INVESTERINGSBREV MAJ 2012

Transkript

1 INVESTERINGSBREV MAJ 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre. Rådgivning kan være efter timebetaling eller 0,45 % af formuen. Vi sikrer en rimelig balance mellem omkostninger og afkast. Vi kan overvåge kundens investeringer, så ringe investeringer eller unødige tab undgås, og der opnås et konkurrencedygtigt afkast. Vi tager udgangspunkt i kunden risikoprofil og tager højde for konjunkturernes forventede indflydelse på formueudviklingen. Investeringsrådgivning i en turbulent tid Vores kunder har det seneste år haft en konservativ investeringsprofil med en meget forsigtig holdningtilaktiemarkederne,somfølgeafgældskrisenivesten.voresfokuserderforpå: 1) Virksomhederderharenstabiloghøjudbyttepolitikogervelkonsoliderede. 2) Virksomhedsobligationerfrafinansieltstærkevirksomheder. 3) Statsgæld og aktier fra lande med store valutareserver og stor opsparing, der kan omsættes i øget forbrug og investering, og hvor også valutakursudviklingen kan øge afkastetpåinvesteringen. 4) Virksomheder,derindgårivorestemaer,somstyrkesafstrukturelleudviklingeriden globale økonomi, herunder udviklingen i Asien og de råvareproducerende lande, jf. nedenfor. 5) Korteogmellemlangeobligationermedhøjekreditværdighed 6) Aftaleindskud i banker inden for grænsen på Euro ( kr.) hvor tab dækkesafindskydergarantifonden. Herudoveranbefalerviovervågningafejendomsgæld,såf.eks.rentestigningerkannedbringe ejendomsgælden.detkanensegenbankgøre,ellervikanhenvisetilenuvildigrådgiver,som erekspertpådetteområde. 1

2 For investor er det afgørende, at investeringshorisont og risikoprofil, dvs. andelen af aktier, obligationerm.v.erafstemt,såmankanbæredemidlertidigetab,dermåforventesatopståi kølvandetpågældskrisen.dakrisenisærerenkonkurrenceevnekriseformangelande,skal denlangsigtedeinvesteringsstrategibl.a.fokuserepådevirksomhederderdragerfordelafat væreplaceretstærktideninternationalekonkurrenceogerorienteretmodvækstmarkeder. De finansielle markeder er under enormt stress med historisk stor likviditetsstøtte fra centralbankerne i Vesten. Hertil kommer, at det globale økonomiske system er under synlig forandring med en voksende global middelklasse i Asien, Indien, Sydamerika, Afrika og Rusland / Østeuropa. Det har væsentlig indflydelse på sammensætningen af den globale efterspørgsel. En illustration heraf er nedenstående grafer, der viser energiforbruget og stålforbruget i Kina sammenlignet med Sydkorea, Taiwan og Japan, set i perspektivet af sammenhængen mellem væksten i indkomst pr. indbygger og energi og stålforbruget. Med Kinas1,3mia.indbyggeresammenlignetmedSydkorea,TaiwanogJapanmedhenholdsvis49 mio. indbyggere, 23 mio. indbyggere og 123 mio. indbyggere, vil Kinas vækst fortsat have væsentlig global indflydelsepå sammensætningen af den globale efterspørgsel.selvom Kina harstoreudfordringermeddemokrati,miljø,korruptionm.v.,vurderesdet,atdenkinesiske ledelseerbesluttetpåatfortsætteintegrationenafkinaiverdensøkonomienforatmindske fattigdommen og give befolkningen bedre muligheder for at opnå velstandsfremgang. Det sammegælderhovedpartenaflandeneideøvrigevækstområder. 2

3 For investorer med en lang investeringshorisont, er det derfor afgørende at fokusere på denne udvikling i verdensøkonomien, fremfor alene at fokusere på gælds og konkurrenceevnekrisenivestenogdermedværeforforsigtig.deterderformedandreord vigtigt,atrisikospredningoginvesteringerafspejlerovenævnteudvikling,særligtnårvestlige virksomheders hjemmemarkeder forventes at være svage mange år frem på grund behovet forafviklingafgældhosprivateogdetoffentlige.forinvestorermedkorteretidhorisonter det vigtigt at fokusere på formuebeskyttelse og mere sikre afkast, samtidig med at investeringerne overvåges og beskyttes mod inflation, hvis det skulle vise sig at blive det politiskemiddelmodgældskrisen. DenEuropæiskegældskrise I investeringsbrevene for november 2011 og januarogfebruar2012,beskrevvihvorforvivar skeptiskepåudviklingenieurozonen,ogpåden baggrund anbefalede vi forsigtighed. Der er udsigttillavvækstieuropa,fordihusholdninger, virksomheder, finansielle institutioner og stater skal nedbringe gæld og øge deres økonomiske modstandskraft. Den nye finanstraktat for eurolandeneoggældsaftalernemedgrækenland hartilhensigtatskabestabilitetpålangsigt,menharpåkortsigtdenmodsatteeffektvediet (for) hurtigt tempo, at sænke levestandarden i de sydeuropæiske lande og Irland (GIPSI= Grækenland, Irland, Portugal, Spanien, Italien). De smertefulde besparelser for befolkningerne kombineret med grundlæggende strukturelle reformer i landene, vil på lang sigt styrke deres økonomier, men går tilpasningen for stærkt er risikoen at for mange virksomhedermålukkeogdertabesvarigkonkurrenceevne. Vi skrev i februar 2012 investeringsbrevet, at hvis reformerne på sigt skal styrke økonomierne,forudsætterdet: 3

4 at det er de rigtige reformer der vælges, dvs. reformer der styrker landenes internationale konkurrenceevneogsamtidigtsikredensocialesammenhængskraftbaseretpådemokratiogen reformafvelfærdsstaten. Den sociale sammenhængskraft synes nu alvorligt truet i bl.a. Grækenland og Spanien, som følge af meget høj arbejdsløshed. Derfor satses der nu på vækstinitiativer, der kan mindske arbejdsløsheden, samtidigt med at reformerne fortsætter. Men vækstinitiativerne forekommer begrænsede ift. de behov der er for at skabe beskæftigelse, og de sparekrav der gennemføres. Men udskydes reformerne tyder alt på at finansmarkederne straffer landene med højere renter på deres statsgæld. Så det er en ekstrem vanskelig balance der skal findes mellem sparekrav, skatteforhøjelser og sikring af en positiv udvikling af konkurrenceevnen, dvs. at for mange virksomheder ikke går konkurs i tilpasningsprocessen. Hidtil har ECB været villig til drastiske indgreb for at stabilisere euroområdet. Det har ECB især vist siden december 2011 hvor ECB har pumpet mere end milliarder Euro ind i det europæiske banksystem for at undgå et muligt finansielt sammenbrud i banksystemet. Dette indgreb viser også, hvor dyb krisen er, og hvor meget aktiemarkederne balancerede på en knivsæg i efteråret 2011, selvom der var sket større aktiekursfald i august Uden dette indgreb, var der meget sandsynligt kommet yderligere store kursfald på aktiemarkederne. I stedet steg aktiemarkederne, ligesom det er at set i USA, hvor aktiemarkederne stiger hver gang centralbanken (FED) tilfører markedet likviditet. Men det kan være en meget kortfristes glæde, for som det er set siden marts 2012 er aktiemarkederne vendt igen, fordi gældskrisen forværres i en række lande. Europa er således formodentlig ikke engang halvvejs gennem gældskrisen, men dog foran USA der endnu ikke for alvor er begyndt at løse deres store gældsproblemer i den offentlige sektor. Det er således værd at bemærke, at de offentlige besparelser og skattestigninger, som Europa har valgt, skal USA påbegynde fra I USA har de et omfang, der ventes at sænke BNP med 3 %-4 %, hvorfor det kan forventes at USA har stor risiko for recession i 2013/14, medmindre besparelser og skattestigninger igen udskydes. Sker det kan det ventes at USA får sænket deres kreditværdighed, og det kan give stigende renter og finansiel uro, samt en svagere dollar. 4

5 Det kan forventes, at både EU og ECB vil gøre hvad de kan for at sikre, at landene får den fornødne tid til at gennemføre reformerne. Men det sker ikke uden stor politisk og økonomisk dramatik, da enigheden ofte først nås når alternativet med et opbrud af euroen eller et uoverskueligt finansielt sammenbrud er truende nær. Europæiske aktier synes meget rimeligt prissat, hvis euroen holdes sammen, men kan indebære store tab, hvis eurosamarbejdet bryder sammen i en ukoordineret og panisk proces. Enkelte lande, som Grækenland kan nemlig vælge at træde ud af eurosamarbejdet, og selvom det må forventes at EU og ECB vil gøre hvad de kan, for at andre og større lande kan fortsætte reformerne og modgå markedernes spekulation i en opløsning af eurosamarbejdet, så kan misstillid til bankerne og landenes evne og vilje til at gennemføre de nødvendige reformer, skabe finansielle rystelser, som selv ECB kan have svært ved at dæmpe. Derfor skal der helt ekstraordinære ændringer til i det europæiske valutasamarbejde for at den voksende globale mistillid til eurovalutasamarbejdet skal modgås. Det er afgørende, at der bl.a. kan udstedes fælles euroobligationer og fælles indskydergarantiordninger, hvilket Tyskland hidtil har været imod, nok fordi de ikke har fundet, at reformerne var tilstrækkelige, og at reformerne kun bliver gennemført, når der er et stort pres fra de finansielle markeder (som vil være noget mindre med fælles euroobligationer, fordi bl.a. Tyskland så reelt vil udstede en blankocheck for eurolandene). Tysklands modstand mod euroobligationer, kan evt. opblødes, hvis det sker under ekstremt markedspres, og det er klart at landene gør hvad de skal for at bringe balance i deres økonomier, men mangler tid til at det virker. Det er i de mest usikre tider, at de bedste langsigtede investeringer kan ske, men timingen er afgørende. Man skal som investor have en risikospredning, der muliggør større midlertidige tab på aktier, for at kunne opnå langsigtede attraktive afkast. Med SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning fås en enkel og gennemsigtig rådgivning og overvågning,hvorvianvenderetafmarkedetsbedsteporteføljeanalysesystemer. Investeringsrådgivningkan skeeftertimepris1.500kr.,hvilket gørdetfleksibelt ogkunden kantrækkepåvoresrådgivningefterbehov.vikanogsåløbendeovervågekundensportefølje ivoresporteføljeanalysesystemogkommemedforslagtilforbedringer. 5

6 DetteinvesteringsbrevellerandreinvesteringsbrevefraSCHMIEGELOWInvesteringsrådgivning mågerneciteres,menhuskforgodordensskyld,atangivekilden. 23.maj2012 PeterSchmiegelow 6