Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning DREJEBOG

Transkript

1 Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning DREJEBOG

2 I kommer til at arbejde med forskellige aktiviteter: Afprøvning af et planlægningsværktøj til at udarbejde et eller flere nye byggetilbud Afprøvning af forskellige værktøjer til i fællesskab at planlægge de daglige arbejdsopgaver mest hensigtsmæssigt Udvikling af jeres dialog om det daglige arbejde Mester og en af medarbejderne holder mødet om forløbet. På mødet snakker I om, hvad det er for problemer, I har med at planlægge arbejdet, og hvad I gerne vil opnå med forløbet. Husk både at snakke om, hvordan I: udarbejder tilbud på nye byggeopgaver og planlægger deres gennemførelse planlægger konkrete arbejdsopgaver på byggepladsen I aftaler, hvordan I kan gennemføre forløbet i praksis, så det passer bedst muligt til jeres behov. Der er forskellige værktøjer, I skal afprøve i forløbet. Det drejer sig om: Et værktøj til at gennemgå nye projekter og udarbejde tilbud på dem Fire forskellige værktøjer til systematisk at planlægge det daglige arbejde o Kick-off-møder o Byggemøder o Toolbox-møder (værktøjskassemøder) o Sikkerhedsrunderinger. I kan læse om værktøjerne i faktaark 1 og faktaark 2. Endelig aftaler I, hvornår I holder et personalemøde, og hvordan det skal foregå. 2,5 timer til mester 2,5 timer til medarbejderen. I holder et personalemøde. Her drøfter mester og medarbejdere, hvordan I gennemfører forløbet, og I beslutter, hvad I konkret vil gøre. Mester gennemgår de værktøjer, I kan bruge. I drøfter følgende spørgsmål: Hvad er grunden til, at I ønsker at gennemføre forebyggelsespakken? Hvad vil I gerne opnå? Hvornår og hvordan giver planlægningen problemer? Hvilke kommende byggeopgaver er oplagte at arbejde med i forløbet? Hvordan kan I organisere møder og den daglige dialog, som styrker gennemførelsen af byggeopgaverne? 2

3 I slutter mødet med at tage beslutning om: Hvilke konkrete byggeopgaver I godt kunne tænke jer at planlægge bedre Hvilke værktøjer I vil bruge Hvornår på dagen møderne skal ligge (morgen, frokost, inden I går hjem, andet) Hvordan I vil fordele opgaverne mellem mester, evt. mestersvend/kontormedarbejder og medarbejderne En tidsplan for forløbet 2 timer til både mester og hver medarbejder. Mester bruger værktøjet projektgranskning til systematisk at gennemgå en ny byggeopgave, som I skal give tilbud på. Herefter udarbejder mester tilbuddet, så det tager mest muligt hensyn til at sikre et godt arbejdsmiljø. Det er bedst, hvis I kan afprøve dette værktøj i løbet af de første par måneder, alt efter hvornår I får mulighed for at udarbejde tilbud på en relevant byggeopgave. Hvis I får mulighed for det, så prøv værktøjet på et par nye byggeopgaver. 2 timer til mester. I bruger de værktøjer, som I har valgt, til at planlægge jeres daglige arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at I bruger den tid, der skal til for at planlægge opgaverne bedst muligt. Det kommer til at gå lidt hurtigere, når I har prøvet værktøjerne et par gange. Korte møder: 4 timer til mester og til hver medarbejder Ekstra tid ved at anvende de nye rutiner: 20 timer til mester, 5 timer til hver medarbejder. Afhold et møde, hvor både mester og medarbejdere deltager. Det er bedst at holde mødet på byggepladsen eller om morgenen, inden bilerne kører ud. På mødet gennemgår I de erfaringer, I har med at afprøve værktøjerne, og aftaler, hvis noget skal justeres. Hvad er jeres erfaringer med at få bedre styr på planlægningen i dagligdagen? Hvilke erfaringer har I med at holde møder og få snakket om den daglige arbejdsplanlægning? 3

4 Hvilke fordele og ulemper har I oplevet ved at bruge værktøjerne? Hvad er eventuelt gået galt? Vil I afprøve andre værktøjer? I fortsætter med at udvikle den daglige planlægning og bruge værktøjerne. 2 timer til både mester og hver medarbejder. Mester og medarbejdere mødes og snakker om, hvordan forløbet er gået. Vigtige spørgsmål: Hvad er gået godt? Hvad er gået skidt? Har I opnået det, I ønskede? Hvad kan I forandre og opnå med det? Hvordan kan I fastholde de opnåede resultater og fortsætte brugen af værktøjerne i fremtiden? 2 timer til både mester og hver medarbejder.. Arbejdstilsynet Tlf Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 4

5 Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning Faktaark 1 - Planlægningsværktøj I får her et planlægningsværktøj, som I fremover kan bruge, når I udregner tilbud på nye byggeopgaver og planlægger kommende byggeopgaver. Værktøjet består af to skemaer: Skema 1: Projektgranskning og udregning af tilbud Skema 2: Planlægning og gennemførelse af byggeopgaven Dette faktaark indeholder de to skemaer. Skemaerne fungerer som tjeklister, så I får vurderet alle relevante forhold, som har betydning såvel for tilbudsgivning som for gennemførelsen af byggeopgaven. Når I bruger værktøjet, fokuserer I således på at undgå påvirkninger, der kan give ondt i ryggen og ondt i andre muskler og led og på at få et godt psykisk arbejdsmiljø. Værktøjet kan i andre sammenhænge bruges i forhold til arbejdsmiljø i almindelighed. Brug evt. værktøjet sammen med jeres faste samarbejdspartnere. 5

6 Tag udgangspunkt i det tilsendte materiale (tegning og opgavebeskrivelse). Lav en liste over de konkrete arbejdsopgaver, I skal udføre i forbindelse med byggeopgaven. Opgaverne skal listes i den rækkefølge, I skal udføre dem. Listen hjælper jer til at overskue opgaven, når I skal vurdere, hvor lang tid byggeopgaven tager fra start til slut. Inden I laver listen, vurderer I jeres rolle i den samlede opgave (hoved-, fag- eller underentreprise). Liste, som beskriver byggeopgaven: Forberedelse af byggegrund, etablering af adgangs- og færdselsveje Etablering af materialeplads Etablering af blandeplads Sætning af sokkel Støbning af gulve Opbygning af bagmur Opmuring af facade Oprydning og lukning af plads. Andre faggrupper, som med fordel kan lave sådan en liste: Tømrer, entreprenør, elektriker, ventilation, vvs og maler. 6

7 Gennemgå spørgsmålene under dette punkt, og skriv jeres bemærkninger ned. De skal afklares for at kunne give et økonomisk og arbejdsmiljømæssigt dækkende tilbud. Bemærk, at der kan være flere relevante spørgsmål, som ikke er med her. Indretningen af arbejdsstedet Adgangs- og færdselsveje på byggepladsen Opstilling af skurvogne Arbejde i højden Stillads Arbejde i højden med andre tekniske hjælpemidler som kurv eller lignende Afdækning af vejrlig Belysning på byggepladsen? Tilstrækkelig plads og behov for løbende oprydning for at skaffe plads Mulighed for at anvende tekniske hjælpemidler, når det er påkrævet Andet. Adgangsveje Adgang til byggepladsen med jeres materiel og materialer Adgang til at køre ud med affald Vedligeholde køreveje, adgangs- og færdselsveje Adgang ved hjælp af trapper Anvendelse af tekniske hjælpemidler på adgangsvejene Andet. Øvrige pladsforhold Oplagring af materialer (både nye og kasserede til bortskafning) Indretning af jeres sekundære arbejdspladser (blandeplads, savning, gevindskæring m.v.) Anvendelse af tekniske hjælpemidler o til transport o til løft og håndtering o til montering o til at opnå god arbejdsstilling og -højde Andet. Materialer Levering (størrelse og pakninger, som er håndterbare) Placering på pladsen Transport af materialer fra oplagring til arbejdssted Anvendelse af hjælpemidler til transporten Andet. 7

8 Gennemgå spørgsmålene under dette punkt for jeres fagområde, og overvej, hvordan I letter disse arbejdsopgaver bedst muligt for medarbejderne. Skriv jeres bemærkninger ned. Det er nødvendigt for at kunne give et økonomisk og arbejdsmiljømæssigt dækkende tilbud. Bemærk, at der kan være flere relevante spørgsmål, som ikke er med her. Jord-, beton- og anlægsarbejder Støbning af sokkel Sætning af sokkelsten Vedligeholdelse af adgangsveje o Herunder jeres mulighed for at anvende tekniske hjælpemidler Arbejdsdybde Sikring af udgravning Andet. Murer Transport af tunge materialer rundt på pladsen Indretning af blandeplads Opskovling i tvangsblander Opstilling af stillads Opmuring under tagudhæng Andet. Tømrer Montering af spær Håndtering og montering af vinduer Opsætning af lofter Arbejde i højden, indvendigt og udvendigt Arbejde på stiger Isolering Andet. VVS Dårlige arbejdsstillinger o Knæliggende arbejde o Arbejde i trange rum, fx teknikrum/krybekælder Løft og håndtering af beholdere, radiatorer, toiletter m.v. Svejsning Andet. Ventilation Dårlige arbejdsstillinger o Arbejde over hovedhøjde og med arme over skulderhøjde o Arbejde med store, uhåndterlige emner o Arbejde i trange rum, fx teknikrum Arbejde på stiger Andet. El Mangelfuld byggepladsstrøm Dårlige arbejdsstillinger 8

9 o Arbejde over hovedhøjde o Arbejde på gulv o Arbejde i trange rum lofter, skunke og krybekældre Arbejde på stiger Rillefræsning Andet. Maler Bæring af materialer spartelmasse, maling m.v. Dårlige arbejdsstillinger o Arbejde over hovedhøjde o Arbejde med arme over skulderhøjde, fx ved girafslibning Arbejde på stiger Andet. Gennemgå emnerne, og skriv jeres bemærkninger ned. Det er nødvendigt for at kunne give et økonomisk og arbejdsmiljømæssigt dækkende tilbud. Bemærk, at der kan være flere relevante spørgsmål, som ikke er med her. Samarbejdspunkter Etablering af fællesområder og fællesfaciliteter o Adgangs- og færdselsveje o Mandskabsvogn/skurvogn o Belysning på byggepladsen o Stilladser o Overdækning. Øvrigt samarbejde Planlægge samarbejdsmøder Håndtering af uforudsete problemer, som ikke umiddelbart kan løses af håndværkerne på pladsen Telefonliste i mandskabsvogn Beredskabsplan for byggepladsen Nødpost. Beregn priserne på arbejdsopgaver og materialer ud fra jeres analyse af byggeopgaven. 9

10 Lav en liste over de særlige forbehold og betingelser, som er vigtige for, at I kan udføre jeres del af byggeopgaven effektivt og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø. Det kan fx dreje sig om: Etablering af egnede adgangs- og transportveje, så I også kan anvende de nødvendige tekniske hjælpemidler Etablering af oplagringsplads for materiel og materialer Placering af sekundære arbejdspladser Adgang til bygningsdele, hvor der skal udføres opgaver, herunder o placering af materialer, inden der lukkes af (fx placering af paller med gipsplader inde i bygning) o muligheder for at lægge isolering, rør og ledninger, inden der lukkes af Andet. Derudover vedlægges standardbetingelser. 10

11 Udarbejd en endelig tidsplan, når bygherren har afgivet ordren. I udarbejder tidsplanen ved at gennemgå tilbuddet og jeres analyse af byggeopgaven, fra før I fremsendte jeres tilbud (skema 1). Af tidsplanen skal fremgå: Hvor lang tid de enkelte aktiviteter varer Hvornår I skal have leveret materialer og særligt materiel Om I skal koordinere jeres arbejde med andre håndværkere og bygherrer Hvordan I vil planlægge den daglige koordinering af arbejdet. I kan styrke den daglige planlægning ved at anvende en eller flere af nedenstående metoder. Vælg den eller de metoder, der passer bedst til opgavens omfang og varighed og jeres behov for at koordinere arbejdet med egne folk og andre håndværkere. Byggemøder Opstartsmøde (kickoff) Toolbox-møder (værktøjskassemøder) Det er ikke altid, der holdes byggemøder på mindre opgaver, men det kan ofte være en god idé at tage initiativ til nogle få kortvarige møder, hvor I går opgaverne igennem med bygherrer og evt. andre håndværkere gerne på en tur rundt på byggepladsen. Her er en god mulighed for at få sikret, at alle parter har fælles forventninger til, hvad der skal foregå, så man ikke går i vejen for hinanden, og for at få sikret, at arbejdsmiljøet bliver prioriteret gennem hele byggeriet. Ved opstarten på byggepladsen er det altid en god idé at holde et kick-off-møde. Her gennemgår mester byggeopgaven sammen med de medarbejdere, der skal være med, og aftaler, hvordan medarbejderne gennemfører opgaven mest effektivt og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Toolbox-møder er jævnlige, korte møder på byggepladsen. Her mødes mester og medarbejderne til en snak om arbejdsmiljøet. I skal snakke om, hvordan I bør forholde jer, når I udfører jeres arbejde og hvad I så rent faktisk gør. I skal både snakke om ergonomi som fx tunge løft og dårlige arbejdsstillinger og om det psykiske arbejdsmiljø som fx stress og for stort arbejdspres. Sikkerhedsrundering Se en mere udførlig beskrivelse i faktaark 2. Sikkerhedsrunderinger er en metode, som kan give jer et her og nu-billede af, hvor godt arbejdsmiljøet er på byggepladsen. Metoden kan også hjælpe jer til at påpege mulige fejl og mangler, som kan give et dårligt arbejdsmiljø og medvirke til nedslidning af medarbejderne. Se en mere udførlig beskrivelse i faktaark 2. Arbejdstilsynet Tlf

12 Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning Faktaark 2 Systematisk daglig planlægning I skal vælge en eller flere metoder til sammen at planlægge det daglige arbejde på byggepladsen. I skal udvælge de metoder, I vil afprøve, inden den praktiske implementering går i gang. Dette faktaark indeholder en beskrivelse af to af metoderne: "toolbox-møder" og "sikkerhedsrunderinger". 12

13 Toolbox-møder er jævnlige, korte møder på byggepladsen, hvor mester og medarbejderne mødes for at snakke om arbejdsmiljøet. De aftaler, hvordan arbejdsmiljøet bør være, når medarbejderne udfører de konkrete arbejdsopgaver, de er i gang med her og nu på byggepladsen. Men det kan også være relevant at snakke om kommende arbejdsopgaver og problemer med arbejdsmiljøet, som kan vise sig i fremtiden. Både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø skal diskuteres på toolbox-møderne. Formålet med toolbox-møder (værktøjskassemøder) er at give mester og medarbejdere en metode til at forbedre den løbende planlægning af arbejdet. På toolbox-møderne kan mester og medarbejdere overveje, hvordan de kan mindske den fysiske og psykiske nedslidning, samtidig med at der kommer mere styr på de daglige arbejdsopgaver. Når både mester og medarbejdere deltager aktivt i møderne, skærper alle bevidstheden om arbejdsmiljøet i det daglige. At indføre toolbox-møder kan medvirke til, at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen forbedres på flere områder. Det er med til at forebygge psykisk og fysisk nedslidning. I forebyggelsespakken fokuserer toolbox-møderne på at undgå påvirkninger, der kan give ondt i ryggen og ondt i andre led og muskler, og på at få et godt psykisk arbejdsmiljø, men værktøjet kan i andre sammenhænge bruges i forhold til arbejdsmiljøet i almindelighed. De kommende arbejdsopgaver Mulige arbejdsmiljøproblemer i forhold til opgaverne Tunge løft og belastende arbejdsstillinger Behov for hjælpemidler Levering af materiel og materialer Psykisk arbejdsmiljø (fx stress, trivsel, mobning) "Sig fra sig stop! " Koordinering med andre håndværkere APV Produktion og planlægning Problemområder (fx adgangs/transportveje, afspærring, rækværk, oprydning) Osv. Toolbox-møder kan evt. kombineres med Læs mere og download gratis diverse plakater og informationer om arbejdsmiljø i byggebranchen: 13

14 er et værktøj, som giver et "her og nu-billede" af, hvordan arbejdsmiljøet er på byggepladsen. Samtidig er værktøjet med til at pege på mulige fejl og mangler, der kan medvirke til psykisk og fysisk nedslidning. Den gruppe, som foretager sikkerhedsrunderingen, består af mester, skiftende medarbejdere og evt. en arbejdsmiljørepræsentant (sikkerhedsrepræsentant). I nogle tilfælde kan det være en god ide at aftale at lave en fælles sikkerhedsrundering, hvor alle firmaer, som er på pladsen, deltager. Gruppen gennemgår arbejdspladsen og udpeger forhold, der er i orden eller ikke i orden. De kan enten have: en struktureret tilgang hvor de har en tjekliste med relevante og aktuelle sikkerhedsemner (se nedenunder) en åben tilgang hvor deltagerne selv observerer fejl og mangler uden at skele til på forhånd fastlagte emner. Under runderingen noterer gruppen (evt. også fotograferer) både de forhold, som er i orden, og de forhold, som ikke er i orden. Aftal forinden, hvem der skriver ned. Gruppen diskuterer de forhold, som ikke er i orden, med det samme og forsøger at finde mulige løsninger. Det er vigtigt, at alle kritisable forhold bliver rettet med det samme. Hvis det ikke er muligt, laver gruppen en plan for, hvordan de kritisable forhold bliver rettet hurtigst muligt. Gruppen aftaler, hvem der er ansvarlige. Hvis løsningen fx er generel oprydning eller brug af værnemidler, kan alle medarbejdere blive skrevet på som ansvarlige. Det er vigtigt, at alle medarbejdere på byggepladsen melder tilbage, om og hvor godt de forbedringer, der sker undervejs, virker. Tilbagemeldinger er vigtige som motivation for at få mester og medarbejdere til at fortsætte med at fokusere på arbejdsmiljøet. Tilbagemeldingerne kan fx ske ved, at mester sørger for, der bliver hængt et skema op i skurvognen, hvor medarbejderne kan give de kritisable forhold smileys eller trafiklys (grønne/gule/røde prikker), hvis de synes, et forhold er forbedret. Sikkerhedsrundering kan evt. foretages i forbindelse med toolbox-møder, således at problemer, som konstateres ved runderingen, behandles på toolbox-mødet. Ergonomi (fx tunge løft og arbejdsstillinger), adfærd og værnemidler Adgangs- og transportveje Afspærringer, rækværker og udgravninger Belysning Byggepladsens indretning, oplagspladser, orden og ryddelighed Maskiner, tekniske hjælpemidler og udstyr Stiger, stilladser, lifte og platforme Velfærdsforanstaltninger Osv. Værktøjet til sikkerhedsrundering er oprindeligt udviklet i forbindelse med projekter om forebyggelse af arbejdsulykker. I dette forløb skal værktøjet bruges til at forebygge fysisk 14

15 og psykisk nedslidning. Sikkerhedsrunderingen skal derfor fokusere på at undgå påvirkninger, der kan give ondt i ryggen og ondt i andre led og muskler, og på at få et godt psykisk arbejdsmiljø. Værktøjet kan i andre sammenhænge bruges i forhold til arbejdsmiljøet i almindelighed. I kan læse mere om værktøjerne til at forbedre arbejdsmiljøet og downloade materialer gratis her: Sikkerhedsrunderinger forebyggelse af arbejdsulykker. Industriens Branchearbejdsmiljøråd (2006). Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation. Thomas Fløe, Nul Arbejdsulykker. Byggeriets Sikkerhedsmålinger et værktøj til at overvåge og forbedre arbejdsmiljøet på byggepladsen. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg (2007). Arbejdstilsynet Tlf