Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Transkript

1 Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret på hele undersøgelsen, imens 100 har svaret på en del af undersøgelsen uden at gennemføre det. De distribuerede er personer, der har åbnet undersøgelsen uden at fortsætte. 1

2 Figur 3 Figur 4: De personer, der er blevet spurgt om, hvor ofte de ikke har tid til at udføre deres arbejde, er de personer, der har svaret nej i spørgsmålet om, hvor vidt de har tid til at udføre deres arbejde helt generelt. 2

3 Figur 5 Udvalgte kommentarer fra undersøgelsen renset for personlige informationer og ting, der kan indikere, hvor svarpersonerne arbejder. 1. Ikke alle har ressourcer til at klage over arbejdsvilkår. Generelt har vi som personale aldrig tid til egenomsorg, eller tid til at gøre arbejdet ordentligt. Simpelthen, fordi der ikke er sat tid af til egenomsorg, kørsel, planlægning og så videre. Hvis jobbet som social- og sundhedshjælper skal overleve, skal der være tid til at udføre arbejdet, Så det ikke mere forekommer, at personale og borger falder døde om på grund af stres, sult, eller omsorgssvigt. Der sker mange arbejdsskader, og så bliver de ikke anerkendt, og personale får ikke den fortjente erstatning. Det kalder jeg rigtig dårlig behandling. 2. Arbejder på et demensplejehjem, de er svært demente, men de gode kan godt kommentere alle nullermændene på gulvet- men ellers er det de pårørende, der dagligt klager. Det meget frustrerende med beboere, som har behov for os og den tryghed, vi giver, men vi må bare gå videre, da vi hele tiden er. Har aldrig oplevet det så stressende som nu. 3. Der er ikke tid til at sige ordentligt godmorgen eller goddag. Man har fem minutter til at se borgeren sluge sin medicin, drikke et glas væske, og så skal man ud igen. Middagsmaden sættes i micro-ovn, medens der smøres mad til aften, og kaffen løber igennem. Ind med maden, kaffen i termokande, tørre bordet af også farvel igen. For cirka 12 år siden havde man tid til lidt hyggesnak og en kop kaffe. Og man gik hjem med en god samvittighed og vidste, at den ældre havde en god dag. Og at jeg ville komme i morgen igen og opfylde det, vi måske havde aftalt. Lige nu ved man ikke, hvor man skal køre, og hvilken plan man får. Kører måske tre eller fire forskellige planer i løbet af en uge. Så når ugen er omme, er hovedet totalt fyldt af de mange opgaver. 4. Jeg er sygemeldt på grund af belastningsreaktion, og er med al sandsynlighed nødt til at stoppe i faget, da jeg ikke længere kan stå inde for det arbejde, der udføres - eller rettere det arbejde, der ikke udføres. Jeg har en enorm respekt for de mennesker, der ikke knækker i dette fag. Jeg ville ønske politikerne gad sætte sig ind i, hvad deres besparelser, reformer og konstante omstruktureringer betyder - ikke kun på papiret, men for de mennesker, det berører. 5. Kun en lille del af mit arbejde for tiden er rengøring, da der er meget pleje. På grund af travlhed kan standarden på rengøring være meget lav. Generelt er der for lidt tid til rengøring, pleje og omsorg hos borgerne på grund af for lidt vejtid, pressede planer, ingen tid til dokumentation og så videre. Vi starter dagen med nødvendige informationer, men det betyder, at vi er forsinkede allerede før, vi tager af sted. I tilfælde af sygdom blandt personalet, skal flere borgere presses ind, da der skæres ned på afløsere. Det betyder at vi skal løbe hurtigere, som i sig selv giver mere sygdom blandt personalet. 6. Der er for lidt personale, vi har for kort tid ved borgerne, til for eksempel at lære dem at gøre tingene selv eller være behjælpelige med tingene, altså at rehabilitere det. Det skyldes dårlig planlægning samt sygemeldinger, fordi vi er så pressede. 7. Vi er meget underbemandede, hvilket resulterer i sygdom både fysisk, men også stress. Det er ikke rart at gå hjem med følelsen af, at man ikke har slået til og ikke har haft tid til at følge tingene til dørs! 3

4 8. Der er generelt ikke tid nok til at yde ordentlig omsorg. Vi er stressede, tiden er knap, og vi har en plan som nogle gange gør, at vi ingen pauser har, fordi vi lige skal hjælpe en borger, som kræver mere tid. Desuden har vi hele tiden en kæmpe klods overhovedet, som hedder at vi skal spare og spare. Det vil sige at en ansat faktisk udfører det, som to eller tre personer før har gjort. De ældre lider ved det. Om det så er i hjemmeplejen, på sygehuset eller på plejehjem. Det er de ældre, som lider på grund af det. Men det er os som bliver nedslidt og går ned med stress eller langtidssygemeldinger. Vi har et kæmpe omsorgsgen, men vi er blevet mere til en fabrik, hvor tingene bare skal gøres hurtigt og enkelt. Men vi er ikke til stede længere. Og det er en skam. 9. Mangler flere kollegaer til vores arbejde. Det er ikke menneskeligt at være så få på arbejde i alle vagter. Det er ikke et fag jeg ønsker at blive længe i, så når jeg finder noget andet, er jeg væk. 10. Der bør være mere personale til de daglige plejeopgaver. Os der er tæt på borgeren hele dagen bør høres mere. Vi er dygtige og har erfaring, men der ansættes den ene ekspert efter den anden. Med hensyn til stress hjælper psykologer og lignende ikke, når det daglige arbejde er stressende. Flere dobbeltjobber på grund af lav løn og for få timer. Der er alt for meget dokumentation, og der kommer mere og mere. Alt bliver målt på dette. Men at være tæt på borgeren og give dem en dejlig dag, gives der ikke ros for. Bare vi er gode til at dokumentere, er vi perfekte medarbejdere. Det er ikke i orden. 11. Vi er meget pressede i hjemmeplejen. Jeg har cirka 32 besøg i løbet af en aftenvagt på otte timer. Jeg kan ikke blive hos bange og angste borgere. Skal jeg have en borger på sygehuset eller have besøg af vagtlæge, kan vi ikke blive hos borgerne. Vi skal efterlade dem, selv hvis de ikke har pårørende, der kan blive hos dem. På vores plan er der ikke tid til nødkaldsbesøg. Den tid vi bruger til det, skal vi stjæle fra de borgere, som er på vores plan eller altid påregne at arbejde over. I 2015 har tre af mine kollegaer været sygemeldt med stress. Tre ud af otte aftenvagter sygemeldt giver ekstra stress til dem, der er tilbage, da vi skal køre med afløsere, som godt nok er uddannet, men ikke kender vores borgere, hvilket er vigtigere. 12. Der så lidt tid hos hver enkelt borger, at hvis der sker uheld i form af fyldt ble, der er gået ud over siderne, ja så er man forsinket resten af dagen, det er så stressende. Vi lærer ellers, at det er vigtig at give borgerne tid til at følge med i, hvad man gør, og at borgeren skal gøre så meget som muligt selv med støtte fra os. Men her knækker filmen også, da det er der ikke sat tid af til. Igen gør man ikke sit arbejde ordentligt. 13. Der er simpelthen mangel på personale. Daglige sygemeldinger gør, at man må presse flere borgere ind på i forvejen pressede kørelister, derved aflyses rengøringer i hjemmene. Der er ikke tid for personalet til at yde dem rehabiliterende hjemmehjælp. Der visiteres for små pakker til borgere, der kommer hjem fra sygehus, og personalet oplever derved stress, ved ikke at kunne tage godt nok imod hjemsendte og meget dårlige borgere. Plejegrupperne bliver lagt sammen, så de bliver for store. Planlæggerne kan ikke overskue så store områder, så der bliver dagligt brugt for meget tid på kørsel mellem borgere, der bor langt ude på landet, fordi man kommer til at køre i nord, syd, øst og vest på en plan. Trods daglige beklagelser sker der sjældent ændringer. 14. Jeg syntes arbejdet på plejehjem er stressende, og at der er mange opgaver. På en dag fra 7-15 skal jeg nå at læse og handle på notater fra kollegaer og læger, hjælpe fire beboere ud af sengen, sørge for, at lejligheden ser præsentabel ud, docere medicin til en eller to borger, servere mad, ordne vasketøj, rengøre fællesarealer samt en lejlighed. Vi bliver færre ansatte, men får flere opgaver. Det hænger ikke helt sammen. Jeg er en ildsjæl, der nyder at hjælpe mennesker omkring mig, men tiden bliver taget fra mig til rengøring. 15. Jeg føler et meget stort dagligt arbejdspres. Det kunne være rart med flere hænder, så man ikke føler, det er en fabrik, hvor tingene går efter akkord. Det kunne være rart at holde fri med ro i sindet, fordi man ved, at alle opgaver er løst tilfredsstillende. Det er ekstra pres på, når der er sygdom, så kommer der ikke andet personale ind. De forventer, at man kan og skal nå det samme som, hvis man var to. 16. Det er svært at kunne give alle beboere på mit arbejde så meget tid og opmærksomhed, som de faktisk skulle have i perioder, men så må der prioriteres, og noget bortfalder, så det kommer beboerne til gode. Vi kan ikke andet, når der hele tiden skal spares og skæres ned. 17. Vi skal til at have mere tid ved de ældre både i plejen og ved rengøring. Vi kommer kun ind og sige hej og farvel, og de gamle spørger ofte, om man ikke lige har tid til at sidde ned. Og det har jeg, jeg bruger bare noget af min spisetid for, at min ældre ikke skal være ked af, at jeg kun kom ind og så gik igen. Men jeg bliver de fem minutter og tager mig tid til at hygge om de ældre. På plejerhjem skal der også være flere hænder, for rigtigt mange ældre får bare lov til at sidde selv, fordi vi ikke som personale har tid til at hygge om dem. Men vi giver os tid, for vi tager det bare fra vores egen tid. Men får vi nogen tak for det? Jeg håber, at vi får mere tid til at passe de gamle. 18. Føler efterhånden, at de ældre er et samlebåndsarbejde, der er ikke tid til nærvær. Det er en stresset hverdag, hvor jeg tit går hjem og ikke føler, at jeg gør mit arbejde godt nok. Frustrerende. Der blev bygget et nyt plejehjem for fem år siden, og meningen var god. Vi skulle lave mad med de ældre, men så kom spareplanen, og nu får de papmad fra et fælleskøkken. 4

5 Noter: - Spørgsmålene om ældres tilfredshed med rengøringen er taget ud af undersøgelsen, da flere af kommentarerne påpegede, at de ældre oftest ikke brokker sig det gør derimod de pårørende. Det pointeres også, at mange af de demente eller ressourcesvage ældre ikke har overskud til den slags feedback. - Sønderborg gav kun 12 svar, imens Aabenraa, Tønder og Haderslev alle lå over 100 svar. 5