2025 plan- Skat og arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2025 plan- Skat og arbejdsmarked"

Transkript

1 2025 plan- Skat og arbejdsmarked Et stærkere Danmark Jobreform I dette notat vil vi gennemgå Jobreform 1, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række ændringer af det danske skattesystem, der skal sænke skatten på arbejde. Derudover vil PSO-afgiften (her PSO-tariffen) blive udfaset som gave til erhvervslivet. Finansieringen findes gennem en række forringelser på især de arbejdsmarkedsrelaterede ydelser og støtteordninger, og derudover afskaffes den grønne check. Ligeledes nedsættes rentefradraget. De skattepolitiske elementer i Jobreform Man kan dele den skattepolitiske del op i følgende hovedpunkter: Lavere skat for lavindkomster et såkaldt jobfradrag, herunder en jobpræmie for ledige, der kommer i beskæftigelse Der indføres en PensionsBonus, der skal gøre det mere attraktivt at spare op til pension En lavere topskattesats for indkomster op til 1 mio. kr. Millionærerne får dog stadig mest glæde af en lavere skat på det de tjener mellem mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag Opgør med PSO og indførsel af Socialt Frikort Samlet set skal skatte lempes med 19,7 mia. kr. i umiddelbar virkning i Regeringen regner med at regningen er faldet til 11,5 mia. efter tilbageløb og adfærd. Der er således en stor forskel, og vi må antage, at et væsentligt bidrag kommer fra dynamiske effekter. Jobreformen øger ifølge ministeriet den strukturelle beskæftigelse med personer. Skatte- og afgiftsinitiativerne øger arbejdsudbuddet med personer. Halvdelen af denne effekt kommer fra en større indsats fra dem, der allerede er i arbejde, den anden halvdel er folk, der går fra at være ubeskæftigede til beskæftigelse. Det målrettede jobfradrag skattelettelse i bunden Jobfradraget vil være relevant for indkomster fra Her vil jobfradraget udgøre 30 pct. af arbejdsindkomsten, dog maksimalt kr., der opnås ved en indkomst på kr. Skatteværdien er således maksimalt ca kr. på det maksimale fradrag. Det vil reducere skatten for den sidst-tjente kr. med 7,75 procentpoint, men det er for personer, der får det fulde fradrag. Personer, der tjener under kr. får 0 kr. Folk der tjener får stort set heller ikke noget. Hvis man tjener fx så er det et meget beskedent beløb på få hundrede kr., der ikke ændrer synderligt ved den marginale skat. Det maksimale jobfradrag eksisterer uden videre progression op til kr. Herefter aftrappes det frem til , hvor topskattegrænsen befinder sig. Skattelettelserne for de allerlaveste indkomster, der tjener op til bliver ikke forbedret, og skattelettelsen er meget begrænset for de nedre grupper i intervallet Jobreformen kan findes i sin fulde længde -

2 Pris Jobfradraget koster 5,6 mia. i umiddelbart provenu og 4,6 mia. efter tilbageløb og adfærd. Pensionsbonus betinget skattelettelse i midten For mellemindkomsterne, dvs. fra kr. op til topskattegrænsen på kr. vil der ske en gradvis aftrapning af jobfradraget. Men samtidigt bliver der indført en betinget skattelettelse i form af den såkaldte PensionsBonus. Den opjusteres, i takt med at jobfradraget nedjusteres. Man kan ligesom med jobfradraget maksimalt fradrage kr., hvilket har en maksimal skatteværdi på kr. fra kr. og op efter. Dette er dog betinget af, at man indbetaler på en fradragsberettiget pensionsopsparing. Derfor er denne skattelettelse for mellemindkomsterne også betinget af øget pensionsopsparing. Fradraget gælder for alle, der indbetaler end 7,75 pct. af lønnen til pension. For personer, der indbetaler mindre end dette, PensionsBonus være lavere. Ser man på de forskellige grupper, så vil dem, der tjener lige over ikke få stor glæde af PensionsBonus. De vil til gengæld stadig have en vis gavn af jobfradraget, som kun er svagt udfaset for dem. Omvendt vil personer, der fx tjener kr. få et større fradrag til pensionsindbetalinger, mens jobfradraget nu er relativt lille. Tanken bag er, at det skal øge incitamentet til pensionsopsparing, men der er ikke tale om en klassisk skattelettelse, der skal øge den disponible indkomst, hvad angår mellemindkomster. Den centrale motor er, at jo højere indkomst man har i gruppen jo mere skal man presses til at spare op til pension, qua fradraget bliver stadigt mere betinget af pensionsopsparing. Pris PensionsBonus koster 3,6 mia. i umiddelbar virkning og 2,0 mia. efter tilbageløb og adfærd. Det er lidt kompliceret, men i figur 1 ses en grafisk fremstilling af mekanismerne, der kan give et overblik. Figur 1 Skatten en samlet oversigt Skatteværdi af målrettet jobfradrag og PensionsBonus kr kr Mindsteløn HK-butik Butiksassistent Metalarbejder Ingeniør Arbejdsindkomstfør AMB, kr. Jobfradrag Aftrapning af jobfradrag PensionsBonus Kilde Et stærkere Danmark Jobreform Jobpræmien

3 Jobpræmien skal tilskynde personer til at gå fra ledighed til beskæftigelse. I årene vil en langtidsledig kunne modtage op til 10 pct. af arbejdsindkomsten i jobpræmie, dog maksimalt kr. om måneden og i højest 1½ år, såfremt vedkommende kommer i u-støttet beskæftigelse. Dermed kan en person modtage op til kr. i jobpræmie. Ordningen vil omfatte personer, der har været i mindst et års sammenhængende forløb på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller ressourceforløb pr. 1. september Dagpengemodtagere der på skæringsdatoen har været ledige i sammenhængende 1½ år vil også komme i betragtning. Pris Jobpræmien skal løbe i årene , og der er samlet afsat 530 mio. kr. Lavere topskattesats Topskatten reduceres. Man har valgt ikke at følge den klassiske model, hvor man sænker marginalskatten for alle, der betaler topskat. I stedet laver man et ekstra skatteinterval, der går fra topskattegrænsen på og op til 1.mio. kr. Det er meget vigtigt at understrege, at regeringen modsat normal praksis indregner dette før arbejdsmarkedsbidrag, dvs. at man efter personlig indkomst vil placere sig lige under 1. mio. kr. Her vil topskattesatsen blive sat ned med 5 procentpoint fra 15 til 10 procent. Ifølge regeringen vil det give en årlig skattelempelse op til kr. Dette er jo et langt større beløb end de typiske skattelempelser for de lave indkomster, eksklusiv jobpræmien, der maksimalt giver kr. Det er også vigtigt at understrege, at millionærer stadig vil få en klækkelig skattelettelse, og faktisk også typisk en større skattelettelse. En person, der tjener fx vil således spare 5 procentpoint i skat af et beløb, der svarer til ca kr. En person der tjener 1,3 mio. kr. vil derimod kunne spare 5 procentpoint i skat af hele beløbet fra topskattegrænsen og op til 1 mio. dvs. ca kr. Derfor vil de rigeste stadigvæk få mest ud af topskattelettelsen. Pris 3,4 mia. kr. i umiddelbar virkning og 1,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Derudover er det også vigtigt at pointere, at det skrå skatteloft i samme indkomstinterval nedsættes fra 51,98 til 46,98 pct. Det kan også have en særdeles gunstig virkning på de højeste indkomster alt efter, hvilken kommune man bor i, og hvordan kommuneskatten er. Samlet set Når Lars Løkke siger, at de laveste indkomster bliver tilgodeset mest, så er det i høj grad jobpræmien, der er hans figenblad. Det er således muligt for disse personer, der både får glæden af jobfradraget og jobpræmien, at få øget indkomsten med mere end, de rigeste, der får gavn af topskattelettelserne. Fx vil en person, der modtager jobpræmie i et år, og dermed får kr. over et år, og samtidigt får et jobfradrag på fx kr. samlet set modtage kr. på et år. Hvilket er mere end den maksimale gevinst ved topskattelettelsen. Det er dog ikke det samme som at lavtlønnede generelt får mere end de rigeste, hvis man ser bort fra jobpræmien. Tjener man op til kr. får man 0 kr. Tjener man lige over kr. så bliver det kun få hundrede kr. For dem, der tjener kr. kan man maksimalt spare kr. i skat. For indkomster over kr. bliver skattelettelsen i stigende grad betinget af pensionsopsparing. Til sammenligning modtager man op til kr. om året i topskattelettelse. Dem der kan opnå den maksimale skattelettelse er dem, der tjener omkring 1 mio., eller over denne grænse, da de får skattelettelse for det fulde beløbsinterval.

4 Yderligere skattepolitiske tiltag PSO Regeringen vil gradvist afvikle PSO-tariffen løbende hen over perioden og overflytte PSOfinansieringen til finansloven. Endvidere foreslås at fjerne nogle ellers planlagte Vedvarende Energi (VE) tiltag, så PSO-udgiften samlet reduceres noget frem til 2025 PSO-tariffen er hidtil betalt af el-forbrugerne, dvs. erhvervslivet med 60 % og familierne med 40 %. Samlet 7-8 mia. kr. årligt. Med vækstplanen 2014 blev ca. 1/3 af erhvervslivets PSO-tarif overført til finansiering via finansloven (konto som i 2017 i FFL2017 er på 1,6 mia. kr.). Aktuelt er finansieringen af PSO-udgiften dermed fordelt med (ca.) 40 % til husholdningerne, 40 % til erhvervslivet og 20 % via finansloven. Ved at nedlægge PSO-tariffen, overføres hele finansieringen til finansloven. Herved vil erhvervslivet få en yderligere årlig besparelse på ca. 3 mia. kr. efter indfasning. Dette betyder, at den aktuelle PSO-konto i finansloven ( ) gradvist vil vokse fra 1,6 mia. kr. til 6-7 mia. kr. over en årrække (men det fremgår vist ikke i papirerne?) Set over perioden lettes erhvervslivet for 23 mia. kr., der i stedet skal finansieres over skatterne (finansloven). Man finansierer ikke længere PSO direkte sammenkoblet med hævelse af bundskatten, som det blev foreslået i forsommeren, men indgår nu i den samlede effekt af 2025-planen. Fjernelsen af PSO-tariffen hævdes at ville øge elforbruget og dermed indtægter fra energiafgifter og moms og vil medføre produktivitetsstigninger. PSO reduceres i gennemsnit med 3 øre pr. kwh i 2017 og reduceres op til ca. 17,25 øre i Fjernelsen af PSO vil ifølge regeringen bidrage positivt til BNP i 2025 med 1,5 mia. kr. Ifølge regeringen vil husholdningerne få reduceret elprisen inkl. moms og afgifter med ca. 10 pct., mens virksomheder vil spare 25 pct. Erhvervslivets elpriser ligger i forvejen blandt de laveste i EU. Det hævdes at andre lande ikke betaler PSO-tarif, men det er ikke rigtigt. De fleste lande finansierer udgiften til grøn energiomstilling via elregningen på den ene eller anden måde. Ingen andre lande har valgt at finansiere over deres finanslov (dette fremgår af et notat fra 2014, som vi har anmodet om at få opdateret som led i de ikke længere eksisterende PSO-forhandlinger i energiforligskredsen). Dernæst anfører regeringen, at virksomhederne som følge af fjernelsen af PSO-afgifterne, vil investere mere, hvilket øger produktivitet og giver højere løn. Det vil også føre til lavere priser på varer og tjenesteydelser. Det er meget tvivlsomt om dette vil finde sted. Det er mindst lige så sandsynligt, at virksomhederne blot vil øge deres overskud og deres udbyttebetalinger, hvilket har været det gængse billede de seneste år. Ydermere regner regeringen med en beskæftigelseseffekt på 650 personer ved en afskaffelse af PSO.

5 Pris Med regeringens jubeloptimistiske antagelser om positive afledte effekter, er der stor forskel før og efter tilbageløb og adfærd. Pris i umiddelbar virkning af at fjerne PSO er 7,1 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd er vi nede på under det halve, nemlig 3,2 mia. kr. Der er dog yderligere en dimension af PSO, der fremgår af Vækst Ifølge regeringen har PSO-udgifterne været voldsomt stigende i forhold til forventet ved indgåelsen af energiforliget i 2012, og ligger på 7-8 mia. kr. årligt. Derfor vil regeringen i perioden justere udgifterne på energiområdet. Det betyder besparelser på grønne investeringer på 7,2 mia. kr. samlet frem til 2025, se nærmere i notat om Vækst Socialt frikort for hjemløse Hjemløse skal have et socialt frikort på arbejdsindkomst op til kr. ud over personfradrag og beskæftigelsesfradrag. Det skal give ca kr. mere om året til en hjemløs. Der afsættes 50 mio. kr. i 2018 og Finansieringselementerne i Jobreform Man kan dele finansieringselementerne op i følgende hovedpunkter: Lavere rentefradrag Afskaffelse af grøn check En række nedskæringer på overførselsindkomsterne Brug af reserve fra Jobreform I og øvrig råderumsfinansiering Lavere rentefradrag Regeringen vil nedsætte rentefradraget med 1 procentpoint årligt fra dvs. samlet med 5 procentpoint. Det vil gælde både den høje og lave sats. De gældende beløbsgrænser på kr. og kr. for ægtepar vil bestå. Rentefradragsprocenten vil med de gældende regler være 33 pct. op til beløbsgrænsen og 25 pct. over beløbsgrænsen. Med de nye regler vil den være faldet til 28 pct. i Over beløbsgrænsen vil satsen efter de gældende regler være 25 pct. og med de nye regler 20 pct. i Indtægt 5 mia. kr. i umiddelbar virkning og 4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Afskaffelse af grøn check Den grønne check vil blive fjernet fra Ifølge regeringen er der ikke længere brug for denne kompensation, da en lang række afgifter siden 2010 er sat ned. Ikke desto mindre rammer denne afskaffelse socialt skævt. Regeringen skønner at afskaffelsen vil øge beskæftigelsen med personer i 2025! Indtægt 3,1 mia. i umiddelbar virkning og 2,8 mia. efter tilbageløb og adfærd. Nedskæringer på de offentlige overførsler Der er en hel række af elementer i denne del. Tilsammen skal dette tilvejebringe 2,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det er dog forudsat, at nedskæringerne øger beskæftigelsen med personer. I den samlede finansiering er der kun bogført 2,3 mia. kr. da halvdelen af provenuet fra Seniorjobordningen og effektiviseringen af A-kasserne ikke indgår, da det er kategoriseret som offentligt forbrug og derfor indgår i en omprioritering af råderummet.

6 Afdæmpet regulering af satsregulerede overførsler Skattereformen 2012 indførte en afdæmpning af regulering af en række sociale overførsler. Denne mindre-regulering kulminerer op til 0,75 procentpoint i årene Det foreslås at dette videreføres i årene 2024 og Indtægt Det vurderes at dette tiltag vil medføre en stigende beskæftigelse på personer, hvilket tilvejebringer 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Justering af seniorjobordningen Pt. aflønnes personer efter gældende OK-regler. Fremover skal de blot tjene det, der svarer til den højeste dagpengesats for nye seniorjob pr. 1. juli Indtægt Det vurderes at dette vil medføre en stigende beskæftigelse på 150 personer, der tilvejebringer 100 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. 1 måneds dagpengekarens for dimittender Regeringen foreslår at reglerne harmoniseres, så alle har en måneds karensperiode, når de er dagpengeberettigede på dimittendvilkår. Indtægt Det vurderes at dette vil føre til at beskæftigelsen øges med 750 personer, hvilket tilvejebringer 200 mio. kr. Afskaffelse af Voksenlærlingeordningen til beskæftigede. Man vil gøre den målrettet så kun ledige, og ikke beskæftigede, kan komme på ordningen. Indtægt Det vurderes at dette vil øge beskæftigelsen med 500 personer og tilvejebringe 300 mio. kr. Afskaffelse af revalideringsordningen Regeringen mener den er for dyr, og at personer i stedet skal på de billigere ydelser, fx SU, jobafklaring, ressource, kontanthjælp. Den skal lukkes for tilgang fra 1.juli Indtægt Ingen beskæftigelseseffekt men en indtægt på 150 mio. kr. Et gradueret loft over børne og ungeydelsen Satsen reduceres, jo flere børn man har. Det yngste og næst-yngste barn får 100 procent, mens barn tre nu kun får 75 pct. Barn nr. 4, 5 osv. vil ikke længere modtage noget. Indtægt Man regner med dette vil øge beskæftigelsen med 150 personer og tilvejebringe 400 mio. kr. En effektivisering af A-kasserne Regeringen vil tilskynde A-kasserne til en årlig effektivisering på 2 pct. i årene , med omprioriteringsbidraget som forbillede. Indtægt 350 mio. kr.

7 Yderligere finansiering Det fremgår, at man vil bruge en reserve som er tilvejebragt fra Jobreform I på 1,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, samt at der er en øvrig råderumsfinansiering fra 2025 planen på 1,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Samlet set Finansieringen i Jobreform er yderst usikker. De eneste sikre penge regeringen har, er fra nedsættelse af rentefradraget samt den grønne check. De tilvejebringer tilsammen 8,1 mia. i umiddelbar virkning og 6,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Derudover hentes der i 1 mia. via reserve og 1,3 mia. via et øvrigt råderum, som 2025 planen genererer. Om dette øvrige råderum fra 2025-planen kan være nogle af SU-pengene, kan vi ikke vide på nuværende tidspunkt, men man kan have sin mistanke. Så er der samlet fundet finansiering for 9,1 mia. kr. Ud over dette skal den resterende del på 2,3 mia. finansieres af nedskæringer på de offentlige overførsler. Det er dog usikkert, om der faktisk kan tilvejebringes 2,3 mia. Det kræver sådan som det fremgår af jobreform, at der skal være en beskæftigelseseffekt på omkring personer. Hvis ikke dette sker, er planen underfinansieret efter tilbageløb og adfærd. Langt værre ser det dog ud for planen, hvis ikke regeringens antagelser om dynamiske effekter holder vand. Samlet set er der således udgifter for 19,7 mia. kr. i planen. Efter tilbageløb og adfærd er udgifterne på 11,4 mia. kr. Ser man på hele 2025-planen samlet, så skal det øgede arbejdsudbud, hvoraf det meste relaterer sig til Jobreform II, tilsammen generere 8,4 mia. kr. 2 Hvis ikke disse optimistiske skøn viser sig at holde vand, så vil Danmark stå med en milliardregning om nogle år. Derfor er finansieringen efter vores opfattelse uansvarlig. Det er store u-finansierede skattelettelser, hvor de enkelte finansieringselementer rammer socialt pilskævt i form af afskaffelsen af den grønne check og de mange nedskæringer på overførselssystemet. 2

8 Tabel 1 Samlet finansiering Finansiering af JobReform Mio. kr. (2017-niveau) Fuldt indfaset i 2025 Umiddelbart Målrettet jobfradrag -5,6-4,6 PensionsBonus -3,6-2,0 Lavere topskattesats -3,4-1,6 Jobpræmie for langtidsledige i Afskaffelse af PSO-afgiften 1) -7,1-3,2 Socialt frikort for hjemløse i Lempelser i alt -19,7-11,4 Provenu efter provenu tilbageløb og adfærd Reserve fra JobReform fase I - 1,0 Lavere rentefradrag 5,0 4,0 Afskaffelse af grøn check 3,1 2,8 Justeringer af visse elementer i overførselssystemet 2) - 2,3 Øvrig råderumsfinansiering fra 2025-planen - 1,3 Finansiering i alt 11,4 Kilde Et stærkere Danmark Jobreform Tabel 2 Reformer af overførslers bidrag til finansiering Justeringer af visse elementer i overførselssystemet 2025 Beskæftigelse 2017-niveau Personer Mio. kr. Afdæmpet regulering af satsregulerede overførsler Justering af seniorjobordningen 1) måneds dagpengekarens for dimittender Målretning af voksenlærlingeordning til ledige Afvikling af revalideringsordningen Justering af børne- og ungeydelsen Bidrag til JobReform Herudover provenu fra a-kasser mv. 2) I alt Kilde Et stærkere Danmark Jobreform Provenu efter skat, tilbageløb og adfærd

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

2025 plan- Erhvervs- og vækst samt det grønne område

2025 plan- Erhvervs- og vækst samt det grønne område 2025 plan- Erhvervs- og vækst samt det grønne område Et stærkere Danmark Vækst 2016 I dette notat vil vi gennemgå Vækst 2016, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række lempelser

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV). Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden

Læs mere

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018 1 Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Med Jobreformens fase

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen

Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,

Læs mere

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn: Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,

Læs mere

OVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK

OVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK Finansministeriet / fm.dk / 30. august 2016 OVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK Lavere skat på arbejde (JobReform fase II) Målrettet jobfradrag, der øger tilskyndelsen til at være i

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet

Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet 19. februar 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed

Læs mere

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden 28. marts 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a-kasse. Danske A-kasser har i denne oversigt

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S). Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct. Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

forsørger i Danmark og Sverige

forsørger i Danmark og Sverige Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september

Læs mere

Beregning af marginalskat

Beregning af marginalskat CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Resume. CEPOS Landgreven 3, København K

Resume. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Hovedlinjer i 2025-planen

Hovedlinjer i 2025-planen Hovedlinjer i 2025-planen /AH, JG, 31. august 2016 1. Indledning og overblik Helhedsplanen vil trække Danmark i en markant mere ulige retning. Planen underminerer de kollektivt skattefinansierede velfærdsordninger

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Almindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst

Almindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en

Læs mere

Faktaark Skattelempelser for familietyper

Faktaark Skattelempelser for familietyper Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Loftskorrektioner på FL19

Loftskorrektioner på FL19 Loftskorrektioner på FL19 December 2018 I forlængelse af de indgåede reformaftaler i foråret 2018 om Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (februar 2018),

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Fordelingseffekter af skattelettelser

Fordelingseffekter af skattelettelser d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Hvorfor vil regeringen gøre det sværere at være. børnefamilie med den annoncerede forringelse af. Hvordan hænger en forringelse af børnechecken

Hvorfor vil regeringen gøre det sværere at være. børnefamilie med den annoncerede forringelse af. Hvordan hænger en forringelse af børnechecken Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 632 Offentligt 19. september 2017 J.nr. 2017-3501 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU Samrådsspørgsmål AO og AP - Tale til besvarelse af spørgsmål

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere