Plasmafysik og Fusionsenergi
|
|
- Jacob Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fysiklærerdagen DTU Fysik Plasmafysik og Fusionsenergi Jens Juul Rasmussen, Alexander S. Christensen Plasmafysik og Fusionsenergi, PPFE Institut for Fysik Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby DTU Physics PPFE
2 Fusionsenergi kerneenergi - atomkraft Sammensmeltning af lette atomkerner Meget høj energitæthed: 10 6 ton olie : 0.14 ton Deuterium (tungt brint) og Tritium (supertungt brint) En ubegrænset energikilde Ingen drivhusgasser Kortlivet radioaktivitet 100 år Med det nuværende energiforbrug rækker fusionsenergien til mere end år VEDVARENDE ENERGIKILDE Fusionsenergi forventet første kraftværk omkring DTU Physics
3 Plan Baggrund energi forbrug Hvad er fusion Plasma - definitioner og egenskaber Plasma og fusions roadshow Energiproduktion Hvordan kan vi realiserer fusionsenergi Road-map til fusionsenergi Fusionsforskning i Danmark 3 DTU Physics
4 Fusionsenergi roadshow Fusionsenergi Hvordan bygger vi en sol på Jorden? Søren Bang Korsholm Asger Schou Jacobsen Alexander S. Christensen PPFE, DTU Fysik Viborg Katedralskole 24. september 2015 Alexander Simon Christensen
5 1. Energiforbrug
6 1. Energiforbrug Kg olieækvivalenter pr. indbygger Og Kina åbnede et nyt kraftværk hver anden uge (2006) hver uge (2007) hver fjerde dag (2008) Data fra Verdensbanken, indikatorer for verdensudvikling Sidst opdateret: 9. nov. 2011
7 Menneskehedens energiforbrug Vi er ca. 7 milliarder mennesker på Jorden 20 Tilsammen bruger vi svarende til ca. 12 mia. ton olie om året. Forbruget er voksende fordi: Indbyggerantallet vokser Gennemsnitsforbruget pr person vokser. Gtoe 17, ,5 10 7,5 7 DTU Physics
8 Globale energikilder DTU Physics
9 Alternative energikilder uden netto CO2-udledning solenergi vindenergi vandkraft biomasse fission/a-kraft fusion 11 DTU Physics
10 Fremtidige energiforsyning Behov for flerstrenget, fleksibel energiforsyning Et energimix IEA: Verden må investere 10 mia. kr/dag i energiteknologier de næste 30 år (1% af global BNP) (Verden bruger energi for ca. 60 mia. kr/dag) IEA: 2035 vedvarende energikilder vil dække 20% af forbruget; men forbruget er vokset med 50-60% så anvendelsen af fossile kilder og evt. atomkraft må også øges! Fusionsenergi kan yde et væsentligt bidrag; men skal udvikles nu for at kunne bidrage væsentligt i sidste halvdel af dette århundrede. 12 DTU Physics
11 Fusionsenergi Kerneenergi som fremkommer ved sammensmeltning fusion - af lette atomer Brint-, Helium-isotoper 13 DTU Physics
12 Fusion er en universel energikilde... Solens og stjernernes energi kommer fra fusion af brintkerner protoner. Solen producerer hele tiden energi med en total effekt på GW!!!?? Hvert sekund omdannes tons af solens masse til energi!... som vi gerne vil udnytte direkte på jorden 14 DTU Physics
13 Fusion på jorden Den fusionsproces, der forløber lettest, er: D + T He 4 + n + 17,6 MeV 14.1 Mev 3.5 Mev 3.52 MeV pr nucleon 338x10 6 MJ/kg (1 ev = J) Fossile brændstoffer, f.eks. benzin: 47.2 MJ/kg og kul: 24 MJ/kg 15 DTU Physics
14 Hydrogen brint - isotoper Elektron P: proton N: neutron Protoner og Neutroner = Nukleoner 16 DTU Physics
15 Bindingsenergi pr nucleon Energien der medgår til at spalte en kerne med givet massetal i frie nucleoner protoner og neutroner Fission Fusion T Bindingsenergi D + T fusion: He 4 28 Mev T 8.2 Mev D 2.2 Mev Overskud : 17.6 MeV D 17 DTU Physics
16 Masse Energi D n T He E = m c 2 18 DTU Physics
17 Energi fra fusion 15 g deuterium (udvundet af 500 L havvand) og 23 g tritium (udvundet af 46 g litium 65 g/ton jord) er nok til en livslang energiforsyning for en dansker Fusionsenergien i D-indholdet i 1 L vand = brændværdien i 300 L olie Et 1 GW e kraftværk skal årligt have tilført: tons kul tons olie ¼ tons D+T (450 kg D+Li) Med det nuværende energiforbrug rækker fusionsenergien til mere end år 19 DTU Physics
18 Produktion af tritium Tritium er radioaktivt med henfaldstid på 12,6 år Produceres på fusionskraftværket fra 6 Li og 7 Li Deuterium + Tritium Neutron + Helium Litium + Neutron Tritium + Helium 20 DTU Physics
19 Fusion og sikkerhed Ingen kædereaktioner Ingen risiko for nedsmeltning overophedning af brændstof reduceret fusionseffekt tab af kontrol øjeblikkelig afkøling af brændstof mod væg 2 g brændstof der tilføres hele tiden brændstof Ingen transport af radioaktivt brændsel eller affald Ingen produktion af langlivet radioaktiv affald 22 DTU Physics
20 Nødvendig opvarmning af brændslet Pga. elektrisk frastødning mellem D- og T-kernerne er kraftig opvarmning af brændstoffet nødvendig T 200 mio. C Potentiel energi Elektrostatiske kræfter, frastødende Kernekræfter tiltrækkende 23 DTU Physics
21 Vekselvirkning mellem D + og T + T + T + D + 24 DTU Physics
22 Plasma Ved meget høje temperaturer : Plasma tilstand : gas af ioner og elektroner Energienheder: 1 ev = 1, J (joule) 1 ev svarer til K (200 mio K ca. 20 kev) 1 ev: energien en partikel med en elektronladning opnår når den bevæger igennem et spændingsfald på 1V. 25 DTU Physics
23 Hvad er et plasma? - den fjerde tilstandsform Kold Fast (is) Lun Væske (vand) Varm Gas (damp) Meget varm Plasma Stigende temperatur Et plasma er elektrisk ledende Frie ladningsbærer ioner og elektroner - vekselvirker gennem elektriske og magnetiske kræfter 26 DTU Physics
24 Plasma omkring os Solen Interstellare rum Lyn Nordlys 99 % af det synlige univers er i plasmatilstanden 27 DTU Physics
25 28 DTU Physics
26 15 millions C 5400 C (surface) C 29 DTU Physics
27 1.000 C 30 DTU Physics
28 C 31 DTU Physics
29 C 32 DTU Physics
30 8.000 C 33 DTU Physics
31 10 gange så varmt som solens kerne!! 34 DTU Physics
32 Plasma historie 1922: Irving Langmuir introducerer begrebet Plasma til at betegne en ioniseret gas. Plasma (græsk: πλασμα) støbt eller dannet - var allerede blevet indført i 1850 af den tjekkiske fysiolog J.E. Purkinje i forbindelse med beskrivelsen af blod - blodplasma. Og ofte er plasmafysikere nødt til at forklare, at de ikke studerer blod. En milepæl i moderne plasma forskning: 1958: Genève-konferencen atoms for peace - om fredelig udnyttelse af atomenergi, hvor det blev besluttet at af klassificere forskning i kontrolleret fusion Omfattende internationalt forskningssamarbejde om fusionsenergi. 35 DTU Physics
33 Plasma anvendelser Den væsentligste drivkraft inden for plasmafysik er at udvikle kontrolleret fusionsenergi. Plasmaer bliver anvendt i flere grundlæggende undersøgelser af, fx lineær og ikke-lineær bølge dynamik, ikke-lineær kohærente strukturer, solitoner, turbulens... Plasma i rummet rumforskning og astrofysik. Teknologiske anvendelser af plasmaer er blevet stadig vigtigere inden for en lang række områder: f.eks. overflade behandling/modificering, sterilisation. 36 DTU Physics
34 Plasma - Ladede partikler i magnetfelt Gas Plasma Hvordan indesluttes plasma, som er C? 37 DTU Physics
35 Ladede partikler ioner og elektroner i et plasma påvirkes af et magnet felt! Gyro-bevægelse elektron Magnetfeltslinje Lorentz kraft ion F = qv B Ladning 38 DTU Physics
36 Ladede partikeler i magnetfelt Lorentz kraft Uden magnetfelt Med magnetfelt 39 DTU Physics Men hvad gør vi med enderne?
37 Plasma og magnetfelter Plasmaet består af en neutral blanding af ioner og elektroner, og det kan holdes indesluttet i et magnetfelt, da ioner og elektroner påvirkes af magnetfelter. Magnetfeltlinjer Magnetfeltspoler Uden magnetfelt Ladede partikler i et magnetfelt Plasma Plasma i et magnetfelt 40 DTU Physics
38 Lineare magnetfelter Problem: ende-tab! Det er ikke lykkedes at konstruere tætte plugs ved enderne, og lineare maskiner blev opgivet i 1980 erne.. 41 DTU Physics
39 Toroidalt magnetfelt: intet ende-tab Magnetfeltlinjer Magnetfeltspoler Magnetfeltlinjer 42 DTU Physics
40 Toroidalt magnetfelt: Plasmaet er ustabilt! Elektrisk felt Magnetfeltlinjer elektron Kraftigere felt ion Plasma er ikke indesluttet i et toridialt felt! Ladningsadskillelse 43 DTU Physics
41 Roadshow 44 DTU Physics
42 Toroidalt magnetfelt: Plasmaet er ustabilt! Elektrisk felt Magnetfeltlinjer elektron Kraftigere felt ion Plasma er ikke indesluttet i et toridialt felt! Ladningsadskillelse 45 DTU Physics
43 Indesluttende magnetfelt Toroidalt felt + = Plasma strøm Poloidalt felt skrueformet magnetfelt 46 DTU Physics
44 Tokamakken Den mest succesfulde magnetfeltskonfiguration er tokamakken (russisk akronym for Toroidalt Kammer med Magnetisk Felt) udviklet i Moskva i 1960 erne. Magnetspoler til toroidalfeltet Transformeren generer en toroidal strøm i plasmaet poloidalt magnetfelt. Dermed er det totale toroidale magnetfelt skrueformet Plasma og også den sekundære vikling Magnetfeltlinje Primær vikling Transformerjernkerne 47 DTU Physics
45 Stellarator Magnet felt spoler laver et helical magnetisk felt Wendelstein 7-X IPP Greifswald Tyskland Første plasma December DTU Physics
46 Wendelstein 7-X DTU Physics
47 Opvarmning af et plasma til C? (20 kev) 50 DTU Physics
48 Opvarmningsmetoder Courtesy of EFDA-JET 51 DTU Physics
49 Verdens største tokamak: JET (Joint European Torus) Fælles Europæisk eksperiment Culham, England Konstruktion Første plasma: 25. juni 1983 D-T plasma i 1997: Q 16 MW fusionseffekt World rekord! Q~0.64 Fusionseffekt = Ekstern opvarmningseffekt Courtesy of EFDA-JET Torus radius R = 3 m 52 DTU Physics
50 ET indvendig 53 DTU Physics
51 Fusionsplasma i JET 200 mio. C 54 DTU Physics
52 Energi-indeslutningstid τ = Plasmaenergi Opvarmningseffekt Karakteristisk afkølingstid = τ 12 minutter τ 12 timer JET: τ 1 s ITER: τ 6 s 55 DTU Physics
53 Lawson-kriteriet krav til n, T, τ E Triple-produktet: n i τ E T i J.D. Lawson (1955) n i τ E s/m 3 ved T i = 10 kev 56 DTU Physics
54 Hvor hurtig har udviklingen af fusionsenergi været? Den blå linje viser udviklingen i det såkaldte trippelprodukt, der er en god indikation på fusionsplasmaets ydelse. Til sammenligning er i rødt vist udviklingen i computerchips 57 DTU Physics
55 ITER- det næste skridt! Beslutning 28. juni 2005: 7 parter: EU, Indien, Japan, Kina, Korea, Rusland og USA EU vært, placering i Frankrig, Cadarache EU leverer ~ 45% af ITER Internationalt samarbejde Byggeri ~ 15 mia 10 år Første kontrakter i 2008 Klar i ~ 2020 Formål: Demonstrere at fusion kan bruges som energikilde Verdens største energiforskningsprojekt R = 6,2 m, a = 2,0 m, I p = 15 MA, B T = 5,3 T, Ton Internationalt langsigtet kontinuitet inden for fusionsforskningen DTU Physics
56 ITER i Cadarache, Sydfrankrig 59 DTU Physics
57 Tokamak bygningen fundamentet Juli DTU Physics
58 ITER mål Formål: Demonstrere at fusion kan bruges som energikilde Tekniske og videnskabelige mål: Indeslutte et D-T plasma hvor alfa-partikel opvarmning dominerer Etablere plasmaer med levetid længere end alle tidskonstanter i systemet Demonstrere fusionsteknologier i et integreret system Afprøve materialer 63 DTU Physics
59 Sammenligning mellem JET og ITER JET opnåede parametre: Temperatur: 200 million C Tryk: 3 atm. Fusionseffekt: 16 MW Effektforstærkning: 0.7 Pulse længde: 1-10 s ITER mål: Temperatur: 200 million C Tryk: 6 atm. Fusionseffekt: 500 MW Effektforstærkning: 10 Pulse længde: 400 s 64 DTU Physics
60 Hvad skal der til at bygge ITER? Superledere Vakuumteknologier Pumpe-, køle- og kryoteknologier Robotteknologi Målesystemer IT, dataopsamling og styring Kraftelektronik og strømforsyninger Mekaniske konstruktioner Metaller, legeringer og kompositmaterialer Acceleratorer Radio- og mikrobølger 65 DTU Physics
61 Krav til et kraftværk Fusions kraftværk: i brug 24/7 tilrådighed som kul/olie/gas kraftværker de fleste kraftværker kul/olie/gas/atomkraft køre med 70% - 90% effektivitet. dette tillader 15 ugers nedlukning pr år (JET s first wall blev udskiftet på 18 måneder) electricitet fra fusions kraftværker som ved eksisterende værker dvs. 500 MW to 1 GW elektrisk svarende til1 GW to 2 GW termisk (50% effektivitet) demonstreres i DEMO! 68 DTU Physics Plasmafysik PhD Course og : Fusion fusionsenergi Energy
62 Princip for et fusionskraftværk Courtesy of EFDA-JET 69 DTU Physics
63 Europæisk Road Map til Fusionsenergi 2020 ITER starter op Demonstrere fusion som energikilde Afprøve fusionsteknologier i et integreret system 2028 ITER deuterium-tritium eksperimenter 2032 DEMO konstruktion starter Prototype på et fusionskraftværk 2041 DEMO starter op 2044 DEMO eksperimenter 2049 Electricitet produceret ved fusion >2050 Første kommercielle fusionskraftværk Enheder på omkring 1,5 GWe Konkurencedygtige energipriser: ører/kwh 70 DTU Physics
64 Anvendelighed Fornuftig økonomi (vurderet fra mange sider) Produktionspris: 4-8 Eurocent/kWh ører/kwh Enheder på 1,5 GW elektrisk Kraftværker til primær energiproduktion Elektricitet og brint Kan levere energi til alle sektorer, inkl. transport Danmarks samlede energiforbrug kunne dækkes af 20 fusionskraftværker 71 DTU Physics
65 Modellering energiforsyningen EJ ppm - Heat transmission invest. 25 $/GJ CCS Wind Solar Oil and gas Hydro Geothermal Fusion Fission Coal Biomass EFDA-times modelberegninger: Electricitet genereres af optimal sæt af teknologier, balancerede med brænsels-, teknologiomkostninger og ressource begrænsninger (P.E. Grohnheit, Annual Progress Report 2011; Association EURATOM-DTU) Fusionsenergi kommer ind efter DTU Physics
66 Opsummering om fusionsenergi Fusion af brint til helium er solens energikilde Fusion på jorden: En uudtømmelig og sikker energikilde Acceptabel miljøbelastning Nogle få fusionskraftværker vil kunne dække Danmarks energiforbrug Det primære brændsel vil være deuterium og litium Brændselsmængden der kan dække Danmarks energiforbrug i et år kan transporteres på en lastbil. Planen er at udnytte fusionsenergi om 40 år 73 DTU Physics
67 Dansk fusionsenergiforskning Integreret del af det Europæiske fusionsprogram koordineret under EUROfusion (Konsordie aftale under Horizon 2020) Dansk indsats koordineret i DTU Fysik Omfattende internationalt samarbejde, stærk international position Europæiske fusionsforskningsfaciliteter åben for dansk deltagelse Aktiviteter: Hovedsageligt inden for Plasmafysik og dynamik : DTU Fysik Mindre aktiviteter (DTU): Fusionsmaterialer, høj temperatur superledere Fusionsenergi indpasning i energiforsyningen Neutron transport, nuklearfysik 74 DTU Physics
68 DTU Fysik Fusionsplasmafysik (i) plasmaturbulens og den associerede transport af partikler og energi (ii)undersøgelser af hurtige ioners dynamik i fusionsplasmaer; diagnostik og modellering Højt prioriteret indenfor det internationale fusionssamarbejde 75 DTU Physics
69 Tak for opmærksomheden! 76 DTU Physics
70 Extra 78 DTU Physics
71 Turbulens og transport i magnetiserede plasma Blob udbrud Numerisk simulation ESEL- Model Experiment: NSTX Partikel og energi transport i et varmt magnetiseret plasma er domineret af turbulent transport Teoretiske og numeriske studier af turbulens og transport, specielt i randområdet Intermittent transport: Karakteriseret af udbrud af koncentrerede blobs af plasma Formål: Forstå og forudsige den turbulente transport. Indflydelsen på plasma indeslutningen og på materialer i kontakt med plasmaet. 79 DTU Physics
72 Ion dynamik Diagnostik og modellering af energirige ioner: I en fusionsreaktor kommer opvarmningen fra fusionsalfapartikler (He) D+T -> He + n Nødvendigt at måle og forstå ionernes dynamik for at optimere fusionsprocesserene. Kollektive fluktuationer Hurtig ion Sammensætning af fusionsbrændstoffet: Endvidere måles ion sammensætningen v.h.a. tilsvarende diagnostik. 80 DTU Physics
73 Hvordan måler man en temperatur på C? 81 DTU Physics
74 Måling af temperaturer på 200 millioner grader laserlys Dopplerfrekvens-skift elektron Intensitet Bredden giver elektrontemperaturen Frekvens 82 DTU Physics
75 Opnåede fusionseffekter i D-T plasmaer 16 MW fusionseffekt (rekord) Q~ MW fusionseffekt. Referenceregime for ITER Q Fusionseffekt = Ekstern opvarmningseffekt Courtesy of EFDA-JET 84 DTU Physics
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
Læs mereEuropaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt
Europaudvalget 2005 2665 - konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. august 2005 I opfølgning af
Læs mere7 Fusionsforskningen fremover
Fremtidige fusionseksperimenter 56 7 Fusionsforskningen fremover I kapitel 3 fandt vi de plasmafysiske krav, Lawson-kriteriet, der skal opfyldes, før vi kan bygge en fusionsreaktor. Kravene er, at brændstoffet
Læs merePlasmafysik og fusionsenergi
på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2017-18 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i
Læs mereFUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen
FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne
Læs mereITER. Tættere på fremtidens tokamak. 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.
ITER Tættere på fremtidens tokamak 1 Emilie Mignon, Søren Lambæk, Thomas Mortensen, Kamilla Kirstine Kramer & Ida L. Stoustrup April 2013 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.
Læs mereFusionsenergi. Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker
Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Ida Hygum, Lucas Absalon, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker 1. Semester, Nat-Bach Hus 14.1, RUC Vejleder: Andreas E.
Læs mereEr superledning fremtiden for fusion?
Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort
Læs merePlasmafysik og fusionsenergi
på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2015-16 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i
Læs mereAtomkraft og atombomber
Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet
Læs mereEn mulig fremtidig energikilde for Europa
booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa INFORMATIONSPAKKE + EURATOM booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 2 booklet final DK.qxp 1/26/06
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B A Mads Hoy
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereFigure 1. Energiforbrug fra år 1900 6.
Målinger af tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma W. Svendsen og M. Saffman Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik, Forskningscenter Risø, Postboks 49, 4000 Roskilde Teknologisk har det været svært at
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mere4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning
Plasmafysik 35 4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Brændstoffet i en fusionsreaktor vil blive et meget varmt plasma bestående af deuteroner, tritoner og elektroner. Plasmaet holdes indesluttet i et magnetfelt
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM
ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 2 ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 3 ld409424_da
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereFUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen
FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereKernereaktioner. 1 Energi og masse
Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereTokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2016 Tokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF Lynov, Jens-Peter; Michelsen, Poul Publication date: 1989 Document
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereEn lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereKære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og
Læs mereFukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik
Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mere5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.
Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereFysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Kemiske bindinger 33 og kemisk energi 34 Antal Kompetencemål og færdigheds- og lektioner vidensområder 9 Stof og stofkredsløb (fase 1) Stof og stofkredsløb (fase 2) Læringsmål
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereFusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy
Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, 2015 Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy Fakta! Global energiomsætning, 1965-2010 Electricitetsbehov - Verden Fremskrivning, 2015-2040 (antag sky
Læs merePartikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse
Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereAntistofteorien, en ny teori om universets skabelse.
Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Læs mereAtom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner
Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereKlima i tal og grafik
Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereFysik A. Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A. Sorø Akakademis Skole. Fredag den 19. maj 2017 kl stx171-FYS/A
Fysik A Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A Sorø Akakademis Skole 1stx171-FYS/A-19052017 Fredag den 19. maj 2017 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 2 http://www.sci-news.com/astronomy/
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereRegeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mere* UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 31.1.2013 2011/0460(NLE) * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om et supplerende forskningsprogram for ITER-projektet
Læs merePartikelbevægelser i magnetfelter
Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 83 Offentligt
Forskningsudvalget 2017-18 UFU Alm.del Bilag 83 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 14. marts 2018 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereKernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011
Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Campus Vejle HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 Fysik C (stx-bekendgørelse)
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereKlimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.
Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mere85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy
85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mere