Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
|
|
|
- Tina Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet
2 Hvad er specielt ved planter? De er grønne! De er stort set de eneste organismer som kan danne levende materiale af det rene ingenting
3 Hvad er specielt ved os andre? Vi snylter på levende materiale som planterne danner Reglen og ikke undtagelsen at planter spises af Græssere Skadevoldere Sygdomme Der er mange om budet!
4 Så det er ikke mærkeligt at planteædere også spiser dyrkede planter!
5 Vilde planter er heller ikke interesserede i at blive spist Udviklet en mængde forskellige forsvar
6 Hvad kan vi lære af det? Landplanter har igennem hundreder millioner af år lært at forsvare sig mod planteædere (i bred forstand) Stadig større diversitet af planteædere Større diversitet af planters forsvarsmekanismer Stadig mere komplicerede og samordnede planteforsvar
7 Hvad ved vi om planters evne til at forsvare sig? Smalt og specifikt Feks genkendelse af specifikke svampesygdomme Bredt og uspecifikt Feks indholdsstoffer som er giftige for mange
8 Hvad ved vi om effekter af forskellige samtidige angreb? Effekter på planten kan være Selvforstærkende Feks manipulation af plantens forsvar Selvformindskende Hvis en planteæder sætter forsvar i gang som rammer den næste ekstra hårdt Uafhængige af hinanden Sum af enkelt-effekter
9 Er vi for specialiserede? Effekt på plante Pest type Hvis selvforstærkende og formindskende effekter er almindelige kan vi vinde ved at forstå hvorfor og hvordan de opstår! Men sygdomme undersøges af patologer, insekt-skadedyr af entomologer, osv Meget få undersøgelser af deres vekselvirkninger
10 Vinterkarse, jordlopper og hvidrust Vinterkarse er beslægtet med kål og raps Deler mange af de samme skadedyr og sygdomme Nogle planter er resistente overfor jordlopper Andre er resistente overfor hvidrust Gulstribet jordloppe
11 Resistens overfor jordlopper Resistens skyldes saponiner, sæbestoffer Uvist hvad der skaber resistens mod hvidrust
12 Vores spørgsmål Hvorledes opbygger vinterkarse komplicerede forsvarsreaktioner overfor jordlopper og hvidrust? Bliver jordlopper og hvidrust påvirket af de samme forsvarsreaktioner i planten? Hvorledes opbygges forsvaret på DNA og kemisk niveau? Hvor dyrt er forsvaret i form af nedsat energi til andre plantefunktioner som vækst og frøsætning?
13 Hvordan gør vi? Kontrollerede krydsninger mellem resistente og ikke-resistente planter Planterne bliver udsat for hvidrust og jordlopper i inden- og udendørs forsøg Skader på planterne, deres overlevelse og reproduktion sammenholdes med hvilke gener planterne aktiverer hvilke kemiske forsvarsstoffer og signalstoffer de producerer
14 Hvad gør vi så? Sammenligner gener og produkter fra Vinterkarse med tilsvarende i gåsemad og andre arter hvor DNA-koden og en lang række af kemiske stoffer og reaktioner er karakteriseret Tolker den viden vi får med viden fra andre arter
15 Perspektiver Nye muligheder for at udnytte den rigdom af forsvarsmetoder som er udviklet i vilde planter Alle planter indeholder DNA Udgangspunkt for mange af de samme biokemiske processer og stoffer Dermed kan viden ofte overføres mellem arter Mellem vilde og dyrkede
16 Anvendelse Overføre forsvars-gener fra vilde planter Gensplejsning Krydsninger Udnytte nye indholdsstoffer fra vilde planter som beskyttelsesmidler Udnytte viden om selvforstærkende og formindskende effekter til bedre integreret bekæmpelse
17 Hvem er vi? Thure P. Hauser Lektor Sven Bode Andersen Professor Tamara van Mölken PostDoc Jens K. Nielsen Lektor Søren Bak Professor Lisa Munk Lektor Vera Kuzina Poulsen PostDoc Institut for Jordbrug og Økologi Institut for Grundvidenskab og Miljø Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Jörg Manfred Augustin PhD student
Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter
Plantekongres 2012-10. januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc [email protected] http://www.ecogenomics.life.ku.dk/
Skadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Kartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?
Transport Biology Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion? Michael Broberg Palmgren Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab Københavns
Septoria i hvede forsvarsreaktioner
Septoria i hvede forsvarsreaktioner Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Sektion for Plantepatologi Dias 1 Oversigt
Ekstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Modul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
3. Biotek A, Mat A, Fysik B
Studieretningsbeskrivelse for 3. Biotek A, Mat A, Fysik B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om
3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne
Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns
IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)
Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse
Elevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Nr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
MINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Blomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven
MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
planteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,
Sommer Juni, Juli, August
Sommer 2018 - Juni, Juli, August Tur ud til Bondemand Jens - Grønne Spirer Så er vi taget på en tur ud til Bondemand Jens, denne gang er vi alle sammen gået der ud i det dejlige sommervejr, glade børn
I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Proteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Prøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater
Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør
Modstandsdygtige biotek-kartofler
Modstandsdygtige biotek-kartofler Ved at flytte gener fra en afgrøde til en anden kan der forædles planter, der selv danner biologiske forsvarsmekanismer. Ud over at det kan øge udbytterne, specielt i
Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen
Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)
Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter [email protected]
FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed
FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Stig Haas
Hvad bringer fremtiden? Hvilke behov og hvilket samfundsudvikling skal veterinærbranchen kunne håndtere de kommende år?
Hvad bringer fremtiden? Hvilke behov og hvilket samfundsudvikling skal veterinærbranchen kunne håndtere de kommende år? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk FremForsk Center for Fremtidsforskning
BRUGERORIENTERET INNOVATION NABC
BRUGERORIENTERET INNOVATION NABC INTRO Systematisk, disciplineret iteration Skifte i perspektiv svar på en udfordring NEEDS APPROACH BENEFITS COMPETITION VANDHUL PITCH FORUDSÆTNINGER Der skal være en klart
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...
. 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4
Giftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led
Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold
Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution
Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier
Cellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Bøger & Kort. Koustrup & Co. Have Økologi Gastronomi Natur Livsstil. Stationsvej 22 3520 Farum Danmark +45 44 95 17 77 www.koustrup.
Bøger & Kort Have Økologi Gastronomi Natur Livsstil Koustrup & Co. Stationsvej 22 3520 Farum Danmark +45 44 95 17 77 www.koustrup.info ØKOLOGI I HVERDAGEN SUND FORNUFT En af mine yndlingsbøger. Tidsskiftet
Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU - Vinter 2013/2014
Oversigt over prøver med ekstern censur: Bacheloruddannelsen Antal censorer Antal besvarelser Svarprocent B1 - Liv, Sundhed og Sygdom 4 3 75% B2 - Fra Celle til Individ 5 3 60% B3 - Viden og Information
Årsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret
Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet
Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing ([email protected]) Postdoc Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og Fysik Planter producerer bioaktive
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. [email protected] IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
