Hvem passer motorvejen?

Transkript

1 Hvem passer motorvejen? Vejtilsyn og beredskab er udliciteret Vejdirektoratet har ansvaret for driften af landets cirka 3800 km motorveje og hovedveje. I praksis samarbejder vi med en lang række private entreprenører om at overvåge trafikken og vedligeholde vejanlæggene. Holdbarhed og sikkerhed Motorvejene er meget dyre at bygge, så det gælder om at vedligeholde dem omhyggeligt, så de holder længst muligt. Motorvejene skal også være hurtige og sikre at køre på. Det kræver, at vi har et godt vejtilsyn, præcise trafikmeldinger og et effektivt beredskab, som kan rykke ud og fjerne affald og reparere vejudstyr og afspærre og rydde op ved uheld og ulykker. Desuden skal vi slå rabatter, rense afløbsrør, bekæmpe glatføre og meget andet, som er med til at holde motorvejene i orden og sikkerheden i top. Vi samarbejder med private entrepenører om vejtilsynet og selve bredskabet. Driften af motorvejene er inddelt i 5 driftsområder, 3 dækker Jylland og Fyn og 2 dækker Sjælland. Driften af den nye motorvej ved Silkeborg vil blive styret fra vores center i Aalborg. Hvad koster det? I 2014 er der afsat knap 1,6 mia. kr. til at drive og vedligeholde motorvejene og de øvrige danske statsveje. De folk, man ser arbejde langs motorvejen, er næste alle ansat af de private entreprenører.

2 Affaldet skal væk! Farligt for biler Affald på kørebaner er farligt for bilister, især på motorveje, hvor farten er høj. Selv lette ting som dåser, papkasser og papir kan skabe farlige situationer på vejene. Rengøring sat i system Motorvejene bliver løbende rengjort for affald, og vejtilsynets folk fjerner også det affald, som de opdager på deres ture langs vejene. Det har højeste prioritet at holde selve kørebanen fri for affald. Men vi får også hurtigt fjernet det mest synlige affald i rabatterne, så vi har en pæn vej og undgår, at affaldet blæser ind på kørebanen. Påkørte dyr Trafikdræbte dyr bliver fjernet, hvis de ligger helt eller delvist inde på vejen eller meget synligt i rabatterne. Trafikdræbte dyr på kørebanen bliver fjernet af hensyn til sikkerheden, og fordi det ser grimt ud. Her er det en uheldig ræv, som vi skal have væk fra vejen. En stor del af vores driftsudgifter går til at fjerne affald langs motorvejene og på rastepladser.

3 Belægninger og striber Lapning og fornyelse En god motorvejsasfalt kan klare slid fra biler og nedbrydning fra vejrliget i mindst 5 år. Herefter begynder vi at få udgifter til at vedligeholde slidlaget. Typisk skal vi reparere slaghuller i asfalten, der opstår som følge af slitage, vand og is Efter år skal der et helt nyt slidlag til. Så rykker vi ud med kraftige maskiner, som kan afskrælle og forny de øverste 3-4 cm af asfalten. Ligesom tæppet derhjemme bliver motorvejens slidlag også med tiden brudt ned og så skal det skiftes....og nyt asfalt lægges på. Striberne er meget sårbare Motorvejens striber bliver let slidt, fordi de ligger i et lag, der rager 2-3 mm op over asfalten. Det er en slags plastik med små glasperler i. Striberne slides ekstra hårdt i inderkurver og ved til- og frakørsler og af sneplovene, når vi rydder sne. For at afgøre om striberne skal skiftes, måler vi deres reflektion. Det er ikke stribernes udseende, som er afgørende, men at de tydeligt kan ses om natten. Slidt asfalt skrælles af...? Har du undersøgt den stribe, vi har lagt foran den store, grønne vejtavle? Du kan tydeligt mærke, at striben rager lidt op, ligesom striberne gør ude på asfalten.

4 Bygværker og vejudstyr Bro med revner, som vi skal holde øje med! Slåning af græs langs de mange og lange rabatter er et stort arbejde for de folk, som holder motorvejen vedlige. Det hele bliver set efter Det er et stort arbejde at vedligeholde alle de bygværker og den store mængde udstyr, som hører til motorvejen. Med jævne mellemrum gennemgås broerne for at tjekke, at alt er, som det skal være. Hvis der f.eks. siver vand ud under broen, skal vi i gang med at reparere. Ellers kan broerne tage alvorligt skade. Skråningerne omkring broerne er vi også meget opmærksomme på, for her kan regnvandet nemt få fat og skylle jorden væk og til sidst underminere broernes fundamenter. Desuden efterser vi skilteportaler, lamper, faunapassager, autoværn og støjværn og giver træværket langs vejen og på rastepladser træbeskyttelse, ligesom man gør med havemøbler derhjemme. Pasning af plantevæksten Det kræver sin mand at slå de mange km græs på rabatterne, og at holde de træer og buske nede, som dækker for udsynet og skiltningen. I de senere år er bekæmpelse af invasive planter som kæmpe-bjørneklo blevet en stor opgave. Invasive planter spreder sig let langs vejene, og derfra ind på marker og naturområder. Kæmpe-bjørneklo er flot at se på, men en fremmed art for Danmark. Når vi vedligeholder motorvejens rabatter, forsøger vi også at fjerne kæmpe-bjørneklo og andre invasive planter.

5 Vandet på rette vej En tør vej er en god vej Det store system af afløb, brønde og rør, som hører til motorvejen, bliver efterset med jævne mellemrum, så vi sikrer os, at regnvand og smeltevand kan komme hurtigt væk fra vejbanen. En tør motorvej holder længe. Den er godt beskyttet mod frostsprængninger, som ellers hurtigt kan nedbryde vejen. En tør vejbane er også mest sikker at køre på. Kamp mod blade og sand Visne blade, som hindrer vandet i at løbe ned i afløbene, skal fjernes, så der ikke står vand på kørebanen, og sand, blade og græs skal oprenses fra brøndene. Brøndene er indrettet, så det meste af sandet ender i bunden af dem. Kun de fineste sandkorn fortsætter ud i rørene og videre hen til regnvandsbassinerne. Brøndene skal renses med 1-5 års mellemrum, alt efter hvor meget sand, de samler op. Regnvandsbassinerne oprenser vi med års mellemrum. Blade må ikke hindre vandet i at løbe væk fra vejen. Bilerne slæber en masse sand med ind på motorvejen, og de hvirvler sand ind fra motorvejens rabatter. Vi fanger det meste af sandet i bunden af de dybe brønde, hvorfra vi let kan fjerne det igen.

6 Trafikken overvåges Trafikken overvåges af cirka 30 medarbejdere på Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter T.I.C. Trafikmeldinger Vores TrafikInformationsCenter (T.I.C.) overvåger hele tiden trafikken på statsvejene og sørger for, at der bliver sendt trafikmeldinger ud. Trafikmeldingerne udsendes blandt andet i radioen og på vejdirektoratet.dk, på tekst-tv og web-tv og som TCM til bilisternes navigationsudstyr. Det er særlig vigtig for os at informere bilisterne om kødannelser, glatføre, ulykker og andet, som kan være farligt eller forsinke trafikken. Meldingerne bygger på indberetninger fra vejtilsynet og beredskabsentreprenørerne og på opkald fra bilister, der ser noget uregelmæssigt på vejene. Du kan også hjælpe! Hvis du bemærker noget akut farligt, ulykker, kødannelser eller andet på motorvejene, vil det være til stor hjælp, at du ringer og fortæller om det til T. I. C. Du kan ringe døgnet rundt på vores gratisnummer

7 Motorvejen om vinteren Glat tid travl tid Alle de statslige motorveje og hovedveje i Danmark er klasse 1 veje, hvor vi skal sørge for at trafikken kan afvikles ekstra hurtigt og effektivt. Om vinteren, når der er is og sne, rykker vi ud med saltspredere og sneryddere i god tid, før der sker forsinkelser af trafikken. Bekæmpelsen af glatføre og snerydning på de statslige veje inkl. stier og rastepladser koster cirka 200 mio. kr. om året, alt afhængigt af vejret. Saltet bringes ud og sneen ryddes af private entreprenører. Vi leverer saltet og de saltspredere og plove, som bliver monteret på lastbilerne. En normal vinter bruger vi i Vejdirektoratet cirka tons salt på Danmarks motorveje og hovedveje. Selve saltet koster cirka 25 mio. kr. Normalt spreder vi g salt per m 2 ved forebyggende saltning, men når snevejret for alvor sætter ind, som her, så skal der mere til.

8 Vintertjenesten Vintertjenesten bruger dugpunktet til at beregne præcist, hvor meget salt, der skal ud på vejene forskellige steder i landet, når frosten går til angreb! Dugpunktet er den temperatur, hvor luften bliver vandmættet og danner tåge eller rim i frostvejr. Jo højere dugpunkt, jo fugtigere er luften og jo større mængder rim kan luften afsætte på vejen, når det fryser. Alt styres fra Aalborg Vores vintertjeneste styres af erfarne vejfolk fra vores centrale kommandostation i Aalborg. Trafikken overvåges ved hjælp af 175 vejkameraer, og 400 målestationer fordelt på statsvejene over hele landet sender hvert 5. minut oplysninger ind om vejtemperaturer, luftfugtighed og dugpunktstemperaturer. Desuden er vintertjenestens folk i tæt kontakt med meteorologerne, som hvert døgn giver os fire opdateringer af vejrudviklingen. Vintertjenestens central i Aalborg arbejder 5-7 måneder om året afhængigt af vejret, normalt fra 1. oktober til 30. april. Varslerne om vinterføre kommer fra meteorologernes prognoser, som rækker flere dage frem. Desuden btuger vi data fra vores mange målestationer rundt om på vejene. Vi skal være på forkant Formålet er at være klar til at rykke ud med saltspredere og sneplove, før bilerne begynder at skride rundt eller køre fast på vejene. Ved at salte forebyggende lige før frosten sætter ind kan vi spare en masse salt til gavn for økonomien og miljøet. Saltet er meget mere effektivt, når det i forvejen ligger klar til at tage imod rim og isslag fra atmosfæren eller de islag, der opstår ved frysende våde vejbaner. Natarbejde frem for alt Så vidt det er muligt, sørger vi altid for at salte og rydde sne sidst på natten. Så er vejene klar til morgentrafikken, og vi undgår, at saltbilerne og sneplovene skaber kø. Saltbilerne står klar til at rykke ud med 2 timers varsel på alle Danmarks motorveje og hovedveje, og sneryddere kan være i gang efter kun én times varsel.

9 Hvad er forskellen?? Isslag! Kender du forskellen på isslag og islag? Ellers kan du se det her Isslag er underafkølede regndråber, der bliver til is, straks de rører grene, ledninger, vejbaner eller andre fysiske ting. Dråberne virker som is, der slår ned fra himlen deraf navnet isslag (med to ss). Islag! Islag er is, der opstår, når våde vejbaner fryser til ved faldende temperatur. Vandet på vejene bliver til et lag is deraf navnet islag (med et s). Isen ovenpå asfalten er næsten usynlig, derfor kaldes den sort is.

10 Hurtig hjælp ved ulykker Ulykker kan altid ske Selvom vi bygger og vedligeholder motorvejene, så de er sikre at køre på, kan der både ske uheld og større ulykker. Hvem gør hvad? Ved alarmopkald på 112 sender den centrale vagt politi og ambulancer ud til ulykkesstedet. Desuden alarmerer vagten vores vejtjeneste, så vi kan sende beredskabsentreprenøren ud med afspærringer. Entreprenøren oplyser vejtjenesten om, hvordan oprydningen skrider frem. TrafikInformations- Centret (T.I.C.) sender meldingerne ud på radio og tekst-tv og til bilernes GPS. TrafikInformationsCentret har et tæt samarbejde med landets radiostationer. Om natten kan vi selv bryde ind i stationernes udsendelser og sende advarsler ud. Vi står for oprydningen Når politiet er færdig med at afhøre og indsamle bevismaterialer, går vores beredskabsentreprenør i gang med at rydde op efter ulykken. Det er vigtigt for sikkerheden, at alt fra ulykken bliver fjernet fra kørebanen inkl. olierester og små glasskår. Ved ulykker med farlige væsker og lignende er det den kommunale miljøvagt, som står for indsatsen. Vi tager os af den sidste del af oprydningen, når forureningen er fjernet. Efter oprydningen sender beredskabsentreprenøren en rapport til vejtjenesten, så vi kan få overblik over behovet for at reparere autoværn, skilte og andet vejudstyr. Måske skal asfalten også fornys, hvis der har været brand? Ved uheld og ulykker skal de firmaer, der står for beredskabet, være i stand til at afspærre stedet og lede trafikken uden om senest 20 minutter efter, at de er blevet varslet af vores vejtjeneste. Oprydningsarbejdet og reparationer af skader på broer, asfalt, autoværn og andet vejudstyr bliver betalt af bilernes forsikringer. Man lærer af ulykkerne Formålet er også at få klarlagt ulykkerne, så vi kan lære af dem og afsløre farlige sorte pletter for trafikken. Ring 112 ved ulykker Slå alarm på 112 og få råd om, hvad du skal gøre, indtil hjælpen når frem. Oplys nummeret nederst på den nærmeste hvide kantpæl langs motorvejen, så ved folkene i redningstjenesten præcist, hvor du befinder dig, når de sender hjælpen afsted.