Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Transkript

1 Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø

2 BHs rolle vedr. arbejdsmiljø og grænseflader arbejdsmiljørådgivning og sikkerhedskoordinator I udbudsfasen I projekteringsfasen I udførelsesfasen I driftfasen Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø

3 Arbejdsmiljøkoordinering Bygherrens ansvar og pligter Overdrage sikkerhedskoordineringen dog ikke det juridiske ansvar Stille krav - tjekliste Udarbejde strategi Udarbejde politik Arbejdsmiljøledelsessystem Igangsætte undersøgelser eller andre bidrag til arbejdsmiljøforhold Sikkerhed i projekteringen (P) Koordinering i projekteringsfasen Indarbejdelse af sikkerhed i udførelsesmetoder og materiale valg Overdragelse af sikkerhedskoordineringen til udførelsen Det konkrete byggeri Sikkerhedskoordinatoren (B) Ansvar for fællesområde Udarbejde og ajourføre PSS Koordinerer sikkerheden i fællesområder Anmelde byggepladsen Beføjelser Samarbejde med BH

4 Arbejdsmiljøledelsessystem Indhold: Forord Programoplæg Rådgiverkontrakten Byggeprogram Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljømål Tjeklister arbejdsmiljø i projektet Tjekliste brugerinddragelse Tjekliste overholdelse af bygherrens pligter Vurderingsskema, rådgiverydelsen Vurderingsskema kompetencer

5 Sikkerhedsrådgivning fra start til slut Udbud - hvilke krav er stillet? Er der behov supplerende rådgivning på sikkerhedsområdet? Har bygherren en arbejdsmiljøpolitik og er der fastsat arbejdsmiljømål for det aktuelle projekt. Koordinere de projekterende vedr. arbejdsmiljø? Bliver ydelserne opfyldt? Hvordan skal målene nås og hvem har hvilke roller. Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø

6 Bygherrens overvejelser vedr. arbejdsmiljø i byggeri Strategi for arbejdet med sikkerhed Sikre at aktører internt som eksternt har relevante arbejdsmiljøkompetencer Ikke accepterer sundhedsskadelige belastninger på byggepladserne Styrke arbejdsmiljøindsatsen Fastsætte arbejdsmiljømål for hvert byggeri Overholde arbejdsmiljølovgivningen For bygherre, projekterende, rådgivere, udførende og leverandøre m.fl.. Ikke accepterer arbejdsulykker Arbejdsmiljøpolitik for byggeri Medvirke til at de udførende kan overholde arbejdsmiljølovgivningen Afsætte de nødvendige ressourcer til at sikre at målene bliver opfyldt Fastsætte arbejdsmiljøkrav Ikke accepterer væsentlige arbejdsmiljøgener for brugere og borgere nær byggepladserne Være synlig med BHs strategi, politik og arbejdsmiljømål Sikre konstruktiv sparring med sikkerhedskoordinatoren

7 Arbejdsmiljømål for alle byggepladser Region Sjælland har følgende arbejdsmiljø mål for alle byggepladser i regionen. Målene er udarbejdet i samarbejde med Kuben Management Ingen alvorlige arbejdsulykker Forebygge arbejdsulykker I Ingen væsentlige gener for sygehusdriften Tekniske hjælpemidler Sikre orden og ryddelighed Ingen uhensigtsmæssige manuelle løft Minimal støvbelastning Minimal udsættelse for støj- og vibrationsbelastninger Minimal udsættelse for farlige stoffer og materialer

8 Primære indsatser på GAPS KU- byg vil udvise åbenhed om arbejdsmiljøforhold i relation til myndigheder, offentligheden, ansatte og andre interessenter. De gældende regler for arbejdsmiljø betragtes af Region Sjælland som minimumskrav. Metode for håndtering af sikkerheden på GAPS er tilpasset projektets specifikke udfordringer. En effektiv sikkerhedskoordinering sker ved at tilføre projektet en række supplerende krav og indsatser. Det drejer sig bl.a. om: Daglige morgen runderinger på pladsen med fokus på sikkerhed Obligatoriske sikkerhedskurser for alle på byggepladsen Overvågning af byggepladsen Samarbejde med byggeriets parter Sikkerhedskampagner i byggeperioden Synlig bygherrerepræsentant og sikkerhedsrådgiver på byggepladsen

9 Sikkerhedskampagner Hvordan og hvorfor? På større byggepladser er det ofte en god idé at sætte fokus på særligt udfordringer i byggefasen, som vi erfaringsmæssigt ved kan give særlige arbejdsmiljømæssige udfordringer. Når særlige emner får fokus sikres det, at den nyeste viden inddrages og at alle håndværkere på pladsen ved, at bygherren tager arbejdsmiljøet alvorligt og gerne vil hjælpe med at skabe de bedste betingelser for de udførende. Regions Sjælland vil ligeledes sikre særlig fokus på de nye på byggepladsen herunder udenlandsarbejdskraft hvor sprogproblemer kan være udfordrende samt lærlinge der gerne fra starten af deres karriere skal vide hvad der er best practice i forhold til sikkerheden Derfor var det naturligt for RS, at have arbejdsmiløkampagner som et særligt indsatsområde for GAPS.

10 Planlægning af støvkampagne Der er en rigtig god idé, at lave en kommunikationsplan når kampagnen skal planlægges. Herved sikres det, at alle opgaver er kendt alle er bekendt med hvornår opgaverne skal udføres og hvem. Samtidig kan planen bruges til at skabe overblik over økonomien. Kampagnes indhold: Program, indbydelser og flyers Udarbejde informationsmateriale (plakater, flyers og foldere) herunder tekst, layout og tryk. Implementering af oprydningsprogram her under bestilling af oprydningsstationer, skovl, skraber, poser og sorteringsvejledninger. Slideshow, kontakt til oplægsholdere Kontakt til arbejdsmedicinskklinik vedr. tilbud om lungetest Bestilling af mad, projekter, lyd og podie og skurvogne Forslagskasse herunder postkasse, præmier og flyers

11 Hvor er grænseflader i forbindelse med kampagner. Nudging af håndværkerne

12 Hvor ser vi grænsefladerne mellem sikkerhedskoordinatoren (B) og de enkelte entrepriser - Hvem har ansvaret for hvilke områder. De projekterende. er langt væk og i gang med nye projekter. - Journal der kan arbejdes videre på i udførelsen - Forslag til hvordan særligt farligt eller kompliceret arbejdet skal foregår - Vurdering af om entreprenørerne har de relevante APV er for farligt arbejde. - Sikkerhedskoordinatoren skal sikre, at fagligt arbejde fremgår af tidsplanen - Kommunikation mellem de projekterende om vilkår og konsekvens for sikkerhed og sundhed i udførelsesfasen - Løbende møder mellem P og B når det skønnes relevant. Der skal ved overdragelsen mellem Sikkerhedskoordinator P og B foreligge en del materiale jf. BEK om projekterendes og rådgivers pligter men ofte mangler følgende:

13 Eksempler på grænsefladeproblematikker i udførelsesfasen Hvad er et fællesområde? Storentrepriser bør koordinerer med deres egne EUer. CVR eller det CVR BH har kontraheret med. Jernplader på køreveje er betalt af BH hvilket betyder, at entrerpriserne ikke koordinerer processen det samme med stilladser. Leje af containere og manglende sortering af affald. Nu komprimering af affald og færre tømninger. Toiletvogne på pladsen nu brug af indv. toiletter i den nye bygning.

14 Hvordan forebygges grænsefladeproblematikkerne i næste projekt Byggeprocessen kan gøres mere effektivt med anden aftalegrundlag. Vigtigt at tjekke kontrakter, tilbudslister og beskrivelser for den slags der kan give anledning til konflikter i udførelsesfasen. Både tilbudslister, beskrivelser og tegninger skal være gældende. Sørg for at kontrakterne kontrolleres af nogen der har erfaring med udførelsesfasen Kontrakterne med entrepriserne udført af totalrådgiver kan være problematisk hvis totalrådgiver ikke skal stå for sikkerhedskoordineringen.

15 Økonomien - Det er ikke gratis at udføre sikkerhedsrådgivning Afdækning af behov Vurdering af pladsens kompleksitet Vurdering af de kompetencer der er tilstede hos både rådgiver og bygherre Vurdering af offentlighedens interesse Vurdering af politisk interesse