SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

Transkript

1 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt arbejdspres. Eksperter og Dansk Sygeplejeråd advarer om alvorlige konsekvenser for både sygeplejersker og patienter. 60 En sygeplejerske på Bispebjerg hospital sørger for en patient. Ifølge Danske Regioner får 2,6 millioner danskere hvert år en behandling på et af landets hospitaler. Foto: Scanpix. Af Anika Thorø og Kevin Grønnemann Jeg vil jo gerne give god pleje til alle patienterne, og det kan bare ikke lade sig gøre. Sådan siger Dorrit Lodahl, der til dagligt er sygeplejerske på mave-tarmkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Herning. Hun fortæller, at hun ofte må forlade patienter, før hun er tilfreds med den pleje, hun har givet, fordi arbejdsmængden er for stor, og tidspresset er for højt. Det er velkendt, at der er travlt på hospitaler i Danmark, men mange steder har arbejdspresset udviklet sig til en decideret sundhedsrisiko for personalet. I 2014 har Arbejdstilsynet indtil videre uddelt 172 påbud om psykisk arbejdsmiljø til de 114 danske hospitaler, som tilsynet har besøgt. Det er en voldsom stigning i forhold til sidste år, hvor tilsynet uddelte 73 tilsvarende påbud til 108 hospitaler. Arbejdstilsynet har i år haft fokus på det psykiske arbejdsmiljø blandt sygeplejersker, og det kan være derfor, at det fulde omfang af problemerne først nu kommer frem i lyset. 2

2 Ser man nærmere på årsagerne til Arbejdstilsynets påbud, står det klart, at den mest udbredte sundhedsrisiko på danske hospitaler er en overbelastende arbejdsmængde og et uholdbart tidspres. Således handler 40 procent af påbuddene om krav til forbedring af netop det aspekt. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og specielt arbejdsmængde og tidspres, resulterer i stress og sygemeldinger for mange sygeplejersker. Det forringer kvaliteten i behandlingen af patienter og øger antallet af fejl, som ansatte på hospitalerne begår. Arbejdspres kan skyldes flere forhold. I nogle tilfælde er der simpelthen for få ansatte til at tage sig af for mange patienter. Mindst lige så problematisk er det dog, at sygeplejerskerne bliver stressede og syge, hvis der ikke er fælles forståelse om, hvordan de skal arbejde og prioritere i en presset situation. Sygeplejersker har således et markant højere sygefravær end resten af Danmark. Det kan sætte gang i en ond spiral, hvor stress fører til sygemeldinger, der igen fører til underbemanding antallet af risici, som Arbejdstilsynet har fundet. Det er voldsomt mange påbud på et område, som burde være i orden, siger Dorte Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Thomas Clausen er seniorforsker i psykisk arbejdsmiljø hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han fortæller, at der er mange faktorer der spiller ind, når et arbejdspres udvikler sig til at blive sundhedsskadeligt: Det er ikke farligt i sig selv at have travlt. Men hvis man føler, at man bliver presset så meget, at man ikke kan udføre sine arbejdsopgaver i en kvalitet man synes er i orden, så kan det blive et psykisk arbejdsmiljøproblem, siger han Når sygeplejersker bliver patienter Umiddelbart kan det lyde naturligt, at der er et højt arbejdspres på hospitaler rundt omkring i landet. Men der er grund til at tage Arbejdstilsynets påbud alvorligt. Påbud gives nemlig kun i tilfælde, hvor tilsynet vurderer, at arbejdspresset medfører en sundhedsmæssig risiko for de ansatte. Når vi afgiver et påbud, så er det fordi, vi vurderer, at der er et sundhedsmæssigt problem, eller at der er en risiko for det. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at ansatte ikke bliver syge af at gå på arbejde, siger Thomas Nygaard Christensen, der er tilsynschef hos Arbejdstilsynet. Sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd, er bekymrede over Aarhus Universitetshospital i Skejby. Ifølge en rapport fra 2012 er arbejdspresset størst på medicinske afdelinger, psykiatriske afdelinger og skadestuer. Foto: Anika Thorø En ond spiral De fleste har prøvet at have en større arbejdsmængde end normalt, fordi en kollega er blevet syg, eller fordi der bare er en travl dag på kontoret. Men for sygeplejersker kan det være specielt svært, når de føler, at arbejdspresset går ud over plejen til patienter. Man står som medarbejder i en vanskelig situation, hvis man ikke kan yde den omsorg og pleje, som man synes, man bør yde. Når man arbejder med mennesker, er der kontant afregning, fordi man kan se, at den person man går fra bliver ked af det, er 3

3 frustreret eller føler sig dårligt behandlet, siger seniorforsker Thomas Følelsen af ikke at kunne opfylde patienternes plejebehov kan mærkes af sygeplejerskerne. I en undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd i 2013 svarede en ud af fem sygeplejersker således, at de enten helt eller delvist overvejede at forlade deres job, fordi de ikke kunne stå inde for kvaliteten af plejen til patienterne. Morten W. Andersen er arbejdsmiljøchef på Rigshospitalet. Han hjælper klinikkerne med at udbedre de problemer, som Arbejdstilsynet konstaterer. På Rigshospitalet har man erfaret, at en udbredt årsag til dårligt psykisk arbejdsmiljø er manglende fælles forståelse af, hvordan arbejdsopgaverne skal prioriteres i en presset situation: Hvis der opstår en situation, hvor nogle ansatte er fraværende, så bliver man nødt til at prioritere sine arbejdsopgaver, og det kan være svært. Derfor skal de ansatte medvirke til at skabe nogle rammer for, hvordan man prioriterer i en given situation. Og de skal vide, at det er helt i orden at prioritere. Det stresser folk, når de oplever, at der er for mange opgaver i forhold til, hvad der er muligt at nå, siger han. Arbejdsmiljøforsker Thomas Clausen fortæller, at de følelsesmæssigt krævende omgivelser kombineret med manglen på klare arbejdsgange i værste fald kan resultere i, at sygeplejersker bliver psykisk nedslidte og må melde sig syge. Hvis man har stort tidspres og stor arbejdsmængde, og man samtidig oplever at arbejdet er følelsesmæssigt krævende, så kan det medføre stress eller depression. Det betyder, at man brænder ud, og at man mister energien og glæden i arbejdet. Vi kan se på vores forskning, at folk der arbejder under et dårligt psykisk arbejdsmiljø også har mere sygefravær på grund af depression og lignende, siger Thomas Tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at sygeplejersker ansat i kommuner og regioner i gennemsnit var syge 11,2 arbejdsdage i Gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet lå samme år på 8,1 arbejdsdage. Hvis sygefraværet blandt sygeplejerskerne kunne reduceres til det samme antal sygedage som landsgennemsnittet, ville de samlet set være på arbejde dage mere om året. På den måde fuldføres en ond spiral. Når der er underbemanding i en afdeling, må sygeplejerskerne nedprioritere patienternes pleje. Hvis ikke det er fuldstændig klart, hvad sygeplejerskerne specifikt skal prioritere, vil arbejdspresset tære på sygeplejerskernes psyke. Det kan i værste fald medføre, at de selv må melde sig syge, hvilket fører til yderligere underbemanding. Store konsekvenser for patienterne Det høje arbejdspres på danske hospitaler har ikke kun skadelige følger for sygeplejerskerne. Det er også problematisk for patienterne. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en rapport, som undersøgte effekten af arbejdspres og stress på danske hospitaler. Rapporten fastslog, at der er en sammenhæng mellem arbejdspres og en lang række skadelige forhold som patientdødelighed, komplikationer hos patienter, utilsigtede hændelser og fejl. Rapporten konkluderede samtidig, at der også findes en omvendt sammenhæng. Det vil sige, at hvis man forbedrer det psykiske arbejdsmiljø, sænker man også risikoen for utilsigtede hændelser eller fejl. Når der sker en såkaldt utilsigtet hændelse på et dansk hospital, sender personalet en meddelelse til Patientombuddet, som udgiver 4

4 rapporter, der kan hjælpe sundhedsvæsenet med at forbedre sikkerheden. Martin E. Bommersholdt er oversygeplejerske i Patientombuddet og er ansvarlig for flere af rapporterne om utilsigtede hændelser. Han genkender sammenhængen, som Sundhedsstyrelsen fandt i 2009: Rigshospitalet er et af de mange danske hospitaler, som lige nu udbedrer et påbud om arbejdspres fra Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøchef Morten W. Andersen mener, at en del af løsningen på problemet skal findes gennem fælles forståelse af prioriteringer og arbejdsgange: Vi ved, at arbejdsmiljø har indflydelse på omfanget af utilsigtede hændelser. Travlhed og stress er fejlfremmende. Man bliver distraheret lettere, og så kan der ske en fejl, siger Martin E. Bommersholdt. Sygeplejerskerne på danske hospitaler kan også selv mærke, at arbejdspresset øger antallet af fejl. I en undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd i 2013 var 43 procent af sygeplejerskerne helt eller delvist enige i, at deres arbejdsdag var så travl, at det gik ud over patienternes sikkerhed. Dorrit Lodahl har selv oplevet at komme til at administrere den forkerte medicin til en patient. Heldigvis gjorde fejlen ikke nogen skade, men Dorrit Lodahl fortæller, at hun alligevel blev påvirket af episoden: Ledere og medarbejdere skal i fællesskab skabe klarhed om, hvad det er for nogle prioriteringer, de ansatte skal lave i specifikke situationer samt ikke mindst have indsigt i, hvordan de hver især bidrager i arbejdsgangene, siger han. Hos Dansk Sygeplejeråd anerkender man, at dele af problemet skal løses lokalt på hospitalerne gennem bedre støtte og klare retningslinjer. Men fagforeningen mener også, at problemet kræver politisk ageren: Lige præcis denne problemstilling handler om sammenhængen mellem ressourcer og opgaver. Det kræver økonomi, så man kan ansætte flere mennesker, og det kræver politisk vilje til at få problemet løst, siger næstformand Dorte Steenberg Det var rigtig, rigtig træls da jeg stod i det. Alt andet gik i stå, og så skulle jeg bare have styr på fejlen, siger Dorrit Lodahl. Klare arbejdsgange skal redde arbejdsmiljøet For at lette arbejdspresset og forbedre det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler, skal man ifølge Thomas Clausen sørge for, at rammerne omkring arbejdet fungerer: Man kan gøre meget ved at sørge for det sociale i arbejdet. Det kan eksempelvis være, at de ansatte har indflydelse på, hvordan de løser arbejdsopgaver, at der er et godt samarbejde mellem kollegerne, og at ledelsen bakker op om de ansatte i pressede situationer, siger Thomas Sundhedsordfører fra Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen, forsikrer at hospitalernes mange problemer med det psykiske arbejdsmiljø tages alvorligt: Det er altid alvorligt, når Arbejdstilsynet giver påbud eller påtale til arbejdspladser. Fokusering på et godt arbejdsmiljø, hvor folk ikke bliver syge, uanset om det er fysisk eller psykisk, det er absolut i højsædet, siger Flemming Møller Mortensen. Sundhedsordføreren mener, at løsningen skal findes ved at forbedre hospitalsledelsernes muligheder: Man skal give ledelserne redskaber til at gøre tingene, som de mener, det skal gøres. De skal have dygtig uddannede ledere og kunne håndtere personalesituationer, de skal være 5

5 nærværende og de skal være fagligt funderede, siger Flemming Møller Mortensen. Danske Regioner har ikke ønsket at komme med en kommentar til Arbejdstilsynets påbud. Støtten er vigtig Dorrit Lodahl er ikke i tvivl om, at hun elsker sit job, selvom det er hårdt. Heldigvis kan man støtte sig til kollegerne, både inden og uden for arbejdstiden: Hvis man kommer hjem og bliver i tvivl, om en patient nåede at komme på toilettet eller ej, kan man heldigvis ringe og spørge, om en kollega lige vil tjekke efter. Og så kan man sove roligt om natten. 6