Denne artikel er personlig og er udskrevet den 25/ af Torben Laursen, kundenummer: Skattereformens konsekvenser for erhvervslivet

Transkript

1 92 Denne artikel er personlig og er udskrevet den 25/ af Torben Laursen, kundenummer: Skatter forårspakke Skattereformens konsekvenser for erhvervslivet SKAT Af senior tax manager Vicki From Jørgensen, senior tax manager Niels Reinau, begge Ernst & Young, og tax partner Ole Steen Schmidt, Accura 1. Indledning I denne artikel redegøres for hovedtrækkene i den selskabsskatteretlige del af skattereformen, lovforslag L 202, der blev vedtaget den 28. maj 2009 ved lov nr. 525 af 12. juni De skærpelser i selskabsbeskatningen, der er en følge af vedtagelsen af L 202, sker som led i finansieringen af de lettelser i beskatningen af arbejdsindkomst, som er et af hovedformålene med skattereformen. L 202 indeholder en række mindre justeringer af forskellige love og bestemmelser, som ikke gennemgås i denne artikel, idet fokus er lagt på de større ændringer. De ændringer, som skattereformen medfører på moms- og afgiftsområdet, gennemgås heller ikke i denne artikel. De væsentligste regelændringer i L 202 er: Beskatning af aktieavancer og udbytter (afsnit 2 i denne artikel) Ændringer i reglerne om skattefri omstrukturering (afsnit 3) Beskatning af koncerninterne fordringer etc. (afsnit 4 og 5) Indførelse af særlig beskatning af kapitalfondspartnere (afsnit 6) Ophævelse af ligningslovens regler om fradrag for udgifter til markedsundersøgelser, advokat og revisor (afsnit 7) Justeringer i renteloftsreglen (afsnit 8) Ændringer i satserne for tonnagebeskatning (afsnit 9) Mulighederne for at opnå omkostningsgodtgørelse ændres (afsnit 10).

2 eformen n 2. Beskatning af udbytter og aktieavancer Ved gennemførelsen af L 202 sker der grundlæggende ændringer i den skattemæssige behandling af aktieavancer og -tab samt udbytter for selskaber mv., idet man har ønsket at harmonisere reglerne for selskabers udbytte- og aktieavancebeskatning. Dette indebærer, at beskatningen af udbytter og aktieavancer ikke længere afhænger af aktiernes ejertid. Der indføres endvidere helt nye begreber (datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier), ligesom der for visse aktier indføres lagerbeskatning i aktieavancebeskatningsloven. 2.1 Beskatning af aktieavancer og -tab Hidtil har den skattemæssige behandling af aktieavancer og -tab været afhængig af, om selskabsaktionæren har ejet aktierne i mere eller mindre end tre år. Såfremt ejertiden var mindre end tre år, var aktieavancer skattepligtige, mens aktietab kunne fradrages i skattepligtige avancer på aktier. Såfremt ejertiden var 3 år eller mere, var aktieavancer skattefrie, mens aktietab ikke var fradragsberettigede Kategorier af aktier Med vedtagelsen af L 202 er det nu ikke længere ejertiden, der afgør, hvordan aktieavancer og -tab beskattes, men hvor stor en andel selskabsaktionæren direkte eller indirekte ejer i selskabet. Der indføres en ny terminologi, i henhold til hvilken beskatningen afhænger af, om aktierne omfattes af definitionen af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, eller porteføljeaktier Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier defineres som direkte aktiebesiddelser i et selskab på mindst 10%. Kravet om en aktiebesiddelse på mindst 10 % skal ses i lyset af 10 %-kravet i selskabsskatteloven om skattefrit datterselskabsudbytte, jf. nærmere i afsnit nedenfor. Heri ligger blandt andet, at det kun er direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør mindst 10 %. Tegningsretter til aktier er omfattet af reglerne om dat- terselskabsaktier, men indgår ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør mindst 10 %. Det er en betingelse, at datterselskabet er et selskab omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 2 f, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Dette indebærer, at aktier i datterselskaber, der er beliggende i lande uden for EU, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, ikke omfattes af definitionen af datterselskabsaktier. Såfremt sådanne aktier heller ikke falder ind under definitionen af koncernselskabsaktier (jf. nedenfor), vil aktierne skulle behandles som porteføljeaktier, hvilket vil indebære, at avancer og tab skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Begrebet datterselskabsaktier omfatter ikke skattefrie enheder og selskaber, der beskattes af en procentdel af formuen. Investeringsforeningsbeviser i skattefrie investeringsforeninger og andele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3, er derfor ikke omfattet af begrebet datterselskabsaktier. Heller ikke andele i foreninger, der måtte blive beskattet af erhvervsmæssig indkomst efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6, er omfattet af begrebet datterselskabsaktier. Koncernselskabsaktier defineres som aktier, hvor aktionæren, og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller kan indgå i en international sambeskatning. Det er ikke en betingelse, at international sambeskatning faktisk er valgt. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Efter de nye regler skal selskaber ikke medregne avance eller tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier beskattes således ikke, mens aktietab ikke kan 93

3 94 fradrages, uanset hvor længe aktierne i henholdsvis datterselskabet og koncernselskabet har været ejet af aktionæren. tierne i mellemhol dingselskabet er optaget til handel på en autoriseret markedsplads eller en multilateral handelsplads. For at undgå den situation, hvor to eller flere selskabsaktionærer, der hver især ikke opfylder be tingelserne for at eje datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier i et selskab, går sammen om at stifte et mellemholdingselskab til at eje aktierne i selskabet hvorved mellemholdingselskabet opfylder betingelserne for at eje datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier (et såkaldt omvendt juletræ ), er der indført en værnsregel. Denne værnsregel fastslår, at aktierne skal anses som direkte ejet af moderselskabets selskabsaktionærer, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt: 1. Moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier 2. Moderselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen 3. Mere end 50 % af aktiekapitalen i moderselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber omfattet af selskabsskattelovens 1 eller 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab 4. Aktierne i moderselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Bestemmelsen medfører, at der skal ses bort fra moderselskabet (dvs. mellemholdingselskabet), når betingelserne er opfyldt. Aktierne skal anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets selskabs aktionærer. Det er som nævnt alle ovennævnte betingelser, der skal være opfyldt, for at reglen finder anvendelse: For det første skal mellemholdingselskabets primære funktion være at eje datterselskabsaktier i et eller flere datterselskaber. Det er en konkret vurdering, hvad der må anses for at være mellemhol dingselskabets formål. Skatteministeriet anfører i bemærkningerne til L 202, at mellemholdingselskabet i ikke uvæsentligt omfang skal have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier, såfremt værnsreglen ikke skal finde anvendelse. For det andet finder værnsreglen kun anvendelse, hvis mellemholdingselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Mellemholdingselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed, for at bestemmelsen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have en tilknytning til aktiebesiddelsen. Det anføres endvidere i bemærkningerne, at mellemholdingselskabet også skal have en fysisk eksistens (lokaler, personale, udstyr etc.). For det tredje gælder bestemmelsen kun i tilfælde, hvor mere end 50 % af mellemholdingselskabets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke i sig selv ville kunne modtage skattefrie udbytter ved direkte ejerskab af det underliggende datterselskab. For det fjerde finder reglen ikke anvendelse, hvis ak- Såfremt mellemholdingselskabet ejer flere datterselskaber, skal bedømmelsen foretages særskilt for hvert enkelt datterselskab af mellemholdingselskabet. Se eksemplerne på modsatte side. Situationen i eksempel 4 giver anledning til følgende: F1-8 anses for direkte at have anskaffet aktierne i D1 for kr. 200 mio. Anskaffelsestidspunktet vil være det tidspunkt, hvor aktiebesiddelsen i D1 erhverves dvs. tidspunktet, hvor MH anskaffer aktierne i D1. F1-8 anses for at afstå aktierne i D1 på det tidspunkt, hvor MH afstår aktierne. Afståelsessummen er på kr. 230 mio., hvorved den samlede aktieavance er på kr. 30 mio. F1-2 skal beskattes af en avance på kr. 1,5 mio., mens F3-8 skal beskattes af kr. 4,5 mio. F1-8 anses både før og efter salget af aktierne i D1 for at være ejere af aktierne i MH. Ved likvidationen af MH skal afståelsessummen nedsættes, i det omfang F1-8 allerede er blevet beskattet af aktieavancerne, uden at avancerne er videreudloddet. Likvidationsprovenuet skal derfor nedsættes fra de 120 til 90. Dette medfører, at F1-2 har et fradragsberettiget tab på deres porteføljeaktier i MH på (100-90)*5 % = kr. 0,5 mio. Tabet afspejler disse aktionærers del af renteudgifterne fratrukket den efterfølgende indkomst i mellemholdingselskabet. Derimod kan F3-8 ikke fradrage deres tab på aktierne i MH, idet de ejer mere end 10 % af aktiekapitalen (dvs. ejer datterselskabsaktier). Hvis D1 i ejerperioden udlodder udbytte til MH, vil eneste ændring være, at F1-8 beskattes på udlodningstidspunktet af udbytterne, samt at avancebeskatningen bliver mindre. Det bemærkes, at den direkte beskatning af udlodningerne tillige medfører en nedsættelse af afståelsessummen på aktierne i MH. MH s aktiebesiddelse i D2 er ikke omfattet af værnsreglen, idet 90 % af MH s aktiekapital ejes af selskabsaktionærer, der ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab (F3-8). Dette betyder, at MH s modtagne udbytter og avancer på aktierne i D2 ikke medfører direkte beskatning af F1-8. Ved likvidationen af mellemholdingselskabet er F3-8 skattefrie af likvidationsprovenuet, idet de ejer mere end 10 % af aktierne i MH. Derimod er F1 og F2 skattepligtige af gevinsten vedrørende likvidationsprovenuet, da de ejer mindre end 10 %. Som eksemplerne illustrerer, er det utrolig vigtigt, at selskabets revisor er opmærksom på disse regler, mulighederne for at undgå porteføljebeskatning ved omstrukturering af

4 Eksempel 1 forårspakken Et mellemholdingselskab (MH) ejer 18 % af aktierne i et driftsselskab (D). MH s primære funktion er at eje aktierne i D og udøver som holdingselskab ikke reel økonomisk virksomhed. Aktierne i MH ejes af selskaberne S1 (50 %) og S2 (50 %). S1 og S2 ville ved direkte ejerskab være porteføljeaktionærer med 9 % af MH. S1 og S 2 skal derfor behandle aktierne i D som direkte ejede porteføljeaktier. S1 S2 50% 50% MH 18% D Eksempel 2 Et mellemholdingselskab (MH1) ejer 40 % af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH1 ejes af mellemholdingselskabet MH2 (60 %) og S (40 %). MH2 ejes af selskaberne F1, F2, F3 og F4 med 25 % hver. F1, F2, F3 og F4 ejes af fysiske personer. Såvel MH1 s som MH2 s primære funktion er at eje aktierne i hhv. D og MH1, og hverken MH1 eller MH2 udøver reel økonomisk virksomhed. F1, F2, F3 og F4 ville således ved direkte ejerskab eje 6 % af D. S ville ved direkte ejerskab eje 16 % af D. F1, F2, F3, F4 og S skal anses for at eje aktierne direkte. For S vil der alligevel være tale om en datterselskabsaktie. F1 F2 25% 25% F3 F4 25% 25% MH2 60% 40% S MH1 D 40% Eksempel 3 Et mellemholdingselskab (MH) ejer 40 % af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af selskaberne F (60 %), S1 (20 %) og S2 (20 %). F ville ved direkte ejerskab eje 24 % af MH, mens S1 og S2 ved direkte ejerskab ville være porteføljeaktionærer med 8 % af MH. Da kun 40 % af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes af porteføljeaktionærer, er alle betingelserne, for at værnsreglen finder anvendelse, imidlertid ikke opfyldt. F 60% S1 S2 20% 20% MH D 40% Eksempel 4 Bilag 57 til L 202 (et ministersvar til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) indeholder et eksempel, der illustrerer værnsreglens virkninger: Aktionærerne F1-8 har stiftet MH ved kontant indskud til pari kurs - kapital kr. 100 mio. F1 og F2 ejer hver 5 % af aktierne i MH, mens F3-F8 hver ejer 15 %. MH har købt aktier i D1 for kr. 200 mio. og har til brug herfor optaget lån på kr. 100 mio. MH s primære funktion er at eje aktierne i D1 og udøver som holdingselskab ikke reel økonomisk virksomhed. I år 3 sælges aktierne i D1 for kr. 230 mio. MH har i perioden betalt renter og omkostninger for kr. 15 mio. Endvidere antages det, at MH i samme periode også ejer 100% af aktierne i D2. Aktierne er købt for kr. 100 mio. og er kr. 120 mio. værd, da MH likvideres. I løbet af perioden har D2 udloddet udbytte til MH på kr. 10 mio. Efter salget og indfrielsen af gælden er kapitalen i MH på kr. 115 mio. ( ). Aktionærerne fortsætter med at være aktionærer i MH i endnu et år. Formuen i MH forøges i dette år til kr. 120 mio. Herefter likvideres selskabet. F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 5% 5% 15% 15% 15% 15% 15% 15% Lån kr. 100 mio. Bank MH Renter kr. 15 mio. 50% 100% D1 D2 95

5 96 koncernstrukturen og de risici, der kan være forbundet med overdragelser af aktier Porteføljeaktier Porteføljeaktier defineres som aktier, der ikke opfylder betingelserne for at være datterselskabs aktier eller koncernselskabsaktier. Eksempler på porteføljeaktier er: Aktier, hvor ejerandelen er mindre end 10 % og konvertible obligationer. Gevinst på porteføljeaktier er skattepligtige uanset ejertid. Som udgangspunkt beskattes porteføljeaktier efter lagerprincippet. Lagerbeskatning indebærer, at avance og tab på en aktie opgøres som forskellen mellem aktiens handelsværdi ved primo og ultimo indkomståret. Dette betyder, at avancer og tab skal medregnes i den skattepligtige indkomst, selv om der ikke er sket realisation (salg etc.) i løbet af indkomståret. Aktionærer, der ejer unoterede porteføljeaktier, kan dog vælge realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet. Vælges realisationsprincippet, vil dette gælde for alle unoterede porteføljeaktier. Der kan ikke vælges realisationsbeskatning for børsnoterede porteføljeaktier. Tab på porteføljeaktier er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog kan tab på porteføljeaktier, der beskattes efter realisationsprincippet, kun fremføres til modregning i fremtidige realisationsbeskattede avancer på porteføljeaktier. Fradragsberettigede tab på aktier realiseret i indkomstårene efter de hidtidige regler kan modregnes i fremtidige avancer på porteføljeaktier, uanset om lager- eller realisationsprincippet anvendes. Hvis realisations princippet anvendes på unoterede porteføljeaktier, kan tab på sådanne aktier alene fradrages i avancer på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Der gælder visse begrænsninger i retten til at modregne aktietab, der er realiseret efter den 22. april 2009: Aktietab vedrørende datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, koncerninterne konvertible obligationer og egne aktier realiseret efter dette tidspunkt kan ikke anvendes til modregning i indkomståret Tab på realisationsbeskattede unoterede aktier, der er realiseret efter den 22. april 2009, kan kun modregnes i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet. Som følge heraf er der indført en prioriteringsregel for de aktietab, der i indkomståret 2009 er opstået før den 22. april 2009, og de aktietab, der er opstået den 22. april 2009 eller senere. De først realiserede tab anses først for modregnet efter et FIFO-princip. Hvis aktionæren ophører med at anvende realisationsprincippet for unoterede aktier og i stedet anvender lagerprincippet, kan de fremførte tab modregnes i gevinster på aktier, der opgøres efter lagerprincippet Egne aktier Avancer og tab på et selskabs egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst Prioriteringsregel Der er en indbyrdes prioritering mellem de forskellige kategorier af aktier, som angiver, hvilke regler der går forud for hvilke regler. I den prioriterede rækkefølge går en regel forud for en anden regel, der står lavere i rækkefølgen: 1. Egne aktier 2. Næringsaktier 3. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier 4. Porteføljeaktier. Prioriteringsreglen indebærer for eksempel, at et selskab (fx en bank), der ejer egne aktier, ikke beskattes ved salg af aktierne, uanset om aktierne er næringsaktier. Oversigten øverst modsatte side sammenfatter beskatningen af aktier i hver kategori Statusskifte Overgang fra beskatning som datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier til porteføljeaktier og omvendt skal behandles som en afståelse af aktierne og en generhvervelse til handelsværdien på dette tidspunkt. Dette indebærer, at en aktionær skal medregne en avance eller et tab i sin skattepligtige indkomst, såfremt ejerandelen øges fra fx 8% (porteføljeaktier) til 12% (datterselskabsaktier). Statusskifte i forbindelse med en skattefri omstrukturering behandles tilsvarende som en afståelse og generhvervelse. Dette indebærer, at der efter omstændighederne kan udløses beskatning for aktionærer, der deltager i en skattefri omstrukturering, såfremt de pågældende aktionærers aktier ved gennemførelsen af den skattefri omstrukturering skifter status fra porteføljeaktier til datterselskabs aktier eller koncernselskabsaktier. Vedrørende betydningen heraf for den skattefri omstrukturering henvises til afsnit Udenlandske selskabers begrænsede skattepligt for aktieavancer ejet igennem et fast driftssted Skattepligten for udenlandske selskaber, der udøver erhverv med et fast driftssted beliggende i Danmark, er med vedtagelsen af L 202 ændret, for så vidt angår aktier. Den begrænsede skattepligt for faste driftssteder udvides til at omfatte alle gevinster, tab og udbytter på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted.

6 Denne oversigt sammenfatter beskatningen af aktier i hver kategori: Aktiekategori Dansk selskab Udenlandsk selskab (omfattet af EU og/eller DBO-regler) Udenlandsk selskab (ikke omfattet af EU og/eller DBO-regler) Egne aktier (uanset ejerandel) Skattefri - - Næringsaktier (uanset ejerandel) Skattepligtig Skattepligtig Skattepligtig Porteføljeaktier (under 10 % ejerandel) Skattepligtig Skattepligtig Skattepligtig Datterselskabsaktier (mellem 10 % og 50 % ejerandel) Skattefri Skattefri Skattepligtig Koncernselskabsaktier (under dansk sambeskatning eller kan indgå i international sambeskatning) Skattefri Skattefri Skattefri Efter de hidtil gældende regler er der kun begrænset skattepligt af næringsaktier og aktier i selskaber, der har til formål at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere m.m. Med de nye regler vil også afkast (gevinster, tab og udbytter) af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, blive omfattet af den begrænsede skattepligt. Denne ændring skal ses i lyset af ønsket om harmonisering af beskatningen af udbytter og aktieavancer og -tab, samt regelændringerne, der indfører fuld beskatning af porteføljeaktier uanset ejertid Investeringsforeningsbeviser Ved L 202 indføres der en række ændringer justeringer af reglerne om beskatninger af beviser i investeringsforeninger. Blandt ændringerne er, at der for selskaber ikke længere skal være forskellige regler, alt efter om der er tale om investeringsforeningsbeviser i en aktiebaseret investeringsforening eller i en ikke-aktiebaseret investeringsforening. Endvidere skal gevinst og tab på disse investeringsforeningsbeviser nu medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet Ikrafttrædelse og indgangsværdier De nye regler om beskatning af aktier har virkning for indkomståret Som indgangsværdi ved overgangen til de nye regler anvendes handelsværdien ved indgangen til indkomståret Indgangsværdien danner grundlag for beskatning af porteføljeaktier efter de nye regler. Hvis selskabets samlede anskaffelsessum på porteføljeaktier overstiger selskabets samlede handelsværdi af porteføljeaktier, kan nettotabet fradrages i fremtidige nettogevinster. Ved denne opgørelse medregnes anskaffelsessummen og afståelsessummen for aktier, der er erhvervet henholdsvis afstået efter den 25. maj 2009, og som på afståelsestidspunktet havde været ejet mere end tre år. Eksempel Et selskab ejer ved begyndelsen af indkomståret 2010 porteføljeaktier anskaffet for kr Aktierne har en handelsværdi pr. denne dato på kr Selskabet har derudover solgt en post porteføljeaktier ejet mere end tre år umiddelbart før indgangen til indkomståret Disse aktier blev anskaffet for kr og solgt for kr Nettokurstabskontoen opgøres til forskellen mellem den samlede anskaffelsessum på kr og handelsværdien/afståelsessummen kr , eller kr Opgørelsen af nettokurstabet skal endvidere reguleres for følgende: Nettokurstabet nedsættes med skattefrie udbytter modtaget i perioden Hvis realisationsprincippet vælges, kan nettokurstabet alene anvendes til modregning i gevinst på aktier, der beskattes efter realisationsprincippet (dvs. i så fald ikke gevinster på noterede aktier) Der kan ikke opgøres nettokurstab på aktier, hvoraf selskabet har kunnet modtage skattefrie udbytter i ejerperioden (datterselskabsaktier) Der kan ikke opgøres nettokurstab på aktier, der er modtaget i forbindelse med en skattefri omstrukturering, som er vedtaget efter den 25. maj Såfremt selskabet ikke har påbegyndt indkomståret 2010 den 25. maj 2009 og ikke ejer porteføljeaktier på dette tidspunkt, eller hvis selskabet er stiftet efter 25. maj 2009, anvendes den skattemæssige anskaffelsessum dog som 97

7 98 indgangsværdi. Hvis handelsværdien er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, nedsættes anskaffelsessummen med modtagne skattefrie udbytter. Nedsættelsen kan maksimalt udgøre forskellen mellem den skattemæssige anskaffelsessum og handelsværdien. 2.2 Beskatning af udbytter Hidtil har udbytter udloddet fra et datterselskab været skattefrie for et moderselskab, såfremt moderselskabet havde ejet mindst 10 % af aktierne i en sammenhængende periode på minimum 12 måneder, inden for hvilken udbyttet udloddes. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, beskattes 66 % af udbyttebeløbet. Dette betyder en effektiv beskatning på 16,5 % (66 % af 25 %). Endvidere skal én af de tre følgende betingelser ( udbyttetesten ) også være opfyldt for at modtage udbytterne skattefrit eller få reduceret beskatning: 1. Datterselskabet skal være hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark 2. Datterselskabet skal deltage i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens 31 A eller 3. Moderselskabet har selv direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i datterselskabet. Såfremt udbyttetesten ikke er opfyldt, beskattes hele udbyttebeløbet, dvs. en effektiv beskatning på 25%. Med vedtagelsen af L 202 bortfalder ejertidskravet for skattefrie udlodninger, mens beskatningen af udbytter, der ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, skærpes Udbytte fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier Betingelsen, om at skattefriheden for datterselskabsudbytter er betinget af, at moderselskabet har ejet aktierne i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, ophæves med L 202. Dvs. at selskaber vil være skattefrie af datterselskabsudbytter uanset ejertid for aktierne i datterselskabet. Endvidere er ordlyden af bestemmelsen ændret, således at de udbytter, der er skattefrie, i stedet defineres i overensstemmelse med den definition af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der er indsat i aktieavancebeskatningsloven. Den ændrede ordlyd betyder, at der, hvor kravet til udenlandske datterselskaber under den hidtil gældende formulering er, at selskabet er hjemmehørende, vil kravet i den nye formulering ændres til at bygge på, at beskatningen i udlandet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/ datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst for at kvalificere til skattefrihed for udbytter fra datterselskabet. For danske datterselskaber er kravet fortsat, at datterselskabet skal være hjemmehørende i Danmark. Desuden indebærer den nye ordlyd den ændring, at alle udbytter fra koncernselskabsaktier bliver skattefrie Udbytte fra porteføljeaktier Udbytte af porteføljeaktier beskattes fremover fuldt ud. Efter de hidtil gældende regler skal alene 66 % af udbyttebeløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne reduktion af udbyttebeskatningen ophæves, hvorved hele udbyttebeløbet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den effektive beskatning af udbytte fra porteføljeaktier hæves dermed fra 16,5 % til 25 %. Der er hermed tale om en væsentlig skærpelse i forhold til de hidtidige regler på dette område. I bemærkningerne til L 202 anføres det, at skærpelsen skal ses i sammenhæng med forslaget om, at gevinster på porteføljeaktier skal medregnes ved indkomstopgørelsen uanset ejertid, og at det ofte er vilkårligt, om en fortjeneste tages ud af et selskab som aktieudbytte eller som aktiegevinst, hvorfor de to former for afkast bør beskattes ens Udenlandske selskabers begrænsede skattepligt for udbytter Der indføres tilsvarende nye regler for beskatning af udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber. Udgangspunktet er fortsat, at der skal indeholdes 28 % kildeskat på udbytte, som betales til en modtager, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet. Den begrænsede skattepligt omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Den begrænsede skattepligt omfatter heller ikke udbytte af koncernselskabsaktier, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. For såvel datterselskabsaktier som koncernselskabsaktier bortfalder betingelsen om, at aktierne har været ejet i en sammenhængende periode på 1 år. Begrænset skattepligtige selskaber vil således være skattefrie af datterselskabs- og koncernselskabsudbytter uanset ejertid. Det er dog en be tingelse,

8 at modtageren af udbyttet er et selskab hjemmehørende på Færøerne, i Grønland, en EU- eller EØS-medlemsstat, eller et land, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og modtageren qua moder-/datterselskabsdirektivet eller den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er berettiget til en reduceret udbyttebeskatning Skattefri tilskud I tråd med at 1 års ejertidskravet forsvinder for skattefrie udbytter, ophæves kravet om 1-års ejertid/koncernforbindelse i forbindelse med skattefrie tilskud mellem koncernselskaber Ikrafttrædelse Den ændrede beskatning af udbytter og tilskud og indeholdelse af kildeskat heraf har virkning for udbytter og tilskud, der udloddes henholdsvis ydes den 1. januar 2010 eller senere. 2.3 Praktiske overvejelser omkring aktieinvestering i selskabsregi De nye regler ændrer grundlæggende på beskatningen af selskabers aktieavancer. Der er derfor en række overvejelser, selskaber bør gøre, inden reglerne træder i kraft. Særligt beskatningen af porteføljeaktier giver anledning til overvejelser: Ophævelsen af den hidtil gældende 3-års-regel medfører en væsentligt skærpet beskatning af indkomst indtjent af et driftsselskab, hvis der er porteføljeaktier i ejerkæden. Først indkomstbeskattes driftsselskabets indkomst som sædvanligt med 25 %, og dernæst beskattes indkomsten igen som gevinst/værdistigning hos selskabsaktionæren med 25 % af værdistigningen ved anvendelse af lagerprincippet eller af gevinst ved afståelse af porteføljeaktierne, hvis realisationsprincippet er valgt for unoterede aktier. Hvis der konstateres værdifald/tab på porteføljeaktier, er der fradrag i den skattepligtige indkomst for selskabsaktionæren. Dette gælder dog kun, hvis tabet opgøres efter lagerprincippet. Hvis selskabsaktionæren vælger at anvende realisationsprincippet for unoterede aktier, er der ikke fradrag, idet der på realisationsbeskattede unoterede aktier vil være en kildeartsbegrænsning på tab. Det vil sige, at tabet alene kan modregnes i realisationsbeskattede avancer på unoterede porteføljeaktier. Udbyttebeskatningen skærpes fra 16,5% til 25%, når der er tale om porteføljeaktier. Det bør efter de konkrete omstændigheder nærmere vurderes, om investering i porteføljeaktier er skattemæssigt hensigtsmæssigt i selskabsregi, og i givet fald om der skal vælges realisationsprincip for unoterede aktier, eller om investering i sådanne aktier i stedet bør foretages direkte og personligt af hovedaktionærer etc. Såfremt et selskab har mulighed for at øge ejerandelen i et selskab (ved aktieerhvervelse eller omstrukturering) fra under 10% (porteføljeaktier) til 10% eller mere (datterselskabsaktier), bør dette ske inden udgangen af indkomståret Baggrunden for dette er, at fra indkomståret 2010 vil et sådant statusskifte medføre beskatning af værdistigninger på de allerede ejede porteføljeaktier ved statusskiftet, jf. afsnit Såfremt ejerandelen kan øges inden udgangen af indkomståret 2009, vil det ikke have skattemæssige konsekvenser. 3. Ændringer af reglerne om skattefri omstrukturering L 202 indebærer som nævnt grundlæggende ændringer i den skattemæssige behandling af aktieavancer og -tab samt udbytter for selskaber mv. Som følge heraf er også reglerne om skattefri omstrukturering blevet ændret. 3.1 Skattefri aktieombytning uden tilladelse Hidtil har reglerne om skattefri aktieombytning med tilladelse været indeholdt i aktieavancebeskatningslovens 36, mens reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse har været indeholdt i aktieavancebeskatningslovens 36 A. Ændringerne indebærer, at en del af de betingelser, der i dag stilles efter aktieavancebeskatningslovens 36 A, ophæves, og at der herefter i væsentligt omfang vil gælde de samme betingelser, som gælder for skattefri aktieombytning med tilladelse. Bestemmelsen i 36 A er derfor ophævet, og reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse er herefter integreret i aktieavancebeskatningslovens 36. Kravet, om at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier, videreføres. Endvidere videreføres kravet, om at det erhvervende selskab senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal give SKAT oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri aktieombytning uden tilladelse. De øvrige betingelser og værnsregler, herunder udbyttebegrænsningsreglen, der vedrører skattefri aktieombytning uden tilladelse, ophæves og erstattes af følgende: Holdingkrav (3-års ejertidskrav) Holdingkravet indebærer, at der indføres et 3-års ejertidskrav på holdingselskabets aktiebesiddelse, dvs. på aktierne i det erhvervede selskab i en aktieombytning. Herefter vil det erhvervende selskabs afståelse af aktierne i det erhvervede selskab i en periode på 3 år regnet fra datoen for den endelige vedtagelse af aktieombytningen i det erhvervende selskab, medføre, at aktieombytningen bliver anset for skattepligtig. Der er dog muligt at foretage efterfølgende skattefrie omstruktureringer, uden at dette er i strid med holdingkravet, således at aktierne i det erhvervede selskab i 3-års perioden 99

9 100 afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab. Dette forudsætter dog, at der ved den efterfølgende omstrukturering ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I tilfælde, hvor der efter en skattefri aktieombytning uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering, vil holdingkravet vedrørende aktieombytningen i sin restløbetid blive videreført og finde anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Ved siden af videreførelsen af holdingkravet fra den forudgående aktieombytning vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav Krav til det erhvervende selskab (aktionærer med bestemmende indflydelse) Der er indsat en bestemmelse om, at det er en betingelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens 2, alene kan anvende reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse, hvis de ombytter aktierne i det erhvervede selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i Færøerne eller Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark Anmeldelse af afståelse af aktier Hvis der afstås aktier omfattet af holdingkravet, skal SKAT gives oplysning herom senest 1 måned efter afståelsen. 3.2 Skattefri spaltning uden tilladelse Bestemmelsen, om at der ikke kan gennemføres en skattefri spaltning uden tilladelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne, videreføres. Endvidere videreføres kravet om, at det modtagende selskab senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor spaltningen er gennemført, skal give SKAT oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri spaltning uden tilladelse. Det tilføjes, at der heller ikke kan gennemføres en skattefri spaltning uden tilladelse, hvis: 1. En selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det indskydende selskab som næringsaktier, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber 2. En selskabsdeltager, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. lig ningslovens 2, er hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af EU/EØS, eller en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Den under punkt 2 nævnte tilføjelse svarer i hovedtræk til bestemmelsen vedrørende skattefri aktieombytning om aktionærer med bestemmende indflydelse, jf. afsnit De øvrige betingelser og værnsregler, herunder udbyttebegrænsningsreglen, der vedrører skattefri spaltning uden tilladelse, ophæves, og erstattes af følgende: Holdingkrav (3-års ejertidskrav) Betingelsen svarer til holdingkravet for skattefrie aktieombytninger, se afsnit Ved en skattefri spaltning omfatter holdingkravet aktierne i de deltagende selskaber i en spaltning. Ved spaltning gælder holdingkravet kun for selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 % af kapitalen i et af de deltagende selskaber, (det vil sige både det modtagende selskab og det indskydende selskab) Anmeldelse af afståelse af aktier Som ved skattefri aktieombytning uden tilladelse, jf. afsnit , skal SKAT gives meddelelse om afståelse af aktier omfattet af holdingkravet senest 1 måned efter afståelsen. 3.3 Skattefri tilførsel af aktiver Skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse Kravet, om at det modtagende selskab senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor tilførslen er gennemført, skal give SKAT oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, videreføres. Der indsættes en modificeret bestemmelse, hvorefter der kun kan gennemføres en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i Færøerne eller Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverens komst med Danmark. De øvrige betingelser og værnsregler, herunder udbyttebegrænsningsreglen, der vedrører skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, ophæves og erstattes af følgende: Holdingkrav (3-års ejertidskrav) Betingelsen svarer til holdingkravet for skattefrie aktieombytninger, jf. afsnit Ved en skattefri tilførsel af aktiver omfatter holdingkravet aktierne i det modtagende selskab Anmeldelse af afståelse af aktier Som ved skattefri aktieombytning uden tilladelse, jf. afsnit , og skattefri spaltning uden tilladelse, jf. afsnit , skal SKAT gives meddelelse om afståelse af aktier omfattet af hol dingkravet senest 1 måned efter afståelsen Skattefri tilførsel af aktiver med og uden tilladelse (vederlagsaktiernes anskaffelsessum) Efter de hidtil gældende regler skulle aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtog som vederlag ved en skattefri tilførsel af aktiver, anses for anskaffet for et beløb svarende til den skattemæssige værdi af

10 de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Opgørelsen blev foretaget på baggrund af lov om skattefri virksomhedsomdannelse 4, stk. 2. L 202 indebærer, at vederlagsaktierne i stedet skal anses for anskaffet til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver. Dette gælder både skattefri tilførsel af aktiver med og uden tilladelse. Som følge heraf ophæves en række af de bestemmelser, der knyttede sig til vederlagsaktierne, herunder kravet om selvangivelse af anskaffelsessummen for vederlagsaktierne. Ændringen indebærer, at aktierne i det modtagende selskab som udgangspunkt kan afstås skattefrit dagen efter tilførslen. Ved skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse vil dette dog ikke være muligt grundet holdingkravet. Aktierne skal som hidtil anses for anskaffet på tilførselstidspunktet, dvs. den endelige vedtagelse af tilførslen. 3.7 Overgangsregel om indgangsværdier på porteføljeaktier Ifølge overgangsreglen vedrørende indgangsværdi og fremførsel af nettokurstab og nettotabskonto indgår nettokurstab på aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere, ikke i det nettokurstab, der eventuelt kan fremføres til modregning i gevinster på porteføljeaktier mv. Reglen indebærer, at et eventuelt nettokurstab kan fortabes, hvis der gennemføres en skattefri omstrukturering, der vedtages den 25. maj 2009 eller senere. I perioden frem til begyndelsen af indkomståret 2010 bør det derfor i forbindelse med gennemførelsen af skattefrie omstruktureringer uden tilladelse påses, om gennemførelsen heraf eventuelt vil indebære fortabelse af nettokurstab på porteføljeaktier efter overgangsbestemmelsen i lovens 22, stk Annullering af egne aktier Gevinst og tab på aktier i det indskydende selskab, der annulleres af det modtagende selskab ved en skattefri fusion mv., er ikke skattepligtige, hvis det modtagende selskab ejer 10 % eller mere af kapitalen i det indskydende selskab. Hvis der ejes mindre end 10 %, skal det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab derimod anses for afstået ved fusionen. Dette skyldes, at de pågældende aktier kan være porteføljeaktier, der er undergivet lagerbeskatning. I dette tilfælde skal værdiændringen fra begyndelsen af det pågældende indkomstår og indtil fusionsdatoen medregnes ved indkomstopgørelsen. Hvis det modtagende og indskydende selskab er koncernforbundne, vil der som hidtil ikke ske beskatning. 3.5 Statusskifte Den ved L 202 indsatte bestemmelse om statusskifte, jf. afsnit , medfører, at aktier, der skifter skattemæssig status, skal anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status til handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning er gennemført uden tilladelse, og hvor aktier omfattet af holdingkravet efterfølgende skifter skattemæssig status, vil aktierne dog ikke i relation til holdingkravet blive anset for afstået. Den skattefri aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver vil således ikke blive skattepligtig på grund af statusskiftet. 3.6 Virkningstidspunktet Reglerne finder anvendelse for aktieombytninger, spaltninger og tilførsler, der gennemføres, dvs. vedtages, den 22. april 2009 eller senere. 4. Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld Skattereformen ændrer væsentligt på selskabers skattemæssige behandling af fordringer, herunder obligationer. På gældssiden gennemføres kun mindre ændringer. Reglerne har virkning fra indkomståret Opgørelse af gevinst og tab på fordringer Som følge af L 202 skal selskaber fremover som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og obligationer. Lagerbeskatningen omfatter såvel noterede som unoterede fordringer i dansk eller udenlandsk valuta. Beskatning efter lagerprincippet inklu derer både gevinst og tab som følge af børskurs- og valutakursændringer. Ved overgang til lagerbeskatning anvendes fordringens anskaffelsessum som indgangsværdi. Der er dog fastsat særlige undtagelser, hvor selskaber fortsat skal anvende realisationsprincippet. Realisationsprincippet skal fortsat anvendes på koncerninterne fordringer og såkaldte vederlagsfordringer (fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og tjenesteydelser). Det er dog muligt at vælge lagerbeskatning særskilt for hver kategori: Koncerninterne fordringer, vederlagsfordringer og øvrige fordringer. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra SKAT. 4.2 Opgørelse af gevinst og tab på gæld Selskaber skal som hovedregel fortsat opgøre gevinst og tab på gæld efter realisationsprincippet. Hvis der er gennemført en skattefri aktieombytning, skattefri spaltning eller skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse inden den 22. april 2009, vil den pågældende omstrukturering fra og med indkomståret 2010 hverken være omfattet af de hidtil gældende bestemmelser om udbyttebegrænsning mv. eller af holdingkravet mv. Det er dog muligt at vælge lagerprincippet særskilt, for så vidt angår 1) gæld optaget på et reguleret marked og 2) gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget på et reguleret marked. Vælges lagerprincippet, omfattes såvel gevinst og tab på gælden som gevinst og tab som følge af valutakursændringer. Ved overgang til lagerbeskatning anvendes gældens anskaffelsessum som indgangsværdi. 101

11 102 Selskaber, som efter de hidtidige regler har anvendt lagerprincippet på ikke-børsnoteret gæld som følge af valutakursændringer (KGL 25, stk. 2) i indkomståret 2009, skal forsat bruge dette ved overgangen til indkomståret Selskabet kan vælge at anvende realisationsprincippet i indkomståret 2010, hvis dette meddeles SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret Værnsregel vedrørende gevinst på særlige nødlidende koncernfordringer På baggrund af en afgørelse fra Skatterådet i 2009 (TfS ) indføres en særlig værnsregel, der skal forhindre, at koncernforbundne selskaber kan omkvalificere skattepligtige kursgevinster i forbindelse med indfrielse af fordringer til skattefrie udbytter. Baggrunden for reglen kan beskrives med følgende eksempel: Selskab A køber 100 % af aktierne i det nødlidende selskab B for kr. 1 samt en fordring mod selskab B for kr. 1. Fordringens nominelle værdi er kr. 1 million. Herefter tilfører selskab A selskab B ny aktivitet. Selskab B indfrier efterfølgende gælden til selskab A. Skatterådet konkluderede i den nævnte afgørelse, at moderselskabets kursgevinst i forbindelse med indfrielse af fordringen på datterselskabet skulle anses for et maskeret (skattefrit) udbytte. Skatterådets afgørelse kan umiddelbart virke mærkværdig, men Højesteret har tidligere (se eksempelvis SKM H) fastslået, at en personlig hovedaktionærs kursgevinst i forbindelse med indfrielse af en fordring på hovedaktionærens nødlidende selskab skulle anses for maskeret udbytte. Skatterådet fulgte blot denne fortolkning med det resultat, at det mas kerede udbytte skulle anses for skattefrit som datterselskabsudbytte. Ifølge de nye regler skal kursgevinsten ikke omkvalificeres til maskeret (skattefrit) udbytte, selv om indfrielsen skyldes moderselskabets indflydelse. Gevinst på disse fordringer, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, vil være skattepligtig efter kursgevinstlovens regler. 6. Beskatning af kapitalfondspartnere Kapital- og venturefonde har i de senere år oplevet flere skatteindgreb designet med henblik på at stække vingerne på fondene. Nu er turen kommet til kapitalfondspartnerne. En kapital- og venturefonds livscyklus er køb, videreudvikling og salg af virksomheder med gevinst, der udloddes til sidst. Kapitalfondene har ofte valgt en struktur, hvor investeringen sker via transparente enheder (et kommanditselskab eller en lignende udenlandsk enhed). Investorerne indskyder langt hovedparten af kapitalen, mens ledelsesteamet (partnerne) indskyder et mere be skedent beløb. Ledelsen af fonden foretages af komplementaren, dvs. partnerne (evt. via et selskab), der typisk modtager en mindre andel af investeringstilsagnet i managementhonorar. Honoraret dækker udsøgning af opkøbsegnede selskaber, forvaltning af de købte selskaber via aktivt bestyrelsesarbejde og efterfølgende salg af de købte selskaber. Ved salget af targetselskaberne sker der en fordeling af afkastet mellem investorerne. Afkastet fordeles typisk på følgende måde: 1. Først tilbagebetales indskuddene til investorerne. 2. Herefter et beløb svarende til en på forhånd fastsat forrentning af indskuddet ( hurdle rate ). 3. Evt. overskydende afkast fordeles herefter fx med 80 % til investorerne og 20 % til partnerne ( carried interest eller merafkastet) uafhængigt af partnernes kapitalindskud. Partnerne har typisk investeret langt mindre end de 20 %, som de modtager af afkastet over hurdle rate. Partnernes merafkast blev behandlet som afkast på aktier og dermed aktieindkomst. Det var således i praksis accepteret, at kapitalfondspartnernes indskud bærer mere afkast end indskud foretaget af de øvrige investorer uden at afkastet skifter karakter fra aktieindkomst til erhvervsindkomst (personlig indkomst). Når partnernes investering foretages via et selskab, vil afkastet efter gældende ret være skattefrit for investeringsselskabet, når aktierne ejes i 3 år eller mere. Partnerens afkast (eksempelvis udbytte) fra investeringsselskabet vil være aktieindkomst. Skattereformen ændrer beskatningen af kapitalfondspartnernes merafkast. Merafkastet beskattes som personlig indkomst. Nedenfor har vi beskrevet de to betingelser, som skal være opfyldt for at omkvalificere merafkastet til personlig indkomst. 1. Partneren skal have en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Partneren har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at partnerens forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger partnerens forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapitalen indskudt af deltagere i kapitalog venturefonden. 2. Der er tale om investering i en kapital- og venturefond. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber mv. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om investeringsenheden er organiseret som en skattemæssigt transparent enhed (fx et kommanditselskab) eller som et selvstændigt skattesubjekt (fx et aktieselskab). Er betingelserne opfyldt, skal beskatningen af partnerens gevinst på investeringen opdeles i to: 1. Gevinst svarende til et standardafkast beskattes fortsat som aktieindkomst. Ved standard afkast forstås det afkast, som de andre deltagere i kapital- og venturefon-

12 den uden fortrins stilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen. Hvis investeringen medfører tab, kan tabene fradrages i aktieindkomsten. 2. Gevinst, der overstiger standardafkastet, beskattes som personlig indkomst. Bestemmelsen omkvalificerer kun gevinst, i det omfang kapital- eller venturefonden investerer i targetselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af selskabet/koncernen. Der vil derfor fortsat være situationer, hvor carried interest/merafkast som beskrevet ovenfor skattemæssigt kan behandles som aktieindkomst for kapitalfondspartneren. Omkostningerne kunne efter de hidtidige regler først fradrages i etableringsåret. Der er derfor indsat en særlig overgangsregel i tilfælde af, at omkostningerne ved etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomhed afholdes i indkomståret 2009, men udvidelsen eller etableringen af virksomheden først sker i indkomståret I dette tilfælde kan omkostningerne alligevel fradrages i indkomståret Der indsættes samtidig en ny 8 J i ligningsloven. Bestemmelsen ophæver fradragsretten for formueforvaltningsudgifter fra begyndelsen af indkomståret Efter praksis har ventureselskaber og kapitalfonde kunnet fradrage rådgiveromkostninger i forbindelse med aktieopkøb (eksempelvis omkostninger til due diligence, kontraktkoncipering, forhandlinger mv.), idet de anses som formueforvaltningsudgifter efter reglerne i statsskatteloven. Indgrebet mod kapitalfondspartnere har været kraftigt kritiseret. Det er blandt andet blevet kritiseret, at kapitalfondspartnerne beskattes af merafkastet allerede på det tidspunkt, kapitalfonden sælger et targetselskab. Kapitalfondspartneren vil oftest ikke få sit afkast, førend kapitalfonden afvikles, dvs. kapitalfondspartneren får et akut behov for kapital til at finansiere skatten i mellemperioden. Hvis investeringen foretages via et selskab kontrolleret af kapitalfondspartneren (ved kontrol forstås bl.a. majoritetsejer af stemmer eller kapital, kapitalfondspartneren er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen i kapitalfonden eller et targetselskab), beskattes merafkastet med selskabsskattesatsen (25 %) direkte hos kapitalfondspartneren. Der er fastsat særlige regler i ligningslovens 16 I og 16 J herom. Kapitalfondspartneren kan således ikke undgå beskatning på niveau med personlig indkomst ved at indskyde ejerandele i kapital- eller venturefonden i et dansk eller udenlandsk selskab. De nye regler gælder fra indkomståret 2010 og omfatter nye og allerede etablerede kapital- og venturefonde, hvor partneren ikke har fået merafkastet endnu. Der er ikke fastsat særlige indgangsværdier. 7. Ophævelse af fradragsret for udgifter til markedsundersøgelser og advokat- og revisorudgifter i forbindelse virksomhedsetablering etc. Hidtil har selskaber og personer kunnet fratrække udgifter til advokater og revisorer i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed, jf. ligningslovens 8 J, og til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed, jf. ligningsloven 8 I. Disse regler ophæves fra indkomståret Reglerne er gennem længere tid blevet kritiseret for at være konkurrenceforvridende og uden begrundelse give revisorer og advokater en skattemæssig fortrinsstilling i forhold til andre konsulenter. Formueforvaltningsomkostninger defineres i den nye bestemmelse som udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier mv. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber mv. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Bestemmelsen finder ifølge bemærkningerne til lovforslaget anvendelse, uanset hvor stor en andel af aktiekapitalen der erhverves i det pågældende selskab, og uanset om investoren kun indtræder i ledelsen og driften i et underliggende selskab. Formuleringen af den nye 8 J nægter kun fradrag for formueforvaltningsudgifter, i det omfang aktieinvesteringen gennemføres med henblik på at deltage i ledelsen og driften af selskabet/koncernen. Der vil derfor fortsat være situationer, hvor formueforvaltningsudgifter er fra dragsberettigede, eksempelvis i investeringsfonde, hvor investorrollen er passiv i forhold til deltagelse i ledelse og drift. 8. Justeringer i renteloftsreglen I 2007 blev der indført regler om begrænsning af fradrag for nettorenteudgifter, de såkaldte renteloftsregler. Det fulgte af disse regler, at 20 % af købesummen for aktier i udenlandske, direkte ejede datterselskaber kunne indgå ved beregningen af renteloftet. 20 %-reglen udfases i perioden fra 2010 til 2017 med 2,5 % om året. Satsen for indkomståret 2010 vil være 17,5 %. 9. Tonnagebeskatning Rederivirksomheder, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, beskattes ikke af indkomst beregnet som indtægt minus udgift, men derimod af størrelsen af den tonnage, som er omfattet af ordningen. Den skattepligtige indkomst beregnes pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om de enkelte skibe er i drift eller ej. Satserne i tonnageskatteordningen engangsforhøjes svarende til udviklingen i forbrugerpriserne siden tonnageskatteordningens indførelse, dvs. en forhøjelse med 15 %. 10. Omkostningsgodtgørelse Hidtil har selskaber kunnet få omkostningsdækning vedrørende udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager. Hvis selskabet fik overvejende medhold, fik selska- 103