Olaf Bruun Jørgensen Afdelingsleder, København
|
|
|
- Kirsten Juhl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Olaf Bruun Jørgensen Afdelingsleder, København Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Gl. Køge Landevej 22, 2500 Valby Tel.: , (mob.) Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark 6. maj 2011
2 Disponering Carlsberg Målsætning Metode Analyser Amager Fælled Bykvarter Målsætning Temaområder Anbefalinger fra temaer CO 2 Footprint Barrierer Køge Kyst Energi Dagslys CO 2 -footprint FredericiaC Bright Green Harbour Sønderborg Havn Bæredygtighed på havnen hvordan? Optimering af Frank Gehry s Masterplan Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 2
3 Esbensen Rådgivende ingeniører, grundlagt i 1947 ~ 55 ansatte Kontorer i København, Århus, Sønderborg og Oslo Projekter og samarbejde i EU, Norden, Vietnam, Bangladesh og Indien Arbejdsområder: Projektering af El, VVS og ventilation Samarbejde med arkitekter fra skitseniveau til detaljeret design Integreret Energi Design Bæredygtig byplanlægning og bygningsdesign Forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med industrien, bygherrer og universiteter i ind- og udland Indeklima, certificeret specialist i Danmark Bygningsintegrerede vedvarende energisystemer Måling og overvågning Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 3
4 Helhedsorienteret CO 2 -neutral byplanlægning Økonomi Bæredygtighed Socialt Miljø Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 4
5 Overordnet metode for en CO 2 -neutral byplan 1. reducer/effektiviser 2. genbrug/udnyt vedvarende ressourcer 3. Udnyt fossil energi optimalt Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 5
6 Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 6
7 Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side / Side
8 Carlsberg: Vision og mål - Bæredygtighed Vision At skabe balance mellem socialt, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling Mål CO 2 -neutral bydel i forhold til el- og varmeforbrug til bygningsdrift Forbillede for gennemtænkt arkitektonisk attraktivt design og energibevidst byggeri Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 8
9 Bæredygtig strategi En tæt og lav by Minimering af energibehov Anvendelse af VE Bæredygtig arkitektur & Integreret Energi Design Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 9
10 Metode Esbensens anbefalinger Factfinding Analyser af behov, forbrug og løsninger Gennemførelse af tema-workshops Energiforsyning Integreret energi design (metode) Vand Byggeplads og affald Udarbejdelse af virkemiddelrapporter som grundlag for arbejdet med bæredygtighed for Vores By Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 10
11 Miljømæssig bæredygtighed Målet med Vores By er, at den færdige bydel bliver en CO 2 -neutral bydel i København og derved tjener som eksempelprojekt for fremtidige bæredygtige byer. Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 11
12 Energiforsyning (Esbensens anbefalinger) El Elforsyningen i bydelen skal, når byen er fuldt udviklet, være baseret på vedvarende CO 2 -neutral energi. Det tilstræbes, at producere så meget el som muligt lokalt. Varme Varmeforsyningen skal, når byen er fuldt udviklet, være baseret på vedvarende CO 2 -neutral energi. Bydelen kan med fordel udlægges med lavtemperatur-fjernvarme. Bydelen kan med fordel udlægges med bygas, der på kort sigt primært skal bruges til køkkenbrug. På længere sigt, når gassen baseres på vedvarende energi, f.eks. biogas, kan denne udnyttes i brændselsceller Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 12
13 Skygger og Soludnyttelse hvorfor vigtigt Skyggeanalyse For at skabe liv er der behov for sol Passiv solenergi Udnyttelse af passiv solenergi er gratis og reducerer energibehovet Aktiv solenergi Er det muligt at opfylde energibehovet med VE? Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 13
14 Energiforsyning - solceller og skygger Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 14
15 Energiforsyning - solceller og skygger Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 15
16 Dagslys - hvad og hvorfor? Mest energieffektive lyskilde (reduktion af energibehov) Maksimal lyskomfort Ingen mulighed for efterfølgende at ændre dagslysforhold uden store indgreb i bygningen Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 16
17 Dagslys Forhold man skal være opmærksom på, for godt dagslys: Højde af modstående bygning Gadebredde (afstand til modstående bygning) Facadefarve (reflektans) af modstående bygning Vinduesstørrelse, -placering og -type Rumdybde og rumhøjde Ved en høj, tæt by bør der arbejdes med atrier og ovenlys, hvor det er muligt (der skal afsættes plads!) Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 17
18 Energiforsyning - Dagslys Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 18
19 Energiforsyning scenarie - eksempel Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 19
20 Bygninger og energi LavEnergiKlasse 1 byggerier (50% i forhold til gældende bygningsreglement), (boliger = 35 kwh/m²år, erhverv = 50 kwh/m²år) De næste m. yderligere 50% besparelse, (boliger = 18 kwh/m²år, erhverv = 24 kwh/m²år) Alle byggerier er superisolerede og anvender markedets bedste vinduer Alle løsninger optimeres i f. t. energiforbrug baseret på anvendelse af IED Bygningsintegreret solenergi hvor det er hensigtsmæssigt (solfangere og solceller i tag og facader) Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 20
21 Amager Fælled Bykvarter Københavns Kommune Center f. Miljø (Annette Egetoft) Proceskoordinator Konsulent Esbensen (Olaf Bruun Jørgensen) Poyry (Jørgen Abildgaard) Energi Transport Vand Affald Adfærd Planlægning Esbensen (Signe Antvorskov) COWI (Troels Andersen) GBL (Torben Gade) / Københavns Energy (Anders Trautner) COWI (Lizzie Andersen) SBI (Toke H. Christensen / Kirsten Gram-Hansen) Juul Frost (Andrew Place) Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 21
22 Målsætning Amager Fælled Bykvarter (50% af Carlsberg) Visionen om den CO 2 -neutrale bydel Amager Fælled Bykvarter skal, når det er fuldt udbygget, være en bæredygtig bydel, både i forhold til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Amager Fælled Bykvarter skal være et fyrtårn for København og omverdenen mht. bæredygtig bydele. Visionen er at anlægge en meget ambitiøs tilgang, hvor en CO 2 -neutral bydel omfatter al aktivitet i bydelen, både energiforbrug, transport forårsaget af borgere og virksomheder i området, affaldsproduktion m.m! Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 22
23 MWh/år Ambitionsniveau Målsætninger Amager Fælled Uden primær energi Uden primær energi og transport Uden primær energi, Transport og forbrugs el (Carlsberg målsætning) Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 23
24 3 Effektiv fossil Væsentligste anbefalinger Energi Minimering af energibehov (LEK1 løbende) Integreret Energi Design Bygningsdrift og husholdnings-el VE-energiforsyning Solceller Vindmøller (hav- og evt. husstandsmøller) Brændselsceller Solvarme Jordvarme Varmepumper Lavtemperaturfjernvarme 2 Udnyt vedvarende energi 1 Reducer energibehov Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 24
25 Energiforsyningsscenarier Udgangspunkt i energiforbrug ved scenarie 2012 Elbehov på ca MWh/år Varmebehov på ca MWh/år Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 25
26 Anbefalede virkemidler el-forsyning: Solceller Et af de vigtigste virkemidler i Amager Fælled Bykvarter Bygningsintegrerede primært på tagflader Velkendt og afprøvet teknologi Løbende udvikling og forbedringer => konkurrencedygtige pris kwh/m²/år under optimale forhold Kræver en sydvendt orientering og en hældning mellem grader, hvis ikke reduceres ydelsen med ca. 30% Barrierer Evt. konflikt med bygningens udtryk Planlægning er vigtigt, undgå at huse skygger for hinanden Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 26
27 Anbefalede virkemidler el-forsyning: vindmøller Størstedel af el fra havvindmøller evt. kombineret med husvindmøller Havvindmøller (3MW) kan producere 10 GWh/år Husstandsvindmøller (1,5 11 kw) kan producere fra 4-30 MWh/år Barrierer: Kan skabe støjproblemer for beboere i områder rundt vindmøller Kompliceret at forudsige lokale vindforhold Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 27
28 Anbefalede virkemidler el-forsyning: vindmøller Størstedel af el fra havvindmøller evt. kombineret med husvindmøller Havvindmøller (3MW) kan producere 10 GWh/år Husstandsvindmøller (1,5 11 kw) kan producere fra 4-30 MWh/år Barrierer: Kan skabe støjproblemer for beboere i områder rundt vindmøller Kompliceret at forudsige lokale vindforhold Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 28
29 Anbefalede virkemidler varme: solvarmeanlæg Består af solfanger, solfangerkreds og varmtvandsbeholder Solfangere placeres på tagflader Effekten er ca kwh/m² Kan levere ca. 60% af brugsvandet om året Tagets hældning bør være ºC for at kunne opnå størst effekt Færdigudviklet teknologi Barrierer Størrelsen på tilgængelige tagflader Konkurrence med solceller om den samme placering Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 29
30 Scenarie realistisk energiforsyning El Havvindmølle Solceller Varme Lavtemperatur fjernvarme Solvarme Varmepumper Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 30
31 Scenarie lokal energiproduktion El Solceller Varme Solvarme Jordvarme Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 31
32 Væsentligste anbefalinger Adfærd Borgerdeltagelse Energieffektivt hverdagsliv Imageskabelse Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 32
33 Væsentligste anbefalinger Planlægning Sikre en generel høj bebyggelsesprocent i hele bydelen (gns. 185) Sikre bymæssig robusthed gennem en fleksibel plan og bygningsmasse, der evner at optage markeds- og samfundsmæssige forandringer og ændrede behov. Planen skal i videst mulig omfang indeholde løsninger, som gennem den fysiske indretning af byen understøtter multianvendelse af bygninger og friarealer. Fortætte bebyggelsen mod kvarterets eksterne hovedtransport årer både skalamæssigt i bebyggelsen samt funktionsmæssigt i forhold til placering af transporttunge aktiviteter. Ønsket om samling af transporttunge aktiviteter ved vejanlæg, prioriteres over ønsket om fleksibel funktionsfordeling i området. Designe byrum med et klart hierarki og med hastighed og den menneskelige skala for øje, så intern trafik foregår på de bløde trafikanters præmisser, og pladser og gader proportioneres herefter. At forhold for cyklister bliver optimale med høj tilgængelighed og gode parkeringsforhold. Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 33
34 Væsentligste anbefalinger Planlægning Planen skal i videst muligt omfang sikrer et godt mikroklima med planlægning af gode sol- og skyggeforhold og læ- og vindforhold. Årstiderne synliggøres ved hjælp af grønne og blå elementer, og de grønne områder integreres overalt og i alle skaler. Vandkredsløbet synliggøres i byrummet, f.eks. gennem synlig vandrende eller som rekreativt element, hvor opsamlet regnvand anvendes. Naturlig nedsivning af regnvand muliggøres. Organisere parkering i kældre og i konstruktion. Bearbejde terræn, så parkeringskældre kan placeres højt og naturlig afvanding ved ekstrem nedbør sikres Holde jordbalancen i området på 0 Anvende en tredimensionel volumenplan i planlægningen, så gode lys og vindforhold sikres under udarbejdelsen af den fysiske plan Proportionere indendørs rum efter optimerede lys og luftforhold. Belønne for helhedstænkning i projekterne, gennem kvalitetspoint til bygherrer og belønning i forhold til f.eks. grundpris, byggeret/bebyggelsesprocent o.lign. Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 34
35 CO 2 Footprint Amager Fælled Bykvarter Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 35
36 CO 2 Footprint Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 36
37 Status og det videre arbejde Formidling af resultater (Kbh. Kom.) 7 virkemiddelrapporter (miljø) Designprincipper (Energi & Planlægning) Finansieringsmodeller Målrettet indsats mod minimering af ikke bygningsdriftsrelateret elforbrug Stor fokus på CO 2 -neutral transport Nødvendigt også at inddrage virkemidler uden for Amager Fælled Bykvarter specielt i f. t. energiforsyning Projektet er (desværre) stillet i bero Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 37
38 Sønderborg Havn Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 38
39 Vision At opføre en levende by baseret på kvalitet, visionært arkitektonisk design og bæredygtighed En CO 2 -neutral by ift. det samlede energi forbrug på havnen. Integration af front line teknologier med størst mulig brug af egnede lokale ressourcer (materialer, viden og teknologi) Foregangseksempel for ekstra ordinært gennemtænkt bæredygtig by Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 39
40 Bæredygtige indsatsområder Trafik Energi/komfort Vand Affald Materialer Betydning på masterplanniveau Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 40
41 Funktioner/bygninger planlagt opført Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 41
42 Intelligent udformning og placering Passiv og aktiv solenergiudnyttelse Dagslys Solenergi Placering af funktioner Boliger mod syd Kontorer mod nord Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 42
43 Dagslys - Fint Dagslys faktor > 2 % for arbejdspladser Jo højere dagslysfaktor jo mindre behov for kunstlys og dermed også elforbrug Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 43
44 Liv på åbne pladser? Såfremt der ønskes liv i byen, bør der minimum være en plads som er solbeskinnet hhv. morgen, middag, eftermiddag og aften Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 44
45 Skygger Kl. 9 d. 21. september Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 45
46 Skygger Kl. 12 d. 21. september Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 46
47 Skygger Kl. 15 d. 21. september Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 47
48 Liv på åbne pladser På pladsen ved DGI bygningen er der ingen sol På hovedpladsen er der lidt sol midt på dagen På pladsen ved teateret er der sol fra midt på dagen Pladserne opfylder ikke kravet Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 48
49 Udnyttelse af aktiv solenergi solceller for lidt Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 49
50 Anbefalinger Skab liv/lys på pladser i by Sikre direkte sollys forskellige steder morgen, middag og aften Optimere for passiv energiudnyttelse Solenergi Dagslys Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 50
51 WORKSHOP OG SAMARBEJDE MED GEHRY
52 Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 52
53 Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 53
54 Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 54
55 Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 55
56 Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 56
57 Skygger i byen kl. 9: Sept Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 57
58 Skygger i byen kl. 12: Sept Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 58
59 Skygger i byen kl. 15: Sept Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 59
60 Skygger i byen kl. 18: Sept. Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 60
61 Den Endelige Masterplan Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 61
62 Køge Kyst - Bæredygtighed Team Vandkunsten: Vandkunsten, Esbensen, m.fl. Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 62
63 Køge Kyst - Bæredygtighed Energibehov og forsyning Alt byggeri som laveste energiklasse eller som plusenergibyggeri Trias Energetica IED Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 63
64 Køge Kyst - Bæredygtighed Solceller Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 64
65 Køge Kyst - Bæredygtighed Dagslys Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 65
66 Køge Kyst - Bæredygtighed Dagslys Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 66
67 Køge Kyst - Bæredygtighed CO 2 -footprint Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 67
68 FredericiaC - Bæredygtighed Dagslys og solenergipotentiale Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 68
69 Opsummering Afstem forventninger få en fælles målsætning Tag udgangspunkt i stedets muligheder og barrierer Prioriter de væsentligste temaer der er rigtig mange Analyser effekt af delelementer for prioritering af virkemidler Husk: Der er ingen facitliste! Solenergi i stadsplaneringen eksempler fra Danmark / Side 69
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Bæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
VIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S
ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. [email protected]
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø [email protected] Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse
Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger [email protected] # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,
Programmering - indledning
Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk
Christensen & Co Arkitekter AS
Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør [email protected] Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm
Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse
Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker
Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende
Bæredygtig energiforsyning
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,
BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.
Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har
Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt
Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen
Større bygge- og renoveringsprojekter
Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale
Fjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 [email protected] www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
mod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
SOLTAG CO2 neutrale tagboliger
Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: [email protected], www.cenergia.dk. Præsentation
Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Carlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan
DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA
ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter
MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan
H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I
NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi [email protected] 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Med mennesket i centrum Bolig for Livet
Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Arkitektur i verdensklasse Design med viden
People, Space and Daylight University of Waterloo Arkitektur i verdensklasse Design med viden Signe Kongebro Partner og Leder af Bæredygtighedsafdelingen 03.03.2015 1 People, Space and Daylight University
Dagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Kommunal planlægning for energi og klima
Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima
Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation
Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
En visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet
Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet
Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER
Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2
Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.
BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB
Bygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Bliver solvarme rentabel og moderne igen?
Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen
Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.
'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien
KLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Carlsberg - rammelokalplan
En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt
Side 1/6 Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Fyrtårnsprojektet er en del af de samlede energibesparelser, der ligger til grund for gennemførelse af ESCO projektet på kommunale ejendomme i Halsnæs Kommune.
Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede
Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Ole Alm [email protected] www.detgroennehus.dk www.fremtidensparcelhuse.dk www.energitjenesten.dk Fremtidens Parcelhuse Initiativ: Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune
Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] 1 Energiforbruget i den eksisterende
TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner
Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner Nordforbrænding Interessentskab: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner Formål: Affaldsbehandling Fjernvarmeforsyning Relaterede
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet
tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet DANSK ARKITEKTUR CENTER I SAMARBEJDE MED EKSTERN KONSULENT ALEXANDRA THYGESEN Tove Lading etablerede i 1997 Lading arkitekter + konsulenter A/S, som primært
Fremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk [email protected] I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3