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse
PFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING Geolog Anne Mette Lindof Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse Civilingeniør Jette Kjøge Olsen NIRAS Vintermøde tirsdag d. 5. marts 2019 Baggrund hvorfor
Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter
Plantekongres 2012-10. januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc [email protected] http://www.ecogenomics.life.ku.dk/
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion
Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker det sygdomme og skadedyr? Temadag 30. nov. 2009 Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion Relevante efterafgrøder Olieræddike Sennep Raps Græsser Rug Korsblomstrede efterafgrøder
Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer
20. juni 2013 Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer Fra Grontmij A/S er der fremsendt ansøgte udledningsværdier
