2025 plan- Skat og arbejdsmarked
|
|
- Peder Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2025 plan- Skat og arbejdsmarked Et stærkere Danmark Jobreform I dette notat vil vi gennemgå Jobreform 1, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række ændringer af det danske skattesystem, der skal sænke skatten på arbejde. Derudover vil PSO-afgiften (her PSO-tariffen) blive udfaset som gave til erhvervslivet. Finansieringen findes gennem en række forringelser på især de arbejdsmarkedsrelaterede ydelser og støtteordninger, og derudover afskaffes den grønne check. Ligeledes nedsættes rentefradraget. De skattepolitiske elementer i Jobreform Man kan dele den skattepolitiske del op i følgende hovedpunkter: Lavere skat for lavindkomster et såkaldt jobfradrag, herunder en jobpræmie for ledige, der kommer i beskæftigelse Der indføres en PensionsBonus, der skal gøre det mere attraktivt at spare op til pension En lavere topskattesats for indkomster op til 1 mio. kr. Millionærerne får dog stadig mest glæde af en lavere skat på det de tjener mellem mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag Opgør med PSO og indførsel af Socialt Frikort Samlet set skal skatte lempes med 19,7 mia. kr. i umiddelbar virkning i Regeringen regner med at regningen er faldet til 11,5 mia. efter tilbageløb og adfærd. Der er således en stor forskel, og vi må antage, at et væsentligt bidrag kommer fra dynamiske effekter. Jobreformen øger ifølge ministeriet den strukturelle beskæftigelse med personer. Skatte- og afgiftsinitiativerne øger arbejdsudbuddet med personer. Halvdelen af denne effekt kommer fra en større indsats fra dem, der allerede er i arbejde, den anden halvdel er folk, der går fra at være ubeskæftigede til beskæftigelse. Det målrettede jobfradrag skattelettelse i bunden Jobfradraget vil være relevant for indkomster fra Her vil jobfradraget udgøre 30 pct. af arbejdsindkomsten, dog maksimalt kr., der opnås ved en indkomst på kr. Skatteværdien er således maksimalt ca kr. på det maksimale fradrag. Det vil reducere skatten for den sidst-tjente kr. med 7,75 procentpoint, men det er for personer, der får det fulde fradrag. Personer, der tjener under kr. får 0 kr. Folk der tjener får stort set heller ikke noget. Hvis man tjener fx så er det et meget beskedent beløb på få hundrede kr., der ikke ændrer synderligt ved den marginale skat. Det maksimale jobfradrag eksisterer uden videre progression op til kr. Herefter aftrappes det frem til , hvor topskattegrænsen befinder sig. Skattelettelserne for de allerlaveste indkomster, der tjener op til bliver ikke forbedret, og skattelettelsen er meget begrænset for de nedre grupper i intervallet Jobreformen kan findes i sin fulde længde -
2 Pris Jobfradraget koster 5,6 mia. i umiddelbart provenu og 4,6 mia. efter tilbageløb og adfærd. Pensionsbonus betinget skattelettelse i midten For mellemindkomsterne, dvs. fra kr. op til topskattegrænsen på kr. vil der ske en gradvis aftrapning af jobfradraget. Men samtidigt bliver der indført en betinget skattelettelse i form af den såkaldte PensionsBonus. Den opjusteres, i takt med at jobfradraget nedjusteres. Man kan ligesom med jobfradraget maksimalt fradrage kr., hvilket har en maksimal skatteværdi på kr. fra kr. og op efter. Dette er dog betinget af, at man indbetaler på en fradragsberettiget pensionsopsparing. Derfor er denne skattelettelse for mellemindkomsterne også betinget af øget pensionsopsparing. Fradraget gælder for alle, der indbetaler end 7,75 pct. af lønnen til pension. For personer, der indbetaler mindre end dette, PensionsBonus være lavere. Ser man på de forskellige grupper, så vil dem, der tjener lige over ikke få stor glæde af PensionsBonus. De vil til gengæld stadig have en vis gavn af jobfradraget, som kun er svagt udfaset for dem. Omvendt vil personer, der fx tjener kr. få et større fradrag til pensionsindbetalinger, mens jobfradraget nu er relativt lille. Tanken bag er, at det skal øge incitamentet til pensionsopsparing, men der er ikke tale om en klassisk skattelettelse, der skal øge den disponible indkomst, hvad angår mellemindkomster. Den centrale motor er, at jo højere indkomst man har i gruppen jo mere skal man presses til at spare op til pension, qua fradraget bliver stadigt mere betinget af pensionsopsparing. Pris PensionsBonus koster 3,6 mia. i umiddelbar virkning og 2,0 mia. efter tilbageløb og adfærd. Det er lidt kompliceret, men i figur 1 ses en grafisk fremstilling af mekanismerne, der kan give et overblik. Figur 1 Skatten en samlet oversigt Skatteværdi af målrettet jobfradrag og PensionsBonus kr kr Mindsteløn HK-butik Butiksassistent Metalarbejder Ingeniør Arbejdsindkomstfør AMB, kr. Jobfradrag Aftrapning af jobfradrag PensionsBonus Kilde Et stærkere Danmark Jobreform Jobpræmien
3 Jobpræmien skal tilskynde personer til at gå fra ledighed til beskæftigelse. I årene vil en langtidsledig kunne modtage op til 10 pct. af arbejdsindkomsten i jobpræmie, dog maksimalt kr. om måneden og i højest 1½ år, såfremt vedkommende kommer i u-støttet beskæftigelse. Dermed kan en person modtage op til kr. i jobpræmie. Ordningen vil omfatte personer, der har været i mindst et års sammenhængende forløb på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller ressourceforløb pr. 1. september Dagpengemodtagere der på skæringsdatoen har været ledige i sammenhængende 1½ år vil også komme i betragtning. Pris Jobpræmien skal løbe i årene , og der er samlet afsat 530 mio. kr. Lavere topskattesats Topskatten reduceres. Man har valgt ikke at følge den klassiske model, hvor man sænker marginalskatten for alle, der betaler topskat. I stedet laver man et ekstra skatteinterval, der går fra topskattegrænsen på og op til 1.mio. kr. Det er meget vigtigt at understrege, at regeringen modsat normal praksis indregner dette før arbejdsmarkedsbidrag, dvs. at man efter personlig indkomst vil placere sig lige under 1. mio. kr. Her vil topskattesatsen blive sat ned med 5 procentpoint fra 15 til 10 procent. Ifølge regeringen vil det give en årlig skattelempelse op til kr. Dette er jo et langt større beløb end de typiske skattelempelser for de lave indkomster, eksklusiv jobpræmien, der maksimalt giver kr. Det er også vigtigt at understrege, at millionærer stadig vil få en klækkelig skattelettelse, og faktisk også typisk en større skattelettelse. En person, der tjener fx vil således spare 5 procentpoint i skat af et beløb, der svarer til ca kr. En person der tjener 1,3 mio. kr. vil derimod kunne spare 5 procentpoint i skat af hele beløbet fra topskattegrænsen og op til 1 mio. dvs. ca kr. Derfor vil de rigeste stadigvæk få mest ud af topskattelettelsen. Pris 3,4 mia. kr. i umiddelbar virkning og 1,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Derudover er det også vigtigt at pointere, at det skrå skatteloft i samme indkomstinterval nedsættes fra 51,98 til 46,98 pct. Det kan også have en særdeles gunstig virkning på de højeste indkomster alt efter, hvilken kommune man bor i, og hvordan kommuneskatten er. Samlet set Når Lars Løkke siger, at de laveste indkomster bliver tilgodeset mest, så er det i høj grad jobpræmien, der er hans figenblad. Det er således muligt for disse personer, der både får glæden af jobfradraget og jobpræmien, at få øget indkomsten med mere end, de rigeste, der får gavn af topskattelettelserne. Fx vil en person, der modtager jobpræmie i et år, og dermed får kr. over et år, og samtidigt får et jobfradrag på fx kr. samlet set modtage kr. på et år. Hvilket er mere end den maksimale gevinst ved topskattelettelsen. Det er dog ikke det samme som at lavtlønnede generelt får mere end de rigeste, hvis man ser bort fra jobpræmien. Tjener man op til kr. får man 0 kr. Tjener man lige over kr. så bliver det kun få hundrede kr. For dem, der tjener kr. kan man maksimalt spare kr. i skat. For indkomster over kr. bliver skattelettelsen i stigende grad betinget af pensionsopsparing. Til sammenligning modtager man op til kr. om året i topskattelettelse. Dem der kan opnå den maksimale skattelettelse er dem, der tjener omkring 1 mio., eller over denne grænse, da de får skattelettelse for det fulde beløbsinterval.
4 Yderligere skattepolitiske tiltag PSO Regeringen vil gradvist afvikle PSO-tariffen løbende hen over perioden og overflytte PSOfinansieringen til finansloven. Endvidere foreslås at fjerne nogle ellers planlagte Vedvarende Energi (VE) tiltag, så PSO-udgiften samlet reduceres noget frem til 2025 PSO-tariffen er hidtil betalt af el-forbrugerne, dvs. erhvervslivet med 60 % og familierne med 40 %. Samlet 7-8 mia. kr. årligt. Med vækstplanen 2014 blev ca. 1/3 af erhvervslivets PSO-tarif overført til finansiering via finansloven (konto som i 2017 i FFL2017 er på 1,6 mia. kr.). Aktuelt er finansieringen af PSO-udgiften dermed fordelt med (ca.) 40 % til husholdningerne, 40 % til erhvervslivet og 20 % via finansloven. Ved at nedlægge PSO-tariffen, overføres hele finansieringen til finansloven. Herved vil erhvervslivet få en yderligere årlig besparelse på ca. 3 mia. kr. efter indfasning. Dette betyder, at den aktuelle PSO-konto i finansloven ( ) gradvist vil vokse fra 1,6 mia. kr. til 6-7 mia. kr. over en årrække (men det fremgår vist ikke i papirerne?) Set over perioden lettes erhvervslivet for 23 mia. kr., der i stedet skal finansieres over skatterne (finansloven). Man finansierer ikke længere PSO direkte sammenkoblet med hævelse af bundskatten, som det blev foreslået i forsommeren, men indgår nu i den samlede effekt af 2025-planen. Fjernelsen af PSO-tariffen hævdes at ville øge elforbruget og dermed indtægter fra energiafgifter og moms og vil medføre produktivitetsstigninger. PSO reduceres i gennemsnit med 3 øre pr. kwh i 2017 og reduceres op til ca. 17,25 øre i Fjernelsen af PSO vil ifølge regeringen bidrage positivt til BNP i 2025 med 1,5 mia. kr. Ifølge regeringen vil husholdningerne få reduceret elprisen inkl. moms og afgifter med ca. 10 pct., mens virksomheder vil spare 25 pct. Erhvervslivets elpriser ligger i forvejen blandt de laveste i EU. Det hævdes at andre lande ikke betaler PSO-tarif, men det er ikke rigtigt. De fleste lande finansierer udgiften til grøn energiomstilling via elregningen på den ene eller anden måde. Ingen andre lande har valgt at finansiere over deres finanslov (dette fremgår af et notat fra 2014, som vi har anmodet om at få opdateret som led i de ikke længere eksisterende PSO-forhandlinger i energiforligskredsen). Dernæst anfører regeringen, at virksomhederne som følge af fjernelsen af PSO-afgifterne, vil investere mere, hvilket øger produktivitet og giver højere løn. Det vil også føre til lavere priser på varer og tjenesteydelser. Det er meget tvivlsomt om dette vil finde sted. Det er mindst lige så sandsynligt, at virksomhederne blot vil øge deres overskud og deres udbyttebetalinger, hvilket har været det gængse billede de seneste år. Ydermere regner regeringen med en beskæftigelseseffekt på 650 personer ved en afskaffelse af PSO.
5 Pris Med regeringens jubeloptimistiske antagelser om positive afledte effekter, er der stor forskel før og efter tilbageløb og adfærd. Pris i umiddelbar virkning af at fjerne PSO er 7,1 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd er vi nede på under det halve, nemlig 3,2 mia. kr. Der er dog yderligere en dimension af PSO, der fremgår af Vækst Ifølge regeringen har PSO-udgifterne været voldsomt stigende i forhold til forventet ved indgåelsen af energiforliget i 2012, og ligger på 7-8 mia. kr. årligt. Derfor vil regeringen i perioden justere udgifterne på energiområdet. Det betyder besparelser på grønne investeringer på 7,2 mia. kr. samlet frem til 2025, se nærmere i notat om Vækst Socialt frikort for hjemløse Hjemløse skal have et socialt frikort på arbejdsindkomst op til kr. ud over personfradrag og beskæftigelsesfradrag. Det skal give ca kr. mere om året til en hjemløs. Der afsættes 50 mio. kr. i 2018 og Finansieringselementerne i Jobreform Man kan dele finansieringselementerne op i følgende hovedpunkter: Lavere rentefradrag Afskaffelse af grøn check En række nedskæringer på overførselsindkomsterne Brug af reserve fra Jobreform I og øvrig råderumsfinansiering Lavere rentefradrag Regeringen vil nedsætte rentefradraget med 1 procentpoint årligt fra dvs. samlet med 5 procentpoint. Det vil gælde både den høje og lave sats. De gældende beløbsgrænser på kr. og kr. for ægtepar vil bestå. Rentefradragsprocenten vil med de gældende regler være 33 pct. op til beløbsgrænsen og 25 pct. over beløbsgrænsen. Med de nye regler vil den være faldet til 28 pct. i Over beløbsgrænsen vil satsen efter de gældende regler være 25 pct. og med de nye regler 20 pct. i Indtægt 5 mia. kr. i umiddelbar virkning og 4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Afskaffelse af grøn check Den grønne check vil blive fjernet fra Ifølge regeringen er der ikke længere brug for denne kompensation, da en lang række afgifter siden 2010 er sat ned. Ikke desto mindre rammer denne afskaffelse socialt skævt. Regeringen skønner at afskaffelsen vil øge beskæftigelsen med personer i 2025! Indtægt 3,1 mia. i umiddelbar virkning og 2,8 mia. efter tilbageløb og adfærd. Nedskæringer på de offentlige overførsler Der er en hel række af elementer i denne del. Tilsammen skal dette tilvejebringe 2,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det er dog forudsat, at nedskæringerne øger beskæftigelsen med personer. I den samlede finansiering er der kun bogført 2,3 mia. kr. da halvdelen af provenuet fra Seniorjobordningen og effektiviseringen af A-kasserne ikke indgår, da det er kategoriseret som offentligt forbrug og derfor indgår i en omprioritering af råderummet.
6 Afdæmpet regulering af satsregulerede overførsler Skattereformen 2012 indførte en afdæmpning af regulering af en række sociale overførsler. Denne mindre-regulering kulminerer op til 0,75 procentpoint i årene Det foreslås at dette videreføres i årene 2024 og Indtægt Det vurderes at dette tiltag vil medføre en stigende beskæftigelse på personer, hvilket tilvejebringer 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Justering af seniorjobordningen Pt. aflønnes personer efter gældende OK-regler. Fremover skal de blot tjene det, der svarer til den højeste dagpengesats for nye seniorjob pr. 1. juli Indtægt Det vurderes at dette vil medføre en stigende beskæftigelse på 150 personer, der tilvejebringer 100 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. 1 måneds dagpengekarens for dimittender Regeringen foreslår at reglerne harmoniseres, så alle har en måneds karensperiode, når de er dagpengeberettigede på dimittendvilkår. Indtægt Det vurderes at dette vil føre til at beskæftigelsen øges med 750 personer, hvilket tilvejebringer 200 mio. kr. Afskaffelse af Voksenlærlingeordningen til beskæftigede. Man vil gøre den målrettet så kun ledige, og ikke beskæftigede, kan komme på ordningen. Indtægt Det vurderes at dette vil øge beskæftigelsen med 500 personer og tilvejebringe 300 mio. kr. Afskaffelse af revalideringsordningen Regeringen mener den er for dyr, og at personer i stedet skal på de billigere ydelser, fx SU, jobafklaring, ressource, kontanthjælp. Den skal lukkes for tilgang fra 1.juli Indtægt Ingen beskæftigelseseffekt men en indtægt på 150 mio. kr. Et gradueret loft over børne og ungeydelsen Satsen reduceres, jo flere børn man har. Det yngste og næst-yngste barn får 100 procent, mens barn tre nu kun får 75 pct. Barn nr. 4, 5 osv. vil ikke længere modtage noget. Indtægt Man regner med dette vil øge beskæftigelsen med 150 personer og tilvejebringe 400 mio. kr. En effektivisering af A-kasserne Regeringen vil tilskynde A-kasserne til en årlig effektivisering på 2 pct. i årene , med omprioriteringsbidraget som forbillede. Indtægt 350 mio. kr.
7 Yderligere finansiering Det fremgår, at man vil bruge en reserve som er tilvejebragt fra Jobreform I på 1,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, samt at der er en øvrig råderumsfinansiering fra 2025 planen på 1,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Samlet set Finansieringen i Jobreform er yderst usikker. De eneste sikre penge regeringen har, er fra nedsættelse af rentefradraget samt den grønne check. De tilvejebringer tilsammen 8,1 mia. i umiddelbar virkning og 6,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Derudover hentes der i 1 mia. via reserve og 1,3 mia. via et øvrigt råderum, som 2025 planen genererer. Om dette øvrige råderum fra 2025-planen kan være nogle af SU-pengene, kan vi ikke vide på nuværende tidspunkt, men man kan have sin mistanke. Så er der samlet fundet finansiering for 9,1 mia. kr. Ud over dette skal den resterende del på 2,3 mia. finansieres af nedskæringer på de offentlige overførsler. Det er dog usikkert, om der faktisk kan tilvejebringes 2,3 mia. Det kræver sådan som det fremgår af jobreform, at der skal være en beskæftigelseseffekt på omkring personer. Hvis ikke dette sker, er planen underfinansieret efter tilbageløb og adfærd. Langt værre ser det dog ud for planen, hvis ikke regeringens antagelser om dynamiske effekter holder vand. Samlet set er der således udgifter for 19,7 mia. kr. i planen. Efter tilbageløb og adfærd er udgifterne på 11,4 mia. kr. Ser man på hele 2025-planen samlet, så skal det øgede arbejdsudbud, hvoraf det meste relaterer sig til Jobreform II, tilsammen generere 8,4 mia. kr. 2 Hvis ikke disse optimistiske skøn viser sig at holde vand, så vil Danmark stå med en milliardregning om nogle år. Derfor er finansieringen efter vores opfattelse uansvarlig. Det er store u-finansierede skattelettelser, hvor de enkelte finansieringselementer rammer socialt pilskævt i form af afskaffelsen af den grønne check og de mange nedskæringer på overførselssystemet. 2
8 Tabel 1 Samlet finansiering Finansiering af JobReform Mio. kr. (2017-niveau) Fuldt indfaset i 2025 Umiddelbart Målrettet jobfradrag -5,6-4,6 PensionsBonus -3,6-2,0 Lavere topskattesats -3,4-1,6 Jobpræmie for langtidsledige i Afskaffelse af PSO-afgiften 1) -7,1-3,2 Socialt frikort for hjemløse i Lempelser i alt -19,7-11,4 Provenu efter provenu tilbageløb og adfærd Reserve fra JobReform fase I - 1,0 Lavere rentefradrag 5,0 4,0 Afskaffelse af grøn check 3,1 2,8 Justeringer af visse elementer i overførselssystemet 2) - 2,3 Øvrig råderumsfinansiering fra 2025-planen - 1,3 Finansiering i alt 11,4 Kilde Et stærkere Danmark Jobreform Tabel 2 Reformer af overførslers bidrag til finansiering Justeringer af visse elementer i overførselssystemet 2025 Beskæftigelse 2017-niveau Personer Mio. kr. Afdæmpet regulering af satsregulerede overførsler Justering af seniorjobordningen 1) måneds dagpengekarens for dimittender Målretning af voksenlærlingeordning til ledige Afvikling af revalideringsordningen Justering af børne- og ungeydelsen Bidrag til JobReform Herudover provenu fra a-kasser mv. 2) I alt Kilde Et stærkere Danmark Jobreform Provenu efter skat, tilbageløb og adfærd
CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mere2025 plan- Erhvervs- og vækst samt det grønne område
2025 plan- Erhvervs- og vækst samt det grønne område Et stærkere Danmark Vækst 2016 I dette notat vil vi gennemgå Vækst 2016, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række lempelser
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereAftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018 1 Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Med Jobreformens fase
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereKonkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen
Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereOVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK
Finansministeriet / fm.dk / 30. august 2016 OVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK Lavere skat på arbejde (JobReform fase II) Målrettet jobfradrag, der øger tilskyndelsen til at være i
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereSalamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet
Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet 19. februar 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed
Læs mereSalamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.
Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden 28. marts 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a-kasse. Danske A-kasser har i denne oversigt
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mere1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser
1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereforsørger i Danmark og Sverige
Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn
Læs mereMens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereEfterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.
Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereSkattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi
Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereHovedlinjer i 2025-planen
Hovedlinjer i 2025-planen /AH, JG, 31. august 2016 1. Indledning og overblik Helhedsplanen vil trække Danmark i en markant mere ulige retning. Planen underminerer de kollektivt skattefinansierede velfærdsordninger
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereLoftskorrektioner på FL19
Loftskorrektioner på FL19 December 2018 I forlængelse af de indgåede reformaftaler i foråret 2018 om Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (februar 2018),
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mere17 Skatter og afgifter
Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereArbejdsudbud og indkomstskat
Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereHvorfor vil regeringen gøre det sværere at være. børnefamilie med den annoncerede forringelse af. Hvordan hænger en forringelse af børnechecken
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 632 Offentligt 19. september 2017 J.nr. 2017-3501 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU Samrådsspørgsmål AO og AP - Tale til besvarelse af spørgsmål
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mere