Raps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo
|
|
|
- Georg Knudsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Raps til smågrise Chefforsker Hanne Maribo
2 Disposition Raps effekt på fysiologien Fermenteret raps Fedtkvalitet slagtesvin - 0, 10, 20% rapskage
3 Rapsprojektet lakker mod enden 11 dage endnu! Målet var at se på hele forløbet fra sort via proces - effekt på rotter og grise Hvad ved vi nu: Smågrise tåler raps bedre end slagtesvin Stor variation i næringsstofindhold på det danske marked Glucosinolatindholdet er stadig højt i dansk raps, men Måske kan en skånsom proces kan redde kvaliteten Resultater fra et samarbejdsprojekt: DJF (AA), Scanola, Den Lokale Andel, LIFE (KU) og VSP (L&F) Støttet af Innovationsloven,DFFE
4 Glucosinolat nedbrydning R H 2 O Sulfatase DS-GL's Desulfoglucosinolates 1 1' OR' 5' 6' O S R'O OH 2' 3' 4' C De OH 0 skadelige 2 stoffer 2 NOSO 2 O, Me 1 H 2 O Isothiocyanater oxazolidin-2-thioner 2[H ] dannes fra glucosinolater som følge Myrosinase af D-glucose 1. Myrosinasenedbrydning 2. For meget varme Nitriler Thioglucose
5 Styrer stofskifte via T3 og T4 Raps: Glucosinolat nedbrydningsprodukter reducerer jodoptagelse og indlejring Iltomsætning/ forbrænding T3 og T4 reduceres Protein omsætning Glucose optagelse og indlejring Fedt omsætning lipolyse mindre vækst skioldbruskkirtlen forstørres
6 Effekt på fysiologien rotter Glucosinolat/ proces Kontrol, Ærteprot Skjoldbruskkirtel mg/100 g rotte Lever g/100 g rotte 8,4 c 4,6 c Lav/Mild 17,9 ab 5,3 ab Lav/Hård 15,1 b 5,0 b Høj/Hård 22,8 a 5,7 a Infobox Lav = Lioness 11 μmol/g Høj= Excalibur 24 μmol/g Lav/Koldpres 16,6 ab 5,0 b P-værdi <0,001 0,003 Søren Krogh Jensen, DJF, AA
7 Organvægte grise mg/kg gris (foreløbige tal) Glucosinolat/ proces Skjoldbrusk mg/kg Lever g/kg Kontrol, sojaskrå ,9a Lav/mild ,7b Lav/Hård ,1b Infobox 1 Lav = Lioness 11 μmol/g Høj= Excalibur 24 μmol/g Infobox kg = 8% rapskage 9-30 kg = 15% rapskage Høj/Hård ,7b Lav/Koldpres ,9b P-værdi 0,08 0,01
8 Produktionsresultater (foreløbige tal) Glucosinolat/ proces Daglig tilvækst g/kg Foderudnyttelse FEsv/kg Produktions værdi Kontrol 510 1,74 a 100 Lav/Mild 495 1,80 b 94 Lav/Hård 496 1,72 ab 99 Høj/Hård 508 1,73 ab 101 Lav/Koldpres 488 1,71 ab 97
9 Fysiologiske effekter af glucosinolater Rotter Effekt på vægt af lever og skjoldbruskkirtel Smågrise Effekt på vægt af lever, tendens til effekt på skjoldbruskkirtel Ingen effekt på produktivitet? Hvad kan det bruges til? Korttidseffekt af glucosinolater på organer Ikke tid nok til at påvirke produktiviteten hos smågrise Men formentlig forklaringen på langtidseffekt hos slagtesvin Vi tester pt. Samme mængde rapskage over tid hele vækstperioden Effekt af høj og lav glucosinolat raps til FRATS grise
10
11 Fermenteret raps til smågrise (foreløbige tal) Grise vækstperioden 9-30 kg 560 grise pr. gruppe, 44 gentagelser Rapskage med 20 μmol glucosinolater pr. gram (standard raps) Partiet delt i to: 1. Fermentering 2. Rapskage Foderblanding (under norm): Råprotein 133 g ford./fesv Lysin 9,0 std. g ford./fesv
12 Fermenteret raps? (foreløbige tal) Indhold: 50% rapskage (lille parti ca. 5 tons) 10% klid 40% podemateriale: kartoffelskræller, melasse, mælkesyrebakterier og vand Proces: Kvægfoder blandevogn Stampes med gummiged Overdækkes med plast Lagertid 7 dage Tørring (Spin Flash) Forudsætning foder Fermenteret raps Rapskage Sojaskrå % Raps produkt % Protein ford. Rapsprod
13 Resultater 9-30 kg (foreløbige tal) Kontrol Fermenteret rapsprodukt Rapskage g/dag 531 a 509 b 533 a FEsv/dag 1,04 1,02 1,03 FEsv/kg 1,96 a 2,00 b 1,94 a Indeks ens pris 100 a 92 b 102 a Mindste Ingen effekt forskel påfor sundhed: signifikans = 5 indeks pioint Diarré behandlinger (1,0 dage/gris) Døde 0,3% og 3,6% i sygesti
14 Fordøjelighed af rapsprodukter (foreløbige tal) Indeks
15 Fermenteret raps konklusion (foreløbige tal) 8% lavere produktionsværdi ifht. kontrol 10% lavere produktionsværdi ifht. 11% rapskage Blanding med fermenteret rapsprodukt skal være 11 kr. billigere end kontrol Mælkesyre i fermenteret rapsprodukt = 5,6 % og 0,6% i foder Fermentering og/eller varmebehandling reducerer indhold af glucosinolater og 4-hydroxy-glucobrassicin Fermenteret rapsprodukt giver lavere produktionsværdi Proteinfordøjelig 85 er for høj Dannelse af skadelige nedbrydningsprodukter? Der arbejdes videre på Foulum med test af fermenteret raps
16 Raps til slagtesvin - Fedtkvalitet Fodring med 10% og 20% rapskager til slagtesvin Analyse af fedtkvalitet ved slagtning Fedtsyresammensætning og jodtal Bedømmelse af blødhed, manuelt Smeltepunktsbestemmelse (Russisk modtagekontrol) Svind - slicet bacon
17 Raps til slagtesvin - Fedtkvalitet Fedtsyresammensætning Stigende raps medfører stigende andel af umættet fedt Jodtallet siger med ca. 0,4 enheder for hver 1% rapskage Blødhedsbedømmelse Ingen forskel Smeltepunktsbedømmelse Smeltepunkt falder med 5 grader ved 20% raps ifht. kontrol Baconfremstilling Ingen forskel i sliceudbytte
18 Budskaber Rapskage af ringe kvalitet påvirker fysiologien negativt Processen skal inaktivere myrosinase og Sikre at der ikke sker nedbrydning af glucosinolater Sikre at proteinet ikke ødelægges Fermenteret raps giver ringere produktivitet Proteinfordøjelighed for høj Nedbrydningsprodukter fra fermentering og varmebehandling Stigende iblanding af rapskage til slagtesvin: Øget jodtal 0,4 pr 1% rapskage 20% rapskage over jodtalgrænsen på 73 Smeltepunktet øges Blødhed og slicesvind påvirkes ikke
19 VSP anbefaler stadig Op til 8% rapskage til fravænnede grise Op til 15% rapskage til smågrise fra 9-30 kg Max. 10% rapskage til slagtesvin kg, hvis blandingen er 5 kr. billigere pr. 100 kg.og vi arbejder videre med rapskage i svinefoder
Grisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo
Grisenes foretrukne rapskage Chefforsker Hanne Maribo [email protected] Raps til grise Disposition Rapsprojektet! Effekter i grisen Rapskage til smågrise Rotteforsøg Rapskage til slagtesvin Fermenteret raps til
Billigere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S [email protected] & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F [email protected] 2 Hvad
Hjemmedyrket protein til alle?
Hjemmedyrket protein til alle? Faglig Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter Billund d. 20. november 2012 Ved projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion Hjemmedyrket protein til
Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og
Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse
Fra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Viden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:
RAPSKAGE TIL SMÅGRISE - FORSKELLIG PROCESBEHANDLING OG SORT
RAPSKAGE TIL SMÅGRISE - FORSKELLIG PROCESBEHANDLING OG SORT MEDDELELSE NR. 949 Traditionel rapskage kan bruges med 8 pct. i fravænningsfoder og 15 pct. i smågrisefoder, uden at det påvirker produktiviteten
SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin
VSP. NYT VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin Af projektmedarbejder Ole Jessen og seniorprojektleder Niels Morten Sloth Med den kraftige stigning i sojaprisen
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro
Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected]
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected] Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Nyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F
Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne
DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring
Foderseminar Syd 8. juni 2010 Foderseminar Syd 8. juni 2010 Program fortsat: Program: Velkomst v/ Esben Skøtt, formand for SDSR Kl. 19.15 Alternative fodermidler v. Grete Brunsgaard, SDSR Kl. 17.10 Aktuelt
HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse
AARHUS UNIVERSITET FODRINGSDAG 2012 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Martin Weisbjerg, Mette Krogh Larsen & Maike Brask Institut for Husdyrbrug
Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Korrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Værdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Professionel tørfodring
Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste
Screening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Proteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden Fibre
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen
AARHUS UNIVERSITET Fytase Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder Hanne Damgaard Poulsen Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet Foulum [email protected] Indhold Hvad gør
Fodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice [email protected] AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Friske regnskabstal for 2015. v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi
Friske regnskabstal for 2015 v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi Noteringen 2015 kr./ kg 10,00 9,50 Gns. 9,21 9,00 8,50 Gns. 9,00 8,00 7,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31
Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Stil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
HESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
SEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg
Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
