CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!!
|
|
- Ingelise Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!! Generel opbygning af canalis alimentarius (4 konstante lag): 1. Tunica mucosa slimhinden. Består af tre lag: lamina epithelialis (luminalt), lamina propia (bindevæv + lymfe, generelt meget cellerig i MT- kanalen), lamina muscularis mucosa (= glat muskulatur, der findes fra begyndelsen af oesophagus, specielt for MT- kanalen, slimhinden har altså sit eget muskellag). 2. Tela submucosa: udfylder rummet ml. de to andre lag, bindevæv, evt. med kirtler (varierer væsentligt mht. antal af kirtler), plexus submucosa/meissners plexus sender afferenter op i slimhinden. 3. Tunica muscularis externa stratum circulare inderst, stratum longitudinale yderst, plexus myentericus (Aurbachs plexus) og Cajals interstitialceller (modificerede glatte muskelceller - pacemakerceller) imellem de to lag i den del af GI- kanalen, hvor der er glat muskulatur. 4. Tunica adventitia (bindevæv og altså ingen peritoneum) el. tunica serosa (serøs hinde, peritoneum glat, blankt og spejlende, mesothel på et submesothelialt bdv, mesothel er et enlaget pladeepithel). Kirtler!? Hver del gennemgås på denne måde OESOPHAGUS Funktion: transport, skal kunne tåle mekanisk belastning, fx fiskeben el. lign. Hul vil kunne medføre mediastinitis. Stjerneformet lumen med longitudinelle folder grundet stratum circulares toniske kontraktion. Fra cartilago cricoidea (C6) til cardia, ca. 25 cm langt. 1. Tunica mucosa Flerlaget uforhornet pladeepithel meget tykt lag, men i nederste del ved overgangen til ventriklen ses enlaget cylinderepithel (overgangssted cancerrisiko). Lamina propia er løst bdv, cellefattigt (ingen forbindelse ud til lumen, så ingen grund til celler) med få lymfefollikler. Lamina muscularis mucosa er meget tykt i oesophagus og består af et inde cirkulært og et ydre longitudinelt strøg (glat muskulatur) man kan ikke skelne mellem de to lag på trods af, at det står i bogen! 2. Tela submucosa bindevæv, som tillader udvidelse ved passage af bolus. Plexus submucosae. 3. Tunica muscularis Inderst stratum circulare og yderst stratum longitudinale. Øverste ca. 1/3 består af tværstribet skeletmuskulatur (fortsættelse af pharynx muskulaturen). Nederste ca. 1/3 består af glat muskulatur, mens det der er imellem er en blanding af skeletmuskulatur og glat muskulatur. Plexus myentericus mellem de to muskellag autonome ganglieceller (tydelig nucleolus skulle kunne ses meget tydeligt i mikroskopet). 4. Tunica adventitia/tunica serosa Bdv omkring det meste af oesophagus, dog er nederste del, pars abdominalis, efter den har passeret diaphragma gennem hiatus oesophagus, beklædt med peritoneum. I mediastinum posterier ses plexus oesophageaus (fra højre og venstre n. vagus). Kirtler: Cardiakirtler i nederste del af oesophagus mere eller mindre sammenhængende med ventriklens cardiakirtler, placeret i lamina propia (mukøse forhindrer reflux i at ødelægge oesophagus). Submucosakirtler (mukøse endestykker i små grupper med enkelt udførselsgang til lumen findes i submucosa). OBS: mukøse kirtler hjælper til nemmere passage af føde. Mave- tarmkanalen mikroskopisk, side 1
2 Nedre oesophageale sphincter fysiologisk, tonus i glat muskulatur samt hjælp fra højre diaphragmacrus (skeletmuskulatur). Forhindrer reflux fra ventriklen. Både denne og den øvre sphincter åbnes reflektorisk i forbindelse med synkerefleksen. VENTRIKLEN Funktion: Ventriklen oplagrer føden i en vis tid, hvor den undergår kemisk såvel som mekanisk påvirkning herefter udtømmes chymus til duodenum i mindre portioner. Reservoir, opblanding, fordøjelse og sterilisation af fødeindholdet. Makroskopisk ses plicae gastricae, som er folder i ventrikelvæggen der udtrækkes ved fyldning. Heri findes area gastricae, som er firkantede områder, der ses med forstørrelsesglas. Deri kan der ses små udførselsgange fra kirtlerne, foveolae gastricae/gastric pits (fælles udmunding for ventrikelkirtler, som strækker sig ned i lamina propia. Beklædt med lamina epithelialis, i bunden stamceller som vandrer mod overfladen eller ned i kirtlerne). Levetid ca. 3 døgn for overfladeepithel, kirtelcellerne lever ca. 1 mdr. Parietalceller ca dage. Hovedceller og entero- endokrine celler dage. Mukøse halsceller kun ca. 6 dage. 1. Tunica mucosa Højt lag af enlaget cylinderepithel uden børstesøm (alle celler er mucinproducerende og kan derfor farves med PAS- farvning, secenerer tykt mucin, som ligger som en kappe ovenpå epithelet. Bikarbonat seceneres ligeledes af ventrikelepithelet ud mod lumen, men forbliver indenfor den mukøse kappe. Mucin og bikarbonat beskytter tilsammen epithelet mod mavesyren, irriterende substanser i føden samt selvfordøjelse via pepsin unstirred layer og er en del af den gastriske mucosabarriere. Lamina propia udfylder spalterne mellem kirtlerne (cardiakirtler, corpus- funduskirtler og pyloruskirtler), desuden cellerigt bdv med en del lymfocytter og plasmaceller, lamina muscularis mucosa består af et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag af glat muskulatur. Kirtlerne i lamina propia (muskulære strøg fra lamina muscularis mucosa imellem): Cardiakirtler omtalt under oesophageale kirtler, mukøse, forekommer i lamina propia. Corpus- funduskirtler tubulære, kirtlerne er placeret vinkelret på udførselssted (inddeles i en hoved-, hals- og isthmus del. Istmus er grænsen ml. overfladeepithel og kirtelceller). Består af hovedceller, parietalceller, mukøse halsceller, stamceller og entero- endokrine celler. Hovedceller hoveddel, serøse typer (basofili basalt og granula apikalt, dog lyst vakuoleret apikalt), granula med pepsinogen, som er forstadiet til pepsin. Omdannelsen sker vha. saltsyre (seceneres fra parietalceller) og kun i surt miljø, optimum omkring ph 2. Pepsin nedbryder protein til mindre bestanddele, specielt kollagen. Parietalceller hele kirtelrøret, men primært i halsdelen. Runde store celler med centralt placeret kerne, kraftigt acidofilt cytoplasma (grundet stort antal mitochondrier), intracellulære sekretoriske canaliculi giver en opklaring i cytoplasmaet (tubulovesikulære membransystemer: vesikler med membranmateriale med talrige mikrovilli fusionerer med membran ved stimulation af syre- sekretion, da der er et stort indhold af H+/K+/ATPaser deri). Producerer saltsyre HCl, som aktiverer pepsin, samt intrinsic factor der danner et kompleks med B12, hvorved dette kan absorberes i ileum (mangel på IF medfører en defekt erythropoiese anæmi). HCl er desuden bakteriostatisk og steriliserer derfor næsten maden i ventriklen. Stimuleres af gastrin (G- celler), histamin (ECL- celler) og af acetylcholin (parasympatiske postganglionære n. vagus tråde). Forskellen på aktiv vs. passiv parietalcelle. Mukøse halsceller halsdel, lavt cylindriske celler med apikale granula som kan farves med PAS, basalt stillet kerne, som ikke er nær så affladet som andre mukøse cellers kerner. Tyndere mukus end det som overfladeepithelet producerer. Men har også en beskyttende effekt, især for nedenliggende celler i kirtlen mod syre hvis mukus og overfladeepithel er blevet brændt af. Mave- tarmkanalen mikroskopisk, side 2
3 Stamceller isthmus, kan differentiere til alle de andre celler i ventriklen (kirtelceller el. epithelceller). De vandrer enten mod overfladen eller længere ned i kirtlen under differentieringen. Pyloruskirtler tubulære, snoede forløb. Mukøse celler samt entero- endokrine celler. Disse celler secenerer hormoner, som har en korrigerende effekt. Lange gastric pits sammenlignet med dem i corpus- funduskirtlerne, mere mavesyre her, kirtelcellerne skal gemmes væk. Entero- endokrine celler se nedenfor (hormonproducerende celler i ventriklen og enteron/tarmen). Påvirker bevægelse og sekretion. Normalt åben- type konfiguration dvs. mikrovilli apikalt og basalt for kernen ses sekretgranula, som afgives til det interstitielle bindevæv. Gastrin- producerende celler (G- celler) Granula basalt for kernen, som seceneres basalt via exocytose og derved får kontakt til underliggende kar. Stimulerer parietalcellernes syredannelse (disse har receptorer for gastrin) og hovedcellernes pepsinogen- produktion. Gastrin- produktionen stimuleres af aminosyrer i ventrikellumen og udvidelse af ventriklen. Hæmmes ved syre i lumen (negativt feedback) eller ved somatostatin (parakrint). Findes i pylorusdelen af ventriklen. Somatostatin- producerende celler (D- celler) Parakrin hæmmende effekt på G- celler idet de har en basal udløber, desuden åben- type konfiguration. Stimuleres af syre i venkrikellumen. Findes både i pylorus- og corpus- funduskirtlerne. Enterokromaffinlignende celler (ECL- celler) secenerer histamin, der stimulerer parietalcellernes syresekretion (disse har H2- receptorer for histamin). Stimuleres af gastrin og acetylcholin og hæmmes af somatostatin. Forekommer i corpus- funduskirtlerne. Lamina propia: løst bindevæv, meget cellerigt. Især mange lymfocytter og plasmaceller, som er et udtryk for et meget veludviklet immunforsvar her. Lymfocytterne danner evt. solitærfollikler. Lamina muscularis mucosa: glat muskulatur. Indre cirkulært og ydre longitudinalt lag, inderste lag strækker sig evt. op mellem kirtlerne. 2. Tela submucosa - Bdv., blodkar, lymfe og nerver. Plexus submucosa (Meissners plexus). 3. Tunica muscularis - OBS: tre muskellag. Indre lag består af skråtløbende strejf (fibrae oblique), midterste cirkulære og yderste longitudinelle. De to sidstnævnte er adskilt af plexus myentericus (Aurbachs plexus). Det cirkulære lag forstærkes i m. sphincter pylori. Ellers er muskeltonus ikke specielt god sv.t. corpusdelen receptiv relaksation ved fyldning (forhindrer øget abdominalt tryk). Glat muskulatur. 4. Tunica serosa peritoneum omgiver næsten hele ventriklen undtagen sv.t. et lille område på bagfladen nær cardia. Mesothel på et submesothelialt bdv. TYNDTARMEN/INTESTINUM TENUE Plicae circularis (3x) (tunica mucosa og tela submucosa) (undtagen i bulbus duodeni + forsvinder i den anale del af ileum), villi intestinales (10x) (lamina epithelialis og lamina propia), mikrovilli (20x) = 600 x overfladeareal (fra ½ m2 til 300 m2). Urealistisk, da det egentlig bare er spidsen ud mod lumen, der absorberer. Villi trækker sig sammen uafhængigt af hinanden, hvorved der sker lidt absorption på siderne af villi. Mave- tarmkanalen mikroskopisk, side 3
4 Lieberkühnske krypter mellem villi. 1. Tunica mucosa Enlaget cylinderepithel med mikrovilli. Beklæder villi og Lieberkühnske krypter. Glycocalyx på overfladen af epithelet, hvori der findes en række katalyserende tarmenzymer (sidste trin før absorption, fx dipeptidase). Zonula okkludentes af moderat tæthed (bliver tættere mere analt). Forskellige slags celler (6 slags celler): Absorberende celler/enterocytter højt cylindriske med børstesøm/mikrovilli. Levetid: 3-4 dage. Meget veludviklet glat endoplasmatisk reticulum, jf. fedtabsorption. Bægerceller mucin (PAS- farvning), som bruges til smørrelse og beskyttelse. Ingen grund til tykt slimlag, da der skal absorberes. Spredt mellem de absorptive celler. Paneth- celler immunologiske celler, i bunden af de Lieberkühnske krypter. Pyramideformede celler med basalt stillede kerner og supranukleært sekretgranula. Findes i bunden, lever længere end overfladeepithelet. Store flotte sekretgranula, defensiner, kroppens eget endogene antibiotika. Stoffer som slår bakterier ihjel! Tyndtarmen skal være steril. Evt. en rolle ift. regulering af den normale bakterieflora. M- celler immunologiske celler. Stamceller findes i de Lieberkühnske krypter. Nogle løber nedad i krypterne og differentierer til Paneth- celler, mens andre bevæger sig opad og differentierer sig til bægerceller og absorberende celler. Entero- endokrine celler granula basalt for kernen, findes primært mest oralt i tyndtarmen. Spredt i slimhinden. Eksempler nedenfor: Enterokromaffine celler (EC- celler) indeholder serotonin, findes især i appendix vermiformis og stimulerer tarmperistaltik idet det bl.a. fremkalder kontraktion af glat muskulatur. Somatostatin- producerende celler (D- celler) findes i hele tyndtarmen, somatostatin hæmmer parakrint. Gastrin- producerende celler (G- celler) få i duodenum og i de Brunnerske kirtler, sv.t. dem i antrumdelen af ventriklen. Sekretin- producerende celler (S- celler) forekommer i øvre del af tyndtarmen, stimulerer sekretoriske celler i udførselsgangen i pancreas til at secenere bikarbonat og vand (og ringe enzymindhold) og galdevejene til sekretion af bikarbonat. Sekretin- produktionen stimuleres især af sur chymus i duodenum. Cholecystokinin- producerende celler (CCK- celler) forekommer i øvre del af tyndtarmen, stimulerer cellerne i pancreas til at secenere fordøjelsesenzymer og forstærker virkningen af sekretin. Stimulerer desuden til kontraktion og tømning af galdeblæren. Sekretionen af CCK stimuleres af aminosyrer og peptider i tyndtarmslumen. Gastrisk inhibitoriske peptid- producerende celler (K- celler ) forekommer i øvre del af tyndtarmen, secenerer GIP, som har en inhiberende effekt på motiliteten af ventriklen (dog beskeden effekt) og stimulerer sekretionen af insulin fra beta- cellerne i pancreas. Motilin- producerende celler fremkalder kontraktion af tarmmuskulatur i forbindelse med migrerende motorkomplekser (MMC). Motilin- sekretionen foregår ustimuleret mellem måltiderne og hæmmes af fødeindtagelse. GLP1 tyndtarm og tyktarm, god til at behandle type 2 diabetes med. Medfører stort vægttab. GLP2 tyndtarm og tyktarm, afgør tarmens størrelse og tarmvækst. Skal være der ellers atrofierer tarmen. Kan bruges i behandling af patienter med for kort tarm. Lamina propia er særligt veludviklet og udgør en kerne af løst bdv (masser af celler, få fibre) i villi samt imellem krypterne, indeholder mange celler (især lymfocytter og plasmaceller sorte prikker!). Herudover dannes samles lymfocytterne i solitære Mave- tarmkanalen mikroskopisk, side 4
5 follikler (lymfefollikler flere i retning mod ileum) og Payerske plaques (ansamlinger af lymfefollikler i tarmens længderetning modsat mesenteriets tilhæftningsside). Lamina muscularis mucosa består af et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag samt strejf, der strækker sig op i villi og muliggør deres kontraktion (lymfekar trækkes samme og der laves derfor flow i lymfen, som er vigtig for fedtabsorption). 2. Tela submucosa kun kirtler i duodenum. Brunnerske kirtler i øverste del af duodenum mucin og sekret med basisk ph, som skal neutralisere syren fra ventriklen, ekstremt vigtige af netop den grund, indgår i et beskyttende slimhindelag og en slags unstirred layer på samme måde som i ventriklen). Kirtlerne har tubulære endestykker med mukøse celler, basale affladede kerner og lyst vakuoleret cytoplasma. Udførselsgangene udmunder i de Lieberkühnske krypter. 3. Tunica muscularis indeholder et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag adskilt af plexus myentericus. 4. Mesothel på et submesothelialt bdv. TYKTARMEN/COLON/INTESTINUM CRASSUM Vand og elektrolytabsorption eliminering af uabsorberede fødevarer, dvs. dannelse af fæces. Sekretionsprodukt er mucin, som virker som smørrelse og har desuden en beskyttende effekt. Plicae semilunaris. Ingen villi intestinalis. Dybe Lieberkühnske krypter. 1. Tunica mucosae: enlaget cylinderepithel med børstesøm (luminal overflade relativt glat) samt bægerceller. Tubulære kirtler i form af Lieberkühnske krypter længere og mere lige end i tyndtarmen. Absorptive celler, bægerceller (OBS: flere end i tyndtarmen, der skal være mere slim her, da indholdet bliver mere solidt), stamceller (bunden af krypterne) og få entero- endokrine celler. Lamina propia med lymfoidt væv og bdv. Sparsomt pga. tætsiddende Lieberkühnske krypter. Lamina muscularis mucosae indre cirkulært og ydre longitudinelt lag. 2. Tela submucosae løst bdv, plexus submucosa (Meissners plexus). 3. Stratum circulare intakt. Stratum longitudinale bliver til 3 taenia coli (dannelse af haustra coli, da de er kortere end resten af colon). På rectum til to longitudinelle bånd på hhv. for- og bagside. Plexus myentericus udenpå stratum circulare. Cajals interstitialceller specialiserede glatte muskelceller med pacemakerfunktion og kan styre frekvens og retning af de peristaltiske kontraktioner. 4. Peritoneum indtil sidste 1/3 af rectum. Derefter tunica adventitia som er bindervæv, der forbinder rectum til omgivende strukturer. Fedtfyldte peritonealduplikationer appendices epiploicae. Kirtler: Lieberkühnske krypter. APPENDIX VERMIFORMES Samme opbygning som colon, men der ses en betydelig fortykkelse af væggen grundet rigelige mængder lymfoidt væv i lamina propia, der danner et sammenhængende lag af større eller mindre follikler. 1. Tunica mucosa lumen uregelmæssigt og hos voksne evt. helt tillukket. Lamina epithelialis med enlaget cylinderepithel med Mave- tarmkanalen mikroskopisk, side 5
6 børstesøm, få bægerceller. Ingen villi og få Lieberkühnske krypter. Lamina propia infiltreret at lymfoide celler sollitære follikler som strækker sig ned gennem musculatis mucosae til tela submucosae. 2. Tela submucosa er tyk med mange fedtceller. 3. Tunica muscularis tyndere end i resten af colon. Stratum longitudinale er sammenhængende uden tilstedeværelse af taenia coli. 4. Tunica serosa ligesom på den resterende tarm. Mesoappendix. ANALKANALENS SLIMHINDERELIEF Columna analis rundt i en cirkel. Der imellem sinus analis. Analkirtler udmunder i sinus analis. Valvulae analis i bunden af columna analis, der forbinder disse denne linje kaldes LINEA PECTINATA. Skel mellem endoderm (enlaget cylinderepithel og Lieberkühnske krypter) og ektoderm (flerlagede uforhornede pladeepithel uden hår og kirtler) udviklede analkanal. Én cm nedenfor linea pectinata findes linea anucutanea område imellem kaldes pecten analis. Pecten analis er beklædt med flerlaget pladeepithel uden hår og kirtler (muko- kutan zone). Nedenfor linea anucutanea findes flerlaget forhornet pladeepithel med hår og kirtler (bl.a. apokrine svedkirtler). Indre cirkulære lag af glat muskulatur fortykkes analt og bliver til m. sphincter ani internus. Herudenfor dannes m. sphincter ani externus af tværstribet muskulatur. Perianal abces (byld) inficeret analkirtler (tela submucosae). Hvis denne perforerer ud til huden og samtidig med analkanalen, kaldes det en perianal fistel. MAVE- TARMKANALENS BLODKAR, LYMFEKAR OG NERVER Blodkar arteriegrene perforerer serosa og tunica muscularis for at danne et plexus i tela submucosae. Herfra desuden grene til lamina muscularis mucosae og lamina propia (villi intestinales). Lymfekar begynder som blinde ender i bdv mellem kirtlerne, desuden centralt chyluskar i villi intestinales. Plexus i lamina propia og i tela submucosa. Plexus myentericus og plexus submucosae. Mave- tarmkanalen mikroskopisk, side 6
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereAbdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra
ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa
Læs mereSom det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),
1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).
Læs mereOversigt over mavetarmsystemet
Oversigt over mavetarmsystemet Fordøjelsessystemet sørger for optagelse af livsnødvendige stoffer såsom næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m. Føden består af komplekse molekyler, der bliver bearbejdet
Læs mereSVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.
SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H
Læs mereABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis
ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Læs mereALMEN HISTOLOGI. Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall
ALMEN HISTOLOGI Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall Fiksering Indstøbning Snit Farvning Montering 4 VÆVSTYPER Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv EPITEL Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv tætlejrede
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE. www.asmabashir.com
FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE 2 PENSUM PENSUM FOR 3. SEMESTER, SDU NOTER FRA FORELÆSNINGER OG HOLDTIMER DIVERSE ARTIKLER OVERSIGT OVER FORDØJELSESSYSTEMET Fordøjelsessystemet sørger for optagelse
Læs mereOrdinær eksamen 2016
Ordinær eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 08-06-2015 Tid:
Læs mereMedicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00
Side 1 af 5 Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Dette opgaveark skal IKKE afleveres. Du skal skrive svarene på svar arket. Denne eksamen består
Læs mere1. Mundhulen og tænderne
1. Mundhulen og tænderne Mundhulen afgrænses af læberne, kinderne, ganen og gulvet i munden. Tungen med dens smagsløg og tænderne til at tygge føden med findes i mundhulen. Struktur: Den øverste del af
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Læs meremavesår hos svin MAVESÅR
Hyppigheden af grise med mavesår er steget i takt med øget produktivitet i slagtesvinebesætninger. Det er uheldigt både dyrevelfærdsmæssigt og produktionsøkonomisk. Artiklen giver en opdatering på sygdommens
Læs mereLEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende
Læs mereOrdinær eksamen 2015
Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:
Læs mere8. Mandag Celle og vævslære del 2
8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.
Læs mereAnatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereHusk at påføre studienummer øverst på hver side
MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 21. juni 2010 kl. 9.00-12.00 Husk at påføre studienummer øverst på hver side Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil
Læs mereJørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.44 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Mave): Transport
Jørgen Kanters Lektor Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.44 Tlf. 27402 Kanters (Mave): Transport 1 Mave Tarmkanalens fysiologi Berne & Levy 4. udgave Epithelial Transport
Læs mereSklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus
Sklerodermi og tarmen Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi >90 % har tarmproblemer Næstefter huden det mest angrebne organ Angriber små kar og nerver Deponere bindevæv Tre
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater
Læs mereOrdinær eksamen 2015
Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereNoter af. stud.med. Danny Yu Københavns Universitet
Noter af stud.med. Danny Yu Københavns Universitet Download fra: manan.dk Indhold i alfabetisk orden: Analyse af stamtavler Bronchietræet Formation af Fibrin Clot Hormon Oversigt Mave-Tarm kanalens generelle
Læs mereMavesår hos heste. - et stress og ernæringsproblem. Bachelorprojekt af Christina Kryder Pedersen L10621
Mavesår hos heste - et stress og ernæringsproblem Bachelorprojekt af Christina Kryder Pedersen L10621 Vejleder: Lektor Adrian Paul Harrison Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab/ Veterinær Fysiologi
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereHUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.
Svar-ark til eksamen i eksamen i modul 2.1. JUNI 2013 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 F 2 C 3 G 4 I 5 A 6 B 7 D
Læs mereReeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato:
Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 02-08-2015 Tid: kl.
Læs mereMave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk
Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk GENERELT Abdominalviscera er forskydelige. Mavetarmkanalen har et meget bugtet forløb. Peritoneal lejring primært retroperitonealt, sekundært retroperitonealt
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs merePåklædning Hospitalsskjorte af og på i seng
Påklædning Hospitalsskjorte af og på i seng Med denne vejledning håber vi at kunne inspirere jer, der i det daglige hjælper patienter med at få hospitalsskjorte af eller på. Eksemplerne foregår alle i
Læs merePartikelbevægelser i magnetfelter
Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med
Læs mereFøtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater
Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,
Læs merePåklædning Bluse på og af i seng
Påklædning Bluse på og af i seng Med denne vejledning håber vi at kunne inspirere jer, der i det daglige hjælpe personer med at få bluse på eller af. Eksemplerne foregår alle i seng, da der er situationer,
Læs mereStofomsætning (stofskiftet)
Stofomsætning Stofomsætning (stofskiftet) Den stofomsætning, der finder sted i kroppens celler, betegnes metabolisme og kan deles op i de katabole processer, der er nedbrydende og leverer energi, og de
Læs mereSommereksamen 2013. Side 1 af 5
Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
Læs mereBugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave
Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.
Læs mereEpithel og cellekontakter
Epithel og cellekontakter 1) Epithel og epithelceller 2) Cellekontakter 3) Specialisering af den laterale plasmamembran 4) Specialisering af den basale plasmamembran 5) Basalmembranen 6) Specialisering
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereSentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Læs mereKatalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen
BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver
Læs mereVort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Læs mereInformation til gravide. Igangsættelse af fødslen
Information til gravide Igangsættelse af fødslen Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-obstetrisk afdeling Information om igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen sker efter en lægelig vurdering.
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET 2 LEKTION 13. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
FORDØJELSESSYSTEMET 2 LEKTION 13 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Svælget Spiserøret Halsbrand Mavesækken Mavesårmedicin Optagelse af alkohol Opkastning Tolvfingertarmen Pancreas
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs merePatientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen
Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer
Læs mereForflytning til opsamlingssted efter faldepisode
Forflytning til opsamlingssted efter faldepisode Brehms Spilerdug ApS Tlf.: 57648351 E-mail: info@spilerdug.dk www.spilerdug.dk 1 Forflytning fra fald-sted til opsamlingssted PAS PÅ ALDRIG AT TRÆDE PÅ
Læs mere3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009
40 Fotostandpunkt N1 NABOER MOD NORDØST Møller Fotostandpunkt N 1:50.000 De 3 ejendomme på Vigerøvej nordøst for mølleområdet er nogle af de nærmeste naboer til de nye møller. Herfra er der enkelte steder
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereNefronets struktur og placering
Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)
Læs mereBehandling og pleje af delhudstransplantater
Patientinformation Behandling og pleje af delhudstransplantater Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Apr. 2010 Delhudstransplantat Delhudstransplantat Et hudtransplantat bruges til at
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereAMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:
Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer
Læs mereSundhedsprofil. Navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. E-mailadresse. Beskæftigelse. Civilstatus (enlig, samboende eller gift)
Kostvejleder Hanne Andersen, Lærkevej 3, 8781 Stenderup, Tlf. 20 80 10 12 Sundhedsprofil Navn Adresse Postnr. og by Tlf.nr. E-mailadresse Beskæftigelse Civilstatus (enlig, samboende eller gift) Antal børn
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereSKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER BRUGSANVISNING
SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER Vigtige sikkerhedsforanstaltninger.... 02 Advarsel.... 03 Apparatets dele.... 05 Sådan samles juiceren.... 07 Tips vedr. betjening... 09 Tips vedr. ingredienser...
Læs mereHøjere op i Seng. Eksempler på naturlige måder at flytte sig højere op i seng. Fikspunkter
Højere op i Seng I denne vejledning viser vi eksempler på hvordan vi flytter os selv højere op i seng og hvorledes man kan anvende spilerdug ved forflytning af person højere op i seng. Eksempler på naturlige
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Vendeleg. Fire stationer NANO BASKET NANO BASKET. Deltagere Alle.
Nr.10328 Nr.10327 Alder: 3-6 år - Tid: 20 min. Vendeleg Fire stationer - Dribl 10 gange med højre og 10 gange med venstre. Alle. Leg og løb. A4 ark med en stjerne på, kegler eller andet der kan væltes
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereFÅ OVERBLIK OVER LØNNEN EXCEL FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER DEL 4: FORMATERING AF REGNEARKET INFORMATIONSBOKS
FÅ OVERBLIK OVER LØNNEN Få overblik over lønnen Excel for tillidsrepræsentanter Del 4: Formatering af regnearket Trin 8: Justér visningen af tallene Nu er vi færdige med selve tal-beregningerne i Excel.
Læs merePatientvejledning. Ørespytkirtel
Patientvejledning Ørespytkirtel De sygdomme, der kan føre til operation af ørespytkirtlerne er især knuder. Disse er dog heldigvis oftest godartede. De kommer gradvist men kan blive voldsomt store, hvis
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereTræningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700
Træningsprogram Programtitel: Træningsprogram efter SLAP operation Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Bemærkninger: Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. Godkendt af Overlæge
Læs mereFlow-øvelse - Både. LEANREJSEN - En guide til leanledelse. Adobe full screen: Ctrl + L. Leanrejsen - En guide til leanledelse
LEANREJSEN - Flow-øvelse - Både Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle danske virksomheder
Læs mere