MØNS BIOSFÆRE MØN BIOSFÆRE. vordingborg.dk. Resumé af ansøgningen til UNESCO

Transkript

1 MØNS BIOSFÆRE Resumé af ansøgningen til UNESCO vordingborg.dk MØN BIOSFÆRE

2 Vordingborg Kommune har i 2015 vedtaget at søge UNESCO om optagelse af Møn med de omkringliggende øer og vandområder i det verdensomspændende netværk af biosfæreområder. Ansøgningen blev indsendt til UNESCOs Man and Biosphere sekretariat i Paris i september Udnævnelsen af det første UNESCO biosfæreområde i Danmark vil skabe bred interesse for forskning inden for natur, biodiversitet og erhvervsudvikling på øerne samt fremme udviklingen af en bæredygtig kystturisme. Vi er sikre på, at vi herigennem kan yde et relevant bidrag til den nationale landdistriktsudvikling. Den originale ansøgning er på engelsk og omfatter tre bind, som findes i pdf format på under faneblad proces. Den følgende tekst gengiver ansøgningens hovedtræk med en beskrivelse af det ansøgte biosfæreområde i forhold til UNESCOs hovedfunktioner i biosfæreprogrammet: bevarelse, udvikling og læring. Den viser et kort af det udpegede område og beskriver samarbejdsstrukturen i projektet. Vordingborg Kommune indgår i den kommende tid dialog med UNESCO omkring ansøgningen. En udnævnelse som biosfæreområde kan forventes medio For yderligere information og løbende opdatering om processen henvises til projektets hjemmeside og Facebookgruppe. For evt. spørgsmål kontaktes biosfærekoordinator Annette Tenberg, [email protected]. Vordingborg, november 2016 Udviklingsdirektør Jan Michelsen MØN BIOSFÆRE 2

3 INDHOLD Introduktion... 4 Potentialet for at blive UNESCO Biosfæreområde... 5 Biosfæreprogrammets tre hovedfunktioner:... 7 Bevarelse... 7 Udvikling... 9 Læring Møn Biosfæreområdets kort og zoneinddeling Det lokale partnerskab Originaltitel: Moen Biosphere Reserve Application, September 2016 Forfatter: Vordingborg Kommune, Afdeling for Strategi og Implementering Redaktion: Annette Tenberg, John Nielsen Fotos: Thomas Ix, Tom Axelsen, Morten Pihl, Jesper Blomberg. Gordon Henriksen, Annette Tenberg, Vordingborg Kommune Kort: Anette Petersen Grafisk produktion: Lone Fomsgaard Tryk: Centraltrykkeriet i Vordingborg. Papir: FSC-mærket Cyclus Print. Papiret er 100% genbrugspapir. Oplag: 200 stk. 3

4 INTRODUKTION Det foreslåede biosfæreområdes navn: Møn (Moen) Biosphere Reserve, Denmark Vordingborg Kommune arbejder på, at Møn med omkringliggende øer og vandområder bliver det første danske UNESCO biosfæreområde, siden Nordøstgrønland sluttede sig til UNESCO-netværket i Vores vision er, at det foreslåede Møn Biosfæreområde bliver et internationalt kendt eksempel for bæredygtigt forvaltet skandinavisk kystnatur med Møns Klint som det bærende naturikon. Vi vil afprøve og vise metoder, der forener bevarelsen af den biologiske mangfoldighed med dets bæredygtige brug ved at udvikle den vilde og den stille natur. Vi vil arbejde med øko-turisme af international standard med fokus på tilgængelighed og sundhed, et velfungerende lokalsamfund med alle aldersgrupper repræsenteret, uddannelse, træning og nye bæredygtige arbejdspladser. 4 Møn Biosfæreområdet er en lille enklave med forbindelse til internationale motorveje, der strækker sig mellem de europæiske storbyer København, Malmø, Hamborg og Berlin; et ø-rige hvor storbyboere stadig kan komme tæt på elementerne og naturens kræfter: det vide hav, den mægtige Møns Klint og de mørkeste nætter med en storslået stjernehimmel.

5 POTENTIALET FOR AT BLIVE UNESCO BIOSFÆREOMRÅDE Med en størrelse på 450 kvadratkilometer repræsenterer det foreslåede Møn Biosfæreområde de fleste danske naturtyper både på land og i vandet. Møns Klints spektakulære kridtformation med de lyse bøgetræer er af national og international betydning. Aborrebjerget, med en højde på 143 m, er et af de højeste punkter i Danmark. Møns Klints bagland byder på levesteder for en lang række sjældne planter, helt op til 18 forskellige orkidéarter, rødlistede fugle og ikke mindre end 112 rødlistede svampearter, hvoraf 11 arter ikke er fundet andre steder i Danmark. På den nordvestlige del af Møn udgør halvøen Ulvshale et landskab under konstant forandring, bygget på strandvolde af flint, som havet transporterer rundt om øen hele vejen fra Møns Klint. På niveau med havet ligger et af Østdanmark s største fuglereservater Nyord Enge, et raste- og yngleareal for tusindvis af træk- og vadefugle. Stege Nor er et af de få steder i Danmark, der er EU prioriteret habitat for brakvandsgedder og aborrer. Kulturarven indgår på lige fod med naturens potentialer i det udpegede biosfæreområde. Fra oldtiden er der bevaret 119 megalit-grave på Møn og Bogø, hvoraf tre er af national betydning: jættestuerne Klekkende Høj og Kong Asgers Høj og langdyssen Grønsalen. Middelalderens liv og kultur er bevaret i øens smukke kirker med kalkmalerier og i købstaden Stege med byport, voldanlæg og kirken. Liselund Park er en af nordens mest kendte romantiske haveanlæg. Parken er anlagt i oplysningstidens ånd, og ligger som direkte nabo til den vilde natur ved Møns Klint. Industritidens minder vidner om det erhvervsliv, der har været kendetegnet for de danske øer i de sidste 100 år: landbruget, sukkerindustrien og fiskeriet. I det udpegede biosfæreområde bor ca mennesker. Befolkningen i det mønske ø-rige er kendt for at være aktiv og kreativ. Ildsjæle og et bredt funderet foreningsliv værner om naturen og kulturarven. Samtidig findes en bred palet af moderne samtidskunst og kultur med f.eks. en kunsthal af internationalt format, en verdenslitteraturfestival, en teaterhøjskole og frie og kommunale skoler og institutioner. Samfundet er engageret i lokalråd og foreninger og mange giver som frivillige en hånd hvor det er nødvendigt. Kreative iværksættere bosætter sig på Møn, og er ofte de bærende kræfter bag nyt liv i gamle huse. De overtager tidligere landbrugsejendomme eller historiske byhuse, og åbner gallerier, arbejdende værksteder eller overnatningssteder, anlægger æble- eller vinplantager, Langdyssen Grønsalen på Vestmøn med Fanefjord kirke i baggrunden. 5

6 Liselund Park, en af Nordens bedst bevarede romantiske haveanlæg. dyrker grønsager eller fremstiller oste eller håndlavede chokolader. På den måde er der opstået et levende miljø af mikrovirksomheder, der supplerer det traditionelle erhverv, skaber oplevelser for de besøgende og har høje ambitioner vedrørende kvaliteten af deres produkter. Andre lokale produkter rækker ud over det kommende biosfæreområdes grænser, herunder øl fra det lokale bryghus, bolcher og lakrids fra Møn-bolcher eller is fra Møn-is. Disse producenter kan være med til at brande biosfærekonceptet ud over kommunens grænser. Det foreslåede Møn Biosfæreområde har potentialet til at blive et nationalt og skandinavisk modelområde, der demonstrerer det gode liv på de mindre øer, hvor befolkningen trives i balance med naturen, og hvor der opstår nye kreative former for bæredygtige virksomheder. Udnævnelsen af det første UNESCO biosfæreområde i Danmark vil skabe bred interesse for forskning inden for natur, biodiversitet og erhvervsudvikling på øerne samt fremme udviklingen af en bæredygtig kystturisme. Vi er sikre på, at vi herigennem kan yde et relevant bidrag til den nationale landdistriktsudvikling. Samtidig med ansøgningen til biosfæreområde søges om udnævnelse som Dark Sky park og Community med den mørkeste nattehimmel i regionen, hvor der på klare nætter kan kigges igennem mælkevejen til den næste galakse. Det kommende biosfæreområde understøtter Vordingborg Kommunes Vision 2030 og vil, sammen med udnævnelse som Dark Sky Park og Community, være med til at skabe de bedste rammer for realiseringen af potentialeplanen for Kystdestinationen Møns Klint. Det er vores overbevisning, at ø-livet tæt ved naturen og årstiderne bør bevares som førstehåndserfaring for det moderne storbymenneske. Et behov som Møn Biosfæreområde vil opfylde og opbygge en grøn profil og økonomi omkring. Nordlyset over øen Nyord.

7 Orkidéer blomstrer på Ulvshale. Busemarke Mose på Østmøn. BIOSFÆREPROGRAMMETS HOVEDFUNKTIONER BEVARELSE Bevarelsen af den eksisterende biologiske og kulturelle mangfoldighed er en af de centrale funktioner i biosfæreprogrammet. I ansøgningen er der gjort status over igangværende og tværfaglige aktiviteter og lavet et forslag til det kommende udviklingsarbejde. Tre emner repræsenterer Møn Biosfæreområdet: land, vand og den mørke nattehimmel. Det foreslåede Møn Biosfæreområde består af både land og vandområder med en total kystlinje på 185 km og et samlet areal på ha (450 km2 ) som indeholder landskaber og naturværdier af international, national og regional betydning. Den kontinuerlige menneskelige brug af land fra oldtiden til i dag har skabt et spændende og veldokumenteret kulturlandskab med gode livsbetingelser for mange forskellige plante- og dyrearter. 5 hoved-landskabstyper indgår i det kommende biosfæreområde: Møns Klint og Høje Møn De vestmønske istidslandskaber med moræner, dødishuller, hat-formede bakker, smeltevandsaflejringer og tunneldale. Postglaciale landskaber som strandvolde og strandenge, skabt gennem erosion og transport af materiale. Østersøen, fjorde og nor. 185 km kystlinje med forskellige landskabsformer, som stadig er under stor forandring. Økosystemer, arter og genetisk mangfoldighed: Skov: Klinteskoven og Ulvshale skov indgår på grund af deres store betydning for diversitet og rødlistede arter. Strandenge: Ulvshale og Nyord byder på de største sammenhængende strandengsarealer i det østlige Danmark. Afgræsning af arealerne skaber betydningsfulde raste- og ynglepladser for mange fuglearter samt refugier for planter. Overdrev: Jydelejet og Høvblege på Høje Møn er et unikt levested for planter og insekter. Mose: Busemarke Mose og Råby Sø repræsenterer Møns største ferskvandsmose på 242 ha. Kyster: Klinter er nogle af de få uforstyrrede naturarealer i Danmark. Møns Klint repræsenterer på grund af dens unikke geologiske karakter og den konstante påvirkning af havet et område, der er fuldstændig urørt af menneskelig aktivitet. Landbrugsarealer: Mellem de intensivt dyrkede arealer opstår nicher med levende hegn, små søer, mergelgrave, små moser, græsarealer og brakmarker. Tilsammen skaber de variation og tilflugtssteder for de vilde arter, herunder haren og agerhønen. Grønne områder: Her nævnes f.eks. de i alt 16 ha. store kunstige søer i jordbassinerne i Stege. Området tjener som rekreativt område for Stege by og yngle- og levested for forskellige dyre- og plantearter. 7

8 Populær kitesurfing spot på Farø. Marine arealer: På Malurtholm, Ægholm, Små Ægholme og Sækkesand ophobes aflejringer fra de østlige klinter. Her opstår refugier for en række arter, herunder sæler og havbundsplanten ålegræs. I Østersøen findes en del rev, som ikke allesammen er undersøgt. I Hjelm Bugt er Bøchers Grund udpeget som særligt habitatområde. Stege Nor, er et prioriteret habitat og er udpeget som eksempel på en kystlagune med gode livsbetingelser for gedder og aborrer. Kulturarven De arkæologiske og kulturhistoriske værdier er store i det kommende biosfæreområde Møn. Både byerne og det åbne land rummer en righoldig kulturhistorisk arv, der vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne fra forhistorisk tid til nutiden. Oldtiden er markant repræsenteret i det kommende Biosfæreområde. De første former for brug af land til jagtrevir, bosættelse og beskyttelse mod fjender er markeret ved bopladser, rester af ringborge, gravhøje og stensætninger. Den årtusindgamle udvikling som overvejende agerbrugssamfund er forblevet grundlaget for det sammenhængende kulturlandskab. Nærheden til havet har fremmet fiskeri, søfart og handel og medvirket til oprettelse af havne og købstaden Stege. Steges byplan med markante bevarede bygninger, f.eks. byporten Mølleporten og voldanlægget, vidner den dag i dag om byens rigdom i middelalderen, hvor den blomstrede på grund af sildefiskeriet i Øresund. 8 Der er bevaret syv middelalderlige kirker på Møn: Elmelunde, Bogø, Stege, Keldby, Borre, Magleby og Fanefjord. Kirkerne ligger på markante geografiske steder: ved naturlige havne eller forhøjet i landskabet, så de kunne opfylde en funktion som sømærke. Liselund Park, det romantiske haveanlæg, anlagt i slutningen af 1700-tallet med lystslot, småbygninger og havemonumenter, er en sjældent bevaret helhed lige fra den store have til det lille møbel. Der er stor folkelig interesse for at bevare værdifulde kulturmiljøer og dermed for at bevare den lokale identitet. Det skal understreges at der ikke tilstræbes museumslandskaber, men miljøer hvor gammelt og nyt beriger hinanden, og hvor formidling og læring bidrager med nye aspekter til biosfæreområdets udvikling. Læs mere om de historiske og moderne kulturmiljøer i kapitel 9 i ansøgningen til UNESCO. Kunsthal 44Møen

9 UDVIKLING Det kommende Møn Biosfæreområde udvikles med fokus på bevarelse af den unikke natur og den rige kulturarv. Det bæredygtige ø-samfund udvikles med udgangspunkt i identitet, innovation og kreativitet. En række indsatser vil indgå i udviklingsplanen for de kommende år. Den økonomiske og menneskelige udvikling belyses eksemplarisk med udgangspunkt i friluftslivets udviklingspotentialer. Vordingborg Kommune har med 385 km den længste kyststrækning af alle danske kommuner. Møn og de tilhørende øer er kommunens turismecentrum, og tiltrækker ca turister hvert år, heraf ca overnatninger. Vordingborg Kommune bidrager med 2,2 procent til Danmarks samlede turismeomsætning. De vigtigste udenlandske markeder er nabolandene Tyskland, Sverige og Holland. Vordingborg Kommunes strategi er at udvikle kommunens styrkepositioner i forhold til kommunens beliggenhed mellem metropolerne København/Malmø, Hamborg og Berlin. Med Møns Klint som internationalt kendt naturikon i spidsen, ser Vordingborg Kommune et stort udviklingspotentiale i UNESCOs biosfæreprogram i retning mod en bæredygtig og naturbaseret erhvervsudvikling på Møn. Udviklingsplanen for det kommende biosfæreområde skal blive til en udviklingsmotor for lokalsamfundet baseret på grøn omstilling, naturpleje, lokal produktion og naturbaseret turisme. Ved siden af naturen og kulturarven understøttes eventkulturen, idrætten og ildsjælenes mange spændende projekter. Et attraktivt uddannelsesog ungdomsmiljø fremmes. Ikke mindst vil der blive fokuseret på sundhed i hverdagen og tilgængelighed for alle. Det skal medvirke til at øge det kommende biosfæreområdes attraktivitet for bosætning og sikre det aktive samfundsliv. Økoturisme Møns Klint som nationalt naturikon og de gode muligheder for badning, svømning, vandring, cykling, ridning, kajakroning, paragliding, vindsurfing, lystfiskeri og stjerne-kik er til stede. De skal viderudvikles med f.eks. udbygning af overnatningsmuligheder, handel og service, miljøvenlige alternativer til biltransport og en forlængelse af turistsæsonen. Vi er meget bevidste om, at disse oplevelser bør udvikles i takt med naturens behov, så de ikke slider på områderne eller skader dyre- og plantelivet. Det sikres dels ved god information til de besøgende om færdsel i naturen, begrænsinger af tryk på arealer (f.eks. sæsonale adgangsforbud), løbende evaluering og naturmanagement. Der er f.eks i dag forbud mod droneflyvning på Høje Møn i vandrefalkens yngletid, lige som det er forbudt at betræde Nyord Enges fuglereservat, men der er til gengæld sikret udsigt fra flere udkiksposter. Der er strenge regler for lystfiskeri i brakvandsområder men samtidig gode tilbud om faglig guidning til gode lystfiskeoplevelser etc. Økologiske naturplejekvæg er del af den cirkulære økonomi der tilstræbes. Made on Møn Produktion af lokale kvalitetsprodukter, fremstillet i biosfæreområdet Møn, understøttes med henblik på at skabe flere lokale arbejdspladser i de kommende år. Herunder kan der nævnes projekter, som f.eks. udvikling af græsningssamarbejdet for mere og koordineret naturpleje af kystengene med samtidig udvikling af fælles brand for økologisk biosfære-naturpleje kød. Fremadrettet ønskes der også en understøttelse af lokalt bæredygtigt erhvervsfiskeri med fokus på årstidernes lokalt fangede fisk og markedet for lokalområdets forbrugere. Et udviklingsprojekt der kombinerer strandrensning med den historiske tangindsamling ønskes sat i gang. Ålegræsset, der indsamles efter stormene langs biosfæreområdets kyster, kan anvendes som miljøvenlig isolering af huse, restaurering af historiske danske tangtage eller til andre byggeprodukter. Der ønskes oprettet bedre muligheder for lokal indsamling og videreforarbejdning af råmaterialet; et projekt der kan give landmænd ekstra indtjening og skabe flere lokale arbejdspladser på sigt. Der skal arbejdes med træning og nye job indenfor naturpleje, gerne kombineret med formidling af plejeaktiviteterne samt evt. udvikling af flere lokale produkter, herunder valg af græsnings- eller naturplejedyr som kvæg, får eller geder etc. Biosfæreområdet byder på unikke oplevelser i naturen.

10 lisse, trollingfiskeri fra Klintholm Havn og brakvandsfiskeri efter f.eks. gedder og aborrer i de indre farvande. Fishing Zealand omfatter i dag 12 kommuner, som samarbejder med Danmarks Sportsfiskerforbund, lokale lystfiskere og turisterhvervet for at sikre at fiskebestandene trives, vandkvaliteten forbedres og lystfiskeriet udvikles som lokalt erhvervspotentiale. Projektet baserer sig på bæredygtighed hele vejen igennem. Lystfiskerturismen kan kun fungere hvis rammebetingelserne for fiskeriet er til stede: rigelig adgang til fisk i god vandkvalitet. Klimastrategi Vordingborg Kommune har udarbejdet en klimastrategi, hvor det fastslås at behandling af klimaproblematikken skal være en naturlig del af dagligdagen, hvilket skal komme til udtryk i planer og projekter. Målsætningerne for CO2-reduktion afspejler de nationale målsætninger. Dette gælder både for kommunen som virksomhed og for hele kommunens geografiske område. LÆRING Dark Sky Parallelt med ansøgningen om optagelse i biosfære-netværket søgervordingborg Kommune om udnævnelse som Dark Sky Park og Community. Projekterne supplerer hinanden på bedste vis og skaber både større og mere bæredygtigt drevne omgivelser samt nye bæredygtige aktiviteter. Vand- og kystpleje Vordingborg Kommune har været medstifter af et regionalt samarbejde til udvikling af bæredygtigt lystfiskeri i region Sjælland: Fishing Zealand. De mønske vandområder hører til nogle af Nordens bedste fiskevande med havørredfiskeri foran Møns Klints imponerende ku- Et vigtigt led i udviklingsarbejdet handler om læring og træning. Den kommende udviklingsplan vil indeholde både monitorering af naturområder og arter, tilknytte forskningsprojekter og skabe en bred folkelig formidling fra UDE skoleaktiviteter for børn og unge til jobtræning og guidning. Der vil være behov for stjerneguider, lystfiskeguider og biosfære-rangere, der både kan hjælpe de lokale med den bedste form for naturpleje og formidle projekter for de besøgende Frivilligt engagement Frivillige udgør store menneskelige ressourcer i nutidens Danmark. Også i det kommende biosfæreområde er der mange frivillige hænder, der bevarer naturen og kulturarven. En række lokale foreninger har allerede tilkendegivet, at de ønsker et samarbejde med biosfære-projektet. Lokalrådene vil blive tilbudt at blive en del af det kommende biosfære-samarbejde. Et Ambassadør-netværk, som har til formål at skabe et bredt lokalt forankret samarbejde og udveksling, vil understøtte lokale projekter og inddrage de frivillige i udformningen af Møn Biosfæreområdet.

11 MØN BIOSFÆREOMRÅDETS KORT OG ZONEINDDELING Zoneinddelingen i biosfæreområdet er baseret på den danske miljølovgivning og UNESCOs vejledning. Zoneinddelingen illustrerer et landskab, hvor områder med store naturværdier befinder sig i områder med kulturlandskab. Tilsammen udgør de en mosaik af områder der griber ind i hinanden. Naturværdierne i biosfære-kandidat området er desuden visse steder tæt forbundet med menneskelig aktivitet, og for fortsat at kunne opretholde naturværdierne vil det være nødvendigt at pleje områderne i form af enten slåning eller græsning. Møn Biosfæreområdet består af: Terrestrial (ha) Terrestrial (ha) Total (ha) Kerneområder: 2,767 3,397 6,165 (13,6%) Buffer Zoner: 2,314 13,100 15,414 (34,2%) Udviklingsområder: 18,932 4,608 23,539 (52,2%) TOTAL: 24,013 (53,2%) 21,105 (46,8%) 45,118 Kort over det udpegede Møn Biosfæreområde 11

12 DET LOKALE PARTNERSKAB Vordingborg Kommune er den ansvarlige offentlige myndighed bag det udpegede Møn Biosfæreområde. Staten er repræsenteret ved Naturstyrelsen, der ejer store dele af de udpegede kerneområder. Den praktiske udførelse af arealpleje og/eller demonstrationsprojekter vil ligge hos de involverede myndigheder, som f.eks. Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen, som fortsat vil have ansvar for at gældende regler overholdes, og at aktiviteterne udføres i tæt samarbejde med de lokale aktører. Biosfæreprojektet på Møn vil til enhver tid læne sig op ad den eksisterende nationale lovgivning og eksisterende ordninger. Biosfæresekretariatet vil være den samlende part og have en formidlende rolle. Sekretariatets opgave er at promovere biosfæreområdet Møn for lokale og besøgende, være kontakt for UNESCOs biosfære netværk og udføre udviklingsprojekter i det kommende biosfæreområde. Det er ikke planen at designe en ny myndighed til implementeringen af Møn Biosfæreområdet. Der nedsættes et Advisory Board, bestående af de involverede parter i det kommende biosfæreområde, herunder arealforvaltere, NGOer, repræsentanter for kultur, turisme og erhverv samt repræsentanter for læring og træning. Vordingborg Kommunes miljøråd, lokalrådene i biosfæreområdet og et ambassadørnetværk for frivillige vil være biosfæresekretariatets sparringspartnere og sikre den brede folkelige forankring. Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg