August 2016 Niveau E FACIT

Transkript

1 August 2016 Niveau E FACIT Navn: Klasse: 1

2 Verber (udsagnsrd) Verballed g subjekt (udsagnsled g grundled) Hvad er en sætning? Et udsagn er først en sætning, når der både er et subjekt (grundled) g et verballed (udsagnsled). Verballeddet frtæller, hvilken handling der bliver udført, eller hvad der sker. Subjektet frtæller, hvem eller hvad der gør dette. I sætningen Vi ser Olympiade. er ser = verballed (udsagnsled) Vi = subjekt (grundled) Vi ser Olympiade er altså en sætning. Når du skal finde verballeddet (udsagnsleddet) i en sætning, kan du prøve at sætte jeg fran rdene. Sæt 0 under verballeddet. Når du skal finde subjektet (grundleddet) i en sætning, spørger du: Hvem/hvad + verballeddet (udsagnsleddet). Sæt x under subjektet. Husk: Du skal altid finde verballeddet (udsagnsleddet) før subjektet (grundleddet). Hvilke udsagn er sætninger? Sæt x g så du kan afgøre, hvilke der er rigtige sætninger. Han tænder faklen. x Er det en sætning? ja Guld- g brnzemedaljer. Publikum klapper. x De Olympiske Lege i august i Ri de Janeir. ja 2

3 Hvilke udsagn er sætninger? (frtsat) Sæt x g så du kan afgøre, hvilke der er rigtige sætninger. Verdensmesteren i sejlsprt. Er det en sætning? Velkmmen til De Olympiske Lege. Han vandt sølv. x ja Ved OL i München i Ål g rejer. Er der langt? x ja Dansker dør under OL i x ja Tiden iler. x ja Gd tur til Brasilien! De mest kendte dpingmidler. 3

4 Én eller t knsnanter? Der er frskel på -lyden i pte g i ptte. Hvis du kan høre frskellene i vkalernes lyd, bliver det lettere at stave rdene. 1. Læs rdene i skemaet højt fr dig selv. 2. Sæt x ved de rd der har krt vkal-lyd 3. Sæt ved de rd der har lang vkal-lyd 4. Sæt + hvis du mener vkalen ændrer lyd. krt vkallyd lang vkallyd ændrer vkalen lyd? læge spille x + pille x + skylle x + mase ryge ligger x + vener løber spile fælles x hakke x puder lægge x dmmer x + rygge x + venner x + masse x rtte x + pudder x sluser bluser Skriv rdene i bestemt frm Blus en var revet itu. Hjul et faldt af. Hul let var dybt. Slt tet var en ruin. Pilt en var tpatlet. Prfet en spåede s held. Prp pen sad fast. Bul en var øm. Tilet tet var rengjrt. Bus sen var fuld af sprtsflk. Avis en var fuld af sprt. Pmfrit ten faldt på gulvet. 4

5 Én eller t knsnanter? (frtsat) Kig på dine x er g er. Kig på dine sætninger på frrige side. Lav en regel fr hvrnår man bruger enkelt- g dbbeltknsnant. Lang vkallyd = 1 knsnant - ngle puder Krt vkallyd = 2 knsnanter - nget pudder Sæt det rigtige rd ind i sætningen. Landshldet trænede i hallen. (halen/hallen). På alle hld er der et gdt fællesskab. (fælesskab/fællesskab). Streg det frkerte rd ud i disse sætninger: I Brasilien spiles/spilles kampene på 12 stadins. Alle stadins skulle (være/værre) færdige i 2012, men bygerierne/byggerierne blev ramt af ulyker/ulykker. (Halvdelen/halvdellen) af sprtsanlægene/sprtsanlæggene var klar i maj. Estádi Nacinal de Brasilia er blevet byget/bygget helt m. Støttepilerne/Støttepillerne hele vejen rundt m bygningen skal frestile/frestille) træstammer i Amaznregnskven m2 slceler/slceller på skydetaget/skyddetaget kan prducere strøm til mange tusinde husstande. Billeterne/Billetterne er ikke billige. 5

6 Skriv en sætning med hvert rd. spile spille Vi så ham spile øjnene p, da han så min medalje. Hvr skal Danmark spille? samen sammen Svenskeren g samen havde meget at tale m på rejsen. Vi skal rejse sammen til Ri. pile pille Jeg så en mus pile ver gulvet i hallen. Du må ikke pille ved min mbil! / Jeg tager en pille fr min hvedpine. pte ptte Hvis du træner hårdt, vil det give pte en dag. Har du ngensinde siddet på ptte? Knsnantfrveksling Det er ikke altid tydeligt at høre på udtalen, hvilken knsnant du skal vælge. Er du i tvivl, skal du altid slå p i rdbgen. Man staver smagt med g g rakt med k. Hvad hedder smagt g rakt i infinitiv (navnefrm)? smage række Hvrdan kan man så vide at smagt staves med g g rakt med k? Man kan høre g g k i navnefrmen, så skal g et g k et følge med i de andre tider. 6

7 Prprier (egennavne) Navne på mennesker, gader, byer, flder, søer, lande g landsdele kaldes prprier (egennavne). Sæt x ved prprierne (egennavnene) BRASILIEN LANDEVEJ ØSTERSØEN CHILI RIO DE JANEIRO FRISØR AMAZONAS STOREGADE KARNEVAL STILLEHAVET LANDSHOLD DE OLYMPISKE LEGE ÆKVATOR INDIANERE Prprier (egennavne) kan laves m til adjektiver (tillægsrd). Adjektiver skrives med lille begyndelsesbgstav. Eks.: England engelsk. Skriv disse egennavne m til tillægsrd g sæt dem ind i skemaet. Danmark Tyskland Nrge Plen Sverige Finland Estland Frankrig Grækenland Letland. d a n s k t y s k n r s k p l s k s v e n s k f i n s k e s t i s k f r a n s k g r æ s k l e t t i s k Kderdet er: sklestart 7

8 Prprier (frtsat) skal skrives med strt bgstav aviser bilmærker byer bygninger firmaer freninger frlystelsessteder gader gegrafiske steder (lande, landsdele) mennesker stjerner g planeter titler på bøger g film åer, flder, søer g have skriv selv eksempler Kristeligt Dagblad, Børsen, Plitiken Vlv, Fiat, Frd, Seat, Jaguar, Tyta Allinge, Paris, Hrsens, New Yrk Det Ny Teater, Christiansbrg Ibs Byggefrretning, Vestas, Siemens Dansk Rsenselskab, Rønne Svømmeklub Bakken, Lalandia, Randers Regnskv Stregade, H. C. Andersens Bulevard Llland, Chile, Østrig, Rld Skv Simn Christensen, Oluf Palme Venus, Nrdstjernen, Mars Fanny flytter, Mrderens abe Gudenåen, Atlanterhavet, Nrdsøen Engelsk g tysk På engelsk g tysk skal måneders, ugedages g højtiders navne skrives med strt, men det skal de ikke på dansk. Pas gså på ved cmputeren! Når man skriver 21. August skriver cmputeren månedens navn med strt pr. autmatik, men det gælder altså ikke på dansk. Så her skal du tilbage g rette, så der står 21. august. 8

9 Sammensatte rd Ord, der er sat sammen af t eller flere andre rd, kaldes sammensatte rd. Fr at sammensætte disse rd skal du ngle gange bruge et -e- eller -s- sm bindebgstav. Dan sammensatte rd af rdene i kasserne til højre rientering-s-løb redskabsgymnastik målmandshandsker løbesk hestestald gymnastikdragt springbræt sprtsgrene mtinscykel førstepræmie ridepisk baderum grusbane fdbldstøvler træningsudstyr rientering redskab målmand løb hest gymnastik spring sprt mtin først ride bad grus fdbld træning rum løb præmie grene cykel gymnastik sk dragt bræt stald bane udstyr støvler pisk handsker 9

10 I eller i? I er et persnligt prnmen (stedrd) g skrives med strt (fx I er søde), mens i er en præpsitin (frhldsrd) g skrives med lille (fx OL i Brasilien). I teksten herunder skal du sætte i eller I ind på linjen. Kenn er på lang fdbldweekend med sin klub, g trsdag aften km der én, der frtalte m sundhed. Næste mrgen skal de træne inden mrgenmaden, g træneren, Lars, vækker drengene: Lars er dødfrisk: Klkken er seks nul dut. I stiller uden fr hytten klkken seks femten! Alle vender sig i sengen g grynter mrgensurt. Jeg er i kludene sm den første g parat ude i gården. Lars løber frrest, g så kmmer alle s drenge i jggingbukser g reklame-t-shirts g til sidst de t andre trænere ligesm i går. Jeg er sulten, er der én, der mumler. Bare vent. Når I har været banen igennem, skal I løbe tilbage igen, g så har mrfar-kk luksusmrgenmad parat hjemme i hytten: Havregrød uden sukker I husker gdt vres fredrag i aftes. Hø, hø, hø! Nu skal I høre. Denne frhindringsbane er lavet sm militærets af samme slags. Det gælder m at kmme så hurtigt igennem sm muligt. Vi viser lige banen, g I kan løbe ved siden af g lure, hvad det drejer sig m. Jeg er ikke så gd. Det her har ikke nget med fdbld at gøre, men jeg vil i tpfrm. Så er det hjem i løb, råber Lars. Tekst bearbejdet fra bgen Ind ver af Hans Barfd, Barfds frlag 10

11 Alfabetisk rden Du skal sætte lympiaderdene i alfabetisk rden. Hvis flere rd begynder med det samme, skal du kigge på næste bgstav. Husk reglen ingenting kmmer før nget. Sæt evt. streg ver rdene efterhånden sm du har brugt dem. sprtsgrene alfabetisk rden vægtløftere cykelrytter pkal anablske atlet spydkaster stadin billetter verdensmesterskab dpingmidler brnzemedalje guldvinder traditiner semifinale værtsland kvalificeret knkurrencer verdensmester anablske atlet billetter brnzemedalje cykelrytter dpingmidler guldvinder knkurrencer kvalificeret pkal semifinale spydkaster stadin traditiner verdensmester verdensmesterskab vægtløftere værtsland 11

12 Verber Verber beskriver nget, man gør (en handling) g bøjes i tid. Man kan sætte at eller jeg fran et verbum. Bøj verberne infinitiv (navnefrm) præsens (nutid) præteritum (datid) perfektum (førnutid) at knkurrere jeg knkurrerer jeg knkurrerede jeg har knkurreret at satse jeg satser jeg satsede jeg har satset at hjælp jeg hjælper jeg hjalp jeg har hjulpet at vinde jeg vinder jeg vandt jeg har vundet at lure jeg lurer jeg lurede jeg har luret p eller b? Sæt streg under lange vkaler før b eller p. Sæt streg ver første bgstav fra rdene med lang vkal i felterne. Start i venstre klnne. d y b k n e b n i p h å b g r e b s p f l æ b g i s p p e b l ø b t a b v i p g r i b f l a b c u p t p a s p s l i p s v ø b n æ b Skriv på linjen de bgstaver der bliver tilbage. d t l k y f g m p h p f s i a g l d n e l y m p i a d e Hvad kmmer efter rdene med krt vkal? p Hvad kmmer efter rdene med lang vkal? b 12

13 Nye rd Dan så mange rd sm muligt af rdet i den øverste ramme. De Olympiske Lege skele sile slem skede gele glemsel skel deles mel syl gylpe mil gm plys skide glde lys pige mis klem dem Ri de Janeir ride nede ri der rd rder ja rende rad jrd jd jade radi narre dine r eder sølvmedaljer løvemad ler sølle dal dame møller sø søm deller vel lam vadmel vej lav lader jer rejse lavede med dej samlede 13

14 Find 10 fejl i teksten Sæt streg ver de rd der er skrevet frkert g skriv dem rigtigt på linjerne under teksten. Brug eventuelt rdbg. En fejl frekmmer flere gange g i frskellige frmer, men tæller kun sm én. Til August er der OL i ri de janeir i Brasilien, g en af sprts grenene til OL er sejlas. Sejlerne ved OL skal dg ikke kun kunne sejle hurtigt. Havet ved Brasiliens kyst er fuld af afald, g sejlerne bliver derfr nødt til gså at øve sig i at sejle uden m afaldet. Anette Vibrg g Allan Nørregaard er t af de Danskere, sm skal sejle ved OL. De træner lige nu til OL, g de møder alt fra tampner g tilet papir til møbler i havet. Anette Vibrg frtæller, at det er viktigt, at de både øver sig i at sejle uden m afaldet g i at fjerne det fra deres båd. Inden kapsejladsen øver vi s altid under pvarmning i at tage skræld af g på, fr man kan sagtens vinde på, at man ved, hvrnår på banden man skal gøre det, siger hun. Artikel fra den 6. maj af Line K. Larsen august Ri de Janeir sprtsgrenene sejlads affald danskere tiletpapir vigtigt skrald banen 14