OVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK
|
|
|
- Charlotte Monika Krog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansministeriet / fm.dk / 30. august 2016 OVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK Lavere skat på arbejde (JobReform fase II) Målrettet jobfradrag, der øger tilskyndelsen til at være i job for især beskæftigede med lav- og mellemindkomster. Årlig skattelempelse på op mod kr. Personer med en arbejdsindkomst over kr. får kun det fulde målrettede jobfradrag, hvis de samtidig indbetaler til pension. Det sker i form af en PensionsBonus, der understøtter tilskyndelsen til at spare op til alderdommen. Topskattesatsen nedsættes med 5 pct.-point for indkomster op til 1 mio. kr. Det giver en målrettet lempelse til højtkvalificerede specialister og eksperter, og reducerer skatten på den sidst tjente krone. Der indføres i en jobpræmie for nuværende langtidsledige, som giver ekstra tilskyndelse til beskæftigelse for ledige, der har været uden job i mindst 1 år. Jobpræmien kan give en skattefri gevinst på op til kr. over to år. PSO-afgiften afskaffes. Det øger borgernes rådighedsbeløb og forbrugsmuligheder. Samtidig understøttes vækst og grøn omstilling, ligesom EU-kritikken af PSO-systemet løses. Socialt frikort for hjemløse i , som giver mulighed for at tjene et skattefrit beløb ved arbejde. Beskæftigelsesfremmende justeringer af overførselssystemet mv. i form af afdæmpet regulering i , justering af seniorjob, dagpengekarens for dimittender, loft over børne- og ungeydelsen, justering af voksenlærlingeordningen, afvikling af revalideringsordningen samt effektivisering af a-kasser. Som bidrag til finansiering afskaffes grøn check fra 2017, og rentefradraget nedsættes gradvist med 5 pct.-point fra Oversigt over initiativer i DK2025 Et Stærkere Danmark / 1
2 Virksomheder i fremgang styrket velstand (Vækst 2016) Gode investeringsvilkår og bedre adgang til egenkapitalfinansiering via: - Justeret selskabsskattemodel med fradrag for egenkapital (ACE). - Et større fradrag for virksomhedernes merinvesteringer i forskning og udvikling. Bedre vilkår for iværksættere og vækstvirksomheder, herunder via bedre mulighed for at skaffe risikovillig kapital. Det sker via: - En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalindkomst. - Et fradrag for indskud i små virksomheder (investorfradrag). - Lempeligere regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger i unoterede aktier. - 3 års skattelempelse for nye iværksættere. - Styrkede rammer for tiltrækning af udenlandsk kapital og bedre vilkår for business angels investeringer. Lavere omkostninger gennem afskaffelse af PSO-afgiften og effektiv forsyning: - Afskaffelse af PSO-afgiften letter husholdningernes og virksomhedernes omkostninger til energi og bidrager til, at prisen for den grønne omstilling ikke bliver unødig høj, jf. også JobReform fase II. - En ny strategisk ramme for forsyningssektoren, der skal sikre lavere priser for husholdninger og virksomheder samtidig med, at hensynet til kvalitet, miljø, sundhed og forsyningssikkerhed varetages. Som led heri indgår bedre og billigere affaldshåndtering gennem øget konkurrence. - Tilpasning af planer for kabellægning og energispareindsatsen. Velfungerende markeder og færre byrder understøttes af: - Et nyt permanent produktivitetsråd, der bl.a. skal komme med konkrete anbefalinger til nye tiltag. - Styrket konkurrence i de indenlandske erhverv gennem øget anvendelse af internationale standarder i byggeriet, ændringer af tilbudsloven, samt en modernisering af erhvervslejeloven. - Regeringens mål er at lette erhvervslivets byrder med 3 mia. kr. i Regeringen vil supplere dette med et nyt mål om at lempe byrder fra nationale krav og regler med 2 mia. kr. frem til Deleøkonomi: Udvikling af en digital indberetningsløsning, der gør det lettere at købe deleøkonomiske ydelser med indberetninger til SKAT. Dertil indføres et skattefradrag for deleøkonomisk aktivitet. Regeringens ambition er at forbedre vilkårene for generationsskifte af virksomheder yderligere. Oversigt over initiativer i DK2025 Et Stærkere Danmark / 2
3 Tilpasning til øget levetid Efterløns- og folkepensionsalderen justeres, så de i højere grad modsvarer udviklingen i middellevetiden. Pensionsalderen forhøjes med seks måneder for personer, der pr. 1. januar 2016 er mellem 37 år og 57 år. Folkepensionsalderen bliver dermed 67½ år 2025 og 68½ år i Med den tilpassede pensionsalder forventes pensionsalderen at være seks måneder højere i perioden fra 2025 til 2049 end med nuværende regler. Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med seks måneder, således at alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler. Der indføres en ny seniorfleksjobordning for ældre med reduceret arbejdsevne, hvor visitationen sker efter enkle procedurer, og hvor jobbet bliver tilpasset den enkelte medarbejders behov. Bedre kernevelfærd og sikkerhed Der tilføres årligt ca. 2½ mia. kr. til offentlig service svarende til en gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. årligt i I afsættes ekstra midler til en generel styrkelse af skattevæsenet. En del af væksten i det offentlige forbrug reserveres til puljer til velfærd, kompetencer og sikkerhed. Puljerne på samlet 0,2 mia. kr. i 2017, 1,7 mia. kr. i 2018 og 2,8 mia. kr. fra 2019 udmøntes til højt prioriterede initiativer inden for områderne sammen med aftaleparterne. De senere års høje rammer for de offentlige investeringer løftes yderligere. Der afsættes 1 mia. kr. i 2018 voksende til 5 mia. kr. i Samlet set svarer løftet til 27 mia. kr. over perioden Stærkere uddannelser og et mere robust SU-system Kompetencepulje på 50 mio. kr. i 2017, 600 mio. kr. i 2018 voksende til 1 mia. kr. fra 2019 frem til 2025, som blandt andet skal anvendes til at styrke kvaliteten i uddannelsessystemet, til at styrke erhvervsrettet forskning og understøtte kompetenceudvikling inden for digitalisering. Puljen svarer til halvdelen af provenuet fra en omlægning af SUsystemet frem mod Oversigt over initiativer i DK2025 Et Stærkere Danmark / 3
4 Omlægningen af SU: Uddannelsesstøtten for udeboende og hjemmeboende reduceres med 20 pct. og lånemulighederne forøges, så udeboende studerende har adgang til lige dele stipendium og lån. SU-lånet gøres rentefrit under studiet. Fribeløbet, som de studerende må tjene ved siden af studiet, uden at det modregnes i SU en, forhøjes med kr. pr. måned. Der indføres et særligt ekstra beskæftigelsesfradrag for nyuddannede på sammenlagt op til kr. ekstra for dimittender i op til 3 år efter afsluttet uddannelse. SU en begrænses til normeret studietid og den nuværende mindreregulering af SU-satsen videreføres. Styr på flygtningestrømmen En nødbremse, så der bliver mulighed for at kunne afvise asylansøgere på grænsen og sende dem tilbage, hvis vi får en situation, som ligner den, vi oplevede i september Styrket nærområdeindsats - Fra de sparede asyludgifter flytter regeringen samlet 1 mia. kr. i 2016 og 2017 til en styrket nærområdeindsats. Indsatsen sker inden for bistandsrammen på 0,7 pct. af BNI. - Det betyder, at der over to år afsættes over 4,7 mia. kr. til den danske nærområdeindsats. - Ingen kvoteflygtninge i Den resterende kvote for i år flyttes til senere år. De sparede penge bruges til nærområdeindsatsen. Ro og orden - Opretholdelse af ro og orden i og omkring asylcentrene, herunder børneasylcentrene. - Politi er til stede døgnet rundt på Kærshovedgård. - Regeringen vil arbejde for forlængelse af den midlertidige grænsekontrol efter 2016, hvis der fortsat ikke er styr på EU s ydre grænser. Markant skærpelse af reglerne om permanent ophold. Styrket hjemsendelse, øget tilskyndelse til repatriering og skærpet indsats overfor udvisningsdømte afsonere. Skærpede optjeningsprincipper for velfærdsydelser. - Beskæftigelseskrav for kontanthjælp. - Stramning af optjeningskrav for at opnå fuld førtids- og folkepension. Oversigt over initiativer i DK2025 Et Stærkere Danmark / 4
5 - Stramning af opholdskrav for at opnå ret til fuld børnecheck og børnetilskud. Konventioner tilbage til kernen - Danmark skal indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. - Der er behov for et kritisk blik på den dynamiske fortolkning af konventionsteksterne, der i praksis gennem årene har bragt rækkevidden af konventionerne ud af trit med de oprindelige intentioner. - Regeringen vil arbejde for, at vi kommer tilbage til konventionernes oprindelige beskyttelseshensyn, og det vil være regeringens fokus under det kommende danske formandskab for Europarådet. Øget opsparing til en tryg alderdom Der indføres en obligatorisk opsparing for personer uden eller med meget lave pensionsindbetalinger. Opsparingen indfases gradvist til 2 pct. af indkomsten frem mod Ordningen omfatter både overførselsmodtagere, lønmodtagere og selvstændige uden egen pensionsordning og understøtter, at flere selv sparer op til alderdommen. Der indføres en ny livsvarig aldersopsparingsordning for personer over 60 år med loft for indbetalinger på kr. For personer under 60 år (mere end 5 år til pension) sænkes loftet over indbetalinger til den nuværende aldersopsparingsordning fra kr. til kr. Forslaget understøtter, at det bedre kan betale sig at spare op til pension i den sidste del i arbejdslivet. PensionsBonus, der øger afkastet af pensionsopsparing og tilskynder til at spare op til alderdommen, jf. JobReform fase II ovenfor. Skattestop, tryghed om boligskatten og tryghedsreserve Det nuværende skattestop for punktafgifter fastholdes efter Der afsættes en reserve på 24 mia. kr. frem mod 2025 til at sikre tryghed for boligejere, når der kommer nye og mere retvisende ejendomsvurderinger. Der afsættes en tryghedsreserve til uforudsete hændelser mv., som vokser til 13½ mia. kr. i Oversigt over initiativer i DK2025 Et Stærkere Danmark / 5
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
2025 plan- Skat og arbejdsmarked
2025 plan- Skat og arbejdsmarked Et stærkere Danmark Jobreform I dette notat vil vi gennemgå Jobreform 1, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række ændringer af det danske
Et stærkere Danmark styr på flygtningestrømmen
Et stærkere Danmark styr på flygtningestrømmen Regeringen fører en stram, konsekvent og realistisk udlændingepolitik. Vi skal hjælpe i verden, men vi skal også passe på Danmark. Vi skal bevare vores samhørighed
Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.
Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til regeringens 2025-plan og forslag til Finanslov 2017
Orientering 2. september 2016 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til regeringens 2025-plan og forslag til Finanslov 2017 Regeringen præsenterede tirsdag den 30. august sit forslag til finanslov for
Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit
Hvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser
1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager
SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING
SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst
Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA
Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Dokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Demografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Har I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Bliv klog på den nye efterløn
Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling
Nye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse
Skal du hæve din efterløn eller ej?
Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne
Fremtidens velfærd vores valg
Resumé 7. december 2005 Fremtidens velfærd vores valg Udfordringerne fra den ændrede befolkningssammensætning, fra velstandsstigningen og fra globaliseringen giver nye muligheder for velfærdssamfundet,
Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed
Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra pensionsordninger med indbygget tryghed Selvstændige sparer op hos Pension For Selvstændige Pension For Selvstændige (PFS) er etableret for at give dig adgang
Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Telia pensionsordning. Pension
Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX
Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang
Skal du hæve din efterløn?
Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret
