4. Vejledning til yderligere kriterier for klinisk biomekanik (kiropraktor) (behandles af Rådet primo 2011) (bilag 4.1)

Transkript

1 Dagsorden Til: Akkrediteringsrådet Deltagere fra ACE Denmark: Jette Frederiksen, Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergaard Andersen (pkt. 4 til 8), Lars Pedersen (pkt. 4 til 8) Rikke Warming, Malene Hyldekrog og Trine Jensen. Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen (pkt. 9), Hanne Elsnab (pkt. 9) Dagsorden til Akkrediteringsrådets møde 2/ marts 2010 Tid: 5. marts kl Sted: Studiestræde 5 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde 1/2010 (bilag 2.1) 3. Meddelelser fra formand og direktør (bilag 3.1) 4. Vejledning til yderligere kriterier for klinisk biomekanik (kiropraktor) (behandles af Rådet primo 2011) (bilag 4.1) 5. Orientering om revision af vejledning på basis af ny bekendtgørelse, herunder orientering om behandling af høringssvar (høringssvar på Rådets intranet på (vejledningerne lægges på Rådets intranet mandag 1. marts) 6. ENQA proces tidsplan for selvevaluering (bilag 6.1) 7. Akkreditering af nye VTU uddannelser (bilag på Rådets intranet samt bilag 7.1, 7.2 og 7.3) 26. februar 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 8. Akkreditering af eksisterende VTU uddannelser (bilag på Rådets intranet) 9. Besøg af Kulturministeriets rektorer (KUR) (kl ) (bilag 9.1) 10. Kommende møder (bilag 10.1) 11. Evt.

2 Bilag 2.1 Referat af møde 1/2010

3 Referat Deltagere: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Berit Eika, Conni Simonsen, Ivan Sørensen, Karin Röding, Kresten Bang Heinfelt Deltagere fra ACE Denmark: Jette Frederiksen (punkt 1 6), Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergaard Andersen (punkt 4 6), Nete Lerdahl Søgaard (punkt 4), Thomas Lange (punkt 4), Dorthe Stadsgaard (punkt 4), Trine Jensen, Malene Hyldekrog Deltagere fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Tue Vinther-Jørgensen (punkt 5 9), Christian Moldt (punkt 5 9), Inge Enroth (punkt 8 9), Christel Sølvhjelm (punkt 8 9) 5. februar 2010 Afbud: Steen Pade, Asger Lundorff Jensen Referat af Akkrediteringsrådets møde 1/ januar 2010 Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet og især til Berit Eika (BE) som nyt rådsmedlem. ad 1. Godkendelse af dagsorden Punkt 7 udgår, da de uddannelser, der skulle have været behandlet under det punkt, er blevet trukket tilbage af ansøger. Dagsordnen blev herefter godkendt. ad 2. Godkendelse af referat fra møde 9/2009 Referatet blev godkendt. ad 3. Meddelelser fra formand og direktør SBR meddelte, at Akkrediteringsrådet (Rådet) og ACE Denmark (ACE) har indsendt fælles høringssvar på evalueringen af universitetsloven. I høringssvaret angives enighed med rapporten i, at man bør gå mod en højtillidsstrategi med høj grad af decentralisering, men at implementeringen af dette bør foregå planlagt og trinvis. Rådet/ACE indikerer ligeledes, at dokumentationsmængden vil blive mindre med den nye bekendtgørelse med færre kriterier og deraf følgende ny vejledning. I evalueringen er skrevet, at Rådet/ACE virker til at have mere fokus på nye uddannelser, til hvilket der er svaret, at der er overvægt på akkreditering af eksisterende uddannelser. SBR tilføjede, at Rådet/ACE følger processen videre og har møder med universiteter og ministerium for fortsat at arbejde med fx dokumentationsmængde. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 SBR meddelte desuden, at der er afholdt møde med EVA om ENQA-proces og optagelse i EQAR, da det er vigtigt, at beskrivelserne af det danske uddannelsessystem og akkrediteringssystem koordineres. SBR meddelte også, at der er planlagt møde med UVM om akkreditering af politiuddannelsen og HD 1.del.

4 Jette Frederiksen (JEF) meddelte, at der er en stram tidsplan for udarbejdelse af vejledning til ny bekendtgørelse, da vejledningen gerne skal være klar 1. marts. Uddannelser beskrevet efter ny vejledning vil komme fra universiteterne i sommeren Ivan Sørensen (IS), Kresten Bang Heinfelt (KBH) og Asger Lundorff Jensen (ALJ) er blevet bedt at være med i udarbejdelsen som sparringspartnere. Der har været afholdt et konstruktivt møde med universiteterne, som har en klar forventning om, at vejledningen vil afspejle den forventede mindre dokumentationsbyrde. Rådet vil få tilsendt en version til høring med 1 dags tilbagemeldingsfrist. JEF sender tidsplan for udarbejdelse af vejledningen til Rådet. JEF meddelte, at hun er blevet orienteret om, at VTU ønsker at diskutere muligheden for en særlig ansøgningsfrist for Erasmus Mundus uddannelser, da indgåelsen af internationale kontakter kan gøre det svært for disse uddannelser at indsende materiale allerede 1. juni. JEF meddelte endeligt, at der i ACE er lavet to brugerundersøgelser, som vil blive præsenteret ved et kommende rådsmøde. Den ene undersøgelse omhandler universiteternes oplevelser af vores service og den anden omhandler Rådets evaluering af Rådssekretariatet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 SBR meddelte, at der har været indsendt anmodning om udbetaling om ekstra honorar til Rådet som følge af øget belastning i starten af 2009 pga. væsentlig større mængde akkrediteringsrapporter fra UVM end ventet. Ministeriet har delvist opfyldt denne anmodning. Sami Stephan Boutaiba (SSB) orienterede om, at der er ændret indstilling på taksten på en ny uddannelse efter Rådets behandling af sagen og efterfølgende af høring af universitetet. SBR har godkendt indstillingen på Rådets vegne inden afsendelse. Endelig underskrev KBH og BE Akkrediteringsrådets forretningsorden. ad 4. Akkreditering af ny VTU uddannelse JEF orienterede indledningsvist om, at ACE dagen forinden har modtaget ny information vedr. den ansøgte uddannelse, som ACE endnu ikke har haft mulighed for at vurdere betydningen af. SBR indstillede på baggrund af nylig tilgået information at udsætte behandlingen af ny kandidatuddannelse i medicin fra Aalborg Universitet. SBR ønsker, at panelet sammen med ACE ser på disse breve med henblik på at sikre, at Rådets beslutningsgrundlag er tilstrækkelig oplyst. Rådet besluttede at følge formandens indstilling. Det blev besluttet, at uddannelsen behandles på førstkommende møde Rådet drøftede derefter en række principielle spørgsmål vedrørende ansøgninger om uddannelser, som bør afklares. Rådet bad ACE om at se på, hvordan følgende principielle spørgsmål/punkter i videst mulige omfang kan indgå i vurderingsgrundlaget for Rådet i fremtidige rapporter: - ambitionsniveauet i planer for uddannelsen - modsatrettede holdninger hos sagens interessenter bør sammenfattes til en basis for vurderingen

5 - dokumentation i tilfælde, hvor andre institutioners opbakning er en væsentlig forudsætning for uddannelsen - sager, hvor løfter for fremtiden er en overvejende del af vurderingsgrundlaget - mere tydelig indikation af ekspertvurderinger - grænser for de forskellige typer af vurderinger faglige, politiske og økonomiske eventuelt også den eventuelle konsekvens af politiske og økonomiske beslutninger - vurderinger, som er under forudsætning af ACE blev bedt om at udfærdige et notat, der behandler de nævnte principper og deres udmøntning på konkrete sager. ad 5. Første udkast til emnegrupper og periodehjul for rådets metaakkreditering drøftes SSB fremlagde kort notatet og betonede, at der i udvalgsarbejdet har været fokus på at identificere de helt nødvendige emner for at sikre bedst udnyttelse af arbejdsindsats hos både Rådet og operatørerne. De to første emner, der er angivet, er i øvrigt punkter fra UVMs akkrediteringsbekendtgørelse og må alle anses som en vigtig del af fundamentet for tillid til operatøren. Arbejdsformen, der lægges op til, er en grundmodel, som selvfølgelig kan afviges på områder, hvor der fx allerede er en del materiale og beslutninger om emnet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 SSB kommenterede i øvrigt, at den løbende systematiske justering af kvalitetsstandarden ikke er en del af metaakkrediteringen, men beror på konkrete drøftelser med operatørerne. Efter spørgsmål fra Rådet om tidsplanerne svarede SSB, at det er forventningen, at der med afsæt i den justerede form for behandling og forberedelse af enkeltuddannelser, vil kunne være udvalgsarbejde i umiddelbar forlængelse af de dermed kortere rådsmøder. Det forventes også, at der skal skabes plads til drøftelser af kvalitetsstandarder. SBR og SSB vil sammen se på logistik og timing af metaakkrediteringsprocessen. SBR tilføjede til emnet, at det kunne være spændende, om Rådet kunne lave en kortfattet beretning hvert andet år og heri behandle aktiviteter og metaakkreditering over de forløbne to år samt evt. planer for den kommende toårige periode. ad 6. EVA præsentation af notater om 1) proces for justering af kvalitetsstandard og 2) principper for EVA s sagsbehandlingsprocedurer ad 1) proces for justering af kvalitetsstandard Steffen Westergaard Andersen (STWA) meddelte, at ACE principielt er enige i de principper, EVA fremlægger i notatet. Med reference til EVAs notat om justering af minimumsstandarder erklærede Christian Thune (CT) sig enig med EVA i, at det af hensyn til ikke at fastlåse ak-

6 krediteringssystemet er vigtigt at fastslå, at tidligere vurderinger ikke kan være afgørende for fremtidige vurderinger og spurgte ligeledes EVA, om UVM har overvejet begrænsninger i dokumentationsmængden. Tue Vinther-Jørgensen (TVJ) kunne fortælle, at UVM har tilkendegivet, at de gerne vil indgå i drøftelser om revision af bekendtgørelse og kriterier. SBR konkluderede, at Rådet bakker op om notatet og dets forslag til fremtidig justering af minimumsstandarder for nye uddannelser og udbud på UVM området. 2) principper for EVA s sagsbehandlingsprocedurer TVJ fortalte, at notatet primært er skrevet på baggrund af EVAs praksis for nye uddannelser på UVM området, hvor EVA har størst erfaring. SBR kunne fra notatet konkludere, at forvaltningslovens generelle bestemmelser medfører, at ny information sendt i sidste øjeblik skal tages med i behandlingen af sagen. CT tilføjede, at de i notatet skitserede problemstillinger viser, at både Rådets og operatørens arbejde bliver mere kompliceret. SSB tilføjede, at det er væsentligt for Rådet at modtage et samlet beslutningsgrundlag, idet det er svært for Rådet at håndtere, at der fx lægges informationer ved siden af, som ikke er indarbejdet i rapporten. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 JEF tilføjede, at ACE vil se på, om situationen er lignende på VTU området. Christian Moldt (CMO) gav udtryk for, at EVA er forpligtet til at informere institutionerne om, at de har ret til at indsende supplerende dokumentation efter tidsfristerne, men at dette fx kan gøres ved at informere om, at for sent indsendt information vil kunne forsinke sagsbehandlingen. IS var enig i, at man kunne arbejde i retning af, at der i loven bliver hjemmel til at fastsætte tidsfrister, hvorefter materiale ikke kan tages i betragtning. SBR svarede hertil, at akkrediteringsloven skal evalueres efter 5 år, og at det må forventes, at det lovforberedende arbejde går i gang i BE spurgte, hvem der kan indsende supplerende materiale, hvortil CMO svarede, at det er EVA s praksis, at det alene er ansøger, som indsender supplerende materiale til ansøgningen. SBR konkluderede, at der var enighed om at tage notatets analyser, konklusioner og anbefalinger til efterretning. Rådet ser også gerne et bud fra ACE på, om situationen er den samme på VTU området. Desuden må det være op til operatøren at få konsekvenserne af sen indsendelse af materiale til at fungere i beslutningssituationen. Endelig konkluderede SBR, at Rådet må forsøge at samle ideer til lovrevisionen sammen.

7 ad 7. Akkreditering af ny UVM uddannelse med to udbud (tre akkrediteringsenheder) Punkt 7 udgik, da de uddannelser, der skulle have været behandlet under det punkt, er blevet trukket tilbage af ansøger. CMO kunne fortælle, at ansøger forventes at søge i næste runde. ad 8. Akkreditering af eksisterende UVM udbud (udbud af sygeplejerskeuddannelserne) 19 akkrediteringsenheder (19 rapporter) SBR indledte med ros til rapporterne og arbejdet bag. Herefter gav Inge Enroth (IE) en indledning til akkrediteringerne og de generelle bagvedliggende principper med inddragelse af de spørgsmål, rådsmedlemmerne havde stillet på forhånd. IE startede med at understrege, at Rådet træffer beslutning på basis af et udbud af en uddannelse og den praksis, et givet udbud har. Vurderinger i kriterierne 7 og 16 er foretaget med udgangspunkt i de nye studieordninger og disses modulbeskrivelser. Alle erhvervsakademiuddannelser fik nye uddannelsesbekendtgørelser og studieordninger i sommeren Alle professionsbacheloruddannelser får nye uddannelsesbekendtgørelser og studieordninger i takt med, at de skal akkrediteres. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Til dette kommenterede IS, at det som rådsmedlem ikke er optimalt, at vurderingen sker på baggrund af nye studieordninger, da Rådet akkrediterer den praktiske gennemførsel af en uddannelse, hvor det må anses for vigtigt, at uddannelsen har haft flere gennemløb. Informationen om, at situationen også bliver sådan fremover, virkede ifølge IS problematisk. IS mente ikke, dette vilkår var hensigtsmæssigt. IE fortalte derefter, at der til besøgene var inviteret 4 studerende (4. semester) fra den nye studieordning og 6 studerende fra de gamle studieordninger, og at det blev tilstræbt, at det var klart i rapporten, hvilke studerende, der udtalte sig. Den skriftlige dokumentation har været udgangspunktet for rapporterne, men besøgene har haft stor vægt i vurderingen af, om dokumentationen beskriver praksis. Hvis forhold fra et besøg skulle have afgørende vægt i vurderingen af et kriterium, har der skullet være et klart og gennemgående mønster i udtalelserne. Der har været eksempler på, at oplevelserne på besøgene har ændret på vurderinger. Høringssvar fra institutionerne har i nogle tilfælde betvivlet indtryk fra besøg, men der har ikke været tilfælde, hvor høringssvaret om besøgene har haft indflydelse på rapporterne. EVA vil forsøge sig med at optage besøgene på bånd næste gang. Om sikring af tværgående konsistens har EVA orienteret panelerne om, at sikring af konsistens er et vigtigt vilkår for kriterievurderinger og rapporterne. Uddannelserne er vurderet af rullende paneler på en måde, så de har haft skiftende sammensætning med overlap fra panel til panel. Dermed har eksperterne været tvunget til at videndele og argumentere for deres holdninger. EVAs vurdering har været, at det har fungeret godt. KR stillede sig tvivlende over for, om de rullende paneler giver den nødvendige faglighed og sammenhæng i vurderinger på tværs af rapporter.

8 Internt har EVA sikret konsistens ved projektgruppe på 5 konsulenter, der har arbejdet i teams à to konsulenter, samt ved løbende drøftelser og tværgående kvalitetssikring af alle rapporter ved to projektledere. IE meddelte, at høringssvarene har givet anledning til ændring af ét kriterium, men ikke til ændring af samlet indstilling. Fremover vil ændringer som følge af høringssvar fremgå af procesnotatet. Retningslinjerne for den samlede indstilling har været: Positiv akkreditering: ingen ikke-opfyldte kriterier og max 3 delvist opfyldte kriterier Betinget akkreditering: kriterierne er samlet set ikke opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for op til 12 måneder. Afslag: vil kun ske i tilfælde, hvor eksperterne vurderer, at det er helt uforsvarligt at lade de studerende fortsætte et år eller at eksperterne vurderer, det er helt umuligt at rette op på forholdene inden for et år. KR spurgte, om alle kriterier har haft lige vægt, hvilket IE bekræftede. EVA har endnu ikke erfaring nok med eksisterende uddannelser til at kunne vide, hvilke kriterier, der evt. bør have mere vægt end andre. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6 KR spurgte til forskellen på ikke og delvist opfyldt, hvortil TVJ svarede, at det er baseret på eksperternes vurdering suppleret med EVA s sikring af tværgående konsistens i vurderingerne. TVJ tilføjede, at konsekvensen er forskellig, idet et ikke opfyldt kriterium altid giver en betinget akkreditering. IE fortalte, at i de tilfælde, hvor to udbudssteder har ansøgt sammen som ét udbud, vil den samlede vurdering følge den laveste vurdering. KBH spurgte, om en betinget akkreditering betyder, at de to udbudssteder igen skal vurderes samlet, hvilket IE bekræftede. Om opfølgning på de betingede akkrediteringer, forventer EVA, at processen ville blive: Rådet træffer beslutning og angiver periode EVA følger op kort efter med brev til institutionerne og forventninger til processen Institutionerne arbejder på at opfylde delvist eller ikke opfyldte kriterier og skriver supplerende rapport til EVA EVA vil altid bruge ekspertpanel og vil tilstræbe at bruge det oprindelige panel Der laves for hver sag en vurdering af, om besøg er nødvendigt EVA vil bede om redegørelse for processen i arbejdet med opfyldelsen af kriterier Rapport går i høring på institutionen Rådets beslutning herefter kan kun være positiv eller afslag IS kommenterede, at perioden for den betingede akkreditering besluttes på baggrund af EVAs vurdering og at EVA derfor skal skrive i rapporten, hvis akkrediteringsperioden bør være kortere. IS spurgte endvidere, hvor meget EVA vil forklare for/vejlede institutionen, hvortil IE svarede, at der må findes en balance i hver enkelt sag.

9 IE kommenterede herefter enkelte kriterier, herunder brug af nøgletal: - det har vist sig fordelagtigt at arbejde med grænseværdier og nøgletal, da det letter dokumentationsbyrden for institutionerne og giver godt sammenligningsgrundlag. Udfordringen i brugen af nøgletal er at få de rigtige tal. Eksperterne inddrages i fastlæggelsen af grænserne. - Kriterium 2: en del udbud har her fået delvist opfyldt, da uformel dimittendkontakt ikke er vurderet som tilstrækkeligt. - Kriterierne 3, 4 og 5: da disse kriterier i stor grad baseres på en faglig helhedsvurdering, har det været svært at sætte mål for. Eksperterne har set på både de konkrete udviklingsprojekter og de kanaler, udbuddet bruger til at få ny viden om udviklingsprojekter. - Kriterium 6: vurderingsgrundlaget for kriterium 6 er nationalt gældende og der er derfor udviklet fælles tekst til alle rapporter i samarbejde med eksperterne. - Kriterium 12: kravet om internationalisering er først gældende for uddannelser, der starter efter 1. august 2009, og kriteriet er derfor ikke behandlet i denne runde, men vil være med fremover. Under akkrediteringerne blev der diskuteret minimumsstandard for klinikpladser, hvor Rådet var enige om, at efter en faglig vurdering skal klinikpladser og vejledere være til stede. Rådet var desuden enige om at markere dette i de relevante afgørelsesbreve. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 7/7 Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje ved Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg og Hjørring. (J.nr ) UC Nordjylland havde den 10. december 2009 fremsendt høringssvar til EVA i forbindelse med høringsudgaven af akkrediteringsrapport for udbud af sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg og Hjørring. I høringssvaret fremlagde UC Nordjylland en kritik af metode og proces i det af EVA tilrettelagte akkrediteringsforløb, herunder en kritik af manglende transparens i processen. EVA redegjorde over for Rådet på tilfredsstillende vis for alle centrale dele af processen. Overordnet set var den anvendte metode og praksis i overensstemmelse med internationalt anerkendte metoder. Rådet vurderede ikke, at der var et behov for yderligere opfølgning. Efter akkrediteringerne meddelte IE, at EVA planlægger at skrive en landsdækkende rapport med erfaringerne fra denne omgang, hvor fokus vil være på sygeplejerskeuddannelsen og de erfaringer, EVA har gjort sig om uddannelsernes styrker og udfordringer. Rapporten vil omhandle fokuspunkter fra akkrediteringerne og oplysninger om den gennemførte akkrediteringsrunde. SBR spurgte derefter til den generelle kommunikation til UVM og institutionerne efter denne runde akkrediteringer, hvor generelle udfordringer for udbuddene bliver mere tydelige, når alle behandles samtidig. SBR mente, at det er vigtigt at få kommunikeret ud, at der er visse, alvorlige kvalitetsbrister på sygeplejerskeuddannelser, hvilket Rådet støttede.

10 CT spurgte EVA, om de vil kunne gøre mere for, at akkrediteringsprocessen bliver klarere for de, der ser rapporterne på EVAs hjemmeside, så de fx ikke tror, at afgørelsen er truffet. TVJ bekræftede, at EVA gerne vil se på det, og IE fortalte at rapporterne var lagt på EVA s hjemmeside sammen med en tekst om at der er tale om indstillinger, som Rådet skal træffe afgørelse om. Rådet spurgte derefter til turnusplan for UVM uddannelser, som endnu ikke er drøftet med Rådet. Hertil kunne IE fortælle, at UVM har lavet plan for uddannelser, der skal akkrediteres i og UVM uddannelser på Bornholm indgår ikke i turnusplan, da der skal arbejdes med uddannelsesstrukturen for Bornholm. IS henviste til bekendtgørelsen, hvor der står: UVM offentliggør turnusplan fremsat i samarbejde mellem Undervisningsministeren og Akkrediteringsrådet. IS mener, at Rådet bør rette henvendelse til UVM for at diskutere turnusplan. Endvidere gav IS udtryk for, at Rådet bør have en dialog med UVM om, at der er udfordringer forbundet med at vurdere et udbud på basis af to uddannelsesbekendtgørelser. SBR anmodede EVA i samråd med IS om at se på, hvilke udfordringer der kan være i forhold til en flerårig turnusplan og gerne udarbejde kort notat om problematikken. KBH tilbød materiale fra tidligere hverv til emnet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 8/8 ad 9. EVA præsentation af akkreditering af KUM uddannelser Christel Sølvhjelm (CHS) præsenterede den kommende akkreditering af KUM uddannelser. Hovedpunkterne i oplægget var uddannelsesområdet, pilotprojektet og konceptet (processen, vejledningen og kriterierne). Uddannelsesområdet De i alt 13 uddannelsesinstitutioner har ca aktive studerende. Der er ca optagelsesansøgninger årligt med et optag på Der er 1. januar 2010 gennemført fusioner - Det Jyske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium er blevet til Det Jyske Musikkonservatorium. Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater er blevet til Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Endelig er Glas- og Keramikskolen fusioneret med Danmarks Designskole. Der er i december 2009 vedtaget en gradstypebeskrivelse af de kunstneriske bachelor-, master- og kandidatuddannelser som et tillæg til den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. Vurderingen af kriterium 3 vil tage udgangspunkt i disse beskrivelser. Dette gælder dog ikke for uddannelserne på Konservatorskolen og Biblioteksskolen, da de skal vurderes i forhold til gradstypebeskrivelserne for bachelor og kandidat på universiteterne. Derudover er scenekunstuddannelserne, filmskolens uddannelser og konservatoriernes solistuddannelser endnu ikke placeret i forhold til kvalifikationsrammen, hvilket dog er hensigten og en forudsætning for, at de kan gennemgå en akkrediteringsvurdering. Pilotprojektet Uddannelsesområdets særlige kendetegn giver en udfordring i at skulle formulere kriterier, fordi de skal rumme de meget forskelligartede uddannelser. Der blev

11 derfor gennemført et pilotprojekt, hvor Den Danske Filmskole og Danmarks Designskole deltog. Der var tilknyttet en referencegruppe, som bl.a. havde til opgave at komme med input til kriteriernes udformning, akkrediteringskonceptet og vejledning til institutionernes udformning af redegørelse. Pilotprojektet førte til en justering af kriterierne og gjorde det blandt andet klart, at det er vigtigt med en definition af, hvad dokumentation kan omfatte. Pilotprojektet understregede vigtigheden af besøget, og at dette inkluderer interview med aftagere og dimittender og en rundvisning, der blandt andet giver mulighed for at fremvise de studerendes projekter eller værker Konceptet processen Processen i akkrediteringen indeholder samme elementer som ved UVM uddannelser. Konceptet vejledningen Vejledningen skulle gerne sikre, at EVA modtager relevant dokumentation, på baggrund af hvilken uddannelsen kan vurderes af eksperterne og Rådet kan træffe afgørelse om akkreditering. EVA pointerer overfor institutionerne, at redegørelse og bilag er ligestillede. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 9/9 Der gives eksempler på relevante bilag for at give institutionerne en ide om nødvendige bilag det understreges dog, at eksemplerne på de relevante bilag hverken er minimumskrav eller en udtømmende liste. Konceptet - kriterierne De 13 kriterier er inddelt i 5 temaer: relevans og behov, indhold og tilrettelæggelse, videngrundlag, kvalitetsarbejde og resultat og målopfyldelse. I forhold til kriterium 9 om videngrundlaget er det vigtigt at være opmærksom på at KUM uddannelserne inddeles i 3 grupper efter hvilke elementer der indgår i deres videngrundlag: - forskningsbaseret - kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis, forskningsbaseret - viden fra faglig praksis, kunstnerisk og teoretisk baseret Ekspertpanelet vil typisk bestå af 4 medlemmer, som samlet set skal besidde følgende kompetencer: - fagspecifik viden/erfaring med de centrale fagområder og elementerne i videngrundlaget. Fagområdeekspert vil være international (nordisk) - uddannelsesmæssig/pædagogisk viden/erfaring med undervisning samt udvikling, organisering, gennemførelse og kvalitetssikring af uddannelser (de to ovenfor nævnte typer af eksperter skal have minimum samme uddannelsesniveau som den uddannelse, der akkrediteres) - viden/erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv, herunder viden om studieforhold og erfaring fra studienævn, studievejledning og/eller studenterorganisation (kan være studerende fra anden kunstnerisk videregående uddannelse eller anden relevant uddannelse, fx en VTU uddannelse, der ligner)

12 - viden/erfaring med de aktuelle forhold og centrale udviklingstendenser på det eller de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod CT kommenterede, at man kunne vælge at øge antallet af internationale eksperter til 2, da de faglige miljøer kan være meget små i Danmark. TVJ var enig i sidstnævnte, men pointerede, at det også er et omkostningsspørgsmål. SBR meddelte, at Kulturministeriets rektorer kommer på besøg ved næste rådsmøde for at informere om deres uddannelser og situation ad 10. Kommende møder SBR spurgte KR, BE, CT, om de ville deltage i udvalget til metaakkrediteringen af emnegruppe 1, hvilket de bekræftede. SSB vil sørge for at sætte processen i gang. ad 11. Evt. SBR takkede på vegne af Rådet og ACE CS for god indsats og godt samarbejde. CS stopper i Akkrediteringsrådet 1. april som følge af hendes nye job som rektor for Ingeniørhøjskolen i København. CS deltager ikke i flere rådsmøder. CS takkede for inspirerende samarbejde. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 10/10

13 Bilag 3.1 Rådets evaluering af Rådssekretariatet

14 Undersøgelse af sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet 2009 Antal besvarelser: Ikke tilfredsstillende: Mindre tilfredsstillende: Neutral: Tilfredsstillende: Meget tilfredsstillende: Gennemsnit Hvor tilfreds er du med den langsigtede planlægning af rådsmøderne? ,25 Hvor tilfreds er du med den praktiske afvikling af rådsmøderne? ,38 Hvor tilfreds er du med referaternes gengivelse af drøftelser og konklusioner på rådsmøderne? ,63 Hvor tilfreds er du med funktionaliteten af siderne på rådets intranet? ,13 Hvor tilfreds er du samlet set med rådssekretariatets betjening? ,38 Hvor tilfreds var du med den konkrete afvikling af rådets visionsseminar? ,71 Gennemsnit alle besvarelser 4,24

15 Bilag 4.1 Vejledning til yderligere kriterier for klinisk biomekanik

16 Marts 2010 Vejledning om yderligere kriterier til akkreditering af bachelor- og kandidatuddannelser i klinisk biomekanik

17 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Baggrund...3 Anvendelse af vejledningen...3 Kontakt...3 Krav til dokumentationsmaterialet...4 Krav til dokumentationsmaterialets indhold og tilhørende bilag...4 Indsendelse af ansøgning...4 Yderligere kriterier...5 Uddannelsens klinisk/praktiske del...5 Procedure for autorisationsgivende uddannelser...7 2

18 Indledning Denne vejledning er en tillægsvejledning til ACE Denmarks to vejledninger: Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Vejledningen indeholder de af Akkrediteringsrådet fastlagte yderligere kriterier for bachelor- og kandidatuddannelser i klinisk biomekanik samt kriteriernes udmøntning i målepunkter og angivelse af centrale forhold i forbindelse med vurderingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. De yderligere kriterier er fastsat og udmøntet på baggrund af ACE Denmarks dialog med Sundhedsstyrelsen. Dialogen har haft til formål at sikre, at uddannelserne lever op til de uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav for medicinuddannelser og sikre at uddannelsernes dimittender opnår de nødvendige kompetencer for at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende vis. Baggrund Ifølge Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (herefter akkrediteringsbekendtgørelsen) skal Akkrediteringsrådet fastsætte yderligere kriterier til brug ved akkreditering af uddannelser, der er lovregulerede og hvortil autorisation er påkrævet. Intentionen med de yderligere kriterier er at sikre, at uddannelserne lever op til de uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav, der stilles som betingelse for at opnå autorisation. Akkrediteringsbekendtgørelsen bestemmer endvidere, at Akkrediteringsrådet forud for fastsættelsen af de relevante yderligere krav skal drøfte den konkrete uddannelses indhold med den autorisationsudstedende myndighed. Akkrediteringsrådet har derfor drøftet uddannelsens indhold med Sundhedsstyrelsen. Akkreditering af en universitetsuddannelse, som fører til lovreguleret erhverv og hvortil autorisation er påkrævet baserer sig på en helhedsvurdering af uddannelsen på baggrund af akkrediteringsbekendtgørelsens kriterier samt de af Akkrediteringsrådet fastsatte yderligere kriterier. Anvendelse af vejledningen Vejledningens yderligere kriterier dækker både nye og eksisterende universitetsuddannelser i klinisk biomekanik. Der skelnes med en overskrift. I vejledningen skelnes der mellem redegørelse og dokumentation på følgende måde: Ved en redegørelse forstås en fremstilling, som kan indeholde beskrivelser, forklaringer eller vurderinger af et bestemt sagsforhold. Ved dokumentation forstås en struktureret samling kvalitative eller kvantitative data, som påviser et bestemt sagsforhold. Vejledningen indeholder i alt 1 yderligere kriterium: Uddannelsens klinisk/praktiske del Kontakt Såfremt der er spørgsmål til vejledningen, er universitetet meget velkommen til at tage kontakt til: Dorthe Stadsgaard, specialkonsulent, telefon , dst@acedenmark.dk Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand for Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør, ACE Denmark 3

19 Krav til dokumentationsmaterialet Krav til dokumentationsmaterialets indhold og tilhørende bilag Se ACE Denmarks to vejledninger: Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Materialets format Materialet bør ikke overstige 4 sider eksklusive bilag. Det skal tydeligt fremgå, hvornår materialet forholder sig til det konkrete yderligere kriterium og målepunkt. Der skal indsendes ét samlet dokumentationsmateriale for både bachelor- og kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik. Universitetet skal tydeligt identificere, hvornår forhold gør sig gældende: for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen kun for bacheloruddannelsen kun for kandidatuddannelsen Indsendelse af ansøgning Dokumentationsmaterialet modtages kun i elektronisk form via mail acedenmark@acedenmark.dk Følgende oplysninger skal tydeligt fremgå af materialets følg Universitetet navn. Uddannelsernes titel/betegnelse, niveau og hovedområde. Den enkelte inklusive filer må ikke overstige 25 MB. Institutionen bør tilstræbe at indsende dokumentationsmaterialet samlet i en , men kan fordele det på flere s. Hvis materialet fordeles over flere s skal det tydeligt fremgå af de fremsendte s. 4

20 Yderligere kriterier I det følgende angives de gældende yderligere kriterier for akkrediteringen af såvel nye som eksisterende bachelor- og kandidatuddannelser i klinisk biomekanik. Ligeledes angives den konkrete udmøntning af det enkelte yderligere kriterium i målepunkter. I de tilfælde hvor målepunktets formulering er forskellig for henholdsvis nye og eksisterende uddannelser er dette tydeligt angivet. I forbindelse med hvert yderligere kriterium angives også, hvilke forhold der særligt lægges vægt på i forbindelse med akkrediteringen af uddannelsen. De yderligere kriterier er formuleret som supplerende krav til de kriterier der er fastsat i Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Universitetet skal forholde sig til det yderligere kriterium, såfremt bachelor- og/eller kandidatuddannelsen indeholder en klinisk/praktisk del og forventes som minimum at indsende den redegørelse og dokumentation, der er anført som krav under kriteriet. Uddannelsens klinisk/praktiske del Yderligere kriterier A. Uddannelsens klinisk/praktiske del indgår på tilfredsstillende vis i institutionens system for kvalitetssikring. Målepunkt A.1 For nye bachelor- og kandidatuddannelser: Institutionen skal dokumentere, hvordan det vil blive sikret, at uddannelsens klinisk/praktiske del er en integreret del af uddannelsen, og at den klinisk/praktiske del er omfattet af institutionens kvalitetssikringssystem. Institutionen skal redegøre for, procedurer for, hvordan institutionen vil følge op på undervisningsevalueringer af klinisk/praktiske fagelementer, dialogen med de kliniske undervisere samt undervisningsmiljøvurderinger og lignende, hvordan den indhentede viden vil blive omsat i kvalitetsforbedringer på uddannelsens klinisk/ praktiske del. Institutionen skal herunder redegøre for, hvordan den vil indhente følgende vurderinger fra de studerende på uddannelsens klinisk/praktiske del: Vurderinger af opnået læringsudbytte Vurderinger af sammenhængen i uddannelsen Vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer. Endelig skal institutionen vise, hvordan resultater af studenterevalueringer vil blive inddraget i sikringen af kvaliteten af den klinisk/praktiske del af uddannelsen. For eksisterende bachelor- og kandidatuddannelser: Institutionen skal dokumentere, hvordan det sikres, at uddannelsens klinisk/praktisk del er en integreret del af uddannelsen, og at den klinisk/praktiske del er omfattet af institutionens kvalitetssikringssystem. 5

21 Institutionen skal redegøre for, procedurer for, hvordan institutionen følger op på undervisningsevalueringer af klinisk/ praktiske fagelementer, dialogen med de kliniske undervisere samt undervisningsmiljøvurderinger, hvordan den indhentede viden omsættes i kvalitetsforbedringer på uddannelsens klinisk/ praktiske del. Institutionen skal herunder redegøre for, hvordan den indhenter følgende vurderinger fra de studerende på uddannelsens klinisk/praktiske del: Vurderinger af opnået læringsudbytte Vurderinger af sammenhængen i uddannelsen Vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer. Endelig skal institutionen vise, hvordan resultater af studenterevalueringer indgår i sikringen af kvaliteten af den klinisk/praktiske del af uddannelsen. Præcisering Med uddannelsens klinisk/praktiske del forstås den del af uddannelsen, som ikke foregår på universitetet. Med relevante dimensioner forstås bl.a. forskningsbasering, undervisnings- og vejledningskompetence og fysiske rammer. Centralt for vurderingen Der lægges i vurderingen vægt på, at institutionens kvalitetssikringssystem omfatter uddannelsens klinisk/praktiske del at institutionen indhenter studenterevalueringer til brug for en sikring af undervisningen og uddannelsens kvalitet for så vidt angår uddannelsens klinisk/praktiske del at undervisningen i den klinisk/praktiske del er forskningsbaseret at underviserne i klinikken har faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer til på kvalificeret vis at sikre realiseringen af uddannelsens kompetenceprofil 6

22 Procedure for autorisationsgivende uddannelser Akkrediteringsrådet har den 22. juni 2009 vedtaget en procedure, der er gældende for lovregulerede autorisationsgivende uddannelser. Proceduren gælder for akkreditering og godkendelse af både nye og eksisterende uddannelser. 1. Universitet bedes varsle ACE Denmark i god tid om, at Universitet ønsker at søge om en ny autorisationsgivende uddannelse. For eksisterende uddannelser i turnus, se punkt Inden ansøgningen sendes ind til ACE Denmark bedes Universitetet tage initiativ til at drøfte deres studieordning (eller udkast hertil) med den relevante autorisationsgivende myndighed. Det er Universitets ansvar at drøfte studieordningen (eller udkast hertil) med den autorisationsgivende myndighed. Drøftelsen skal alene omhandle, hvorvidt uddannelsen, som gennemført i overensstemmelse med den pågældende studieordning, medfører erhvervelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der kan anerkendes af autorisationsmyndigheden (eller sagt med andre ord: vil en dimittend med de erhvervede kompetencer kunne opnå autorisation). 3. Drøftelsen skal resultere i en udtalelse fra den autorisationsudstedende myndighed, som skal vedlægges ansøgningen. 4. ACE Denmark drøfter på et generelt plan uddannelsen med den autorisationsudstedende myndighed med henblik på, at Akkrediteringsrådet kan fastsætte yderligere kriterier, der sikrer, at uddannelsen lever op til de uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav på området. 5. Det er således vigtigt at holde sig for øje, at de yderligere kriterier skal sikre, at den pågældende uddannelses opfyldelse af kravene til kvalitet og relevans fører til erhvervelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der kan anerkendes af autorisationsmyndigheden samt evt. andre relevante forhold f.eks. vedr. universitetets ressourcer og særlige forhold omkring dimensionering. 6. ACE Denmark og den autorisationsgivende myndighed arbejder med fastsættelsen af de yderligere kriterier samt udmøntningen af disse i måle- og dokumentationspunkter. Så snart disse ligger klar i en vejledning, gives Universitet mulighed for at dokumentere disse. 7. Universitet indsender dokumentationsrapport, hvori redegøres for vanlige kriterier, de yderligere kriterier samt hvorledes uddannelsen lever op til uddannelsesreglerne. 8. Herefter behandles ansøgningen af et nedsat akkrediteringspanel, der foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsen (både de ordinære samt de yderligere fastsatte kriterier). Vurderingen foretages på baggrund af dokumentationsrapporten, og ACE Denmark udarbejder en akkrediteringsrapport. Efter den almindelige høring af ansøgeruniversitetet træffer Akkrediteringsrådet afgørelse om akkreditering af uddannelsen. 7

23 Bilag 6.1 ENQA tidsplan for selvevaluering

24 25. februar 2010 Tids- og procesplan for færdiggørelse af selvevaluering Uge Proces Uge 10 Torsdag d. 11. marts: Udkast til selvevaluering sendes til Rådets arbejdsgruppe Uge 11 Tirsdag d. 16. marts: Rådsmedlemmerne giver feedback. Feedback indarbejdes Torsdag den 18. marts: Revideret udkast sendes til Rådets arbejdsgruppe Uge 12 Mandag den 22. marts: Rådets arbejdsgruppe giver feedback i form af meget konkrete forslag og evt. kommentarer. Feedback indarbejdes Uge 13 Rapporten oversættes Uge 14 Torsdag den 8. april: Rådets arbejdsgruppe modtager den oversatte selvevalueringsrapport Uge 15 Mandag den 12. april. Kommentarer opsamles fra Rådets arbejdsgruppe Kommentarer indarbejdes Fredag den 16. april: Selvevaluering sendes til ENQA

25 Bilag 7.1 Referat af møde om Berit Eikas habilitet/inhabilitet i forhold til Aalborg Universitets ansøgning om kandidatuddannelse i medicin

26 Referat Deltagere: Rådsmedlem Berit Eika (herefter BE) Direktør Jette Frederiksen Rådssekretariatsleder Sami Boutaiba, Specialkonsulent Nete Lerdahl Søgaard Juridisk fuldmægtig Luu Ha, referent Referat af møde om afdækning af eventuel inhabilitet med Berit Eika hos ACE Denmark 5. februar februar Orientering om den fremadrettede proces, ved Jette 2. Gennemgang af principper bag inhabilitet, ved Luu 3. Afdækning af eventuel inhabilitet Referat ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Ad1: Orientering om den fremadrettede proces Jette orienterede om den fremadrettede proces forud for rådets afgørelse om BEs habilitet/inhabilitet, som var følgende: 1) På baggrund af mødet vil der blive skrevet et referat og en indstilling til rådet. 2) Referatet vil blive sendt til BE til evt. bemærkninger. 3) ACE Denmark udarbejder en indstilling, der forelægges Kammeradvokaten til gennemlæsning. 4) Med inddragelse af evt. bemærkninger fra Kammeradvokaten udarbejdes den endelige indstilling til Rådet 5) Indstillingen sendes til såvel rådet og BE. 6) Rådet foretager på baggrund af indstillingen en foreløbig vurdering om habilitet/inhabilitet 7) BE får mulighed for at fremkomme med evt. bemærkninger 8) Rådet træffer afgørelse om habilitet/inhabilitet Sagsbehandler Luu Ha Telefon Telefax E-post luha@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr. Side 1/2 Ad2: Gennemgang af principper bag inhabilitet Luu gennemgik principperne bag inhabilitet og uddybede nærmere forvaltningslovens bestemmelser, navnlig forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1 og 5. BE havde ingen bemærkninger til gennemgangen.

27 Ad3: Afdækning af eventuel inhabilitet BE havde inden mødet per mail modtaget følgende tre forhold som ønskes uddybet nærmere på mødet: 1. Hvad er centerets funktion og din tilknytning til AUs ledelse? 2. Har du en personlig eller økonomisk interesse i medicinuddannelsens udfald? 3. Kan der rejses tvivl om din upartiskhed ved behandlingen af medicinuddannelsen? På mødet suppleredes med yderligere spørgsmål, bl.a. spørgsmål som gik på BEs faglige og private relationer til personer, som havde udtalt sig om eller været aktive modstandere af Aalborg Universitets ansøgning om ny medicinuddannelse. BE blev bedt om at redegøre for Center for Medicinsk Uddannelses funktion og virke i forhold til AUs uddannelser, herunder forholdet til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, medicinuddannelsen samt Færdighedslaboratorierne (formelt/reelt)? ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 BEs svar var, at Center for Medicinsk Enhed varetager en række opgaver indenfor undervisning og formidling, forskning og udvikling samt yder rådgivning. Enheden fungerer dog ikke med en reel ledelsesfunktion, og BE indgår ikke i fakultetets ledelsesforum. BEs ansvarsområder for Færdighedslaboratorierne (Århus og Skejby) er ikke af økonomisk karakter, men går på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Reelt fungerer BE som den daglige leder af Færdighedslaboratorierne i Århus og Skejby. BE har ingen berøringsflade med Færdighedslaboratoriet ved Aalborg Sygehus og har ingen regelmæssige kontakter med personerne, som arbejder der, herunder Hans Gregersen. BE uddybede, at hun arbejder med kreativ udvikling af AUs medicinuddannelse med fokus på elementerne: Pensum, praksis og pædagogik. En overvejende del af Berits arbejdstid er knyttet til hendes arbejdsopgaver i tilknytning til medicinuddannelsen ved Århus Universitet - cirka 80 %, hvis man tæller forskningen med. Derudover sker der pædagogisk udvikling på odontologiområdet, cirka et par gange om året ligesom BE varetager dele af universitetets tværfakultære adjunktuddannelse. Det er dog helt klart medicinuddannelsen, der er genstand for størst fokus i BEs arbejde, og det er dette arbejde, hun bliver vurderet på i statussamtaler med hendes chef.

28 Adspurgt om studieledelsen på medicin ved Århus Universitet svarede BE, at der netop er kommet en ny studieleder for medicinuddannelsen ved Århus Universitet. Lektor Anne-Mette Mørcke, der er udnævnt til studieleder den 1. februar 2010, refererer direkte til BE hvad angår hendes forskning og undervisningsopgaver. Mht. studieledelsesfunktionen refererer Anne Mette Mørcke direkte til dekan Søren Mogensen. Har BE drøftet den konkrete sag med Søren Mogensen, Jens Christian Djurhuus og Hans Gregersen? BEs svar til dette var klart nej. Hvad angår relationen til personer, som har udtalt sig om eller er aktive modstandere af AAUs medicinuddannelse svarede Berit: Søren Mogensen, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er hendes direkte chef. BE har som følge af hendes udnævnelse som rådsmedlem udtrykt overfor Søren Mogensen, at hun har tavshedspligt og har derfor ikke ønsket at udtale sig om selve sagen, hvilket blev fuldt ud respekteret af Søren Mogensen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Jens Christian Djurhuus, institutleder for Klinisk Institut (herefter JCD) er den økonomiske ansvarlige bag Færdighedslaboratorierne. JCD tager sig af administrative/økonomiske forhold, mens BE tager sig af faglige, udviklingsmæssige forhold vedr. medicinuddannelsen. JCD samarbejder tæt med BE qua deres virke/funktion i forhold til Færdighedslaboratorierne. BE og JCD ser desuden hinanden privat i begrænset omfang. Hans Gregersen, Forsknings- og innovationschef på Aalborg Sygehus har BE ingen kontakt med foruden, at de engang har læst sammen og publiceret sammen for mere end 10 år siden. Ole Thorlacius-Ussing er studiekoordinator og leder af den kliniske lektorgruppe på Aalborg Sygehus. BE yder sammen med Ole Thorlacius-Ussing fælles vejledning af en Ph.D.-studerende. Benedicte Baumgarten er tidligere sekretariatsleder ved Århus Universitet. Benedicte er sekretær i en arbejdsgruppe, som ledes af BE. Benedicte Baumgarten refererer dog ikke til BE. Oplever BE, at der er forventninger til hendes deltagelse i drøftelsen og beslutningen vedr. medicinuddannelsen i Aalborg? BE oplever, at der nok kan være forventninger, men at forventningerne ikke er udtrykt konkret overfor hende.

29 Adspurgt om BE har en personlig eller økonomisk interesse i medicinuddannelsens udfald var svaret et klart nej. Vil afgørelsen vedr. medicinuddannelsen få konsekvenser for BEs arbejdssituation? BE oplyste på forespørgsel om afgørelsen vedr. medicinuddannelsen ved Aalborg Universitet ville få direkte konsekvenser for hendes arbejdssituation, at det mente hun, at den ville, idet BE som pædagogisk ansvarlig oplagt ville blive bedt om at skulle finde alternative løsninger, hvis Århus Universitet ikke længere kunne disponere over praktikpladserne ved Aalborg Sygehus. Direkte adspurgt om studerende fra både Århus og Ålborg kunne benytte klinikpladser på Aalborg sygehus på samme tid, svarede BE, at hun ikke anser dette for at udgøre en realistisk mulighed, idet praktikpladser er en knap faktor, og fordi BE mener, at der er dårlige erfaringer med at have studerende efter forskellige studieordninger på samme sygehus. BE svarede på forespørgsel om hendes opfattelse af de økonomiske konsekvenser af oprettelsen af en ny medicinuddannelse ved Aalborg Universitet, at det kunne have potentielle økonomiske konsekvenser for Århus Universitet, såfremt en ny uddannelse ville betyde, at antallet af studerende på Århus Universitet blev reduceret. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 /Luha

30 Bilag 7.2 Indstilling til Rådet vedr. Berit Eikas habilitet/inhabilitet i forhold til Aalborg Universitets ansøgning om kandidatuddannelse i medicin

31 Notat Modtager(e): Rådet Indstilling til Rådet vedr. Berit Eikas (herefter BE) habilitet/inhabilitet ift. Aalborg Universitets (herefter AAU) ansøgning om ny medicinuddannelse Notatet afdækker udelukkende BEs habilitet/inhabilitet ift. medicinuddannelsen. BEs habilitet/inhabilitet i forhold til akkreditering af andre sundhedsvidenskabelige uddannelser behandles ikke i dette notat. Indstillingen er foretaget på baggrund af et møde med BE den 5. februar 2010 og referat for mødet af 16. februar Indstilling Baseret på diverse bilag samt dialog med BE er det vurderingen, at BE vil være omfattet af speciel inhabilitet efter forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5, idet der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om hendes upartiskhed. BE vil således være inhabil i forhold til den konkrete sag og må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Indstillingen er begrundet i en samlet konkret vurdering, hvor der navnlig er lagt vægt på, at ledelsen ved Århus Universitet (herefter AU), har tilkendegivet en betydelig interesse i sagen om oprettelse af en konkurrerende medicinuddannelse i Ålborg (se bilag 3, 4, 5 og 6), og at BE i væsentlig grad er involveret i medicinuddannelsen ved AU, også således at afgørelsen kan forventes at have direkte konsekvenser for de arbejdsområder, som BE har ansvaret for. Der foreligger således konkrete omstændigheder, som ud fra en objektiv vurdering er egnede til at vække tvivl om BE's upartiskhed ved behandlingen af AAUs ansøgning om en medicinuddannelse. 25. februar 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Luu Ha Telefon Telefax E-post luha@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 De konkrete forhold, som indgår i den samlede vurdering, er beskrevet nedenfor. Forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet Det følger af forvaltningsloven, at den der er inhabil i forhold til en sag ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Den umiddelbare konsekvens af inhabilitet er, at afgørelsen kan blive ugyldig. Inhabilitet foreligger i henhold til forvaltningslovens 3, stk.1, hvis (kun de relevante inhabilitetsbestemmelser er anført nedenfor)