Politiske partiers deltagelse i Danmarks radios afslutningsdebat forud for folkeafstemningen om EF-pakken
|
|
- Aksel Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politiske partiers deltagelse i Danmarks radios afslutningsdebat forud for folkeafstemningen om EF-pakken Udtalt, at Danmarks radio havde været ubeføjet til at afskære de partier, der ville være opstillingsberettigede ved et folketingsvalg, men som ikke var repræsenterede i folketinget, fra at deltage i den afsluttende debatudsendelse forud for den vejledende folkeafstemning om EF-pakken. FOB nr Henstillet til radiorådet at undergive afgørelsen herom en fornyet overvejelse. (J. nr ). I skrivelse af 11. februar 1986 rettede Danmarks Retsforbund henvendelse til ombudsmanden i anledning af, at radiorådet på sit møde som programudvalg den 4. februar 1986 havde vedtaget retningslinjer for programvirksomheden i forbindelse med den vejledende folkeafstemning den 27. februar Af retningslinjerne fremgik bl.a., at der to dage før afstemningen, det vil sige den 25. februar 1986, skulle gennemføres en generel afslutningsdebat, der sendtes fælles for radio og TV. I afslutningsdebatten skulle alene de i folketinget repræsenterede partier deltage. Allerede i en skrivelse af 30. januar 1986 havde Danmarks Retsforbund og fem andre opstillingsberettigede politiske partier rettet henvendelse til radiorådet om spørgsmålet, og efter at være blevet gjort bekendt med radiorådets vedtagelse protesterede de seks partier i skrivelser af 5. februar 1986 til radiorådet og til ministeren for kulturelle anliggender. I den sidstnævnte skrivelse anførtes det bl.a., at det var» helt uhørt, at nogle partier, der er opstillingsberettigede til deltagelse i kommende folketingsvalg, ikke gives adgang til radio og TV i en valgkampsituation. De forannævnte partier dækker specifikke synspunkter og holdninger, der ikke i den kommende valgkamp vil blive belyst af andre partier. Det er Danmarks radios opgave at drage omsorg for en alsidig dækning af også valgkampen i forbindelse med den vejledende folkeafstemning om EF-pakken«. I en skrivelse af 11. februar 1986 besvarede formanden for radiorådet de seks partiers henvendelse. Det anførtes bl.a.:» De hensyn, radiorådet skal påse overholdt i forbindelse med programvirksomheden op til folkeafstemningen, er radiolovens alsidighedskrav og den almindelige lighedsgrundsætning, der gælder i al forvaltning. Der var i radiorådet almindelig tilslutning til generaldirektørens vurdering om,»at programvirksomheden tilrettelægges på en sådan måde, at der med udgangspunkt i sædvanlige journalistiske væsentlighedskriterier gives en korrekt
2 information om EF-pakkens indhold og en afbalanceret og nuanceret dækning af synspunkter og argumenter for og imod EF-pakken«. De retningslinjer, som radiorådet vedtog, indebærer således, at den særlige programvirksomhed op til folkeafstemningen ikke omfatter præsentationsprogrammer, krydsildsudsendelser m.v. med hvert enkelt parti for sig; men udelukkende nyhedsudsendelser og journalistisk tilrettelagte høringer (i TV) og TEMA-udsendelser (i radio). Omkring deltagerkredsen i afslutningsdebatten har radiorådet efter indstilling fra driftsledelsen i vurderingen af, at kun de i folketinget repræsenterede partier skulle repræsenteres, bl.a. taget udgangspunkt i følgende vurderinger: Ved et folketingsvalg agiteres for direkte tilslutning til det enkelte parti, derfor må opstillingsberettigede partier ligestilles med partier repræsenteret i folketinget. Derfor kan det også være berettiget, at der produceres præsentationsprogrammer med det enkelte parti, som uvægerlig får agitationsmæssig karakter. Det afgørende i forbindelse med en vejledende folkeafstemning er at belyse et konkret fra folketinget foreliggende arbejdsresultat med sigte på at få dette godkendt eller afvist af landets borgere. Udsendelser forud for en vejledende folkeafstemning må derfor hovedsagelig have et oplysende sigte. Resultatet af afstemningen om, at også de opstillingsberettigede partier skulle deltage i afslutningsdebatten, blev forkastet med stemmerne 3 for, 20 imod, og 3, der hverken stemte for eller imod. Radiorådets forretningsudvalg har på sit møde den 10. februar 1986 drøftet sagen på ny og har ikke fundet grundlag for en fornyet behandling af sagen i radiorådet. På baggrund af sagens hastende karakter har forretningsudvalget samtidig med nærværende skrivelse givet ministeren for kulturelle anliggender en redegørelse for sagens behandling.«ministeriet for kulturelle anliggender besvarede de seks partiers henvendelse dertil i en skrivelse af 13. februar Det anførtes, at det rejste spørgsmål efter ministeriets opfattelse vedrørte Danmarks radios programvirksomhed, for hvilken radiorådet i henhold til 9, stk. 2, i loven om radio- og fjernsynsvirksomhed har den endelige administrative kompetence. Ministeriet havde således ikke grundlag for at intervenere. Spørgsmålet om, hvorvidt radiorådet med sin vedtagelse havde handlet i strid med lovgivningen m.v., måtte i givet fald behandles af domstolene eller folketingets ombudsmand. Efter at ombudsmanden var blevet gjort bekendt med indholdet af ministeriet for kulturelle anliggenders skrivelse af 13. februar 1986 anmodede ombudsmanden i en skrivelse af samme dato radiorådet om en udtalelse i anledning af Danmarks Retsforbunds klage over, at radiorådet bl.a. havde vedtaget, at kun de i folketinget repræsenterede partier har adgang til at deltage i afslutningsdebatten i radio og TV i forbindelse med den vejledende folkeafstemning om EF-pakken. Ombudsmanden bad samtidig oplyst, hvorvidt radiorådet havde vedtaget særlige retningslinjer for programvirksomheden i forbindelse med folkeafstemningen om jordlovene den 25. juni 1963, folkeafstemningen om Danmarks indtræden i EF den 2. oktober 1972 samt folkeafstemningerne om valgretsalderen den 30. maj 1961, den 24. juni 1969 og den 19. september 1978; i bekræftende fald bad ombudsmanden om udlån af retningslinjerne. 2/7
3 Endelig bad ombudsmanden om udlån af sagens akter, herunder eventuelt referat af sagens behandling i radiorådets møde den 4. februar Med skrivelse af 14. februar 1986 fremsendte Danmarks radio herefter det materiale, ombudsmanden havde udbedt sig. Det havde dog ikke på den korte tid, der havde været til rådighed, været muligt at tilvejebringe materiale om folkeafstemningen i (Danmarks radio meddelte den 17. februar 1986 på ombudsmandens telefoniske forespørgsel, at det heller ikke uden videre var muligt at oplyse, om der i forbindelse med den folkeafstemning var arrangeret en afsluttende debatudsendelse, og hvorledes deltagerkredsen i så fald var sammensat). For så vidt angik sagens realitet, henholdt Danmarks radio sig til det, der var anført i skrivelsen af 11. februar 1986 til de seks partier, og til skrivelsen af samme dato til ministeriet for kulturelle anliggender, hvori der nærmere var redegjort for udfaldet af de afstemninger, der blev foretaget på radiorådets møde den 4. februar. I en skrivelse til Danmarks Retsforbund udtalte ombudsmanden herefter følgende:»efter 7, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed påhviler det Danmarks radio ved programlægningen at lægge» afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden, og der skal i programudbuddet tilstræbes den størst mulige alsidighed«. Det er klart, at denne helt almindeligt holdte principerklæring ikke i sig selv kan danne grundlag for nogen præcis beskrivelse af Danmarks radios forpligtelse til at sikre en ligelig repræsentation af forskellige partipolitiske anskuelser i udsendelsesvirksomheden; men det er også klart, at Danmarks radios reelle monopolstilling i forhold til et medie af stor betydning for opinionsdannelsen indebærer en ganske særlig forpligtelse for institutionen i så henseende. Dette har da også fundet udtryk i praksis, der på grundlag af almindelige stats- og forvaltningsretlige grundsætninger har fastlagt nogle mere præcise grænser for Danmarks radios dispositionsfrihed på dette område. Udgangspunktet for denne praksis er en højesteretsdom af 13. november 1959, der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1960, s. 33. Således som sagen forelå for højesteret, vedrørte den alene spørgsmålet om, hvem der burde deltage i den afsluttende debatudsendelse forud for et folketingsvalg. I forbindelse med det folketingsvalg, der fandt sted den 14. maj 1957, havde statsradiofonien arrangeret et såkaldt vælgermøde i radio og fjernsyn aftenen før valget med deltagere fra de partier, der da var repræsenteret i folketinget. Partiet De Uafhængige, der umiddelbart forinden (den 1. maj 1957) var blevet godkendt som berettiget til at opstille til valget, blev nægtet adgang til at deltage i udsendelsen på lige fod med de øvrige partier. Statsradiofonien begrundede nægtelsen med,» at ligesom tidligere kun de i folketinget repræsenterede partier deltager i denne udsendelse«. Højesteret fastslog, at statsradiofonien havde været ubeføjet til at afskære De Uafhængige fra at deltage i den nævnte udsendelse. I begrundel- 3/7
4 sen for landsrettens dom, der i det hele blev tiltrådt af højesteret, hedder det bl.a.:»ved sagens pådømmelse findes det at måtte lægges til grund, at den stedfundne diskussion i radioen aftenen før valget i forbindelse med transmissionen i fjernsynet har været af stor agitationsmæssig betydning over for vælgerne både i henseende til tidspunktet for udsendelsen og selve iscenesættelsen af denne. Det for et demokratisk samfund afgørende hensyn til en ligelig behandling af alle de i folketingsvalget deltagende partier - et hensyn, som det i særlig grad må påhvile forvaltningen af statsradiofonien at udvise - måtte derfor føre til, at ikke et enkelt af disse partier blev udelukket fra en udsendelse, hvori i øvrigt alle de andre partier deltog.«i en kommentar til dommen fremhæver højesteretsdommer Th. Gjerulff, at afgørelsen er meget konkret;»den angår alene den - som det må antages - i agitationsmæssig henseende særlig betydningsfulde udsendelse, der fandt sted aftenen før valget Ved denne lejlighed var sondringen mellem nye og gamle partier uberettiget, men der er ikke ved dommen taget stilling til, om denne sondring eller andre sondringer mellem partierne, f.eks. efter størrelse, altid, altså også i mindre betydningsfulde henseender, vil være uberettiget «(Tidsskrift for Rettsvitenskap 1960, s Bogudgaven s. 288). Siden da har det - efter hvad der er oplyst for mig - været fast praksis, at repræsentanter for alle de partier, der opstiller til et folketingsvalg, indbydes til at deltage i den afsluttende parti(leder)runde. Det har - som foran nævnt - ikke kunnet oplyses, hvorledes forholdet var i forbindelse med folkeafstemningen om valgretsalderen i 1961, men ved folkeafstemningen om jordlovene i 1963 var der arrangeret en afsluttende»rundbordssamtale«i TV og radio; til denne udsendelse var der indbudt en repræsentant for hvert af de partier, som inden udsendelsens dato var anerkendt som opstillingsberettigede til et folketingsvalg. Deltagelse i en række andre arrangementer var derimod forbeholdt de i folketinget aktuelt repræsenterede partier, og herover klagede Danmarks Retsforbund og Danmarks kommunistiske Parti til ombudsmanden. Til støtte for klagen henvistes bl.a. til højesteretsdommen fra Ombudsmanden fandt, at radiorådets vedtagelse (for så vidt angår de øvrige arrangementer end den afsluttende»rundbordssamtale«) ikke var i overensstemmelse med det standpunkt, der havde fundet udtryk i højesteretsdommen, eller med hensynet til den størst mulige ligelighed inden for forvaltningen. Ombudsmanden henstillede derfor til radiorådet at ændre den trufne afgørelse. I ombudsmandens udtalelse, der er gengivet i beretningen for året 1963, s. 15 ff., hedder det bl.a.:»selv om den ovenfor nævnte højesteretsdom ikke direkte har taget stilling til forholdene ved en folkeafstemning, er det min opfattelse, at der med hensyn til partiernes adgang til at fremsætte og orientere vælgerne 4/7
5 om deres synspunkter er så afgørende lighedspunkter mellem et folketingsvalg og en folkeafstemning, at højesterets standpunkt også må finde anvendelse ved en folkeafstemning.«debatten forud for folkeafstemningen var principielt en debat om stillingtagen til konkrete lovforslag, der var vedtaget i folketinget, og havde for så vidt en særlig relation til de aktuelt i folketinget repræsenterede partiers virksomhed. Ombudsmanden fandt imidlertid ved sin bedømmelse af sagen navnlig at måtte lægge vægt på,» at den agitationsmæssige betydning ved en radio- og fjernsynsudsendelse, som højesteret har tillagt afgørende betydning ved retssagens pådømmelse i 1959, ikke kan antages at være væsentlig mindre ved en folkeafstemning, hvor de partier, der ikke er repræsenteret i folketinget, har en anerkendelsesværdig interesse i at få lejlighed til på lige fod med andre partier at give udtryk for deres syn på de lovgivningsspørgsmål, som skal til afstemning«. I anledning af ombudsmandens henstilling meddelte radiorådet, at rådet fortsat var af den opfattelse, at de tidligere trufne beslutninger var i overensstemmelse med højesteretsdommen, bl.a. fordi» alle partier, der den 21. juni 1963 opfylder betingelserne for deltagelse i et valg til folketinget, har adgang til deltagelse i den sidste udsendelse forud for afstemningen«; men rådet anfægtede også den ligestilling mellem folketingsvalg og folkeafstemning, hvorpå ombudsmanden bl.a. havde bygget sin konklusion. Radiorådet fulgte imidlertid desuagtet ombudsmandens henstilling. Som allerede nævnt omfattede kredsen af deltagere i den planlagte afsluttende»rundbordssamtale«- uafhængigt af sagens forelæggelse for ombudsmanden - samtlige opstillingsberettigede partier. Dette svarer til den praksis, der siden har været fulgt, således ved folkeafstemningen i 1972 om Danmarks indtræden i EF og ved folkeafstemningen om valgretsalderen i I forbindelse med folkeafstemningen om valgretsalderen i 1969 besluttede man at undlade at bringe en afsluttende debatudsendelse, hvorfor spørgsmålet om deltagerkredsen mistede sin aktualitet; og i 1971 afholdtes folkeafstemningen om valgretsalderen samtidig med valg til folketinget. I den juridiske litteratur er højesteretsdommen fra 1959 og ombudsmandsudtalelsen fra 1963 blevet opfattet som udtryk for en»lighedsgrundsætning vedrørende de politiske Partiers Adgang til Agitation i Statsradiofonien «, jfr. således allerede Poul Andersen: Dansk Forvaltningsret (4. udg. 1963), s. 429 f. (på grundlag alene af højesteretsdommen). Dette afspejler sig også i en senere ombudsmandssag, der er refereret i beretningen for året 1977, s. 217, og som vedrørte spørgsmålet om afgrænsningen af de politiske partier, der havde fået adgang til at producere og udsende partipolitiske udsendelser i Danmarks radio. En mere præcis fastlæggelse af rækkevidden af en sådan lighedsgrundsætning - hvorefter der ved tilrettelæggelsen af de politiske partiers adgang til agitation i Danmarks radios udsendelser skal ske en ligelig be- 5/7
6 handling af de politiske partier, og hvorefter det i hvert fald ikke i sig selv kan tillægges betydning, om et bestemt politisk parti aktuelt er repræsenteret i folketinget eller alene er godkendt som opstillingsberettiget - kan i flere henseender give anledning til tvivl. Jeg finder det imidlertid ikke påkrævet af hensyn til min stillingtagen til den foreliggende klage at gå nærmere ind herpå. Højesteretsdommen fra 1959 fastslår klart, at det for så vidt angår deltagelse i den afsluttende parti(leder)debat forud for et folketingsvalg er uberettiget at afskære repræsentanter for de opstillingsberettigede partier, der ikke tillige er repræsenterede i det siddende folketing. Efter ombudsmandens udtalelse fra 1963 må det samme utvivlsomt gælde, for så vidt der i forbindelse med en folkeafstemning gennemføres en afsluttende parti(leder)debat. Danmarks radios praksis har - så vidt den er oplyst over for mig - helt konsekvent været i overensstemmelse hermed i samtlige de tilfælde, hvor spørgsmålet har været aktuelt siden afsigelsen af højesterets dom i Jeg må derfor være af den opfattelse, at Danmarks radio har været ubeføjet til at afskære de partier, der ville være opstillingsberettigede ved et folketingsvalg, men som ikke er repræsenterede i det siddende folketing, fra at deltage i den afsluttende debatudsendelse, der er planlagt til den 25. februar Det bemærkes herved, at det efter min opfattelse er uden betydning i den foreliggende sammenhæng, at der aktuelt er tale om en vejledende - og ikke som i de tidligere tilfælde en bindende - folkeafstemning. Jeg har gjort radiorådet bekendt med min opfattelse, og jeg har henstillet til radiorådet, at radiorådets vedtagelse på rådets møde som programudvalg den 4. februar 1986 undergives en fornyet overvejelse på det nu foreliggende grundlag. Jeg har sendt folketingets retsudvalg, statsministeren og ministeren for kulturelle anliggender en kopi af denne skrivelse til orientering.«formanden for radiorådet underrettede senere ombudsmanden om, at radiorådet under en fornyet drøftelse af sagen havde fastholdt vedtagelsen af 4. februar De 6 partier besluttede herefter at lade sagen prøve ved domstolene. Ved østre landsrets dom af 18. juni 1987 blev Danmarks radio i overensstemmelse med de 6 partiers påstand dømt til at anerkende at have været uberettiget til at afskære de 6 partier fra deltagelse i afslutningsdebatten på lige fod med de i folketinget repræsenterede partier. Landsretten dom blev af Danmarks radio anket til højesteret, hvor sagen verserede ved beretningens afgivelse. Supplerende oplysninger om sagen Ved Højesterets dom af 16. december 1988 blev østre Landsrets dom af 18. juni 1987 ændret således, at Danmarks Radio blev frifundet. I præmisserne anførte Højesteret følgende: 6/7
7 »Efter det foreliggende var debatudsendelserne og programvirksomheden i øvrigt forud for folkeafstemningen tilrettelagt i det væsentlige som oplysende udsendelser med ligelig deltagelse af repræsentanter for de forskellige synspunkter. Navnlig under hensyn hertil finder Højesteret, at det hensyn til ligelig behandling af de i et folketingsvalg deltagende partier, som lå til grund for rettens dom af 13. november 1959, ikke var til hinder for, at appellanten valgte at begrænse antallet af deltagere i afslutningsdebatten forud for folkeafstemningen til en repræsentant for hvert af de partier, som i Folketinget havde været med til at tage stilling til EF-pakken. Højesteret tager herefter appellantens påstand til følge.«7/7
Afslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018
2018-14 Afslag på at få oplæst en intern e-mail, som tidligere var læst op i anden sammenhæng Udlændinge- og integrationsministerens særlige rådgiver læste under en telefonsamtale med et folketingsmedlem
Læs mereAfslag på aktindsigt i ambassadeindberetning
Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik
Læs mereSærlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion
Særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion efter stempellovens 29 Udtalt, at den af skattedepartementet anlagte fortolkning af stempelafgiftslovens 30, 2. pkt., hvorefter afgørelser
Læs mereHabilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet
Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet Fundet det i strid med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om speciel inhabilitet, at landbrugsministeriets repræsentant i et bedømmelsesudvalg
Læs mereÆgtefælleinhabilitet for medlemmer af kommunale udvalg
Ægtefælleinhabilitet for medlemmer af kommunale udvalg Afstået fra at tage stilling til nogle klager over indenrigsministeriets (vejledende) udtalelser vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til
Læs mereUdtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager
Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten
Læs mereKlage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13
Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Byggestyrelsens og boligministeriets standpunkt, hvorefter en klage over, at X kommune ikke havde anset en terrænregulering for at være til ulempe
Læs mereSagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager
5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev
Læs merePressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid
Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang
Læs mereDet var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.
2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets
Læs mereDet indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.
Kendelse af 30. august 1999. 99-77.221 Spørgsmål vedrørende en erhvervsdrivende virksomheds registreringspligt og hæftelsesforhold afvist. Bekendtgørelse om erhvervsankenævnet 8. (Vagn Joensen) Advokat
Læs mereInternt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed
Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet
Læs mereFri proces under anke til højesteret
Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen
Læs mereFOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance
FOB 2019-20 Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance om solceller Resumé Finansministeriet undtog i en afgørelse til en journalist en række oplysninger fra aktindsigt
Læs mereFolketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet
Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Udtalt over for flygtningenævnet, at der efter min opfattelse ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det ved gennemførelsen
Læs mereDet kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018
2018-11 Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid
Læs mereSagsbehandling i skattedepartementet og statsskattedirektoratet
Sagsbehandling i skattedepartementet og statsskattedirektoratet Skattedepartementets og statsskattedirektoratets behandling af en sag, herunder manglende besvarelse af erindringsskrivelser, gav på nogle
Læs mereIkke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.
2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,
Læs mereFOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde
FOB 2019-14 Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde ved gennemførelse af ekstrahering Resumé En intern e-mail i Udlændinge- og Integrationsministeriet indeholdt
Læs mereUdelukkelse fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af vægring
Udelukkelse fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af vægring Udtalt over for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, at det forekom mig tvivlsomt, om der havde været tilstrækkeligt grundlag for at sidestille
Læs mereAfvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009
2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt
Læs mereBegæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens
Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens udløb Et amtsankenævn havde pålagt et socialudvalg at udbetale sygedagpenge til A. Det sociale udvalg klagede rettidigt til den sociale ankestyrelse
Læs mere8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning
8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en
Læs mereTilsynsmyndighedernes kompetence til at tage stilling til kommunalbestyrelsesmedlemmers krænkelse af tavshedspligt
Tilsynsmyndighedernes kompetence til at tage stilling til kommunalbestyrelsesmedlemmers krænkelse af tavshedspligt Udtalt over for indenrigsministeriet, at der ikke forelå det fornødne retsgrundlag for
Læs mereFamiliestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)
9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling
Læs mereTilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg
Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg Fundet, at et socialt udvalg ikke havde været berettiget til at tilbagekalde et bevilget personligt tillæg (varmehjælp) til en folkepensionist. Grunden til,
Læs mereFOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt
FOB 2019-19 Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt Resumé En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe
Læs mereEkstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014
2014-29 Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Transportministeriet havde givet afslag på aktindsigt i to dokumenter (to forelæggelsessider
Læs mereInhabilitet for elprisudvalgets medlemmer
Inhabilitet for elprisudvalgets medlemmer Udtalt over for elprisudvalget, at der ikke var grundlag for at antage, at de almindelige retsgrundsætninger om inhabilitet ikke skulle finde anvendelse i forhold
Læs mereAktindsigt i notat om rigshospitalets struktur
Aktindsigt i notat om rigshospitalets struktur Udtalt over for undervisningsministeriet, at et notat om rigshospitalets struktur, der var udarbejdet af en sekretariatsgruppe bestående af embedsmænd fra
Læs mereBortfald af arbejds- og opholdstilladelse
Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var
Læs mereIntegrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne
Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.
Læs mereForhåndsbeskeds bindende virkning med hensyn til byggetilladelse
Forhåndsbeskeds bindende virkning med hensyn til byggetilladelse Kritiseret, at byggestyrelsen ikke i henhold til byggelovens 23 havde taget stilling til, om en kommunes forhåndsbesked om, på hvilke betingelser
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:
Læs mereUdlændings lovlige ophold her i landet
Udlændings lovlige ophold her i landet En udlænding, der - efter at være blevet meddelt en udrejsefrist - var blevet løsladt til sin bopæl efter fristens udløb, havde efterfølgende indgivet ansøgning om
Læs mere+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt
FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammel Torv 22. 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Ritzaus Bureau I/S Store Kongensgade 14 1264 København K Att.: Christian Lindhardt
Læs mereAktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg
Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt
Læs mereAktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3
2011 5-4. Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3 Talsmanden for en gruppe indsatte i et statsfængsel klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over en fast
Læs mereAfslag på aktindsigt i intern i Udlændinge- og Integrationsministeriet
Radio24syv Att.: Jeppe Findalen Vester Farimagsgade 41, 2. sal 1606 København V Sendt til jetf@radio24syv.dk Afslag på aktindsigt i intern e-mail i Udlændinge- og Integrationsministeriet Jeg har nu foretaget
Læs mereSpørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler
Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler Henstillet til ministeriet for skatter og afgifter, at ministeriet - i forbindelse med anden ændring af registreringsafgiftsloven - søger tilvejebragt en
Læs mereDanmarks radios medarbejderes retsstilling i programklagesager
Danmarks radios medarbejderes retsstilling i programklagesager Journalistgruppen i Danmarks Radio klagede for journalist A over, at han ikke i tilstrækkelig grad havde været inddraget i Danmarks Radios
Læs mereTelefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel
Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en skriftlig forespørgsel til undervisningsministeriet om fortolkningen af bestemmelser i en bekendtgørelse
Læs mereArbejdsgivers partsstilling i erhvervssygdomssager
Arbejdsgivers partsstilling i erhvervssygdomssager Udtalt, at jeg på det foreliggende grundlag måtte nære betænkelighed ved at tilslutte mig sikringsstyrelsens og socialministeriets opfattelse, hvorefter
Læs mereUdsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form
Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde
Læs merevar knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der
2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet
Læs mereSagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet
Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Fundet det meget beklageligt, at der medgik næsten 1 år og 11 måneder til arbejdsdirektoratets behandling af en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge. FOB nr.
Læs mereAfslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt
FOB 05.165 Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt En redaktør bad Sundhedsstyrelsen om aktindsigt i et elektronisk regneark som styrelsen havde udarbejdet på grundlag
Læs mereFOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger
FOB 05.591 Kommunes svar på spørgsmål fra borger Ombudsmanden henstillede til en kommune at genoptage behandlingen af en sag hvor kommunen havde undladt at svare på tre breve fra en borger. Kommunen genoptog
Læs mereManglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag
Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag I en sag om tilbagebetaling af boligsikring havde en klager udtrykkeligt gjort boligstyrelsen bekendt med, at han over for kommunen
Læs mereLandbrugsministeriets repræsentant i jordlovsudvalget
Landbrugsministeriets repræsentant i jordlovsudvalget A klagede over, at landbrugsministeren havde ændret hidtidig praksis ved som landbrugsministeriets repræsentant i jordlovsudvalget at udpege en person,
Læs mereAftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S
BILAG 3 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk. 2, i lov om radio- og
Læs merePåbud om lovliggørelse af spildevandsforhold
Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Udtalt over for miljøstyrelsen, at der i mangel af udtrykkelige regler om adgangen til at kræve lovliggørelse af spildevandsforhold alene kunne stilles krav
Læs mereIkke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012
2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset
Læs mereSundhedsvæsenets Disciplinærnævn genoptog sagen i lyset af ombudsmandens høring og imødekom aktindsigtsanmodningen fuldt ud.
2017-24 Afgørelser vedrørende en læge, der havde fået kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, kunne ikke undtages fra aktindsigt 17. juli 2017 En borger klagede til ombudsmanden over, at Sundhedsvæsenets
Læs mereNedsættelse af bevilget ungdomsydelse
Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Henstillet til amtsankenævnet for Vejle amt at undergive to sager vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af bevilgede ungdomsydelser en fornyet behandling. Sagerne
Læs mereBegrænsninger i korrespondance mellem borger og myndighed. Behandling af ansøgninger. Bekendtgørelse
FOB 05.584 Begrænsninger i korrespondance mellem borger og myndighed. Behandling af ansøgninger. Bekendtgørelse af beslutning En borger klagede over at kommunen ikke besvarede hendes ansøgninger om økonomisk
Læs mere4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt
4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere
Læs mereTelefonisk begæring om aktindsigt
Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende
Læs mereUdtalelse. Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen
Udtalelse Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen Resumé 22. oktober 2018 Skatteministeriet havde ad flere omgange givet delvist afslag på aktindsigt til
Læs mereOpsigelse af kirkeværge
Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet
Læs mereOplysning af arbejdsskadesag
Oplysning af arbejdsskadesag Fundet, at Sikringsstyrelsen burde have tilvejebragt et mere fyldestgørende grundlag for den afgørelse, der skulle træffes i en arbejdsskadesag ved at indhente oplysninger
Læs mereudbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen
Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet
Læs mereOmbudsmanden henstillede til ministeriet at genoptage sagen for i lyset af det anførte at overveje ekstrahering fra det interne dokument.
2017-20 Delvis aktindsigt i miljøoplysninger i ministers interne talepapir En journalist klagede til ombudsmanden over, at Miljø- og Fødevareministeriet havde givet afslag på aktindsigt i ministerens talepapir
Læs mereDelvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering
Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 26. oktober 2015 Udskriftsdato: 25. december 2018 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering
Læs mereGenoptagelse som medlem af folkekirken
Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte
Læs mereTilbagebetaling af bistandshjælp
Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.
Læs mereJustitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt
2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding
Læs mereVideresendelse af anmodning om anketilladelse
Videresendelse af anmodning om anketilladelse Udtalt, at en klage over en hegnsynskendelse, der var indgivet til formanden for vedkommende landvæsenskommission efter ankefristens udløb, men inden udløbet
Læs mereBegrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed
Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed Udtalt, at bestemmelser om klagefrist principielt kun er anvendelige på klager, der angår forhold, som iøvrigt er undergivet
Læs mereAktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret. 30. juni 2009
2009 1-2 Aktindsigt i lovsag Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret Et forbund bad Beskæftigelsesministeriet om aktindsigt i to lovsager og tilhørende aktlister. Begge sager drejede sig om ændring
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:
Læs mereAftale om understøttelsesordning for ikke-pensionssikret telefonistpersonale
Aftale om understøttelsesordning for ikke-pensionssikret telefonistpersonale Udtalt, at jeg måtte være af den opfattelse, at finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, ikke lovligt kunne tilbageholde
Læs mereAfslag på anmodning om udstedelse af straffeattester
Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Anset det for beklageligt, at justitsministeriet ikke meddelte en advokat en fyldestgørende besvarelse vedrørende det retlige grundlag for, at justitsministeriet
Læs mereUdtalelse. Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid på 41 måneder var kritisabel
Udtalelse Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid på 41 måneder var kritisabel Resumé 22. oktober 2018 En borger klagede til Skatteankestyrelsen over det daværende SKATs værdiansættelse af borgerens motorcykel
Læs mereAktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016
2016-6 Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument En borger klagede til ombudsmanden over, at Natur- og Miljøklagenævnet havde givet afslag på aktindsigt i et internt dokument. Afgørelsen var truffet
Læs mereAnvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014
2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH
Læs mereEkstrahering af oplysninger i et internt dokument
2014-23 Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument En journalist klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i et dokument med henvisning til,
Læs mereGrænser for brug af solohistorier
Grænser for brug af solohistorier 11 Direktør Louise Vadheim Guldberg Souschef Jacob Christian Gaardhøje Når regeringen udsender et politisk budskab, sker det ofte i form af en solohistorie til et udvalgt
Læs mereVidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013
- 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.
Læs mereKommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse
Kommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse Københavns Kommune havde stillet krav om, at stillingen som forstander på et plejehjem ved ledighed skulle besættes med en sygeplejerskeuddannet person.
Læs mereOpholdstilladelse til gæstearbejders barn
Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets
Læs mere8-2. Forvaltningsret 11241.2 113.1 13.1. Sagens ramme ved administrativ rekurs. Aktindsigt. Vejledning om søgsmålsfrist
8-2. Forvaltningsret 11241.2 113.1 13.1. Sagens ramme ved administrativ rekurs. Aktindsigt. Vejledning om søgsmålsfrist En borger klagede til Naturklagenævnet over et afslag fra en kommune på aktindsigt
Læs mereInformation på rigshospitalet til patienter og pårørende om faglige konflikter
Information på rigshospitalet til patienter og pårørende om faglige konflikter Ikke fundet grundlag for kritik af en skrivelse, der blev udsendt af direktionen for Rigshospitalet til overlæger og oversygeplejersker
Læs mereFlygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere
Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Udtalt over for flygtningenævnet, at jeg ikke kunne anse det for tilfredsstillende, at to sager indbragt for nævnet med henblik på
Læs mereVideregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke
Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin
Læs mereOmbudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne vejledning om familiesammenføring efter EU-retten mv.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk
Læs mereIntegrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne
Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne Jeg har nu gennemgået Integrationsministeriets redegørelse for ministeriets opfattelse af vejledningspligten
Læs mereEkstrahering af oplysninger i internt dokument
2015-23 Ekstrahering af oplysninger i internt dokument En journalist klagede til ombudsmanden over, at Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde givet delvist afslag på aktindsigt
Læs mereJeg bad desuden om at blive underrettet om resultatet af arbejdet med at udbygge regionskommunens
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 20. marts 2007 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 2) om min inspektion den 2. og 3. november 2004 af Bornholms Regionskommune. I rapporten bad jeg kommunen om oplysninger
Læs mereVedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).
Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets
Læs mereStore dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt. 15. maj 2014
2014-14 Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at først SKAT og siden Skatteankestyrelsen havde givet ham afslag på aktindsigt i
Læs mereKENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012
KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.
Læs mereUdskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)
Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.
Læs mereKommunes sagsbehandlingstid i sag om søregulativ
FOB 04.536 Kommunes sagsbehandlingstid i sag om søregulativ mv. En borger klagede over en kommunes sagsbehandlingstid. Borgeren rettede første gang henvendelse til kommunen i 1998, og kommunen afsluttede
Læs mereHØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING
17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab
Læs mereEn retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø
Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen
Læs mereTidligere medlemmer af børsnoteret selskabs ledelse havde ret til aktindsigt i advokattilsynsrapport.
Kendelse af 4. juni 1996. 94-69.159. Tidligere medlemmer af børsnoteret selskabs ledelse havde ret til aktindsigt i advokattilsynsrapport. Lov om Københavns Fondsbørs 16, stk. 1. Forvaltningslovens 10
Læs mereFOB Afslag på aktindsigt i rapport udarbejdet som led i intern revision
FOB 05.299 Afslag på aktindsigt i rapport udarbejdet som led i intern revision DR gav en journalist afslag på aktindsigt i en rapport udarbejdet af et revisionsfirma der udførte DR's interne revision.
Læs mereRetsgrundlag for tilbagebetaling af feriedagpenge
Retsgrundlag for tilbagebetaling af feriedagpenge Udtalt, at krav om tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens 86, stk. 1, forudsætter, at dagpengebeløbet er blevet udbetalt med urette, og
Læs mere