Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2013

Transkript

1 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2013 Andreas Brændholt, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut Marts 2014

2 Forord Pollensæsonen for hassel og el ramte i år danskerne med marts begyndelse. Efter en uges tid satte det kolde vejr dog ind, hvilket satte træernes blomstring på pause indtil slutningen af marts, hvor der igen kom gang i pollenfrigivelsen. Birkepollensæsonen blev skudt i gang med tyske pollen, der blev ført med vinden til Danmark med Dagens Pollental på 50 birkepollen den 26. april. Trods en senere start sluttede sæsonen for birk som vanligt. Det gav en kort og intens birkesæson med en håndfuld slemme dage i starten af maj. Pollensæson for græs satte ind i sidste halvdel af maj. De fleste pollen kom helt forudsigeligt i juni og juli måned. Trods at juli var den fjerde tørreste og næstsolrigeste siden 1874 havde det tørre vejr ingen synderlig effekt på pollensæsonen for græs da sæsonen teede sig ganske gennemsnitligt. Anderledes effekt havde det varme tørre vejr for sæsonen for bynkepollen, hvor der blev observeret et lavere antal bynkepollen end i normalsæsonen. Samme billede sås for sæsonen for skimmelsvampesporerne Alternaria og Cladosporium. Her sås lave niveauer af skimmelsvampesporer indtil fugtigere vejr afløste det tørre i august. Årsrapporten beskriver, hvordan målinger af luftens indhold af pollen og sporer rutinemæssigt foretages, varsles og offentliggøres i Danmark, og giver en detaljeret gennemgang af sæsonforløbet for de seks vigtigste allergene pollengrupper og sporer fra to skimmelsvampeslægter. God fornøjelse. Andreas Brændholt Biolog Leder af pollenregistreringen Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen Cand. scient. Forsknings- og Udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske Institut Preface in English This year report describes the pollen and fungal spore season 2013 in Denmark. The report is written in Danish with a summary in English and an English text for figures and tables. Forsidefoto: Pollen fra Bynke som pollentællerne ser dem i mikroskopet. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Metodik Målestationer Målemetode Offentliggørelse Pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau Offentliggørelse på Internettet Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet Informationsmateriale Rådgivning Analyse af pollensæsonen El (Alnus) Hassel (Corylus) Elm (Ulmus) Birk (Betula) Græs (Poaceae) Bynke (Artemisia) Analyse af svampesporesæsonen Alternaria Cladosporium Referencer Bilag 1. Oversigt glattede pollenkurver for København og Viborg, sæsonen Bilag 2. Medier hvor Dagens Pollental offentliggøres Bilag 3. Nyere forskningsprojekter og dataanalyser der direkte omhandler pollensæsonen: Bilag 4. Pollentyper i Astma-Allergi Danmarks pollenregistrering

4 1. Indledning I Danmark blev indsamling og registrering af luftbårne pollen og skimmelsvampesporer startet i 1977 af den Aerobiologiske Gruppe under Astma-Allergi Forbundet (Fra 2010 Astma-Allergi Danmark). Den første pollenfælde blev opstillet på taget af DMI i udkanten af København, og i 1979 kom pollenfælden på Viborg sygehus til. Det første Dagens Pollental blev offentliggjort i radio og presse i Der er i årenes løb foretaget pollenmålinger flere steder. Således blev der indsamlet data fra Nykøbing Sjælland og Nykøbing Mors i perioden og i Odense fra 1981 til Derudover er der i perioder også indsamlet data i Århus, Roskilde, Skrydstrup, Haderslev, Thorshavn og Nuuk. I 2007 blev der i samarbejde mellem AAF, DMI og DMU gennemført en målekampagne med fem målestationer for birkepollen i Storkøbenhavn/Øresund. Foreløbige resultater viser, at der er store lokale variationer, og at der også er betragtelige pollenkoncentrationer ude på Øresund. I dag er der kun to målestationer; København og Viborg, som leverer data til Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling. Årsagen er, at daglig indsamling og registrering samt transport af præparater kræver store resurser med det udstyr og teknik, som findes i dag. De anvendte metoder til indsamling og registrering er internationale, videnskabelige anerkendte standardmetoder. De anvendes i flertallet af aerobiologiske pollenprojekter i Europa. I forbindelse med Internettets udbredelse i midten af 90 erne er det samarbejde, der er på tværs af landegrænserne, blevet yderligere styrket. I dag indsender 35 europæiske lande løbende pollendata til den centrale database EAN - European Aerollergen Network i Østrig. Dette samarbejde er et meget nyttigt værktøj for forskning inden for Aerobiologi og allergisk rhinitis. EAN databasen danner endvidere grundlag for Internet portalen hvor alle borgere kan finde informationer om pollental, prognose/varsling og pollensæson for de 35 bidragende lande. Astma-Allergi Danmark deltager i dette samarbejde. Allergi i Danmark Allergiforekomsten og sensibiliseringen over for pollen i befolkningen er stigende. I dag lider ca. hver femte dansker af allergi og forekomsten er mere end fordoblet i perioden (SIF, 2007). I en undersøgelse foretaget i 1994 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, angiver ca. 10 % af de interviewede voksne, at de inden for det sidste år har haft høfeber, allergisk snue på bestemte årstider, mens tilsvarende tal lå på 6,4 % i 1987 (Keiding, 1997). I en anden undersøgelse for København er der vist en signifikant stigning i antallet af personer i aldersgruppen 15-41, der angiver luftvejssymptomer i forbindelse med udsættelse for allergener. For eksempel er symptomer på pollenudløst høfeber steget fra 16,9 % i 1989 til 24,8 % i Således menes op mod en million danskere at lide af høfeber på grund af pollen (Linneberg et al., 2000a; Linneberg et al., 2000b). Statens Institut for Folkesundhed spår, at der i år 2020 vil være 1,7 millioner danskere over 16 år, som lider af allergi (SIF, 2007). 4

5 Pollentallet en nødvendig forudsætning ved diagnosticering, behandling og forskning Løbende registrering af luftens indhold af allergirelevante pollen og svampesporer har værdi ved diagnosticering og behandling i forbindelse med pollenallergi og allergi over for skimmelsvampesporer. Samtidig er det en nødvendig forudsætning i megen forskning omkring allergi, astma, effekt af klimaforandringer og aerobiologi. Landsdækkende pollenservice ad flere kanaler Som en service over for den del af befolkningen, der lider af allergi over for pollen og skimmelsvampesporer, bringes resultaterne af målingerne dagligt som Dagens Pollental og Dagens Svampesporeniveau i en lang række medier, på tekst-tv, Internettet samt til smartphone. I sæsonen for birk, græs og bynke udarbejdes særlige Pollenprognoser samt Dagens Pollenvarsling, som angiver det forventede antal pollen i det kommende døgn. De daglige meldinger er en hjælp til mennesker med allergi, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler, som fx justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter. 2. Metodik 2.1 Målestationer I dag er der to målestationer; København og Viborg (se Tabel 1), som leverer data til Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling. Station Placering Koordinater Terrænhøjde Højde over jordniveau Opsamlingstidsrum København DMI N E Viborg Regionshospitalet Viborg N 9 24 E * Tabel 1. Data for målestationer, hvor de rutinemæssige målinger foretages. (* I år har det pga. begrænsede muligheder for kurerservice fra Jylland været nødvendigt at sende præparater med Post Danmark søndag til torsdag). (Geographical location and elevation of the Burkard air sampler at the two sampling sites; Copenhagen and Viborg used for the Daily Pollen Number and the Daily Pollen Forecast). 2.2 Målemetode I det danske pollenmålenetværk anvendes pollenfælder af Hirst typen: Burkard 7- days Volumetric Spore Trap (Hirst, 1952). De kontinuerte målestationer er placeret på henholdsvis taget af DMI og på taget af Regionshospitalet Viborg. Burkard pollenfælden har enten mulighed for at indsamle på en strimmel monteret på en tromle eller direkte på et objektglas, som sidder i en slæde. Begge dele styres af et lille urværk i fælden, som sikrer at tromle eller glas bevæger sig 2 mm i timen, hvilket er 48 mm pr. døgn. Pollenfælden suger luft ind der svarer til 10 l/min gennem en ca. 2 cm sprække. Strimlen er et stykke gennemsigtigt melinex tape, som sidder på en tromle, der bruges ved indsamling over 24 timer (1-7 døgn). Strimlen eller selve objektglasset 5

6 smøres med en silikoneopløsning så pollen, sporer og andre partikler, der suges ind over det eksponerede område i pollenfælden, kan sætte sig fast. Pollenfælden tømmes præcist samme tid hver dag eller hver syvende dag. Indsamlingerne indlejres med gelatine, hvor der er tilsat et farvestof safranin eller fuchsin. Safranin og fuchsin farver cellulose, lignin og pollinin i cellevæggen. I dag benyttes medierne Silikone og Gelatine til hhv. indsamling og indlejring. I pollensæsonen tømmes fælden hver dag kl. 13 i København. Tømning af fælden i Viborg foretages kl. 9. I Viborg foretages opsamling og fremstilling af præparater af personale på Regionshospitalet Viborg, Skive. Herefter bliver præparatet sendt til København, hvor det analyseres af Astma-Allergi Danmarks pollentæller. Efter den finansielle krise i 2009 har der været et reduceret antal flyafgange indenrigs, og det har deraf giver store udfordringer for transport af præparater fra Viborg til København. Som følge heraf har vi gennem sæsonen været nødsaget til at sende præparater med Post Danmark. Der er forsøgt forskellige løsninger, og der undersøges løbende nye muligheder. Et fjernstyret mikroskop, som man kender det fra telemedicin, kan dog være løsningen her og nu. Vi slipper for transporten og lader dagens pollenprøve blive i Viborg, mens Pollenteamet i København tæller ved at overtage et motoriseret mikroskop. Derfor er vi nu netop i gang med at finde de kr., som udstyret koster. Identifikation og optælling Optælling af de forskellige pollen og sporer foretages efter en standardiseret metode i lysmikroskop ved 640 gange forstørrelse (Käpyla & Penttinen, 1981). Optælling af pollen og sporer fra Alternaria foretages i 12 vertikale striber svarende til stikprøver hver anden time gennem måleperioden. De pollen og svampesporer, der tælles, er kun en stikprøve af det totale antal, som er fanget i pollenfælden. Det talte antal må korrigeres for at give den præcise koncentration af pollen/svampesporer pr. kubikmeter luft. For at kompensere for mikroskopets forstørrelse anvendes om nødvendigt en beregnet korrektionsfaktor. Det optalte areal på Astma-Allergi Danmarks Axiostarplus mikroskop svarer til 9,75 % af den samlede prøve. Det samlede antal målte pollen svarer til antallet af pollen i 1,44 m 3 luft. Derfor anvendes der en korrektionsfaktor for det nye mikroskop. Korrektionsfaktor er beregnet efter BAF (1995). For det gamle Laboval 4 mikroskop gælder, at det optalte areal svarer til ca. 8 % af strimlen, således, at det samlede antal talte pollen svarer til antallet af pollen i 1,12 m 3 ~ 1 m 3 luft i gennemsnit over et døgn. For dette mikroskop bruges ikke omregningsfaktor. Sporer fra Cladosporium tælles kun i 8 vertikale striber á 2 mm fordelt på præparatet pga. de store koncentrationer i svampesæsonen. Antallet af sporer fra Cladosporium omregnes ligeledes til mængden af sporer i en kubikmeter luft ved hjælp af en omregningsfaktor. Identifikation og optælling for begge stationer foretages på DMI af ansatte i Astma- Allergi Danmark. I sæsonen 2013 er dette arbejde foretaget af biolog Andreas Brændholt (ansvarlig) og biologistuderende Anne Østergaard Christiansen, Jonas Vestgård Pedersen, Andrea-Pil Holm og Anne-Mette Kroner. I målingerne registreres 23 forskellige pollengrupper. For København registreres endvidere to skimmelsvampeslægter, jf. bilag 4. Nogle pollengrupper registreres på slægtsniveau, andre på familieniveau. Til identifikation af pollen og sporer anvendes referencesamlinger af pollen og svampesporer samt publikationer; pollenatlas, elektronisk bestemmelsesnøgle m.m. Pollen- og sporedata indtastes løbende i en 6

7 database på DMI. Fra databasen udtrækkes dagligt data til opdatering af pollenoversigterne på DMI s hjemmeside samt til Astma-Allergi Danmarks pollendatabase. Måleperiode I København foretages opsamlingen af prøver næsten hele året. I sæsonen registreres pollen og eventuelle skimmelsvampesporer dagligt, mens der i vinterhalvåret kun tælles en gang om ugen. Der måles ikke i november og december. Opstart af pollenmålingerne blev igangsat 2. januar 2013, da vinteren på det tidspunkt var så varm og mild, at det tegnede til tidlig sæsonstart for el og hassel. I Viborg igangsættes rutinemæssig opsamling i slutningen af januar/starten af februar måned. Indtil starten af birkepollensæsonen i april foretages opsamlingen på ugebasis, mens opsamling herefter foretages dagligt indtil slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo august. Opsamling i september foretages på ugebasis. Der foretages ikke rutinemæssig optælling af svampesporer for stationen i Viborg. Tabel 5 side 11 angiver måleperiode og perioden for udsendelse af daglige meldinger til offentligheden i sæsonen Offentliggørelse 3.1 Pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau Resultaterne af pollenmålingerne offentliggøres i sæsonen som Dagens Pollental for de seks mest allergirelevante pollengrupper: el, hassel, elm, birk, græs og bynke. Pollentallet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder i et døgn og måles for København fra kl til kl og for Viborg fra kl til kl Siden 1981 er der blevet udarbejdet særlige pollenvarsler, som beskriver den forventede mængde pollen i luften for det kommende døgn. Dagens Pollenvarsling udarbejdes for birk, græs og bynke og udsendes sammen med Dagens Pollental og Dagens Svampesporeniveau. Sidstnævnte angiver luftens målte indhold af sporer fra Alternaria og Cladosporium. Dagens Pollenvarsling udarbejdes af den vagthavende pollentæller fra Astma-Allergi Danmark i samarbejde med den vagthavende meteorolog fra DMI. Dagens Pollenvarsling er baseret på den varslede vejrudsigt, det aktuelle døgntal for pollen, statistisk materiale over pollenmålingerne gennem årene som fremgår af pollenkalenderen og til dels også på numeriske pollenprognoser fx på Der varsles i tre niveauer, jf. tabel 2. Pollenslægt Få Moderat Mange Birk under over 100 Græs og bynke under over 50 Tabel 2. Niveauer som anvendes ved Dagens Pollenvarsling. (Classification of pollen concentrations used for daily pollen forecast). Som et udtryk for kvaliteten af varslingerne for København og Viborg angives i tabel 3 andelen af korrekte varsler for Da Dagens Pollenvarsling er det forventede antal pollen det kommende døgn fra 00-24, følger det den varslede vejrudsigt for det 7

8 kommende døgn. Derfor kan Dagens Pollenvarsling ikke sammenlignes med Dagens Pollental men med pollenmængden fra for det følgende døgn, også kaldet døgntallet. Station Birk Græs Bynke København 81% 67% 63% Viborg 67% 66% 79% Tabel 3. Andelen af korrekte pollenvarslinger for (Correct pollen forecast rate 2013). Målinger af luftens indhold af sporer fra skimmelsvampe foretages i svampenes hovedsæson fra omkring 1. maj til ca. 1. november. Resultaterne offentliggøres for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under betegnelsen Dagens Svampesporeniveau. Niveauet angives som henholdsvis lav, middel eller høj afhængig af den aktuelle koncentration, jf. tabel 4. Svampeslægt Lav Middel Høj Alternaria over 100 Cladosporium over 6000 Tabel 4. Niveauer som anvendes ved offentliggørelsen af Dagens Svampesporeniveau. (Classification of fungal spore count used for the daily publication). Dagens Pollental, Dagens Pollenvarsling og Svampesporeniveau udsendes dagligt i sæsonen til pressen. Endvidere overføres oplysningerne til Astma-Allergi Danmarks og DMI s hjemmesider. Daglige meldinger udsendes tillige til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, Regionshospitalet Viborg, Skive, Dansk AllergiCenter, lederen af pollenregistreringen i Norge og Pollengruppen ved Gøteborg Universitet. Ugentlige oversigter, såkaldte ugeskemaer, for samtlige pollengrupper udsendes hver tirsdag i sæsonen. I sæsonen 2013 blev ugeskemaer med døgnregistreringer fra bl.a. sendt til.: Regionshospitalet Viborg, Skive, Dansk AllergiCenter (Gentofte hospital), Palynologiska laboratoriet, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm og Astma-Allergi Danmarks Rådgivning samt allergiklinikker, speciallæger og enkelte dyrlæger. Ugeskemaer for København og Viborg er i 2013 også offentliggjort på Offentliggørelse på Internettet De daglige meldinger om pollen- og skimmelsvampesporer er tilgængelige flere steder på Internettet. På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, og DMI s hjemmeside, bliver Dagens Pollental, Dagens Pollenvarsling og Dagens Svampesporeniveau offentliggjort. Astma-Allergi Danmark tilbyder også app til smartphone og service, hvor man dagligt modtager Dagens Pollental og Pollenvarsling samt gode råd om allergi. I løbet af 2013 var knap 6000 personer tilmeldt . Astma-Allergi Danmark og DMI udarbejder på forsøgsbasis 48 timers pollenprognoser for birk, græs og bynke for hele landet. Pollenprognosen formidles på via farvede Danmarkskort, der visuelt beskriver den 8

9 forventede mængde birke-, græs- eller bynkepollen to døgn frem (Sommer & Rasmussen, 2006). Derudover bidrager Astma-Allergi Danmark med data og info til den tidligere omtalte portal 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet 4.1 Informationsmateriale Astma-Allergi Danmark udarbejder forskelligt informationsmateriale til brug for mennesker med overfølsomhedssygdomme. Af materiale, som omhandler høfeber og pollen- & svampesporemålinger kan nævnes Pollenkalender fra 2010 (for perioden i samarbejde med DMI) og pjecerne Høfeber i øjnene og Har du høfeber? samt Høfeber udarbejdet i samarbejde med Apoteket i Dertil kommer diverse artikler i medlemsbladet AstmaAllergi samt på Pjecerne kan hentes gratis som pdf-fil på eller bestilles hos Astma-Allergi Danmark via telefon Rådgivning Rådgivningsafdelingen i Astma-Allergi Danmark varetager telefonisk og skriftlig rådgivning inden for astma og allergi. Astma-Allergi Danmarks biolog, der er ansvarlig for pollenprojektet, har udover arbejdet med pollentællingerne, aktiviteter i relation til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning og vidensformidling. Biologens relaterede funktioner er bl.a. som faglig sparringspartner for Rådgivningen. Endvidere deltager biologen i udarbejdelse af informationsmateriale om pollen, skimmelsvampesporer og allergi både på og til trykte medier. En anden vigtig aktivitet er rådgivning omkring og besvarelse af spørgsmål vedrørende mulige allergifremkaldende planter i inde- og udemiljøet samt spørgsmål om pollensæson og andre pollenkilder ved rejser til udlandet. Klimaændringer og invasive planter med allergene pollentyper er sammen med klimatilpasning de seneste år blevet et nyt og voksende fokusområde for Astma- Allergi Danmark. I 2013 har vi haft særligt fokus på den invasive art Bynke-Ambrosie, der har potentiale til i fremtiden at blive en af de største kilder til pollenallergi i Danmark. 5. Analyse af pollensæsonen 2013 Perioderne for måling, optælling og offentliggørelse i sæsonen 2013 for målestationerne København og Viborg fremgår af Tabel 5. Måleperiode Optællingsperiode Periode for offentliggørelse Station Pollen Sporer DMI København Regionshospital Viborg 4/1-31/10 4/1-31/10 5/3-8/10 5/3-8/10 9 Dagens Pollental Dagens Pollenvarsling Dagens Svampesporeniveau 12/6-31/10 1/3-4/9 11/4-4/9 24/6-4/9 Foretages ikke 2/5-4/9 2/5-4/9 Foretages ikke

10 Tabel 5. Perioder for måling, optælling og offentliggørelse af pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau i (Start and end dates of sampling and publication of pollen and spores 2013). Ved udarbejdelse af figurerne af sæsonforløbet (fx Figur 2 og 3) for de enkelte pollentyper er der anvendt døgntal (00-24) for henholdsvis København og Viborg. Normalsæsonen, markeret som pollenkalender på figurerne for både Viborg og København, er tegnet på baggrund af data fra målestationen i København for perioden 1985 til Den gennemsnitlige variation inden for en normal sæson er angivet ved tykkelsen af kurven. Normaler i tabellerne angiver, hvor stor den totale mængde af pollen gennemsnitlig er over en sæson. DMI vurderer, at det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en helt ensartet præsentation af data for de to målestationer København og Viborg og dermed ikke en pollenkalender og normaler for Viborg. Dette skyldes flere faktorer: - At der ikke rutinemæssigt tælles svampesporer for Viborg. - At tællingerne starter senere og slutter tidligere i Viborg end i København (se Tabel 5). - At der ikke er udarbejdet pollenkalender af DMI baseret på data for Viborg. - At data for Viborg er mindre kontinuert end data for København. - At der generelt har været flere tekniske udfald i Viborg end i København. Det vurderes derfor af DMI, at der skal tages for mange statistiske forbehold, hvis data for Viborg skal fremstilles på samme måde som data for København. Sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning er defineret som den dato, hvor hhv. 2,5 %, 50 % og 97,5 % af det totale antal pollen er målt (Goldberg et al, 1988). Disse parametre er vist for København og Viborg i tabel 6 og tabel 7 næste side. København Total 2,5 % 50 % 97,5 % El marts 14. april 22. april Hassel marts 13. april 29. april Elm april 23. april 8. maj Birk april 5. maj 15. maj Græs maj 21. juni 2. september Bynke juli 28. juli 31. august Alternaria juli 10. august 14. september Cladosporium juni 10. august 13. oktober Tabel 6. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for København (Total pollen count with dates for 2.5, 50 and 97.5 percentiles of total count, Copenhagen, 2013). 10

11 Viborg Total 2,5 % 50 % 97,5 % El marts 15. april 21. april Hassel marts 14. april 10. juni Elm april 25. april 12. maj Birk maj 8. maj 24. maj Græs maj 29. juni 6. september Bynke juni 29. juli 23. august Tabel 7. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for Viborg (Total pollen count with dates for 2.5, 50 and 97.5 percentiles of total count, Viborg, 2013) El (Alnus) Pollen fra el og hassel optræder tidsmæssigt først i målingerne. Sæsonen for de to pollengrupper er som ofte sammenfaldende. Elleslægten (Alnus) tilhører birkefamilien (Betulaceae) og er hovedsagelig repræsenteret i Danmark af rød-el (Alnus glutinosa) og grå-el (Alnus incana). Enkelte pollen i pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter, som er plantet i haver og parker, specielt grøn-el (Alnus viridis) og hjertebladet-el (Alnus cordata). Blomstringen hos el finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er stor og angives til 4,4 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på pollen fra el og kan derfor opleve symptomer på høfeber eller astma før den egentlige birkepollensæson. Sæsonen for pollen fra el strækker sig normalt fra slutningen af februar måned til starten af april. De årlige mængder af ellepollen kan svinge meget fra år til år. Forskellige parametre har betydning for de samlede registrerede pollenmængder. Det kan fx dreje sig om vejret under blomstringen, der har stor betydning for spredningen af pollen, ligesom eventuelle frostskader på raklerne vil medføre små pollenmængder. På Figur 1 fremgår de samlede antal registrerede ellepollen for København i årene Her er angivet årlige totale summer og en regressionslinje, der angiver udviklingen set over hele perioden. Det laveste antal ellepollen målt over en sæson er 89 i året Rekorden er fra 2009, hvor vi i alt fik 2457 ellepollen. 11

12 Figur 1. Årlige summer af ellepollen i årene for København. (Total pollen count from alder (Alnus) in the years for Copenhagen). København - El Total 2,5 % 50 % 97,5 % marts 14. april 22. april marts 12. marts 30. marts normal februar 14. marts 12. april 12

13 Figur 2. Sæsonen for ellepollen for København i (Daily number (red bars) of alder pollen in Copenhagen, Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Sæsonen for el startede ud med de første pollen i starten af marts, hvilket lagde op til en lidt senere sæsonstart end normalt. Efter en kort periode med op til moderate niveauer af ellepollen, satte forårsfrosten dog ind fra midten af marts, hvilket resulterede i at sæsonen gik i stå. Først i april da frosten slap og forårsvarmen kom, gik sæsonen for alvor i gang. Sæsonen havde således to toppe: En lille i starten af marts og en stor i midten af april. Den sidste top kom til at definere højsæsonen i midten af april, hvilket ligger næsten en måned senere end den normale top i marts. Det samlede antal ellepollen blev lidt højere end normalen for en gennemsnitlig sæson. Højeste døgntal i år var på 395 pollen den 16. april. Højeste Dagens Pollental var på 438 ellepollen den 15. april, hvilket kun lå lidt under rekorden fra 2009 på 466 pollen. De fleste pollen blev observeret i april, hvilket afviger fra 2011 og 2012, hvor de fleste pollen på mere normal vis blev observeret i marts. Samlet bød sæsonen på 13 dage med moderate til høje pollenkoncentrationer dvs. over 10 pollen/m3 luft. 13

14 Viborg - El Total 2,5 % 50 % 97,5 % marts 15. april 21. april februar 7. marts 10. april Figur 3. Sæsonen for ellepollen for Viborg i (Daily number (red bars) of alder pollen in Viborg, Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Pollenfælden blev først sat i gang den 5. marts i Viborg. Det kan betyde, at vi mangler lidt registrerede pollen fra de første dage af marts. Pollensæson for el fulgte det samme mønster som sæsonen i København med en lille top i starten af marts inden frosten satte ind og en stor top i midten april, da foråret rigtigt havde bidt sig fast. Sæsonens højeste døgntal var på 143 ellepollen den 15. april. Årets højeste Dagens Pollental blev på 136 ellepollen den 15. marts. Det en under halvdelen af rekorden i 2010 på 357 ellepollen. I Viborg blev der registreret flest ellepollen omkring midten af april. Årstotal var 445 ellepollen, hvilket er en tredjedel af årstotalen for København, og i den lave ende for Viborg. 14

15 5.4. Hassel (Corylus) Hassel repræsenteres i Skandinavien af arten hassel (Corylus avellana) tilhørende hasselfamilien (Corylaceae). Enkelte pollen i målingerne kan stamme fra dyrkede og forvildede varianter af almindelig hassel og fra hybrider mellem hassel og lambertsnød (Corylus maxima). Blomstringen hos hassel finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er meget stor og angives til 3.9 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). For hassel gælder imidlertid, at pollentallet sjældent bliver højt. De små pollenmængder hænger øjensynligt sammen med, at hassel vokser som underskov i skyggen af større træer samt, at der kun er en ubetydelig erhvervsmæssig dyrkning af hassel. Lokalt kan pollenkoncentrationen dog blive meget høj i nærheden af blomstrende hasselhegn eller fritstående buske i private haver. Endvidere kan hasselbuske, der står særligt beskyttet, fx lunt placeret, lokalt afgive pollen tidligere end der registreres hasselpollen i målingerne. Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på hasselpollen. Sæsonen for hassel strækker sig normalt fra midt i februar til først i april. På Figur 4 fremgår de registrerede totalsummer af hasselpollen for København i årene De årlige mængder af hasselpollen kan svinge meget fra år til år, hvilket bl.a. afhænger af vejret under blomstringen og eventuelle frostskader på raklerne. De små pollenkoncentrationer i 2005 og 1981 kan således relateres til frostskader. I 2009 slog hassel til gengæld alle rekorder, hvilket skyldtes flot solskinsvejr og meget blæst i hovedsæsonen. Figur 4. Årlige summer af hasselpollen i årene for København. (Total pollen count from hazel (Corylus) in the years for Copenhagen). 15

16 København - Hassel Total 2,5 % 50 % 97,5 % marts 13. april 29. april januar 2. marts 2. april normal februar 7. marts 14. april Figur 5. Sæson for hasselpollen for København (Daily number (red bars) of hazel pollen in Copenhagen, Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value. Ligesom el var hasselbuskene præget af det kolde forårsvejr. De første pollen kom i fælden omkring 1. marts. Der kom dog ikke rigtig gang i sæsonen før april, hvilket resulterede i at selve hovedsæsonen lå i begyndelsen til midten af april. Ligesom for el er der registreret flest pollen i april i og dagene med flest pollen ligger omkring en måned senere end i en gennemsnitlig sæson. Den 14. april blev der målt årets højeste døgntal på 57 hasselpollen, hvilket næsten er sammenfaldende med det højeste døgntal for ellepollen i København der var den 15. april. Dagens Pollental nåede i år op på 56 hasselpollen den 15. april. Rekorden er fra 2009 på 171 hasselpollen. Årstotal for 2013 på 241 pollen er noget over normalen for København på 196 hasselpollen. Generelt er årstotal over 300 hasselpollen sjældne, men 5 ud af de 6 gange, det er sket siden 1977, er i det nye årtusind. Tilmed har der de sidste tre år været årstotal for hassel tæt på de 300 pollen. 16

17 Viborg - Hassel Total 2,5 % 50 % 97,5 % marts 14. april 10. juni marts 8. marts 8. april Figur 6. Sæsonen for hasselpollen for Viborg i (Daily number (red bars) of hazel pollen in Viborg, Pollen Calendar (green). 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Sæsonen for hassel i Viborg viste sig at blive meget mild med et årstotal på kun 28 pollen hvilket ligger godt under normalen. Årets højeste døgntal er på bare 5 hasselpollen fra den 15. april og højeste Dagens pollental er på 4 pollen fra dagen efter den 16. april. Sæsonen havde en meget lille top omkring 15. april ligesom sæsonen for hassel i København. Mængden af hassel i Viborg er dog meget lavere end i København. De meget lave pollenniveauer kan skyldes at den hårde frost i marts, der fulgte en periode med tøvejr, kan have ødelagt raklerne på visse hasselbuske og derved forhindret frigivelsen af en stor mængde hasselpollen. 17

18 5.5. Elm (Ulmus) Elm (Ulmus) hører til elmefamilien (Ulmaceae). Den dominerende art i Danmark inden for slægten er storbladet elm eller skov-elm (Ulmus glabra). Ved pollenmålingerne kan en mindre del af de registrerede pollen stamme fra andre elmearter, som er plantet i parker og langs veje, især småbladet elm, (U. minor) og skærm-elm (U. laevis). Pollensæsonen for elm strækker sig normalt fra midt i marts til slutningen af april. Ligesom for andre træer, som blomstrer tidligt på året, udviser elm store svingninger i de samlede registrerede pollenmængder. Det hænger bl.a. sammen med variationer i blomstringen og forekomst af eventuelle frostskader. I 1990 erne er mange elmetræer blevet fældet på grund af elmesyge. Derfor ser vi ikke længere de store mængder af elmepollen i pollenregistreringen. Der var i 2006 overraskende mange blomstrende elm. Det har dog blot været et enkelt år, idet der de efterfølgende år igen har været få pollen fra elm dog med en stigende tendens de senere år. I 2011 registrerede vi en del elmepollen både for Viborg og København. Årstotal for København er det højeste siden En del af disse elmepollen kan dog være kommet via langtransport fra andre lande fx England eller Holland, men det kræver en grundig analyse at be- eller afkræfte kilden. De samlede registrerede pollenmængder for København i årene er vist på Figur 7. Figur 7. Årlige summer af elmepollen i årene for København. (Total pollen count from elm (Ulmus) in the years for Copenhagen). 18

19 København - Elm Total 2,5 % 50 % 97,5 % april 23. april 8. maj marts 28. marts 29. april Normal marts 12. april 28. april Figur 8. Sæsonen for elmepollen for København i (Daily number (red bars) of elm pollen in Copenhagen, Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Den kolde periode i marts gjorde at sæsonen for elm ligesom for el og hassel kom senere i gang i en gennemsnitlig sæson. Højeste Dagens Pollental var på 33 elmepollen den 24. april og højeste døgntal var på 36 pollen fra samme dag. Årets total er 306 elmepollen, hvilket er et godt stykke under årsnormalen på 493 pollen. Dog er tallet højt i forhold til årene efter elmesygen, hvor det flere år har været under 100 pollen. I alt var der 10 dage, hvor døgntallet var over 10 pollen/m3 luft, hvilket er dobbelt så mange i forhold til 2012 hvor der kun var 5 dage, men lidt mindre end i 2011 der bød på 12 dage. Alle pollen fra elm blev observeret i april. 19

20 Viborg - Elm Total 2,5 % 50 % 97,5 % april 25. april 12. maj marts 12. april 23. april Figur 9. Sæsonen for elmepollen for Viborg i (Daily number (red bars) of elm pollen in Viborg, Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Årstotalen for elm i Viborg var på 122, hvilket er betydeligt større end årstotalen for 2012 som kun var på 31. Ligesom i København sås en senere sæsonstart grundet det kolde vejr i marts. Højeste Dagens Pollental var på 18 elmepollen den 25. april og højeste døgntal var på 20 elmepollen fra den 24. april. 20

21 5.6. Birk (Betula) Birk (Betula) hører til birkefamilien (Betulaceae). De registrerede birkepollen stammer hovedsageligt fra vorte-birk (Betula pendula) og dun-birk (Betula pubescens). Begge arter findes vildtvoksende i Danmark og findes tillige plantet i haver, parker m.m. Birkepollen kan også stamme fra andre plantede prydtræer, bl.a. flod-birk (Betula nigra), papir-birk (Betula papyrifera) og elleblade-birk (Betula maximowicziana). Birketræernes blomstring starter lige efter løvspring. Pollenproduktionen hos birk (Betula pendula) er meget stor, ca. 5.5 millioner pr. rakle (Pohl, 1937). Produktionens størrelse svinger fra år til år. Det har hidtil været sådan, at man mente, at birk har en toårig rytme, hvor der det ene år dannes få pollen, mens der året efter dannes store mængder. Dahl & Strandhede (2003) mener dog, at årsagerne til svingninger i pollenmængderne fra sæson til sæson er langt mere komplekse. Normalt forløber pollensæsonen for birk fra midt i april til midt i maj. Birkepollen kan i de fleste år registreres uden for den lokale blomstringsperiode, hvilket skyldes langtransport af pollen fra andre lande, hovedsageligt fra Sverige, Tyskland, Polen og Baltikum. Få år er der registreret langtransport af birkepollen fra Norge til Danmark. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København. Årsagen er forskelligt opland, vegetationsgrundlag og vejrforhold. Til eksempel er der en stor kilde i København, nemlig birkeskovene Pinseskoven og Fasanskoven på Amager (Skjøth et al., 2008). Endvidere regner det 20 % mere i Midt- og Østjylland end i Østdanmark. Når det regner, bliver pollen vasket ud af luften og falder til jorden. De årlige mængder for er angivet på Figur 10 for København. Figur 10. Årlige summer af birkepollen i årene for København. (Total pollen count from birch (Betula) in the years for Copenhagen). 21

22 København - Birk Total 2,5 % 50 % 97,5 % april 5. maj 15. maj april 29. april 23. maj normal april 30. april 17. maj Figur 11. Sæsonen for birkepollen for København i (Daily number (red bars) of birch pollen in Copenhagen, Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Forårets sene ankomst forsinkede birkesæsonens begyndelse ligesom for de andre tidligt blomstrende forårstræer. Dog var birkesæsonen ikke forsinket lige så meget i forhold til normalen som sæsonen for el og hassel. Da pollensæsonen for birk endelig startede, skete det brat med et Dagens Pollental på 50 den 26. april. På trods af den sene start, sluttede sæsonen ikke meget senere end normalt. Det betød at sæsonen blev relativ kort. Samlet set fik vi kun omkring to tredjedel af den mængde birkepollen, der ses i en gennemsnitlig sæson. Det højeste Dagens Pollental sås den 5. maj, hvor 1180 birkepollen gik i fælden. Det var samtidig den eneste dag hvor pollentallet nåede over Det højeste døgntal var på 1120 fra ligeledes fra den 5. maj. 22

23 Viborg - Birk Total 2,5 % 50 % 97,5 % maj 8. maj 24. maj april 27. april 27. maj Figur 12. Sæsonen for birkepollen for Viborg i (Daily number (red bars) of birch pollen in Viborg, Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Ligesom I København startede sæsonen for birkepollen i Viborg senere end en gennemsnitlig sæson. Sæsonen sluttede dog ikke meget senere end normalt, hvilket betød at sæsonen var ganske kort og intens. Årstotalen var på 2191, hvilket var næsten halvdelen af årstotalen for København. Det højeste Dagens Pollental sås den 8. maj, hvor 1123 birkepollen gik i fælden. Dette Dagens Pollental stod for halvdelen af den samlede mængde birkepollen i Viborg. Det højeste døgntal var på 770 fra den 7. maj. 23

24 5.7. Græs (Poaceae) Pollen fra græs registreres på familieniveau (Poaceae). Der findes over 100 græsarter i Danmark, halvdelen har dog begrænset udbredelse, og det er formodentlig kun omkring 20 arter, der bidrager væsentligt til pollentallet. Græsser er de vigtigste allergifremkaldende planter i Europa. Inden for græsfamilien ses udbredt krydsreaktion. Undersøgelser viser, at mennesker med græspollenallergi reagerer på ekstrakter fra flere græsarter (Dirksen & Østerballe, 1980). Sammenlignet med pollen fra træer spredes græspollen over betydeligt kortere afstande. Det skyldes dels, at pollenkornene fra træer frigøres i en stor højde over jorden og dels, at pollen fra græs har relativ dårlig svæveevne. Hovedparten af græspollen lander inden for tre meter fra planten. Mindre end én procent af alle luftbårne græspollen når mere end én km væk fra planten (Stanley & Linskens, 1974). Pollenproduktionen hos forskellige græsarter varierer meget. Rug danner omkring 4,2 millioner pr. blomsterstand (Pohl, 1937), mens andre arter, fx hejre, frigør mindre end 1000 pollen pr. blomsterstand (Knox, 1979). Sæsonen for græspollen i Danmark strækker sig normalt fra maj til hen i slutningen af august med de højeste koncentrationer omkring Sankt Hans. Den totale mængde græspollen er bl.a. afhængig af vejret i vækstperioden inden blomstringen. Analyser af korrelationen mellem det samlede antal græspollen i København og vejret i maj viser en korrelation, som dog ikke er signifikant (Hodal & Rasmussen, 1997). Figur 13 viser de samlede registrerede mængder græspollen i årene for København. Det fremgår, at variationerne for græs er mindre end for pollen fra træer. Den største årlige mængde græspollen blev registreret i sæsonen 1994 med en årlig total på 3222 pollen, mens den laveste mængde blev målt i 1980 med 588 pollen. Figur 13. Årlige summer af græspollen i årene for København. (Total pollen count from grass (Poaceae) in the years for Copenhagen). 24

25 København - Græs Total 2,5 % 50 % 97,5 % maj 21. juni 2. september maj 25. juni 5. september normal maj 22. juni 28. august Figur 14. Sæsonen for græspollen for København i (Daily number (red bars) of grass pollen in Copenhagen, Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Start og hovedsæson for græspollen i 2013 lå meget tæt på et normalt forløb, som angivet af Pollenkalenderen. Vejret i juni var ganske gennemsnitlig både hvad angik temperatur, nedbør og solskinstimer. Juli var til gengæld den fjerde tørreste og næstsolrigeste siden Trods det tørre juli-vejr teede pollensæsonen for græs sig ganske gennemsnitligt. Den samlede mængde græspollen blev på 2447, hvilket kun er lidt hørere end normalen på Højeste Dagens Pollental blev målt til 249 græspollen/kubikmeter luft den 18. juni. Højeste døgntal er på 171 pollen/kubikmeter luft var ligeledes fra den 18. juni. Sæsonen bød på 12 dage med Dagens Pollental på over 50 pollen/kubikmeter luft. Pollensæsonen for græs havde to toppe. Den første lå i et par uger omkring midten af juni, mens den anden lå i starten af juli. Der blev ikke sat ny rekord for Dagens Pollental for græs i Rekorden er stadig fra 2004 og på 320 græspolen pr/m3 luft. 25

26 Viborg - Græs Total 2,5 % 50 % 97,5 % maj 29. juni 6. september maj 29. juni 29. august Figur 15. Sæsonen for græspollen for Viborg i (Daily number (red bars) of grass pollen in Viborg, Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Pollensæson for græs i Viborg lignede på mange områder sæsonen for København. Dog afveg begyndelsen af sæsonen sig ved i Viborg at byde på nogle få dage i sidste halvdel af maj med høje koncentrationer af græspollen. Årstotalen var på 2318, hvilket lå tæt på Københavns 2443 græspollen. Sæsonen bød på 12 dage med Dagens Pollental på over 50 pollen/kubikmeter luft, hvilket er det samme antal som Pollentallet for København. Det højeste Dagens Pollental var på 145 græspollen/m3 luft fra den 19. juni. Rekorden blev sat i 2007, hvor der i Viborg blev målt 342 græspollen. Årets højeste målte døgntal var 128 græspollen/kubikmeter luft fra den 18. juni. 26

27 5.8. Bynke (Artemisia) Slægten bynke (Artemisia sp.) inden for Kurvblomstfamilien (Asteraceae) registreres særskilt i pollenmålingerne. Arterne i denne slægt benytter vindbestøvning i modsætning til de mange insektbestøvede slægter i familien. De pollen, som hovedsageligt registreres, stammer fra gråbynke, som er et udbredt ukrudt, bl.a. i vejkanter, på marker og i skovrydninger. Pollensæsonen for bynke starter midt i juli måned og slutter normalt i sidst i august. De årlige mængder af bynkepollen varierer ikke så meget som fx pollen fra træer. For København er normalværdien for den samlede årlige mængde for bynke 562 pollen. Gennem årene er det laveste og højeste antal bynkepollen målt over en sæson henholdsvis 260 (Viborg, 2008) og 889 pollen (København, 1978). Af Figur 16 fremgår de samlede årlige mængder bynkepollen i årene for København. Figur 16. Årlige summer af bynkepollen i årene for København. (Total pollen count from mugwort (Artemisia) in the years for Copenhagen). 27

28 København - Bynke Total 2,5 % 50 % 97,5 % juli 28. juli 31. august juli 4. august 6. september Normal juli 3. august 30. august Figur 17. Sæsonen for bynkepollen for København i (Daily number (red bars) of mugwort (Artemisia) pollen in Copenhagen, Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled):pollen/m3; 24-h value). Årets første Dagens Pollental for bynke blev offentliggjort den 9. juli. Sæsonen kom pænt fra start i juli, og fulgte et forløb meget lig Pollenkalenderen frem til omkring 1. august. Herefter afveg sæsonen dog ved at der blev observeret lave koncentrationer af bynkepollen i forhold til i en normalsæson. De lave mængder bynkepollen kan skyldes at juli måned var den fjerde tørreste og næst-solrigeste siden Dette kan have resulteret i at bynkeplanterne har lidt under tørken og derved ikke har været i stand til at producere en stor mængde pollen. Årstotalen var på 409, hvilket lå noget under normalen på 535. Højeste Dagens Pollental blev målt den 21. juli med 33 bynkepollen. Rekorden er fra 2004 med et bynkepollental på 90 i København. Årets højeste døgntal var ligeledes fra den 21. juli, hvor der blev registreret 34 bynkepollen/m3 luft. Der var i 2013 ikke nogle dage, hvor døgntallet nåede over 50 pollen/m3, men der var i løbet af hovedsæsonen 11 dage med moderate mængder bynkepollen (mellem pollen/m3 luft). De fleste bynkepollen blev målt i juli. 28

29 Viborg - Bynke Total 2,5 % 50 % 97,5 % juni 29. juli 23. august juli 11. august 1. september Figur 18. Sæsonen for bynkepollen for Viborg i (Daily number (red bars) of Artemisia pollen in Viborg, Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Pollensæsonen for bynke fulgte pollenkalenderen godt, bortset fra at sæsonen bød på relativt få bynkepollen med et årstotal på 254. Årets højeste Dagens Pollental for bynke var 15 pollen målt både den 28. juli og 6. august. Rekorden for Dagens Pollental i Viborg er 70 bynkepollen fra Døgntallet nåede i år ikke over 50 pollen/kubikmeter luft i år, og der er blot 5 dage i højsæsonen med moderate døgntal (10-50 pollen/m3 luft). 29

30 6. Analyse af svampesporesæsonen 2013 I målingerne for København registreres sporer fra skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium, som begge hører til gruppen Fungi imperfecti (Deuteromycetes). Alternaria og Cladosporium anses for at være de mest allergifremkaldende svampe i Europa. Svampene lever af at nedbryde organisk materiale og vokser fx på planter, nedfaldne blade og i kompostbunker. Skimmelsvampenes formering sker ved sporedannelse, hvor sporerne frigøres til luften i store mængder. Sporer fra Cladosporium er de svampesporer, som findes i størst koncentration i luften. Skimmelsvampesporer er typisk mindre end pollen, dog er sporer fra Alternaria en undtagelse. Selvom koncentrationen af skimmelsvampesporer i luften er større end pollenkoncentrationen, er hyppigheden af inhalationsallergi på grund af skimmelsvampesporer normalt meget mindre end på grund af pollen (D Amato & Spieksma, 1995). Skimmelsvampesporer kan findes i udeluften næsten hele året rundt. Rutinemæssig måling og offentliggørelse foretages dog kun i de måneder, hvor sporerne findes i udeluften i større antal. Hovedsæsonen - kaldet Sporekalender - for Alternaria og Cladosporium fremgår af henholdsvis Figur 19 og Figur 20. Koncentrationen af sporer i målingerne er generelt højere i varme somre med favorabel fugtighed og lavere i våde, kolde somre. Koncentrationen af sporer fra Alternaria og Cladosporium optælles kun rutinemæssigt for København. Måle- og offentliggørelsesperiode for sæsonen 2013 fremgår af Tabel 5. Ved udarbejdelse af figurerne for Alternaria er der anvendt døgntal (00-24), mens der for Cladosporium er anvendt værdier, som dækker tidsrummet kl på grund af anden optællingsprocedure. 30

31 6.1 Alternaria Total 2,5 % 50 % 97,5 % juli 10. august 14. september juni 5. august 29. september Normal juni 10. august 17. september Figur 19. Sæsonen for Alternaria for København i (Daily number (red bars) of Alternaria spores in Copenhagen, Spore Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): spores/m3; 24-h value). Årets sæson for Alternaria kom sent i gang, idet der først blev observeret en væsentlig mængde sporer i slutningen af juli. Sæsonen blev da også ganske mild, idet der i hele sæsonen kun blev målt 5557 sporer, hvilket kun er lidt over halvdelen i forhold til en gennemsnitlig sæson. Næsten alle sporer blev observeret i august og var koncentreret i to toppe: En i første halvdel af august og en i sidste halvdel af august. Den højeste døgnværdi blev målt den 5. august med 395 Alternaria-sporer. Alternaria Maj juni juli august Sept. Okt. Total Antal sporer pr. måned Tabel 9. Månedsoversigt over det samlede antal sporer fra Alternaria i sæsonen (Monthly distribution of spore numbers from Alternaria during the season 2013). 31

32 6.2 Cladosporium Total 2,5 % 50 % 97,5 % juni 10. august 13. oktober juni 30. juli 5. oktober Normal juni 2. august 24. september Figur 20. Sæsonen for Cladosporium for København i 2013.( Middelværdier (kl )). (Daily number (red bars) of Cladosporium spores in Copenhagen, Spore Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): spores/m3; 24-h mean value: 13h-13h). Sæsonen for Cladosporium sporer ligger tidsmæssigt tæt på en normalsæson, som beskrevet af Sporekalenderen. Der er dog en stor variation henover sæsonen. Mest bemærkelsesværdigt er den lange periode med lave mængder af sporer i juli. Dette kan skyldes det tørre julivejr, der har gjort vækstforholdende for tørre for Cladosporium. Da der endeligt kom nedbør er vækstforholdende igen blevet bedre, hvorfor der fra slutningen af juli igen kom gang i produktionen af sporer. August var den måned, hvor der blev registreret flest sporer i luften. Den totale mængde sporer fra Cladosporium er tæt på gennemsnittet for en normal sæson. Den højeste mængde for et døgn blev målt den 10. august med sporer. Cladosporium Maj juni juli august Sept. Okt. Total Antal sporer pr. måned Tabel 10. Oversigt over det samlede antal sporer fra Cladosporium i sæsonen (Distribution of spore numbers from Cladosporium during the season 2013). 32

33 7. Referencer BAF, 1995, /Airborne Pollens and Spores: A guide to trapping and counting,/ The British Aerobiology Federation, Harpenden, pp 59. D Amato, G., Spieksma, F. Th. M. Aerobiologic and clinical aspects of mould allergy in Europe. Allergy 50, (1995). Dahl, Å. & Strandhede, S. Predicting the intensity of the birch pollen season. Aerobiologica 12, (1996). Dirksen, A. & Østerballe, O. Common components in Pollen extracts. Allergy 35, (1980). Emberlin, J., Jaeger, S., Dominguez-Vilches, E., Galan Soldevilla, C., Hodal, L., Mandrioli, P., Rantio-Lehtimäki, A., Savage, M., Spieksma, F. Th. Temporal and geographical variations in grass pollen seasons in areas of Western Europe: An analysis of data from sites of the European Pollen Information System. 6 th. International Congress on Aerobiology, Perugia, Itaty, 31 st August 5 th September, Abstract no. 129 (1998). Frøsig, A, Rasmussen, A. The new pollen calendar for Denmark ( ). Third European Symposium on Aerobiology 30 th August 4 th September, 2003, Worcester UK. Abstract and poster (2003). Goldberg C, Buch H, Moseholm L, Weeke ER. Airborne Pollen Records in Denmark, Grana; 27: (1988). Hirst JM. An automatic 33olumetric spore trap. Ann Appl Biol;39: (1952). Hodal, L., Rasmussen, A. Poster and abstracts nr. P509 & M nd European Symposium on Aerobiology, Vienna 5 th -9 th. September (2000). Hodal, L., Rasmussen, A. Pollen- og Sporemålinger i Danmark. Sæsonen Astma-Allergi Danmarkog Danmarks Meteorologiske Institut (1997). Käpyla M, Penttinen A. An evaluation of the microscopial counting methods of the tape in Hirst-Burkard pollen and spore trap. Grana;20: (1981). Keiding, L. Astma, allergi og anden overfølsomhed i Danmark og udviklingen DIKE (1997). Knox, R.B. Pollen and allergy. Studies in biology no. 107, Edward Arnold (Publishers) Limited, London (1979). Linneberg, A., Nielsen N.H., Madsen F., Frølund L., Dirksen A., Jørgensen T. The prevalence of skin test positive allergic rhinitis in Danish adults: two cross-sectional surveys 8 years apart. The Copenhagen Allergy Study. Allergy 55, (2000a). Linneberg A., Nielsen N.H., Madsen F., Frølund L., Dirksen A., Jørgensen T. Increasing prevalence of specific IgE to aeroallergens in an adult population: Two cross- sectional surveys 8 years apart: The Copenhagen Allergy Study. J Allergy Clin Immunol 106, (2000b). Mahura A., Korsholm U.S., Baklanov A., Rasmussen A., 2007: Elevated birch pollen episodes in Denmark: Contributions from remote sources. Aerobiologia, 23: Pohl, F. Die Pollenerzeugung der Windblüter. Eine vergleichende Untersuchung mit Ausblicken auf den Bestäubungshaushalt tierblütiger Gewächse und die pollenanalytische Waldgeschichtsforschung. Beihefte zum Botanischen Centralblatt 56, (1937). 33