Fakta om druknedødsfald i Danmark
|
|
|
- Helge Eriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fakta om druknedødsfald i Danmark TrygFondens Nationale Druknestatistik For fjerde år i træk udkommer TrygFondens Nationale Druknestatistik, som giver et veldokumenteret billede af druknedødsfald i Danmark. Den fjerde udgave af rapporten ser på udviklingen af druknedødsfald fra år med særligt fokus på perioden år Det er Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet (SDU), der har udarbejdet rapporten for TrygFonden. Rapporten for druknedødsfald i perioden er baseret på en database over druknedødsfald etableret på SIF. Databasen rummer oplysninger fra dødsattester, hvor dødsårsagen er drukning, suppleret med oplysninger fra blandt andet Søværnets Operative Kommandos rapporter over redningsaktioner i danske farvande samt presseklip indsamlet af TrygFonden. Til at belyse udviklingen i druknedødsfald i en længere periode er der for perioden anvendt oplysninger fra det officielle Dødsårsagsregister i Sundhedsstyrelsen kombineret med data fra SIF s database for perioden , hvor dødsårsagen kan være blevet korrigeret. I opgørelser, der viser hele perioden , indgår alene danskere, som er druknet i Danmark. Dødsårsagsregistret er opdateret til og med 2010, og derfor er 2011 ikke indeholdt i rapporten. TrygFondens Nationale Druknestatistik opdateres hvert år, og alle udgaver kan downloades på Hovedkonklusioner relateret til druknedødsfald i Danmark Antallet af druknedøde i Danmark er faldet I alt døde personer i Danmark i perioden som følge af drukning. Af disse skyldtes 670 ulykker, 404 selvmord, fire drab, mens dødsårsagen var ubestemt i 117 tilfælde. I 2010 døde 78 personer som følge af drukning i Danmark, og det er væsentligt færre end gennemsnittet for perioden , som lå på 124 personer. Med 670 fatale drukneulykker ud af i alt druknedødsfald i perioden er ulykker den hyppigste årsag til druknedød i Danmark. Antallet af fatale drukneulykker i Danmark er historisk lavt År 2010 skiller sig markant ud ved at være året med det laveste antal drukneulykker i perioden I 2010 døde således 48 personer som følge af en drukneulykke sammenholdt med et årligt gennemsnit på 69 personer i perioden For hele tiåret ligger gennemsnittet på 67 fatale drukneulykker. Incidensraten (antal drukneulykker i forhold til den samlede befolkning det respektive år) viser samme mønster. I 2010 lå antallet af fatale drukneulykker per på 0,95 mod 1,24 for hele tiåret. 1
2 Antallet af fatale drukneulykker er faldet på tværs af aldersgrupper, steder og aktiviteter i 2010, hvor sommeren viste sig fra sin bedste side. Dog har andelen af fatale drukneulykker blandt personer over 75 år været historisk høj i De fleste fatale drukneulykker sker på åbent hav/fjord, havne og langs kysten De hyppigste steder for fatale drukneulykker i perioden er åbent hav eller fjord (26%), på havne (24%) og langs kysten (18%). Med en forekomst på 25% er alkohol en væsentlig faktor i forbindelse med drukneulykker i Danmark. Drukneulykker på åbent hav/fjord fordeler sig jævnt over hele landet, dog ser der ud til at være en overhyppighed omkring Fyn og Langeland. De fleste drukneulykker på åbent hav/fjord sker i forbindelse med almindelig fritidssejlads (72%), og i kun 9% af disse tilfælde vides den afdøde at have båret redningsvest skiller sig ud fra perioden, da der skete fem fatale drukneulykker på åbent hav/fjord mod 28 året før og et gennemsnit på 17 årligt i perioden I perioden er drukneulykker på havne koncentreret i de større havnebyer. Oftest er den druknedøde mellem år, og langt hovedparten er mænd (94%). I perioden er der årligt druknet mellem 6 og 16 personer i Danmark i forbindelse med badning. Hvert femte drukneoffer er under 18 år, mens voksne over 45 år udgør mere end halvdelen. Oftest er det mænd (77%), der drukner i forbindelse med badning, og der er en særlig koncentration af badeulykker langs den jyske vestkyst. 2
3 Drukneulykker rammer oftest mænd over 45 år De fleste drukneulykker sker for personer over 45 år. Antallet af drukneulykker er jævnt eller let stigende for perioden , og ulykkerne sker primært i forbindelse med fritidsaktiviteter i båd, færdsel på havn og badning. Langt flere mænd end kvinder lider druknedøden. Mændene tegner sig for 574 af de i alt 670 drukneulykker i perioden svarende til 86%. For kvinder er badning/svømning den hyppigste aktivitet forbundet med en drukneulykke, mens mænd generelt er udsatte inden for alle aktiviteter. 3
4 Drukneulykker blandt udlændinge i Danmark TrygFondens Nationale Druknestatistik for perioden , som blev udgivet i 2011, viste, at antallet af udlændinge, der drukner i Danmark, var rekordstort med et gennemsnit på 17% af alle fatale drukneulykker og 30% af fatale badeulykker. Ligesom den generelle tendens viser tallene, at færre udlændinge druknede i Danmark i Fra druknede i gennemsnit otte udlændinge i Danmark årligt som følge af en drukneulykke, og det tal steg til et årligt gennemsnit på 19 i I 2010 var tallet otte fatale drukneulykker. Drukneulykker blandt børn under 18 år i Danmark I alt døde 48 personer under 18 år i perioden som følge af en drukneulykke, og hovedparten af de druknede var drenge (83%). Bortset fra 2009 og 2010 har børns drukneulykker ligget på mellem 4 og 7 årligt i 4
5 perioden, og der ses et klart mønster i børns drukneulykker. Børn mellem 0-4 år drukner i badekar, havedamme og svømmebassiner, børn mellem 5-14 år drukner ved badning ved kyst, sø eller i svømmebassin, og de ældste drukner ved badning eller ved færdsel på havne. I 2010 døde to børn under 18 år som følge af en drukneulykke. Begge var 1 år gamle, og begge druknede i private havedamme. På trods af, at kun få børn omkommer i forbindelse med en drukneulykke, er der mange, som bliver behandlet på sygehus efter drukning. En grundig analyse af sygehusbehandling som følge af drukning fra TrygFondens Nationale Druknestatistik fra 2011 viste, at tæt på halvdelen af alle personer, der blev behandlet på sygehuset efter drukning i perioden var børn under 15 år, hvilket svarer til 231 børn ud af 562 personer i alt. I 2010 blev 41 personer behandlet på sygehus i forbindelse med drukning, og heraf var 22 personer børn under 15 år. Fakta om TrygFondens Nationale Druknestatistik TrygFonden har taget initiativ til at få udarbejdet TrygFondens Nationale Druknestatistik ud fra et ønske om at få en samlet, veldokumenteret, national statistik for omfanget af og årsagerne til drukneulykker i Danmark. Formålet er at kvalificere det forebyggende arbejde, der kan medvirke til at forhindre drukneulykker. TrygFondens Nationale Druknestatistik udkom første gang i 2009 og opdateres en gang om året. Rapporten bygger på oplysninger fra Dødsårsagsregistret, en manuel gennemgang af dødsattester fra perioden samt information fra relevante rapporter og interessenter. Fokus i undersøgelsen er rettet mod drukning som følge af ulykker, men omhandler også selvmord og drab. 5
6 TrygFondens indsats på området for bade- og vandsikkerhed TrygFonden har 14 års erfaring med forebyggelse af drukneulykker i og ved vand og står i dag bag en række indsatser, som skal øge sikkerheden for danskere og udlændinge, når de færdes ved landets kyster og havne samt på havet. TrygFonden Kystlivredning TrygFonden Kystlivredning har eksisteret siden 1998 som et non-kommercielt samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Svømmeunion. Formålet med TrygFonden Kystlivredning er at øge sikkerheden på de danske badestrande og forebygge ulykker ved og i vandet. TrygFonden Kystlivredning er landets førende kystlivredningstjeneste med bl.a. egne livreddertårne, et korps af kystlivreddere med en internationalt certificeret livredderuddannelse samt oplysende indsatser. I 2012 sender TrygFonden godt 200 specialuddannede kystlivreddere ud til de danske strande og havnebade, som vil bemande TrygFondens 34 rød- og hvidstribede livreddertårne. I 2011 gennemførte TrygFondens kystlivreddere indsatser, hvoraf de 27 betegnes som aktioner, hvor personer har været i livsfare. Hen over sommeren drager LivredderPatruljen rundt til strande og havne i Danmark for at demonstrere livreddende førstehjælp samt give gode råd om sikkerheden med det udstyr, der er til stede. Patruljerne besøger flere end 140 strande og havne i løbet af sommeren TrygFonden driver desuden det nationale oplysningssite om sikkerhed i og ved vand kaldet der giver den seneste viden om sikkerhed på havne, til søs, i hjemmet, i svømmehallen samt ved de danske kyster. Man kan eksempelvis se små film samt finde informationer om badesikkerhed blandt andet om de 5 baderåd, hvad flagene ved tårnene betyder, hvad et revlehul er, hvordan man tackler et revlehul, og hvordan man lærer at læse vinden og vandet. Det er også muligt at downloade applikationen Strandvejr til smartphones både til Android og iphone, hvor man blandt andet kan finde det nærmeste livreddertårn, se vandtemperaturer og læse de 5 baderåd. Begge er gratis og kan downloades fra de respektive applikationsbutikker. Håndbog i livredning I 2008 udgav Dansk Svømmeunion og TrygFonden bogen Livredning - håndbogen til alle med interesse for vand og sikkerhed. Bogen indeholder råd og anvisninger, der kan forebygge drukneulykker i Danmark. Bogen er netop genoptrykt og opdateret med blandt andet de seneste informationer fra druknestatistikken. TrygFondens redningskranse TrygFonden stiller gratis redningskranse til rådighed via en fadderordning. Flere end redningskranse hænger i dag rundt omkring i landet ved strande, søer, havne og andre steder, hvor folk færdes i nærheden af vand. Om TrygFonden TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) arbejder for at skabe mere tryghed i Danmark. TrygFonden er initiativtager til en lang række almennyttige projekter, der handler om at forbedre danskernes sikkerhed, sundhed og trivsel. Projekterne udvikles på et veldokumenteret grundlag og gennemføres i samarbejde med 6
7 førende eksperter og organisationer på de områder, som projekterne omhandler. I 2012 anvender TrygFonden 550 millioner kroner på hundredvis af projekter, der øger trygheden lokalt, på tværs af regioner og i hele landet. Læs mere om TrygFondens aktiviteter på For yderligere oplysninger: René Højer, områdechef for sikkerhed og ansvarlig for bade- og vandsikkerhed, TrygFonden Mobil: [email protected] Karen Bøgedal, pressechef, TrygFonden Mobil: [email protected] Erik Bech, kystlivredningschef, TrygFonden Kystlivredning Mobil: [email protected] 7
Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister
Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001
Sæsonrapport 2010. Sådan øger vi vandsikkerheden i Danmark
Sæsonrapport 2010 Sådan øger vi vandsikkerheden i Danmark 2 TrygFonden Kystlivrednings sekretariat i Farum beskæftiger et engageret team, der har travlt med oplysning, forebyggelse og uddannelse inde og
Gode råd, når du færdes på havnen
Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet
10 år i badesikkerhedens tjeneste Fra få ildsjæle til etableret redningstjeneste.
10 år i badesikkerhedens tjeneste Fra få ildsjæle til etableret redningstjeneste. 1. juni 2008 er det 10 år siden, at TrygFonden og Dansk Svømmeunion indgik samarbejde om at sætte fokus på badesikkerheden
DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2009 - OG UDVIKLINGEN 1970-2009
DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2009 - OG UDVIKLINGEN 1970-2009 Hanne Møller Bjarne Laursen Karin Helweg-Larsen Juni 2011 DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2009 - OG UDVIKLINGEN 1970-2009 Hanne Møller Bjarne
Respekt for vand. Oplæg for Svømmebadsteknisk Forening Michael Iwersen
Respekt for vand Oplæg for Svømmebadsteknisk Forening Michael Iwersen Onsdag den 20. marts 2019 Michael Iwersen Kystlivredder 1998 - Uddannelsesleder TrygFonden Kystlivredning 2008 - Projektleder Respekt
DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2008 - OG UDVIKLINGEN 1970-2008
DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2008 - OG UDVIKLINGEN 1970-2008 Hanne Møller Bjarne Laursen Karin Helweg-Larsen Juni 2010 DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2008 - OG UDVIKLINGEN 1970-2008 Hanne Møller Bjarne
Sikkerhed. ved strand Baderåd. Bad aldrig alene Bad kun hvor det er tilladt
Sikkerhed ved strand Baderåd Bad aldrig alene Bad kun hvor det er tilladt Her må du ikke bade Lær at svømme Alle børn i Danmark skal lære at svømme. Da svømmeundervisningen i skolen normalt først finder
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Børne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Spring og svøm. Rådet for Større Badesikkerhed
Spring og svøm Rådet for Større Badesikkerhed Bad sikkert 1. Lær at svømme og springe rigtigt. 2. Bad aldrig alene. 3. Bad kun hvor det er tilladt. 4. Gå kun ud til navlen. 5. Spring kun på hovedet, hvor
Selvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK
Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet
Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans
Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme
Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der
Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Fakta om TrygFondens hjertestarterindsats
Fakta om TrygFondens hjertestarterindsats I 2013 donerer TrygFonden 550 millioner kroner til almennyttige formål inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. TrygFonden har gennem en årrække haft stort fokus
Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Fakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner.
Fakta om Tryghedsmåling 2011 Tryghedsmåling 2011 er en videnskabelig undersøgelse og den femte i rækken af målinger, der siden 2004 har fulgt danskernes tryghedstilstand. Seneste måling var i 2009. Målingen
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs om vandsikker kommune på www.jammerbugt.dk/vandsikkerkommune
Læs om vandsikker kommune på www.jammerbugt.dk/vandsikkerkommune VANDSIKKER KOMMUNE TÆNK BADESIKKERHED I DIN KOMMUNE PÅ EN NY MÅDE. Er badevandets kvalitet og badesikkerhed en vigtig parameter i din kommune?
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Det sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: Maj 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af fartøjer
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00
Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts
Profil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Klientundersøgelsen 2011
Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Nøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
