Epithel og cellekontakter
|
|
|
- Steffen Mathiasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Epithel og cellekontakter 1) Epithel og epithelceller 2) Cellekontakter 3) Specialisering af den laterale plasmamembran 4) Specialisering af den basale plasmamembran 5) Basalmembranen 6) Specialisering af den apikale plasmamembran 7) Kirtelepithel 8) Cytoskelettet
2 Epithel Tætliggende celler i et eller flere lag Ingen intercellulær substans (dvs ingen bindevæv) Står på en plasmamembran Avaskulært Beklæder alle legemets eksterne og interne overflader Tgn Epithel: Eksterne overflader Interne overflader Luftveje Fordøjelseskanal Urinveje og kønsveje Mesothel: Beklæder indre store hulrum (enlaget); er også et epithel! Abdomen Thorax Endothel : Beklæder blod og lymfekar (enlaget); er også et epithel!
3 Overfladeepithel Kirtelepithel Opdeling baseres på: Opdeling af Epithel Cellers organisering:» Enlaget vs. flerlaget Cellernes udseende:» Kubiske» Cylindriske» Pladeformede 1. Enlaget pladeepithel 2. Enlaget kubisk epithel 3. Enlaget cylindrisk epithel 4. Pseudolagdelt cylinderepithel 5. Flerlaget pladeepithel 6. Flerlaget kubisk epithel 7. Flerlaget cylinderepithel 8. Overgangsepithel
4
5 Epitheltyper (1) Epitheltyper: (1) Enlaget cylinderepithel Sekretorisk epithel i kirtler (pancreas), fordøjelseskanelen fra cardia til anus, lavt cylindrisk epithel i proximale tubuli. Kan være ciliebeklædt apikalt (2) Flerlaget kubisk epithel Svedkirtlers udførselsgange (3) Flerlaget pladeepithel Beskyttende for legemet. Epidermis i hud (forhornet), mundhulen, oesophagus, vagina, hornhinde. (4) Enlaget pladeepithel Bowmanske kapsel i nyrerne, mesothel i de store legemshuler samt endothel i de indre hulrum i hjertet og alle blod- og lymfekar
6 Epitheltyper (2) Epitheltyper: (5) Pseudolagdelt cylinderepithel Alle cellerne hviler på basalmembran, men ikke alle når op til den frie overflade. Kernerne ses i flere niveauer. I store udførselsgange, ofte ciliebeklædte (f.eks. i trachea). (6) Enlaget kubisk epithel Nyretubuli, små udførselsgange i kirtler, ovariets overflade, cellerne ± kvadratiske. (7) Flerlaget cylindrisk epithel Udførselsgange i større kirtler, urinrør (8) Flerlaget overgangsepithel Urinblære, urinveje, paraply-celler: dækker mange underliggende celler, cytoplasma har flere vakuoler.
7
8
9
10
11
12
13
14
15 Enlaget cylinder epithel (lavt) Tolaget cylinder epithel Enlaget cylinder epithel (højt) Enlaget cylinder epithel (højt) Enlaget cylinder epithel m. cilier Flerlaget pladeepithel (uforhornet) Pseudolagdelt cylinderepithel (cilieret) Flerlaget pladeepithel (forhornet)
16 Epithelcellers polaritet Apikal del (øvre del) Basal del (mod basalmembran) Organellernes position Tgn Forskellige membranproteiner apikalt og basolateralt F.eks. mulighed for vektoriel transport Specialiserede funktioner fra begge sider: Apikalt: Endocytose Eksocytose Sekretion Iontransport (passiv el. aktiv) Basolateralt: Binding af hormoner til receptorer Iontransport (passiv el. aktiv)
17 Epithelcellers polaritet
18 Optagelse af glukose i tarmepithel til blodbane
19 Specialiseringer af den laterale overflade 1) Okkluderende kontakter Zonula occludens 2) Forankringskontakter Zonulae adherens Desmosomer Hemidesmosomer Fokale adhæsioner Celle celle Celle celle Celle celle Celle ekstracell. matriks Celle ekstracell. matriks 3) Kommunikationskontakter Nexus (gap junction) Konkaktkompleks: 1) Tight junction 2) Zunula adherens 3) Desmosom Celle celle (NB!! Kan forekomme uafhængigt af hinanden)
20
21 Zonula occludens (tight junction) Ultrastruktur: Bælteformet Apikalt, rundt om hele cellen 0.2 µm bredde (apikalt basalt) Membraner tæt sammensmeltet Frysefraktur: Strengformede eller netværksformede strukturer Kamme (P-side; indside) Furer (E-side; udside) Proteiner: Occludin ZO-1 og ZO-2 (cytoplasmatiske plaqueproteiner) Specielle transportproteiner Funktioner: 1) Aflukker lumen fra intercellulære rum. Ingen passage af store molekyler Tætte epitheler: (ingen vand og salt passage) Lække epitheler: (begrænset vand/salt passage) 2) Mekanisk rolle 3) Opretholder polaritet (sikrer at apikale membranproteiner forbliver apikale og omvendt) 4) Evt. specielle transport funktioner
22
23
24 Zonula occludens Zonula adhearens Desmosom
25 Zonula occludens Zonula adhearens Desmosom
26
27
28
29
30
31 Persons with mutations have profound renal Mg wasting, which results in severe hypomagnesemia that is not corrected by oral or intravenous Mg supplementation. They also have renal Ca wasting, resulting in renal parenchymal calcification and renal failure. Other features include urinary tract infections, kidney stones, hyperuricemia, and ocular findings. These patients do not display salt wasting, and renal transplantation cures the defects in electrolyte homeostasis.
32 Zonula adherens Ligger basalt for tight junctions 20 nm afstand mellem membranerne Struktur: Plaque af vinkulin (v. indre cytoplamatiske del af laterale membran).cadheriner (transmembrane proteiner tilknyttet vinkulin).aktinfilamenter hæfter i plaque (evt. tilkn. terminalnettet) Funktion: Mekanisk via tilknytning til cytoskelettet Calcium afhængig (cadheriner) Fascie adherens: sv.t. zonula adherens pladeformet
33 Zonula occludens Zonula adhearens Desmosom
34
35 Cirkulære (diameter 200 nm) - Findes i kontaktkomplekser samt spredt Mellemrum mellem membraner > 20 nm Plaque på den cytoplasmatiske del Plakoglobin, desmoplakin Cadheriner desmoglein Tilhæftning af intermediære filamenter (hårnåleslynge) Transmembrane proteiner, cadheriner (desmoglein og desmocollin) Desmosomer
36
37
38 Hemidesmosomer Halvt desmosom Plaque Integriner Transmembran protein, forbinder plaque og ekstracellulær matriks Intermediære filamenter fæstner direkte (ikke hårslynge) Funktioner: Mekanisk støtte Celle- ekstracellulær matriks tilhæftning
39
40 Zonula occludens Zonula adhearens Desmosom
41
42 Desmosomer Tonofilamenter Hemi desmosomer Tonofilamenter Kollagen Basal lamina
43 Basal lamina Tonofilamenter
44 Fokale adhæsioner Forbinder cellen med den ekstracellulære matriks Matriksprotein fibronektin Integrin fibronektinreceptor (transmembranprotein,) Plaque Vinkulin og tallin Aktinfilamenter Integriner: Familie af ekstracellulære matriks receptor Sammenbinder cytoskellettet og ekstracellulære matriks Signalformidling (dvs. receptormedieret)
45 Nexus (Gap junction) Intercellulær spalte 2nm Connexoner (hexagonale strukturer) opbygget af 6 connexin molekyler Sidder overfor tilsvarende connexoner i den anden celle Danner kanaler (iontransport) Funktion: Elektrisk kopling mellem celler (F.eks, neuroner, glatte muskelceller) Forekomst: Næsten alle celletyper Nerveceller Muskelceller
46
47
48
49 Specialisering af den basale flade Basalmembranen: Basallamina Retikulære lamina Lamina lucida Lamina densa laminin kollagen IV ekstracellulær matriksproteiner Forekomst: Basalmembran findes i forbindelse med alle epithelceller Basalmembran kan også findes i forbindelse med muskel- og fedtceller Funktioner af basallamina: 1) Understøttende: laminin binder lamininreceptoren i plasmamembran (integrin) 2) Passivt molekylært filter (f.eks. i nyrens glomeruli) 3) Cellulært filter (+ hvide blodlegmer; - andre) 4) Understøtter cellemigration (f.eks. Sårheling) obs cancer celler!!! 5) Cellers polaritet
50 Specialisering af den basale flade
51
52
53 Celleadhæsionsmolekyler og matriksproteiner Celleadhæsionsmolekyler (celle celle interaktion) Cadhaeriner zonula adherens (ca afh.) Desmosomer Andre Nexus Ekstracellulære matriksreceptorer (celle ekstracell. Matriks) Integriner Andre Hemidesmosom, fokal adhaesion Ekstracellulære matriksproteriner Ikke detailnavne men hovedgrupper
54 Celleadhæsionsmolekyler og matriksproteiner Celleadhæsionsmolekyler (celle celle) Occludin (Zonula occludens) Cadherin (Zonula adherens) Desmoglein (Desmosom) Connexiner (Nexus) Ekstracellulære matriksreceptorer (celle matriks) Integriner (Hemidesmosom, fibronectin-r) (Fokale adhæsioner, laminin-r) Ekstracellulære matriksproteiner Kollagen IV, laminin
55 Mikrovilli Specialiseringer af den frie overflade Længde: 1-3 um Diameter: 100 nm Aktinfilmenter (20-30) Tilknyttet villin og fimbrin Forankret i terminalnettet (myosin, spektrin) (Tilknyttet zonula adhaerens) Funktion: øge overfladeareal Stereocilier Cilier Frageller Længde: 5-10 um Diameter: 100 nm (Store mikrovilli; aktin; ubevægelige) Funtion: øge overfladeareal Længde: 10 um Diameter: 200 nm Mikrotubuli arr. i axonema og basallegeme Funktion: f.eks. Bevæge væske henover f.eks. luftvejsepithel Lange cilie (e.g. spermatzo hale; 55 um)
56
57
58
59
60 Kirtler 1) Eksokrine kirtler 2) Endokrine kirtler
61 Exokrin kirtel Endokrin kirtel
62 Opdeling af eksokrine kirtler baseret på opbygning Simpel, uforgrenet, tubulær Sammensat, forgrenet, Tubulo-acinær Udførselsgangsystemets forgreningsgrad: Sekretoriske endestykkers konfiguration: Simpel, sammensat uforgrenet, forgrenet Tubulær, alveolær, sammensat
63 Sekretionsmåder fra celler / kirtler Aktiv transport Merokrin sekr. Apokrin sekr. = exocytose Holokrine sekr. Endokrin sekr.
64
65 Cytoskelettet Aktinfilamenter Mikrotubuli Intermediære filamenter
66 Cytoskelettet DEFORMERING Mikrotubuli Intermediære filamenter Aktin filamenter DEFORMERINGS KRAFT
67 Aktinfilamenter
68 Aktinfilamenter betydning for cellers form
69 Aktin Myosin-aktin: bevæge et aktinfilament Myosin vesikkel: vesikkel transport Myosin aktin: sammentrækning af aktinfilamenter Myosin PM: Bevæge / ændre konfiguration af plasma membran
70 Mikrotubuli
71 Mikrotubuli
72 Mikrotubuli i cilier: 9+2 arrangement
73 Mikrotubuli
74 Mikrotubuli - dynein
75 Intermediære filamenter
76 Intermediære filamenter
77
78
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende
Generelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk.
DISSE NOTER ER KUN VEJLEDENDE OG ER IKKE EN BESKRIVELSE AF PENSUM. DER SKAL OGSÅ GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT ENKELTE FEJL KAN HAVE INDSNEGET SIG. FOR DEN BEDSTE FORSTÅELSE AF STOFFET OG FOR ILLUSTRATIONER HENVISES
ALMEN HISTOLOGI. Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall
ALMEN HISTOLOGI Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall Fiksering Indstøbning Snit Farvning Montering 4 VÆVSTYPER Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv EPITEL Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv tætlejrede
Lektion 1 Introduktion til faget:
Lektion 1 Introduktion til faget: Begreber Opløsningsevne den mindste afstand, hvor man kan skelne to punkter fra hinanden (øje 0.2 mm, LM 0.2 µm, EM 0.2 nm). Forstørrelse forholdet mellem billedstørrelse
============================================================================
vævslære i arbejdsbog Indsendt af Phantomblot - 02. jul 2012 20:55 ja så er her et lille forsøg på at svare på opgaverne i arbejdsbogen håber jeg kan bruge det : ) Rettelse: Vævslære Indsendt af kjeldx
Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Menneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Kapitel 17. the cytoskeleton: microtubules. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526
Kapitel 17 the cytoskeleton: microtubules Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 [email protected] Tre typer af protein filamenter, som danner cytoskelletet OBS: mikrovilli ikke
Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi
Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi Kompendiet er tænkt som en hjælp til at få et overblik over anatomidelen af cellebiologi. Der kan være fejl, og noterne er ikke fuldt dækkende for målbeskrivelsen.
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
MUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv
MUSKELVÆV - almen histologi Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv Muskelvæv MUSKELVÆV En muskel består af: bundter af muskeltråde sammenholdt af bindevæv Muskelvæv
Studiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Målbeskrivelsespunkter for forelæsninger: F1: Introduktion F2: Energi, katalyse og biosyntese
Målbeskrivelsespunkter for forelæsninger: Forelæsninger og SAU timer er tæt koblede, for derved på bedst mulig måde at dække studiemålene. Såfremt emnerne ligeledes (helt eller delvis) bearbejdes i SAU24
Eukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
8. Mandag Celle og vævslære del 2
8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.
AN-Mik 1 Hudens histologi Modul b10 E08
AN-Mik 1 - Hudens histologi (Kapitel 17, Geneser; Kapitel 18, Langman) - Annette Møller Dall I timen gennemgås hudens histologiske opbygning hvorefter der mikroskoperes præparater af tynd hud tyk hud hår,
Pensum for modul 1.1 Efter modul 1.1 skal den studerende kunne:
Pensum for modul 1.1 Efter modul 1.1 skal den studerende kunne: Anatomi og fysiologi Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi i forhold til snitplaner, relative
DE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
DE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Introduktion Hormonernes virkningsmekanismer Oversigt over det endokrine system Hypofysen - Hypofysehormonerne
Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Glat muskulatur F16 : B: , ,
Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning
Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526
Kapitel 19 cell division Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 [email protected] Vigtige MT koncepter MT tilhører gruppen af cytoskeletfilamenter, som er polære strukturer med
Almen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen [email protected] 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel.
Lektion 2: Celleorganeller. Plasmalemma Organeller Inklusioner Cytosol Centrosomet Endoplasmaet Ektoplasmaet Cytoskelet trilaminær struktur. 8 nm tyk (to lag af 2,5 nm samt mellemrum på 5 nm). Består af
Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.
Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til
ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI
TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin
Forord 13. indledning 15. 1 Cellen 17
Indhold Forord 13 indledning 15 1 Cellen 17 Fra celle til menneske 17 Menneskets væskefaser 18 Transportsystemer i kroppen 18 Cellen 19 Cellemembranen 19 Cytoskelettet 21 Cellekernen 22 Cellens organeller
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa
NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
Støttevævene. Anne Mette Friis MT.
Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39
ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo
Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI
Studiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?
9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion
Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion Actin filamenter a er opbygget af heterodimerer bestående af 1 α- og 1 β-actin subunits b er to-strengede helices opbygget af globulære subunits c er ca 20 nm brede
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Celle- og vævslære. Maria Jensen 1
Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi
CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Kollagen. Fibril-dannende kollagen. Kollagen-syntese. Basalmembran-kollagen type IV Netværk-dannende kollagen (fiskenet, kyllingenet?
Bindevæv, forelæsning Indledning Proteinstrukturer Ekstracellulær matrix komponenter Kollagen Elastin GAG/Proteoglykaner Glykoproteiner Integriner/fibronektin-receptorer Kollagen-nedbrydning Bindevævssygdomme
Studiespørgsmål til nyrer og urinveje
Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et
Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Intercellulær komponenter og transport
Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,
Mekanisk påvirkning af cellen
Mekanisk påvirkning af cellen Ny indsigt i cellens opbygning skaber forståelse for effekten af fysioterapi på for eksempel muskler, sener og bindevæv AF TORBEN LUND, FYSIOTERAPEUT, EXAM. SCIENT OG HENNING
Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Eksamen i Blok 10. MedIS, AAU, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00
ksamen i lok 10 MedIS, U, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00 esvarelse af eksamen. Læg mærke til at dette ikke nødvendigvis er en udtømmende besvarelse. I sidste ende er eksamensresultatet en samlet
Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater
Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,
Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler
1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning
Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået
Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:
Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.
Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer
stud.med. Anders Rehfeld er underviser på 2. semester ved Københavns Universitet i histologi.
Histologi Noter af Anders Rehfeld stud.med. Anders Rehfeld er underviser på 2. semester ved Københavns Universitet i histologi. Lektion 6: Celler i CNS Lektion 7: Epitheler Lektion 8: Muskelvæv Lektion
INSULIN. Endokrin Pancreas
Endokrin Pancreas Hormoner i de Langerhanske øer: Indeholder exokrine og endokrine kirtler De endokrine kirtler indeholder 4 typer af sekretoriske celler: α- celler: secernerer glukagon β- celler: secernerer
Celle og celleorganisation/væv
Celle & celleorgansation/væv 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Celle og celleorganisation/væv Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen
Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,
Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve
Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve Titel på kursus Ernæring og fordøjelse Uddannelse Medicin og medicin med industriel specialisering Semester 2. semester Eksamensdato 6. juni 2017 Tid 9.00
Neurotransmittere og det autonome nervesystem
nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler
Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Modul 1.1 eksamen 2012
Modul 1.1 eksamen 2012 Titel på kursus: Modul 1.1 Introduktion til basalfagene Uddannelse: Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Semester: 1. semester Eksamensdato: 03-01-2012 Tid:
Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle
Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle
Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),
1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).
Almen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge
Almen Histologi Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau Asma Bashir, læge 2 ALMEN HISTOLOGI WWW.ASMABASHIR.COM BINDEVÆV Bindevævet er et skelet der understøtter det andet væv. Bindevævet
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Underviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:
Hjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
[ ] =10 7,4 = 40nM )
![[ ] =10 7,4 = 40nM )](/thumbs/22/1453135.jpg "[ ] =10 7,4 = 40nM )")
Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Store og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!!
CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!! Generel opbygning af canalis alimentarius (4 konstante lag): 1. Tunica mucosa slimhinden. Består af tre lag: lamina epithelialis (luminalt), lamina
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi
Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,
Skeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3
Skeletmuskulatur F11, F12, F13 : B:160-162, 211-220, 229-235, 249-258, Øv3 Beskrive skeletmuskulaturens opbygning (tværstribet, individuelt innerverede fibre) SAU 13 Beskrive det kontraktile apparats (sarkomerets)