Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Transkript

1 Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden for at tolke og anvende grønne regnskaber for landbrug kan forbedres væsentligt ved at supplere de traditionelle næringsstofregnskaber på bedriftsniveau med stald- og markbalancer, der redegør for næringsstofomsætningen i henholdsvis husdyrproduktionen og i markbruget. Der er udarbejdet grønne regnskaber suppleret med stald- og markbalancer for 11 bornholmske landbrug. I artiklen er vist resultater fra 7 bedrifter med svineproduktion. Der er vist eksempler på næringsstofregnskaber inkl. stald- og markbalancer. Der er endvidere vist eksempler på, hvordan næringsstofudnyttelsen på den enkelte bedrift kan benchmarkes og analyseres på grundlag af stald- og markbalancer. Bornholms Landbrug har i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret gennemført et projekt, der har haft som formål at videreudvikle grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Det har skullet øge landmændenes nytte af regnskaberne. Projektet er støttet med brobygningsmidler fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, Bornholms Regionskommune og Bornholms ErhvervsCenter under programmet for Grøn Erhvervsudvikling. I denne artikel er kort beskrevet projektets indhold og resultater. Der er 11 landbrug på Bornholm, der har fået udarbejdet grønt regnskab for regnskabsåret. De fleste af de 11 landbrug har udarbejdet grønne regnskaber gennem flere år i forbindelse med en tilskudsordning til grønne regnskaber, der administreres af Direktoratet for FødevareErhverv. Et grønt regnskab for et landbrug indeholder oplysninger om næringsstofudnyttelsen, pesticidforbrug, energiforbrug og vandforbrug. Udnyttelsen af næringsstoffer dokumenteres i form af et næringsstofregnskab, hvor der gøres rede for både tilførslen og bortførslen af næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium på bedriften. Det kaldes næringsstofregnskaber på bedriftsniveau. I dette projekt har der primært været arbejdet med, hvordan tolkningen og det faglige udbytte af at udarbejde et grønt regnskab kan forbedres ved at supplere med mere detaljerede næringsstofregnskaber, der gør rede for næringsstofudnyttelsen i henholdsvis husdyrproduktionen og i markbruget. Det kaldes staldog markbalancer. I det følgende er præsenteret resultaterne fra de 7 bedrifter med grønt regnskab, der har svineproduktion. Kvælstofoverskud på bedriftsniveau I tabel 1 er vist et eksempel på et kvælstofregnskab på bedriftsniveau for én af svinebedrifterne med grønt regnskab. Kvælstofoverskuddet er forskellen mellem tilført i alt og bortført i produkter. Jo lavere overskud jo bedre er næringsstofudnyttelsen alt andet lige. Tallene er beregnet pr. hektar dyrket areal. 1

2 Tabel 1. Kvælstofregnskab på bedriftsniveau for svinebedrift, kg N pr. ha (eksempel). kg N/ha Foder indkøbt 98 Handelsgødning 58 Andet tilført 3 Beholdninger primo 57 Tilført til bedriften i alt 243 Dyr solgt 72 Afgrøder solgt 9 Beholdninger ultimo 69 Bortført fra bedriften i alt 149 Kvælstofoverskud 94 Tabel 1 viser, at denne svinebedrift har et kvælstofoverskud på 94 kg N pr. ha. Er det så udtryk for et godt eller dårligt resultat? Det kan man ikke umiddelbart svare på. Det kommer an på hvilken produktion, der er på bedriften, og hvordan de naturgivne forhold er. Bedriften har søer og producerer primært smågrise. Der dyrkes korn og frøgræs. Jordtypen er lerjord. I figur 1 er bedriftens kvælstofoverskud sammenlignet med de beregnede kvælstofoverskud på andre svinebedrifter med grønne regnskaber på lerjord i hele landet. Figur 1. Kvælstofoverskud på svinebrug med grønt regnskab på Bornholm og sammenlignet med kvælstofoverskud på svinebrug med grønt regnskab på lerjord i hele landet, kg N pr. ha. Pilen angiver den bedrift, der er vist som eksempel i tabel 1. N-overskud, kg N/ha Hele landet Kvælstofoverskud Bornholm Eksempel,,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1, 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Dyretæthed, DE pr. ha Det fremgår at figur 1, at den svinebedrift (markeret med pil), der er vist som eksempel i tabel 1, har et kvælstofoverskud, der er lavere en gennemsnittet af svinebedrifter med grønt regnskab i hele landet ved sammen dyretæthed. Den fuldt optrukne linie angiver det gennemsnitlige kvælstofoverskud afhængig af dyretætheden. Kvælstofoverskuddet vil alt andet lige altid stige med stigende dyretæthed, fordi kvælstof i husdyrgødning ikke kan udnyttes lige så effektivt som kvælstof i handelsgødning. 2

3 Ved at sammenligne bedriftens kvælstofoverskud med kvælstofoverskuddene på andre svinebedrifter ved samme dyretæthed på lerjord kan man svare på spørgsmålet, om det er et godt eller dårligt resultat. I dette tilfælde er der tale om et pænt resultat, idet kvælstofoverskuddet er lidt lavere end gennemsnittet. Uden et nærmere kendskab til næringsstofomsætningen på bedriften kan det imidlertid være svært at svare på, hvad der er årsagen til at bedriften har opnået et kvælstofoverskud på netop 94 kg N pr. ha. Ved at supplere næringsstofregnskabet på bedriftsniveau med stald- og markbalancer kan man langt bedre tolke kvælstofoverskuddet. Stald- og markbalancer I tabel 2 og 3 er vist et eksempel på henholdsvis en staldbalance og en markbalance (sammen bedrift som i tabel 1). Tabel 2. Staldbalance for svinebedrift, kg N pr. DE (eksempel). kg N pr. DE Foder opfodret 165 Dyr tilvækst 69 Husdyrgødning ab dyr 96 N-effektivitet, % 42 Stald- og lagertabet af kvælstof er beregnet til 12 kg N pr. ha. Tabel 3. Markbalance for svinebedrift, kg N pr. ha (eksempel). kg N pr. ha Handelsgødning 58 Husdyrgødning udbragt 94 Andet 17 Tilført marken i alt 169 Afgrøder produceret 87 Kvælstofoverskud, marken 82 N-effektivitet, % 51 Bemærk, at kvælstofoverskuddet i marken + stald- og lagertabet er lig med kvælstofoverskuddet på bedriftsniveau. N-effektiviteten i staldbalancen angiver, hvor stor en andel af det kvælstof, der har været i foderet, der er indlejret i de producerede svin. Resten af udskilt i husdyrgødningen. Det fremgår af tabel 2, at N-effektiviteten i staldbalancen på denne bedrift er 42 pct. I tabel 4 er vist gennemsnitstal for N-effektivitet i forskellige typer svineproduktion. Gennemsnitstallene er baseret på normtal for husdyrgødning. Tabel 4. Gennemsnitstal for N-effektivitet i forskellige typer svineproduktion, %. Type svineproduktion Gns. N-effektivitet, % Søer med 24,6 grise pr. so til 7,2 kg 18 Smågrise, 7,2 3 kg 5 Slagtesvin, 3-12 kg 38 Søer med smågrise til 3 kg 33 Søer med smågrise og slagtesvin til 12 kg 36 3

4 Den bedrift, der er vist som eksempel i tabel 1-3, producerer primært smågrise til ca. 3 kg. I følge tabel 4 er den gennemsnitlige N-effektivitet ved den type svineproduktion 33 pct. På den aktuelle svinebedrift er N-effektiviteten som vist i tabel 2 på 42 pct. og således væsentlig højere end gennemsnittet. I figur 2 er vist de 7 bornholmske svinebedrifters N-effektivitet i husdyrproduktionen i forhold til den gennemsnitlige N-effektivitet for den type svineproduktion, som de hver især har. Figur 2. N-effektivitet i husdyrproduktionen på 5 bornholmske svinebedrifter sammenlignet med den gennemsnitlige N-effektivitet for samme type svineproduktion, pct. Bedrift nr. 1 er vist som eksempel i tabel 1-3. N-effektivitet, % N-effektivitet, husdyrproduktionen Bedrift nr. Gns. N-effektivitet Bedriften En høj N-effektivitet i husdyrproduktionen er med til at reducere kvælstofoverskuddet på en bedrift, fordi det betyder mindre tab af kvælstof ved ammoniakfordampning i både stalde, lagre af husdyrgødning og i marken. Det betyder også, at den samlede kvælstofmængde i husdyrgødning er mindre end den ellers ville være. Det fremgår af tabel 3, at N-effektiviteten i markbruget (planteproduktionen) på den bedrift, der er vist som eksempel i tabel 1-3, er 51 pct. Det betyder, at 51 pct. af det kvælstof, der er tilført markerne i form af primært handelsgødning og husdyrgødning, er høstet igen med afgrøderne. Resten er tabt til det omgivende miljø ved ammoniakfordampning, denitrifikation eller nitratudvaskning. En mindre del kan dog også være indlejret i jordens pulje af organisk bundet kvælstof. På den aktuelle bedrift dyrkes der vinterhvede, vårbyg og rajgræs til frø. Ud fra normudbyttet for de pågældende afgrøder og gødningsnormerne kan man beregne, at N- effektiviteten i marken skal ligge omkring 65-7 pct., hvis udbytterne i marken havde svaret til normudbytterne. Det kan konkluderes, at der er høstet udbytter væsentligt under normudbytterne. 4

5 Figur 3. N-effektivitet i markbruget på 5 bornholmske svinebedrifter sammenlignet med N- effektiviteten i markbruget på svinebedrifter med grønt regnskab i hele landet, pct. Pilen angiver den bedrift, der er vist som eksempel i tabel 1-3. N-effektivitet, % Hele landet N-effektivitet, marken Bornholm,,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1, 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Dyretæthed, DE pr. ha Eksempel Den bedrift, der er vist som eksempel, har således en meget flot N-effektivitet i husdyrproduktionen og en noget utilfredsstillende N-effektivitet i marken. Det skal bemærkes, at årsagen til dette resultat kan være, at der er regnet med et for lavt forbrug af hjemmeavlet korn i fodringen. Men under forudsætning af, at stald- og markbalancerne er korrekte, kan det konkluderes, at svineproduktionen næsten er så N-effektiv, som det er fysiologisk muligt, hvorimod N-effektiviteten i marken burde kunne forbedres væsentligt. Samlet set var der jo tale om en bedrift med et kvælstofoverskud, der var lidt bedre end gennemsnittet. Stald- og markbalancerne har vist, at det er i marken, der skal sættes ind, hvis næringsstofregnskabet skal forbedres yderligere. Hvis kornudbyttet kan hæves med 1 hkg kerne i gennemsnit pr. ha, vil det reducere kvælstofoverskuddet med 15-2 kg N pr. ha. En realistisk målsætning for bedriften kunne være at reducere kvælstofoverskuddet med 1 kg N pr. ha i løbet af 1-2 år. Erfaringer Projektet har vist, at det er nyttigt at udarbejde stald- og markbalancer som supplement til næringsstofregnskaber på bedriftsniveau. Med stald- og markbalancer er der langt bedre mulighed for at tolke næringsstofoverskuddene. Nøgletal for næringsstofeffektivitet i henholdsvis husdyrproduktionen og i markbruget er velegnede til benchmarking af bedrifter med sammen type produktion. Udarbejdelse af næringsstofregnskaber bør kombineres med en udbytteopgørelse, da kendskab til udbytterne i afgrøderne er meget afgørende for at kunne forklare bedriftens samlede næringsstofoverskud. Ole Harild, Bornholms Landbrug Torben Videbæk, Bornholms Landbrug Søren Kolind Hvid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 5