Totale kvælstofbalancer på landsplan
|
|
- Susanne Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning Indhold Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Beregningsmetoder... 3 Udviklingen i tilførslen og fraførslen af kvælstof samt udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i perioden Diskussion... 7 Konklusion Referencer December 2003
2 Sammenfatning I notatet er der vist resultater fra opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for perioden først i 1980 erne til På baggrund af resultaterne gives en beskrivelse af udviklingen i tilførslen af kvælstof (N) fra forskellige kilder, udviklingen i fraførslen med forskellige produkter og landbrugets samlede overskud af N, samt kvælstofudnyttelsen i landbrugsproduktionen. Endvidere diskuteres mulighederne for anvendelse af dataserier fra opstilling af næringsstofbalancer som indikatorer for udviklingen i landbrugets miljøpåvirkning. I den betragtede periode steg den totale tilførsel af N til landbruget indtil først i 1990 erne, hvor der tilførtes ca tons N pr. år. Derefter er tilførslen faldet og udgør i dag ca tons pr. år. Dvs. landbrugets samlede omsætning af N er faldet med ca tons N siden først i 1990 erne. Reduktionen i tilførslen skyldes et fald i tilførslen af N med handelsgødning på ca tons N, samt et mindre fald i indkøbte fodermidler siden først i 1990 erne. Tilførslen af N med indkøbte fodermidler er steget fra omkring tons først i perioden til ca tons N pr. år først i 1990 erne, men er derefter igen faldet til ca tons N pr. år. Først i perioden var tilførslen af N med handelsgødning dobbelt så stor som tilførslen med indkøbte fodermidler. I dag er tilførslen med indkøbte fodermidler lidt større end tilførslen med handelsgødning. Tilførslen fra de øvrige kilder har været af samme størrelsesorden gennem hele perioden. Fra først i perioden indtil 1984 var den totale fraførsel af størrelsesorden tons N pr. år. Derefter har fraførslen af N varieret mellem og tons N pr. år, dog bortset fra en fraførsel på omkring tons for årene 1990 og 1991 som følge af et stort salg af planteprodukter. Bag den stort set konstante fraførsel siden midten af 1980 erne ligger et fald i fraførslen med planteprodukter og en stigning i fraførslen med animalske produkter. Stigningen i den animalske produktion skyldes en stigning i produktionen af slagtesvin og slagtekyllinger. Fraførslen med æg og mælk og især fraførslen med slagtekvæg har været faldende i perioden. Kvælstofoverskuddet beregnet som forskellen mellem tilført og fraført N, er faldet med ca tons N i perioden. Kvælstofudnyttelsen, beregnet som fraført N i pct. af tilført N, er steget fra ca. 20 pct. til 36 pct. Kvælstofudnyttelsen i landbruget vil antageligt stadig forbedres, hvilket vil have en reducerende effekt på overskuddet. Driftsformen har imidlertid stor betydning for udnyttelsen og overskuddets størrelse. Går udviklingen i retningen af en forholdsvis større husdyrproduktion vil forbedringen i udnyttelsen formentligt være mindre, evt. faldende og overskuddet større end hvis udviklingen går mod et direkte salg af planteprodukter. Reduktionen i den totale tilførsel af kvælstof, tilførslen med handelsgødning og reduktionen i kvælstofoverskuddet indikerer hver for sig, at landbrugets påvirkning af miljøet ved tab af N er reduceret væsentligt siden midten af 1990 erne. Udviklingen i kvælstofoverskuddet må anses som den bedst egnet indikator til vurdering af landbrugets påvirkning af miljøet, idet overskuddet af N er udtryk for den del 2
3 af den tilførte mængde N, der ikke fjernes fra produktionssystemet med produkterne og derfor må forventes at være direkte relateret til risikoen tab til omgivelserne. Overskuddet af N omfatter summen af alle former for tab og eventuelle ændringer i jordens indhold af N og giver derfor ingen oplysninger om hvordan overskuddet fordeler sig på de forskellige former for tab, herunder tabet ved ammoniakfordampning, denitrifikation og udvaskning af N. Oplysninger herom kræver særskilte beregninger. Indledning Ved opstilling af næringsstofbalancer f.eks. kvælstofbalancer over en årrække fås et ret detaljeret billede af udviklingen i landbrugsproduktionen i den betragtede periode. Ved opstillingen af balancerne foretages således en opgørelse af tilførslen af N fra alle relevante kilder og tilsvarende en opgørelse af fraførslen af N med de forskellige produkter. Forskellen mellem tilførslen og fraførslen udgør kvælstofoverskuddet. Udnyttelsen af tilført N i produktionen kan ligeledes beregnes ud fra den samlede tilførsel og fraførsel af N. Tilførslen af N set over en årrække giver et indblik i udviklingen i landbrugets samlede omsætning af N og om der i perioden er sket en ændring i tilførslen af N fra de forskellige kilder. Tilsvarende fås der ud fra fraførslen af N et godt indblik i hvorledes fraførslen fordeler sig på salg af planteprodukter og animalske produkter, herunder fordelingen på de respektive produktionsgrene indenfor henholdsvis plantedyrkning og husdyrbrug. Udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet kan også udledes af dataserier fra balancerne. Det gælder udviklingen i kvælstoftilførslen/omsætningen af N i landbruget og i særdeleshed udviklingen i kvælstofoverskuddet, som må forventes at være direkte relateret til tabet af N til omgivelserne. I det følgende er vist resultaterne fra opstilling af kvælstofbalancer i perioden 1980 til 2002 for herved at bidrage til beskrivelsen af udviklingen i landbrugsproduktionen og den hermed forbundne påvirkning af miljøet ved anvendelse af N i perioden fra først i 1980 erne til afslutning af Vandmiljøplan II i Beregningsmetoder Opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan er foretaget efter samme principper som beskrevet af Kyllingsbæk (2000). N tilføres som handelsgødning, affald bl.a. spildevandsslam, indkøbte fodermidler, bælgplanters fiksering af N fra luften og tilførsel fra atmosfæren bl.a. med nedbøren. Fraførslen sker ved salg af vegetabilske og animalske produkter. Kvælstofoverskuddet udgør, som nævnt, forskellen mellem tilført og fraført N. I forhold til tidligere opstillinger af kvælstofbalancer er der foretaget en justering af kvælstofindholdet i korn, idet kvælstofindholdet i korn har været faldende gennem de senere år. Endvidere er der foretaget en opdatering til og med Data for 2002 er foreløbige. 3
4 Datagrundlaget er hovedsageligt fra Landbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik og baseret på data for driftsår, men resultaterne er i nærværende notat set i relation til høståret. Usikkerheden på de anvendte statistiske data må anses for at være forholdsvis lille, af størrelsesordenen 2 pct., da de alle omfatter data for import-eksport/køb-salg af produkter. Usikkerheden er større på enkelte andre poster, hvor der ikke foreligger konkrete data. Det gælder især tilførslen ved kvælstoffiksering, som dog kun udgør 6-8 pct. af den totale tilførsel af N. Da alle de væsentlige poster både for til- og fraførsel af N er beregnet ud fra data med forholdsvis lille usikkerhed, skønnes usikkerheden på kvælstofoverskuddet at ligge indenfor et interval af til tons N omkring den beregnede værdi. Udviklingen i tilførslen og fraførslen af kvælstof samt udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i perioden Udviklingen i tilførslen af kvælstof I figur 1 er vist den totale tilførsel af N til landbruget samt tilførslen med handelsgødning, indkøbte fodermidler og ved kvælstoffiksering, som er de vigtigste kilder for tilførsel af N. Dertil kommer en nettotilførsel fra atmosfæren på tons N og en tilførsel med affaldsprodukter på tons N pr. år tons N År Handelsgødning Kvælstoffiksering Indkøbte fodermidler Tilførsel i alt Figur 1. Tilførsel af kvælstof fra forskellige kilder 1 Den totale tilførsel af N er steget fra omkring tons N først i 1980 erne til knap tons pr. år først i 1990 erne. Derefter er tilførslen faldet år efter år, bortset fra årene 1997 og 1998, og udgør i 1 Ved summering af kvælstoftilførslen fra de forskellige kilder er tilførslen med handelsgødning forskudt et driftsår frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. Eksempelvis er der ved summeringen af tilførslen for driftsåret 1979/80 anvendt tilførslen af handelsgødning indkøbt i driftsåret 1978/79 (er ikke vist i figuren). 4
5 dag godt ca tons N pr. år. Landbrugets forbrug af N er således faldet med ca tons N siden først i 1990 erne. Handelsgødning har gennem årene udgjort den største post for tilførsel af N. Udviklingen i forbruget i form af handelsgødning følger stort set udviklingen i det totale forbrug af N. I perioden fra først i 1980 erne til først i 1990 erne varierede tilførslen mellem og tons N og udgjorde først i 1990 erne godt tons N. Derefter er tilførslen faldet konstant og udgør i dag knap tons pr. år. Dvs. et fald på tons N svarende til et fald i forbruget på ca. 48 pct. siden først i 1990 erne. Den næststørste post for tilførslen af N er tilførslen med indkøbte fodermidler. Tilførslen med indkøbte fodermidler har ligget ret konstant i hele perioden. Fra først i 1980 erne til først i 1990 erne tilførtes tons N. Derefter steg tilførslen til ca tons midt i 1990 erne, men faldt igen de følgende år og udgør i dag ca tons N pr. år. Tilførslen af N ved kvælstoffiksering steg fra knap tons N til ca tons fra først til midten af 1980 erne. Derefter har kvælstoffikseringen udgjort tons N pr. år. Enkelte år dog knap tons N. Udviklingen i fraførslen af kvælstof Fraførslen af N i den betragtede periode er vist i figur 2. Dels den totale fraførsel og dels fraførslen med planteprodukter og animalske produkter. Som det fremgår af figuren har den totale fraførsel de første 5 år varieret mellem og tons N. Derefter er niveauet hævet og har resten af perioden varieret mellem og tons N pr. år, dog bortset for årene 1990 og 1991, hvor fraførslen var oppe på henholdsvis knap tons N og tons N pr. år. Fraførslen med planteprodukter udgjorde fra først til midt i 1980 erner omkring tons N. Derefter steg fraførslen brat til knap tons, men faldt igen de følgende 3 år til knap tons. Fra sidst i 1980 erne steg fraførslen igen kraftigt og nåede det højeste niveau i 1991 på godt tons N pr. år. De følgende to år ses, at fraførslen faldt til samme niveau som sidst i 1980 erne og er yderligere faldet de seneste år og udgør i dag tons N. Fraførslen med animalske produkter ses at være jævnt stigende gennem hele den betragtede periode. Stigningen har især fundet sted fra først i 1990 erne til i dag. Fra først i 1980 erne til først i 1990 erne steg fraførslen fra godt tons N til omkring tons N pr. år, og er i dag steget yderligere til godt tons N pr. år. Dvs. en stigning på ca. 38 pct. Fraførslen med slagtedyr er langt den største post og udgør i dag tons N, fraførslen med mælk udgør godt tons N og fraførslen med æg godt tons. Stigningen i fraførslen skyldes alene en stigning i fraførslen med slagte dyr, idet fraførslen med mælk og æg er faldet. Stigningen i fraførslen med slagtedyr skyldes en stigning i fraførslen med slagtesvin og slagtefjerkræ. Fraførslen med slagtesvin er således steget fra knap tons N til tons N pr. år, en stigning på ca. 91 pct. Fraførslen med slagtefjerkræ er steget fra tons N til godt tons N pr. år, svarende til en stigning på 120 pct. Fraførslen med oksekød er derimod faldet fra godt tons N til tons, et fald på knap 38 pct. 5
6 tons N År Planteprodukter Animalske produkter Fraførsel i alt Figur 2. Fraførsel af kvælstof med forskellige produkter Variationen i den totale fraførsel fra år til år skyldes variationen i fraførslen med plante produkter, hvilket bl.a. skyldes at vækstbetingelserne varierer fra år til år. Kvælstofoverskud Udviklingen i landbrugets kvælstofoverskud, beregnet som forskellen mellem den totale tilførsel og fraførsel af N er vist i figur 3. Af figuren ses at overskuddet først i 1980 erne var godt tons N pr. år, svagt faldende til først i 1990 erne og steget lidt igen indtil midten af 1990 erne. Derefter er overskuddet faldet markant år efter år til et overskud i dag på ca tons N pr. år. Et fald på tons N svarende til et fald på 38 pct. i den betragtede perioden tons N År Figur 3. Kvælstofoverskud, gennemsnit af 3 år. 6
7 Kvælstofudnyttelse I figur 4 er vist udviklingen i kvælstofudnyttelsen beregnet som fraførslen i procent af tilførslen. Udnyttelsen ses at være steget fra 20 % først i1980 erne til 31 % først i 1990 erne og derefter faldet lidt til midt i 1990 erne. Siden da er udnyttelsen steget konstant og er i dag næsten oppe på 36 %. Dette svarer til en stigning på 16 procentpoint siden først i 1980 erne % År Figur 4. Kvælstofudnyttelse, gennemsnit af 3 år Diskussion Udviklingen i kvælstoftilførslen Sammenholdes forløbet i udviklingen af N-tilførslen fra de forskellige kilder ses, at reduktionen i forbruget i det store hele skyldes en reduktion i forbruget af handelsgødning. Årsagen hertil er, at ændringerne i tilførslen fra de øvrige kilder har været forholdsvis små. Dertil kommer at ved gødningsplanlægningen dækkes afgrødernes behov i første række med eventuelt husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder affaldsprodukter. Det resterende behov dækkes med handelsgødning. Som følge heraf vil enhver ændring i tilførslen med de øvrige gødningsmidler og en ændring af N-behovet på grund af ændringer i afgrødevalget komme til udtryk ved en ændring i forbruget af handelsgødning. Ligeledes vil stramninger i kravene til udnyttelsen af husdyrgødningens kvælstofindhold samt den administrative reduktion af de økonomisk optimale kvælstofnormer med 10 pct. komme til udtryk ved en ændring i forbruget af handelsgødning. Sammenlignes udviklingen i tilførslen af N med handelsgødning og tilførslen med indkøbte fodermidler konstateres, at tilførslen af N med indkøbte fodermidler i dag bidrager mere til landbrugets samlede forbrug af N end tilførslen med handelsgødning. Tidligere var tilførslen med handelsgødning dobbelt så stor som tilførslen med fodermidler, jf. fig. 1. 7
8 Den store reduktion i forbruget af handelsgødning skyldes i alt overvejende grad en væsentlig bedre udnyttelse af husdyrgødningens indhold af N i dag end tidligere. Dertil kommer reduktionen af de økonomisk optimale N-normer til de forskellige afgrøder med 10 pct. Udviklingen i kvælstoffraførslen Indledningsvis er det nævnt at udviklingen i fraførslen af N med de forskellige landbrugsprodukter afspejler ændringerne i landbrugets forskellige driftsgrene. I planteproduktionen gælder dette imidlertid kun for salgsafgrøder som raps, kartofler og fabriksroer, hvorimod fraførslen af N med afgrøder, der også anvendes som foder vil afhænge af, hvor stor en del der anvendes til foder. Et eksempel på dette er fraførslen ved salg af korn, som vil være påvirket af behovet for korn til foder. Faldet i fraførslen med planteprodukter siden først i 1990 erne skyldes formentlig for en del et øget behov for foder som følge af stigningen i produktionen af slagtesvin. Endvidere skal det nævnes, at fraførslen med planteprodukter også vil være påvirket af vækstbetingelserne det pågældende år. Udviklingen i fraførslen af N med de forskellige animalske produkter giver et ret præcist billede af ændringer i husdyrproduktionen. Den faldende fraførsel med æg og mælk og oksekød og stigningen i fraførslen med slagtesvin og slagtefjerkræ afspejler således godt den kendte udvikling indenfor husdyrproduktionen med en stagnation indenfor kvægbruget og ægproduktionen og en udvidelse af svineproduktionen og produktionen af slagtekyllinger. Udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen Udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen viser ændringen i det samlede landbrugs evne til at omsætte den tilførte kvælstofmængde til nyttige planteprodukter til foder for husdyrene eller human ernæring og for de animalske produkter til human ernæring. Som det fremgår af stigningen i udnyttelsen genfindes en langt større del af den tilførte N-mængde i landbrugsproduktionen i dag end det var tilfældet tidligere. Dette skyldes både et fald i tilførslen og en stigning i fraførslen af N. Sammenlignes ændringen i tilførslen med ændringen i fraførslen kan det konstateres, at reduktionen i tilførslen er forholdsvis større end stigningen i fraførslen. Dette indikerer, at hovedårsagen til reduktionen i overskuddet og den bedre udnyttelse er reduktionen i tilførslen af N og i mindre grad stigningen i fraførslen. Kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i landbruget som helhed dækker over store forskelle i overskuddet og udnyttelsen i de forskellige produktionsgrene. Generelt er kvælstofudnyttelsen beregnet som N fraført med landbrugsprodukter i pct. af tilført N, jf. fig. 4., omkring dobbelt så stor i planteproduktionen som i husdyrproduktionen. Andre forhold lige betyder dette, at omsætning af afgrøderne som foder i en animalsk produktion vil medføre et større overskud og lavere udnyttelse frem for et direkte salg af planteprodukter. Til trods for at udviklingen i den betragtede periode har gået mod en forholdsvis større animalsk produktion har landbruget formået at reducere overskuddet og forbedre udnyttelsen af N væsentligt. Reduktionen i overskuddet og stigningen i udnyttelsen ville have være endnu større såfremt der i perioden ikke var sket en udvidelse af husdyrproduktionen. Fremover vil der givetvis stadig ske en stigning i kvælstofudnyttelsen både i planteproduktionen og i den animalske produktion. I planteproduktionen som følge af bedre sorter og bedre dyrkningsforanstaltninger og i husdyrproduktionen vil der formentlig også stadig ske en forbedring i foderudnyttelsen. Med hensyn til udviklingen i udnyttelsen for landbruget som helhed vil udviklingen være påvirket af 8
9 udviklingen i produktionen. Går udviklingen i retningen af en forholdsvis større husdyrproduktion vil forbedringen i udnyttelsen formentligt være mindre, evt. faldende end hvis udviklingen går mod et direkte salg af planteprodukter. Miljøindikatorer Som anført indledningsvis kan forskellige dataserier fra opstilling af kvælstofbalancer for en årrække anvendes som indikatorer for landbrugets påvirkning af miljøet ved tab af N, idet de pågældende dataserier i større eller mindre grad må forventes at afspejle udviklingen i landbrugets miljøpåvirkning i den betragtede periode. Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med landbrugsproduktionen vil være en sammenhæng mellem påvirkningen af miljøet og produktionens størrelse, herunder omsætning af produktionsmidler, eksempelvis N. Det er således næppe tvivl om, at den meget store stigning i landbrugsproduktionen, og den i forbindelse hermed store stigning i anvendelse af N, siden midten af 1950 erne, har været medvirkende til den stigende påvirkning af miljøet. I princippet kan dataserier for både tilførsel og fraførsel af N samt her ud fra afledte størrelser så som udviklingen i kvælstofoverskuddet, anvendes som indikatorer for miljøpåvirkningen. Dataserier fra balanceopstillinger kan imidlertid ikke anvendes ukritisk, idet de aktuelle dataserier vil afspejle miljøpåvirkningen med større eller mindre præcision. Data serier for fraførslen af N er mindre velegnet som indikatorer, idet der ud fra fraførslen isoleret set ikke kan drages slutninger om, hvorvidt den samlede omsætning af N, kvælstofoverskuddet eller kvælstofudnyttelsen stiger eller falder i den betragtede periode. Dataserier for udviklingen i den samlede omsætning af N og kvælstofoverskuddet må anses for de bedste egnede indikatorer for udviklingen i miljøpåvirkningen, jf. nedenfor. Dataserier for udviklingen i den totale tilførsel af N må forventes, at afspejle miljøpåvirkningen med større præcision end de enkelte kilder hver for sig. I diskussionen om årsagen til landbrugets påvirkning af miljøet har opmærksomheden dog i langt højere grad været centreret om forbruget af N i handelsgødning. Ligeledes opfattes forbruget af N i handelsgødning også som værende hovedkilden for tilførsel af N til landbruget. Dette var da også tilfældet tidligere, men som det fremgår af figur 1 gælder dette ikke i samme grad i dag. I dag tilføres en lidt større mængde N med indkøbte fodermidler end med handelsgødning. Dertil kommer tilførslen ved kvælstoffiksering, med affald og direkte fra atmosfæren. I dag udgør tilførslen med handelsgødning således mindre end halvdelen af den totale tilførsel af N. Til trods for at tilførslen med handelsgødning kun udgør en del af den totale tilførsel af N må tilførslen med handelsgødning til dato anses for en rimelig god indikator for udviklingen i miljøpåvirkningen, idet udviklingen i forbruget i store træk er identisk med udviklingen i det totale forbrug af N, jf. fig. 1. Hvorvidt dette også vil være tilfældet fremover vil bl.a. være afhængig af udviklingen i tilførslen med indkøbte fodermidler. Selvom den totale tilførsel af N og tilførslen af N med handelsgødning må anses for et godt udtryk for omsætningen af N i landbruget og derfor er en rimelig god indikator for udviklingen i tabet til omgivelserne, tages der ikke højde for effekten af en forbedret udnyttelse af den tilførte mængde N. En bedre udnyttelse af N sker dels som følge af dykning af bedre sorter og bedre kulturforanstaltninger i øvrigt og dels ved en bedre udnyttelse af foderet i husdyrproduktionen. 9
10 Kvælstofoverskuddet, jf. figur 3, må anses for den bedste indikator, idet overskuddet er udtryk for den del af den tilførte N-mængde, som ikke fjernes fra produktionssystemet med produkterne og derfor må forventes at være direkte relateret til risikoen tab til omgivelserne. Det skal nævnes at overskuddet af N omfatter summen af alle former for tab og eventuelle ændringer i jordens indhold af N og giver derfor ingen oplysninger om, hvordan overskuddet fordeler sig på de forskellige former for tab, herunder tabet ved ammoniakfordampning, denitrifikation og udvaskning af N. Oplysninger herom kræver særskilte beregninger. Konklusion Ved opstilling af kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås dataserier, som afspejler udviklingen i landbrugets produktionsforhold og som kan anvendes som indikatorer for udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet i den betragtede periode Fra først i 1990 erne, hvor den totale tilførsel af N til landbruget var størst, er tilførslen faldet fra knap tons N pr. år til ca tons. Dvs. at omsætning af N i landbruget er faldet med ca tons. Reduktionen skyldes et fald i tilførslen af N med handelsgødning, der siden først i 1990 erne er faldet med ca tons fra godt tons til godt tons N pr. år, samt et mindre fald i indkøbte fodermidler siden først i 1990 erne Reduktion i forbruget af handelsgødning skal i alt overvejende grad tillægges en væsentlig bedre udnyttelse af husdyrgødningens indhold af N i dag end tidligere, samt reduktionen af de økonomisk optimale N-normer med 10 pct.. Tilførslen af N med indkøbte fodermidler steg fra omkring tons først i perioden til ca tons først i 1990 erne, men er derefter faldet til omkring tons N pr. år. Først i perioden var tilførslen af N med handelsgødning dobbelt så stor som tilførslen med indkøbte fodermidler. I dag er tilførslen med indkøbte fodermidler lidt større end tilførslen med handelsgødning Tilførslen fra de øvrige kilder har været af samme størrelsesorden gennem hele perioden Indtil 1984 var fraførslen af størrelsesorden tons N pr. år. Derefter har den totale fraførsel af N varieret mellem og tons N pr. år, dog bortset fra en fraførsel på omkring tons for årene 1990 og 1991 som følge af et stort salg af planteprodukter Bag den stort set konstante fraførsel af N siden midten af 1980 erne ligger et fald i fraførslen med planteprodukter og en stigning i fraførslen med animalske produkter. 10
11 Stigningen i den animalske produktion skyldes en stigning i produktionen af slagtesvin og slagtekyllinger. Fraførslen med æg og mælk og især fraførslen med slagtekvæg har været faldende i perioden Kvælstofoverskuddet beregnet som forskellen mellem tilført og fraført N, er faldet med ca tons N i perioden Kvælstofudnyttelsen, beregnet som fraført N i pct. af tilført N, er steget fra ca. 20 % til 36 % Kvælstofudnyttelsen vil antageligt stadig forbedres både i planteproduktionen og i den animalske produktion, hvilket vil have en reducerende effekt på overskuddet. Driftsformen har imidlertid stor betydning for udnyttelsen og overskuddets størrelse. Går udviklingen i retningen af en forholdsvis større husdyrproduktion vil forbedringen i udnyttelsen formentligt være mindre, evt. faldende og overskuddet større end, hvis udviklingen går mod et direkte salg af planteprodukter Udviklingen i den totale tilførsel af N og tilførslen af N med handelsgødning må anses for rimelig gode indikatorer for udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet i den betragtede periode Udviklingen i kvælstofoverskuddet må anses som den bedst egnet indikator til vurdering af udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet, idet N-overskuddet er udtryk for den del af den tilførte mængde N, der ikke fjernes fra produktionssystemet med produkter og derfor må forventes at være direkte relateret til risikoen for tab til omgivelserne. Reduktionen i den totale tilførsel af kvælstof, tilførslen med handelsgødning og reduktionen i kvælstofoverskuddet indikerer hver for sig, at landbrugets påvirkning af miljøet ved tab af N er reduceret væsentligt siden først i 1990 erne Overskuddet af N omfatter summen af alle former for tab og eventuelle ændringer i jordens indhold af N og giver derfor ingen oplysninger om hvordan overskuddet fordeler sig på de forskellige former for tab, herunder tabet ved ammoniakfordampning, denitrifikation og udvaskning af N. Oplysninger herom kræver særskilte beregninger. Referencer Kyllingsbæk, A Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug DJF rapport Nr. 36, Markbrug, Danmarks JordbrugsForskning, 48 pp. Landbrugsstatistik , Danmarks Statistik 11
Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereKvælstofbalancer i dansk landbrug
Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereIntern rapport. Landbrugets husholdning med næringsstoffer Kvælstof Fosfor Kalium A A R H U S U N I V E R S I T E T
Intern rapport Landbrugets husholdning med næringsstoffer 1900-2005 Kvælstof Fosfor Kalium Arne Kyllingsbæk A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 18
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i dansk landbrug Kvælstof Fosfor Kalium
DJF rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i dansk landbrug 1979-2002 Kvælstof Fosfor Kalium Nutrient balances and nutrient surpluses in Danish agriculture 1979-2002 Nitrogen Phosphorus Potassium
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Vedr. bestillingen: Ressourcekredsløbet i dansk landbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Ressourcekredsløbet i dansk landbrug Fødevarestyrelsen har i bestilling dateret
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereForberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)
Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereBidragssatser i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 3. april 2018 Bidragssatser i ADAM Resumé: Antagelsen om bidragssatser har tidligere været, at de har været konstante og dermed uden betydning
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mereFølgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)
Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereVandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereKvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet
Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereBeskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken
Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereNotat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereDJF rapport. Vandmiljøplan III. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport fra Balancegruppen (F1)
Markbrug nr. 108 Juni 2004 Vandmiljøplan III - Rapport fra Balancegruppen (F1) DJF rapport Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen
Læs mereKvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter
Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Computersystemet CONSEQUENCE (CSQ) gør det let at overvåge og styre næringsstofregnskaber i landbruget på ethvert niveau. Det er her anvendt til at opstille
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereScenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark
Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Vandløbsøkologi Scenarium om 100 %
Læs mereBEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mere8. It, produktivitet og udvikling
It, produktivitet og udvikling 75. It, produktivitet og udvikling Figur.1 Investeringer i it-udstyr og software som andel af de samlede faste bruttoinvesteringer. 199-4 16 12 4,6 9,7 4, 1,1 4,6 1,9 5,9
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereOpdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens
university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereVandmiljøplan II - modelberegning af kvælstofudvaskning på landsplan,
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Vandmiljøplan II - modelberegning
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mere