Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra SEAS Distribution A.m.b.A.

Transkript

1

2 Havmøllepark ved Rødsand Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse Juli 2000 Udarbejdet for: Energi E2 A/S Lautruphøj Ballerup Tlf.: Fax.: adr.: [email protected] Web-adr.: Udarbejdet af : SEAS Distribution A.m.b.A. Vind Energi Center Slagterivej Haslev Tlf.: Fax.: adresse: [email protected] Web-adresse: Forside Kort Tryk : Hasløv & Kjærsgaard : Kort & Matrikelstyrelsen : Jean Petersen Bogtrykkeri ApS Oplag : 400 Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra SEAS Distribution A.m.b.A. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord Indledning og læsevejledning Sammenfatning Anlægsfasen Driftsfasen Supplerende undersøgelser og overvågningsprogrammer Baggrund for projektet Politiske handlingsplaner for CO 2 og Energi Målsætningen i regeringens energihandlingsplan Energi Status for myndighedsbehandlingen Nødvendige tilladelser fra andre myndigheder Projektets placering og omfang Projektets placering Projektets omfang Projekt- og anlægsbeskrivelse Anlægsfasen Driftsfasen Afvikling af havmølleparken Alternativer til projektet alternativet Øvrige alternativer Høringssvar vedr. alternative placeringer Justeringer til det ansøgte projekt Sammenfattende vurdering af alternativer Basisbeskrivelse af Rødsand Introduktion Planforhold Marinarkæologi Visuel karakterisering af Rødsand Hydrografi Kystmorfologi og sedimentforhold Vandkvalitet Marinbiologi Fisk Pattedyr Fugle Erhvervsfiskeri Skibstrafik Råstofforekomster og indvinding Rekreativ anvendelse Øvrige forhold Miljøeffekter Forventede og mulige effekter i anlægsfasen Forventede og mulige effekter i driftsfasen Marin arkæologi Visuel karakterisering Hydrografi Sedimenttransport og kystmorfologi

4 8.7 Vandkvalitet Marinbiologi Fisk Pattedyr Sæler Marsvin Fugle Erhvervsfiskeri Skibstrafik Råstofforekomster og indvinding Rekreativ anvendelse Anden planlægning Foranstaltninger til reduktion af miljøpåvirkninger Styring af miljømæssige forhold Anlæggets udformning Anlægsfasen Driftsfasen Overvågningsprogrammer Overvågning i anlægsfasen Overvågning i driftsfasen Uafklarede forhold Ubetydelige påvirkninger Påvirkninger, der vurderes efterfølgende Manglende tilgængelig viden om påvirkninger Fravalgt som afgrænsning REFERENCER Tekniske baggrundsrapporter Referencer Bilagsfortegnelse

5 1 Forord Miljø- og Energiministeren gav i februar 1998 I/S Sjællandske Kraftværker, Københavns Belysningsvæsen og An/s Østkraft pålæg om at opføre op til 450 MW havbaseret vindkraft i Østdanmark. De 450 MW skal etableres som demonstrationsprojekter på lokaliteter ved Rødsand, Omø Stålgrunde og Gedser Rev, og formålet er at belyse de tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold med henblik på den videre udbygning af havmølleparker i Danmark med op til 4000 MW. SEAS Vind Energi Center, placeret under SEAS Distribution A.m.b.A., er viden- og udviklingscenter for vindenergi for de østdanske elselskaber NVE, NESA, KE, Østkraft og SEAS, samt de tidligere produktionsselskaber i ELKRAFT-samarbejdet Sjællandske Kraftværker og Københavns Energi. SEAS Distribution A.m.b.A. (efterfølgende kaldet SEAS) har derfor på vegne af I/S Sjællandske Kraftværker, Københavns Belysningsvæsen og An/S Østkraft ansøgt om principgodkendelse til etablering af en demonstrationshavmøllepark på op til 150 MW ved Rødsand, og Energistyrelsen har den 15. juni 1999 principgodkendt anlægget, således at SEAS kan udføre forundersøgelser og planlægning af havmølleparken. Godkendelsen, som i denne rapport vil blive omtalt som Principgodkendelsen (bilag 1), er givet på en række vilkår, herunder at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse med et undersøgelsesprogram for miljøundersøgelser til kortlægning af basistilstanden for naturog miljøforholdene. I forbindelse med en endelig godkendelse vil det i vilkårene bl.a. blive anført, at der skal gennemføres et måle- og overvågningsprogram til opfølgning på den pågældende havmølleparks miljømæssige- og landskabelige påvirkninger. Bygherrer Med den nye selskabsstruktur, som er opstået som følge af elreformen, vil det fusionerede produktionsselskab Energi E2 A/S stå som bygherre. SEAS Distribution A.m.b.A. er i dette projekt rådgiver for bygherren. 4

6 2. Indledning og læsevejledning Havmølleparken er placeret nogle kilometer syd for de sandrevler, der under fællesbetegnelsen Rødsand afgrænser farvandet syd for Nysted - Rødsand Lagune - fra Femer Bælt. Anlægget er første del af et demonstrationsprogram, som foruden Rødsand omfatter havmølleparker ved Omø Stålgrunde, Gedser Rev, Horns Rev og Læsø. Demonstrationsprogrammet skal gennemføres frem til 2008, hvor programmet skal danne grundlag for beslutninger om at realisere Energi 21's plan (Energi 21 er den danske regerings energihandlingsplan fra 1996) om at udbygge med havmøller til i alt ca MW, således at disse i 2030 sammen med 1500 MW landbaserede vindmøller kan dække 50 % af det samlede danske elforbrug. Havmølleparken vil dække et vandområde på ca. 24 km 2 og vil bestå af vindmøller, som forbindes med søkabler til en transformer placeret ved havmølleparken. Herfra føres energien i land via et søkabel til Vantore Strandhuse ved Nysted og videre i et landkabel til det overordnede højspændingsnet ved Radsted ved Sakskøbing. Myndighedskompetencen for hele havmølleparken og tilhørende transformeranlæg og kabelføring til land er blevet placeret hos Energistyrelsen, hvorimod kompetencen i forhold til landanlæggene fortsat ligger hos regionplanmyndigheden Storstrøms Amt. Nærværende VVM-redegørelse omfatter derfor alene den del af projektet, som er placeret på søterritoriet, idet aktiviteterne på land, som f.eks. kabelføringen fra Vantore Strandhuse til Radsted, fortsat skal betragtes som et regionplananliggende. Af hensyn til offentlighedens mulighed for at vurdere projektet i sin helhed, indgår der en kort beskrivelse af forholdene på land, men en egentlig miljøvurdering af aktiviteterne indgår ikke i redegørelsen; der henvises til særskilt sagsbehandling hos Storstrøms Amt. VVM-redegørelsen for havmølleparken ved Rødsand er gennemført på basis af et modelscenarie, bestående af en havmøllepark med i alt 72 møller à ca. 2,1 MW. Der ses imidlertid en hastig udvikling af vindmølleteknologien i disse år, såvel hvad angår møllernes indretning og effektivitet som deres størrelse, og for at sikre muligheden for til det sidste at udnytte denne udvikling, vil endeligt valg af mølletype finde sted i løbet af efteråret Såfremt det endelige koncept afviger væsentligt fra det, som VVMredegørelsen aktuelt er baseret på, vil der i samarbejde med Energistyrelsen blive foretaget en revurdering af havmølleparkens miljømæssige betydning. Læsevejledning VVM-redegørelsen består af en hovedrapport og tre særskilte bind med ikke-tekniske resuméer på hhv. dansk, engelsk og tysk. Beskrivelsen af de eksisterende forhold, samt miljøvurderingerne, er bl.a. baseret på en række forundersøgelser, som er dokumenteret i form af en række tekniske baggrundsrapporter. Hovedrapporten indeholder en sammenfatning af de miljømæssige konsekvenser af havmølleparken (Kapitel 3), en beskrivelse af forudsætningerne for projektet (Kapitel 4), en beskrivelse af anlægget, dets etablering og de effekter, som drift og anlæg kan have i forhold til det omgivende miljø (Kapitel 5), samt en vurdering af alternativer til anlægget (Kapitel 6). Havmøllepark ved Rødsand - Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse 5

7 Beskrivelsen af de eksisterende forhold i det kommende havmølleområde er beskrevet i Kapitel 7, og vurderingen af miljøeffekterne er lagt i Kapitel 8. Endvidere indeholder rapporten et afsnit om anbefalinger vedr. foranstaltninger, som kan reducere miljøpåvirkningen (Kapitel 9 ), samt et afsnit med forslag til overvågningsaktiviteter til belysning af såvel negative som positive miljøeffekter fra havmølleparken (Kapitel 10). Endelig er der i Kapitel 11 en opsamling af forhold, som af forskellige grunde ikke er medtaget i redegørelsen. Referencer Der anvendes i redegørelsen tre referenceniveauer: Referencer benævnt /bilag/ er indhæftet i redegørelsen Referencer nummereret fra /1/ til /49/ udgør de tekniske baggrundsrapporter Referencer nummereret fra /50/ og opefter er kilder, som er umiddelbart tilgængelige for offentligheden Fremlæggelse VVM-redegørelsen incl. en række baggrundsrapporter er fremlagt følgende steder: Energioplysningen, Teknikerbyen 45, 2830 Virum Miljøbutikken, Læderstræde 2, 1202 København K Amtsrådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F SEAS, Slagterivej 25, 4690 Haslev SEAS, Fruegade 3, 4872 Idestrup Redegørelsen kan læses på SEAS' hjemmeside på adressen samt på Energistyrelsens hjemmeside på adressen Redegørelsen er endvidere, sammen med en visualiseringsrapport, opstillet på en række lokale biblioteker, og endelig foreligger såvel redegørelsen som de væsentligste baggrundsrapporter på CD-rom, som kan rekvireres hos SEAS. Havmøllepark ved Rødsand - Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse 6

8 3. Sammenfatning Havmølleparken syd for Rødsand består af møller, som via en transformerplatform ved parken tilsluttes 132 kv-nettet ved Radsted. Havmølleparken er på baggrund af en model med 72 møller á 2,1 MW, blevet vurderet med hensyn til de miljøpåvirkninger, som parken kunne give anledning til i forbindelse med anlægsarbejdet og driften af parken. Miljøvurderingen er udført på grundlag af omfattende undersøgelser af områdets basistilstand, hvorpå der med en bred vifte af metoder er foretaget analyser og overvejelser over de potentielle påvirkningers konsekvens for miljøet. På baggrund af disse vurderinger er der, i overensstemmelse med principgodkendelsens krav, opstillet et forslag til program for supplerende miljøundersøgelser og overvågning før, under og efter etableringen af parken. Miljøeffekterne kan være midlertidige og dermed primært er knyttet til anlægsperioden, eller permanente, hvor effekterne især knytter sig til driften af havmølleparken. 3.1 Anlægsfasen Påvirkninger på miljøet i og omkring selve havmølleområdet og kabelføringen fra parken til land, kan i forbindelse med anlægsarbejdet opdeles på følgende aktiviteter: Påvirkning af havbunden Påvirkninger fra sedimentspild Påvirkninger ved støj og forstyrrelser Andre påvirkninger fra anlægsarbejdet Påvirkning af havbunden Med udgravningen til fundamenter og nedgravning/-spuling af kabler, vil en del af den eksisterende havbund blive helt eller delvist ødelagt af den direkte fysiske behandling af materialerne. Afgravningen til fundamenter kan medføre behov for klapning af ca m 3 materiale som søges klappet på en eksisterende klapplads ved Gedser. Den fysiske ødelæggelse af havbunden i forbindelse med anlægsaktiviteterne medfører umiddelbart et tab af biomasse svarende til 3-4 tons bunddyr og 230 tons blåmuslinger, hvilket svarer til ca. 1 % af den samlede biomasse af hhv. bunddyr og blåmuslinger inden for mølleparken. Andelen af bunddyr som ødelægges er størst i forbindelse med kabellægning - de udgør 4/5 af de 3-4 tons - men bundfaunaen vil meget hurtigt gendannes ved rekolonisering. Det forventes, at der på fundamenterne, som vil virke som kunstige stenrev, i løbet af de første år efter etableringen vil udvikles blåmuslingesamfund svarende til mere end 550 tons, hvilket altså mere end opvejer tabet i anlægsfasen. Der er foretaget marinarkæologiske undersøgelser i hele anlægsområdet, men der er ikke fundet genstande af kulturhistorisk interesse Påvirkninger af sedimentspild Graveaktiviteterne i forbindelse med udgravning til fundamenter og nedlægning af kabler vil føre til spild af sediment, og der er derfor udført beregninger af spredningen af dette spild. Beregningerne viser, at der meget kortvarigt og meget lokalt optræder koncentrationer, som kan have negativ 7

9 betydning for fisk, fugle eller muslinger, og det vurderes på den baggrund, at der ikke vil være målelige miljøeffekter af sedimentspildet i forbindelse med gravearbejderne Påvirkninger ved støj og forstyrrelser Anlægsarbejdet vil give støj og forstyrrelser såvel indenfor som udenfor anlægsområdet. Det har kun i begrænset omfang været muligt at kvantificere støjen fra anlægsarbejdet. Forstyrrelserne som følge af anlægsaktiviteterne - gravearbejde, sejlads osv. - forventes at skræmme fugle, fisk, sæler og marsvin væk fra området, men det vurderes at effekten kun er midlertidig. Såvel fugle og fisk som pattedyrene vil vende tilbage så snart der er fred igen, medmindre der er andre varige påvirkninger fra møllerne (se nedenfor) Andre påvirkninger fra anlægsarbejdet Dele af anlægsområdet vil af sikkerhedshensyn være afspærret for uvedkommende færdsel. Det vil bl.a. forhindre erhvervsfiskeri i området i anlægsperioden, og der skal derfor indledes forhandlinger med Danmarks Fiskeriforening om erstatning. Afspærringen vil endvidere betyde at lystsejlere - hvoraf der årligt passerer ca personer fordelt på både - i anlægsperioden være henvist til at sejle uden om. Der vil i værste fald være tale om en omvej på ca. 3 km., men der vil ikke være nogen hindring for anløb af indsejlingen til Nysted. Anlægsperioden vil være præget af de mange fartøjer, kraner osv., som vil dominere synsindtrykket. Da det på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt, hvilke møller og fundamenter der skal etableres, er fremgangsmåden ved anlægsarbejdet ikke beskrevet i detaljer, og der er derfor heller ikke gennemført nogen visualisering af disse aktiviteter. 3.2 Driftsfasen Påvirkninger på miljøet i og omkring selve mølleområdet i forbindelse med driftsfasen kan opdeles på følgende aktiviteter: Den fysiske tilstedeværelse af møllerne Støj og vibrationer fra møllerne Andre påvirkninger fra havmølleparken Påvirkninger i forbindelse med vedligehold og påvirkninger fra kabler i driftsfasen på følgende aktiviteter: Fysisk tilstedeværelse af kabler Andre påvirkninger fra kabler Herudover kan der forventes en række påvirkninger udenfor selve mølleområdet som følge af: Ressourceforbrug ved vedligeholdelse af anlæg (materialer, energi og affald) 8

10 3.2.1 Den fysiske tilstedeværelse af møllerne Møllerne vil alene på grund af deres størrelse og antal være et dominerende element i kystlandskabet ved den sydlige del af Lolland og Falster, ligesom de vil kunne ses fra såvel Femerns nordkyst som de lokale færgeruter til Tyskland og fra forbipasserende skibe igennem Femer Bælt. Der er derfor foretaget en landskabsanalyse og en visualisering af parken, som har givet nogle enkle anbefalinger vedr. parkens udseende, bl.a. at møllerne bør være ensartede og have samme farve og omløbsretning, samt at transformerplatformen bør udføres med et design der passer såvel æstetisk som funktionelt til placeringen. Møllefundamenterne vil påvirke vandbevægelserne både lokalt og i området omkring havmølleparken. Påvirkningerne er dog forholdsvis begrænsede, idet ændringen af middelstrømhastigheden vil blive ændret mindre end 15 % i en afstand af 5 meter fra fundamentskanten, og bølgehøjden vil bag 9 møller efter hinanden være reduceret med maksimalt 4 %. Strømhastighederne i havmølleparken ændres med maksimalt 3-4 %. Der er foretaget modelberegninger af vandskiftet omkring mølleområdet, med og uden møller. Havmøllerne vil reducere den akkumulerede nettovandføring med maksimalt 0,5 %, og beregninger af påvirkningen af vandudskiftningen mellem Femer Bælt og Rødsand Lagunen viser, at vandudskiftningen efter et 30-års forløb med havmøllerne vil være et par procent bedre, end den vil være om 30 år uden havmøllerne. I denne beregning indgår også den forventede påvirkning på udviklingen af revlerne, som uden havmøllerne vil flytte sig ca. 15 meter mod øst hvert år, og som med havmøllerne kun vil flytte sig ca. 12 meter pr. år. Vandkvaliteten - målt som næringssalte, ilt mv. - i området omkring mølleområdet, vil med etableringen af havmøllerne ændres med mindre end 1 promille. Som følge af at ændringerne i de fysiske forhold er så små, forventes der ikke nogen direkte effekt på havbundens dyreliv. For fuglene er der derimod risiko for kollisioner mellem møllevinger og trækkende fugle, ændringer i fødegrundlaget kan føre til forringelser af levevilkårene i området, og det ikke er afklaret om møllerne ved deres blotte tilstedeværelse kan hindre visse fuglearter i at raste i området. Området syd for Rødsand rummer betydelige antal af toppet skallesluger og skarv, ligesom blandt andet ederfugle i stort tal passerer området forår og efterår. Målinger af fuglenes trækhøjde ved Gedser Odde viste at ca. 10 % af ederfugle, skarver og måger trækker i en højde svarende til møllevingerne, men det vides ikke om disse tal umiddelbart kan overføres til mølleparken. Området syd for Rødsand er af international betydning for toppet skallesluger, idet ca. 1,3 % af den samlede bestand er registreret rastende her - heraf ca. halvdelen inden for eller i nærheden af mølleparken. Undersøgelserne af møllernes betydning for trækkende og rastende fugle fortsætter derfor i perioden frem til et par år efter at mølleparken er sat i drift. Der er forventninger om at møllefundamenterne vil fungere som kunstige stenrev, og at der derved skabes et levested for nye dyre- og plantearter, som i dag ikke har særlig gode betingelser ved Rødand. Der forventes etableret en betydelig biomasse bestående primært af blåmuslinger, således 9

11 at fundamenterne vil tiltrække torsk og at der dermed kan blive tale om en forbedring af fiskeriet i området. Effektens størrelse vil først kunne fastslås i detaljer når fundamenterne står der. Kabelbekendtgørelsen (bekendtgørelsen om dumpning af optaget havbundsmateriale) beskytter et område på 200 m omkring søkabler mod bl.a. trawlfiskeri og råstofindvinding, og disse aktiviteter vil derfor ikke være mulige i mølleområdet og langs kabeltraceet til land. Dette vurderes dog at være uden væsentlig betydning, da der ikke i dag foregår trawlfiskeri i selve mølleområdet eller i området nord herfor, og der er ikke væsentlige råstofforekomster i området. Efter idriftsættelsen af møllerne ophæves adgangsforbud, og af hensyn til lystsejlerne etableres der en sejlrute diagonalt SØ-NV gennem parken, som afmærkes for dagsejlads Støj og vibrationer fra møllerne Møllerne vil under drift udsende støj og vibrationer til omgivelserne. Baseret på målinger på eksisterende havmøller er det vurderet at undervandsstøjen højst vil være hørlig for marsvin på nogle få meters afstand og for sæler måske op til 20 meters afstand fra fundamenterne. Disse vurderinger medtager ikke eventuelle vibrationer i infralyd-området, hvor det ikke kan udelukkes at pattedyr og fisk kan påvirkes. Støjudbredelsen over vand er beregnet til et støjbidrag på ca. 10 db ved det nærliggende sælreservat på Rødsand revle og nogle få db ved nærmeste kyst. Til sammenligning er støjniveauet af et menneskes vejrtrækning ca. 20 db - i en almindelig dagligstue er niveauet ca. 40 db Andre påvirkninger fra havmølleparken Uheld i forbindelse med driften kan dels bestå i tab eller spild i forbindelse med servicearbejdet, og dels i overrivning af søkabler og kollision mellem større skibe og møllerne. Mindre spild af olie vil kunne opsamles fra servicebåden på stedet. Der er ikke foretaget en analyse af risikoen for overrivning af søkabler, men det er klart, at en overrivning af et olieholdigt kabel vil medføre udledning af olie til omgivelserne. Det vurderes dog, at mængden af olie som i værste fald kan lækkes, sammenholdt med oliens toksicitet, ikke vil have nogen synlig effekt på vandmiljøet. Der er udført en analyse af riskoen for at et skib under passage gennem Femer Bælt mister styreevne og derfor driver ind i havmølleparken. Riskoen er af størrelsesordenen 1 kollision hvert 10. år. Der er ikke udført beregninger af konsekvenserne af et sådant uheld, idet den væsentligste miljøpåvirkning må forventes at være tab af last eller bunkerolie fra skibet Påvirkninger i forbindelse med vedligehold Vedligehold og service af møllerne vil først og fremmest give anledning til en del bådtrafik i området, men denne trafik vil ikke adskille sig fra den trafik af fiskefartøjer og lystsejlere, der er i området i dag. En meget stor del af servicearbejderne vil foregå inde i møllerne, og kun hvor der er udvendige aktiviteter kan der være en forstyrrelseseffekt på bl.a. sælerne Magnetfelter fra kabler Beregninger af magnetfelter fra søkabler nedgravet 1 m. under havbunden viser, at magnetfeltet på havbunden umiddelbart over kablet vil være mindre end det geomagnetiske felt, og på den 10

12 baggrund vurderes det, at magnetfelter næppe har betydning hverken for fisk eller for pattedyr i området Ressourceforbrug ved vedligeholdelse af anlæg Ressourceforbruget i forbindelse med drift og vedligehold, (bl.a. materialer, energi, affald) er ikke vurderet i denne VVM-redegørelse, idet der henvises til de igangværende livscyklusvurderingsprojekter (LCA-projekter - Life Cycle Assessment) bl.a. fra SEAS og EK-energi, som forventes færdiggjort inden årets udgang. 3.3 Supplerende undersøgelser og overvågningsprogrammer Det er forudsat i principgodkendelsen, at der opstilles et program for supplerende undersøgelser og overvågningsprogrammer, som belyser såvel negative som positive miljøeffekter af havmølleparken. Det opstillede forslag dækker alene miljøeffekter der knytter sig umiddelbart til havmølleparken ved Rødsand. Energistyrelsen har nedsat et panel af internationale eksperter til at vurdere de overvågningsprogrammer, som skal klarlægge den miljømæssige påvirkning i lyset af projektets karakter af demonstrationsprojekt. Aktiviteter der skal danne grundlag for vurdering af udbygning i Rødsandområdet, eller beslutningen om den fulde udbygning frem til 2030, afventer denne gruppes vurderinger. For perioden før og under anlægsfasen er følgende aktiviteter foreslået: Undersøgelser af bunddyr og -vegetation omkring kabeltraceen gennem lagunen Flytællinger af fugle Optælling og observation af sæler i reservatet For driftsfasen er følgende foreslået: Undersøgelse af bundfaunaen i mølleområdet Undersøgelse af fauna og vegetation, forekomst af fisk og af fugle omkring udvalgte fundamenter Forsøgsfiskeri i mølleområdet og referenceområder Flytællinger af fugle Tællinger af trækkende fugle og målinger af trækhøjder Optællinger af sæler i reservatet Verificering af beregninger af undervandsstøj Verificering af forudsat kildestøj fra møllerne Kortlægning af skibstrafikken mellem mølleparken og T-ruten 11

13 12

14 4. Baggrund for projektet 4.1 Politiske handlingsplaner for CO2 og Energi Danmark har fastsat et nationalt mål for reduktion af CO 2 -udledningen, og da langt den største del af udledningen stammer fra energianvendelsen er det besluttet, at målet først og fremmest skal nås gennem en indsats på energiområdet. På langt sigt skal der ske en betydelig reduktion, og regeringen sigter mod en halvering af udledningen i år Det langsigtede perspektiv i at nå de ønskede reduktioner over en 30-års periode er, at udvikle et energisystem, hvor en stigende del af energiforbruget dækkes af vedvarende energi. Det forudsættes, at der sker en gradvis indfasning af vedvarende energi i takt med, at de tekniske og økonomiske muligheder gør de forskellige vedvarende energiteknologier kommercielle. Den største del af udbygningen med vedvarende energi forventes primært at ske ved anvendelse af bioenergi og vindkraft. I regeringens energihandlingsplan Energi 21 er det forudsat, at den samlede udbygning med vindkraft i år 2005 skal være mindst 1500 MW. I Energi 21 forventes bidraget fra vindkraften i 2030 at udgøre en fjerdedel af den vedvarende energis samlede andel, svarende til en kapacitet på over 5500 MW, hvoraf 4000 MW forventes at være havbaseret. Den årlige elproduktion herfra, vil svare til ca. halvdelen af det forventede elforbrug. Den væsentligste del af udbygningen frem til 2005 er forudsat at finde sted på land. Imidlertid er kapaciteten på land begrænset, og i takt med at møllerne bliver større og dermed vanskeligere at indplacere i landskabet, vil antallet af nye pladser blive begrænset. Forøgelsen af kapaciteten på land vil derfor efter år 2005 i nogen grad kunne ske ved renovering af eksisterende vindmølleområder og udskiftning af eksisterende mindre møller med nye store vindmøller, men på længere sigt forventes den største del af nyudbygningen at skulle ske på havet. 4.2 Målsætningen i regeringens energihandlingsplan Energi 21 En vindmølle placeret til havs kan umiddelbart producere op til 50 % flere kilowatt-timer end en tilsvarende mølle på de nuværende middelgode placeringer på land. Belastningen af den enkelte mølle er imidlertid ikke tilsvarende en halv gang større, blandt andet fordi vinden er mere jævn til havs end over land. Der skal tages hensyn til at vindmøllerne, set over levetiden, får en væsentlig højere produktion end den tilsvarende landmølle, og der synes derfor at være store muligheder i at tilpasse møllerne til de faktiske forhold og således minimere omkostningerne i forhold til produktionen. Udover den energimæssige omkostning, kan det være forbundet med miljømæssige omkostninger at etablere større landbaserede havmølleparker, da placeringen ofte falder sammen med landskabelige eller naturmæssige interesser. Opmærksomheden er derfor siden starten af 1990 erne også af miljømæssige årsager blevet rettet mod etablering af vindmøller på havet. CO 2, SO 2 og NO X 13

15 Etableringen af havmøllerne vil medføre en reduktion af emissionen CO 2, SO 2 og NO X. Reduktionen i CO 2 vil bidrage til en opbremsning af den globale opvarmning, som også fremmes af andre såkaldte drivhusgasser. Reduktionen i emissionen af SO 2 og NO X bidrager til en reduktion i sur nedbør. Størrelsen af den opnåede reduktion vil naturligvis være afhængig af produktionens størrelse, samt ikke mindst af hvilken elproduktion møllerne vil erstatte. Der kan anvendes en række forskellige forudsætninger for beregningen af reduktionen - i det følgende gives der to eksempler, dels et hvor der anvendes nøgletal fra Vindmølleejernes månedsskrift Vindstyrke, /44/, og dels et hvor det er resultaterne af ELKRAFT Systems emissionsberegninger for det samledes østdanske system. Havmølleparken ved Rødsand forventes at producere mio. kwh pr. år, svarende til ca husstandes forbrug. Vindmølleejerne forudsætter at produktionen af 1 kwh vindenergi medfører en emissionsreduktion på 850 g CO 2, 2,9 gram SO 2, 2,6 gram NO x. Med en produktion på 450 mio. kwh vil havmølleparken ved Rødsand på den baggrund skåne miljøet for på tons CO 2, 1300 tons SO 2, samt 1170 tons NO x. I ELKRAFT Systems beregninger tages der hensyn til hvilken produktion der aktuelt vil blive erstattet, og de tilsvarende tal for et års produktion giver en reduktion på tons CO 2, 490 tons SO 2 samt 440 tons NO x. Livscyklusvurdering Som det ses er der ganske stor forskel på hvordan miljøeffekten af energiproduktionen fra en vindmølle betragtes. Da de to ovennævnte metoder ydermere alene forholder sig til de direkte resultater af møllernes produktion, arbejdes der nu på at udvikle metoder, som kan give et mere nuanceret billede af de miljømæssige konsekvenser af energiproduktionen - en metode der bygger på "vugge-til-grav"-princippet: livscyklusvurderingen (LCA - Life Cycle Assessment). LCA er et værktøj til vurdering af miljøpåvirkninger fra et specifikt produkt gennem hele dets livsforløb, omfattende fremskaffelse af råvarer, fremstilling, brug og bortskaffelse af produktet. Vurderingen dækker dermed ikke kun de miljøpåvirkninger, der fremkommer indenfor en enkelt fase f.eks. fremstillingsfasen. Det hidtidige miljøarbejde har været koncentreret mest om, hvilke stoffer der udledes og i hvilke mængder. Primært har man som nævnt haft fokus på CO 2, NO x og SO 2, men med en LCA er det muligt at kigge på en lang række af stoffer bl.a. tungmetaller, organiske opløsningsmidler og forskellige typer af affald i hele produktets livscyklus. I et livscyklusperspektiv går man også skridtet videre og vurderer, hvordan disse stoffer påvirker miljøet, og hvilke miljøeffekter de bidrager til. I forbindelse med projekteringen af havmølleparken ved Rødsand er der blevet igangsat et livscyklusvurderingsprojekt af havmølleparken. Livscyklusvurderingen vil blive den første vurdering af denne art på denne form for produktionsenhed. Tidligere er der udelukkende foretaget en LCA på enkeltstående landbaserede vindmøller og ikke på havmøller, og uden at der er vurderet på behovet for nettilslutning. 14

16 Formålet med at udføre en LCA på en havmøllepark er at kunne beskrive alle miljøpåvirkningerne i hele parkens levetid og inddrage disse vurderinger i kommende anlægsarbejder. Livscyklusvurderingen kan være medvirkende til, på et tidligt tidspunkt i projekteringen, at klargøre om der er nogle specielle miljøforhold, der skal tages hensyn til. Ved at arbejde med LCA vil det være muligt at opstille forskellige scenarier til brug ved miljørigtig projektering, hvorved konfigurationer og komponentvalg mm. kan vurderes, og dermed gøre det muligt at foretage miljørigtige indkøb og stille krav til leverandørerne på samme måde som det i dag sker med både pris og kvalitet. Livscyklusvurderingen giver endvidere mulighed for, at sammenligne miljøpåvirkningerne fra 1 kwh el produceret på havbaseret vindkraft med andre teknologier i det danske elsystem, og vil dermed give et mere nuanceret billede af den samlede miljøgevinst, ved elproduktion på havmølleparker. Det igangværende LCA-projekt forventes at være afsluttet ved udgangen af Status for myndighedsbehandlingen Havmøllehandlingsplanen Indledende undersøgelser blev igangsat af Elkraft v/ SK Energi i Disse undersøgelser, der forløb i perioden , var del af et forskningsprojekt, Tekniske og økonomiske forundersøgelser til af stor-skala havmølleparker, som blev støttet af både EU og EFP-midler (Energiministeriets Forsknings Program). Som led i feltundersøgelserne blev der etableret 3 offshore meteorologimålemaster på de mulige områder for stor-skala havmølleparker i de østdanske farvande. I februar 1996 nedsattes en Arbejdsgruppe vedrørende havplacerede vindmøller, med deltagelse af elselskaberne i øst og vest Danmark (ved hhv. Elsam og Elkraft v/seas), Energistyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen. Gruppen udgav i juni 1997 rapporten Havmølle-handlingsplan for de danske farvande, /40/. Basis for arbejdsgruppens undersøgelser var fire større havområder, som blev udpeget i en rapport fra 1995 af Energiministeriets daværende Havmølleudvalg. Havområderne var følgende: Horns Rev i Vesterhavet, området syd for Læsø i Kattegat, Omø Stålgrunde i Langelandsbæltet og det for denne VVM-redegørelse aktuelle Rødsand/Gedser Rev i Østersøen, /41/. Områderne blev udpeget under hensyntagen til såkaldte bindingsområder og afvejningsområder. Bindingsområderne er omfattet af følgende interesser: EF-fuglebeskyttelsesområder Områder med fredninger Råstofindvindingsområder Områder med koncentrerede forekomster af vrag- og fortidsminder Militære skydeområder Primære sejlruter og områder med trafiksepareringssystemer for sejladsen Områder med energitransmissionsanlæg (rør og kabler) i farvandene Området til en eventuel kommende Femer Bælt forbindelse 15

17 For bindingsområderne gælder det, at der knytter sig centrale interesser af en sådan karakter, at disse principielt blokerer for udbygning med havmølleanlæg i det pågældende havområde. Afvejningsområderne er defineret som havområder, inden for hvilke der først kan gives tilladelse til etablering af havmølleanlæg, efter en nøje afvejning af energiinteressen over for andre interesser i området, som det sker i nærværende VVM-redegørelse. Havmølleudvalget vurderede efterfølgende, at de potentielle havmølleområder skulle udpeges hvor der ikke var registreret bindinger, og hvor der kun var få registrerede afvejningsinteresser. De potentielle havmølleområder blev fundet i områder, hvor vanddybden maksimalt måtte være på 10 m. Desuden behandledes alternative og supplerende områder med vanddybder fra 5 til 15 m, men denne udvidelse fik ikke afgørende betydning for lokaliseringen. Figur 4.1 Udpegede områder fra "Havmølle-handlingsplan for de danske farvande". Hovedfilosofien bag udpegningen af de fire hovedområder, beliggende i en vis afstand fra kysten (7-40 km), var og er stadig at koncentrere havmølleudbygningen i nogle få storskala mølleparker, så det nære kystmiljø skånes for mange mindre og dermed mere spredte havmølleparker Pålæg om etablering af demonstrationsanlæg I foråret 1997 indsendte Elkraft v/seas anmodning om principgodkendelse af storskala havmølleprojekter på de 3 undersøgte områder ved Rødsand, Gedser Rev og Omø Stålgrunde. Energistyrelsens efterfølgende høring til myndigheder, kommuner m.fl. gav i efteråret 1997 tilbagemeldinger, bl.a. om ønsker om Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM). 16

18 I februar 1998 gav Miljø- og Energiministeren elselskaberne pålæg i henhold til elforsyningsloven om at etablere de første 5 storskala havmølleparker som miljømæssige demonstrationsanlæg. Som følge heraf fremsendte Elkraft v/seas i april 1998 fornyet ansøgning om principgodkendelse af en havmøllepark på 150 MW i farvandet syd for Rødsand Principgodkendelse fra Energistyrelsen Energistyrelsen gav 15. juni 1999 principgodkendelse af projektansøgningen samt tilladelse til gennemførelse af forundersøgelser, således at SEAS kunne anvende de nødvendige ressourcer til gennemførelse af forprojekteringen og de nødvendige miljøundersøgelser. Der stilles i principgodkendelsen krav om, at der skal indsendes en VVM-redegørelse for projektets miljøpåvirkning medio år VVM-processen for Rødsand-projektet forventes at ville vare maksimalt 6 måneder, og endelig afgørelse kan således forventes inden udgangen af år Principgodkendelsen indebærer ikke at der er taget endelig stilling til det konkrete projektforslag, men det bemærkes, at projektet kan ventes endelig godkendt, med mindre der i VVMundersøgelserne dukker forhold op, som kunne tale afgørende imod en sådan godkendelse. 4.4 Nødvendige tilladelser fra andre myndigheder Myndigheder i Tyskland Energistyrelsen har som led i behandlingen af SEAS`s ansøgning den 9. december 1998 anmodet Skov- og Naturstyrelsen om, at vurdere den mulige grænseoverskridende miljøpåvirkning fra de planlagte havmølleparker. Skov- og Naturstyrelsen vurderer i sin svarskrivelse af 1. marts 1999 til Energistyrelsen (se bilag 5), at havmølleparken ved Rødsand under vejrforhold med god sigt vil kunne ses fra de nærmeste tyske landområder. Derimod vurderes parken ikke at have effekter i relation til strøm- og bølgeforhold, eller flora og fauna ind på tysk havområde. Samlet er det styrelsens vurdering, at havmølleparken på Rødsand næppe vil antage en karakter, der kan betegnes som væsentlig skadelig virkning på miljøet på tværs af landegrænser i relation til Espoo-konventionen, (en international aftale om vurdering af virkningen på miljøet på tværs af landegrænser). Skov- og Naturstyrelsen anbefaler dog, at man ved udarbejdelse af VVMredegørelsen er opmærksom på at belyse relevante forhold i relation til grænseoverskridende påvirkninger, og på den baggrund er der derfor udarbejdet visualiseringer af havmølleparken set fra Femern Storstrøms Amt SEAS har, i henhold til bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), den 3. juli 2000 fremsendt ansøgning til Storstrøms Amt om tilladelse til klapning af det materiale, som skal afgraves forud for montering af møllefundamenterne /bilag 3/. Materialet forventes at kunne klappes inden for de rammer, der gælder for den eksisterende klapplads ved Gedser. Storstrøms Amts udvalg for Teknik og Miljø, har den 19. april 2000 besluttet, at der ikke skal udarbejdes VVM for landanlæggene, og udvalget har godkendt den valgte linieføring under den 17

19 forudsætning, at miljøundersøgelserne i forbindelse med den foreslåede placering af søkabel og havmøllepark, ikke medfører en ændret linieføring på land som nødvendiggør udarbejdelse af VVM-vurdering (se bilag 4). I forbindelse med tilslutningen af havmøllerne kan det blive nødvendigt at: Etablere et fasekompenseringsanlæg indenfor den eksisterende transformerstation i Radsted Udskifte eksisterende søkabler under Guldborgsund og Storstrømmen Erstatte et sæt 132 kv luftledninger over Masnedsund med nye søkabler Disse aktiviteter er, ligesom landkablet, ikke omfattet af nærværende VVM-redegørelse, og der er derfor ikke i denne sammenhæng gennemført en detaljeret miljøvurdering af disse aktiviteter. Aktiviteterne vil blive vurderet nærmere af Storstrøms Amt på baggrund af konkrete ansøgninger, og beskrives ikke yderligere. 18

20 5. Projektets placering og omfang 5.1 Projektets placering Havmølleparken er planlagt placeret ud for Rødsand-barrierø-formationerne revlerne - der består af henholdsvis vestlige Rødsand og østlige Rødsand, som afgrænser Rødsand Lagune fra Femer Bælt. Mod vest går det vestlige Rødsand over i krumoddekomplekset Hyllekrog, og mod øst afgrænses lagunen af Gedser Odde. Mellem de to Rødsand barriereøer findes dybet Østre Mærker, som har en bredde på ca. 5,5 km og en gennemsnitlig dybde på den dybeste del på ca. 3,5 m. Det vestlige Rødsand er ikke udviklet til en egentlig ø, idet dens topkote generelt er beliggende lidt under daglig vande. Den østlige Rødsand er lidt længere fremme i udviklingen mod en egentlig ø, som over en længere strækning har udviklet klitter med topkote mellem 1 og 2 meter over daglig vande. Figur5.1 Anvendte stednavne. Mølleparken er beliggende km syd for Nysted og km vest for Gedser på vanddybder mellem 6 og 9,5 m. Parkens østligste møllerækker bliver placeret vest for den nuværende sejlrende til Nysted - Østre Mærker, således at indsejlingen er friholdt for møller. Mølleparken består af et antal møller, som forbindes til en transformerplatform ved parken. Herfra trækkes et søkabel til land. Møllerne placeres i et retlinet rækkemønster i nord-syd retning syd for Rødsand. Møllerne vil fremtræde ensartede set fra land. Placeringen af møller, transformer og søkablet til land er vist på Figur

21 Figur 5.2 Kortudsnit af møllepark, transformer, kabeltracé og meteorologimaster. I forbindelse med mølleparken etableres op til seks meteorologimaster, som dels skal levere information til driften af parken, og dels skal sikre indsamling af viden om vindforholdene i og omkring mølleparken. Den eksisterende meteorologimast fjernes Møllernes opstilling Rækkerne af møller er orienteret nord/syd (geografisk), og på tværs af rækkerne går en linie gennem møllerne mod 100 o. Møllerne er nummeret efter regnearksmetoden, dvs. fra vest mod øst som A-B-C-D-E-F-G-H og fra nord til syd som osv. Med 72 møller vil nordvestligste mølle således have betegnelsen A1, og den sydøstligste mølle betegnelsen H9 - afstanden mellem rækkerne er 850 m, og afstanden mellem møllerne i de enkelte rækker er 480 m. 20

22 Figur 5.3 kabelvifte. Nummerering af møllerne. Tegningen er ikke målfast i forhold til placeringen af transformer og For at reducere nettabet etableres der ved mølleparken en transformer, der hæver spændingen fra kv fra møllerne til 132 kv, som svarer til spændingen på det overordnede højspændingsnet i land. Transformerplatformen er placeret 200 m nord for mølle E1. Nærmeste tilslutningspunkt til højspændingsnettet er Radsted ved Sakskøbing, og der trækkes derfor et søkabel fra transformeren til kysten øst for Nysted, hvorfra et landkabel forbinder mølleparken med nettet i Radsted. 5.2 Projektets omfang Den følgende beskrivelse af projektet skal betragtes som et modelscenarie, som anvendes i såvel forprojekteringen som i de tekniske baggrundsrapporter, der er udarbejdet i forbindelse med miljøvurderingen. Modelscenariet tager udgangspunkt i de løsninger, som i foråret 2000 vurderes som de mest sandsynlige mht. forhold som møllestørrelser, fundamentstyper, anlægsmetoder osv. Som modelmølle for denne VVM-redegørelse er anvendt en mølle på 2,1 MW med en rotordiameter på 80 m og en navhøjde på 70 m.o.h., således at effekten 150 MW kan opnås med 72 møller. I forbindelse med endeligt valg af komponenter og anlægsmetode for møller, fundamenter, kabler, nettilslutning og øvrige anlæg (et valg som forventes truffet omkring årsskiftet 2000/2001) vil der blive gennemført en supplerende miljøvurdering af de forhold, som måtte afvige fra modelscenariet Forudsætninger i principgodkendelsen Havmølleparken ved Rødsand er i henhold til Principgodkendelsen, (Bilag 1), placeret indenfor en firkant, som afgrænses af følgende koordinatsæt givet i UTM zone 32, ED50: X Y Nordvest Sydvest Nordøst Sydøst Tabel 5.1 Koordinater for placering af møllepark givet i UTM zone 32, ED50. 21

23 Godkendelsen omfatter en havmøllepark på op til 150 MW samt de nødvendige installationer for nettilslutning, herunder transformer og tracé for kabelforbindelse til land. Koordinaterne i Tabel 5.1dækker alene selve mølleområdet. SEAS har i ansøgningen til Energistyrelsen anmodet om, at der samtidig udlægges et friholdelsesområde på 2 km øst og nord for mølleområdet samt 4 km vest og syd for mølleområdet, som ikke kan udnyttes uden godkendelse fra SEAS. Trafikministeriet har imidlertid modsat sig en sådan rådighedsindskrænkning, og Energistyrelsen har derfor alene givet SEAS en høringsret i forhold til anden anvendelse af arealerne inden for friholdelselsesområdet, Figur 5.4. Figur 5.4 Mølle- og friholdelsesområde Hovedkoncept Det typiske danske møllekoncept vil blive anvendt - dvs. en opvindsmølle med en rotor med tre vinger, konisk ståltårn og omløbsretning med uret ( Figur 5.5). Hoveddata for møllerne Elektrisk effekt: 1,5-2,5 MW Rotor diamenter m. Navhøjde m.o.h. Fundamentoverkant 3,5 5 m.o.h. Højde til øverste vingespids maks. 110 m.o.h. Farve (alle udefra synlige mølledele) lys grå RAL 7035 eller tilsvarende Tabel 5.2 Hoveddata for møllerne. Færdiggørelsen af forundersøgelserne, VVM-redegørelsen og forprojekteringen baseres på en opstilling med 72 møller opstillet indenfor mølleområdet i 8 rækker med 9 møller i hver. Det 22

24 forudsættes, at ændringer i antallet af møller kan ske i steps á 8 møller, således at de 8 nordsydgående rækker fastholdes. Det endelige antal kan således være 96, 88, 80, 72 eller 64 møller - afhængig af møllens størrelse. Parken ydermål fastholdes, men afstanden mellem møllerne i de N-S-gående rækker varieres. Figur 5.5 Modelmølle på hhv. gravitations- og monopælfundament. Fundamenter Møllefundamenterne kan udføres som gravitationsfundamenter eller som monopæle, jvf. Figur 5.5. Den valgte fundamentstype vil være ens for alle møller - over vandlinien fremtræder fundamentstyperne stort set ens. Søkabler Der etableres søkabler som forbindelse mellem møllerne og til transformeren. Møllerne forbindes indbyrdes i de syd-nordgående rækker, og fra hver række lægges et kabel til transformerplatformen se figur 5.2. Transformer Transformeren placeres på en platform 200 m nord for mølleparken ud for mølle nr. E1, se Figur 5.3. Transformeren består af 2 koblingsfelter og en olieisoleret og -kølet transformer. Ud over disse hovedkomponenter indeholder transformerplatformen en række hjælpeenheder, se afsnit

25 Tilslutning til højspændingsnettet Fra transformerplatformen til Vantore Strandhuse umiddelbart øst for Nysted etableres der en 132 kv søkabelforbindelse, der kan overføre min. 150 MW. Såfremt der anvendes olieholdigt kabel vil der blive etableret en kabelstation ved kysten ved Nysted, hvor søkablet går over i et landkabel. Kabeltracéet for landkablet er indtegnet på Figur 5.6. Figur5.6 Kabeltracé Vantore-Radsted. Levetid Søkabler og fundamenter dimensioneres til (med det fornødne vedligehold) en levetid min. 25 år, mens øvrige dele dimensioneres til en levetid på 20 år. Efter endt brug af anlægget forpligter ejerne sig til enten at forny anlæggene eller til at retablere havområdet dvs. til at fjerne møller, transformer, fundamenter og kabler. Landarealer I fremstillings- og anlægsfaserne vil der blive behov for at inddrage landarealer i projektet. Fremstillingen af fundamenter, møller, transformer, kabler osv. forudsættes at ske i eksisterende virksomheder. Fremstilling af gravitationsfundamenter vil typisk være en ret pladskrævende aktivitet, som efter entreprenørens valg placeres på et eller flere eksisterende havneområder. Nærmeste lokale havneområde er Nakskov, hvor det vil være muligt at indrette byggeplads for fundamenter på et areal vest for værftsområdet, indenfor rammerne af Nakskov Kommunes lokalplan H5-I, fra januar Sejldistancen herfra til mølleområdet er ca. 80 km. Under anlægsarbejdet vil der være behov for havnearealer, hvorfra anlægskomponenterne kan udskibes til montage. Disse udskibninger forudsættes ligeledes at kunne foregå fra eksisterende 24

26 havneanlæg efter producentens valg. Lokalt kan udskibning af komponenter i et vist omfang finde sted fra Rødbyhavns Vestre og Nordre Havn. Herfra er sejldistancen til mølleområdet ca. 25 km. I driftsfasen vil arealbehovet være indskrænket til et mindre lager for reservedele samt en servicebygning - i alt ca m 2, placeret i umiddelbar nærhed af et kajanlæg. Ligesom arealerne, der anvendes under anlægsarbejdet, forudsættes også disse arealer at kunne findes i lokale havne i områder, hvor planbestemmelserne umiddelbart giver mulighed herfor. Tidsplan Mølleparken planlægges sat i drift i oktober Den overordnede tidsplan for projektet forudsætter en godkendelse af anlægget inden udgangen af 2000, således at detailprojekteringen kan indledes omkring årsskiftet. Fremstillingen af fundamenter skal igangsættes i løbet af sommeren 2001, ligesom møllerne, transformeranlæg, kabler m.m. forventes fremstillet fra medio For anlægsarbejdet anvendes følgende model: Anlægsarbejdet indledes i sommeren/efteråret 2001 med etablering af kabelforbindelsen fra Vantore til Radsted. På søterritoriet indledes anlægsarbejdet i april 2002 med udlægning af 132 kv søkabel og udgravning til fundamenter. Der kan dog blive behov for midlertidig placering af et antal fundamenter i mølleparken allerede fra januar Transformerstationen og de første 8 møller forventes at være i drift 1. juli 2002, og alle møller forventes at være i drift 1. oktober kv søkabel udlægges og nedgraves i perioden 15/4 til 31/ Fundament til transformer udgraves og afrettes i samme periode. Transformeren er opstillet og forbundet med land 15/6-2002, møllerække 1 er opstillet og tilsluttet transformer 30/ Det kan blive nødvendigt at henstille op til 40 færdigstøbte fundamenter i mølleparken fra medio februar Fundamenterne vil i givet fald blive opstillet i en eller flere mølletracéer. Sidste fundament opstilles medio august 2002, sidste mølle opstilles primo september Hele parken er i prøvedrift 1/ Restriktioner i offentlighedens anvendelse af området Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen frem til idriftsættelsen blive søgt etableret adgangsforbud for uvedkommende med en sikkerhedszone på 500 m. til de områder hvor anlægsarbejdet er i gang. I driftsfasen vil der ud over de begrænsninger der følger af kabelbekendtgørelsen, herunder forbud mod opankring og anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber indenfor en afstand af 200 m., ikke være nogen restriktioner på anvendelsen af området i forhold til sejlende, lystfiskere og sportsdykkere. Der vil dog være forbud mod at gå i land på møllerne og på transformerplatformen. For lystsejlere etableres der en rute diagonalt gennem mølleparken som afmærkes for dagsejlads. 25

27 Behovet for eventuelle begrænsninger af havjagten i området vil blive afklaret i samarbejde med mølleleverandøren, idet der forudsættes gennemført en række forsøg med haglskuds indvirkning på møllevingerne. 5.3 Projekt- og anlægsbeskrivelse Detailbeskrivelse I det følgende er der givet en beskrivelse af fremstilling, anlæg/montering og drift samt en beskrivelse af forhold, der kan give anledning til effekter i det omkringliggende miljø i forbindelse hermed. Beskrivelsen er opdelt i en beskrivelse af de enkelte elementer i mølleparken og en beskrivelse af anlægs- og driftsfasen. Elementer i mølleparken Møllen Møllen består af et tårn, en nacelle (hatten) og en rotor. SEAS har til levering af møller til Rødsand prækvalificeret 6 leverandører, hvis møller på en række punkter er forskellige. Figur 5.7 viser en tegning af en modelmølle, som indeholder de væsentligste elementer, men der gøres opmærksom på, at der mellem de enkelte fabrikater kan være ganske store forskelle i indretningen af møllerne. Figur 5.7 Tegning af modelmølle. Tårnet består af et konisk stålrør med en diameter på 4,2 m i bunden og 2,5 m i toppen. Tårnet kan være sammensat af to eller flere elementer. 26

28 Rotoren består af et nav, hvorpå vingerne er fastgjort. Vingernes fastgørelse sker i lejer, således at vingernes vinkel til vinden kan reguleres ved hjælp af et mekanisk eller hydraulisk system, som er placeret inde i navet. Navet er fastgjort til hovedakslen, som styres af hovedlejet og et leje i eller foran gearkassen. Gearkassen omsætter rotorens omdrejninger - typisk omdrejninger pr. minut - til en omdrejningshastighed der er passende for generatoren - typisk omdrejninger pr. minut. Gearkassen er forsynet med en kraftig skivebremse, som kan nedbremse møllen til stilstand. Gearkassen indeholder et tryksmøringssystem, og af hensyn til oliens smøreevne er der indbygget oliefiltre og anlæg til køling af olien. Kølingen kan ske ved at olien ledes direkte gennem en køler eller via en varmeveksler. Generatoren, som producerer vekselstrøm ved volt, er ligeledes kølet og også her kan kølingen ske på flere måder: direkte luftkøling eller ved hjælp af en kølevæske til en køler. Transformeren, som kan være placeret bagest i nacellen eller nede i mølletårnet, transformerer generatorens volt op til området volt (20-30 kv), således at tabet gennem kablet hen til den fælles transformer minimeres. Endeligt valg af spænding vil ske i forbindelse med valg af mølletype. I det følgende anvendes betegnelsen 30 kv for spændingsniveauet kv. Møllen er forsynet med en vindfane, som styrer krøjegearet: 2-6 elmotorer som med tandhjul har indgreb i en tandkrans omkring tårnets top, således at møllernes orientering i forhold til vindretningen altid er optimal. Fundamenter Fundamenterne udføres enten som gravitationsfundamenter i beton, eller som monopæle i stål. Gravitationsfundamenterne (se Figur 5.8) kan udføres i jernarmeret beton med en anslået totalvægt på tons. Fundamentet består af en bundplade med en diameter på 18 m og en tykkelse på ca. 2 m, og et skaft som består af et omstøbt stålrør op til en højde svarende til 3,5 m. over vandspejlet. Skaftet, som har en diameter på 5 m, er forsynet med en iskonus, som skal bortlede kræfterne fra drivende is. Denne iskonus starter i kote 2,2 og udvider sig til en diameter på 8 m i kote 0 - i kote 3,5 er diameteren 10 m. Før fundamenter placeres, afgraves der til fast bund eller dybere, således at det færdigmonterede fundaments bundplade når ca. 0,5-1,0 meter over bundniveau. Fundamentet beskyttes mod erosion af underlaget ved udlægning af erosionsbeskyttelse i form af et 5 m bredt bælte af sten med diameter op til 0,5 m. Kabler til og fra møllen trækkes op gennem skaftet via rør fra siden af fundamentets bundplade. 27

29 Figur 5.8 Fundamenter, hhv. gravitation og monopæl. Monopæl-fundamenterne fremstilles i stål. Dette fundament består af et rør med en diameter på 3,5 m, som vibreres, bores eller rammes ned til en dybde af op til 20 m under havbunden. Monopælfundamentet er på samme måde som gravitationsfundamentet forsynet med en iskonus, og over vandoverflade fremtræder de to typer stort set ens, dog er diameteren i kote 3,5 kun ca. 9 m. Også her trækkes kablerne ind gennem fundamentet ved bunden. Af Tabel 5.3 fremgår de væsentligste mål for begge fundamentstyper og de beregnede overfladearealer, ved placering på 8 m vanddybde. Gravitation Monopæl Skaft Ø m 5,00 3,50 Iskonus fra kote m -2,2-2,2 Iskonus Ø i kote 0 m 8,1 6,6 Bundplade Ø m 18 Højde over bund m 1,0 Erosionsbeskyttelse Ø udv. M 28 15,5/22 (kote -6,5/-8,0) Højde over havbund m 0 1,5 Overflader under kote 0: Iskonus, m Rør, m Bundplade vandret, m Bundplade lodret, m Erosionsbeskyttelse, m Overflader under kote 0, i alt m Tabel 5.3 De væsentligste mål for fundamenterne og de beregnede overfladearealer ved placering på 8 m vanddybde. 28

30 Begge fundamentstyper skal beskyttes mod korrosion, hvilket sker dels ved valget af materialer og dels ved en aktiv beskyttelse med offeranoder m.m. Offeranoderne består af aluminium, gravitationsfundamentet beskyttes med 4 anoder á ca. 30 kg, monopælfundamentet beskyttes med 8 anoder á ca. 55 kg. Levetiden for disse anoder vil være år. 30 kv kabler Møllerne forbindes i hver række fra syd til nord med et 30 kv søkabel, som efter udlægning spules eller graves ned i havbunden. Den nordligste mølle i hver række forbindes med et tilsvarende kabel til transformerplatformen, således at hver nord-sydgående række tilsluttes transformeren direkte. Søkabelforbindelserne mellem de enkelte møller, samt mellem hver række og transformerøen, dimensioneres til at kunne overføre en belastning på 9 x 2,5 MW (22,5 MW). Til dette formål tænkes anvendt et Pex-komposit-søkabel eller tilsvarende med ét lag stål-søarmering. Kompositkabel betyder, at lyslederkabler for kommunikation m.m. er indbygget i søkablet. Den samlede tracelængde for 30 kv søkabler er ca. 45 km, og med op- og nedføring af kabler gennem fundamenter, vil det samlede kabelforbrug være ca. 48 km. Transformer I transformeranlægget samles kablerne fra de enkelte møllerækker, og spændingen transformeres yderligere op til 132 kv, som svarer til spændingen på højspændingsnettet i land. Transformeranlægget ( Figur 5.9) placeres i en bygning ovenpå et møllefundament eller et tilsvarende fundament. Bygningen, som indrettes i en eller flere etager, vil have en højde på op til 30 m.o.h.. Anlægget består af følgende elementer: 30 kv fordelingsanlæg, som er samlepunkt for de 8 x 30 kv kabler fra møllerne 132/30/30 kv transformer, som får strømmen fra fordelingsanlæggets samleskinner via 2 x 3 kabler 132 kv GIS-anlæg (GIS = Gasisoleret) som forbinder de tre faser fra transformeren med søkablet til land 30/0,4 kv transformer til eget forbrug på platformen nødgenerator m. dieseltank batterier for backup af styresystemer 29

31 Figur 5.9 Transformeranlæg. Planskitse til indretning i én etage. Desuden vil transformerplatformen rumme tavler for fjernkontrol og lokal betjening af stationen og mølleparken, kommunikation osv., samt evt. lager/værksted for almindelige reservedele og mindre reparationer og nødindkvartering med sikkerhedsudstyr. Transformerenheden er isoleret og kølet med olie - den vil indeholde i alt 50 m 3 olie. GIS-anlægget er et koblingsanlæg, som er isoleret med SF 6, som skal hindre eksplosion ved til- og frakobling. Anlægget indeholder ca. 70 kg SF 6. Nødgeneratoren skal sikre nødstrømforsyning til platformen. Generatoren er dieseldrevet og forsynes med en tank på ca. 2 m kv søkabel Fra transformerplatformen lægges et 132 kv søkabel ind til kysten ved Vantore (se Figur 5.2) - en strækning på i alt knap 11 km. Der tænkes anvendt et Pex-søkabel eller tilsvarende med ét lag søarmering eller et oliefladkabel. Sidstnævnte kabel er et oliepapirkabel med en fri oliemængde på ca liter pr. km. Kablerne er nærmere beskrevet i bilag 6. På land ved Vantore skiftes ved en kabelmuffe kabeltype til et landkabel, som tilsluttes 132 kvnettet i transformerstationen i Radsted ved Sakskøbing. Tæt ved overgangsmuffen placeres en mindre kompaktstation (10 kv kiosk), hvor der placeres måleudstyr til måling af skærmstrømme på landkabel-anlægget, samt evt. udstyr til kontrol af olietryk på søkablet, såfremt der vælges et olietrykskabel. Landkablet forventes udført som et Pexkabel eller tilsvarende - den samlede strækning er her godt 18 km. Mængden og sammensætningen af olien i oliefladkablet er beskrevet nærmere i bilag 6. 30

32 Meteorologimaster Havmølleparken etableres som et demonstrationsanlæg, som bl.a. skal sikre indsamling og udvikling af viden om tekniske og miljømæssige forhold i og omkring en havmøllepark. Der er i den forbindelse bl.a. ønske om etablering af op til 6 meteorologimaster, som forsynes med det nødvendige måleudstyr, for at klarlægge mølleparkens indflydelse på vindhastigheden og turbulensen i og udenfor parken. Disse master er foreslået placeret som vist på Figur Figur 5.10 Meteorologimaster. Masterne er op til 110 meter høje gittermaster, som placeres egne på monopæl- eller gravitationsfundamenter udført i stål og/eller beton. Masterne vil være forbundet via nedspulede lavspændingskabler med lysleder til nærmeste mølle. Afmærkning Havmølleparken skal afmærkes af hensyn til såvel den søgående trafik som lufttrafikken. Søafmærkning Søafmærkningen vil dels bestå af en midlertidig afmærkning i anlægsperioden og dels en permanent afmærkning, som tages i brug når mølleparken idriftsættes. Den midlertidige afmærkning vil bestå af gule specialafmærkninger, som afmærker de aktive anlægsområder inkl. en sikkerhedszone på 500 m, idet det forudsættes, at der etableres et adgangsforbud i nødvendigt omfang i perioden fra 1. april 2002 og indtil idriftsættelse af mølleparken i oktober

33 Såfremt der bliver behov for at henstille fundamenter til opbevaring i mølleparken tidligere end 1. april 2002 vil disse fundamenter blive afmærket med gule specialafmærkninger i perioden frem til 1. april Den permanente afmærkning i forhold til den søværts trafik er foreløbig fastlagt i et udkast til rekommandation fra IALA, dateret den 2. maj 2000, (bilag 10). På baggrund af denne samt et indledende møde med Farvandsvæsenet foreslås følgende afmærkning etableret: Hjørnemøllerne markeres med et gult blinkende lys med en synlighed på 270 o. Langs mølleparkens periferi markeres endvidere to møller på hhv. nord- og sydsiden samt en mølle på hhv. øst og vestsiden med gult blinkende lys med synlighed på 180 o. Lysene skal blinke synkront og være synlige i en afstand af 5 sømil - karakteren fastsættes af Farvandsvæsenet. Figur 5.11 Afmærkning af sejlruten gennem parken, hhv. for dag- og natsejlads. Lysmarkeringerne på møllerne placeres over fundamentskanten og under laveste vingeposition i praksis ca. 10 m.o.h. Transformerstationen og meteorologimasterne markeres med et hvidt blinklys med morsesignalet "U" med en synlighed svarende til 5 sømil i 360 o. Efter ønske fra Nysted Kommune etableres en farveafmærket rute for dagsejlads diagonalt gennem parken. Denne rute, som går fra mellemrummet mellem møllerne A8 og A9 og slutter mellem H1 og H2, markeres med rød/grøn fluorescerede maling på mølletårnene således, at sejlretningen mod nordøst markeres som indgående (Figur 5.11). Endelig markeres hver enkelt mølle med deres identifikationsnumre på tårnene. Flyafmærkning Afmærkningen af mølleparken i forhold til flytrafikken fastlægges med udgangspunkt i "Bestemmelser om luftfartshindringer" fra Statens Luftfartsvæsen, dateret 9. april Statens Luftsfartsvæsen har på den baggrund sammen med Forsvaret udarbejdet en foreløbig rekommandation vedr. afmærkning af havmølleparker. På baggrund af et indledende møde med Statens Luftfartsvæsen forslås følgende afmærkning etableret: Alle møller forsynes med rødt lys oven på nacellen. På alle hjørnemøllerne, samt på alle møller i periferien etableres synkront blinkende, middelintenst lys (mindst candela) og på alle øvrige 32

34 møller fast, lavintenst lys (min. 10 candela) candela svarer til en synsvidde på mindst 10 sømil, 10 candela til et par sømil. Til markering af hver enkelt mølle i forbindelse med helikopterafsøgning eller redningsaktioner i mølleparken etableres endvidere en specialafmærkning efter nærmere aftale med Statens Luftsfartsvæsen. 5.4 Anlægsfasen Anlægsarbejdet består af følgende hovedelementer: udlægning og nedgravning af 132 kv-landkabel fra Vantore til Radsted udgravning af fundament for transformer foreløbig placering af fundamenter i mølleparken etablering af fundament for transformer udlægning af 132-kV søkabel fra transformer til Vantore nedgravning/spuling af 132 kv søkabel udgravning til fundamenter for møllerne udlægning af afretningsmateriale (skærver) montering af fundament udlægning af erosionsbeskyttelse montering af mølletårn udlægning og montering af 30 kv-søkabler nedgravning/spuling af 30 kv-søkabler montering af nacelle og rotor Ved monopæl erstattes afgravning til fundament og udlægning af afretningsmateriale med udboring/ramning af fundament. Anlægsarbejdet udføres i følgende rækkefølge: Transformer, nordligste møllerække (række 1), dernæst møllerækker fra øst mod vest eller fra vest mod øst. Anlægsarbejdet vil således bevæge sig gennem området i løbet af anlægsperioden. 132 kv søkabel skal være nedlagt inden der sættes spænding på. 30 kv søkabler kan nedlægges med spænding på. Den endelige tidsplan for anlægsarbejdet vil dels bero på valg af fundament og mølle og dels af, hvordan entreprenørerne vælger at tilrettelægge arbejdet Ressourceforbrug under anlæg Det endelige forbrug af en række råstoffer vil være stærkt afhængig af valget af fundament og mølletype, og for en mere detaljeret vurdering af ressourceforbruget ved etableringen af en havmøllepark henvises til de LCA-projekter (Life Cycle Assessment - Livs Cyklus Vurdering) om havmøller, som er igangsat hos EK Energi, Elsamprojekt og Risø, og som forventes publiceret i slutningen af

35 De væsentligste forbrug af ressourcer i forbindelse med anlægsarbejdet består i forbrug af råvarer til fremstillingen af fundamenter og møller samt forbrug af råstoffer til afretning og erosionsbeskyttelse. Møllerne består først og fremmest af stål - mølletårn, nacelle og rotor vejer typisk i alt ca. 240 tons, hvoraf mere end 200 tons er stål. Gravitationsfundamentet kan bestå af armeret beton, og med en totalvægt på tons vil en sådant fundament bestå af tons stål og tons beton. Fundamenterne vil blive støbt i land, og beton hertil forventes fremstillet af færdigbeton leveret fra lokale betonværker. Monopælen består af stål og beton; til fremstillingen af et fundament anvendes 110 tons stål og 450 tons beton. Gravitationsfundamentet placeres på et afrettet plenum, bestående af et ca. 0,5 m tyk skærvelag. Til hvert fundament anvendes ca. 200 m 3 skærver, som forventes leveret fra eksisterende granitbrud. Erosionsbeskyttelsen består af et 5 m bredt bælte af større sten med diameter op til 50 cm. Til et gravitationsfundament vil der blive anvendt ca. 280 m 3, til monopælfundamentet ca. 100 m 3. Sten til erosionsbeskyttelsen forventes ligesom skærverne leveret fra eksisterende granitbrud. Stål, t Beton, t Skærver, m 3 Sten, m 3 Nacelle, tårn og rotor Fundament Afretning Erosionsbeskyttelse I alt Tabel 5.4 Forbrug af stål, beton, skærver og sten til etablering af møllepark med 72 møller på gravitationsfundament Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejdet består af en række aktiviteter, som kan give anledning til miljøpåvirkninger i større eller mindre grad. Anlægsarbejdets miljøpåvirkninger udgøres primært af den forstyrrelse som gravearbejde, sejlads osv. giver anledning til, og den fysiske konsekvens af afgravning til fundamenter og nedlægning af kabler. Derudover kan bortskaffelse af bundmateriale fra afgravningen og bortskaffelse af affald fra anlægsfartøjer ved uhensigtsmæssig behandling give miljøpåvirkninger. I det følgende redegøres alene for arten og omfanget af påvirkningerne - vurderingen af effekten af disse påvirkninger beskrives i kapitel 8. Forstyrrelser I anlægsperioden vil der være en betydelig trafik af fartøjer i mølleområdet samt i sejlruterne til og fra udskibningshavnene. Omfanget af denne trafik kan først opgøres endeligt når valg af mølle og fundament er truffet, men det anslås, at der i anlægsperioden vil være beskæftiget op til personer fordelt på op til 20 fartøjer i anlægsområdet. Foruden disse fartøjer må der forventes trafik af mindre både til persontransport og anden servicesejlads. 34

36 Ud over forstyrrelsen ved selve sejladsen kan anlægsarbejderne forårsage støj under og over vandet, men omfanget og niveauet af denne støj kan ikke på forhånd kvantificeres, ligesom dens lokalisering vil skifte gennem anlægsperioden. I forbindelse med ramning af monopæle for 72 vindmøller er der foretaget orienterende beregninger af den forventede støjbelastning ved nærmeste kystområder på Lolland (position B3 og B4) og på Falster (B5), ved sælreservatet (B2), samt ved grænsen til habitatområdet (B1), /Bilag 8/. Beregningerne belyser de forventede støjforhold i de 4 situationer, som svarer til, at der rammes pæle til vindmøllerne placeret i hvert af områdets 4 hjørner. De driftsmæssige forudsætninger for beregningerne er, at det skønsmæssigt varer 1-2 time at ramme en pæl, og det forventes at der rammes 2 pæle pr. døgn. Endvidere at ramning finder sted alle ugens 7 dage og indenfor alle døgnets 24 timer. Lydeffektniveauet (kildestøjen) for ramning af monopæle er angivet til 150 db. Den beregnede støjbelastning ved beregningspositionerne fremgår af Tabel 5.5. Beregningspo sition Situation A (mølle A1) Situation B (mølle H1) Situation C (mølle A9) Situation D (mølle H9) Tabel 5.5 Rødsand. B1 B2 B3 B4 B5 90/96/96 db 52/58/58 db 47/53/53 db 45/51/51 db 42/48/48 db 56/62/62 db 65/71/71 db 45/51/51 db 47/53/53 db 47/53/53 db 62/68/68 db 51/57/57 db 44/50/50 db 43/49/49 db 42/48/48 db 53/59/59 db 57/63/63 db 42/48/48 db 44/50/50 db 45/51/51 db Beregnet støjbelastning i dag-/aften-/natperioden ved 5 positioner i området omkring Alle niveauer i Tabel 5.5 er korrigeret med et 5 db tillæg for tydeligt hørbare impulser, hvilket støj i forbindelse med ramning af monopæle karakteriseres som. Områderne langs Lollands sydkyst og Falsters vestkyst er, foruden enkelte landsbyer, overvejende åbent land med spredte enkeltboliger/landejendomme. De kystnære områder er i det store og hele omfattet af habitatområdet. Vejledende grænseværdier for støj i disse områdetyper fremgår af Tabel 5.6. Dag Aften Nat Det åbne land Særlige naturområder, herunder habitatområder Tabel 5.6 Vejledende grænseværdier for støjbelastning /48/. Den beregnede støjbelastning ved ramning af monopæle overskrider de vejledende grænseværdier, uanset hvornår på dagen arbejdet udføres. Ramning forventes dog kun udført i ganske få timer pr. 35

37 dag og i en begrænset periode. I alt vil det tage ca. 150 timer at ramme hele mølleparken. Arbejdet forventes fordelt over en periode på 4-5 måneder. Afgravning til fundamenter For gravitationsfundamentet skal der bortgraves bundmateriale indtil fast bund, dvs. til glaciale aflejringer, og det er endvidere forudsat, at der afgraves materiale i et sådant omfang, at bundpladens overkant når 0,5 m over eksisterende havbund. Dette er et konservativt estimat på afgravningsmængden, idet bundpladens overkant forventes placeret 0,5-1,0 m over havbunden. For afgravning, placering af erosionsbeskyttelse m.m. for monopælfundamentet er det forudsat, at det i forhold til strømmen giver samme projicerede tværsnit over havbunden som gravitationsfundamentet. For en nærmere beskrivelse af arbejdsgangene ved afgravning/boring og ramning henvises til Bilag 8 og 9. På baggrund af foreløbige resultater af de geofysiske og geotekniske undersøgelser er der foretaget en opgørelse af materialemængder, som skal fjernes i forbindelse med funderingen. Disse foreløbige opgørelser er anvendt ved vurderingen af omfanget af spild i forbindelse med gravearbejderne, se Tabel 5.7. Glaciale lag, m 3 Sen-/Postglaciale lag, m 3 Gravitationsfundament Monopæl Tabel 5.7 Bortgravede materialer ved etablering af 72 møllefundamenter (Bilag 9 og /3/). De sen- og postglaciale aflejringers mængdemæssige fordeling på de fire jordartstyper er beregnet til følgende: Jordart Fordeling Sand, medium 60% Sand, siltet m. org. indhold 15 % Ler, sengl. 15 % Tørv 10 % I alt 100 % Tabel 5.8 Post/senglaciale aflejringer, sammensætning /3/. Nedlægning af kabler I forbindelse med nedlægning og af kabler mellem møller, fra møller til transformer og fra transformer til land er det antaget, at der opgraves ca. 1 m 3 /m i en ca. 1 m dyb rende, og at materialet lægges tilbage i renden efter udlægning af kablet. Denne metode vurderes at være worst case da der sker en dobbelt håndtering i forhold til den forventede fremgangsmåde, hvor kabellægning gennem sand foregår ved en fluidisering, og hvor gravning med dobbelt håndtering alene finder sted, hvor kablet lægges i glaciale aflejringer. 36

38 På grundlag af vurderingen af de geotekniske forhold er bundtyper i kabeltracéet anslået, jf. Tabel 5.9. Km Samlet længde af kabler til land 11 Strækning med glaciale aflejringer 7,2 Strækning med postglaciale aflejringer 3,8 Samlet længder af kabler på mølleområdet 45 Strækning med glaciale aflejringer overlejret af ca. 0,5 m postglaciale aflejringer 25 Strækning alene med postglaciale aflejringer 20 Tabel 5.9 Anslåede bundtyper i kabeltracéer. På baggrund heraf er det anslået, hvilke materialemængder der træffes i kabeltracéet (Tabel 5.10). Postglaciale materialer sand med ca. 15 % Glaciale (eller senglaciale) gytjeindhold materialer primært hård moræneler (m 3 ) (m 3 ) Tabel 5.10 Anslåede materialemængder fra kabeltracéer. Sedimentspild Der optræder sedimentspild ved følgende operationer: udgravning for gravitationsfundamenter eller udgravning for monopæl og udboring, og etablering af kabelforbindelser De væsentligste materialetyper omfatter: Postglaciale lag, primært siltet sand, sandet ler med bånd af dynd Organiske postglaciale lag (ca. 4 % af de postglaciale lag i alt) primært enkelte steder med lagtykkelser på ca. 1 m. Senglaciale lag (fint-groft sand og siltet sandet ler, enkelte steder grus) Glaciale lag (traditionel moræneler, temmelig kalkholdig og indeholdende større sten og blokke) De postglaciale lag betragtes samlet, idet det forsigtigt antages, at der er et ca. 15 % gytjeindhold i lagene. Det anslås, at der sker en sedimentspredning af fint materiale fra disse aktiviteter som vist i Tabel Spildprocenterne er ved udgravning til fundamenter sat til hhv. 2 % og 5 % og ved udgravning til kabeltracé hhv. 5 % og 8 % for hhv. ler og finsand. 37

39 Operation Deloperation Mængde (m 3 ) Anslået spild (%) Anslået spildmængd e (m 3 ) Etablering af Opgravning af gytjeholdigt gravitationsfundamen ter sand Opgravning af moræneler Etablering af Opgravning af gytjeholdigt monopæl sand Udboring af moræneler Etablering af Opgravning og tilbagelægning kabeltracéer af gytjeholdigt sand Opgravning og tilbagelægning af moræneler Tabel 5.11 Anslåede spildmængder. Beregning af sedimentspredning Til beskrivelse af konsekvenserne for miljøet ved udgravning af 72 møllefundamenter syd for Rødsand er udført spildsimuleringer med DHI s modelværktøj MIKE 21 PA, /1/ baseret på spildmængderne i Tabel Simuleringen er foretaget på en kombination af det mest kritiske sted i anlægsforløbet og den mest kritiske vejrsituation i forhold til spredning til lagunen. Da disse to hændelser ikke i praksis vil være sammenfaldene kan beregningen betragtes som "worst case". Simuleringen udføres for en 14-dages periode af anlægsforløbet. Det er vurderet, at det mest kritiske område i forhold til sedimentbelastning er området ved Østre Mærker og i selve lagunen. Den mest kritiske periode i anlægsfasen er derfor den, hvor der graves ud til fundamenter til den nordligste møllerække samtidig med, at der nedgraves 132 kv-kabel i lagunen. Af samme årsag er simuleringen derfor udført for to forholdsvis fine materialestørrelser nemlig ler og finsand, da disse kan spredes ind i disse områder inden de bundfældes. Grovere sediment, der ikke indgår i simuleringen, vil bundfældes tættere på gravelokaliteten. Dette scenario er simuleret i en 14 dages periode med strøm-, vind-, salinitet- og temperaturdata for Femer Bælt fra 14/12-28/ , en periode domineret af vind fra SØ og NØ til Ø og med god vandudveksling med lagunen. Der er på baggrund af en beskrivelse af anlægsarbejdet (bilag 9) opstillet 2 scenarier: 1. Basisscenarie, hvor der graves i 12 timer med et spild pr. døgn på 38 og 95 tons/døgn for hhv. ler og sand, og 2. Forceret anlægshastighed, hvor der graves i 24 timer med et spild pr. døgn på 76 og 190 tons/døgn for hhv. ler og sand. 2. scenarie dækker den situation, hvor det af hensyn til montagen af fundamenter kan opstå behov for at afkorte graveperioden til den halve tid. 38

40 For nedgravning af kabler er det i begge scenarier forudsat, at der udgraves med hastigheden 350 m pr. 12 timer. For at inkludere eventuelle effekter på kystnære områder er nedgravningen af kablet forudsat startet nærmest land. Sedimenttyper Der indgår to kornstørrelsesfraktioner i det simulerede gravespild således, at begge sedimenttyperne ler og finsand er repræsenteret. Kornstørrelserne er 0,02 mm og 0,06 mm for hhv. ler og finsand, hvilket svarer til aflejringshastigheder på hhv. 0,2 og 2 mm/s (se bilag 9). Resultater Simuleringerne beskriver den geografiske og tidsmæssige udstrækning af områder, hvor der optræder overskridelser af hhv. 2, 10 og 15 g suspenderet sediment pr. m 3 (eller mg/l) samt udstrækningen af områder, hvor nettoaflejringen er mere end 60 g/m 2 /dag. De nævnte værdier er effektværdier, som er anvendt i forbindelse med vurderingerne af spild fra afgravninger ved de store broprojekter,/47/, og som repræsenterer hhv. lavest synlig koncentration i klart vand (2 mg/l), grænsen for hvornår fisk vil søge at undslippe (10 mg/l), et niveau, der vanskeliggør dykkende fugles sigt i vandet (15 mg/l) og endelig en aflejring, som kan påvirke muslingelarver (60 g/m 2 /dag). Baggrundskoncentrationen af suspenderet sediment i området er 1-5 g/m 3 /1/. Ved normal graveaktivitet vil grænsen 10 mg/l være overskredet i op til 10 % af tiden i et område meget tæt omkring de enkelte fundamenter, mens der langs kabeltracéen optræder en sådan overskridelse i mindre end 5 % af tiden, Figur Figur 5.12 Simuleret fordeling af overskridelsesfrekvenser for suspenderet sedimentkoncentration på 10 g/m 3 som følge af normal graveaktivitet. Nettoaflejring af mere end 60 g/m 2 /dag sker ligeledes kun i umiddelbar nærhed af møllerne - og i størstedelen af det berørte område sker dette i mindre end 10 % af afgravningsperioden, Figur

41 Figur 5.13 Simuleret fordeling af overskridelsesfrekvenser for akkumuleret nettoaflejring på 60 g/m 2 /dag som følge af normal graveaktivitet. Ved forceret graveaktivitet vil koncentrationen af suspenderet sediment naturligvis være øget, men overskridelse af koncentrationen 10 mg/l i mere end 10 % af perioden optræder stadig kun umiddelbart omkring enkelte af fundamenterne. Nettoaflejring, der overstiger 60 g/m 2 /dag, forekommer altovervejende i umiddelbar nærhed af afgravningslokaliteterne, og det sker ikke i mere end 10 % af afgravningsperioden. Et mindre område vest for mølleparken oplever ligeledes overskridelse af nævnte nettoakkumulationsrate i op til 2 % af perioden. Selv i længere perioder med konstant sydlig vind forventes aflejringsrater >60 g/m 2 /dag kun at finde sted i umiddelbar nærhed af den skiftende gravelokalitet, og det er således ikke sandsynligt, at der vil akkumuleres store mængder sediment på en enkelt lokalitet. Bortskaffelse af afgravet materiale Det afgravede materiale fra funderingen vurderes på baggrund af sammensætningen ikke at være egnet til at kunne nyttiggøres ved anlægsarbejder, og SEAS`s har derfor i henhold til Klapbekendtgørelsen /42/ ansøgt Storstrøms Amt om tilladelse til at klappe materialet i det eksisterende klapområde syd for Gedser (se Figur 5.14). Afstanden fra mølleparken er ca. 15 km. Affald fra anlægsarbejdet Affald produceret i anlægsområdet består udelukkende af affald fra driften af fartøjer og øvrige entreprenørudstyr, herunder fra de mandskabsfaciliteter som vil være ombord på fartøjerne. De primære affaldsstrømme forventes at være spildolier med og uden vandindhold, køkkenaffald fra mandskabsfaciliteter samt sanitært spildevand. Det er endnu ikke muligt at opgøre forventede mængder af affald produceret i forbindelse med anlægsarbejdet, men der vil inden anlægsarbejdet igangsættes blive foretaget en sådan opgørelse i samarbejde med de involverede entreprenører. 40

42 Figur 5.14 Klapplads. Sammensætningen af det materiale, som skal klappes, fremgår af Tabel 5.7 og Tabel 5.8. For alt affald produceret i mølleområdet under anlægsarbejdet gælder, at affaldet som minimum skal sorteres og håndteres i overensstemmelse med IMO s regler (International Maritime Organization) eller tilsvarende. Det forudsættes, at der for samtlige fartøjer, som deltager i anlægsarbejdet, dokumenteres, at fartøjet er i stand til at opfylde IMO's krav, ligesom der vil blive stillet krav om dokumentation for korrekt sortering og bortskaffelse af affaldet. Uheld Der er ikke foretaget en analyse af risikoen for uheld under anlægsarbejdet, idet det som nævnt endnu ikke er klart, hvilke eller hvor mange fartøjer og entreprenørmaskiner, der vil være tale om. Umiddelbart vurderes den største uheldsrisiko med miljøpåvirkning som følge at være kollision mellem to anlægsfartøjer, hvor der kunne lækkes olie. Skaderne i forbindelse med sådanne kollisioner må dog forventes at være forholdsvis begrænsede, da sejlhastigheden inden for anlægsområdet vil være reduceret. 5.5 Driftsfasen I det følgende er der givet en beskrivelse af driften af mølleparken samt en beskrivelse af mulige miljøpåvirkninger i forbindelse hermed Drift af mølleparken Møllerne vil blive designet til mindst muligt planlagt vedligehold med serviceintervaller på 6-12 måneder eller derover. 41

43 Der planlægges en årlig revisionsperiode i sommermånederne, hvor alle møllerne får udført planlagt service. I revisionsperioden tages ekstra mandskab ind, og der kan enten chartres et moderskib, som kan fungere som base for aktiviteterne, eller mandskabet kan sejles til/fra basehavnen morgen og aften. Såfremt aktiviteter kræver ekstra kraft eller andet udstyr, skaffes dette ved opankring af servicepramme el.lign., hvor dette er påkrævet. Derudover vil der dagligt være mandskabstransporter til/fra basehavnen med mindre, hurtiggående skibe. I alt vil der være servicemontører dagligt i hele revisionsperioden. Både i og udenfor revisionsperioden vil havmølleparken i driftsfasen blive serviceret fra en base i en nærliggende havn (Gedser eller Rødbyhavn). Normal transport til møllerne sker med mindre, relativt hurtiggående skibe. Skibene vil ligge standby i området, imens der udføres service. Uden for den planlagte serviceperiode forventes der at være behov for 2 årlige tilsyn pr. mølle til fejlretning m.m., hvilket svarer til et besøg i mølleparken hver eller hver anden dag. Off-shore transformerstationen vil være ubemandet og kræver kun et minimalt vedligehold, som kan udføres ved sommerrevisionen. Transport til transformeren i forbindelse med service og reparation foregår som for møllerne med båd. Der etableres ikke faciliteter til helikopterbetjening, hverken på møller eller transformerplatform Ressourceforbrug i driftsfasen I forbindelse med servicering af møllerne kan der være behov for at udskifte sliddele, smøremidler, kølemidler osv. På grund af de forskelle der kan være mellem de enkelte møllefabrikater, kan der være betydelige afvigelser mellem møllernes forbrug af hjælpestoffer, såvel hvad angår arten af disse stoffer som forbruget af dem. På basis af foreløbige oplysninger fra de potentielle mølleleverandører er der i Tabel 5.12 angivet et estimat af forbruget af smøremidler, sliddele m.m. Forbruget af hjælpestoffer på transformerplatformen, baseret på foreløbige oplysninger, er opgjort til nogle få liter motorolie pr år, samt et forbrug af dieselolie afhængig af nødgeneratorens drift. 42

44 HJÆLPESTOF ART Krøjegear olie/ Mængde, liter 40 Art Syntetisk gearolie Skiftehyppighed - måneder ml. skift 48 Gearolie Mængde, liter 300 Art (arter) Synt. eller mineralsk Gearolie Skiftehyppighed - måneder ml. skift 60 Gearoliefilter Antal 3 Skiftehyppighed -måneder ml. skift 6 Bremsebelægninger Antal systemer 2 Art (arter) Sintermetal Forbrug pr. år, sæt 2 Hydraulikolie Antal systemer 3 Art (arter) Synt. eller mineralsk Mængde(-er), liter 300 Skiftehyppighed - måneder ml. skift 36 Kølevæsker vand Mængde (-er), liter 100 Sammensætning 50 % glycol Skiftehyppighed- måneder ml. skift 36 Smøremiddel hovedleje Art Fedt Mængde, kg/år 5 Smøremiddel (krøjeleje) Art Fedt Mængde, kg/år 2 Smøremiddel (vingelejer) Art Fedt Mængde, kg/år 10 Slæberinge Antal. 12 Sammensætning (% del metaller - art) 80 % Cu Forbrug, kg/år 2,2 Tabel 5.12 En mølles forbrug af hjælpestoffer Miljøpåvirkninger i driftsfasen Påvirkningerne fra mølleparken i forbindelse med driften kan opdeles i følgende hovedgrupper: møllernes og fundamenternes fysiske tilstedeværelse over og under vand, støj fra møllerne, aktiviteter i forbindelse med vedligehold af møllerne og andre påvirkninger fra møllerne og fundamenterne På samme måde kan mulige påvirkninger fra nettilslutningen opdeles: kablernes fysiske tilstedeværelse, vedligehold af kabler, tranformerens tilstedeværelse og vedligehold og andre påvirkninger fra kablerne Endelig kan der tænkes miljøpåvirkninger som følge af ressourceforbruget ved vedligeholdelsen samt påvirkninger som følge af uheld samt ved uhensigtsmæssig disponering af affald. 43

45 Møllernes og fundamenternes tilstedeværelse over vand Synlighed Møllerne vil, på grund af deres størrelse og antal og parkens udstrækning, være et betydende element i synsindtrykket såvel fra kystområderne ud til Rødsand-lagunen som fra sejlruterne i Femer Bælt og fra Femerns nordkyst. Over havet er synlighed generelt betydelig. I modsætning til på land, hvor landskabsformerne, beplantning og bebyggelser hurtigt kan begrænse synlighed, er der på havet frie udsynsmuligheder. Hvor langt væk store konstruktioner kan ses, bestemmes af en række forhold - højden på konstruktionen, i dette tilfælde vindmøllerne, betragtningsstedets højde og sigtbarheden. Jordens krumning har betydning på de store afstande, hvor horisonten gradvis begynder at skjule de store konstruktioner. Møllernes og fundamenternes tilstedeværelse under vand Fundamenter Møllefundamenterne vil beslaglægge et areal på op til m 2, svarende til 0,2 % af mølleparkens samlede areal. Fundamenterne vil til gengæld bidrage med en forøgelse af det samlede overfladeareal med op til m 2, arealer som dog har helt andre egenskaber end de beslaglagte. Møllefundamenterne vil med deres tilstedeværelse virke som forhindringer for bølger og strøms frie bevægelighed, hvilket kan få en række afledede konsekvenser for sedimentforhold, vandkvalitet osv., såvel indenfor mølleområdet som i området omkring parken, ligesom ændringerne kunne få betydning for kystmorfologien, specielt omkring revlerne. Støj fra møllerne Møllerne vil under drift generere støj både til luften og via tårn og fundament til vandet. Transformeren vil ligeledes udsende støj til omgivelserne, men støjniveauet forventes her at være på niveau med eller lavere end støjen fra møllerne. Støj over vand, /6/ Støjudbredelsen over vand er beregnet ved hjælp af programmet WindPRO Version 1.60, June Beregninger er udført for de to kildestøjniveauer 103,0 db og 106,5 db, der svarer til et typisk støjniveau for en landmølle henholdsvis en havmølle af den relevante størrelse, dvs. ca. 80 m rotordiameter og 2 MW generatoreffekt. Den anvendte vindhastighed er 8 m/s. På Rødsand kan havmøllen, alene som følge af en forøgelse af de maksimal tilladelige støjniveauer, ventes at producere 5-8 % mere energi end landmøllen, idet landmøllens kildestøj er tvunget ned ved reduktion af møllens omdrejningshastighed til et niveau som er lavere end optimalt i forhold til energiproduktionen. Der er specielt lavet beregninger for den tørlagte del af sælreservatet (se afsnit 7.10), som findes 4,4 km fra det nærmeste hjørne af parken, og for midtfarvandsbøjen 1,15 km nord for det NØ-ligste hjørne af mølleparken (se Tabel 5.13)/6/. 44

46 Kildestøj i 70 m højde Lydbidrag ved sælreservatet Lydbidrag ved midtfarvandsbøjen 103,0 db 6,6 db 31,5 db 106,5 db 10,1 db 35,0 db Tabel 5.13 Støjbidrag fra havmølleparken Som det ses af tabellen vil støjbidraget ved det nærliggende sælreservat være på ca. 10 db. Figur 5.15 viser isolinierne for støjudbredelsen fra mølleparken ved en kildestøj på 106,5 db. 35 db 10 db 40 db Figur 5.15 Isolinierne for støjudbredelsen fra mølleparken ved en kildestøj på 106,5 db. Støj under vand, /14/ Det kan forventes, at støj i form af vibrationer i en vis udstrækning vil forplantes ned gennem mølletårnet og fundamentet til det omgivende vand. Der er i dag ingen erfaringer med lydudbredelsen af støj til vandet fra havmøller i 2 MW-størrelsen, og det har derfor været nødvendigt at foretage målinger på eksisterende havmøller ved Vindeby (450 kw, betonfundament) og Bockstigen (550 kw, monopælfundament), samt at måle støjudbredelsen fra en 2 MW landmølle for at kunne estimere støjudbredelsen fra 2 MW havmøller placeret på de to fundamentstyper. Målingerne er udført i frekvensområdet fra 10 Hz til 100 khz - i frekvensområder under 10 Hz er der så meget baggrundsstøj, strømningsstøj omkring hydrofoner og andre målemæssige komplikationer, at målinger i dette område vil være behæftet med meget stor usikkerhed. 45

47 På baggrund af de udførte målinger er der estimeret et undervands-støjniveau for en 2 MW havmølle placeret på fundamenter af hhv. Vindeby-typen og Bockstigen-typen (Figur 5.16). Figur 5.16 Normaliseret støjniveau i vandet 20 meter fra en havvindmølle ved vindhastigheden 8 m/s. Støjniveauet på figuren er givet som spektraltætheds-niveauer for en 2 MW havvindmølle på et betonfundament (grøn kurve) og på et stålrørsfundament (rød kurve). Endvidere angives baggrundsstøjen (blå kurve). Som det ses af Figur 5.16 vil der i området over 500 Hz ikke være støjniveauer, som i en afstand af 20 meter fra møllen overstiger baggrundsstøjen. Af figuren fremgår det at der er forskel på støjudbredelsen fra de to fundamentstyper, men at den ene type ikke umiddelbart kan siges at være "bedre" end den anden. Vedligehold Langt den største del af serviceaktiviteterne foregår inde i møllerne, og selve aktiviteten vil således ikke kunne forstyrre det omgivende miljø. Større udvendige serviceaktivteter, som især kan optræde i forbindelse med den årlige revision, vil i en vis udstrækning kunne tilrettelægges under hensyntagen til det omgivende miljø. Andre påvirkninger fra møllerne og fundamenterne Møllernes fundamenter vil, uanset valget af koncept, være korrosionsbeskyttet med offeranoder af aluminium. Hver fundament antages at ville være forsynet med hhv. 120 kg (gravitationsfundament) og 450 kg (monopælfundament), som forventes at holde i mindst 10 år /10/. Den samlede årlige emission af aluminium vil således være af størrelsesordenen 700 hhv kg pr. år. Behovet for beskyttelse vil dog først endeligt kunne afklares i forbindelse med endeligt valg af fundament. 46

48 Havvands naturlige indhold af aluminium er i størrelsesordenen 0,002 mg/l /50/, og kg aluminium svarer således til baggrundsindholdet i 1,3 x10 9 m 3, hvilket er samme størrelsesorden som nettovandføringen gennem mølleparken på 14 dage (se afsnit 7.5). Der er derfor ikke foretaget yderligere analyser af denne metalafgivelse. Ud over afgivelsen af aluminium fra offeranoder forventes der ingen andre kontrollerede emissioner af forurenende stoffer fra møller eller fundamenter, eller andre påvirkninger fra møller og fundamenter. Kablernes fysiske tilstedeværelse Alle søkabler spules eller graves ned i havbunden, og kablerne vil således ikke ved deres tilstedeværelse umiddelbart give anledning til miljøpåvirkninger. Alle søkablerne er omfattet af bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger, som fastslår at der ikke uden bydende nødvendighed må ankres indenfor en afstand af 200 meter fra kablerne, ligesom der ikke må fiskes med bundslæbende redskaber inden for denne grænse. Som det fremgår af Figur 5.17 vil der være arealer mellem møllerne som ikke umiddelbart vil være omfattet af denne bestemmelse, og SEAS vil derfor af sikkerhedshensyn anmode Søfartsstyrelsen om at udvide beskyttelseszonen, således at hele mølleområdet inkl. en zone på 200 m omkring parken og transformeranlægget vil være omfattet af ovennævnte begrænsninger. Figur 5.17 Områder omfattet af kabelbekendtgørelsens 200 m-zone. Magnetfelter I forbindelse med de forudgående høringer har der fra flere sider været rejst spørgsmål om, hvorvidt der omkring sådanne kabler dannes magnetfelter af en sådan størrelse, at de kan påvirke fisk eller pattedyr. Størrelsen af et magnetfelt omkring et vekselstrømskabel er afhængig af strømstyrken, og der er derfor foretaget en beregning af magnetfelter omkring forskellige kabeltyper med strømstyrker svarende til hhv. kablerne fra møllerne til transformeren og kablet til land. Disse magnetfelter er endvidere sammenlignet med det stationære geomagnetiske felt ( Tabel 5.14). 47

49 Lige over 1 m over 1 m til siden 20 kv 635 A (kabel ml. møller) 9,5 µt 2 µt 5 µt 132 kv 650 A ( kabel til land ) 22 µt 5,5 µt 11 µt Geomagnetiske felt µt µt µt Tabel 5.14 Beregnede magnetfelter over søkabler. Beregningerne baseres på, at der anvendes et 3-leder PEX kabel, som nedgraves 1 m i havbunden. Omregnet efter /46/. Strømstyrken er afgørende for magnetfelternes størrelse. Resultaterne af beregningerne viser, at ved den højeste strømstyrke 635 A vil magnetfeltet ved havbunden lige over kablet være mindre end det geomagnetiske felt. Der er udført beregninger af magnetfeltet omkring den enkelte mølle samt umiddelbart under transformerplatformen. Resultaterne heraf viser, at feltet omkring møllen har en størrelsesordenen svarende til 0,001 µt og på havoverfladen umiddelbart under transformerplatformen en størrelse på maks µt. Vedligehold af kabler Søkablerne mellem møller og transformer og mellem transformeren og land betragtes som vedligeholdelsesfri, og i driftsperioden vil der derfor alene kunne blive tale om, at der nogle få gange i parkens levetid bliver foretaget en inspektion af kabeltracéerne. Denne inspektion, som vil blive udført med en dykker eller ved hjælp af et fjernstyret kamera - i begge tilfælde med en ledsagebåd - vil være afhængig af en god sigtbarhed, hvorfor en sådan inspektion typisk vil ligge i det tidlige forår. Såfremt der vælges oliefladkabler vil der være en automatisk overvågning af trykket i kablet. Transformerens tilstedeværelse og vedligehold Transformerplatformen vil, skønt den placeres nærmest land, i forhold til mølleparken være meget lidt synlig fra land, hvorimod den naturligvis vil være synlig for forbisejlende. Den placeres på et fundament svarende til møllernes, og betydningen for strøm og bølger mv. afviger derfor ikke herfra. Transformeren vil være stort set vedligeholdelsesfri, og bortset fra nogle få årlige servicebesøg, f.eks. i forbindelse med udbedring af mindre fejl, vil der ikke være trafik til eller fra platformen. For transformeren gælder det i endnu højere grad end for møllerne, at serviceoperationer udføres inde i bygningen, og forstyrrelseseffekten er således minimal. Ressourceforbruget ved vedligeholdelse I forbindelse med vedligeholdelsen af mølleparken vil der dels være et ressourceforbrug i forbindelse med transport af materialer og mandskab og dels et forbrug af sliddele, smøremidler m.m. Ressourceforbruget i forbindelse med transport til og fra parken er ikke analyseret i denne sammenhæng, idet der henvises til igangværende LCA-projekter for havmølleparker, som er under udarbejdelse bl.a. i EK energi for SEAS (se afsnit 4.2). Også forbruget af sliddele, smøremidler mv. indgår i dette projekt. 48

50 En række af disse materialer ender som affald, og det forudsættes som minimum, at affald fra driften af mølleparken sorteres, emballeres og slutdisponeres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler. Uheld Placering af vindmøller på havet medfører en umiddelbar risiko for påsejling, og der er derfor gennemført en analyse af riskoen for at et skib påsejler en mølle eller transformeren. Risikoanalysen baseres på informationer om skibstrafikken i området, data for vind og strøm i området samt et omfattende erfaringsmateriale, som indlægges i et modelværktøj. Skibstrafikken domineres af de to færgeruter hhv. Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock samt sejladsen i T-ruten (dybvandsruten gennem Femer Bælt) som har midtafmærkning ca. 8 km fra mølleparken (se Figur 5.18). Rødby-Putgarden Rute 5 og 6 T- ruten Rute 1 og 2 Gedser-Rostock Rute 3 og 4 Lübec k-østersøen Rute 7 og 8 Figur 5.18 Skibstrafikken i Rødsand området. I T-ruten alene er der årligt omkring skibspassager /21/, hvortil skal lægges trafikken i de to færgeruter samt trafikken mellem Østersøen og Lübeck (se Kapitel 6). De miljømæssige konsekvenser af en evt. kollision kan dels være, at hele eller dele af møllen og dens indhold af smøremidler, styrevæsker mm. ender i vandmiljøet, og dels at påsejlingen påfører skibet så store skader, at det taber last eller bunkerolie. 49

51 Der er ikke foretaget en egentlig modellering af spildscenarier i forbindelse med sådanne uheld. Den største miljøpåvirkning vil givet opstå såfremt et uheld sker ved sydlig vind, som kan drive en oliepøl op imod sælreservatet og lagunen, og med en afstand fra de sydligste møller til revlerne på ca. 6 km vil det i de fleste situationer være muligt at mobilisere et beredskab inden et spild når derind, såfremt dette beredskab befinder sig i en af de lokale havne. I praksis kunne mølleparkens servicefartøj tænkes at indgå som et væsentligt element i dette beredskab - dette forhold vil blive afklaret med de relevante myndigheder. Uheld i forbindelse med driften Alle møller vil være indrettede således, at spild i forbindelse med sprængte olie- eller hydraulikslanger og -rør, køleanlæg, ødelagte pakninger osv. opsamles i møllen. Transformerstationen vil på samme måde blive indrettet således, at alt spild i forbindelse med driftsuheld vil blive opsamlet, herunder at et tab af den samlede oliemængde i transformeren kan opsamles i et passivt opsamlingssystem på platformen. 132 kv-koblingsanlægget (GIS-anlægget) indeholder i alt ca. 70 kg SF 6, som er en drivhusgas der virker gange stærkere end CO 2. Der kendes i dag ingen gasser med egenskaber som kan substituere SF 6. Gassen anvendes kun i lukkede anlæg hvor trykket og kvaliteten overvåges, og gassen regenereres efter behov. Gassen genbruges næsten 100 %, så der vil ikke være tab af SF 6 fra stationen. En eksplosion vil i værste fald give anledning til emission af det samlede indhold af SF 6, som vil give en drivhuseffekt svarende til 1750 tons CO 2 - et tal som skal sammenlignes med at CO 2 -reduktionen som følge af driften af havmølleparken vil være flere hundrede tusinde tons pr år. Uheld med kabelskader på oliefladkabler Søkablet, som forbinder transformeren med land er lagt ned i en dybde af ca. 1 m. under havbunden. Da mølleparken og kabeltraceen til land er beliggende i et område, hvor der ikke i fiskes med tungere redskaber, og da der desuden kun er en meget begrænset skibstrafik i området, anses det for meget lidt sandsynligt at der vil ske fysiske skader på søkablet, som kunne give anledning til udledning af olie til lagunen. Der er derfor ikke foretaget nogen nærmere analyse af de miljømæssige konsekvenser af et sådant olieudslip - der henvises til bilag 6, som beskriver såvel mængde af olie som potentielt kan slippe ud ved en kabelskade som de miljømæssige konsekvenser et sådant udslip kunne have og de forholdsregler der kan træffes for at begrænse et sådant udslip. Uheld i forbindelse med service I forbindelse med servicering af møllerne vil der være risko for, at der ved uheld tabes smøre- eller kølemidler. Fremgangsmåden i forbindelse med udskiftning af smøre- og kølemidler samt evt. styrevæsker vil blive gennemgået med mølleleverandøren med henblik på at minimere denne risiko. Specielt i forbindelse med udskiftning af gearolier vil det være forudsat, at servicefartøjet vil være forsynet med det nødvendige udstyr til at opsamle et evt. spild. 50

52 5.6 Afvikling af havmølleparken Det er ikke muligt i dag at forudsige hvilke krav der på nedtagningstidspunktet vil blive stillet til sortering og genbrug af de enkelte komponenter der indgår i mølleparken. Mølleparken er imidlertid indrette således at alt kan fjernes, således at materialerne kan håndteres efter regler der gæler til den tid. Møllerne, transformerstationen og meteorologimaster kan nedtages og skrottes efter brug. Gravitationsfundamentet kan fjernes i et stykke, knuses og neddeles og materialerne sorteres. Monopælen forudsættes skåret over 1 meter under havbunden og skrottes efter afskrælning af beton fra iskonus. Kablerne kan tages op, schreddes og sorteres til genanvendelse. Ligesom ophugningen vil foregå efter nogle regler som ikke kendes i dag, kan det ikke forudsiges om der f.eks. vil være krav om tilbagefyldning af materiale i hullerne efter fundamenter, men i givet fald vil det naturligvis være muligt. 51

53 52

54 6. Alternativer til projektet I dette kapitel redegøres for forskellige alternativer til anlægget ved Rødsand. Konsekvenserne af, at havmølleparken ved Rødsand slet ikke etableres vurderes det såkaldte 0- alternativ. Herefter beskrives de forskellige alternative placeringsmuligheder med udgangspunkt i Havmølleplan for de danske farvande, /40/, og de indkomne høringssvar (Bilag 2). Heri indgår bl.a. mulighederne for et alternativt design af havmølleparken indenfor det valgte parkområde. I forbindelse hermed belyses også alternative muligheder for kabelføringen til land og tilslutning til det regionale elnet alternativet 0-alternativet er det alternativ, hvor havmølleparken ved Rødsand ikke anlægges. Som grundlag for at vurdere 0-alternativet må det forventes, at målsætningerne i dansk energi- og miljøpolitik fastholdes, selvom det konkrete projekt ved Rødsand ikke gennemføres. Hvis målsætningen i Energi 21 om udbygning med vedvarende energi skal opfyldes, og der ikke udbygges med havmøller på Rødsand, er der derefter grundlæggende fire andre muligheder: Udbygning med solceller og/eller bølgekraft Udbygning med biomassefyrede kraftværker Udbygning med vindmøller på land Udbygning med vindmøller på havet andre steder end Rødsand Solceller og bølgekraft Energi 21 nævner, at den langsigtede havmølleudbygning kan blive erstattet af solceller og/eller bølgekraft. På nuværende tidspunkt er ingen af de to teknologier tilgængelige på kommercielle vilkår i et omfang, som svarer til den målsatte udbygning med vedvarende energi. Solceller og bølgekraft anses derfor ikke som reelle alternativer i dag Biomassefyrede kraftværker Regeringens Opfølgning på Energi 21 fra juli 1999 viser, at det har været vanskeligt at leve op til den forventede udbygning med biomassefyrede kraftværker. Det skyldes en række tekniske vanskeligheder med at anvende biomasse som brændsel. Samtidig er det kun en begrænset del af biomasseressourcen, der er til rådighed for energisektoren, og det er ikke muligt at erstatte den langsigtede vindkraftudbygning med biomasse produceret i Danmark. På den baggrund vil en forceret udbygning med biomassefyrede kraftværker ikke være et realistisk alternativ til havmølleparken ved Rødsand Vindmøller på land Der har de senere år været en markant udbygning med vindmøller på land. Det betyder, at mange af de bedste pladser til placering af møller på land er ved at være anvendt. Dermed skal mindre 53

55 attraktive pladser set fra et vindmæssigt synspunkt tages i anvendelse ved yderligere udbygning på land. Det vil betyde forøgede omkostninger ved en landbaseret udbygning. Samtidig bliver det stadigt mere vanskeligt at få godkendt nye pladser på land. Det skyldes bl.a., at de stadigt større møller er vanskelige at indplacere i landskabet. Endvidere er der en stigende modstand mod landbaserede vindmøller fra befolkningen hvilket er et udtryk for, at landskabet er ved at være fyldt op med vindmøller. Der kan på kort sigt opnås en begrænset udbygning med vindmøller på land ved at udskifte eksisterende møller med nye møller, men i forhold til de langsigtede målsætninger i Energi 21 er en udbygning på land ikke et realistisk alternativ Vindmøller på havet På baggrund af ovenstående må det vurderes, at såfremt målsætningen i Energi 21 skal opfyldes er alternativet til havmølleparken ved Rødsand en udbygning med havmøller på en anden offshoreplacering. De regionale placeringer, der er mulige indenfor de definerede afvejnings- og bindingsområder fremgår af /41/. Potentielle havmølleområder er udpeget, hvor der ikke er registreret bindinger og hvor der kun er få registrerede afvejningsinteresser. 6.2 Øvrige alternativer Elbesparelser svarende til parkens produktion Et alternativ til elproduktion på vindmøller kunne være en øget indsats for elbesparelser ide det også ad den vej vil være muligt at reducere CO 2 -emissionen. Elbesparelsesmulighederne er beskrevet bl.a. i Plan 2000, Elselskabernes plan for elbesparelser i det nye årtusinde /51/. Af denne fremgår det at det vil være muligt at fortage besparelser svarende til den aktuelle havmøllepark ved Rødsand, men at besparelser i et omfang som kunne opfylde CO 2 - reduktionsmålene på længere sigt vil være meget kostbare hvis overhovedet mulige. Elbesparelser skal således snarere ses som et hjælpemiddel til opnåelse af reduktionsmålene end som et alternativ til vindmøllerne. 6.3 Høringssvar vedr. alternative placeringer De gennemførte høringer har resulteret i følgende forslag til alternative placeringer, /25/: Lokaliteter på større vanddybder, herunder farvandet øst for Falster, Kriegers Flak øst for Møn samt Rønne Banke ved Bornholm Udbygning ved Vindeby Ud for Kappel vindmøllepark på sydvestlolland Rødsand revle Rødsand parkmodul etape 4 Disse høringssvar behandles i de efterfølgende afsnit. Deres geografiske placering fremgår af Figur

56 Figur 6.1 Forslag til alternative placeringer af mølleparken Placering på større vanddybder Der er foreslået en placering på vanddybder over 10 m, begrundet i hensynet til de landskabelige forhold og fuglene. Som konkrete forslag til alternative placeringer er nævnt farvandet øst for Falster, Kriegers Flak øst for Møn og Rønne Banke. I rapporten "Vindmøller i danske farvande fra 1995 /41/ blev en vanddybde på 10 m antaget at være det maksimale ud fra en teknisk/økonomisk vurdering. De 10 m blev i "Havmøllehandlingsplan for de danske farvande" fra 1997 /40/ ændret til 15 m, idet en analyse viste en relativ beskeden omkostningsforøgelse pr. produceret kwh ved at gå fra 10 til 15 m, og de områder, som i handlingsplanen blev udpeget som hovedområder, blev derfor udvidet til 15 m- dybdekurven. Med en yderligere udvidelse ud til 20-m-kurven eller endnu dybere må der imidlertid imødeses betydeligt forøgede omkostninger til fundamenter og nettilslutning, ligesom drift og vedligehold kompliceres af den større afstand og relativt større bølger. Det vurderes derfor at såfremt vindmøller skal etableres på større dybder end hidtil forudsat bør dette ske når der med de nuværende demonstrationsprojekter, herunder Rødsand, er opnået erfaringer mht. designforudsætninger, funderingsteknik, nettilslutning samt drift- og vedligeholdsmetoder. Disse forhold vil ligesom eventuelle påvirkninger af fuglelivet blive vurderet på grundlag af demonstrationsprojekterne, og herudfra kan der træffes kvalificerede beslutninger om udbygningen, herunder forholdet vedr. udbygning på dybere vand. Med den eksisterende teknik på vindmølleområdet er det i dag nødvendigt at tilslutte møllerne til nogle ret robuste punkter i overordnede højspændingsnet, og ved længere kabelstrækninger er det endvidere nødvendigt at indskyde såkaldte fasekompenseringsanlæg mellem mølleparken og højspændingssystemet. Etablering af en havmøllepark på eksempelvis Rønne Banke ville ikke kunne tilsluttes på Bornholm da nettet dér ikke er tilstrækkeligt robust i forhold til mølleparkens størrelse, ligesom der ikke i dag 55

57 er overførselskapacitet fra Bornholm til Sverige for en energimængde svarende til en havmølleparks produktion. Placeringen på Rønne Banke vil således forudsætte kabeltilslutning direkte til Sverige eller Tyskland med meget store anlægsomkostninger og energitab til følge. Forslagene om placering øst for Falster og på Krigers Flak er som nævnt også begrundet i ønsket om at placere møllerne længere fra land, hvor de således antages at være mindre synlige. Fælles for disse to positioner er imidlertid at de trods relativ stor afstand fra kysten vil kunne ses ganske tydeligt - området øst for Falster fra den sydlige del af Møns Klint samt de forholdsvis højtliggende dele af Øst- og Vestmøn, og Krigers Flak fra den nordøstlige del af Møns Klint og Østmøn samt fra Stevns Klint. Øjenhøjde på land Vindmøllehøjde Max. synligheds- (tårn) afstand 0 m 70 m 32,0 km 5 m 70 m 41,2 km 15 m 70 m 47,6 km 30 m 70 m 53,7 km Tabel 6.1: Mølletårnenes synlighed i forhold til betragtningsafstanden/26/. Endelig bør det nævnes at hele området Krigers Flak er et område med betydelige råstofinteresser, som ikke umiddelbart er forenelige med placeringen af en havmøllepark Vindeby En udbygning af den eksisterende vindmøllepark ved Vindeby foreslås med begrundelse i hensynet til de landskabelige forhold og fugle. Havmøllehandlingsplanen forudsætter, som nævnt, at de kommende havmøller placeres i nogle få hovedområder. Området mellem Onsevig/Vindeby og Omø er det ene, hvor der er udpeget mulighed for etablering af to havmølleparker á ca. 150 MW (fig. 4.1). SEAS har således parallelt med forundersøgelserne til havmølleparken ved Rødsand gennemført et tilsvarende arbejde for etablering af en havmøllepark ved Omø Stålgrunde i 2005, og en placering af en havmøllepark mellem Omø og Nordvestlolland kan således ikke betragtes som et alternativ til Rødsand Kappel Forslag om en placering ud for den eksisterende vindmøllepark ved Kappel er begrundet i hensynet til de landskabelige forhold, sejlads og fugle, idet det forudsættes at disse interesser er mindre fremtrædende ved Kappel end ved Rødsand. En mulig placering ved Kappel fremgår af Figur 1.2. Placeringen ved Kappel opfylder ikke umiddelbart Havmøllehandlingsplanens forudsætning om at samle havmøllerne i nogle få hovedområder, idet der ikke umiddelbart ses muligheder for etablering af mere end en etape ved Kappel. 56

58 Mølleparken skal af sikkerhedshensyn holde en vis afstand til H-ruten, hvis midte befinder sig ca. 10 km fra kysten, og dette indebærer at mølleparken vil befinde sig 1-2 km fra Lollands kyst. I forbindelse med visualiseringen af havmølleparken ved Rødsand er der udarbejdet en enkelt visualisering af det foreslåede alternativ ved Kappel, /26/, som er søgt gengivet i Figur 6.3. Figur møller ved Kappel sydvest for Lolland. 57

59 Figur 6.3 Visualisering af den foreslåede placering ved Kappel. I forgrunden til venstre de eksisterende vindmøller langs diget/26/. Som det fremgår vil mølleparken på grund af afstanden til kysten være et ganske dominerende element i kystlandskabet Rødsand revle En placering af havmølleparken på selve Rødsand revle vurderes at være til mindst skade for fiskeriet, men da revlen er beliggende indenfor et habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområde må en placering der anses for at være udelukket. SEAS har derfor ikke foretaget yderligere undersøgelser af denne placering Rødsand parkmodul etape 4 Der er endvidere fremkommet et forslag om, at det aktuelle projekt, der svarer til etape 1 i SEAS's oprindelige ansøgning fra marts 1997, erstattes af samme ansøgnings etape 4, der er beliggende i større afstand fra kysten ( Figur 6.4). 58

60 Figur 6.4 Rødsand "etape 4". Havmøllehandlingsplanen forudsætter at der etableres i alt fire havmølleparker i området syd for Rødsand, og med forventningen om at teknologiudviklingen vil føre til stadig større møller, vil en placering af den første etape relativt langt fra kysten og etablering af efterfølgende etaper, med måske betydelig større møller tættere på kysten, ikke tilgodese ønsket om at reducere det samlede visuelle indtryk. Ud over disse overvejelser har analysen af riskoen for at et skib påsejler en mølle i parken, en analyse som er udført i forbindelse med dette projekt, /21/,vist, at der ved placering af møller tæt på T-ruten, som har ca passager årligt, kan være en betydelig kollisionsrisiko. I forbindelse med nærværende VVM-redegørelse er der udført en teoretisk analyse af riskoen for at et skib, som sejler i T-ruten, påsejler en mølle i parken. T-ruten har, som nævnt ovenfor, ca skibspassager årligt, svarende til et skib ca. hvert 10. minut, og der synes at være tæt sammenhæng mellem afstanden til denne rute og risikoen for kollision. Den foreslåede etape 4 befinder sig 2-3 km fra midten af den afmærkede rute. Ved en eventuel beslutning om udbygning af mølleparken, specielt etape 4, vil indsamling af data om trafikkens fordeling før og efter etablering af etape 1 være af afgørende betydning. 6.4 Justeringer til det ansøgte projekt Forsvarsministeriet har anmodet om, at parkmodulerne ved Rødsand flyttes ca. 1 sømil mod vest, således at Østre Mærker holdes fri. Dette begrundes med, at etape 1 og 3 ligger i tilsejlingen til Østre Mærker, som fører ind til bl.a. Nysted og Guldborgsund. SEAS har efterfølgende, i samarbejde med bl.a. Nysted Kommune, ændret placering af parkmodulerne, således at Forsvarsministeriets anmodning for det aktuelle projekt er efterkommet. 59

61 6.4.1 Parkmønstre Den nuværende nord-syd orientering af mølleparken er valgt på baggrund af ønsket om at opnå en optimal besejling af Østre Mærker og indgår således allerede i den foreliggende principgodkendelse. Opstillingen af møllerne i et ordnet gittermønster indenfor en rhombe-figur sikrer en klar afgrænsning af mølleparken i forhold til omgivelserne, hvilket ikke mindst er af betydning i forbindelse med afmærkning af mølleparken for skibs- og lufttrafik. Det kan blive aktuelt med et andet antal af møller end de for denne VVM anvendte 72 stk., men mølleparken vil stadig bestå af 8 rækker med et ensartet antal møller i hver række Lineføringer af nettilslutning Det er en forudsætning for havmølleparkens drift at den kan tilsluttes det overordnede 132 kv højspændingsnet i et punkt med tilstrækkelig robusthed til at modtage effekten fra møllerne og de variationer der vil være deri. De nærmeste tilslutningsmuligheder som opfylder denne betingelse er i Radsted ved Sakskøbing og i Idestrup ved Nykøbing F. Begge tilslutningsmuligheder forudsætter kabellægning gennem Rødsand-lagunen. En tilslutning i Idestrup vil forøge længde af søkablet med mindst 3 km i forhold til ilandføring ved Vantore, og da det har været udgangspunktet at aktiviteterne gennem lagunen skal begrænses mest muligt pga. områdets status som habitatområde m.m., betragtes ilandføringen ved Vantore og dermed tilslutningen i Radsted som den miljømæssigt bedste løsning. Efterfølgende detailplanlægning af kabelforløbet fra Vantore til Radsted har vist at kablet kan placeres uden væsentlige miljømæssige konsekvenser, hvilket også er baggrunden for at Storstrøms Amt den 27. marts 2000 har godkendt denne linieføring. 6.5 Sammenfattende vurdering af alternativer Opfyldelse af målsætningen i Energi 21 om udbygning med vedvarende energi vurderes med den nuværende teknologi ikke at være realistisk uden en udbygning med vindkraftanlæg på havet som forudsat i havmølleplanen. Etablering af havmølleparken ved Rødsand sker som følge af pålægget af 13. februar 1998 fra Miljø- og Energiministeren, og er et led i opfyldelse af denne målsætning. De forslag til alternative placeringer, som er fremkommet i forbindelse med de tidligere høringer, har givet anledning til justering af parkens placering og møllernes opstillingsmønster i forhold til det oprindeligt foreslåede, så hensynet til sejladsen i højere grad tilgodeses. Ud over dette er det vurderingen at den valgte placering tilgodeser en afvejning af de lokale og regionale interesser i området i forhold til pålægget om at etablere havmølleparken ved Rødsand. 60

62 7. Basisbeskrivelse af Rødsand I dette kapitel beskrives de eksisterende forhold, som har betydning for vurderingen af virkningerne på miljøet af den planlagte havmøllepark ved Rødsand. Beskrivelsen er foretaget på grundlag af data og vurderinger af den eksisterende viden om området, suppleret med data fra en lang række forundersøgelser. Indledningsvis redegøres for afgrænsning, omfang og overordnet strategi for disse forundersøgelser. Kabeltraceen fra transformeren til kysten ved Vantore er kun i begrænset omfanget behandlet i dette kapitel, idet det på forhånd blev vurderet, at miljøeffekten af dette kabel var begrænset og af midlertidig karakter. Vurderingen af kabellægningen på havet er medtaget i kapitel 8, og basistilstanden er, hvor det er relevant, medtaget i dette kapitel. 7.1 Introduktion I principgodkendelsen er der stillet vilkår om, at der udarbejdes og iværksættes et undersøgelsesprogram af basisforholdene, som skal danne grundlag for vurderinger af miljøeffekter i VVM-redegørelsen. Basisbeskrivelsen i VVM-redegørelsen skal dække selve parkområdet og de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive påvirket af havmølleparken, inklusive nettilslutningen, og følgende forhold skal indgå: Planlægningsmæssige forhold Marinarkæologi; bopladser og vrag Visuel karakterisering - landskabsanalyse Hydrografi Bundforhold Landskabsforhold; herunder kystmorfologi Vandkvalitet Marinbiologi, herunder bundvegetation og fauna Fisk Havpattedyr Fugle Fiskeri Sejlads Råstoffer Rekreative forhold Øvrige forhold (navigationsanlæg, kabler mv., ammunition mv.) Formålet med at iværksætte forundersøgelserne af basisforholdene har været at tilvejebringe det nødvendige grundlag, for dels at foretage kvalificerede effektvurderinger, dels at skabe et grundlag for en beslutning om at iværksætte yderligere undersøgelser før, under og efter etablering af havmølleparken. Effektvurderingerne skal derfor være så præcise, at det er muligt at afgrænse de områder, der potentielt kan blive påvirket, dvs. udstrækningen af påvirkningsområdet. Disse områder vil, sammen med upåvirkede referenceområder, indgå i en eventuel opfølgende overvågning af effekterne under og efter etablering af havmølleparken. 61

63 Udstrækningen af påvirkningsområdet vil afhænge af, hvilke forhold der er tale om. F.eks. vil et kystlandskab, der er følsomt overfor visuel påvirkning fra havmøller, påvirkes i en større afstand end f.eks. marine fortidsminder, der kun påvirkes af anlægsarbejdet omkring fundamentet og kabler. Udstrækningen af forundersøgelserne vil derfor også variere for de forskellige forhold. Strategien for afgrænsning af forundersøgelsernes omfang har med dette som udgangspunkt været følgende: Afgrænsning af de forhold, der skal undersøges Prioritering af de forhold, der skal undersøges Opstilling af hypoteser vedr. den forventede påvirkning og dennes udstrækning, med baggrund i den eksisterende viden Afgrænsning af et undersøgelsesprogram, der kan anvendes til at belyse de opstillede hypoteser Afgrænsning af de forhold, der indgår i forundersøgelserne vedrørende basisforholdene, er allerede foretaget i principgodkendelsen som beskrevet ovenfor. Dette dækker alle forhold, der potentielt kunne være af betydning for det marine miljø eller de anvendelsesinteresser der knytter sig til området. Da der tidligere er gennemført en offentlig høring for havmølleparken ved Rødsand (se Bilag 2 og /25/), er der tegnet et billede af de aktuelle interesser, der knytter sig til området, og disse interesser er tildelt en særlig vægt ved tilrettelæggelse af forundersøgelsesprogrammet. 7.2 Planforhold De nationale og internationale, samt de regionplanmæssige bindinger, der er i og omkring området ved Rødsand, er beskrevet i det følgende. Området nord for mølleparken er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og beskyttelse af internationale naturbeskyttelsesområder, som område nr Området fra Gedser til Hyllekrog inklusive Rødsand Lagune, Bøtø Nor og Guldborg Sund, er udpeget som Ramsarområde nr. 25, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 83 og EFhabitatområde nr. 152 ( Figur 7.1). Indenfor sådanne områder, må der ikke gives tilladelse til en række aktiviteter, der kan indebære forringelser af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller som kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Af Tabel 1.1 fremgår grundlaget for udpegningen af naturbeskyttelsesområder. Havmølleparken etableres udenfor naturbeskyttelsesområdet, og etableringen er ikke umiddelbart omfattet af de begrænsninger, der er for disse områder, men der vil dog blive taget hensyn til at havmølleparken placeres tæt på et beskyttelsesområde. Kablet til land vil gå igennem beskyttelsesområdet. Der vil i den forbindelse blive taget fornødent hensyn til de begrænsninger der er knyttet til området. 62

64 Figur 7.1 Nationale og internationale beskyttelsesområder ved Rødsand. Udpegningsgrundlag for beskyttelsesområde nr. 173 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe Større, lavvandede bugter og vige Enårig vegetation på strandvolde Vegetation af Salicornia og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand Atlanterhavsstrandeng (Glauco-Puccinellitalia maritimae) Marsvin (Phocoena phocoena) Gråsæl (Halichorus grypus) Spættet sæl (Phoca vitulina) Sandklitter i kystbæltet med Ammophila arenaria (Hvid klit) Stabile kystklitter med urtevegetation Ynglende rørhøg Ynglende klyde Ynglende fjordterne Ynglende dværgterne Ynglende havterne Ynglende splitterne Trækkende knopsvaner Trækkende knortegås Trækkende hvinand Trækkende blishøne Nærmeste forekomster i forhold til havmølleparken Området syd for Rødsand revle Rødsand revle Rødsand lagune Dele af kysten i Rødsand lagune, Falsters vestkyst Nordsiden af Rødsand revle og Hyllekrog Store dele af kysten langs den vestlige del af Rødsand Lagune (Hyllekrog Saksfjed) Området syd for Rødsand revle Rødsand revle Rødsand revle Hyllekrog Hyllekrog Saksfjed inddæmning Hyllekrog, småøer og strandenge i Rødsand lagune Småøer og strandenge i Rødsand lagune Rødsand revle, Lindholm Hyllekrog, Rødsand revle, Småøer og strandenge i Rødsand lagune Hylleholm Rødsand revle og lagune Rødsand lagune, området syd for Rødsand revle Området syd for Rødsand revle Rødsand lagune Tabel 7.1 Udpegningsgrundlag og specifikke lokaliteter for det internationale naturbeskyttelsesområde nord for havmølleparken. 63

65 En del af den østlige Rødsand revle er udpeget som sælreservat ( Figur 7.1) i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse af 20. september 1993, hvilket indebærer, at der er færdselsforbud i perioden 1. marts til 30. september (bortset fra sejlads i forbindelse med erhvervsfiskeri). I det omfang at havområdet ved Rødsand er omfattet af Storstrøms Amts regionplan, er det udlagt med en såkaldt generel målsætning. Opfyldelse af målsætningen indebærer, at der skal findes et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, der er upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelige aktiviteter. Målsætningen er i dag opfyldt for området syd for Rødsand. Udover nævnte bindinger er en række trækkende vandfugle omfattet af aftalen om beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske migrerende vandfugle (AEWA). Marsvin er tilsvarende omfattet af aftalen om beskyttelse af småhvaler i Østersøen og Nordsøen (ASCOBANS). Begge aftaler er indgået i henhold til Bonn-konventionen om migrerende arter, og administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Aftalerne rummer ikke konkrete bestemmelser om, hvordan arterne skal beskyttes. 7.3 Marinarkæologi (Bilag 7), /7,8/ Der er foretaget en kortlægning af de kulturhistoriske interesser i området for at sikre at væsentlige forekomster af bopladser, vrag m.m. ikke lider skade ifm. Etableringen af havmølleparken. Udviklingen i de geologiske forhold fortæller, at området ved Rødsand har været tørlagt og beboeligt for mennesker i adskillige årtusinder; fra begyndelsen af Senglacial tid omkring år før i dag til lidt ind i Postglacial tid ca år før i dag. Herefter steg vandstanden i Østersøen, hvorved arealerne ud for Rødsand blev overskyllet. I perioden, hvor Rødsand var tørlagt, var det selvsagt muligt for tidligere jægere og samlere at færdes tørskoet på Rødsandområdet. Disse jægerbefolkninger, der færdedes i smågrupper, har sandsynligvis vandret ind over eller boet på området; små men entydigt sikre fund fra Lolland bekræfter dette. Siden oldtiden har det over Rødsand været en livlig sejlads, såvel af krigsskibe som af handelsskibe - en trafik som i godt og klart vejr ikke har givet de store problemer, men som i stormende og usigtbart vejr har været farlig, og som givetvis hyppigt har forårsaget grundstødning og forlis. Forud for nærværende VVM-redegørelse er der gennemført et geoteknisk og geofysisk opmålingsarbejde /22,23/, som har resulteret i nøjagtige kort, såvel af mølleområdets topografi, som af de i havbunden indlejrede organiske lag m.m. Disse kort er efterfølgende analyseret med hensyn til kulturhistoriske interesser i form af skibsvrag, og i den forbindelse er 12 anomalier formodede skibsvrag på mølleområdet og 2 anomalier i kabeltracéet til land blevet dykkerbesigtiget, uden at det dog har resulteret i fund af marinarkæologisk interesse. Endvidere er kortene analyseret med hensyn til forekomsten af stenalderbopladser. Stedets topografiske og geologiske forhold med en meget jævn topografi et næsten konturløst kurveforløb tykke sandlag og en relativ aktiv materialetransport gør imidlertid, at det ikke giver nogen mening, på baggrund af de almindeligvis anvendte bosættelsesmodeller, at forsøge at udpege potentielle dykkepositioner. Da Skov- og Naturstyrelsen heller ikke på anden måde har været i stand til at udpege interessante lokaliteter, er krav om gennemførelse af et marinarkæologisk forundersøgelsesprogram med fokus på fortidsminder (stenalderbopladser) frafaldet. 64

66 7.4 Visuel karakterisering af Rødsand, /26/ Etablering af en havmøllepark ved Rødsand vil kunne ses af beboere og brugere af området. For at kunne vurdere den visuelle betydning af havmølleparken, er der foretaget en vurdering af kystlandskabernes anvendelse og de visuelle interesseområder, og der er på baggrund heraf udpeget nogle visuelle interesseområder i området omkring Rødsand. Kystlandskaberne omkring Femer Bælt er på den danske side præget af lave kyster, som for en dels vedkommende er beskyttet af diger imod oversvømmelse. Kun en mindre lokalitet på vestsiden af Falster har større højder i kystlandskabet, med udsigtspunkter på 15 m over havet. Den nære tyske kyst, primært nordsiden af Femern, er præget af lave klintekyster med højder på op mod 27 m over havet. Øen er kun ganske svagt hvælvet, hvilket indebærer at der ikke er højtliggende udsigtspunkter inde på øen. 7.5 Hydrografi, /19/ Havmølleparken kan ændre de naturlige hydrografiske forhold i og omkring mølleområdet. Væsentlige ændringer i de hydrografiske forhold kan have følgevirkninger for områdets dyre- og planteliv og for materialetransporten og dermed kystens udformning. De hydrografiske forhold i området er hovedsageligt styret af regionale vandspejlsforskelle mellem Kattegat og Østersøen, der giver anledning til en hovedstrøm gennem Femer Bælt og Guldborg Sund. Derudover vil lokale vindpåvirkning på vandoverfladen medføre, at der skabes bølger og vindstuvninger, der vil drive lokale strømme. På grund af de lave vanddybder i parkområdet, og en stor vind- og strømskabt opblanding af vandmasserne, vil vandsøjlen oftest være fuldt opblandet i og omkring mølleområdet. Derimod er der oftest lagdeling i den centrale del af Femer Bælt. Cirka 2/3 af den samlede vandgennemstrømning fra Kattegat til Østersøen foregår gennem Femer Bælt, resten tilføres gennem Øresund og Lillebælt. En mindre procentdel af tilstrømningen vil passere gennem det planlagte mølleområde /49/ Vind og bølger Der er dels foretaget en vurdering af direkte indvirkning på bølgerne af møllernes fysiske tilstedeværelse, som omtalt nedenfor, og dels en vurdering af, om den aerodynamiske modstand fra møllerne medfører indirekte virkninger på bølgedannelsen i mølleparken og bag denne. Sidstnævnte vurdering er præsenteret i Kapitel 8. Den direkte indvirkning på bølgerne af den fysiske tilstedeværelse af møllerne er baseret på teoretiske overvejelser og beregninger. 65

67 Det nuværende bølgeklima langs Rødsand barriererne er beregnet ved hjælp af modellen MIKE 21 NSW med henblik på at vurdere morfologiske ændringer på barriererne. Resultater heraf i form af bølgestatistikker for fem repræsentative lokaliteter på 5 m vanddybde langs Rødsands sydlige kystlinie fremgår af Figur 7.2. Figur 7.2 Bølgeroser ved fem udvalgte punkter ud for Rødsand. Proceduren er gennemført både for den nuværende situationen og for en situation med havmølleparken implementeret. Bølgestatistikkerne bruges til beskrivelse af de naturlige sedimenttransportforhold langs Rødsand og til at vurdere eventuelle ændringer, som følge af ændrede bølgeforhold langs Rødsand fra implementeringen af havmølleparken Vandstand og strøm Vurderingen af strømforholdene i området er baseret på en kombination af målinger og MIKE 21 modelberegninger. MIKE 21 er en dybde-integreret todimensional model, og er vurderet velegnet til beskrivelse af forholdene i området omkring havmølleparken, hvor der er fuld opblanding af vandmasserne og dermed vertikale homogene forhold. Målingerne er anvendt til at kalibrere modellen, som derefter er anvendt til at beregne de hydrografiske basisforhold i parkområdet og i dennes omgivelser for en udvalgt simuleringsperiode. Modelområdet er vist på Figur 7.3. Det omfatter en model over parkområdet med omgivelser med en netvidde på 206 m og en lokal model, lokaliseret omkring parkområdet med en netvidde på 69 m. 66

68 Figur 7.3 Modelområder bestående af hhv. regionalnet og lokalnet. Endvidere fremgår lokaliteten af målestationerne; Guldborg Sund, Gedser og Rødby. Simuleringsperioden er valgt således, at den repræsenterer en situation med relative store variationer af vandstande, strømhastigheder og vindpåvirkninger, idet havmølleparken forventes at give anledning til de største effekter i en sådan hydrografisk situation. På baggrund af analyser af modelberegnede tidsserier af strøm, vandstand, salinitet og temperatur for perioden oktober 1996 oktober 1997 er perioden december 1996 udvalgt som simuleringsperiode. De analyserede og udvalgte data stammer fra forundersøgelserne til en fast Femer Bælt forbindelse, samt fra vandstandsmålinger i Rødby. I simuleringsperioden i december 1996 varierede vandstanden i parkområdet mellem 0,9 m og +1.0 m, med en middelvandstand på +0,09 m i forhold til DNN. I samme periode varierede strømhastigheden mellem 0 og 0,3 m/s, med en middelstrømhastighed på 0,1 m/s i parkområdet Vandskifte Den totale vandføring gennem parken er beregnet til at variere mellem m 3 mod øst og m 3 pr. sek. mod vest i løbet af simuleringsperioden, med gennemsnitlige vandføringer på m 3 pr. sek. gennem parken. Figur 7.4 Placering af vandføringslinier. Indstrømning af vand til Rødsand Lagune fra Femer Bælt sker enten ved overskylning af den vestlige Rødsand revle eller ved indstrømning fra sydøst gennem mundingen ved Østre Mærker. Den væsentligste del af vandudvekslingen sker gennem mundingen ved Østre Mærker. Der blev beregnet en maksimal vandføring gennem mundingen på m 3 /s, mens den typiske vandføring lå i størrelsesordenen m 3 /s. 67

69 For den østlige del af Lagunen sker vandudvekslingen hovedsageligt via Guldborg Sund, hvor vandspejlsforskelle (og densitetsforskelle) mellem Kattegat og Østersøen driver strømmen. 7.6 Kystmorfologi og sedimentforhold, /19/ Den lokale materialetransport, som skaber kysten og revlernes former, er bl.a. betinget af lokale strømforhold, den eksisterende topografi og sedimentets sammensætning. Rødsandområdets geologiske havbundsstruktur er udformet i slutningen af sidst istid, hvor isen kom fra Ø til SØ. Den randmoræneformation, som forløber ned langs det sydlige Falsters østkyst og fortsætter ud på Gedser Rev, er formet under denne sidste istid. Rødsandområdet har indenfor de sidste ca år været udsat for en relativ vandstandsstigning på ca. 1 m. Inden for de sidste 100 år er denne tendens fortsat, idet vandstanden i Gedser er steget ca. 10 cm i denne periode Rødsands morfologi og udvikling Rødsand-barrierø-formationerne - revlerne - består af henholdsvis vestlige Rødsand og østlige Rødsand, som afgrænser Rødsand Lagune fra Femer Bælt. Mod vest går den vestlige Rødsand over i krumoddekomplekset Hyllekrog, og mod øst afgrænses lagunen af Gedser Odde. Mellem de to Rødsand barriereøer findes dybet Østre Mærker, som har en bredde på ca. 5,5 km og en gennemsnitlig dybde på den dybeste del på ca. 3,5 m. Det vestlige Rødsand er ikke udviklet til en egentlig ø, idet dens topkote generelt er beliggende lidt under daglig vande, mens den østlige Rødsand er lidt længere fremme i udviklingen mod en egentlig ø, idet denne over en længere strækning har udviklet klitter med topkote mellem 1 og 2 meter over daglig vande. Øerne dannes som følge af dels en transport ind mod kysten (tværtransport) og dels en transport parallel med kysten (langstransport) af sand fra tilstødende kyststrækninger. Der er næsten ikke noget frit sand til rådighed på det flade strandplan ud for barriereøerne, hvorfor transporten ind mod land (tværtransporten) og dermed højdevæksten af Rødsand-barriereøerne er meget langsom, måske er den helt gået i stå. Opbygningen af øerne er yderligere begrænset af at pålandsvind, som kunne tilføre sand udefra og dermed øge væksten, normalt optræder samtidigt med lavvande. Det vestlige Rødsand tilføres sand fra kysten ud for Hyllekrog, mens den østlige Rødsand ikke tilføres sand fra langstransporten, men alene små mængder sand udefra (tværtransporten). Rødsand-formationerne udgør to aktive morfologiske elementer. Inden for de sidste 55 år har den østlige Rødsand således undergået relative store forandringer, som hovedsageligt har bestået i en flytning af dens vestlige spids med ca m mod øst, svarende til en flytning på ca. 25 m/år, samt en tilbagerykning af sydkysten på m i samme periode (Figur 7.5). Forholdene omkring den vestlige Rødsand er ikke så godt belyst, men der er indikationer på at formationen er nogenlunde stabil og at den vokser i længden mod øst med ca. 15 m/år samtidigt med at den rykker tilbage. 68

70 Figur7.5: Den østlige Rødsandbarrieres udvikling fra 1945 til Sedimenttransport Til brug for vurderingen af virkningen på de morfologiske forhold forårsaget af havmølleparken, er der foretaget en modellering af den langsgående og den tværgående transport ved hjælp af modelprogrammet LITPACK. Langstransporten for den nuværende situation er beregnet i syv tværsnit, se Figur 7.6. Resultatet af beregningerne, se Tabel 1.2, viser en årlig nettotransport på ca m 3 langs af den vestlige Rødsandformation og noget mere på den østlige, hvilket er en størrelsesorden, der er normal for kystområder af pågældende type. Figur 7.6: Tværsnit hvorigennem langstransporten af sand ved Rødsand er beregnet. 69

71 Vestlige Rødsand Østlige Rødsand Tværsnit L1 L3 L4 L5 L6 L10 L11 Orientering Transport i 1000 m Tabel 7.2 Netto-langstransport mod øst på udvalgte tværsnit langs Rødsandformationen. Vestlige Rødsand Som det ses af Tabel 7.2 er barrieren stabil mellem tværsnit L1 og L3 - nettotransporten i de to snit er den samme. Mellem L3 og L4 falder transporten, hvilket indikerer, at der sker en aflejring - og kystlinien rykker udefter. Mellem L4 og L6 ses transporten igen at stige, hvilket vil medføre, at kystlinien vil trække sig tilbage - erodere - specielt ud mod spidsen af vestlige Rødsand. Beregningerne er således i fin overensstemmelse med den aktuelle form, idet vestlige Rødsand krummer ved dens spids (krumodden). Beregningerne viser at langstransporten ved vestlige Rødsands østlige spids er tæt på nul. Denne del af Rødsand må derfor forventes at vokse, svarende til en aflejring af m 3 /år som passerer L6. Forudsættes væksten at foregå over en gennemsnitlig bredde af 500 m og over en dybde af 3 m, vil den årlige vækst være af størrelsesordenen 25 m/år. Væksten vil hovedsagelig foregå som en forøgelse af krumodden mod nord og kun meget lidt mod øst. Denne vækst kan dog ikke fortsætte i det uendelige, idet den efterhånden kommer så langt ind at den kommer i læ, hvorefter man må forvente at væksten drejer mod øst, måske under dannelse af en ny krumoddespids. Væksten ud imod Østre Mærker derfor være mindre end de nævnte 25 m/år, det vurderes at være af størrelsesordenen 15 m/år. Østlige Rødsand På østlige Rødsand er nettolangstransporten østgående som på den vestlige del. Transporten på denne side er i sammenligning med den på den anden side større, hvilket hovedsagelig skyldes at de fremherskende bølger rammer kysten under en vinkel, som giver maksimum transport, og desuden spiller kystprofilets form ind på transporten. Forskellen mellem langstransporten i L10 og L11, den vokser fra m 3 /år til m 3 /år, indikerer en relativ kraftig tilbagerykning af den del af østlige Rødsand, som ligger mellem disse to linier. Langstransporten ved den vestlige spids ud mod Østre Mærker er nul, hvorimod der ses en kraftig stigende transport langs selve spidsen, hvilket indikerer at denne vil være under tilbagerykning. Beregningerne viser at tilbagerykningshastigheden vil være af størrelsesordenen 25 m/år, hvilket stemmer godt overens med østlige Rødsands historiske udviklingsforløb (Figur 7.5). Konklusion Vurderet ud fra størrelsen af den tværgående transport må man konkludere, at tværprofilet er næsten stabilt og det kan forventes, at udviklingen af spidsen af vestlige Rødsand i den nærmeste fremtid vil ske med tilførsel af sand fra langstransporten, mens østlige Rødsand vil bevare sit volumen, men deformeres som følge af lokal omfordeling af sand på barriereøen. Den fortsatte opvækst af vestlige Rødsand er afhængig af tilførsel af sand. De noget større dybder over vestlige Rødsand ud for Hyllekrog indikerer dog at tilførelsen af sand er lille. Man kan derfor forvente, at vestlige Rødsand på et tidspunkt løsriver sig helt og udvikler sig til en selvstændig barriereø (i stil med den østlige). Denne proces vil foregå uanset tilstedeværelsen af havmølleparken, og den morfologiske tidsskala af denne proces er langt større end levetiden af havmølleparken. 70

72 7.6.3 Bundforhold i parkområdet Vanddybderne i området ved Rødsand fremgår af Figur 7.7 og har ikke ændret sig væsentligt over de seneste 95 år. Vanddybden i mølleområdet er mellem 6 og 9,5 m Rødsand - Havbund (72 møller) Figur 7.7: Vanddybder i Rødsand området. Bundmaterialet i området udgøres af moræneaflejringer overlejret med et tyndt lag sandede aflejringer. Moræneaflejringerne består af to hovedtyper: Post/senglaciale aflejringer Glaciale aflejringer Der er ikke fundet fyld i området, der kunne tyde på tidligere klapninger, affaldsdeponering eller andet, og sedimentet må derfor betragtes som uforurenet. Det fremgår af ovenstående at der kun er en ubetydelig sedimenttransport i mølleområdet, og indenfor møllernes levetid på ca. 30 år forventes vanddybderne derfor at være stabile. 7.7 Vandkvalitet, /19/ Vandkvaliteten er afgørende betydning for områdets dyre- og planteliv, og naturlige variationer i vandkvaliteten kan ofte forklare de variationer, der ses i de enkelte arters tilstedeværelse eller vækst fra år til år. Som grundlag for beskrivelsen af havmølleparkens betydning for vandkvaliteten er der indsamlet data fra eksisterende målestationer i regionen, og der er udført feltmålinger på to stationer ( Figur 7.8) i henholdsvis parkområdet og i lagunen for at beskrive den nuværende vandkvalitet i områderne. Der er i alt foretaget 6 togter, hvor der blev målt temperatur og salinitet, opløst ilt, klorofyl-a, sigtdybde og lys, ammonium, nitrit, nitrat, ortofosfat, total N, total P samt biologisk iltforbrug over 5 døgn (BOD 5 ). Desuden blev primærproduktionen af fytoplankton målt. 71

73 Figur 7.8 Placering af vandkemiske målestationer. Generelt viser de indsamlede data, at området ved Rødsand er et lavvandet og velopblandet område, som ikke har været præget af iltsvindshændelser. Koncentration af total kvælstof (TN) ligger på mellem 260 og 586 µg/l og koncentrationen af total fosfor (TP) ligger på 0-20 µg/l. I perioder ses forhøjede koncentrationer af TN, hvilket skyldes indtrængende bundvand fra dybereliggende områder, hvilket bekræftes af forhøjede salinitetsmålinger ved Rødsand. Saliniteten blev observeret at stige fra ca. 9 promille til 13 promille. Koncentrationen af uorganisk kvælstof er lav og udgør maksimalt 4 % af total kvælstof, hvilket betyder, at kvælstof hovedsageligt er bundet på organisk form. Koncentrationen af uorganisk fosfor udgør mellem 30 % og 100 % af den totale fosforkoncentration. Koncentrationen af mikroskopiske alger udtrykt som klorofylkoncentration er lav i området (ca. 1 µg/l) i hele måleperioden. Fytoplanktonets (mikroskopiske algers) primærproduktionen ligger på mg C/m 2 /d. Der er ingen signifikant forskel mellem koncentrationen af klorofyl i parkområdet og i lagunen i undersøgelsesperioden, mens primærproduktionen pr. m 2 er tydeligt højere i parkområdet som følge af den større dybde her. Sigtdybden ned gennem vandsøjlen er større end vanddybden på de 2 stationer (7 m) i den undersøgte periode i både parkområdet og i lagunen, hvilket er i overensstemmelse med den lave klorofylkoncentration. I august/september var sigtdybden ikke til bunden, hvilket skyldes en efterårsopblomstring af alger. Det biologiske iltforbrug - BOD 5 - i Rødsand-området ligger på mellem 0 og 2,2 mg/l med en tendens til højere værdier i eftersommeren (august-september). Til analyse af mulige effekter på vandkvalitetsforholdene i parkområdet og i Rødsand Lagune, forårsaget af havmølleparken, er opstillet en ikke-kalibreret MIKE 21 EU model. Drivdata til modellen er taget fra den kalibrerede Femern model MIKE 3 EU. Modellen tager udgangspunkt i de 72

74 for vandkvaliteten kritiske perioder med lavt vandskifte, lav strømhastighed, høj temperatur og svag vind i sommerperioden. Den opstillede model er i stand til, for de fleste parametres vedkommende, at simulere forventede niveauer og forløb. Dette gælder for de simulerede koncentrationer af næringssalte, klorofyl, ilt og sigtdybde, som er meget tæt på de målte værdier fra Eksempler herpå er vist i de efterfølgende to figurer. Figur 7.9 Den simulerede iltkoncentration (mg/l) i 1997 på de to stationer i Rødsand-området sammenlignet med de målte koncentrationer i Figur 7.10: Den simulerede koncentration af total kvælstof (mg/l) i 1997 på de to stationer i Rødsand-området sammenlignet med de målte koncentrationer i

75 4m 6m 8m 10m 12m 6m 6m 6m 8m 10m 12m 6m 8m 10m 8m 6m 8m 8m 8m 4m 4m 6m 8m 10m 10m 10m 7.8 Marinbiologi, /13/ Etablering af mølleparken kan tænkes at føre til ændringer i livsbetingelserne for de organismer (bunddyr og bundplanter), som direkte eller indirekte er fødegrundlag for fisk, fugle og pattedyr. Med henblik på at kunne beskrive de nuværende marinbiologiske forhold i den planlagte møllepark, er der gennemført et undersøgelsesprogram omfattende: En kortlægning af udbredelsen af de vigtigste marinbiologiske samfund i parkområdet og langs 4 referencetransekter, baseret på fotosampling (se Figur 7.11) Kvantitative undersøgelser af bundforhold, bundfauna, herunder blåmuslinger i parkområdet og langs de 4 referencetransekter Begroning på fundamentet af en målemast i den planlagte møllepark Udbredelse af marinbiologiske samfund På baggrund af fotosampling er foretaget en vurdering af overfladesedimentet og udbredelsen af blåmuslingesamfund, øvrig bundfauna samt bundvegetation. Mellem % af mølleparkens bundareal og bunden langs referencetransekterne vurderes at være dækket af sand. Der er observeret sten af varierende størrelse i hele mølleparken, men dækningsgraden er oftest < 5 %. Rødsand 201 Fotostationer Transekt Transekt m 10m 6m m Møllepark Transekt Transekt º 31' 000 N 11º 30' 000 E 12m m Figur 7.11 Stationer hvor der blev gennemført fotosampling i maj På baggrund af fotosamplingen er der foretaget en vurdering af udbredelsen af bundsamfundene som er vist i Figur

76 6m Bundfauna Blåmuslinger Alger 8m 8m 10m ( 1000 m Figur7.12 Udbredelsen af bundsamfund baseret på fotosampling i maj Bundvegetation På baggrund af resultaterne af fotosamplingen, er der foretaget en vurdering af udbredelsen og dækningsgraden af: Ålegræs Fastsiddende rødalger Fastsiddende brunalger Løstliggende alger Der er ikke gennemført kvantitative undersøgelser af bundvegetationen ved Rødsand, idet algesamfundet syd for Rødsand har en tidsbegrænset optræden. Trådalgerne blomstrer typisk op i løbet af maj, kulminerer i juni og henfalder i juli-august. Der er ikke registreret ålegræs (Zostera marina) indenfor området af den planlagte møllepark, eller langs de undersøgte referencetransekter. Dette resultat er i overensstemmelse med en tidligere kortlægning i Femer Bælt, hvor der ikke blev fundet ålegræs syd for Rødsand. På den danske side af Femer Bælt findes der ålegræs i Rødsand Lagunen. Fastsiddende algesamfund i Rødsandsområdet er sparsomt forekommende og helt domineret af brunalger. Der er observeret enkelte rødalger på sten og blåmuslinger, men dækningsgraden af rødalger er overalt mindre end 5 %. Brunalgesamfundet består i begyndelsen af maj hovedsagelig af enårige trådalger domineret af slægterne Pilayella/Ectocarpus, dvs. såkaldt fedtmøg. Algerne sidder på mindre sten, skaller og blåmuslinger og optræder med størst tæthed i den sydlige del af mølleparken. Udbredelsen af alger er sammenfaldende med de områder, hvor der er observeret den største tæthed af sten og blåmuslinger, som fungerer som substrat for algerne. Udover trådalger er der observeret strengetang (Chorda filum) i mindre mængde. Derimod er der ikke observeret flerårige arter af brunalger som blæretang, (Fucus sp.) eller sukkertang (Laminaria sp.). 75

77 Forekomsten af løstliggende alger er ubetydelig i området, hvilket tilskrives en kombination af at trådalgerne i maj overvejende findes i et fastsiddende vækststadium, samt områdets eksponerede karakter, som forhindrer at løstliggende alger kan akkumuleres Bundfauna I august 1999, blev der gennemført indsamling af prøver til kvantificering af: Bundfauna og sediment Blåmuslinger Begroning på fundament Prøvetagningsprogrammet er sammenfattet i Tabel 7.3. Prøvetagningsprogram Antal stationer Prøvetagning Møllepark Reference- Transekter På hver Station Bundfauna og sediment 73 (72) 17 (17) 1 van-veen á 0.1 m 2 Sedimentdelprøve Blåmuslinger 12 (12) 7 (7) 5 prøver á 625 cm 2 Begroning på fundament af målemast 5 (5) (1 m, 2 m, 3 m, 4 m og 5 m under overfladen) 1 prøve á 1000 cm² på hver dybde Video-registrering Tabel 7.3 Planlagt og gennemført ( ) prøvetagningsprogram for møllepark- og referenceområdet ved Rødsand i august Bundfaunastationerne fremgår af Figur 7.13 og blåmuslingestationerne fremgår af Figur Endvidere er blåmuslingernes dækningsgrad vurderet på baggrund af fotosampling, se Figur m 85 Bundfauna Fotostation m 88 A 91 A 93 A B B B 76 A 78 A 80 A B B B 63 A 65 A 67 A B B B 114 A 52 A 54 A B B B A 40 A 44 A B B B 28 A 31 A B B A 17 A 19 A B B B 3A 8m 7 A A B A 10m ( 1000m Figur 7.13 Bundfaunastationer ved Rødsand undersøgt i august

78 6m Blåmuslinger Fotostation m 8m 129 MAST m ( 1000m 24 Figur7.14 Stationer hvor der er foretaget indsamling af blåmuslinger ved Rødsand i aug m Dækningsgrad i % 8m 8m MAST 10m ( 1000m Figur 7.15 Dækningsgrad af blåmuslinger vurderet på basis af fotosampling i maj Indenfor undersøgelsesområdet er der i alt registreret 43 arter/grupper af bunddyr. Artsrigdommen på de undersøgte stationer varierer mellem 5 og 18 arter. Bundfaunaen i mølleparken er mere artsrig end langs referencetransekterne. Faunagruppe Møllepark Referencetransekter Gns. antal/m² % af total Gns. Antal/m² % af total Polychæter Muslinger Snegle Krebsdyr Andet Sum Tabel 7.4 Faunagruppernes andel af bundfaunaens samlede forekomst i mølleparken og langs referencetransekterne. 77

79 Bundfaunaen i den planlagte møllepark kan karakteriseres som et lavvands-(macoma) samfund, domineret af muslinger og snegle, samt et blåmuslingesamfund, hhv. dækkende 2/3 og 1/3 af mølleparkens samlede areal på ca. 24 km². Macomasamfundet er meget ensartet i hele området, men kan opdeles i tre varianter, afhængig af forekomsten af dels mindre individrige arter og dels dominerende karakterarter. Variationen i Macomasamfundet kan kun i mindre grad forklares udfra dybde- og sedimentforhold i området. Blåmuslinger optræder i hele mølleområdet og danner bunddækkende samfund i den sydlige del og til dels den nordvestlige del af området. Det er vanskeligt at vurdere muslingepopulationens aldersfordeling, idet muslingernes vækst kan være varierende, men det skønnes, at populationen er domineret af 0-3 år gamle individer. Fundamentet af en målemast, etableret i 1996, var dækket af et tykt begroningslag fra overflade til bund. Begroningen bestod næsten udelukkende af blåmuslinger, mens forekomsten af andre organismer inklusive makroalger var ubetydelig. 7.9 Fisk, /18/ De ændringer i vandkvalitet og marinbiologi m.m., som mølleparken kan give anledning til, kan få indflydelse på livsbetingelserne for fisk i området, og det er derfor nødvendigt at få beskrevet de eksisterende forekomster af fisk. For at kunne belyse eventuelle forskelle i fiskebestandene, dels geografisk (mellem mølleområde og referenceområde) og dels sæsonmæssigt, er der forår og efterår foretaget forsøgsfiskeri i mølleområdet og det tilhørende referenceområde med biologiske oversigtsgarn og ruser. Der er desuden foretaget trawlfiskeri på udvalgte transekter i de to områder. Undersøgelsesområdet fremgår af Figur Figur 7.16 Undersøgelsesområdet med angivelse af anvendte redskaber. 78

80 Systematisk fiskeri i 1999 Fiskeri er foretaget med henblik på, at kortlægge bestande af stationære, vandrende og gydende fisk. I efteråret har det herudover været formålet at kortlægge forekomsten af fiskeyngel. I mølleområdet er der, afhængigt af bundtypen, foretaget fiskeri med garn og ruser på fem stationer, samt foretaget trawlfiskeri på fire transekter, jf. Figur Desuden er der som reference foretaget fiskeri uden for mølleområdet, omfattende fem stationer med garn og ruser samt fire transekter med trawltræk. Alle befiskninger med garn og ruser er foretaget som dobbeltbefiskninger, som i foråret er gennemført henholdsvis 27. og 28. april og i efteråret henholdsvis 14. og 16. september. Trawlfiskeriet er gennemført hhv maj og 9. november. Figur 7.17 Garn og ruser blev håndteret fra en hurtiggående gummibåd, mens trawling er foretaget med et chartret fiskefartøj.(foto: Bio/consult) Fangster Resultaterne af fiskeriet fremgår af Tabel 7.5og Tabel 7.6. Derimod er der for to af de arter, der alene fanges i efteråret, tale om betydelige fangster, nemlig for hvilling med 97 i mølleområdet og 331 i referenceområdet, og for sandkutling med henholdsvis 18 og 81. Det er bemærkelsesværdigt, at der er fanget så få fladfisk og specielt, at der ikke er fanget rødspætter i undersøgelsen. Der er på begge årstider fanget flere arter i mølleområdet end i referenceområdet. Der er i alt fanget flere arter i efteråret end i foråret. Der er for de arter, der kun forekommer i enten mølleområdet eller referenceområdet, tale om så få individer (oftest 1 eller 2), at fangst eller ikke fangst af arten med den anvendte fiskeindsats, må anses for tilfældig. 79

81 Område Art Redskab Garn og ruser TV3 trawl mod. Antal Vægt (g) Antal Vægt (g) Mølleområde Brisling (Sprattus sprattus) Tangsnarre (Spinachia spinacia) Torsk (Gadus Morhua) Kysttobis (Ammodytes tobianus) Plettet Tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus Toplette Kutling (Gobiusculus flavescens) Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Alm. Ulk (Myoxocephalus scorpius) Langtornet Ulk (Taurulus bubalis) Alm. panserulk (Agonus cataphractus) Stenbider (Cyclopterus lumpus) Pighvarre (Psetta maxima ) Ising (Limanda limanda) Skrubbe (Platichthys flesus) Total (14 ) Reference Sild (clupea harengus) Brisling (Sprattus sprattus) Torsk (Gadus morhua) Kysttobis (Ammodytes tobianus) Plettet Tobiskonge(Hyperoplus lanceolatus) Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) Glaskutling (Aphia minuta ) Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Alm. Ulk (Myoxocephalus scorpius) Stenbider (Cyclopterus lumpus) Ising (Limanda limanda) Skrubbe (Platichthys flesus) Total (12) Tabel 7.5 Totalfangst i foråret opdelt efter art, redskabstype og mølle-/referenceområde Mølleområdets nuværende betydning for bestanden af fisk På baggrund af de gennemførte undersøgelser konkluderes det, at det projekterede mølleområde rummer en kommercielt betydende bestand af torsk. Der er desuden i referenceområderne en væsentlig bestand af hvilling, som må formodes at opholde sig temporært i området, da artens gydeområder i danske farvande stort set er begrænset til nordlige Nordsø og Skagerak. Det er ikke ud fra det foreliggende materiale muligt at kvantificere bestandenes størrelse eller vurdere deres udstrækning i tid og rum. På grundlag af fiskeundersøgelsen er de sandsynlige migrations- og gydeforhold i området opgjort se Tabel

82 Område Art Redskab Garn og ruser TV3Trawlmod. Antal Vægt (g) Antal Vægt (g) Mølleområde Sild (Clupea harengus Brisling (Sprattus sprattus) Ål (Anguilla anguilla) Alm. Tangål (Syngnathus typhle) p. hundestejle (Gastrosteus gasterosteus) Tangsnarre (Spinachia spinacia ) Hvilling (Merlangius merlangus) Torsk (Gadus morhua) Kysttobis (Ammodytes tobianus) Plettet Tobiskonge(Hyperoplus lanceolatus) Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) Sandkutling (Pomatoschitus minutus) Sort kutling (gobius niger) Tangspræl (Pholis gunnellus) Ålekvabbe (Zoarces vivipanus) Alm. Ulk (Myoxocephalus scorpius) Langtornet Ulk (Taurulus bubalis) Alm. Panserulk (Agonus cataphractus) Pighvarre (Psetta maxima ) Ising (Limanda limanda) Skrubbe (Platichthys flesus) Total ( 21 ) Reference Sild (Clupea harengus) Brisling (Sprattus sprattus) Ål (Anguilla anguilla) Alm. Tangål (Syngnathus typhle) Tangsnarre (Spinachia spinacia) Hvilling (Merlangius merlangus) Torsk (Gadus morhua) Firtrådet havkvabbe (Rhinonemus c.) Kysttobis (Ammodytes Tobianus) Plettet Tobiskonge(Hyperoplus lanceolatus) Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) Sandkutling (Pomatoschistus minutus) Sort kutling (Cobius niger) Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Alm. Ulk (Myoxocephalus scorpius) Langtornet Ulk (Taurulus bubalis) Alm. Panserulk (Agonus cataphractus) Ising (Limanda limanda) Skrubbe (Platichthys flesus) Total ( 19 ) Tabel 7.6 Totalfangst i efteråret opdelt efter art, redskabstype og mølle-/referenceområde. 81

83 Arter Fangst 1999 Migration Formodet gydning i mølleområdet Formodet gydning i referenceområ det Forår Efterår Station Gæst ær Sild 4 28 X X Brisling 9 73 X X Tangsnarre X Torsk X (X) (X) Hvilling X Kysttobis X X X Plettet tobiskonge X X X Toplettet kutling X Ikke undersøgt ikke undersøgt Sandkutling 0 99 X Ikke undersøgt ikke undersøgt Ålekvabbe X Alm. Ulk X Skrubbe X (X) Tabel 7.7 Artsliste over registrerede arter ved Rødsand og placering af deres tilhørsforhold enten som stationær art eller som fisk med midlertidigt ophold (gæst). Endvidere er angivet, om arten formodes at anvende området som gydeområde. Ifølge interviews med lokale erhvervsfiskere fremgår det, at der hovedsageligt fiskes torsk i områdets sydlige del, som i følge de marinbiologiske undersøgelser domineres af blåmuslinger og områder med alger Pattedyr Pattedyr i området kan påvirkes af støj og forstyrrelser under anlæg og drift af mølleparken, samt indirekte ved ændringer i deres fødegrundlag fisk. For at kunne vurdere sådanne mulige påvirkninger, er der foretaget en vurdering af nuværende forekomst, adfærd og antal af sæler og marsvin i området Sæler (ref. /24/) Sælerne ved Rødsand er optalt fra land og jolle, samt fra fly og skib, dels i forbindelse med dette projekt og dels som en del af tilsynet med reservatet. Endvidere er der udført interviewundersøgelser med fiskere og andre brugere af Rødsand området. 82

84 Figur 7.18 Sælreservatets omfang og placering i Rødsandsområdet. Sællokaliteten ved Rødsand er i dag, og har historisk set været, en af de vigtigste sællokaliteter i Danmark. I de seneste 15 år er der imidlertid kun talt op til et par hundrede spættet sæler og op til 16 gråsæler, se Figur 7.19-Figur Figur 7.19 Samtlige observationer af spættet sæl ved Rødsand foretaget fra land og fly i perioden

85 Figur 7.20 Samtlige observationer af spættet sæl ved Rødsand fra fordelt pr. måned. Figur Samtlige observationer af gråsæl ved Rødsand foretaget fra land og fly i perioden 84

86 Dette er kun en brøkdel af den bestand som lokaliteten tidligere har rummet, hvor fangsttallene eksempelvis fra 1889 til 1927 indikerer en bestand på flere tusinde sæler. Tidligere var gråsælen den hyppigst forekommende sælart. Denne balance blev kraftigt forrykket under det store jagttryk under skydepræmieordningen omkring århundredeskiftet. I dag, hundrede år efter udryddelsen af gråsælen, er den endnu ikke begyndt at yngle regelmæssigt i Danmark, men hvis gråsælen igen skal yngle i Danmark er Rødsand en egnet lokalitet. Sælernes fødegrundlag menes på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt fiskerne, udfra skambid af fisk i deres redskaber, at være ål, torsk, ålekvabbe, fladfisk, sild, laks og hornfisk. Fiskeog fiskeriundersøgelserne (afsnit 7.9 og 7.12) har vist, at mølleområdet og tilstødende områder er fouragerings- og opvækstområde for en række fiskearter, som kan have betydning som fødeemner for sæler. Den brede sammensætning i sælers fødeemner kunne tyde på, at sælerne tilpasser sig ændringer i fiskebestandene. Fede fisk som sild og laksefisk har en større energimæssig betydning og kan derfor være afgørende for sælerne i visse perioder, f.eks. under opbygningen af spæklaget om efteråret. Det er også muligt, at de enkelte sæler har specialiseret sig i at fange visse fiskearter, og derfor vil påvirkes i tilfælde af ændringer i fiskebestandene Marsvin, /15/ Mølleområdet grænser op til EF-habitatområdet nr.152, Smålandsfarvandet syd for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand som er udpeget bl.a. på grund af tilstedeværelsen af marsvin. Under forundersøgelserne af mølleområdet er det da også blevet konstateret, at marsvin færdes i området ved Rødsand hele året. Områdets betydning for marsvin, er bl.a. blevet undersøgt, ved en gennemgang af den eksisterende litteratur indenfor området. Endvidere har DMU og Ornis Consult siden starten af 1999 gennemført en række fly- og skibstællinger af fugle, hvor også observationer af sæler og marsvin er registreret. Derudover er der foretaget interviews blandt de aktive erhvervsfiskere i området. Bestandstæthed Den foreløbig eneste optælling af marsvin, der dækker alle de danske og tilstødende farvande, blev foretaget i juli/august 1994 fra skib og fly. Rødsand ligger i udkanten af den vestlige Østersø, med en tæthed på 0,101 marsvin/km 2. Dette tal antyder, at Rødsand ligger i et område med en af de laveste tætheder af marsvin i danske farvande. I forbindelse med forundersøgelser til broen over Femer Bælt blev der foretaget en kvalitativ vurdering af marsvinepopulationen i Femer Bælt. Populationsstørrelsen blev anslået til at være mellem dyr, men observationerne var dog for få til at kunne give et pålideligt estimat. Flere observationer af kalve antydede dog at marsvin yngler i området. 85

87 Observationer af marsvin Under optællingen af fugle i forbindelse med VVM arbejdet er der foretaget tre skibstællinger og fem flytællinger i perioden februar 1999 til februar 2000 ved Rødsand. Der blev kun set marsvin på 1 skibstælling og to flytællinger. I alt blev der set 13 flokke (17 individer) på to tællinger i august, og 10 flokke (17 individer) på en tælling i november (Figur 7.22). Figur 7.22 Transekter og observationer af marsvin under fly- og skibstællingerne foretaget i forbindelse med fugletællingerne, /16/. Ingen af observationerne var indenfor havmølleområdet, hvilket må betegnes som en tilfældighed da marsvin blev set umiddelbart vest, øst og syd for mølleområdet. Observationerne viser, at marsvin findes vidt udbredt i området syd for lagunen om sommeren og efteråret. Marsvin der er fulgt via satellit viser desuden, at de findes hele året i det nordlige Femer Bælt, men at de formentlig ikke er særlig stationære og svømmer ud og ind af området. På baggrund af ovenstående vurderes det, at området i og omkring havmølleparken sandsynligvis fungerer som fourageringsområde for marsvin og at dyrene befinder sig i området hele året. Bestandstætheden er dog lav i forhold til andre danske farvande, og der er intet der tyder på at mølleområdet har større værdi for marsvinene end de tilstødende områder. Marsvins yngleperiode strækker sig fra slutningen af juni måned, til slutningen af august. Ægløsning og undfangelse menes typisk at finde sted i slutningen af juli og starten af august, og det er sandsynligt at marsvin yngler i området. Det skal dog understreges at vurderingerne hovedsagelig bygger på observationer fra et støre område af Femer Bælt og ikke på konkrete observationer i mølleområdet. 86

88 7.11 Fugle, /16/ Fugle kan påvirkes af støj og forstyrrelse, både under anlægsfasen og driftsfasen, af havmølleparken. Endvidere kan fuglenes fødegrundlag ændres som følge af påvirkninger på lavere trin i fødekæden. Endelig kunne trækkende fugle i området frygtes at kollidere med møllevingerne. En række bestande af trækkende og ynglende fugle er omfattet af internationale aftaler om beskyttelse, og området nord for havmølleparken er i den sammenhæng udpeget som et internationalt beskyttelsesområde for en række fuglearter (se afsnit 7.2). Fuglenes forekomst i området er derfor blevet kortlagt på baggrund af den eksisterende viden, og et forprojekt som er gennemført i perioden januar 1999 til juni Den eksisterende viden om områdets rastende vandfugle er primært baseret på landsdækkende optællinger fra fly i perioden , og , samt forundersøgelserne til Femer Bælt forbindelsen. I forbindelse med forundersøgelserne for havmølleparken er der gennemført en supplerende kortlægning af fuglenes forekomst i området. Undersøgelserne har omfattet trækobservationer såvel om dagen, (kikkert og radar) som om natten (radar), samt optællinger af rastende, fældende og overvintrede fugle fra fly og skib Trækkende fugle ved Rødsand Forundersøgelsen i omfatter en undersøgelse af fugletrækket ved Rødsand med henblik på vurdering af trækkets aktuelle omfang, højde og artssammensætning, samt mølleområdets placering i forhold til fuglenes trækruter. Efteråret blev udvalgt som hovedundersøgelsesperioden ud fra antagelsen om, at fugletrækket kulminerer i denne periode både hvad angår dag- og nattræk. Derudover må det antages, at der i denne periode vil forekomme perioder med dårlig sigtbarhed, der kan forhøje risikoen for kollisioner med vindmøllerne. Der har således været 28 observationsdage i perioden 22. september november. Udgangspunktet for forårsundersøgelserne har været at kvantificere trækket i de perioder, hvor det på forhånd kunne sandsynliggøres, at fugletrækket ville være stort. Observationsperioden har været begrænset til 13 dage i perioden 22. marts april, hvor træk af ederfugl, bramgås og muligvis nattræk af sortand kunne forventes i området, samt ultimo maj, hvor mørkbuget knortegås trækker over den sydlige del af Danmark i store antal. I forårets observationsperiode er der samtidigt et bredt udsnit af andre vandfugle-, rovfugle- og småfuglearter, der har deres hovedtrækperiode. Undersøgelserne af fugletrækket ved Rødsand blev udført fra et observationstårn, der var placeret ca. 6 km sydvest for Gedser Odde og 5 km nordøst for mølleområdet (Figur 7.23 og 7.24). Denne placering er valgt ud fra et ønske om: 1), at frasortere de landfugle, der trækker mod syd ved Gedser Odde, 2), at opnå favorable besejlingsforhold, 3), at kunne kvantificere trækket i mølleområdet ved hjælp af radar, og 4), at kunne kvantificere det fugletræk, der potentielt kan krydse mølleområdet 87

89 Figur 7.23 Placering af observationstårnet, transekt m.m. ved Rødsand. Figur 7.24 Foto af fugletårnet. (Foto: DMU). Trækfugleundersøgelserne omfattede følgende elementer: Visuelle observationer af fugletrækket Radarovervågning af fugletrækket Bestemmelse af fuglenes trækretning Højdemåling af trækkende fugleflokke Bestemmelse af den andel af det samlede vandfugletræk, der krydser mølleområdet De visuelle observationer blev foretaget i dagslys på en transekt som strækker sig fra observationstårnet og stik syd til sømærket Schönheyder Pulle (se Figur 7.23). Til kvantificering af antallet af fugleflokke i mølleområdet, samt til estimering af det samlede vandfugletræk, blev der endvidere anvendt radar, hvor afstanden fra observationstårnet til periferien af undersøgelsesområdet udgjorde 11 km. Udover faciliteter til horisontal positionering af fugleflokkene, var radaren udstyret med funktioner, der muliggjorde bestemmelse af fuglenes trækretning og hastighed. 88

90 Af praktiske årsager var det ikke muligt, at foretage højdemålinger fra observationstårnet. Derfor blev Gedser Odde valgt som observationspunkt. Det blev som udgangspunkt antaget at trækhøjderne for fuglene ved Gedser Odde og Rødsand er sammenlignelige. Fugletræk om dagen Forundersøgelsen ved Rødsand viste, at trækket af vandfugle kulminerede i starten af oktober ( Tabel 7.8). Art Gns. Ultimo sept. Gns. Primo okt. Gns. Ultimo okt. Gns. Primo nov. Lommer Lappedykkere Skarv Grågås Bramgås Knortegås Gås(ubest) Svømmeænder Ederfugl Toppet Skallesluger 0.l Andre dykænder Andefugl (ubest) Spurvehøg Vadefugl Måger Splitterne Småfugle I alt vestvendt træk 18,19 171,16 22,51 29,07 Tabel 7.8 Gennemsnitlig antal fugle pr. 15 minutters periode, der passerede optællingstransekten fra øst mod vest i fire perioder i efteråret. Kun vadefuglenes trækintensitet viste sig afhængig af sigtbarheden, således at trækiveren blev signifikant forøget i klart vejr. En af årsagerne til at dette ikke kunne dokumenteres for flere artsgrupper er formentligt, at der under trækfugleobservationerne ikke var situationer, hvor sigten var mindre end 2,5 km. Antageligvis sker der først en markant reduktion af trækket ved sigtbarhed under 0,5 km. I perioden 15. september 15. november udgjorde situationer med sigt under 0,5 km (tåge) 4 promille af det samlede antal observationer. Fugletræk i mølleområdet Til kvantificering af trækket i mølleområdet blev der udlagt to optællingstransekter på radarskærmen. Det ene transekt gik fra den position, hvor den sydøstligste mølle er projekteret og til det nordøstligste hjørne af mølleparken herefter refereret som østlig mølleport. Det andet transekt havde sit udgangspunkt i det nordøstligste hjørne af mølleparken og gik til det nordvestligste hjørne herefter refereret som nordlig mølleport. Alle flokke der krydsede transekterne både ind og ud af mølleområdet blev optalt. En beregning viser at ca. 20 % af det samlede antal af vandfugleflokke ved Rødsand trak igennem mølleområdet om efteråret ( Tabel 7.9). Om foråret var andelen ca. 30 % i dagtimerne. 89

91 Tidspunkt % Antal Efterår Forår Tabel 7.9 Dag Nat Dag Nat 20,4 20,1 31,0 18,7 observationstimer 17,75 26,75 35,50 40,75 Relativ andel af totaltrækket af vandfugle ved Rødsand der passerer igennem mølleområdet. Trækbevægelserne gennem mølleområdet er søgt belyst ved kvantificering af fugletrækket gennem hhv. den østlige og nordlige mølleport i de tre perioder: sidste halvdel af oktober 1999, første halvdel af november 1999 og 22. marts-19. april På basis af radarobservationer er trækket opdelt i dag/nat og indgående/udgående træk gennem de to mølleporte. Som det ses af Tabel 7.10, har der sidst i oktober været et betydeligt indtræk, såvel om dagen som om natten gennem den nordlige mølleport, hvorimod det vestvendte træk har været forholdsvis beskedent. Årsagen hertil er antagelig, at det vestvendte vandfugletræk allerede har kulmineret på det tidspunkt. Transekt Trækretning Tidspunkt Gns. Antal obs. Perioder Øst Indtræk Dag 21,5 62 Øst Udtræk Dag 10,9 62 Nord Indtræk Dag 63,7 62 Nord Udtræk Dag 13,1 62 Øst Indtræk Nat 10,2 127 Øst Udtræk Nat 7,4 127 Nord Indtræk Nat 41,0 118 Nord Udtræk Nat 10,6 118 Tabel 7.10 Det beregnede gennemsnitlige antal fugle pr. 15 minutters intervaller i perioden oktober I november er det sydvendte træk ebbet ud ( Tabel 7.11 ), der er nu en mere ligelig fordeling i trækket gennem mølleportene nord og øst og i ind og udgående retning, hvilket indikerer, at der er tale om lokale trækbevægelser af rastende fugle. Forårsregistreringerne ( Tabel 7.12 ) viser at træk mod nord og øst er dominerende, specielt om dagen. Der er nu tale om et nordgående forårstræk samtidig med at bl.a. ederfuglene trækker ind i Østersøen. Transekt Trækretning Tid Gns. Antal obs. Perioder Øst Indtræk Dag 16,6 87 Øst Udtræk Dag 15,7 87 Nord Indtræk Dag 18,7 87 Nord Udtræk Dag 22,8 87 Øst Indtræk Nat 17,7 158 Øst Udtræk Nat 10,1 158 Nord Indtræk Nat 21,9 155 Nord Udtræk Nat 9,5 155 Tabel 7.11 Det beregnede gennemsnitlige antal fugle pr. 15 minutters intervaller i perioden november

92 Transekt Trækretning Tid Gns. Antal obs. perioder Øst Indtræk Dag 3,5 163 Øst Udtræk Dag 12,2 163 Nord Indtræk Dag 4,4 163 Nord Udtræk Dag 8,9 163 Øst Indtræk Nat 2,6 140 Øst Udtræk Nat 5,9 140 Nord Indtræk Nat 3,0 140 Nord Udtræk Nat 3,8 140 Tabel 7.12 Det beregnede gennemsnitlige antal fugle pr. 15 minutters intervaller i perioden 22. marts. 19. april Trækhøjder Der er gennem undersøgelsesperioden foretaget målinger af fuglenes trækhøjder ved Gedser. Observationerne er foretaget med kikkert og der er således alene tale om dagobservationer. Datagrundlaget for fuglenes trækhøjde er i undersøgelsesprogrammet begrænset til tre arter: ederfugl, skarv og måger. Årsagen til at datagrundlaget er begrænset er bl.a., at usikkerheden på højdemålingen stiger med afstanden fra observationspunktet ved den valgte metodik. Der valgt en maksimal usikkerhed på højdemålingen på 15 m, hvilket betyder, at fugle, der befinder sig længere væk end m fra observationspunktet ikke målt, og derved har der kun været tilstrækkelige data for de nævnte tre arter. Data er indsamlet i efteråret over 7 dage i perioden 22. september 3. november. Resultaterne af målingerne fremgår af afsnit Rastende, fældende og overvintrende vandfugle Registrering For at kunne bedømme tilstedeværelsen af fugle i den planlagte havmøllepark og deres udnyttelse af området, blev trækfugleundersøgelserne suppleret med fugletællinger fra fly og skib i perioden januar 1999 til april Disse data blev tilvejebragt for at opnå præcise informationer omkring de overvintrende, fældende og rastende fugles artssammensætning, antal og fordeling. Udover at få en detaljeret viden om forekomsten og fordelingen fugle i området, var formålet at fremskaffe specifikke data, så man ved opfølgende undersøgelser får mulighed for at detektere eventuelle påvirkninger fra møllerne. På samme måde er nærværende forundersøgelse designet på en sådan måde, at størrelsen af påvirkningszonen vil kunne bestemmes med stor nøjagtighed. Områdets betydning som overvintrings-, fælde- og rastelokalitet for vandfugle er registreret fra fly (syv optællinger) og skib (tre optællinger), og til analyse af de resterende perioder er brugt data fra litteraturen og fra trækobservationerne fra tårnet ved Rødsand (rasttal fra september og oktober). Til vurdering af områdets internationale betydning er 1%-kriteriet implementeret. Ifølge 1%- kriteriet kan en lokalitet betegnes som værende af international betydning, hvis mere end 1% af den samlede bestand gør brug af området. I den gennemførte undersøgelse er maksimumstallet fra de seks fugleoptællinger fra fly blevet brugt som et minimumsestimat for bestanden i området. Valg af undersøgelsesområde Bl.a. på grund af fuglenes mobilitet er det ikke muligt at udpege et referenceområde, hvor den eneste forskel fra mølleområdet til påvirkningsområdet er selve havmølleparken. Størrelsen af et påvirkningsområde bestemmes af de mulige forstyrrelseseffekter, som på nuværende tidspunkt er 91

93 ukendt for de fleste arter af vandfugle, og i forundersøgelserne kan hele undersøgelsesområdet derfor betragtes som referenceområde, mens området, hvor vindmøllerne skal stå, i det efterfølgende refereres til som mølleområdet eller mølleparken. Undersøgelsesområdet ved Rødsand har været på ca km 2 (26 x 52 km, eksklusivt landområderne). Området omkranser den planlagte havmøllepark (Figur 7.25). Figur 7.25 Undersøgelsesområde for fugle. Ud over de eksisterende data, er der i forbindelse med forundersøgelsen tilvejebragt data fra syv fugletællinger fra fly og tre fra skib (Figur 7.26). Det er overvejende resultaterne fra de sidstnævnte tællinger, der ligger til grund for nedenstående beskrivelse af de rastende og overvintrende vandfugles antal og fordeling i undersøgelsesområdet. Figur 7.26 Fflytællingsområder og skibstællingsområder. Antal og fordeling af vandfugle De arter af vandfugle, der fouragerer og opholder sig i området omkring Rødsand, kan overordnet inddeles i to grupper ud fra deres fordeling: 1) arter der fouragerer på lavt vand og som derfor overvejende registreres nord for Rødsand: knopsvane, sølvmåge og svømmeænder, og 2) arter der fouragerer på dybere vand og derfor ses syd for linien Hyllekrog-Rødsand-Gedser: skarv, havlit, ederfugl, toppet skallesluger, hvinand og sortand. 92

94 Hverken lommer, lappedykkere, gæs, vadefugle, terner eller alkefugle forekom med antal på over 500 individer, ej heller med mindst 1% af den samlede bestand (se Tabel 7.13 og Tabel 7.14), hvorfor de ikke kommenteres yderligere. Tidsmæssig fordeling af vandfugle Mængden af overvintrene vandfugle i Danmark afhænger af vintrenes strenghed, og varierer derfor en del de enkelte år imellem. Nærværende forundersøgelse strakte sig over vinteren , der var relativ mild. I det nedenstående behandles de arter der internationalt set forekom i relativt store tal på de forskellige årstider. Rastende vandfugle De arter, der er registreret på tællingerne i august, november, marts og april, er her defineret som rastende fugle. En undtagelse herfra er havlit, der først trækker tilbage til yngleområderne i maj. I alt blev 44 forskellige fuglearter registreret på de tre flytællinger i træktiden, hvor ederfugl antalsmæssigt var den mest dominerende art med over individer på to af tællingerne (langt under 1 % af den samlede bestand af ederfugle). Toppet skallesluger og skarv optrådte i så relativt store antal, at området kan betegnes som værende af international betydning for dem. 93

95 Arter 29.aug. 9. sept. 15. nov. 13. dec. 14. jan. 14. feb. 4. april Lom sp Rødstrubet lom 3 3 Gråstrubet lappedykker Toppet lappedykker Skarv Fiskehejre Knopsvane Grågås Knortegås Canadagås Gås sp. 3 Gravand Gråand Krikand 70 2 Pibeand Troldand 0 6 Hvinand Havlit Ederfugl Sortand Fløjlsand Stor skallesluger Toppet skallesluger Fiskeørn 1 Havørn 1 Rørhøg 1 Blishøne Strandskade 4 Strandhjejle 2 Stor regnspove 6 3 Brushane 15 Rødben 2 Islandsk ryle 13 Almindelig ryle Klyde 6 Småvader sp. 40 Stormmåge Sølvmåge Sildemåge 15 Svartbag Hættemåge Dværgmåge Ride 5 Måge sp. 1 Havterne 1 1 Splitterne 7 Alk/lomvie Lomvie 1 Tabel 7.13 Optællingsresultater fra de syv fugletællinger fra fly, fordelt på de enkelte arter. Øverst er angivet datoerne for tællingerne. 94

96 30. januar 12. februar marts august 1999 Art /Dato Lom sp Rødstrubet lom 6 2 Toppet lappedykker 1 Gråstrubet lappedykker Skarv Gråand 51 7 Krikand 4 Pibeand 2 Troldand 6 Hvinand 2 Havlit Ederfugl Sortand Fløjlsand Toppet skallesluger Almindelig kjove 1 Stormmåge 24 3 Sølvmåge Svartbag Hættemåge 14 Dværgmåge 2 Måge sp. 580 Splitterne 1 Terne sp. 1 Alk 1 Tejst 12 1 Tabel 7.14 Optællingsresultater fra de tre fugletællinger fra skib på de enkelte arter. Øverst er angivet datoerne for tællingerne. Hos toppet skallesluger var det på efterårstællingen, at de store antal blev registreret, idet individer blev talt i området (ca. 1,3 % af den samlede bestand). Det er velkendt at der foregår en opbygning af den rastende bestand i de indre danske farvande sidst på efteråret, inden det endelige træk til vinterområderne. Der blev kun registreret 60 toppede skalleslugere på apriltællingen, hvilket stemmer overens med artens tidlige forårsspredning til ynglelokaliteterne. Det relativt høje antal toppede skalleslugere i undersøgelseområdet og i særdeleshed i og omkring mølleområdet (Figur 7.27) gør arten specielt opmærksomhedskrævende i nærværende undersøgelse. Skarven var ekstremt fåtallig under de to flytællinger i træktiden, men fra observationstårnet blev der optalt fugle i slutningen af september. Med et totalt bestands estimat på skarver kan det konkluderes, at undersøgelsesområdet husede op til ca. 1,5 % af hele bestanden i verden og derfor er af international betydning for denne art. 95

97 Figur 7.27 Observationer af toppet skallesluger ved Rødsand Fældende vandfugle Knopsvanen er den eneste fældende vandfugleart der opfylder 1 %-kriteriet, idet 3 % (7.157 individer) af hele den nordvest europæiske bestand, og ca. 12 % af den samlede danske bestand af fældende knopsvaner, (op til individer) årligt gør brug af undersøgelsesområdet under fjerfældningen i juli og august. Alle observationer af knopsvane ligger dog inden for lagunen. Havdykænderne (sortand og ederfugl) er også kendt for at bruge de danske farvande som fældningsområde efter yngletiden, men overvintrings- og fældelokaliteterne er stort set sammenfaldende. Som beskrevet ovenfor falder ingen af havdykænderne inden for 1 %-kriteriet i vinterhalvåret, og det antages derfor at de heller ikke gør nævneværdig brug af undersøgelsesområdet i deres respektive fældningsperioder. Overvintrende vandfugle Af undersøgelsens syv flytællinger lå fire af dem inden for vinterperioden (december-februar). Ingen af de observerede vandfuglearter forekom i mængder der kvalificerede området til at være af international betydning som overvintringslokalitet. Knopsvanen var den art der var relativt flest af om vinteren, idet ca. 0,6 % af den nordvesteuropæiske bestand på ca individer blev observeret på januartællingen - igen alle inden for lagunen. Havdykændernes antal ved Rødsand om vinteren (se Tabel 7.13) er relativt store, men i forhold til 1 %-kriteriet er området af meget ringe betydning. Havlit, ederfugl og sortand var de mest velrepræsenterede havdykænder med hver ca. 0,02 % af deres respektive nordvesteuropæiske bestande og fløjsand ligger i den nedre ende med ca. 0,004 %. Sølvmågen er den af alle arterne, der forekom med størst maximumtal i vinterhalvåret (1.135 individer), men set i et internationalt perspektiv er området omkring Rødsand ikke specielt vigtigt for sølvmågerne, idet antallet kun udgjorde ca. 0,04 % af den samlede bestand. Rødsandområdet er således af væsentlig betydning som rastelokalitet for toppet skallesluger og skarv og som fældnings- og overvintringslokalitet for knopsvane - sidstnævnte næsten udelukkende inden for lagunen 96

98 7.12 Erhvervsfiskeri, /17/ Det må forventes at etablering af mølleparken vil reducere mulighederne for erhvervsfiskeri i området, dels som følge af eventuelle påvirkninger på fiskebestanden, og dels ved at etableringen af mølleparken vil medføre begrænsninger i fiskerimulighederne. Det eksisterende erhvervsfiskeri er undersøgt, dels ved gennemgang af officielle statistikker, repræsenteret ved Fiskeridirektoratets logbogsregister, og dels ved interviews med de fiskere, som er aktive i området Fiskeridirektoratets logbogsregister Af indberetningerne til Fiskeridirektoratets logbogsregister fra 1982 til 1999 fremgår det, hvor store mængder fisk, der er landet af de forskellige arter inden for et geografisk område. Disse oplysninger udgør den officielle fangsstatistik. Området der indbefatter Rødsand (Figur 7.28) benævnes ICES 38G1. Figur 7.28 ICES-område 38G1 Tabel 1.15 viser en gennemgang af fangsterne for fiskerimæssigt interessante arter fra 1982 til 1999 for område 38G1 fra Fiskeridirektoratets logbogsregister. Som det kan ses af tabellen, er de vigtigste arter i området i fiskerimæssig sammenhæng brisling, ising, sild og torsk. Pighvar er ligeledes vigtig, da den har en høj kilopris. 97

99 38G Brisling Hvilling Ising Pighvar Rødspætte Sild Skrubbe Torsk G Brisling Hvilling Ising Pighvar Rødspætte Sild Skrubbe Torsk Tabel 7.15 Fangster fra Fiskeridirektoratets logbogsregister for område 38G Interviews Fangstindberetninger til Fiskeriministeriet bliver, som det ses, indberettet for et større område end det, der skal undersøges i forbindelse med projekteringen af havvindmøllerne. Da en række erhvervsfiskere i området samtidig fisker på såkaldte Farvandserklæringer, der medfører en begrænset indberetningspligt, er det reelt ikke muligt ud fra de officielle tal at vurdere omfanget og betydningen af erhvervsfiskeriet ved Rødsand. Det var derfor nødvendigt at opnå kontakt med fiskerne selv, en kontakt som med velvillig bistand fra Danmarks Fiskeriforening blev skabt via annoncering i Danmarks Fiskeritidende, Amatørfiskeren og Fritidsfiskeren, hvor erhvervsfiskere og fritidsfiskere, der fisker i et område syd for Rødsand, blev efterlyst (Figur 7.29). Det lykkedes at få kontakt med 9 erhvervsfiskere, der fisker i undersøgelsesområdet, og der blev derefter afholdt møder i fiskerihavnene Kramnitse, Gedser, Rødbyhavn og Hesnæs. Der blev taget kontakt til andre havne, der kunne have hjemmehørende fiskere, der fisker på Rødsand, f.eks. Guldborg, Nakskov og Nysted. Derfra blev meddelt, at der ikke var fiskere fra de nævnte havne, der havde betydende interesser i området Fiskeriets omfang De 9 erhvervsfiskere, der fisker på Rødsand, er fordelt på 3 trawlfiskere, 5 nedgarnsfiskere og 1 bundgarnsfisker. Fiskene bliver sædvanligvis landet i Gedser eller Kramnitse med overførsel til Esbjerg, Rødbyhavn og Hesnæs. Tabel 7.16 og Tabel 7.17 viser den samlede mængde fangede fisk, fordelt på forskellige arter, der er fanget ved Rødsand, dvs. inden for det skraverede område på Figur 7.29, i 1997, 1998 og

100 Figur 7.29 En annonce, indrykket i Danmarks Fiskeritidende, Amatørfiskeren og Fritidsfiskeren, efterlyste fiskere, der fisker i det skraverede område. Total fangst pr. år Torsk Pighvar Skrubbe Rødspætt Ising Blankål Stenbider (kg) e I I I Tabel 7.16 Samlede mængde fisk fanget ved garn og krogfiskeri inden for mølleområdet og referenceområdet syd for Rødsand i 1997, 1998 og Torsk Pighvar Skrubbe Rødspætte Ising Total fangst pr. år (kg) I I I Tabel 7.17 Samlede mængde fisk fanget ved trawlfiskeri inden for mølleområdet og referenceområdet syd for Rødsand i 1997, 1998 og Det fremgår af ovenstående tabeller, at der stort set fanges samme mængde torsk i og omkring mølleområdet ved trawlfiskeri og garnfiskeri. Der fiskes en større mængde pighvar af garnfiskere end af trawlfiskere, ligesom kun garnfiskere fanger blankål. Skrubbe, rødspætte, ising og stenbider fanges som bifangst med torskegarn og pighvargarn. Blankål fanges i bundgarn. Det bemærkes, at 1999 var et godt år for pighvarfiskeri og fiskeri efter blankål for garnfiskerne Fangstområder 6 af de 9 adspurgte fiskere fisker med garn, mens 3 fiskere fisker med trawl. Figur 7.30 og Figur 7.31 viser det befiskede område i mølleområdet og resten af det undersøgte område (referenceområdet) for hhv. garnfiskeri og trawlfiskeri. De viste afgrænsninger skal opfattes som grove skitser af de enkelte fiskeres befiskningsareal. 99

101 Figur 7.30 Kort over samtlige fiskeres registrerede garnsætningsområder inden for det undersøgte område syd for Rødsand. Der fiskes med torske- og pighvargarn i stort set hele området syd for Rødsand. Fiskeriet foregår både i mølleområdet og referenceområdet. Der bliver sat bundgarn både inden for mølleområdet og inden for referenceområdet. Bundgarnsfiskeriet foregår i september, oktober og november, og der fiskes først og fremmest efter blankål, der har en høj kilopris. Neden for 9-10 meter dybdekurven syd for Rødsand fiskes der med trawl, først og fremmest efter torsk, men som det fremgår fiskes der ikke med trawl i mølleområdet. Tabel 7.12 viser en skønsmæssig opgørelse over det samlede årlige fangst ved garnfiskeri i mølleområdet. 100

102 Figur 7.31 Kort over områder for samtlige registrerede trawlstreger inden for det undersøgte område syd for Rødsand Skibstrafik, /21/ Det skal vurderes hvorvidt erhvervstrafikken af skibe i området forstyrres under anlæg og drift af havmølleparken. Havmølleparken udgør endvidere en potentiel kollisionsrisiko for skibe, og skibstrafikken i og omkring mølleområdet er derfor undersøgt. Trafik i mølleområdet Der er ikke foretaget systematiske registreringer af skibstrafikken i selve mølleområdet, men da Nysted Havn ikke længere fungerer som trafikhavn, og da der er begrænset besejlingsdybde op gennem Guldborg Sund til Nykøbing Falster, vurderes det, at der ikke normalt vil forekomme erhvervstrafik af skibe gennem Østre Mærker og dermed mølleområdet. En øst-vest- eller vest-øst-gående trafik gennem mølleparken kunne tænkes, da en kurs fra Rødbyhavn til Mellem-Knob på Gedser Rev, følgende f.eks. 6 m-kurven syd om Schönheyders Pulle, vil være en betydelig genvej for mindre skibe på vej til eller fra Østersøen. I løbet af knap 200 observationstimer i forbindelse med fugleundersøgelserne, er der registreret mindst 1 coaster som passerede gennem mølleområdet, men skibets størrelse og kurs er ikke registreret. Havmølleparkens betydning som hindring for erhvervstrafikken synes dog på baggrund af disse begrænsede observationer at være minimal. Trafik udenfor mølleområdet Skibstrafikken gennem Femer Bælt er betydelig, og der er derfor gennemført en kortlægning af denne trafik. Skibstrafikken for de forskellige sejlruter i området, og størrelsesfordelingen af skibene, er vurderet ud fra informationer fra havnene i området, suppleret med data fra overvågningen af 101

103 Storebæltsbroen samt informationer fra trafikken gennem Kieler-kananlen. Ud fra dette er trafikmønstret og det årlige antal passager kortlagt. Skibstrafikken i området fordeler sig på 8 ruter. Disse er: T-ruten (rute 1 og 2) Gedser Rostock (rute 3 og 4) Rødby Puttgarden (rute 5 og 6) Lübeck (Travemünde) T-ruten og videre i Østersøen (rute 7 og 8) Disse ruter er vist i Figur Rødby-Putgarden Rute 5 og 6 T - ruten Rute 1 og 2 Gedser-Rostock Rute 3 og 4 Lüb ec k-østersøen Rute 7 og 8 Figur 7.32 Sejlruter omkring Rødsand havmøllepark. De samlede trafiktal og fordelingen på de enkelte ruter, er vist i Tabel Som det fremgår er der alene i T-ruten - rute 1 og 2 - en samlet årlig trafik på mere end skibe. 102

104 Skibsklasse Femer-Øst Øst-Femer Gedser- Rostock- Rødby- Putg.- Lübeck-Øst Øst-Lübeck Rostock Gedser Putg. Rødby Rute 1 Rute 2 Rute 3 Rute 4 Rute 5 Rute 6 Rute 7 Rute Total Tabel 7.18 Samlet oversigt over årlige antal af passager for de enkelte sejlruter. Skibsklasserne er en opdeling efter størrelse i bruttotons/bruttoregistertons - jo højere klasse desto større skibe Afmærkninger Der er, bortset fra indsejlingen gennem Østre Mærker, ingen afmærkede sejlruter i umiddelbar nærhed af havmølleparken. Den nærmeste markerede sejlrute er T-ruten, som er markeret med midtfarvandsafmærkninger, men ikke med sideafmærkninger. Midten af ruten ligger ca. 8 km syd om mølleområdet. I selve parkområdet er der en lysbøje, som markerer den eksisterende meteorologimålemast, som blev opstillet i Råstofforekomster og indvinding, /2/ Mølleparkens etablering vil forhindre en fremtidig råstofindvinding i området, og der er derfor udført geofysiske og geotekniske undersøgelser for bl.a. at afdække de aktuelle råstofforekomster og indvindingsmuligheder i området. De eksisterende områder, hvor der indvindes råstoffer i dag i farvandet omkring Rødsand, er indtegnet i Figur Som det fremgår er ingen af disse områder sammenfaldende med det planlagte mølleområde. Potentielle sandressourcer knytter sig til følgende aflejringstyper: Glaciale smeltevandsaflejringer Senglaciale fluviale sandaflejringer Postglaciale marine sandaflejringer Mølleområdet er generelt kendetegnet ved tilstedeværelsen af moræneaflejringer tæt på havbunden. Moræneaflejringerne består helt overvejende af moræneler. Glaciale smeltevandsaflejringer (potentiel sandressource) træffes kun sporadisk - indlejret som begrænsede indskudte lag i den øvre moræne, eller måske i større mægtigheder under relativt stort morænedække (mere end 10 meters dække). 103

105 Figur 7.33 Råstofindvindingsområder for sand og ral syd for Lolland og Falster. Områderne er markeret med rødt. De post/senglaciale aflejringer, (potentiel sandressource) er kun i begrænsede områder mødt i rimelige mægtigheder, men kun den øverste del af lagserien udgøres af nogenlunde rene sandaflejringer. I den underliggende del af lagserien er overvejende mødt siltholdige aflejringer og indlejrede lerlag, samt i begrænset omfang lag med indhold af organisk materiale. Sand/grusforekomster er altså identificeret i mølleparkområdet på Rødsand, enten som glaciale smeltevandsaflejringer eller som post/senglaciale aflejringer. De trufne glaciale smelteaflejringer er dog enten mødt i små mægtigheder, eller så dybt under meget faste moræneaflejringer, at aflejringerne ikke er umiddelbart tilgængelige. Fordelingen af de post/senglaciale aflejringer fremgår af Tabel Mægtigheder % af møllepark-areal Delareal (m 2 ) Volumen (m 3 ) 0-1 meter 76,98 % meter 18,43 % meter 3,42 % meter 0,64 % meter 0,28 % meter 0,14 % meter 0,06 % meter 0,04 % > 8 meter 0,02 % Tabel 7.19 Arealfordeling af post/senglaciale aflejringer Rekreativ anvendelse, /20/ Den rekreative anvendelse af området kan forstyrres under anlæg af mølleparken, ligesom den endelig tilstedeværelse af møllerne kan få indflydelse på områdets anvendelse. Undersøgelserne, der ligger til grund for det følgende, er gennemført ved telefonisk og skriftlig henvendelse til relevante foreninger, organisationer og myndigheder, som vides eller formodes at 104

106 have viden i relation til den rekreative anvendelse af området. Der er ikke ved undersøgelserne konstateret væsentlig rekreativ udnyttelse af området til andre formål end de nedenfor skitserede: lystsejlads, lystfiskeri, jagt og dykning Lystsejlads De almindeligste relevante sejlruter for lystsejlads er, i henhold til en undersøgelse udført af Storstrøms Amt, fra Femern/Lübeck til området gennem Guldborg Sund og herfra enten gennem Smålandsfarvandet mod Fyn eller Storebælt, eller østpå gennem Bøgestrømmen. Mange sejlere fra området vælger dog at sejle øst om Falster, hvorved de vurderes generelt ikke at komme i nærheden af mølleparken, se Figur Figur 7.34 De normalt anvendte sejlruter for lystsejlads ( blå hovedveje ). Gengivet med tilladelse fra Storstrøms Amt. Nysted Kommune skønner at ca både årligt passerer gennem Østre Mærker, svarende til at i alt ca personer sejler forbi årligt. Hertil skal så lægges et antal sejlere, som tager turen forbi Østre Mærker (eller tæt forbi havmølleområdet) uden at anløbe Nysted Havn Lystfiskeri Lystfiskeriet i området er fundet at være ringe, primært på grund af de lange sejlafstande fra land til mølleområder Jagt Der er tilsyneladende kun en neget begrænset jagtlig udnyttelse af mølleområdet ved Rødsand. Oplysningerne bygger på udsagn fra et begrænset antal jægere og der er derfor mulighed for at omfanget er noget større, end det umiddelbart vurderes. Der er dog næppe tvivl om, at den jagtlige aktivitet i området er relativt ringe Dykning Der er ikke fundet væsentlige sportsdykkerinteresser i form af marinarkæologiske fund (skibsvrag), stenrev eller lignende i mølleområdet. 105

107 7.16 Øvrige forhold Der er ikke fundet eksisterende kabelanlæg, hverken i mølleparken eller i kabeltracéet til land. Den geofysiske survey har blandt andet omfattet en magnetometerundersøgelse, som ville afsløre tilstedeværelsen af ammunition og andre genstande af jern. Der er ikke fundet sådanne genstande i området. 106

108 107

109

110 8 Miljøeffekter I dette kapitel redegøres for de forventede og mulige effekter på de eksisterende forhold, som følge af anlæg og drift af havmølleparken ved Rødsand. Kapitlet inddeler effekter i midlertidige og permanente effekter og følger så vidt det er muligt og relevant samme inddeling som kapitlet om basisbeskrivelsen. 8.1 Forventede og mulige effekter i anlægsfasen Påvirkningen i og omkring selve parkområdet i forbindelse med anlægsarbejdet samt kabelføringen fra parken til land opdeles på følgende aktiviteter: Påvirkning af havbund, herunder fysisk omlejring af sediment og permanent beslaglæggelse af areal Sedimentspild fra udgravning til fundamenterne og nedlægning af kabler Påvirkninger ved støj og forstyrrelser Andre påvirkninger fra anlægsarbejdet Herudover kan der forventes en række påvirkninger udenfor selve anlægsområdet som følge af: Bortskaffelse af afgravede materialer Ressourceforbrug ved anlæg (materialer og energi) Eventuelle midlertidige fabrikations- og deponeringsarealer, arbejdspladser mv. 8.2 Forventede og mulige effekter i driftsfasen Effekter i og omkring selve parkområdet i forbindelse med driftsfasen opdeles på følgende aktiviteter: Den fysiske tilstedeværelse af møllerne Støj og vibrationer fra møllerne Andre påvirkninger fra havmølleparken Vedligehold af havmølleparken Påvirkninger fra kabler i driftsfasen opdeles på følgende aktiviteter: Fysisk tilstedeværelse af kabler Andre påvirkninger fra kabler (f.eks. magnetfelter) Vedligehold af kabler Herudover kan der forventes en række påvirkninger udenfor selve anlægsområdet som følge af: Ressourceforbrug ved vedligeholdelse af anlæg (materialer og energi) 8.3 Marin arkæologi, /7, 8/ Der forventes ingen effekter under anlægs- og driftsfasen af havmølleparken på marinarkæologiske forhold da der ikke er fundet kulturhistoriske objekter, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. 8.4 Visuel karakterisering, /26/ Havmølleparken vil være et betydende element i kystlandskabet langs Lollands og Falsters sydlige kyster, og møllerne vil være synlige fra Femerns nordkyst og fra Femer Bælt. De lavtliggende danske kyster, som for en dels vedkommende er beskyttet af diger imod oversvømmelse, betyder at de visuelle påvirkninger fra nye anlæg på søterritoriet er nært knyttet til kystzonen, og at de visuelle 109

111 påvirkninger ikke når længere ind på land. Klintekysten langs Femern indebærer at synligheden af anlæg herfra principielt vil være større end set fra den danske kyst, hvis afstanden til møllerne i øvrigt er den samme. Med udgangspunkt i kystmorfologien og anvendelsen af kystlandskabet er der udpeget en række særlige interesseområder for en visualisering af det kommende havmølleanlæg. Disse omfatter: Kystnære byområder, hvor udsigten over vandet er en væsentlig betydning for byens karakter Kystnære naturområder, hvor udsigt over havet ligeledes er en væsentlig del af områdets karakter Kystnære sommerhusområder På søterritoriet er der ligeledes en række interesseområder for visualisering. Disse omfatter: Færgeruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock En evt. kommende fast broforbindelse mellem Rødby og Puttgarden Hovedruterne for lystsejlads og anden fritidssejlads For lystsejladsen gælder, at en af de vigtigste hovedruter for den tyske lystsejlads til og fra Danmark og Sverige går umiddelbart syd om Rødsand til Gedser eller øst om havmøllelokaliteten til Nysted. De to ruter benyttes også af mange danske sejlere på vej til det nordtyske område, jf. afsnit Med udgangspunkt i den visuelle karakteristik af Rødsand er udvalgt en række visualiseringsstandpunkter på den danske og den tyske kyst samt på søterritoriet. Visualiseringerne giver indtryk af anlæggets virkninger i området. De udvalgte områder er vist på Figur 1.1. Alle de udførte visualiseringer af det planlagte anlæg fremgår endvidere af en særskilt rapport Vindmøller syd for Rødsand ved Lolland - vurdering af de visuelle påvirkninger. Figur 8.1 Visualiseringspunkter. 110

112 Udvalgte eksempler på visualiseringer er vist på Figur 8.2 neden for Midlertidige effekter Anlægsfasen vil indebære, at anlægsområdet kortvarigt bliver præget af kraner og andet materiel. Der vil blive anvendt store maskiner og lignende, som vil blive markant synlige i hele anlægsperioden, der ventes at strække sig over et halvt år fra april til oktober Der vil være tale om et konstant skiftende billede hen over anlægsperioden, og der er derfor ikke udført visualiseringer af mølleparken som den vil tage sig ud i denne periode Permanente effekter Synlighed over havet I Energistyrelsens rapport Vindmøller i de danske farvande, /41/, er principperne for synligheden på havet nærmere beskrevet. Det frie udsyn på havet begrænses i princippet alene af jordens krumning og sigtbarheden. Møller af den størrelse, der planlægges etableret på Rødsand med tårnhøjder på 70 m, vil være synlige over horisonten på afstande på op til 42 km set fra f. eks. den typiske digehøjde ved Lolland. Set fra højere punkter på land vil synligheden øges. Generelt er sigtbarheden på havet god året igennem, og sigtbarheden vil ikke i væsentlig udstrækning begrænse synligheden af møllerne. Men lysforhold, sigtbarhed, skyforhold mv. vil kunne påvirke karakteren af synligheden meget. Under nogle forhold vil møllerne selv på stor afstand fremstå som markante silhuetter enten af lys eller mørk karakter. Under andre forhold vil møllerne fremstå næsten i ét med havet. Møllernes opstillingsmønster og design Møllernes opstillingsmønster er fastlagt med henblik på, at der opnås en orientering imod den almindeligst forekommende vindretning fra sydvest. Opstillingen i regelmæssige rækker, både hvad angår afstanden imellem rækkerne og indbyrdes i rækkerne, samt hvad angår vinklen/orienteringen af møllerne, er valgt af hensyn til bl.a. udsynet fra Nysted. Når man ser ud på mølleparken fra Nysted opleves ikke en mur af møller, men derimod et åbent billede, hvor man også kan se langt gennem møllerækkerne, jf. Figur 8.2. Møllernes design med samme hoveddimensioner og udformning med trevingede rotorer, med samme diameter og omløbsretning og med ensartet omløbshastighed giver et roligt indtryk af mølleparken. Møllernes farve vil være ens med en lys grå farve. Dette farvevalg sikrer møllerne en lys og let karakter med familieskab til havet og himlens farver, men sikrer samtidig at møllerne ikke fremstår med en markant signalgivende lyshed, som markant øger synligheden. Møllernes detaljerede design vil pga. afstanden ikke opleves fra land. Af hensyn til de sejlende, der kommer tæt på møllerne, vil det dog være væsentligt, at møllerne fremstår med et enkelt og markant helhedspræg, som omfatter fundamentsudformning, udformning af den øvrige del af møllen samt de nødvendige adgangskonstruktioner til de enkelte møller. 111

113 Figur 8.2 Havmølleparken ved Rødsand som den vil kunne ses fra Nysted og fra en eventuel fast forbindelse over Femer Bælt. Transformerplatform I tilknytning til havmølleparken skal der etableres en større transformerplatform. Dimensionerne er ikke for nærværende fastlagt. Der er foretaget en visuel vurdering, som peger på, at virkningen af transformerplatformen (op til 30 m høj), som den opleves fra land, vil være begrænset. Den visuelle udformning af transformerplatformen er dog væsentlig med henblik på at opnå en god helhedsvirkning af transformerplatform og møller, når anlægget opleves tæt på. Konklusion Mølleparken syd for Rødsand vil pga. sin størrelse og sin forholdsvis kystnære placering blive et markant element i kystlandskabet imellem Tyskland og Danmark. Især fra den danske kyst og fra Nysted vil møllerne fremstå markant synlige. Møllerne er forholdsvis tæt på land, og mølleparken har set herfra sin største udstrækning i horisonten. Mølleparkens udformning sikrer, at mølleparken set fra Nysted opleves som åbne rækker med afstand imellem møllerne. Set fra andre og fjernere punkter, både på den danske og den tyske kyst, vil det store antal møller fremstå som en tæt, sammenhængende skov af møller, som vil tegne et synligt bånd af konstruktioner i horisonten. Møllernes rotation vil pga. afstandsforholdene primært kunne opleves fra den danske kyst, mest markant fra Nysted. Synligheden fra Nysted understreger vigtigheden af, at møllerne bliver ensartede både hvad angår design, farve og omløbsretning. 8.5 Hydrografi, /19/ Havmølleparkens virkning på hydrografien er vurderet på grundlag af, at der benyttes gravitationsfundamenter. Monopælfundamentet vil på grund af sit tværsnit have en tilsvarende eller mindre effekt på de hydrografiske forhold. Bundpladens overkant forudsættes således i modelberegningerne at ligge 1 m over havbunden, mens der i projektforudsætningen tages udgangspunkt i at fundmenterne placeres med overkanten 0,5 1 m over havbunden. Beregningerne 112

114 baseres dermed på konservative forudsætninger, således at der er beregnet for worst-case situationer. Vurderingerne baseres på hydrodynamiske modelberegninger, hvor modellen opstilles med og uden implementering af havmøllerne. Der er foretaget en vurdering af følgende forhold: Bølger Vandstand og strøm Vandskifte Vandudveksling mellem Kattegat og Østersøen Midlertidige effekter Der forventes ingen midlertidige hydrografiske ændringer som følge af selve anlæggelsen af mølleparken Permanente effekter Møllefundamenterne fysiske placering på havbunden vil påvirke bølge- og strømforholdene i området. Desuden vil møllerne kunne påvirke vindfeltet og dermed også den lokale generering af bølger. I det følgende foretages først en vurdering af de lokale effekter omkring den enkelte mølle og derefter en vurdering af, om disse effekter kan forårsage effekter længere væk i og omkring havmølleparken. Fundamentets nærområde Ændringen i strøm- og bølgeforholdene i nærfeltet omkring den enkelte mølle er beregnet på grundlag af teoretiske overvejelser. Der er foretaget en beregning af, hvor langt fra fundamentet der vil forekomme ændringer større end 15 %, idet ændringer i strømforholdene mindre end 15 % vurderes at være uden betydning for sedimentforholdene og vandkvaliteten. Bølger I umiddelbar nærhed af det enkelte møllefundament er de lokale ændringer af bølgehøjden store, men de 'klinger' hurtigt af. En konservativ vurdering er, at ændringerne af de bølgeinducerede bundhastigheder vil være mindre end 15 % i afstande større end 5 m fra kanten af fundamentets bundplade. Strøm I umiddelbar nærhed af de enkelte møllefundamenter vil der ske en ændring af strømmen. Strømmen vil reduceres på læsiden af fundamentet, og der vil dannes en såkaldt hvirvelallé. Størrelsen af hastighedsændringerne aftager hurtigt væk fra fundamentet. Den tidslige middelstrømhastighed bliver ændret mindre end 15 % i en afstand af 5 m fra kanten af fundamentets bundplade. I og omkring parkområdet Der er dels foretaget en vurdering af direkte indvirkning på bølgerne af møllernes fysiske tilstedeværelse ved hjælp af modellen MIKE 21, og dels en vurdering af, om den aerodynamiske modstand fra møllerne medfører indirekte virkninger på bølgedannelsen i mølleparken og bag denne. 113

115 Vind For at vurdere havmølleparkens virkning på vindfeltet har Risø /9/ beregnet vindhastighedsændringerne pga. den aerodynamiske modstand fra møllerne. Resultaterne er tolket således, at vinden i gennemsnit bliver reduceret med % i parkområdet, og at der kun er ubetydelige ændringer 2000 m bagved parken. Disse vindreduktioner betyder at bølgehøjden bag fundamenterne bliver reduceret med 3-4%. Bølger Et konservativt estimat på hvor meget bølgehøjden formindskes bag 9 rækker med møllefundamenter alene på grund af refleksion og diffraktion fra fundamenterne er 4 %. Ændringer i bølgeklimaet langs med Rødsand er vurderet herudfra af hensyn til vurderingen af de morfologiske ændringer. Der er tale om meget små ændringer i bølgeklimaet i størrelsesordenen 2 % for langt de fleste vindretninger med en maksimal ændring på 10 % for bølger fra syd. Strøm Modelberegningerne har vist, at havmølleparken bevirker en lille ændring af strømhastighederne i selve parkområdet. I området nedstrøms et fundament vil strømmen reduceres i forhold til situationen uden fundamentet, mens strømmen vil forøges i området mellem to fundamenter på tværs af strømretningen. Beregningerne viser, at i parkområdet (mellem fundamenterne) forøges strømhastigheden maksimalt med 0,0144 m/s pga. parken og bag (nedstrøms) fundamenterne reduceres strømhastigheden maksimalt med 0,0145 m/s, svarende til en procentvis ændring på 1,5 % i forhold til situationen uden havmølleparken. Den maksimale strømforøgelse, hhv. strømreduktion, i løbet af simuleringsperioden som følge af møllernes tilstedeværelse blev beregnet for hvert af beregningspunkterne i det lokale modelområde, dvs. området umiddelbart omkring havmølleparken (se figur 7.3). Gennemsnittet af de fremkomne maksimale strømforøgelser i dette område viste sig at være på 0,0041 m/s, mens gennemsnittet af de maksimale strømreduktioner var 0,0046 m/s. Strømhastigheden uden møller varierede mellem 0 og 0,95 m/s med en middelstrømhastighed på 0,128 m/s. Den største maksimale strømforøgelse som følge af møllernes tilstedeværelse blev beregnet til 0,0144 m/s, den største maksimale strømreduktion tilsvarende til 0,0145 m/s, hvilket i begge tilfælde svarer til 1,5 % af den naturlige variation i situationen uden møller. Beregningerne viser således at der kun er meget begrænsede ændringer i strømmønstret i og omkring parkområdet. Vandskifte Havmølleparkens effekt på vandskiftet i parkområdet og i Lagunen er belyst ved hjælp af modelberegninger. Analysen er foretaget ved at der i modellen placeres et konservativt stof - dvs. et tænkt stof, som ikke omdannes, nedbrydes eller falder til bunds - med koncentrationen 100 i parkområdet eller i Lagunen, og ved hjælp af modellen beregnes spredningen af stoffet uden og med havmøllepark. Til en vurdering af ændringer i vandskiftet er vandføringen i tre tværsnit rundt om havmølleparken beregnet med og uden implementering af havmølleparken. I Figur 8.3 ses placeringen af de tre tværsnit. 114

116 Figur 8.3 Placering af vandføringslinier. I tabel 8.1 ses resultatet af beregningen af vandføringen i de tre udvalgte tværsnit. Den akkumulerede nettovandføring i simuleringsperioden gennem alle 3 tværsnit er, når der medtages to betydende cifre, ens. Først på tredje betydende ciffer er der en forskel i tallene (svarende til 0,3% og 0,5% for hhv. tværsnit 1 og 2). Tabel 8.1 Tværsnit 1 Tværsnit 2 Tværsnit 3 [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Uden møller 2, , , Med møller 2, , , Akkumulerede nettovandføring gennem tværsnit 1, 2 og 3 for hhv. simuleringen med og uden havmølleparkens effekt. For at verificerer havmølleparkens ringe effekt på vandskiftet i Lagunen, er der i den østlige henholdsvis vestlige del og i havmølleområdet foretaget spredningsberegninger med og uden møllepark i den valgte simuleringsperiode. 115

117 I Figur 8.4 og Figur 8.5 ses eksempler på resultaterne af disse beregninger. Figur 8.4 Modelberegning af spredning af 100 enheder af et tænkt stof i den vestlige del af lagunen efter 15 timer henholdsvis uden mølleparken (til venstre) og med mølleparken (til højre). Disse spredningsberegninger illustrerer, at ændringen i vandskiftet i parkområdet og i lagunen på grund af havmøllernes tilstedeværelse er meget lille. Sammenligningerne mellem situationer med og uden havmølleparken viser således ingen signifikante ændringer af opholdstiden, strømningen eller vandskiftet i Lagunen og området omkring havmølleparken. Figur 8.5 Modelberegning af spredning af 100 enheder af et tænkt stof i den vestlige del af lagunen efter 250 timer henholdsvis uden mølleparken (til venstre) og med mølleparken (til højre). Langtidseffekter for vandskiftet i lagunen Havmølleparkens langtidseffekt på vandskiftet i lagunen er desuden analyseret ved modelberegninger af effekten på vandskiftet som følge af ændringer i den morfologiske udvikling på grund af havmølleparkens eventuelle lægivende effekt på Rødsand barriererne. 116

118 I Tabel 8.2 nedenfor ses resultaterne af beregningerne af mængden af udvaskningen af et konservativt stof i lagunen for dels den nuværende morfologi, dels den forventede morfologi om 30 år; begge med og uden havmølleparken. Nuværende forhold Efter 30 år Uden møller 80 % 82 % Med møller 80 % 81 % Tabel 8.2 Procentvis udvasket stofmængde i løbet af den valgte simuleringsperiode. Af tabellen ses, at den naturlige ændring (altså uden havmølleparken) over 30 år er beregnet til 2 % større udvaskning end i dag med andre ord vil vandudskiftningen som følge af den naturlige udvikling af revlerne blive en anelse bedre en den er nu. Langtidseffekten på vandskiftet ind til Lagunen som følge af opstillingen af havmølleparken er en meget lille reduktion af vandskiftet i forhold til situationen uden møller, men vandskiftet efter 30 år med møller synes stadig at være bedre end det er i dag. Vandudvekslingen mellem Kattegat og Østersøen Havmølleparkens potentielle blokerende virkning på indstrømningen fra Kattegat til Østersøen er i 1998 vurderet på grundlag af MIKE 21 modelberegninger i et større modelområde på 200 km * 200 km /49/. Beregningen er udført for et modul med 96 møller syd for Rødsand. Strømningen er simuleret med og uden møller, og blokeringseffekten herefter beregnet i to snit, dels i Langelands Bælt og dels i Femer Bælt. For at få en ide om blokeringens størrelse er denne endvidere sat i relation til den estimerede blokering i de samme snit fra en bro over Femer Bælt fra Rødby til Puttgarden. Resultatet af disse beregninger viser, at mølleparkens blokeringstal, som er et udtryk for den procentvise påvirkning på vandudskiftningen, er af størrelsesordenen <6x10-6. Til sammenligning er blokeringstallet for broen beregnet til ca. 5 x 10-4, dvs. ca. 100 gange større. Det vurderes derfor at havmølleparken ved Rødsand er uden betydning for gennemstrømningen i Femer Bælt. Konklusion Som det fremgår viser modelberegningerne meget små påvirkninger på hydrografien, såvel fra det enkelte møllefundament som fra havmølleparken som helhed, og ændringerne i forhold til de naturlige variationer i området er tilsvarende marginale. Det vil sige, at anlæggelse af en havmøllepark ved Rødsand har meget lille betydning på forhold som vind, bølger, strøm, opholdstid og vandudskiftning. Der kan dog modelmæssigt påvises en lille ændring i vandudskiftningen i lagunen over en 30-års periode. 8.6 Sedimenttransport og kystmorfologi, /19/ Midlertidige effekter Under anlægsfasen vil der som beskrevet i kapitel 5 midlertidigt forekomme sedimentspild som følge af graveaktiviteter i forbindelse med udgravning og placering af fundamenter samt nedlægning af kabler. Sedimentspild under anlægsfasen er af så begrænset omfang at det ikke vil have nogen indflydelse på den eksisterende sedimenttransport eller morfologi i området. Der forventes således ingen ændring af sedimenttransporten og dermed ingen kystmorfologiske ændringer i anlægsfasen, idet konsekvenserne af havmølleparkens tilstedeværelse her primært opfattes som en permanent effekt, der er relateret til driftsfasen. 117

119 8.6.2 Permanente effekter Hovedformålet med de morfologiske undersøgelser har været at vurdere, om placeringen af havmølleparken vil forårsage væsentlige ændringer i de morfologiske forhold, som derved kan forårsage tilsvarende ændringer i vandskifteforholdene. De mulige effekter på sedimenttransporten og de morfologiske forhold i nærområdet og på barriererne, som følge af implementeringen af havmølleparken, vil være skabt af parkens effekter på de hydrografiske forhold, så som ændringer i strømmønstre, vind og især bølgeforhold. Fundamentets nærområde Der vil kun ske ubetydelige aflejringer/erosioner (mindre end ± 2 cm) som følge af fundamenterne i afstande større end 5-10 m fra fundamenterne. Disse ændringer vil være mindre end de naturlige fluktuationer i området. Den forventede erosion langs bundpladen af fundamenterne vil blive forhindret af en stenbeskyttelse med en bredde på ca. 5 m. Sedimenttransport og kystmorfologi på barriererne Modelberegningerne af den langsgående sedimenttransport med og uden implementering af havmølleparken er simuleret som beskrevet i afsnit 7.6. I tabel 7.3 nedenfor ses resultaterne af disse beregninger i syv udvalgte tværsnit langs Rødsand barriererne. I Figur 7.6 ses endvidere placeringen af de udvalgte tværsnit. Figur 8.6 Tværsnit hvorigennem langstransporten af sand ved Rødsand er beregnet. Vestlige Rødsand Østlige Rødsand Linie L1 L3 L4 L5 L6 L10 L11 Orientering Uden møller i m 3 Med møller i m 3 37 Ændring i % Tabel 8.3 Netto-langstransport mod øst på udvalgte tværsnit langs Rødsandformationen. 118

120 I forhold til situationen uden møller sker der følgende: Vestlige Rødsand Mellem snit L1 og L3 er forholdene uændrede, mens der nu sker en forøgelse af transporten gennem L4 og L5 på ca m 3, således at den fremrykning af kystlinien mellem L4 og L6, som sker i dag, vil blive langsommere. I L6 er transporten derfor reduceret med en tilsvarende mængde (sandet kan stort set kun komme som langsgående transport). Årsagen til ændringen er, at møllerne på denne del af Rødsand giver en skyggeeffekt på bølger fra øst, således at langstransporten fra øst mod vest ("tilbagetransporten") reduceres. Da møllerne på grund af placeringen ikke har nogen effekt på bølger fra vest vil denne del af sandtransporten være uændret - nettotransporten mod øst vil derfor være reduceret. Allerede i L6 er skyggeeffekten blevet lige stor fra begge sider, og ændringen i transporten er hér kun betinget af den reducerede tilførsel fra vest. Mølleparken ændrer derfor ikke afgørende i udviklingsforløbet af den vestlige Rødsand ud over at hastigheden hvormed det sker reduceres, og mølleparken vil således reducere væksthastigheden af vestlige Rødsand ind mod Østre Mærker med ca. 20 %, svarende til en ændring fra ca. 15 m/år til ca. 12 m/år. På Figur 8.7 og Figur 8.8 ses den nuværende og den forventede bundtopografi (bathymetri) efter 30 år med naturlig udvikling uden havmølleparken. Figur 8.7 Nuværende morfologi ved Rødsand lagune. Figur 8.8 Morfologien ved Rødsand Lagune 30 år frem som følge af naturlig udvikling. 119

121 Østlige Rødsand På den østlige Rødsand er netto-langstransporten østgående som på den vestlige Rødsand (setabel 8.3). Transporten på den østlige barriere er i sammenligning med den på den vestlige barriere større, hvilket skyldes et noget mere stejlt kystprofil her. Den stigende transport mellem langstransporten i L10 og L11 indikerer en relativ kraftig tilbagerykning af hele barriereøen, en tendens der er størst ved Østre Mærker. Opstillingen af havmølleparken får en vis effekt på materialevandringen idet parken skygger for bølger, der angriber kysten fra sydvest, hvilket netop er den retning, der giver det største bidrag til nettotransporten. Langstransporten reduceres med ca. 30 % henholdsvis 20 % for L10 og L11, hvilket igen betyder, at tilstedeværelsen af havmølleparken vil medføre en langsommere tilbagerykning i forhold til den naturlige udvikling af området uden en havmøllepark. Det vurderes at tilbagerykningen af den del af østlige Rødsand, som vender ind imod Østre Mærker, vil blive reduceret fra 25 m/år til m/år, mens der ikke sker nogen ændring i den østlige del af revlen. I Figur 8.9ses den forventede bathymetri 30 år efter implementeringen af havmølleparken. Figur 8.9 Morfologien ved Rødsand Lagunen 30 år frem som følge af naturlig udvikling samt påvirkning fra havmølleparken i 30 år. En reduktion af vindhastigheden fra møllerne, som nævnt i afsnit 8.4, vil have en tilsvarende reducerende virkning på bølgehøjden som påvirkningen fra fundamenterne har, og dermed også på transporten af sediment. Dette vil dog blot betyde en yderligere reduktion af hastigheden af den naturlig udvikling. Konklusion Variationen af materialevandringen langs såvel den vestlige som den østlige Rødsand barriere er beregnet med og uden møller. Resultaterne viser, at havmølleparken vil forsinke den naturlige morfologiske udvikling af Rødsand. Dette skyldes, at havmølleparken vil have en afskærmende effekt på bølgeforholdene ved dele af Rødsand og dermed også på transporten af materiale. I den nuværende situation giver bølgerne anledning til en østgående transport af størrelsesordenen m 3 /år, hvilket bevirker, at den vestlige Rødsands østlige ende vokser mod øst, og at den østlige Rødsands vestlige ende eroderes, dvs. at den flytter mod øst. Flytningshastighederne mod øst er observeret og beregnet til at være af størrelsesordenen 15 til 25 m/år. Introduktionen af havmølleparken vil reducere disse flytningshastigheder med skønsmæssigt 20 til 50 %, dvs. at den østlige bevægelse af Østre Mærker vil blive væsentligt reduceret på grund af vindmøllerne, således at en forventet flytning af Østre Mærker inden for en 30 års periode på 750 m vil blive reduceret til ca. 500 m efter at vindmøllerne er opført. 120

122 8.7 Vandkvalitet, /19/ Midlertidige effekter Under anlægsfasen vil der som beskrevet i kapitel 5 forekomme sedimentspild som følge af graveaktiviteter i forbindelse med udgravning og placering af fundamenter samt nedlægning af kabler. Baggrundskoncentrationen af suspenderet stof i vandfasen varierer mellem 1-5 mg/l. Sedimentspildet er vurderet ikke at påvirke vandkvaliteten i væsentlig grad, idet koncentrationen 2 mg/l kun er overskredet i ca. 5 % af tiden i nærområdet omkring nedlægningsaktivteterne Permanenter effekter De mulige effekter på vandkvaliteten i området omkring møllerne og i Lagunen som følge af anlæg af havmølleparken vil skyldes parkens effekter på de hydrografiske forhold, så som ændringer i strømmønstre, bølgeforhold og deraf især vandskifteforholdene. Da der kun forventes meget små og ubetydelige ændringer i de hydrografiske forhold, se afsnit 8.4, forventes ingen signifikante påvirkninger af vandkvaliteten i og omkring havmølleparken. For yderligere at verificere dette, er mølleparkens effekt på det omgivende vandmiljø vurderet på baggrund af modelberegninger med den opstillede hydrodynamiske model, MIKE 21 tilføjet et Eutrofieringsmodul (EU), hvor blandt andet koncentrationen af klorofyl, uorganisk kvælstof, uorganisk fosfor, total kvælstof, total fosfor, sigtdybde og primærkoncentration er beregnet. Fundamentets nærområde Ændringerne i opholdstid, salinitets- og strømmønster, sedimenttransport samt opblanding i vandsøjlen i nærområdet har vist sig at være minimale, og derfor vurderes det, at også påvirkningen af vandkvaliteten omkring havmøllefundamenterne vil være minimal. Iltkoncentrationen i nærområdet er ikke på et kritisk niveau på grund af generel god vandgennemstrømning samt lille vanddybde. Opblandingen i nærområdet vil maksimalt mindskes 4 %, og dette forventes ikke at få større betydning for iltkoncentrationen i bundvandet i området omkring den enkelte mølle. Parkområdet og Lagunen Ud fra modelberegningerne af 11 variable, jf. ovenfor, der beskriver vandkvaliteten er de maksimale forskelle i hele modelområdet incl. lagunen, med og uden havmøllepark, fundet at være 0,02 %. I selve mølleområdet er forskellen i f.eks. iltkoncentrationen mellem situationen med og uden møllefundamenter på ca. 0,0002 mg/l, hvilket svarer til en ændring på 0,002 %. Modelberegninger af situationen med og uden havmølleparken har således vist, at der i praksis ikke er nogen indflydelse (<< 1 promille) på hverken koncentrationen af ilt, næringssalte eller klorofyl i en sommerperiode med høje temperaturer, lave strømhastigheder og rolige vindforhold, hvilket betragtes som worst-case. Modelberegninger af langtidseffekten på vandskiftet mellem Lagunen og Femer Bælt viser at havmølleparken bevirker en lille forøgelse af opholdstiden i Lagunen, dog vil opholdstiden i Lagunen om 30 år med havmølleparken være mindre end opholdstiden er nu (altså et bedre vandskifte). Da der er fundet ændringer i størrelsesorden 1-2% forventes der ikke nogen signifikant påvirkning af vandkvaliteten som følge af langtidseffekten af implementeringen af havmølleparken. Konklusion Som det fremgår, er påvirkningen på vandkvaliteten, dels fra det enkelte havmøllefundament og dels fra havmølleparken som helhed, meget lille, og ændringerne i forhold til de naturlige variationer i området er insignifikante. 121

123 8.8 Marinbiologi, /13/ Da der i forundersøgelserne stort set ikke er fundet fastsiddende bundvegetation i havmølleområdet er der i effektvurderingerne kun taget stilling til påvirkninger på bundfaunaen, som opdeles i blåmuslinger og Macomasamfund. Kun i forbindelse med vurderingen af effekterne af etableringen af søkablet til land inddrages effekterne på bundplanter, som findes i lagunen Midlertidige effekter I anlægsfasen kan bundfauna og blåmuslinger blive midlertidigt påvirket som følge af: Fysisk påvirkning af havbunden ved nedlægning af søkabler i mølleparken og mellem mølleparken og kysten Sedimentspild ved gravearbejde til fundamenter og nedlægning af søkabler Nedlægning af kabler Søkablerne nedlægges ved spuling/gravning i en rende som er 1 m dyb og 1 m bred. Det forventes, at organismerne (bunddyrene) i renden vil gå til grunde som følge af trykpåvirkninger fra anlægsmateriel. Udover en destruktion af dyrene i selve renden kan der forventes en påvirkning af dyrene i en zone på begge sider af renden som følge af sedimentspild og eventuel midlertidig oplægning af materiale i forbindelse med en nedgravning. Der er ikke i forbindelse med nedlægning af søkabler foretaget systematiske undersøgelser af biologiske effekter, som fuldt ud kan belyse påvirkningszonens bredde og påvirkningens omfang. I kraft af kabeltracéets ringe dimensioner må det dog forventes, at en påvirkning vil aftage hurtigt med stigende afstand fra renden. I Tabel 8.4 og 8.5 angives et overslag på dødeligheden, hvis det antages, at dødeligheden er 100% i en rende på 1 m, 25% i en zone på 5 m på begge sider af renden og 10% i en zone fra 5-10 m på begge sider af renden. Disse skøn over dødeligheden, som må opfattes som konservative, vil blive undersøgt i anlægsfasen. Påvirket areal Forventet Tab af bunddyr Macomasamfund Blåmuslinger dødelighed Macomasamfund Blåmuslinger m m 2 100% 0,7 t TS 42 t VV m m 2 25% 1,7 t TS 105 t VV m m 2 10% 0,7 t TS 42 t VV I alt 3,1 t TS 189 t VV Tabel 8.4 Konservativt skøn over den totale destruktion af bunddyr tilhørende Macomasamfundet og blåmuslinger ved spuling/gravning af kabler i mølleparken. Tabel 8.5 Påvirket areal Forventet Tab af bunddyr og vegetation Macomasamfun Bundvegetation dødelighed Macomasamfund Bundvegetation d 9000 m m 2 100% 0,2 t TS 0,05 t TS m m 2 25% 0,5 t TS 0,13 t TS m m 2 10% 0,2 t TS 0,05 t TS I alt 0,9 t TS 0,23 t TS Skøn over den totale destruktion af bunddyr tilhørende Macomasamfundet og bundvegetation ved spuling/gravning af kabler mellem mølleparken og Nysted. Af de to tabeller fremgår at nedlægning af søkabler i mølleparken at kunne medføre en destruktion af bunddyr tilhørende Macomasamfundet og blåmuslinger på henholdsvis ca. 3 t tørstof og ca. 200 t vådvægt, mens nedlægning af søkablet til land mellem mølleparken og Nysted forventes at kunne 122

124 medføre en destruktion af bundfauna og bundvegetation af en størrelsesorden på henholdsvis 0,9 t tørstof og 0,25 t tørstof. Den samlede biomasse af hhv. Macomasamfund og blåmuslinger inden for mølleområdet er hhv. 350 t og , og i alt berøres således en biomasse svarende til 1 % af biomassen. Erfaringer fra andre kabelprojekter tyder på at sedimentet reetableres i løbet af kort tid. Det kan derfor forventes, at den biologiske effekt er kortvarig, idet der vil ske en hurtig rekolonisering og indvandring af dyr fra den omgivende, upåvirkede havbund. Sedimentspild ved gravearbejde /4/ Sedimentfanerne påvirker vandets farve og gennemsigthed, dvs. den æstetiske vandkvalitet, hvilket kan være af betydning på badestrande. En nedsat sigtdybde medfører samtidig en væksthæmmende skyggevirkning på planter i vandsøjlen og på bunden. Skyggevirkningen på bundplanter kan forstærkes af en sedimentation af spildmateriale på planterne. Fødeoptagelsen hos bunddyr, som lever af at filtrere alger fra vandet (bl.a. blåmuslinger) kan blive hæmmet af meget høje koncentrationer af sediment, hvorimod lave koncentrationer kan forøge muslingernes aktivitet og dermed deres fødeoptagelse og vækst. Sedimentation af spildmateriale kan påvirke bunddyr negativt, hvis der er tale om sedimentationsrater, som kan tildække dyrene og nedsætte bundfældningen af deres larvestadier. Omvendt kan en forøget sedimentation af organisk materiale have en stimulerende effekt på bundfaunasamfundet. Effekter på bundvegetationen Gravearbejdet vil give anledning til synlige sedimentfaner, men koncentrationer af suspenderet sediment, som i væsentligt grad nedsætter sigtdybden (15 g/m 3 ), er stort set begrænset til arbejdsområderne. Der er som nævnt ikke ålegræs eller andre blomsterplanter i mølleparken og forekomsten af flerårige alger er sporadisk og uden kvantitativ betydning. Vegetationen i mølleparken domineres af etårige trådalger (fedtmøg) som typisk optræder fra maj til august. Skyggevirkningen på dette plantesamfund, som har sin hovedudbredelse i den sydlige del af mølleparken, vil være kortvarig og uden registrerbar effekt. I Rødsand lagunen findes ålegræs og andre havgræssamfund samt makroalger. Plantesamfundene har deres hovedudbredelse i den vestlige og mest lavvandede del af lagunen. På basis af de geofysiske målinger langs det planlagte kabeltracé /22, 23/ er der registreret en ikke nærmere identificeret vegetation langs en del af tracéet - der kan være tale om ålegræs. En skyggevirkning på ålegræs og anden vegetation fra gravearbejdet i lagunen vil være af kort varighed og forventes ikke at give anledning til væsentlige effekter på planternes skudtæthed, dækningsgrad eller biomasse. Effekter på bundfaunaen Kun i umiddelbar nærhed af arbejdsområderne forventes sedimentspildet at medføre forhøjede koncentrationer af suspenderet stof, som vil påvirke fødeoptagelsen hos filtrerende bunddyr. Påvirkningerne vil være kortvarige og der forventes ingen negative effekter på samfundet af bunddyr. Forøget sedimentation af spildmateriale i umiddelbar nærhed af arbejdsområderne kan medføre en delvis tildækning og nedgang i antallet af følsomme arter af bunddyr, men effekten forventes at være helt lokal og kortvarig, idet der hurtigt vil foregå en rekolonisering fra den omgivende upåvirkede havbund. Undersøgelser fra Storebælt har vist, at en nettosedimentation på mere end 60 g/m²/dag kan reducere bundfældningen af blåmuslingelarver. Afhængigt af spildscenarie vil denne grænseværdi 123

125 kortvarigt blive overskredet i mølleparken. Bundfældningen af blåmuslinger kan foregå hele sommeren, men intensiteten er oftest højest i perioden fra juni til august. Gravearbejde i denne periode i den sydlige del af mølleparken, hvor blåmuslingerne har deres hovedudbredelse, kan have en negativ indflydelsen på larvernes bundfældningssucces. Der er en stor naturlig dødelighed blandt nybundfældede blåmuslinger, og en lokal og kortvarigt effekt af gravearbejdet forventes ikke at give anledning til en registrerbar ændring i rekrutteringen eller bestanden af blåmuslinger i mølleparken. Konklusion Den biologiske effekt som følge af nedlægning af kabler og ødelæggelse af bundareal er kortvarig, idet der vil ske en hurtig rekolonisering og indvandring af dyr fra den omgivende, upåvirkede havbund. Sedimentspildets betydning for bundvegetation og bundfauna såvel i mølleområdet som i lagunen forventes at blive af helt lokal og kortvarig karakter og uden registrerbar betydning for planter og dyr Permanente effekter De forventede permanente effekter på bundvegetation og bundfauna i driftsfasen som følge af den fysiske tilstedeværelse af møllerne vil omfatte: Fysisk påvirkning af havbunden ved etablering af fundamenter og erosionsbeskyttelse Udvikling af begroningssamfund af planter og dyr på møllefundamenter og stenbeskyttelse (kunstig reveffekt) Påvirkning af bundfaunaen som følge af erosion og aflejring af sediment omkring de enkelte fundamenter og indenfor mølleparken som helhed Fundamentets nærområde Etablering af fundamenter og erosionsbeskyttelse Ved afgravningen til fundamenter destrueres der bunddyrssamfund, bestående af arter fra Macomasamfundet og et samfund domineret af blåmuslinger. Ved afgravningen fjernes et samlet bundareal på ca m² svarende til ca. 0,2% af mølleparkens areal. Det vil medføre en direkte destruktion af bundfauna og blåmuslinger på henholdsvis 0,7 t tørvægt og ca. 42 t vådvægt (Tabel 8.6). Tabel 8.6 Samfund Areal afgravet i møllepark Gns. Biomasse Destruktion ved afgravning % af 24 km² Macomasamfund m² 0,13 22,3 g TS/m² 0,67 t TS Blåmuslinger m² 0,06 2,8 kg VV/m² 42 t VV I alt m² 0,19 Skøn over destruktion af bunddyr tilhørende Macomasamfundet og blåmuslinger ved afgravning og etablering af 72 møllefundamenter. VV = vådvægt inkl. skaller, TS = tørstof. Udvikling af begroningssamfund (reveffekt), /13, 18/ Ved etablering af mølleparken introduceres et fast substrat, som vil fungere som habitat for begroningssamfund af planter og dyr. Fundamenterne kan derfor opfattes som kunstige rev. Møllefundamenterne består ved bunden enten af en betonplade med en diameter på 18 m omgivet af en 5 m bred stenbeskyttelse af ca. 0,5 m store sten, der rager 0,5-1 m op over bunden eller af et 124

126 monopælfundament med en diameter på 4 m, omgivet af en ca. 9 m bred stenbeskyttelse, bestående af filtersten og dæksten, der rager ca. 1,5 m op over den omgivende havbund. Møllefundamenterne vil i området fungere som kunstige rev, der kan lede til kolonisering af fundamentet af en række organismer, som alene i kraft af begrænset omfang af egnet levested hidtil har været ringere repræsenteret i området. Udviklingen af livet på og omkring møllefundamenterne er imidlertid i vid udstrækning betinget af det omgivende miljø. Når et nyt fundament udlægges sker begroning primært på to måder: ved migration fra det omkringliggende substrat, eller ved bundfældning/settling af bunddyrs larver eller sporer. Rekrutteringen til fundamentet vil være styret af havstrømme, der fører larver og sporer til fundamentet, af fundamenternes placering, f.eks. dybde, afstand til kysten og af fundamentets opbygning, f.eks. materiale, heterogenitet. I de danske farvande vil rekrutteringen også være sæsonbestemt. De første til at kolonisere møllefundamenterne vil være alger og invertebrater (hvirvelløse dyr - fx muslinger). Koloniseringen af alger og invertebrater vil ofte have et karakteristisk successionsforløb, begyndende med kiselalger, trådformede alger, fulgt af rurer og derefter en mere varieret fauna. Andre observationer ved kunstigt anlagte, glatte eller plane overflader tyder på en meget høj dominans af blåmuslinger allerede kort tid efter anlæggelsen. De efterfølgende skøn over det forventede begroningspotentiale må betragtes som en indikation af et muligt koloniseringsforløb, som kan verificeres ved en efterfølgende overvågning. Arealet af det fremtidige substrat samt et skøn over den forventede begroning er sammenfattet i Tabel 8.7. Tabel 8.7 Element Fundam 72 møller Blåmuslinger Makroalger ent kg I alt t VV g TS/m² I alt t TS VV/m² Rør+iskonus 130 m² m² ,02 Bundplade 295 m² m² ,04 Stenbeskyttelse 360 m² m² ,13 Sum 785 m m² 564 0,19 Arealet af fremtidige habitater på betonpladefundament samt et skøn over den forventede biomasse af blåmuslinger og makroalger på fundamenterne efter 3 år. Arealberegningen er baseret på en gennemsnitlig vanddybde på 8 m. Vanddybden i den planlagte møllepark varierer mellem 6 m og 9 m og de fleste fundamenter vil stå på dybder omkring 8 m. Vurderet udfra de nuværende marinbiologiske forhold i den planlagte møllepark og den begroning, der er udviklet på fundamentet af målemasten og en tilsvarende mast ved Omø Stålgrunde, forventes det at det fremtidige begroningssamfund vil blive totalt domineret af blåmuslinger på møllernes skaft, iskonus, bundplade og stenbeskyttelse. Bortset fra en opblomstring af enårige trådalger om foråret forventes en begroning af flerårige makroalger fortrinsvis udviklet på stenbeskyttelsen. I forhold til betonpladefundamenter vil anvendelsen af et monopæl fundament betyde at begroningsarealet og dermed den forventede begroningsbiomasse vil blive omkring 40% mindre. 125

127 Parkområdet og omkringliggende områder Udenfor bundplade og stenbeskyttelse forventes det på grund af de meget små ændringer i strømforholdene og i sedimentforholdene at der ikke vil være registrerbare forskydninger i udbredelsen af bundfauna og blåmuslinger i umiddelbar nærhed af det enkelte møllefundament eller indenfor mølleparken som helhed. Konklusion Ved afgravningen til fundamenter fjernes et bundareal svarende til 0,2 % af mølleparkens areal. Det vil medføre en direkte ødelæggelse af ca. 0,7 t bundfauna og ca. 40 t blåmuslinger. Effekten på marinbiologien vurderes derfor at være beskeden, og det forventes at tabet af blåmuslinger mere end genvindes ved en kolonisering af fundamenterne (kunstig reveffekt). Allerede i afstande på 5-10 m fra fundamenterne vil der kun ske ubetydelige aflejringer/erosioner og dermed vil der kun forekomme ubetydelige ændringer af sedimentet. Derfor forventes ingen registrerbare forskydninger i udbredelsen af bundfauna og blåmuslinger i afstande over 5-10 m fra det enkelte møllefundament. Fraværet af fastsiddende bundvegetation i mølleområdet forventes ikke at ændre sig ud over hvad der eventuelt måtte komme som begroning på fundamenterne og stenbeskyttelsen omkring dem. 8.9 Fisk, /18/ Med udgangspunkt i den gennemførte basisundersøgelse af forekomsterne af fisk i og omkring mølleområdet er der på grundlag af litteraturstudier foretaget en vurdering af hvilke effekter mølleparken kan få for fiskeforekomsterne Midlertidige effekter Der kan i forbindelse med afgravning af havbundsmateriale for placering af fundamenter samt nedlægning af kabler mellem møllerne og mellem møllerne og land, forventes midlertidige effekter på fisk i form af: Fysisk påvirkning af havbunden i form af forstyrrelse, ødelæggelse eller fjernelse af bundlevende dyr, hvoraf en del er føde for bundlevende fisk, især fladfisk Påvirkning af fiskene fra spildt sediment Stresspåvirkninger i forbindelse med anlægsaktiviteter I forbindelse med anlæggelse af fundamenter og nedlægning af kabler vil havbunden i området omkring de enkelte anlægsaktiviteter blive forstyrret, direkte ødelagt eller fjernet, hvilket bl.a. indebærer, at bundfauna og blåmuslinger destrueres/fjernes. Da det kun er en meget lille del af det samlede fødegrundlag for fisk der forventes påvirket heraf, forventes det ikke i sig selv at have betydning for fiskelivet i anlægsperioden. I vurderingen af effekterne af sedimentspild er der alene fokuseret på forholdene i mølleområdet med tilhørende referenceområde. Effekterne i klapområdet for det afgravede bundmateriale vil blive vurderet af Storstrøms Amt på baggrund af ansøgning om klapning (Bilag 3). Overordnet vurderes det ud fra de beregnede koncentrationer af suspenderet bundmateriale, set i forhold til varighed og geografisk udstrækning af sedimentspildet, og sammenholdt med effektværdierne som kendes fra litteraturen /5/, at der ikke forekommer væsentlig påvirkning af fiskebestandene i området. Helt tæt på gravelokaliteterne forventes der en kortvarig koncentration af suspenderet materiale > 15 mg/l, men det må til gengæld forventes, at fritsvømmende fisk og 126

128 larver vil være flygtet fra graveaktiviteterne, før spildet forekommer i vandmassen p.g.a. selve forstyrrelsen i forbindelse med anlægsaktiviteter. Det vurderes at effekter på æg og larver af torsk ikke vil have betydning i det aktuelle tilfælde, idet anlægsarbejderne foregår fra april til oktober, og således ikke kommer til at berøre torskens gydeperiode, som ligger i vintermånederne og det meget tidlige forår. Derimod kan der være en teoretisk mulighed for at fritsvømmende æg og larver af pighvar berøres af suspenderet materiale fra gravearbejdet, idet denne art gyder om foråret. Desuden vil der muligvis forekomme en påvirkning på bestanden af tobiser og kutlinger i området. Påvirkningen af tobiser og kutlinger kan have indirekte effekt på torsk og pighvarre, da de er vigtige fødeemner for disse fisk. Imidlertid vurderes det ud fra de beregnede koncentrationer, at spredningen af suspenderet materiale vil være i så små koncentrationer, at det kun vil medføre marginal påvirkning på bestanden af fisk, deres æg og larver. Foruden at påvirke fiskenes føde vil anlægsarbejdet formodentlig påføre fiskene en vis form for stress, først og fremmest på grund af støj. Da anlægsarbejdet ikke er beskrevet i detaljer er det imidlertid ikke muligt at kvantificere denne effekt. Konklusion Det er sandsynligt, at fisk under anlægsfasen vil blive forstyrret og midlertidigt forsvinde fra det relativt lille anlægsområde pga. midlertidig forhøjelse af suspenderet materiale (fra sedimentspild) i vandet, undervandsbevægelser og andre aktiviteter på havbunden. Erfaringen viser dog, at når sådanne anlægsaktiviteter er afsluttet vil de påvirkede arter vende tilbage ret hurtigt. Foruden at påvirke fiskenes føde vil anlægsarbejdet formodentlig påføre fiskene en vis form for stress, påkaldt først og fremmest af støj Permanente effekter De permanente effekter på fisk som følge af driften af havmølleparken forventes at være i form af: Beslaglæggelse af bundareal som følge af etablering af møllerne Kunstig reveffekt fra møllefundamenterne (ændret levevilkår) Støj fra møllerne Elektromagnetiske felter Fundamentets nærområde Beslaglæggelse af bundareal Møllefundamenternes samlede areal udgør ca. 0,2% af det samlede areal i mølleområdet, og beslaglæggelsen forventes at medføre en tilsvarende reduktion i fødemængden. Imidlertid vil en given formindskelse af fødemængden ikke nødvendigvis medføre en tilsvarende nedgang i fiskebestanden, da dette vil forudsætte, at den hidtidige fødemængde kun akkurat har været tilstrækkelig eller har været utilstrækkelig for den aktuelle bestand i dens hidtidige ernæringsmæssige tilstand. Beslaglæggelsen i sig selv af en del af bundarealet i mølleområdet må derfor forventes kun at medføre ubetydelig forringelse af områdets kapacitet for bundlevende fisk (især rødspætte, ising og skrubbe), som fouragerer i området. Ligeledes vil arter af tobiser og kutlinger sandsynligvis kun blive marginalt berørt af det formindskede sandbundsareal. 127

129 Kunstig reveffekt fra møllefundamenter Fisk aggregerer eller samler sig typisk omkring et rev. Et kunstigt rev producerer ikke nødvendigvis ny biomasse, men i stedet kan fisk fra omkringliggende stenrev tiltrækkes uden at den totale biomasse samlet øges. I litteraturen opereres der med to hovedhypoteser: produktionshypotesen og attraktionshypotesen. Produktionshypotesen antager, at kunstige rev skaber vigtige livsbetingelser, hvorved miljøets bærekraft øges, og der skabes øget biomasse og udbredelse af fisk. Attraktionshypotesen antager, at kunstige rev udelukkende tiltrækker fisk fra andre habitater i området som et resultat af disses adfærdsbetingelser, men ikke øger områdets totale biomasse. De ovennævnte hypoteser udelukker nødvendigvis ikke hinanden, men kan ses som yderpunkter på en gradient. Møllefundamentet vil som tidligere nævnt blive omgivet af en beskyttelse bestående af sten med en diameter på ca. 0,5 m. Disse sten vil forøge det kunstige revs heterogenitet, som er af stor betydning for fiskearters diversitet og tæthed. Desuden kan vækst af blåmuslinger og alger øge heterogeniteten yderligere, f.eks. kan øget vækst af alger medføre en øget kolonisering af smådyr knyttet til algevegetationen. Etableringen af kunstige rev kan således medføre en øget tilgængelighed af føde samtidig med at revene skaber beskyttelse mod prædation. Desuden kan rekrutteringen af fisk til områderne omkring øges igennem øget mulighed for fasthæftning af æg, f.eks. af sild og hornfisk. Omkring møllefundamenterne forventes det, at der vil komme en række fiskearter, som er typiske for naturlige stenrev. Karakteristiske stenrevsfisk er stenbider, tangspræl, torsk og ålekvabbe. Fladfisk som rødspætte, skrubbe, pighvar, slethvarre og rødtunge, der egentligt er bundlevende fisk, vil dog til en vis grad kunne finde bytte omkring møllefundamenterne. Flere vigtige revfisk har desuden livsstadier knyttet til specielle habitater, hvor voksne fisk typisk er knyttet til rev, mens unge fisk er knyttet til sandbund og havgræs. Anlæggelsen af møllefundamenter må derfor forventes at favorisere ovennævnte arter. Støj Vindmøllerne forventes at generere undervandsstøj over baggrundsniveau i frekvensområdet under 2000 Hz. Mens høresansen hos de fleste landlevende dyr er knyttet til sansningen af trykbølger i luft, er fisks hørelse dels en sansning af egentlige lydbølger og dels (specielt ved lave frekvenser) en sansning af strømninger i vandet. Ved lydafgivelse i vand er forekomsten af egentlige lydbølger meget afhængig af frekvensen og af afstanden til lydkilden. Ved lave frekvenser, og tæt ved lydkilden, består lydbilledet hovedsageligt af vandstrømning snarere end egentlige lydbølger. Visse fiskearter reagerer stærkt på lavfrekvent lyd/støj i frekvensområdet under 50 Hz, men signifikante støjbidrag i dette frekvensområde forventes kun i den umiddelbare nærhed (et par hundrede meter) af møllerne. Fisk er i stand til at erkende lave frekvenser og bruger i vid udstrækning sansningen af lavfrekvente strømninger til at danne sig et billede af andre dyrs bevægelser i vandet. For frekvenser <20 Hz er der imidlertid modstridende vurderinger af fisks tilvænning til en fremmed lydkilde. Der refereres således på den ene side til undersøgelser, der viser en markant flugtreaktion og langsom tilvænning hos fisk ved en lydkilde på 10 Hz, på den anden side, at lydfeltet fra en havmøllepark vil være af et så stort rumligt omfang, og så kontinuert, at det af fiskene kan erkendes 128

130 værende forskellig fra strømningsmønstret fra andre dyr i vandet, og at lydfeltet, også på grund af dets kontinuerte karakter, sandsynligvis vil medføre tilvænning. Parkområdet og omkringliggende områder Støj Der forventes ikke effekter af støj fra møllerne udenfor mølleparken. Elektromagnetiske felter Kendskab til fisks evne til sansning af elektriske og magnetiske felter er ikke særlig godt beskrevet i litteraturen. Det er kendt, at bruskfisk (hajer og rokker) besidder elektroreceptorer. Det er derfor muligt at disse fisk vil kunne sanse felter stammende fra strømproduktion og -transmission i og fra havbaserede mølleparker. Der er langt større usikkerhed med hensyn til benfisks evne til elektromagnetisk sansning, og egentlige magnetoreceptorer er ikke beskrevet. Magnetfelter, som i størrelse er felter sammenlignelige med den naturlige geomagnetismen (30-50µT) vil udelukkende kunne forventes i afstande mindre end 1 m fra strømførende strukturer i anlægget og det forventes, at sådanne svage magnetfelter ikke vil indebære væsentlige problemer for fisk. Konklusion Det totale beslaglagte areal i forbindelse med etablering af havmølleparken er så småt, at det antages uden permanent betydning for udbredelsen af fisk. Omkring møllefundamenterne forventes det, at der vil komme en række fiskearter, som er typiske for naturlige stenrev. Anlæggelsen af møllefundamenter må derfor forventes at favorisere disse arter. Det er ikke med den nuværende viden muligt at afgøre, i hvilken udstrækning fisk vil være påvirket af støj fra møllerne, men der forventes ikke effekter af støj fra møllerne udenfor møllernes umiddelbare nærhed. De magnetiske felter omkring kabler, møller og transformeren forventes indenfor en afstand af 1 m at blive af samme størrelsesorden eller mindre end den naturlige geomagnetisme. På baggrund af ovenstående og felternes ringe udstrækning, forventes magnetisme ikke at medføre væsentlige påvirkninger af fisks adfærd i havmølleområdet Pattedyr Rødsandområdet rummer en bestand på et par hundrede sæler, og der er foretaget en vurdering af mølleparkens betydning for dem, både midlertidigt og permanent. Tilsvarende er der effekten på marsvin vurderet, idet der dog er tale om nogle lidt mere generelle betragtninger vedr. havmøllers effekt på marsvin, affødt bl.a. af den forholdsvis lave bestandstæthed der er fundet i området. 129

131 8.11 Sæler, /24/ Sælers følsomhed overfor menneskelige aktiviteter er bl.a. blevet undersøgt ved en gennemgang af den eksisterende litteratur indenfor emnet. Det er fundet, at følgende parametre kan medføre mulige eller forventede midlertidige såvel som permanente effekter på sæler: Støj Forstyrrelser Ændringer i fødegrundlag Endvidere har der været sat spørgsmål ved, om magnetiske felter fra søkabler kan have en potentiel effekt på sæler og dette er derfor belyst Midlertidige effekter Støj og forstyrrelser Opførelsen af den planlagte havmøllepark kan specielt i anlægsfasen påvirke sælbestanden. Graden af påvirkningen vil afhænge af retningslinierne og reguleringen af anlægsaktiviteten. Sejlads til og fra mølleområdet er aktiviteter, der vil kunne påvirke sælerne. Sælerne kan til en vis grad vænnes til støj og forstyrrelser med faste rutiner/tidspunkter samt ved manglende alternativer til deres opholdspladser. De perioder, hvor sæler vil være særlige følsomme over for forstyrrelser er angivet i Tabel 8.8. Periode Medio juni Medio juli August Februar Marts Juni Aktivitet Spættet sæl yngler Spættet sæl fælder Gråsæl yngler Gråsæl fælder Tabel 8.8 Angivelse af perioder hvor sæler vil være særlige følsomme over for støj og forstyrrelser. Spættet sæl vil være specielt sårbar i sælreservatet og på de øvrige landgangspladser i yngleperioden fra medio juni til medio juli. Gråsælen er specielt sårbar i yngleperioden i februarmarts, dvs. inden anlægsarbejdet påbegyndes. Gråsælen og spættet sæl er også sårbare under fældningen i henholdsvis juni og august, hvor sælerne skal bruge det meste af tiden på land for at foretage det nødvendige årlige pelsskifte. Det forventes, at spættet sæl vil være mere sårbar overfor støj og forstyrrelser end gråsæler, der kan udvise nysgerrighed overfor forstyrrelser. Ændringer i fødegrundlag Det forventes, at fiskebestandene af især torsk og sild i en vis udstrækning reduceres i havmølleområdet og i umiddelbart tilstødende områder under anlægsfasen, jf. tidligere afsnit. Reduktion i fiskebestandene forventes dog at være tidsbegrænset, og fødegrundlaget for sæler vil således blive reetableret når anlægsarbejdet er gennemført. Da påvirkningen er midlertidig, formodes sælerne at returnere til mølleområdet efter anlægsfasen er afsluttet. Konklusion Det må forventes, at sæler pga. forstyrrelser vil fortrække fra områder, hvor der foretages anlægsarbejde. Påvirkningen forventes at gælde i hele det planlagte mølleområde. Endvidere kan der forventes en midlertidig påvirkning i form af en reduktion i fødegrundlaget for sæler under anlægsarbejdet. 130

132 Permanente effekter Støj På land (i luft) og i vand er sælernes kommunikation ved hjælp af lyd nært knyttet til den sociale adfærd. Blandt andet valg af parringspartner i yngletiden og kontakt imellem mor og unge er afhængig af lydkommunikation. I forbindelse med etablering og drift af havmølleparken vil der genereres støj fra bl.a. graveaktiviteter, servicebåde og vindmøller. Fokus vil dog blive lagt på den mere eller mindre permanente støj forårsaget af vindmøllerne i driftsfasen. Påvirkninger af sæler som følge af støj fra anlægsfasen og trafik fra servicebåde er derfor kun vurderet kvalitativt og inddraget i afsnittet om Forstyrrelser. Det er ved støjundersøgelser både over og under vand undersøgt om: Støjen fra vindmøllerne overstiger den naturlige baggrundsstøj i området Vindmøllerne skaber støj som kan registreres af sæler Støjen fra vindmøllerne kan forventes at have negativ midlertidig eller permanent indflydelse på sæler Støj under vand Figur 8.10 viser, at spættet sæl i vand kan høre støjen fra en vindmølle, hvis den er helt tæt på fundamentet. Allerede på afstande mere end 20 meter fra fundamentet er det tvivlsomt om sælerne kan høre møllestøjen. Det svarer til, at sælerne i værste fald kan høre møllestøj i et område på 0,4 % af mølleparkens samlede areal. Støj over vand Støjberegningen viser, at støjbidraget ved reservatet er i størrelsesordenen 10 db. Det betyder at sælerne ikke vil kunne høre møllerne indenfor sælreservatet hverken på land eller i vand. Forstyrrelser I forbindelse med drift af havmølleparken vil bl.a. trafik af servicebåde og vindmøllernes drift skabe fysiske forstyrrelser, der kan påvirke sæler. Sejladsen til og fra mølleområdet er aktiviteter, der vil kunne påvirke sælerne. Sælerne kan til en vis grad vænnes til forstyrrelser med faste rutiner/tidspunkter samt ved manglende alternativer til deres opholdspladser. Solreflektioner og skyggevirkning fra de roterende møllevinger vil muligvis kunne skræmme sælerne, men der vil sandsynligvis ske en tilvænning til en sådan forstyrrelse. 131

133 Figur 8.10 Ovenstående audiogram for spættet sæl. Kurven som viser sælernes høretærskel er lagt ind for at vise det forventede forløb og kan afvige en del fra virkeligheden. Ændringer i fødegrundlag Der er ikke lavet undersøgelser der vurderer hvor stort sælernes fødesøgningsområde er, men oplysninger fra fiskerne og observationer under fugletællingerne tyder på, at sælerne findes i alle de områder, hvor der fiskes. Resultater fra fisk- og fiskeriundersøgelserne tyder på, at reveffekten kan have en gavnlig effekt på forekomsten af fisk og lavere niveauer i fødekæden på længere sigt. Det kan derfor tænkes, at nogle sæler vil udnytte den forventede forøgelse i fiskeforekomsten og søge deres føde i mølleområdet. Om sælerne i højere grad vil foretrække fisk fra mølleområdet, når dette er etableret, frem for at gå i fiskeredskaber, kan ikke vurderes. Selv om møllerne, mod forventning, ikke vil give en kunstig stenrevseffekt, forventes der ikke en væsentlig reduktion i fødegrundlaget for sæler i mølleparken på grund af det meget lille bundareal der samlet set beslaglæggelse. Magnetfelter De magnetiske felter omkring kabler og transformere forventes indenfor en afstand af 1 m at blive af samme størrelsesorden som den naturlige geomagnetisme. På baggrund af ovenstående og felternes ringe udstrækning, forventes magnetisme ikke at medføre væsentlige påvirkninger af sælers adfærd i vindmølleområdet. Angående pattedyrs eventuelle reaktioner på magnetfelter henvises der i øvrigt til næste afsnit om marsvin. Konklusion Under driftsfasen forventes betydningen af havmølleparken for sælerne at være begrænset. De teoretiske beregninger viser, at sælerne ikke vil kunne høre møllerne indenfor sælreservatet hverken på land eller i vandet. I hvilken grad sælerne påvirkes af lyde under vandet i selve mølleparken er uvist, men i givet fald er det kun meget tæt på møllerne. 132

134 Det forventes, at spættet sæl vil være mere sårbar overfor forstyrrelser end gråsæler, der kan udvise nysgerrighed overfor forstyrrelser. Sælerne kan dog til en vis grad vænnes til forstyrrelser med faste rutiner/tidspunkter. Sælernes fødegrundlag kan påvirkes i positiv retning som følge af den kunstige reveffekt omkring møllefundamenterne. Magnetfelter forventes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af sælers adfærd i vindmølleområdet Marsvin, /15/ Marsvins følsomhed overfor menneskelige aktiviteter er bl.a. blevet undersøgt ved en gennemgang af den eksisterende litteratur indenfor emnet samt upublicerede data. Endvidere er spørgsmål om magnetiske felter fra søkabler kan have en potentiel permanent effekt på marsvin blevet belyst Midlertidige effekter Midlertidige effekter fra anlægsfasen af umiddelbar betydning er især udgravningerne til fundamenter og nedlægning/gravning af kabler. Desuden er det undersøgt om forstyrrelsen generelt fra anlægsarbejde kan have betydning. Følgende forhold er belyst: Støj Forstyrrelser Ændringer i fødegrundlag Støj Marsvin bruger lyde til at jage og kommunikere. I forbindelse med etablering og drift af havmølleparken vil der genereres støj fra bl.a. graveaktiviteter, servicebåde og vindmøller. Der er ikke foretaget beskrivelser af støjscenarier i forbindelse med anlægsfasen, og fokus vil derfor blive lagt på den mere eller mindre permanente støj forårsaget af vindmøllerne i driftsfasen. Forstyrrelser Da der ikke tidligere er foretaget observationer af marsvins reaktion på større konstruktionsarbejder, er det på nuværende tidspunkt svært at afgøre, hvor stor en påvirkning konstruktionen af de nye havmølleparker vil have på marsvin. Dog er det påvist, at marsvin bliver forstyrret af intens skibstrafik og hurtigtgående både, og det er derfor sandsynligt, at marsvinene vil blive påvirket af trafikken i området under konstruktionen af havmølleparkerne. Det må forventes, at marsvin vil fortrække fra områder hvor der foretages anlægsarbejde. Påvirkningen forventes imidlertid kun at finde sted, hvor sedimentspild eller støj fra anlægsaktiviteter i væsentlig grad overstiger det naturlige baggrundsniveau. I følge tidsplanen finder anlægsarbejdet sted i den periode, hvor marsvin kælver og parrer sig. I værste fald, er der risko for, at marsvin ikke vil yngle i områder med anlægsaktiviteter (Tabel 8.9). Da marsvin tilsyneladende ikke er bundet til bestemte områder, er det dog sandsynligt, at dyrene vil finde alternative områder at yngle i. Periode Maj juni Juli august Tabel 8.9 Aktivitet Marsvin kælver Parringsperiode Angivelse af perioder hvor marsvin vil være særlig følsomme over for forstyrrelser 133

135 Ændringer i fødegrundlag Det forventes at fiskebestandene af især torsk og sild, og dermed det vigtigste fødegrundlag for marsvin, reduceres i havmølleområdet og i umiddelbart tilstødende områder under anlægsfasen. Reduktion i fiskebestandene forventes dog at være tidsbegrænset, og fødegrundlaget for marsvin forventes reetableret når anlægsarbejdet er gennemført. Konklusion Det må forventes, at marsvin pga. forstyrrelser under anlægsarbejdet vil fortrække fra områder, hvor sedimentspild eller støj fra anlægsaktiviteter i væsentlig grad overstiger det naturlige baggrundsniveau. Der kan forventes en midlertidig påvirkning i form af en reduktion i fødegrundlaget for marsvin under anlægsarbejdet Permanente effekter Permanente effekter i driftsfasen af potentiel betydning for marsvin knytter sig især til følgende forhold: Støj Forstyrrelser Ændringer i fødegrundlaget Støj Kun undervandsstøjen fra havmøllerne er relevant, da marsvin lever hele deres liv i vandet og kun undtagelsesvis har hele hovedet op af vandet. Lyd og støjforurening er et meget centralt emne, når man diskuterer påvirkninger på marsvin fra menneskelig aktivitet. Marsvin har ligesom deres nære slægtninge, delfinerne, et meget avanceret sonarsystem, som gør dem i stand til at navigere og jage uden brug af andre sanser. Marsvinets sonar virker i princippet som ekkoloddet på en fiskekutter, hvor de lyde marsvinet udsender bliver kastet tilbage som ekkoer med information til marsvinet om omgivelserne. Det kan derfor være katastrofalt for marsvinene, hvis de lyde som de udsender bliver overdøvet af menneskeskabt støj. Lydproduktionen hos marsvin er begrænset til forskellige typer af klik, dvs. korte pulser der dækker et bredt frekvensområde. Disse lyde er kraftige højfrekvente lyde i frekvensområdet khz. Til sammenligning ligger de højeste lyde et menneske kan høre på omkring khz. Disse højfrekvente lyde ( khz) består af mange meget korte klik af µs varighed i lange pulstog, som marsvinet bruger til ekkolokalisering når det jager og orienterer sig. Marsvinet orienterer sig i vandet ved at lytte til ekkoet fra dets egne lyde, når de returneres fra objekter i vandet. Derudover mener man, at marsvin kommunikerer indbyrdes med relativt lavfrekvente kliks og lignende pulsede lyde, som ligger i frekvensområdet omkring 2 khz og er meget svagere end dets ekkolokaliseringsklik. Marsvin hører bedre end for eksempel sæler, som også lever en stor del af deres liv under vand. Specielt ved de meget høje frekvenser (omkring 100 khz) hører marsvin utroligt godt i forhold til andre pattedyr (Figur 8.11). 134

136 Audiogram for almindeligt marsvin Høretærskel (db re 1 µpa) Northern harbour porpise - Andersen Behavioral audiogram - Black Sea harbour porpoise - Supin Electrophysiological audiogram - Black Sea harbour porpoise - Zaslavskiy Behavioral audiogram Frequency (Hz) Figur 8.11 Audiogram for 2 typer af almindeligt marsvin det nordlige marsvin og sortehavsmarsvinet. Audiogrammet markeret med sort i Figur 8.11er det eneste der er lavet på marsvin, der lever i de nordlige farvande. Dette audiogram dækker det største frekvensområde og er det bedst dokumenterede, hvorfor det vil blive brugt som udgangspunkt i denne rapport. De to andre audiogrammer illustrerer hvor stor usikkerheden er ved kun at referere til en måling. I Figur 8.12 er støjmålingerne fra Vindeby og Bocktigen-Valar vist (lydniveauet er konverteret til hhv. 1, 20 og 500 meters afstand fra fundamentet), sammen med den gennemsnitlige baggrundsstøj der er optaget på Omø Stålgrunde og marsvins hørekurve i frekvensområdet fra 1 til 8 khz samt den hørekurve som det forventes at marsvin har i frekvensområdet fra 1 khz og ned til ca. 40 Hz. De grønne punkter, der indikerer det forventede forløb af marsvins hørekurve under 1 khz, er markeret med fejllinier på +/- 8 db for at indikere, at der er en stor ukendt usikkerhed ved denne forudsigelse. Som det fremgår af Figur 8.12 ligger marsvins hørekurve ved de frekvenser hvor der kan registreres møllestøj, dvs. under ca. 500 Hz altid minimum 10 db over kurverne der indikerer støjniveauet 1 meter fra møllernes fundament. Hvis antagelserne er rigtige betyder det at marsvinet ikke kan høre møllen, selvom den kommer helt hen til fundamentet. Selvom marsvin skulle høre væsentlig bedre end forventet, vil de sandsynligvis ikke kunne høre møllestøjen på afstande større end omkring 20 meter fra møllen. Dette skyldes at det ikke er sandsynligt, at marsvins hørekurve vil være flad under 1 khz, men at den vil stige jævnt. I dette tilfælde vil marsvin kunne høre møllestøjen i en radius på 20 meter omkring møllen, hvilket svarer til ca. 0,3 % af mølleparkens areal. 135

137 Støjniveau [db re. 1 µpa/hz 1/2 ] Høretærskel [db re. 1 µpa] Undervands støjniveau fra en 2MW vindmølle (normaliseret til 8 m/s). Audiogram for marsvin - Baggrundsstøj (ca. 8 m/s) 1meter stålmonopile 20 meter stålmonopile 500 meter stålmonopile 1meter betonsænkekasse 20 meter betonsænkekasse 500 meter betonsænkekasse Baggrundsstøj (midlet) Hørekurve (Andersen 1970) Forventet hørekurve Skibsstøj 50 12, , Centerfrekvens af 1/3-oktavbånd [Hz] Figur 8.12 Et kombineret diagram der viser møllestøj, baggrundsstøj og marsvins målte og forventede hørekurve. Forstyrrelser Fra møllerne For at vurdere, om den fysiske tilstedeværelse af havmøllerne påvirker marsvin, er der blevet indhentet oplysninger om observationer fra mindre havmølleparker ved Vindeby og Tunø Knob. Oplysningerne er baseret på ikke publicerede observationer. Der er blevet observeret marsvin i nærheden af havmølleparken ved Vindeby under rolige vejrforhold, og også hvor havmøllerne har været aktive. Der er blevet observeret marsvin året rundt i området. Marsvin er typisk blevet observeret i forbindelse med store stimer af hornfisk, som synes at bruge havmølleparken som opvækstområde. Ud fra ovenstående oplysninger tyder det ikke på, at marsvin bliver forstyrret af den fysiske tilstedeværelse af vindmøllerne. Fra bådtrafik Der er ikke noget der tyder på, at marsvin bliver skræmt bort af regelmæssig trafik. Den største tæthed af marsvin i danske farvande forekommer i Storebælt, som er tæt trafikeret med både store kommercielle fartøjer og fritidsfartøjer. Set i forhold til den aktuelle bådtrafik ved Rødsand må forøgelsen i bådtrafik fra servicebåde betegnes som værende lille, selvom mindre hurtigtgående både kan have en større forstyrrende effekt end den tunge rutetrafik. Ændringer i fødegrundlag Der forventes ikke en permanent reduktion i fødegrundlaget for marsvin i mølleparken ved Rødsand. Hvis møllerne derimod skaber forbedret grundlag for bestande af bl.a. torsk, sild og ålekvabbe, vil det sandsynligvis skabe et forbedret fødegrundlag for marsvin i området. 136

138 Magnetfelter De strømførende søkabler mellem møllerne og mellem møllerne vil danne elektromagnetiske felter når havmøllerne er aktive. I den forbindelse er det blevet undersøgt, om magnetismen kan påvirke marsvin i havmølleområdet. Der hersker stor usikkerheden omkring hvorledes hvaler og marsvin navigerer i åbent hav. Et mulig forklaring er, at de orienterer sig vha. geomagnetiske felter omkring jorden som kan give en retningsbestemt information. Geomagnetisk følsomhed er blevet påvist hos honningbier, fugle, fisk og muligvis delfiner, og selv om der ikke foreligger en endelig konklusion, har studier vist, at der kan være en sammenhæng mellem magnetiske felter og hvalers migrationsruter. De magnetiske felter omkring kabler, møller og transformere forventes indenfor en afstand af 1 m at blive af samme størrelsesorden som eller mindre end geomagnetismen. På baggrund af ovenstående og felternes ringe udstrækning forventes magnetisme ikke at medføre væsentlige påvirkninger af marsvins adfærd i havmølleområdet. Konklusion I driftsfasen vil marsvinene i værste fald kunne høre møllerne i et område på maksimalt 0,3 procent af det samlede mølleområde, sandsynligvis vil marsvin dog ikke kunne høre møllerne selv på få meters afstand. Marsvinenes fødegrundlag kan påvirkes i positiv retning som følge af den kunstige reveffekt. Magnetfelter forventes ikke at kunne medføre væsentlige påvirkninger af marsvins adfærd i havmølleområdet Fugle, /16/ Mølleparken kan få betydning for fuglenes tilstedeværelse dels på grund af forstyrrelser i forbindelse med anlæg og drift af møllerne, og dels som følge af habitattab på grund af et ændret fødegrundlag. Desuden er der en risiko for at fuglene under deres flugt kolliderer med møllevingerne Midlertidige effekter En nærmere analyse af anlægsarbejdets betydning for fugle er ikke foretaget, idet det forventes at effekterne på fugle primært vil være relateret til driftsfasen af havmølleparken. Neden for er dog omtalt og overordnet vurderet nogle forhold i anlægsfasen som kan have betydning for fugle. Beregningerne af sedimentspredningen i forbindelse med anlægsarbejder viser at der kun i meget korte perioder - og i så fald kun meget lokalt - optræder koncentrationer af suspenderet stof over 15 mg/l, som anses for at være grænsen for hvornår fugle er i stand til at se under vand og dermed at søge føde ved synets hjælp. Nedlægning af kabler påvirker kun en smal linie og størstedelen af det suspenderet sediment vil lægge sig på det samme sted igen. Det forventes, at bunden vil være reetableret kort efter nedlægningen, og kabellægningen forventes derfor ikke at få nogen væsentlig betydning for fuglene i området. Forstyrrelse som følge af kabellægningen gennem Rødsand Lagune vurderes ikke at få nogen betydning for rastende eller ynglende fugle i området. Forstyrrelse under anlægsarbejdet lokalt medfører sandsynligvis, at rastende fugle undgår området. Anlægsarbejdet ligger dog i sommerhalvåret og dermed udenfor de perioder med de største forekomster af fugle i mølleområdet. 137

139 Permanente effekter På baggrund af tidligere erfaringer vurderes det, at havvindmøller kan forårsage følgende mulige påvirkninger på fugle: Kollisionsrisiko med møllerne Fysiske ændringer af habitaten (fødegrundlag) Forstyrrelseseffekter Kollisionsrisiko Risikoen for kollisioner mellem fugle og vindmøller er tidligere blevet undersøgt på land og i kystnære områder. Resultaterne fra tidligere undersøgelser vil ikke umiddelbart kunne overføres til havmølleparken ved Rødsand, først og fremmest fordi parken er placeret i et åbent havområde. Det betyder, at der er tale om et helt andet artsspektrum af fugle end det har været tilfældet i tidligere undersøgelser. Ved Rødsand er forholdene yderligere komplicerede af, at fugleforekomsterne på én gang spænder vidt over næsten alle de artsgrupper, der optræder i Danmark og i tilknytning hertil også optræder i meget store antal. Fugleforekomsterne ved Rødsand kan således kort beskrives under følgende tre overskrifter: Hovedtrækrute for vandfugle, der yngler omkring Østersøen og den Botniske Bugt samt i det vestlige Rusland og Sibirien og som primært overvintrer i Nordvesteuropa. Trækruten benyttes af mindst vandfugle. Heraf udgør ederfugl ca. 90 %. Hovedtrækrute for landfugle, der yngler i Skandinavien, og det nordvestlige Rusland omfatter mindst rovfugle samt et dokumenteret småfugletræk på mindst individer. Rastende, overvintrende eller fældende vandfuglearter (skarv, toppet skallesluger og knopsvane), der forekommer i antal, der gør Rødsand til et område af international betydning i forhold til Ramsar-konventionens definitioner. De største forekomster af trækkende fugle ved Rødsand observeres i september-oktober og i martsapril. Rastende, overvintrende eller fældende fugle er til stede i området det meste af året. Med den tilvejebragte viden om artssammensætningen kan kollisioner potentielt ske i relation til: Det årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer Lokale trækbevægelser mellem rastepladser og fourageringsområder Fugle, der forstyrres af menneskelig aktivitet Fugle, der tiltrækkes af vindmøllerne Fouragerende fugle, der jager byttedyr fra luften Foreliggende undersøgelser samt denne forundersøgelse påpeger en række faktorer, der kan reducere eller forøge sandsynligheden for, at en fugl kommer til at befinde sig inden for møllernes rækkevidde med efterfølgende risiko for kollision. En meget væsentlig faktor, der kan reducere fuglenes risiko for kollisioner er deres evne til at undvige et potentielt faremoment som f.eks. en vindmølle. En væsentlig forudsætning herfor er, at fuglene er i stand til at erkende møllerne som et potentielt faremoment. Et speciel problem i forhold til kollisionsrisikoen er situationer med tåge idet der er eksempler på, at antallet af kollisioner øges i tåget vejr. I nærværende forundersøgelse udgjorde situationer med tæt 138

140 tåge 4 promille af den samlede efterårsperiode. Der er naturligvis en vis årlig variation i udstrækningen af perioder med tåge, men generelt er det en forholdsvis sjælden foreteelse i Rødsandområdet. Der vil naturligvis være et vist fugletræk i tåge, men normalt er trækintensiteten lavere i sådanne situationer. Det forventes derfor heller ikke at trækaktiviteten ved Rødsand vil være af noget særligt omfang på dage med dårlig sigtbarhed. Korrektioner af trækretning i det horisontale plan kan forekomme. Mest veldokumenteret er afdrift for vinden, der ændrer fugles forekomst i et område. I forundersøgelsen var der indikationer på, at afdrift for vinden øgede antallet af registrerede fugleflokke i mølleområdet, således at den øst-vest vendte hovedtrækrute for vandfugle havde et sydligere forløb ved vindpåvirkning fra nord. I forårsperioden syntes der endvidere at være en tendens til, at en større andel af vandfugletrækket (primært ederfugle) gik gennem mølleområdet (se Tabel 8.10). Fuglenes flokstørrelse var dog generelt mindre om foråret. Det betød, at estimaterne for antallet af trækkende fugle i mølleområdet generelt var mindre om foråret end om efteråret. Tidspunkter % Antal observationstimer Efterår Dag 20,4 17,75 Nat 20,1 26,75 Forår Dag 31,0 35,50 Nat 18,7 40,75 Tabel 8.10 Relativ andel af totaltrækket af vandfugle ved Rødsand (%), der passerer igennem mølleområdet. Mange af vandfuglearterne ved Rødsand trækker i lav højde og oftest lige over vandoverfladen. Det er endvidere kendt, at trækhøjden øges i medvind - en effekt som for ederfuglenes vedkommende bekræftes af forundersøgelsen. Resultaterne af observationerne af trækhøjder for ederfugl, skarv og måger ved Gedser Odde er samlet i Figur Trækhøjde Kumuleret andel (%) Ederfugl Skarv Måger Figur 8.13 Fordelingen af trækhøjder ved Gedser Odde for ederfugl, skarv og måger. 139

141 Højdemålingerne viste, at om efteråret vil 10% af ederfuglene ved en møllenavhøjde på 70 m trække inden for møllevingernes højde (risikohøjden).trækhøjden var signifikant større hos flokke, der trak i medvind end i modvind, svarende til at andelen af ederfugle i risikohøjden var 10% i modvind og 27% i medvind ved navhøjde 70 m. Trækhøjden hos ederfugl synes at være lidt højere om foråret, på det begrænsede datagrundlag vurderes det at ca. 40 % af ederfugle på det tidspunkt rækker i risikohøjden. 11% af skarverne og 13% af mågerne bevæger sig inden for møllevingernes rækkevidde. Baseret på den generelle viden om fugles trækhøjder og deres økologi vurderes det, at lappedykkere, svømmeænder, dykænder og dværgmåger vil udvise en flyveadfærd, der ligner den adfærd, der er iagttaget hos ederfugl. Lommer, gæs, rovfugle, vadefugle, duer og småfugle flyver generelt i større højder end ederfugl. Landfuglenes (rovfugle og småfugle) trækkorridorer er ved Gedser Odde er om dagen fortrinsvis rettet mod syd og mod sydvest ved Hyllekrog. Det betyder, at arter fra denne gruppe under de fleste vejrforhold ikke kommer i nærheden af mølleområdet. Rovfugle, der benytter termikvinde på fastlandet, vil fortsætte deres glideflugt ud over Østersøen. Med en afstand fra land til mølleparken på ca. 10 km vil vågerne imidlertid være nået ned under den beregnede risikohøjde, og de må forventes at fortsætte med aktiv flugt på den resterende rute over Østersøen idet der ingen opvinde er tilstede over åbent hav. Det vurderes derfor, at risikoen for kollisioner hos dagtrækkende landfugle er mindre end hos vandfugle Et groft estimat anslår en vandfugls sandsynlighed for at flyve ind i mølleområdet i højder mellem 30 og 110 m til ca. 2% (ca. 20% sandsynlighed for at flyve ind i mølleområdet og ca. 10% sandsynlighed for at flyve i risikohøjden) under forudsætning af, at fuglene ikke korrigerer deres trækretning, når de nærmer sig mølleparken. I tilfælde af undvigereaktioner vil sandsynligheden for at fuglene trækker i risikozonen naturligvis mindskes. Selvom sandsynligheden for at fuglene bevæger sig i risikozonen generelt vurderet er af en lille størrelsesorden, skal det understreges, at ændringer i trækkorridorerne i både det horisontale og vertikale plan kan øge trækintensiteten i risikozonen, og at vindforholdene spiller en afgørende rolle. Viden om hovedtrækretning hos de egentlige trækfugle kombineret med den indsamlede information om trækretninger i mølleområdet slår fast, at lokale bevægelser er af mindre omfang end det egentlige træk. Sådanne lokale bevægelser hos vandfugle foregår imidlertid generelt i lav højde (0-5 m) dvs. under møllernes vingehøjde. Med de op til rastende skarver i hele området omkring Rødsand i efterårsmånederne er der dog en potentiel mulighed for, at nogle af disse skarver vil bruge møllefundamenterne som rasteplads og dermed muligvis øge risikoen for kollisioner. Det kan for fuglenes trækkorridorer i området mellem Gedser Odde og Hyllekrog sammenfattende konkluderes, at det er en begrænset del af trækket, der bevæger sig i risikozonen i relation til kollisioner, både når man tager trækkorridorerne i det horisontale og vertikale plan i betragtning. Menneskelig forstyrrelse kan øge frekvensen af opflyvninger hos rastende vandfugle, men den menneskelige aktivitet i selve mølleområdet har i undersøgelsesperioden været meget lav. Det er endvidere velkendt, at lysafmærkninger f.eks. fyrskibe kan tiltrække et stort antal trækfugle. Lysafmærkning på møllerne bør derfor udformes på en sådan måde, at den udover at tilgodese de lovmæssige krav også mindsker risikoen for at fugle tiltrækkes. Opmærksomheden skal således henledes på et tilfælde i Sverige, hvor reparation af en enkeltstående vindmølle med brug af 140

142 projektører førte til en markant stigning i antallet af kollisioner om natten, selvom møllen ikke var i drift. Fouragerende fugle, der jager byttedyr fra luften, er yderst fåtallige i mølleområdet, men dog til stede. Det drejer sig om primært om terner og kjover. Normalt foregår denne fouragering i højder mellem 0-20 m. Både terner og kjover er afhængige af en vis sigtbarhed og fouragerer udelukkende om dagen. Risikoen for kollisioner for disse artsgrupper vurderes som lille. Fysiske ændringer af habitaten Tilstedeværelsen af 72 vindmøller i et havområde kan påvirke fugle på forskellige måder. For det første vil møllerne reducere tilstedeværelsen af tilgængeligt areal ved deres fysiske tilstedeværelse. For det andet vil møllefundamenterne skabe en ny type af habitat, der kan være levested for forskellige hvirvelløse smådyr som vandfuglene kan spise af. For det tredje kan møllerne fungere som siddeplads for rastende fugle, og derved tiltrække fugle til området som ikke tidligere har kunnet udnytte det. Afhængigt af valget af fundamenttype vil møllerne dække et areal på mellem 2,7 og 4,4 ha. Hvis det sættes i forhold til det totale mølleparkområde på ca. 24 km 2, udgør fundamenterne kun en lille del heraf. Det estimerede tab af bundfaunaen i forbindelse med etableringen af havmølleparken er på 250 tons blåmuslinger og ca. 4 tons tørstof af andre bunddyr, hvilket udgør ca. 1 % af den samlede biomasse i mølleområdet. Det kan derfor konkluderes, at det direkte habitattab er ubetydeligt for fuglene i området. Tilstedeværelsen af vindmøller vil måske tiltrække nogle vandfuglearter, som f.eks. måger og skarver, som kan udnytte møllerne som siddeplads. Det kan yderligere tænkes at trækkende fugle under forskellige forhold (specielt i situationer med dårlig sigt) også vil gøre brug af møllerne som siddeplads. Hvis møllerne udstyres med lys om natten, vil denne tiltrækning sandsynligvis øges. Forstyrrelseseffekter Møllerne kan i sig selv have en forstyrrende effekt på fuglene. Derfor kan tilstedeværelsen af vindmøllerne begrænse fuglenes bevægelsesfrihed i mølleområdet og dermed indirekte deres udnyttelse af det. Med erfaringerne fra Thunø Knob kan det ikke på forhånd udelukkes, at nogle arter vil kunne blive bortskræmt fra området omkring Rødsand eller ud til en vis afstand fra selve mølleområdet. Studier af de rastende fugles fordelinger før og efter etableringen af havmølleparken vil tilvejebringe data til at belyse dette emne. Det er blevet påvist i habitater på land, at vindmøller påvirker antallet af rastende og fouragerende fugle på en afstand af op til 800 meter. Selvom vindmøllernes påvirkning af fuglene er arts- og sæsonspecifikke, har alle tidligere studier påvist et vis habitattab lige omkring vindmøllerne. Det konkluderes på den baggrund, at et habitattab omkring Rødsand snarere vil være et resultat af forstyrrelseseffekter end af et direkte habitattab fra møllefundamenterne. For ederfuglene ved Tunø Knob blev der registreret et fald i antallet af fugle inde i havmølleparken. Der blev også observeret et signifikant mindre antal ederfugle der landede ved lokkefugle tæt på møllerne end på længere afstand. Det kan ikke udelukkes, at store havbaserede havmølleparker kan forårsage en større forstyrrelseseffekt på fuglene end det er set ved mindre parker. Desuden kan den nødvendige vedligeholdelse af møllerne måske resultere i en større forstyrrelse end selve parken i sig selv. 141

143 For at kunne vurdere størrelsesordenen af sådanne potentielle påvirkninger er der foretaget beregninger af: 1) Havmølleparkens arealmæssige andel (i procent) af hele undersøgelsesområdet, 2) som 1) men under antagelsen af at nogle arter udviser undvigeadfærd over for vindmøller på 2 kilometers afstand, og 3) som 2), men hvor det forudsættes at påvirkningsafstanden er på 4 km. Det skal understreges at der ikke med dette er foretaget nogen vurdering af om de enkelte arter påvirkes i en afstand af 0, 2 eller 4 km - afstandene er blot valgt som illustration af mulige påvirkningsområder. Mølleområdet er planlagt til at omfatte et areal på ca. 24 km 2 (ekskl. en 200 m zone). Sammenlignet med det totale referenceområde i forundersøgelsen udgør mølleområdet ca. 2%. Hvis det antages, at fuglene fordeler sig frit over hele undersøgelsesområdet, kan man ud fra de forskellige fuglearters aktuelle proportionale tilstedeværelse i selve mølleområdet vurdere deres præferens for dette. Er der truffet mere end 2% af det samlede observerede antal af en enkelt art i mølleområdet, så foretrækker denne art mølleområdet frem for de omgivende områder. Modsat er fuglenes præferens for mølleområdet lille hvis andelen af fugle i mølleområdet er mindre en 2%. Den samme sammenhæng eksisterer, hvis området udvides med henholdsvis en 2 og 4 kilometers zone (se Figur 8.14). Figur 8.14: Mølleområdet med hhv. 2 og 4 km. påvirkningszone. Andelen af fugle der er observeret i mølleområdet er for de mest almindeligt forekommende arter præsenteret i Tabel 8.11, hvor der tillige er beregnet et selektivitetsindeks D, hvor et positivt tal betyder at arten foretrækker mølleområdet og et negativt tal at arten undgår området. 142

144 Tabel 8.11 Planlagte møllepark Planlagte møllepark Planlagte møllepark + 2 km + 4 km Knopsvane 0,1 (-0,93) 0,1 (-0,98) 1,0 (-0,87) Gråand 0,0 (-1,00) 4,2 (-0,18) 14,3 (0,10) Pibeand 0,0 (-1,00) 0,3 (-0,92) 7,6 (-0,25) Hvinand 0,0 (-1,00) 2,1 (-0,49) 2,6 (-0,67) Havlit 5,7 (0,49) 16,3 (0,51) 27,1 (0,46) Ederfugl 0,7 (-0,48) 6,0 (0,01) 11,3 (-0,04) Sortand 24,0 (0,88) 36,1 (0,80) 51,3 (0,77) Toppet Skallesluger 9,3 (0,67) 44,1 (0,85) 45,9 (0,72) Blishøne 0,0 (-1,00) 0,0 (-1,00) 0,0 (-1,00) Sølvmåge 1,4 (-0,17) 3,0 (-0,34) 7,9 (-0,23) Arealmæssig andel af UO (%) 2,0 5,9 12,1 De artsspecifikke andele (%) af det totale antal observerede individer der er set i henholdsvis den planlagte møllepark og den planlagte møllepark plus yderligere to hhv. fire kilometer omkring denne i forhold til hele undersøgelsesområdet (UO). Selektivitetsindekset D er anført i parentes. Som det ses af Tabel 8.11 fortrækker arter som sortand, havlit og toppet skallesluger mølleområdet, mens knopsvane, blishøne og svømmeænder undgår området. Ud fra de indsamlede data og beregningerne fra perioden februar 1999 april 2000 kan det konkluderes, at: Af de tre vandfuglearter for hvem undersøgelsesområdet er af international betydning, udviser toppet skallesluger direkte præferens for selve mølleområdet og knopsvanen en tydelige præferens for området nord for Rødsand (er underrepræsenteret i mølleområdet). Hvis havfuglene i fremtiden holder op med at udnytte mølleområdet, vil det forventede habitattab ligge på maksimum 2% af hele undersøgelsesområdet. Hvis Worst possible case -scenariet implementeres, hvor fuglene forstyrres ud til 4 kilometer fra vindmøllerne, så vil det have størst betydning for områdets sortænder, toppede skalleslugere og havlitter, idet henholdsvis 51%, 46% og 27% af individerne inden for disse vandfuglearter er registreret inden for denne zone. Resten af de mest almindelige arter i undersøgelsesområdet forekom med maksimalt 14% i mølleområdet. Konklusion Et groft estimat anslår at en vandfugls sandsynlighed for at flyve ind i det kommende mølleområde i højder mellem 30 og 110 m til ca. 2 %, idet der er 20 % chance for at fuglen flyver ind i området, og 10 % chance for at den flyver i risikohøjden. Møllernes tilstedeværelse vil reducere dette tal betydeligt, idet der ikke i beregningen indgår at fuglene vil undvige, hvad langt de fleste vil gøre. Omfaget heraf vil, ligesom betydningen af mørke, tåge og vindforhold, først kunne afklares efter at mølleparken er etableret. Det forholdsvis beskedne habitattab som følge af at fundamenter optager plads forventes ikke at få nogen væsentlig betydning, og fundamenternes funktion som kunstige rev kan få positiv betydning. Desuden kan mølleparken måske tiltrække arter som måger og skarver som kan udnytte møllerne som siddeplads. Såfremt vandfuglene i fremtiden undgår mølleparken vil det forventede habitattab ligge på omkring 2 % af hele undersøgelsesområdet. 143

145 Af arter for hvem området er af international betydning synes kun toppet skallesluger at foretrække mølleområdet fremfor de omliggende vandområder - indenfor et område der strækker sig ud til 4 km omkring mølleparken fandtes således knap halvdelen af de registrerede individer af denne art Erhvervsfiskeri, /17/ Området syd for Rødsand udnyttes i en vis udstrækning til erhvervsfiskeri, og der er på baggrund af kortlægningen af erhvervsfiskeriet samt forventningerne til mølleparkens effekter på fiskeforekomsterne (afsnit 8.9) vurderet hvilken betydning havmølleparken på kort og langt sigt kan have for erhvervsfiskeriet Midlertidige effekter Betydningen for fiskene i området af kabellægning og udgravning til fundamenter er beskrevet i afsnit 8.8 hvortil der henvises. I det følgende beskrives alene de forhold som har betydning for erhvervsfiskeriet idet det skal bemærkes, at væsentlige del af mølleområdet af sikkerhedshensyn vil være afspærret i anlægsperioden, således at erhvervsfiskeri inden for et område ud til 500 meter fra mølleparken ikke vil være muligt. Garnfiskeriet Der sættes garn efter torsk og pighvar næsten året rundt syd for Rødsand. I den varmeste tid er fiskeriintensiteten med garn dog nedsat, idet fiskeriet er besværliggjort af fedtmøg - enårige trådlager. Følgerne for garnfiskeriet er derfor meget afhængigt af anlægstidspunktet. Der sættes bundgarn fra september til november, hvorfor de midlertidige følger for bundgarnsfiskeriet naturligvis også afhænger af anlægstidspunktet. Støj og sedimentspild under anlægsarbejdet vil kunne ændre ålens trækrute og derfor ikke blot have betydning for bundgarnsfiskeriet i selve mølleområdet, men vil også kunne få betydning for bundgarnsfiskeriet i det øvrige område syd for Rødsand, herunder referenceområdet. Trawlfiskeriet I betragtning af at trawlfiskeriet syd for Rødsand foregår uden for det definerede mølleområde, at der kun forventes en ubetydelig forøgelse af den naturlige sedimentation i Femer Bælt under anlægsarbejdet samt at der ikke forventes en registrerbar effekt på bundfaunaen i de naturlige sedimentationsområder i Femer Bælt under anlægsarbejdet, må det forventes, at anlægsarbejdet har minimal betydning for trawlfiskeriet i området syd for Rødsand. Skønsmæssig opgørelse af fangst Det er ikke muligt at opgøre fangsterne inden for selve mølleområdet præcist, eftersom fiskerne i bedste fald i de daglige notater har opgjort dagens fangst for hele det område syd for Rødsand som er angivet i figur En skønsmæssig opgørelse over de mængder, der fanges inden for selve mølleområdet, kan for garnfiskere dog foretages ud fra havmølleparkens andel af det samlede befiskede areal. Antages det, at garnfiskeriet har samme intensitet i mølleområdet som i resten af området syd for Rødsand, og at mølleområdet udgør ca. 15% af det samlede opgørelsesareal (se Figur 7.29 og 8.15) kan garnfiskernes årlige fangster inden for selve mølleområdet i 1997 til 1999 opgøres (se Tabel 8.12). 144

146 Figur 8.15: Områder hvor der sættes garn (se også figur 7.30). År Torsk Pighvar Skrubbe Blankål ,6 t 0,23 t 0,1 t 0,33 t ,1 t 0,16 t 0 t 0,20 t ,1 t 0,41 t 0 t 0,68 t Tabel 8.12 Skønsmæssig opgørelse over den samlede årlige fangst ved garnfiskeri i selve mølleområdet. Konklusion Spildet i forbindelse med anlægsarbejderne vurderes ikke i sig selv at medføre væsentlig begrænsning af fiskeriet i arbejdsområdet i anlægsperioden. Anlægsarbejderne vil derimod medføre en væsentlig hindring for fiskeriet i arbejdsområdet, idet området vil være afspærret af hensyn til skibenes sikkerhed. Der skal derfor optages forhandlinger med de berørte erhvervsfiskere om erstatning for tab af fiskeri i anlægsperioden Permanente effekter De forventede permanente effekter i forhold til erhvervsfiskeriet består dels i mølleparkens generelle påvirkning af fiskelivet i området, som beskrevet i afsnit 8.8, og dels i at der vil være begrænsninger i hvilke fiskemetoder der kan anvendes i området. Kun forhold, som har direkte betydning for erhvervsfiskeriet er behandlet i det følgende. Beslaglæggelse af potentielle fangstområder Som tidligere omtalt vurderes området syd for Rødsand på grundlag af interviewundersøgelsen at være en vigtig fiskeplads for arter som torsk, pighvar og blankål. Herudover fanges der arter som skrubbe, ising og stenbider. Effekten på fiskeriet efter torsk og pighvar afhænger til en vis grad af effekten på mindre fisk som tobis og kutling. Det må forventes, at alle bundlevende fisk, herunder fladfisk, tobis og kutling, vil blive berørt af anlæggelsen af vindmøller i området. Selve møllefundamenternes andel af hele mølleområdets areal vil imidlertid blive meget lille (0,2% af mølleområdets samlede areal). Beslaglæggelsen i sig selv af en del af bundarealet i mølleområdet må derfor forventes kun at medføre en marginal forringelse af områdets kapacitet for bundlevende fisk. 145

147 Den permanente effekt på bundgarnsfiskeriet efter ål er til gengæld betydeligt mere uforudsigelig, idet effekten afhænger af, hvorvidt ålens trækrute i området flyttes. Ifølge Kabelbekendtgørelsen må der ikke indenfor en afstand af 200 m fra søkablerne fiskes med bundslæbende redskaber, og der ikke må sættes bundgarnspæle uden forudgående tilladelse fra kabelejeren. Da der i dag ikke trawles hverken i selve mølleområdet eller i kabeltraceen til land vil mølleparkens tilstedeværelse være uden direkte betydning for dette fiskeri. Fiskeri med øvrige redskaber vil efter idriftsættelsen af mølleparken kunne fortsætte, dog således at der i givet fald skal træffes nærmere aftale om placering af bundgarnspæle. Konklusion De forventede permanente følger for fiskeriet efter torsk og pighvar i området afhænger sandsynligvis kun af udstrækningen af begrænsninger af fangstmetoder i mølleområdet Skibstrafik /21/ Der ikke er konstateret nogen nævneværdig søgående erhvervstrafik gennem mølleområdet, og mølleparken vil således ikke umiddelbart udgøre nogen gene for skibstrafikken. Imidlertid vil ethvert anlæg på søterritoriet udgøre en potentiel kollisionsrisiko for skibsfarten, og der er derfor gennemført en analyse af denne risiko Midlertidige effekter Det vurderes ikke at være muligt at angive kollisionsrisiko af materiel anvendt i forbindelse med anlægsarbejdet. En sådan risiko vil afhænge af det valgte entreprenørmateriel, vejrforhold under hvilke dette kan anvendes/vil blive anvendt samt arbejdsmetode og den valgte logistik for anlægsarbejdet Permanente effekter Den fysiske tilstedeværelse af møllerne vil give en forventet permanent effekt på skibstrafikken i området i form af risiko for kollision og evt. tilhørende miljøeffekter. Kollisionsrisiko På baggrund af den eksisterende skibstrafik er der beregnet årlige skibskollisionsfrekvenser for havmølleparken og for transformerplatformen, hvorfra hovedkablet føres ind til fastlandet. Kollisionsfrekvenserne opdeles i to typer, et scenario for direkte påsejling og et for drivende skibe. For de to typer er der fundet nedenstående returperioder. Returperioder Direkte påsejling Drivende skib Havmøllepark 300 mio. år 10 år Transformerstation Ikke sandsynlig år Tabel 8.13 Returperioder for kollisionsfrekvenserne for havmølleparken ved Rødsand. De væsentligst bidrag til risikoen for påsejling af møllerne kommer fra skibe i T-ruten, hvor der årligt passerer ca skibe. Beregningerne er foretaget ud fra en række forudsætninger, bl.a. om skibenes fordeling mellem T-rutens midte og mølleparken. En følsomhedsanalyse viser, at risikoen for påsejling stiger markant såfremt fordelingen af skibe i T-ruten forskydes op imod mølleparken, og skibenes fordeling langs ruten vil derfor blive analyseret nærmere frem til mølleparkens idriftsættelse. 146

148 Det skal understreges, at returperioderne er behæftet med en vis usikkerhed, men set i relation til det faktiske antal registrerede relevante grundstødninger i området i en 10 års periode, synes de beregnede returperioder at være i den rigtige størrelsesorden. Af Tabel 8.13 fremgår det, at det er de drivende skibe som er det største problem. Returperioden for transformerstationen er dog fornuftig, og der kan formentlig ikke findes nogen mere optimal placering af denne. Om de lave returperioder for havmølleparken er et problem vil også afhænge af drivhastigheden, som kollisionen sker med, samt skibets størrelse. Ovennævnte returperioder dækker over alle skibsstørrelser, hvoraf nogle skibe formentlig er for små til, at de kan forvolde skade på vindmøllerne eller transformerstationen. I Figur 8.16 er størrelsesfordelingen for de skibe, som bidrager til kollisionsfrekvenserne optegnet Trafo-station Vindmøllepark BRT Figur 8.16 Størrelsesfordeling for de skibe, som bidrager med kollisionsfrekvenser. Af Figur 8.16 fremgår det, at omkring 30 % af de skibe, som giver frekvensbidrag for havmølleparken, er mindre end BRT. De potentielle miljøeffekter, som kollisioner med mølleparken kan medføre, vurderes at være i form af tabt last eller bunker fra kollideret skib. Omfanget af en sådan påvirkning vil afhænge af flere parametre bl.a. last og bunkerolietype samt aktuelle vejrforhold. Det vurderes, at det værste scenario forekommer under kraftige vindforhold fra syd, da evt. drivende forurening således vil kunne nå ind i lagunen. Konklusion Der er beregnet et returperiode for påsejling af en mølle på 10 år. Beregning er foretaget på grundlag af en række konservative antagelser, herunder om skibenes fordeling i farvandet mellem T-ruten og mølleparken, og det vil på grund af den forholdsvis korte returperiode være nødvendigt dels at kortlægge skibstrafikkens fordeling i området, og dels undersøge nærmere hvordan risikoen for påsejling kan reduceres. 147

149 Der er ikke foretaget nogen miljøkonskvensanalyse af en eventuel påsejling Råstofforekomster og indvinding, /3/ Da de trufne sand/grusaflejringer i mølleområdet enten er svært tilgængelige eller ikke af en tilstrækkelig mægtighed eller lødighed konkluderes det, at etablering af den planlagte møllepark ikke vil medføre beslaglæggelse af indvindingsinteressante sand- og grusressourcer Rekreativ anvendelse, /20/ I det følgende er vurderet hvilke rekreative anvendelser, som etablering og drift vil give en effekt på, samt i hvilket omfang. Lystsejlads Der forekommer rekreativ sejlads i betydeligt omfang i og omkring området, og mange sejlende vil opleve en påvirkning fra havmølleparken. Der vil derfor potentielt kunne opstå konflikter imellem den rekreative sejlads og etableringen af havmølleparken. I anlægsperioden vil der ud til en afstand af 500 m fra anlægsområdet være afspærret for uvedkommende færdsel, hvilket vil tvinge en betydelig del af de sejlende på vej til eller fra Østre Mærker ud på en omvej på op til 3,5 km. Efter idriftsættelsen af mølleparken vil der ikke være restriktioner på fritidssejlendes anvendelse af området - dog vil det af sikkerhedshensyn ikke være tilladt at gå i land på møllerne eller transformerplatformen. Den fremtidige trafik af lystsejlere nær møllerne forventes at være stigende, da møllerne såvel i anlægs- som i driftsfasen kan tiltrække interesserede. Lystfiskeri Der foregår et begrænset trollingfiskeri ud for Rødsand, men dette menes ikke at påvirkes negativt i væsentlig grad som følge af etableringen af havmølleparken. Det kan derimod vise sig, at lystfiskeri nær fundamenterne efter især torsk kan være et potentielt mål for lystfiskeri. Jagt Påvirkningen af jagtudøvelsen, som følge af opstilling af havmølleparken, vurderes at være ringe, da der i dag stort set ikke er jagt i området. Dykning Der er ikke fundet væsentlige sportsdykkerinteresser i området. Konklusion Den nuværende trafik af lystsejlere gennem området kan under anlægsarbejdet blive tvunget ud på en omvej på op til 3,5 km. Den fremtidige trafik af lystsejlere nær møllerne forventes at være stigende, da møllerne i driftsfasen kan tiltrække interesserede. Det kan vise sig, at lystfiskeri og fritidsfiskeri nær fundamenterne efter især torsk kan være et potentielt mål for fiskerne Anden planlægning Som det fremgår af afsnit 7, er området nord for mølleparken omfattet af en række naturbeskyttelsesbestemmelser. I det følgende gives der en sammenfattende vurdering af 148

150 betydningen af anlægget og driften af mølleparken og kabelforbindelsen til land i forhold til de naturbeskyttelsesinteresser der knytter sig til området. Påvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesområderne Nedlægningen af kabler forventes ikke at påvirke ynglende fugle eller fældende knopsvaner indenfor beskyttelsesområdet, /16/. Da kablet nedlægges mere end 1000 m fra sælreservatet forventes heller ingen mærkbar forstyrrelse af sælerne på Rødsand, /24/. Der forventes ingen permanente påvirkninger af fisk og marine pattedyr som følge af de elektromagnetiske påvirkninger fra kablet, /28/. Den forventede, samlede påvirkning af udpegningsgrundlaget inden for det internationale beskyttelsesområde nr. 173 i forbindelse med anlægs- og driftsfasen er sammenfattet i Tabel Vurdering På baggrund af forundersøgelserne af fugle er det desuden i /16/ vurderet, at der i området syd for Rødsand forekommer bestande af international betydning af skarv og toppet skallesluger. Der forventes en vis forstyrrelse af skarv og toppet skallesluger under anlægsarbejdet. For toppet skallesluger er det vurderet, at 9 % af de observerede fugle fandtes indenfor mølleområdet udgør 9,3%. I worst case scenariet, hvor fuglene forstyrres ud til 4 kilometer fra møllerne, vil 46 % af fuglene blive berørt. Toppet skallesluger flyver under risikohøjden for kollisioner med møllevingerne. For skarven har det ikke været muligt at vurdere præferencen for havmølleområdet, men det vurderes at % af de skarver der trækker gennem området flyver i risikohøjden for kollisioner med møllevingerne. Marsvin og en række trækfugle er omfattet af internationale aftaler om migrerende arter under Bonn konventionen (hhv. ASCOBANS-aftalen om småhvaler i Nordsøen og Østersøen og AEWA-aftalen om trækkende vandfugle). Der er en potentiel risiko for påvirkning af trækfugle pga. kollisionsrisiko med møllevingerne. Kun skarv og toppet skallesluger forekommer i internationalt betydende bestande. Bestanden af skarv er overvejende lokal, mens kollisionsrisikoen for toppet skallesluger er vurderet til at være ringe. Marsvin har lav bestandstæthed i Femer Bælt, og der forventes ingen permanente negative ændringer på bestanden i driftsfasen, /15/. De forventede påvirkninger af vandkvaliteten i parkområdet vil være marginale, /19/, og vil ikke påvirke opfyldelse af områdets generelle målsætning. 149

151 Konklusion Baseret på ovenstående vurderes det at etableringen og driften af havmølleparken ved Rødsand ikke vil være i konflikt med de naturbeskyttelsesinteresser, som knytter sig til områderne i mølleparken umiddelbare nærhed. Udpegningsgrundlag for beskyttelsesområde nr.173 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe Større, lavvandede bugter og vige Forventet påvirkning indenfor beskyttelsesområdet i anlægsfasen Midlertidig påvirkning ved nedgravning af kabel syd for Rødsand revle Ingen Midlertidig påvirkning ved nedgravning af kabel gennem Rødsand lagune Ingen Forventet påvirkning indenfor beskyttelsesområdet i driftsfasen Ingen Ingen Ingen målbar ændring af hydrografi og vandkvalitet i lagunen Ingen Enårig vegetation på strandvolde Vegetation af Salicornia og Ingen Ingen andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand Atlanterhavsstrandeng (Glauco- Ingen Ingen Puccinellitalia maritimae) Marsvin (Phocoena phocoena) Ingen påvirkning indenfor Ingen området Gråsæl (Halichorus grypus) Potentiel forstyrrelse på Rødsand Ingen revle Spættet sæl (Phoca vitulina) Potentiel forstyrrelse på Rødsand Ingen revle Sandklitter i kystbæltet med Ingen Ingen Ammophila arenaria (Hvid klit) Stabile kystklitter med Ingen Ingen urtevegetation Ynglende rørhøg Ingen Ingen Ynglende klyde Ingen Ingen Ynglende fjordterne Ingen Ingen Ynglende dværgterne Ingen Ingen Ynglende havterne Ingen Ingen Ynglende splitterne Ingen Ingen Trækkende knopsvaner Ingen Ingen. I parkområdet trækker knopsvaner under risikohøjden for kollisioner Trækkende knortegås Ingen Ingen. I parkområdet er der en potentiel risiko for kollisioner Trækkende hvinand Ingen Ingen. I parkområdet trækker dykænder under risikohøjden for kollisioner Trækkende blishøne Ingen Ingen Tabel 8.14 Den forventede, samlede påvirkning af udpegningsgrundlaget indenfor det internationale beskyttelsesområde nr. 173 i forbindelse med anlægsfasen i

152 151

153

154

155

156 9 Foranstaltninger til reduktion af miljøpåvirkninger I dette kapitel beskrives de mulige foranstaltninger, der kan tænkes anvendt for at begrænse eventuelle skadelige virkninger på miljøet fra havmølleparken inkl. kabeltracé til land. Der er i forbindelse med den foreslåede projektudformning allerede foretaget justeringer, i forhold til det oprindeligt foreslåede projekt med henblik på, at begrænse miljøpåvirkningerne, herunder især den visuelle påvirkning af kysten og den rekreative sejlads. Dette er tidligere beskrevet i kapitel 5. I dette kapitel beskrives de foranstaltninger der kan tænkes iværksat med henblik på at mindske de mulige miljøpåvirkninger. Anbefalingerne fra de involverede konsulenter, er listet uden nogen form for prioritering, og beslutningen om implementering af de nævnte tiltag vil afhænge af den detaljerede vurdering af de praktiske (tekniske, økonomiske og tidsmæssige) muligheder i forhold til den forventede effekt. Foranstaltninger, der har vidtgående konsekvenser for havmølleparkens udformning, anlæg eller drift i forhold til modelscenariet, kan generelt først forventes iværksat efter forudgående samråd med, eller krav fra, de relevante myndigheder. De foranstaltninger, som kan tænkes foretaget, kan grupperes i: Bygherrens styring af de miljømæssige forhold Foranstaltninger vedr. anlæggets udformning Foranstaltninger i anlægsfasen Foranstaltninger i driftsfasen Foranstaltningerne gennemgås enkeltvis i det følgende. 9.1 Styring af miljømæssige forhold I forbindelse med implementering af projektet anses det af væsentlig betydning for en effektiv håndtering af miljømæssige forhold, at der hos bygherren etableres et effektivt styringssystem for miljømæssige forhold (miljøledelse). For anlægsarbejdet etableres der en styringsfunktion, som på grundlag af en miljøpolitik og en række formulerede målsætninger og mål sikrer: At de forudsætninger som ligger til grund for miljøvurderingen opfyldes, alternativt revurderes og forelægges relevante myndigheder At de krav som myndighederne fastsætter opfyldes At de krav som bygherren fastsætter opfyldes At aktuelle problemer som opstår under anlægsarbejdet, løses under hensyn til eventuelle miljøpåvirkninger At der er det nødvendige beredskab ift. uheld med miljømæssige konsekvenser For driftperioden etableres en lignede funktion, idet det er målsætningen at driften af mølleparken skal omfattes en konsekvent miljøstyring på niveau med ISO

157 9.2 Anlæggets udformning For at mindske den visuelle påvirkning fra anlægget anbefales følgende, /26/: Møllerne opstilles i 8 nord - sydgående kolonner med samme antal møller i hver kolonne og ens afstand mellem møllerne Alle møller bør være ens, med samme omdrejningsretning Alle synlige flader på møllerne bør have samme farve (lys grå anbefales) SEAS vil inddrage disse anbefalinger i den praktiske udformning af havmølleparken. For at mindske risikoen for påvirkning af fuglelivet anbefales følgende, /16/: Lysafmærkningen på møllerne bør udformes på en sådan måde, at den udover at tilgodese de lovmæssige krav også mindsker risikoen for at fugle tiltrækkes. 9.3 Anlægsfasen For at mindske risikoen for påvirkning af fuglelivet under anlægsfasen anbefales følgende, /16/: Udlægning af kabler gennem Rødsand, bør foretages i en afstand af minimum 1 km fra de ynglende fugle på Rødsand revle Disse anbefalinger vil blive inddraget i den praktiske tilrettelæggelse af anlægsarbejdet. For at mindske risikoen for påvirkning af sælbestanden i forbindelse med anlæg af havmølleparken anbefales følgende, /24/: Sejlads med larmende og hurtiggående fartøjer bør ikke ske nærmere end 500 m fra sælreservatet Det anbefales, at al sejlads foregår syd for revet Nedlægning af kabler bør ske i minimum 1km fra sælreservatet Fundamenter bør graves/spules ned i stedet for at blive hamret ned i havbunden Andre støjende aktiviteter bør finde sted uden for de kritiske perioder, som for spættet sæl er yngleperioden medio juni til medio juli og fældningsperioden i august, og for gråsælens vedkommende er yngleperioden i februar marts og fældeperioden i juni/juli. Disse anbefalinger vil blive inddraget i den praktiske tilrettelæggelse af anlægsarbejdet, under hensyntagen til de tekniske, økonomiske og tidsmæssige rammer for dette. For at mindske risikoen for påvirkning af marsvin under anlægsfasen, anbefales følgende, /15/: Spild fra udgravning til fundamenter og nedlægning af kabler, skal så vidt muligt begrænses i mængde og udstrækning Bådsejlads til og fra mølleområdet skal begrænses til fastlagte sejlruter Anlægsarbejdet skal så vidt muligt begrænses i havmølleområdet, f.eks. ved at opstille møllerne umiddelbart efter at fundamenterne er etableret Fundamenter bør graves/spules ned i stedet for at blive hamret ned i havbunden 156

158 Andre støjende aktiviteter bør så vidt muligt finde sted udenfor de kritiske perioder, som for marsvins vedkommende er maj til august Anbefalingerne er ikke specifikt rettet mod havmølleparken ved Rødsand, hvor forekomsten af marsvin er af mindre betydning i forhold til f.eks. Smålandsfarvandet og Storebælt. SEAS vil derfor være opmærksom på disse anbefalinger i de tilfælde, hvor det er muligt uden væsentlige tekniske, økonomiske og tidsmæssige konsekvenser. 9.4 Driftsfasen For at mindske risikoen for påvirkning af fuglelivet i driftsfasen anbefales følgende, /16/: Sejlads med larmende og hurtiggående fartøjer bør begrænses mest muligt For at mindske risikoen for påvirkning af sælbestanden i forbindelse med driften af havmølleparken anbefales, /24/: Sejlads med larmende og hurtiggående fartøjer bør ikke ske nærmere end 500 m fra sælreservatet Det anbefales, at al sejlads foregår syd for revet Andre støjende aktiviteter bør finde sted uden for de kritiske perioder, som for spættet sæl er yngleperioden medio juni til medio juli og fældningsperioden i august, og for gråsælens vedkommende er yngleperioden i februar marts og fældeperioden i juni/juli. Disse anbefalinger, vil blive inddraget i den praktiske tilrettelæggelse af driften af møllerne, under hensyntagen til de tekniske, økonomiske og tidsmæssige rammer for dette. For at mindske risikoen for påvirkning af marsvin i driftsfasen anbefales følgende, /15/: I forbindelse med det årlige serviceeftersyn om sommeren kan det anbefales, at lægge aktiviteten uden for den periode hvor marsvin kælver (maj-juni). Det anbefales ikke at bruge hurtiggående både (speedbåde) i forbindelse med serviceeftersyn Anbefalingerne er ikke specifikt rettet mod havmølleparken ved Rødsand, hvor forekomsten af marsvin er af mindre betydning i forhold til f.eks. Smålandsfarvandet og Storebælt. SEAS vil derfor være opmærksom på disse anbefalinger i de tilfælde, hvor det er muligt uden væsentlige tekniske, økonomiske og tidsmæssige konsekvenser. 157

159 158

160 10 Overvågningsprogrammer I henhold til principgodkendelsen skal der udarbejdes et forslag til overvågningsprogram. Kravene til overvågningsprogrammet er opstillet på baggrund af, at havmølleparken er et demonstrationsprojekt, som skal give myndighederne et beslutningsgrundlag for en eventuel videre udbygning med havmøller i henhold til havmøllehandlingsplanen. Programmet skal derfor kunne belyse såvel effekter omkring det enkelte projekt, som effekter ved fuld udbygning med havmøller. Der vurderes således at være tre niveauer i overvågningsprogrammet: 1. Vurdering af eventuelle effekter ved nærværende havmøllepark 2. Vurdering af eventuelle effekter ved fuld udbygning, med i alt 4 parkmoduler syd for Rødsand 3. Vurdering af eventuelle effekter ved udbygning med havmøller i de danske farvande Nedenfor er der opstillet et overvågningsprogram, som belyser forholdene omkring det enkelte demonstrationsmodul ved Rødsand, altså niveau 1: Vurdering af eventuelle effekter ved nærværende havmøllepark. I det omfang programmet kan anvendes til en belysning af niveau 2 og 3, bør dette indarbejdes i overvågningsprogrammet. I en række af de tekniske baggrundsrapporter, bl.a. /11/, /12/, /15/, /16/ og /24/, er der opstillet forslag til uddybende undersøgelser af havmølleparkerne effekter på det omgivende miljø. Energistyrelsen har nedsat et panel af internationale eksperter, som skal at vurdere VVMredegørelserne og de overvågningsprogrammer, som skal klarlægge den miljømæssige påvirkning i lyset af projektets karakter af demonstrationsprojekt. Eksperterne skal vurdere de undersøgelser af de biologiske forhold, der skal foretages før, under og efter etableringen af havmølleparkerne, og overvågningsprogrammer til belysning af niveau 2 og 3 vil blive udarbejdet blandt andet med udgangspunkt i denne gruppes vurderinger. Formålet med overvågningsprogrammet på niveau 1 skal således være at dokumentere og om muligt kvantificere de opstillede forventede effekter ved etablering og drift af nærværende havmøllepark syd for Rødsand. Til at opfylde dette formål, kan der med baggrund i de forventede effekter beskrevet i Kapitel 8, opstilles en hypotese hvor efterfølgende test tager sigte mod, at eftervise den forventede effekt indenfor et givet påvirkningsområde. Hypotesen at havmølleparken har en effekt på miljøet vurderes i 2 situationer, anlægsfasen og driftsfasen. I det følgende gennemgås de forventede påvirkninger fra havmølleparken under anlægsfasen og driftsfasen, med henblik på at udvælge de effekter, der skal opfanges ved det opfølgende overvågningsprogram Overvågning i anlægsfasen Anlægsfasen er relativt kort og intensiv. De væsentligste påvirkninger er vurderet, at stamme fra etablering af fundamenter, støj og forstyrrelser fra anlægsarbejdet, samt nedlægning af kabler. 159

161 Etablering af fundamenter Etablering af fundamenter medfører en forventet påvirkning af: Marinarkæologi Risikoen for at kulturhistorisk interessante objekter beskadiges i forbindelse med nedgravning af fundamenter, vurderes at være så ringe, at den ikke udløser behov for overvågning under anlægsarbejdet. Marinbiologi Der forventes en destruktion af 250 tons blåmuslinger (vådvægt) og 4 tons øvrige bunddyr (tørvægt), svarende til 1,1 % af den samlede biomasse af henholdsvis blåmuslinger og øvrige bunddyr i mølleparken. Destruktionen er permanent, og er estimeret ud fra undersøgelserne af basistilstanden. Der er derfor ikke behov for overvågning. Den forventede følgevirkning af denne destruktion for fisk, fugle og marine pattedyr er marginal, og udløser ikke behov for overvågning. Støj og forstyrrelser Støj og forstyrrelser medfører en forventet påvirkning i anlægsfasen af: Landskabelige forhold Kystlandskabet vil blive påvirket visuelt under anlægsfasen, men påvirkningen vil være midlertidig og i øvrigt ændre sig gennem anlægsperioden, og der foretages ingen overvågning heraf. Fisk Der kan forekomme flugt- og anden stressbetinget adfærd hos fisk under anlægsperioden. Dette forventes ikke at medføre ændringer, der kan registreres med gængse overvågningsmetoder, og eventuelle effekter vil endvidere være af midlertidig karakter. Der foretages derfor ingen overvågning af denne effekt. Fugle Der forventes forstyrrelse af fuglelivet under anlægsperioden. I denne periode, udnyttes området primært af edderfugle og knopsvaner (lagunen), som begge har større koncentrationer udenfor selve parkområdet. Det er valgt at foretage en ekstensiv overvågning af forekomsten og fordelingen af fugle under anlægsarbejdet. Marine pattedyr Der forventes forstyrrelse af marsvin og sæler under anlægsperioden. Marsvin har en lav bestandstæthed i Femer Bælt, og området i og omkring mølleparken, udgør ikke et kerneområde for marsvin i Femer Bælt. Påvirkninger på bestandsniveau er derfor ikke sandsynlige, og der vurderes ikke at være grundlag for overvågning af marsvin. For sælernes vedkommende vurderes selve mølleparkområdet ikke at være af væsentlig betydning. Derimod kan sælerne på Rødsand-reservatet potentielt påvirkes af støj og forstyrrelse fra anlægsarbejdet, og der vil derfor blive gennemført intensiv overvågning af sælerne på Rødsandreservatet, i perioden april til august, hvor sælerne er mest følsomme overfor påvirkninger. 160

162 Rekreative forhold Den rekreative udnyttelse af parkområdet, vil blive forhindret under anlægsarbejdet. Effekten heraf er alene vurderet på baggrund af de foretagne baggrundsundersøgelser, og der foretages ikke yderligere undersøgelser under anlægsperioden. Sejlads Den erhvervsmæssige sejlads gennem parkområdet vil blive forhindret under anlægsarbejdet. Der foretages ikke yderligere belysning af denne effekt under anlægsarbejdet. Fiskeri Fiskeri vil ikke være muligt under anlægsarbejdet. Der vil bl.a. på baggrund af de foretagne baggrundsundersøgelser, blive gennemført forhandlinger med Danmarks Fiskeriforening om erstatning for mistede fiskeriindtægter, for de berørte fiskere i henhold til Fiskerilovens 78. Der foretages ingen yderligere undersøgelser under anlægsarbejdet. Nedlægning af kabler Nedlægning af kabler medfører en forventet påvirkning af: Marinarkæologi Risikoen for at kulturhistorisk interessante objekter beskadiges i forbindelse med nedgravning af kabler vurderes at være så ringe, at den ikke udløser behov for overvågning under anlægsarbejdet. Marinbiologi Etablering af søkabler i mølleparken forventes at medføre en destruktion af ca. 200 tons blåmuslinger, (vådvægt) og ca. 3 tons øvrige bunddyr (tørvægt). Etablering af søkablet mellem mølleparken og Nysted, forventes at medføre en yderligere destruktion af 0,9 tons bunddyr (tørvægt) og 0,25 tons bundvegetation (tørvægt), primært ålegræs, havgræs og Børstebladet Vandaks. Destruktionen vil være af midlertidig karakter, og der forventes en hurtig reetablering. I Rødsand Lagune vil der blive iværksat overvågning af destruktionen ved etablering af kabler, og den efterfølgende retablering. Fisk Der kan forekomme flugt- og anden stressbetinget adfærd hos fisk under nedlægning af kabler. Effekten er imidlertid meget kortvarig og lokal, hvorfor det ikke forventes at medfører ændringer, der kan registreres med gængse overvågningsmetoder. Der foretages derfor ingen overvågning af denne effekt. Fugle Udlægning af kabler mellem mølleparken og Nysted forventes ikke at påvirke fuglelivet mærkbart. Der forventes ingen effekter, som er i modstrid med Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. En ekstensiv overvågning, der gennemføres i anlægsperioden, kan tilrettelægges, så eventuelle uventede påvirkninger på fuglelivet i de internationale beskyttelsesområder, som følge af aktiviteter i relation til anlæg af havmølleparken (herunder kabellægningen) vil kunne opfanges. 161

163 Marine pattedyr Udlægning af kabler i mølleparken udgør en del af den generelle forstyrrelse, der forventes under anlægsarbejdet, og der etableres ingen specifik overvågning i relation hertil. Udlægning af kabler mellem mølleparken og Nysted, kan potentielt medføre forstyrrelse af sælerne på Rødsand. Eventuelle effekter vil kunne opfanges af den intensive overvågning af sælerne ved Rødsand under anlægsfasen. Fiskeri Faststående redskabers effektivitet kan potentielt nedsættes som følge af sedimentspild i nærheden af kabelføringen. Effekten heraf vil være yderst begrænset, og vil indgå i de kommende forhandlinger om erstatninger for mistede fiskeriindtægter. Der etableres ikke specifikke undersøgelser i relation til denne effekt. Det samlede overvågningsprogram relateret til effekter i anlægsfasen kan sammenfattes i nedenstående Tabel Det præcise omfang af de enkelte undersøgelser, herunder den anvendte metodik, vil blive fastlagt når den endelige projektudformning og planlægning af anlægsarbejdet er fastlagt. Emne Effekter der overvåges Undersøgelses variable Undersøgelser før anlæg Undersøgelser under anlæg Undersøgels er efter anlæg Marinbiologi Fugle Marine pattedyr Tabel 10.1 Destruktion og retablering ved nedlægning af kabler Forstyrrelse ved anlægsarbejde i parken Forstyrrelse ved nedlægning af kabler Forstyrrelse fra anlægsarbejde Bundfauna og bundvegetation i Rødsand lagune Antal og fordeling Antal og fordeling i Rødsand lagune Sæler ved Rødsandreservatet Prøvetagning 2002 Flytællinger Flytællinger Prøvetagning 2002 og 2003 Flytællinger Flytællinger - Intensiv overvågning april august Overvågning relateret til effekter i forbindelse med anlægsarbejdet. (se drift) (se drift) (se drift) 1.1 Overvågning i driftsfasen De væsentligste påvirkninger under driftsfasen, er vurderet til at stamme fra støj og bevægelser fra møllerne, den fysiske tilstedeværelse, samt støj og forstyrrelse i forbindelse med vedligehold. Derimod vurderes kablerne ikke at have væsentlige påvirkninger i driftsfasen. Støj og bevægelser Støj og bevægelser medfører en forventet påvirkning i driftsfasen af: Kystlandskabet Der forventes ikke målbare støj- og bevægelsespåvirkninger af de nærmeste kyster. Der foretages derfor ingen overvågning i relation hertil. 162

164 Fisk Det er valgt at foretage undersøgelser af fiskenes forekomst i mølleparken og omkring udvalgte fundamenter, i forbindelse med drift af havmøllerne. Som grundlag for vurdering af fiskenes forekomst generelt i parken, forventes anvendt fangstresultater fra de erhvervsfiskere, der fisker i parkområdet. Fugle Et habitattab omkring havmølleparken ved Rødsand, som følge af forstyrrelse fra møllerne kan ikke udelukkes. Effekten vil i givet fald variere både i løbet af sæsonen og fra art til art. Det er valgt at gennemføre sammenlignende undersøgelser af de rastende fugles fordelinger, før og efter etableringen af vindmølleparken. Overvågningen vil omfatte fuglenes samlede udnyttelse af havmølleområdet på forskellige årstider, men med fokus på de arter, der forekommer i tilstrækkelige koncentrationer til, at en effekt vil kunne måles. Det gælder edderfugl, havlit, sortand, skarv og toppet skallesluger. Som baggrund for fortolkning af resultaterne, vil der desuden blive foretaget en registrering af fødegrundlaget (blåmuslinger og anden bundfauna). Marine pattedyr Der forventes ikke målbare effekter på marsvin, som følge af støj og bevægelse fra møllerne. Der forventes ingen målbare effekter på sælerne ved Rødsand-reservatet, som følge af støj og forstyrrelser. Eventuelle effekter vil ikke kunne adskilles fra den øvrige påvirkning som sælerne udsættes for i området, som følge af den eksisterende menneskelige færdsel og regulering. Som supplement til den eksisterende ekstensive overvågning, som gennemføres i statsligt regi hvert andet år, er det valgt at foretage en ekstensiv årlig registrering af sælbestanden ved Rødsandreservatet i de første par år af driftsfasen. Rekreative forhold Lystsejlere og andre der færdes i og omkring parken med rekreative formål for øje, vil kunne påvirkes af støj og bevægelse fra møllerne. Det aktuelle niveau i og omkring parken er blevet belyst ved anvendelse af modeller i forbindelse med designet. Efter idriftsættelse af mølleparken verificere kildestøjen fra møllerne ved måling på stedet. Den fysiske tilstedeværelse Den fysiske tilstedeværelse af mølleparken, medfører en forventet påvirkning af: Kystmorfologien Det forventes, at havmølleparken vil forsinke den naturlige morfologiske udvikling af Rødsand. Rødsand-barrierens tværprofil vurderes at være stabil over en tidsskala svarende til parkens levetid. Som følge af den betydelige naturlige variation og den tidsskala, som de kystmorfologiske processer virker over, vil effekterne af mølleparken kun kunne påvises ved modellering som den, der er præsenteret i denne redegørelse. Herudover vil kystens udvikling, blive vurderet jævnligt i parkens levetid på baggrund af den kystregistrering, der foretages i andet regi (f.eks. af Kort- og Matrikelstyrelsen). 163

165 Hydrografi Den fysiske tilstedeværelse af mølleparken, vil medføre marginale påvirkninger af de hydrografiske forhold, men disse vil kun kunne påvises ved modellering. Der vil dog i det omfang det vil være relevant for fortolkningen af resultaterne fra den øvrige overvågning, blive foretaget målinger af salinitets- og temperaturforhold indenfor havmølleparken. Vandkvalitet Den fysiske tilstedeværelse af mølleparken, vil medføre marginale påvirkninger af vandkvaliteten tæt ved møllerne. Ændringerne vil ikke kunne påvises ved overvågning. Der vil dog i det omfang det vil være relevant for fortolkningen af resultaterne fra den øvrige overvågning, blive foretaget målinger af vandkvaliteten indenfor havmølleparken. Marinbiologi Den fysiske tilstedeværelse af fundamenter og stensætninger omkring disse, forventes at føre til en kolonisering med marine organismer, primært blåmuslinger. Begroningspotentialet med blåmuslinger skønnes at være på 560 tons vådvægt, som kan etableres indenfor en periode på tre år. Herudover forventes en begroning af flerårige makroalger på stenbeskyttelsen omkring fundamenterne. Begroningen på fundamenter og stensætninger, vil blive overvåget og kvantificeret årligt i en årrække efter etablering af havmølleparken, på udvalgte fundamenter i parken. Fisk Etableringen af fastsiddende organismer på og omkring fundamenterne vil medføre, at der skabes nye habitater for stenrevsfisk i området, først og fremmest for torsk. Der vil derfor blive foretaget overvågning af forekomsten af torsk omkring udvalgte fundamenter. Fugle Etableringen af en stenrevslignende fauna omkring fundamenterne, vil medføre et forbedret fødegrundlag for de fuglearter, der ernærer sig af blåmuslinger (edderfugl, havlit, sortand). Derimod vurderes ændringerne i fiskefaunaen at være af marginal betydning for fordelingen af de fuglearter, der ernærer sig af fisk (f.eks. lommer og toppet skallesluger). Fuglenes forekomst og fouragering vil blive overvåget omkring enkelte udvalgte fundamenter. Overvågningen vil omfatte fuglenes samlede forekomst på forskellige årstider, men med fokus på de arter, der forekommer i tilstrækkelige koncentrationer til at en effekt vil kunne måles. Det gælder edderfugl, havlit, sortand, skarv og toppet skallesluger. I den forbindelse vil også den menneskelige aktivitet omkring de udvalgte møller blive registeret. Den fysiske tilstedeværelse af havmøllerne, udgør samtidig en kollisionsrisiko for trækkende fugle. Derimod vurderes risikoen for kollisioner med fugle, der bevæger sig lokalt i området, herunder fugle der fouragerer i luften, at være meget lille. Forundersøgelserne konkluderer, at det er en begrænset del af trækket mellem Gedser Odde og Hyllekrog, der bevæger sig i risikozonen i relation til kollisioner, når man både tager trækkorridorerne i det horisontale og vertikale plan i betragtning. Et groft estimat anslår en vandfugls sandsynlighed for, at flyve ind i mølleområdet i højder mellem 30 og 110 m til ca. 2 % under forudsætning af, at fuglene ikke korrigerer deres trækretning, når de nærmer sig mølleparken. 164

166 I tilfælde af undvigereaktioner vil sandsynligheden for, at fuglene trækker i risikozonen naturligvis mindskes. Den aktuelle risiko kan desuden påvirkes af menneskelig aktivitet og belysning. Det er derfor valgt at inkludere overvågning af fugletrækket og i den forbindelse registrere kollisioner mellem vindmøller og fugle i træktiden. Overvågningen vil inkludere såvel dag- som nattrækkende fugle, og vil blive foretaget under forskellige vind- og sigtbarhedsforhold. Marine pattedyr Ændringerne i fiskefaunaen omkring de enkelte fundamenter, vurderes at være af marginal betydning for forekomsten af sæler og marsvin indenfor mølleparken. Dette forhold vil ikke blive undersøgt nærmere. Rekreative forhold Mølleparken kan udøve en potentiel tiltrækning for rekreative aktiviteter som fritidssejlads, fritidsdykning, lystfiskeri og evt. havjagt. Disse aktiviteter vil alene blive registeret omkring udvalgte fundamenter, som led i registreringen af fuglenes fouragering. Fiskeri Tilstedeværelsen af kabler i parken vil umuliggøre trawlfiskeri i parken, mens fangster med faststående redskaber ikke hindres. Der foregår dog ikke trawlfiskeri i parkområdet i dag. Resultater fra erhvervsfiskeriet i parken, forventes indsamlet i en periode før og efter etablering af parken. Etableringen af en stenrevslignende fauna omkring fundamenterne, kan danne basis for et forøget fiskeri med garn/kroge. Dette vil ikke blive specifikt belyst, men den menneskelige aktivitet vil blive registeret omkring udvalgte fundamenter, som led i registreringen af fuglenes fouragering. Skibstrafik Beregningerne af risikoen for at et skib kolliderer med havmølleparken viser en hyppighed af størrelsesordenen én kollision hvert 10. år. Denne beregnings forudsætning vedr. skibenes fordeling i farvandet mellem Rødsand og T-ruten skal verificeres, og såfremt den bekræftes skal mulighederne for at reducere risikoen belyses. Støj og forstyrrelse i forbindelse med vedligehold Støj og forstyrrelse i forbindelse med vedligehold medfører en forventet påvirkning af: Fugle Forøgelsen i bådtrafik i mølleparken som følge af vedligehold, vil være marginal i forhold til den eksisterende sejlads omkring parken i sommermånederne, og forventes ikke i sig selv af påvirke fuglenes forekomst i området. Støj- og forstyrrelse i forbindelse med aktiviteter på den enkelte mølle, vil kunne medføre kortvarige omfordelinger af fugle indenfor parkområdet. Dette vil ikke blive specifikt undersøgt, bortset fra at den menneskelige aktivitet vil blive registeret omkring udvalgte fundamenter, som led i registreringen af fuglenes fouragering. Marine pattedyr Forøgelsen i bådtrafik i mølleparken som følge af vedligehold, vil være marginal i forhold til den eksisterende sejlads omkring parken i sommermånederne. Dette vurderes ikke at ville påvirke forekomsten af marsvin og sæler. Ligeledes vil aktiviteten knyttet til den enkelte mølle ikke have en intensitet, der forventes at kunne påvirke forekomsten af marsvin og sæler i området. 165

167 Det samlede overvågningsprogram relateret til effekter i driftsfasen, kan sammenfattes i nedenstående Tabel De enkelte undersøgelser vil i de fleste tilfælde være en gentagelse af de undersøgelser, der er beskrevet i de tekniske baggrundsrapporter. Det præcise omfang af de enkelte undersøgelser, herunder den anvendte metodik, vil blive fastlagt, når den endelige projektudformning er fastlagt. Emne Effekter der overvåges Undersøgelsesvariabl e Undersøgelser før drift Undersøgelser under drift Marinbiolo gi Fisk Fugle Marine pattedyr Rekreative forhold Kolonisering på fundamenter og stensætninger Støj og bevægelser fra møller Etablering af stenrevsarter Bundfauna og bundvegetation på udvalgte fundamenter - Prøvetagning og fotos Bundfauna i parkområdet Prøvetagning 1999, 2001 Prøvetagning og fotos Artssammensætning i Se Fiskeri havmølleparken Undervandsstøj - Verifikation af estimat 2003 Forekomst af torsk og - Prøvebefiskninger ved andre arter omkring fundamenter udvalgte fundamenter 2005 Støj og bevægelse fra møller Udnyttelse af øget fødegrundlag ved fundamenter Kollision med møller Antal og fordeling omkring udvalgte fundamenter Antal og fordeling i parkområdet Støj Fødegrundlag Trækfugles antal og flyvehøjde gennem parken Fly- og skibstællinger Radartællinger og tællinger fra fugletårn, efterår Tællinger ved fundamenter Flytællinger Se Rekreative forhold Se Marinbiologi Radartællinger, tællinger fra fugletårn og udvalgte fundamenter. Efterår Kollisioner - Observationer ved møller. Efterår Sæler ved Rødsand Optællinger Optællinger Støj - Verifikation af estimeret kildestøj 2003 Erhvervsfiskeri Kortlægning 2003 Fiskeri - Fangster i parkområdet Erhvervsfiskeri Skibs- Kollision med Trafikfordeling i Femer Kortlægning Trafik møller Bælt Tabel 10.2 Overvågning relateret til effekter i driftsfasen. 166

168 11 Uafklarede forhold I dette kapitel beskrives kort de mangler, der er ved oplysningerne i rapporten og ved vurderingen af miljøpåvirkningerne. Oplysningerne mangler af forskellige grunde: Påvirkningen er vurderet ubetydelig Påvirkningen vurderes efterfølgende Mangel på tilgængelig viden på området Afgrænsning af opgaven Manglerne er beskrevet i det efterfølgende med en kort beskrivelse af hvert enkelt forhold Ubetydelige påvirkninger Følgende forhold er vurderet at være ubetydelige, hvorfor der ikke indgår nærmere vurderinger i rapporten: Udstødningsgas fra transport i anlægs- og driftsfase. Det er vurderet ubetydeligt i forhold til den øvrige skibstrafik samt de øvrige faktorer i forbindelse med anlæggelse af havmølleparken. Eventuelt udslip af batterisyre fra vindmøller og transformerstation. Mængderne er så ubetydelige, at de vurderes ikke at kunne udgøre et miljømæssigt problem, hvorfor der ikke sker en vurdering af batterisyre. Olieudslip fra vindmøllerne. Der monteres spildbakker på møllerne og på transformerplatformen, således at eventuelt spild opsamles. Der forventes således ikke at ske udslip af olie, hvorfor det ikke behandles nærmere. Opløsning og spredning af aluminium fra offeranoder. 10 års afgivelse af aluminium vil med den konstaterede vandudskiftning i mølleparken kunne være fortyndet til baggrundsniveau i løbet af ca. 2 uger Påvirkninger, der vurderes efterfølgende Følgende er fravalgt i denne VVM-redegørelse, men vil blive behandlet nærmere inden etablering af havmølleparken, herunder kabellægning: Støj ved ramning af monopælfundament. Målinger vil kunne gennemføres i september-oktober i.f.m. et havmølleprojekt i Sverige. Visuelle indtryk af afmærkninger i forhold til skibs- og lufttrafik. Såfremt disse afmærkninger bliver synlige fra land udføres der en visualisering når endelig afmærkning er fastlagt. Iltforbruget ved opgravning af organisk-holdigt materiale vil blive vurderet når endelige opgravningsmængder kendes Manglende tilgængelig viden Følgende vurderinger er ikke foretaget, da der mangler oplysninger på området til at foretage en sådan vurdering: Disponering af affald fra anlæg og drift. På dette område afventes en afklaring af, hvor grænsefladen mellem IMO's regler på søterritoriet og reglerne for den landværts håndtering skal findes. Når denne afklaring er sket vil disponeringen af affald kunne belyses i samarbejde med de relevante myndigheder. Skyggekast fra vindmøllerne på vandet. En eventuel effekt af påvirkningen af dyrelivet på grund af vindmøllernes skyggekast på havet er vurderet at være ubetydelig, og der findes ikke tidligere undersøgelser af dette. Havpattedyrs reaktion på fysiske strukturer af vindmøller. Dette er ikke tidligere undersøgt. Spredning og konsekvens af spild i.f.m. påsejling af møller. Udslip af forureningskomponenter fra møllen vil være minimale, og det er umuligt på forhånd at vurdere hvilke stoffer der i en sådan situation vil tabes fra skibet.

169 11.4 Fravalgt som afgrænsning Følgende er fravalgt som en afgrænsning af opgaven: Håndtering af affaldet på land. Affald fra værkstedsafdeling, fast affald samt husholdningsaffald fra transformerstation opsamles og transporteres til land og bortskaffes efter gældende regler. Der sker ikke en nærmere vurdering af behandlingen på land. Nedtagning af vindmøller. Effekterne som følge af nedtagning af vindmøllerne er ikke medtaget, men det må formodes ikke at overstige generne fra opførelsen af parken. Et igangværende LCA-projekt vil belyse forholdet. Spredning og fortynding af olie fra oliefladkabel. Der er ikke foretaget en spredningsberegning i tilfælde af en lækage på oliefladkablet, ligesom der ikke er udført en konkret vurdering af risikoen for denne hændelse ved Rødsand. Påvirkning af havfugle. Der foretages ikke en vurdering af en eventuel lækage fra oliefladkablet og dennes påvirkning af havfugle. Sammensætningen af stoffer i olie fra oliefladkabel. Farligheden af stofferne i olien er alle vurderet hver for sig, men der foretages ikke en vurdering af, hvordan de samlet påvirker miljøet, om de ophæver hinandens farlighed eller forværrer den. Elektromagnetiske felters påvirkning af bunddyr. Der foretages ikke en vurdering af effekterne på bunddyr for så vidt angår elektromagnetiske felter.

170 12 REFERENCER 12.1 Tekniske baggrundsrapporter /1/ Sedimentspredningsberegninger for havmøllepark ved Rødsand Notat. DHI, Institut for Vand og Miljø, Maj /2/ Møllepark på Rødsand. Rapport nr. 3, Geoteknisk Institut, Maj 2000 /3/ Møllepark på Rødsand. Rapport nr. 4, Geoteknisk Institut, Maj /4/ VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Vurdering af effekter af sedimentspild på bundvegetation og bundfauna Notat. DHI, Institut for Vand og Miljø, Maj /5/ Rødsand havvindmøllepark. Sedimentspild og effekt på fisk og fiskeri Notat. Bio/consult as, 31. maj /6/ Støjberegninger for Rødsand 1 Havmøllepark. Notat. SEAS, Per Vølund, Maj /7/ Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter i vindmølleparkområdet ved Rødsand. Steen Ole Jensen, Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser, September /8/ Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand og paravanering i kabeltracéet mellem Vantore og Mads Pulle, Nysted. Supplement til undersøgelser udført af Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser, Juni /9/ Estimation of the 10 m wind field behind the proposed wind farm Rødsand. Draft. Risø National Laboratory, Roskilde, februar /10/ Rødsand Havmøllepark Sammenfatning af VVM-und. Miljøvurdering af indgående materiale til fundamenter - Notat. Carl Bro as, 31. maj /11/ VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Forslag til overvågningsprogram i anlægsfase og i driftsfase Notat. DHI, Institut for Vand og Miljø, Maj /12/ Rødsand havvindmøllepark. Overvågning af fisk og fiskeri Notat. Bio/consult as, 31. maj /13/ VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk rapport vedrørende marinbiologiske forhold, (bundvegetation og bundfauna) i parkområdet. DHI, Institut for Vand og Miljø, Maj /14/ Havvindmøller VVM Støjundersøgelser undervandsstøj. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Marts /15/ VVM-redegørelse for havmølleparker ved Rødsand. Teknisk rapport vedrørende marsvin. Rambøll i samarbejde med DMU, Afd. For Arktisk Miljø og Syddansk Universitet, Juni /16/ Effekter af en havbaseret vindmøllepark ved Rødsand: konsekvensvurdering for fugle. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Maj /17/ VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk rapport vedrørende fiskeri. Bio/consult as og Carl Bro as i samarbejde med Fiskeøkologisk Laboratorium ApS, Maj /18/ VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk rapport vedrørende fisk. Bio/consult as og Carl Bro as i samarbejde med Fiskeøkologisk Laboratorium ApS, Maj /19/ Rødsand VVM-redegørelse for havmøllepark. Vurdering af virkningen på hydrografi, vandkvalitet og morfologi. DHI, Institut for Vand og Miljø, Maj 2000.

171 /20/ Havvindmøllepark ved Rødsand. VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk rapport vedrørende rekreative forhold. Water Consult, Februar /21/ Skibskollisioner ved Rødsand. Rambøll, Juni /22/ Møllepark på Rødsand. Rapport nr. 2, Geoteknisk Institut, Marts /23/ Møllepark på Rødsand. Rapport nr. 1, Geoteknisk Institut, August /24/ VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk rapport vedrørende sæler. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), juni /25/ Tidligere høringer i forbindelse med havmølleparken ved Rødsand. Notat udarbejdet af Water Consult for SEAS. Juni /26/ Vindmøller syd for Rødsand ved Lolland Vurderinger af de visuelle påvirkninger. Udarbejdet af SEAS med bistand fra Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter, Arkitekter M.A.A. for arkitektfirmaet har Dan B. Hasløv, Benny Bøttiger, Jan Koed og Berith Mavromatis, arkitekter M.A.A. deltaget i udarbejdelsen. Dateret maj Referencenummer anvendes ikke Referencer /40/ Havmølle-handlingsplan for de danske farvande, juni Elselskabernes og Energistyrelsens Arbejdsgruppe for havmøller. /41/ Vindmøller i danske farvande, Kortlægning af myndighedsinteresser, vurderinger og anbefalinger, feb Miljø- og Energiministeriets udvalg om havbaserede vindmøller. /42/ Bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning). /43/ Vindmøller i danske farvande, en undersøgelse af de visuelle forhold ved opstilling af vindmøller på havet, dec Miljø- og Energiministeriets udvalg om havbaserede vindmøller. /44/ Månedsmagasinet Vindstyrke, marts 2000 /45/ Effects of marine windfarms on the distribution of fish, shellfish and marine mammals in the Horns Rev area. Danmarks Fiskeriundersøgelser, may /46/ Beregning og måling af magnetfelter omkring kabler og vindmøller Notat. ELTRA, Netplanlægning, 26. april /47/ Supplementary Assesment and the Impact on the marine environment of the Øresund. Storebælt 1994, Miljø 1994 og Øresundskonsortiet 1998: The Øresund Link. /48/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder /49/ Strømningsforhold omkring Havmøllefundamenter. Dansk Hydraulisk Institut. 27. august 1998, for Energistyrelsen ved SEAS. /50/ Chemical Oceanograpy, vol 1. J.P. Reily & G. Skirrow. Eds., Academic, New York /51/ Plan Elselskabernes plan for elbesparelser i det nye årtusinde. Elfor og Sjællandssamarbejdet, december 1999.

172

173

174 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Principgodkendelse af demonstrationsvindmøllepark ved Rødsand. Energistyrelsen, 15. juni Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Høringssvar vedr. miljøpåvirkninger. Notat. Ansøgning om klaptilladelse til materiale fra havmøllepark ved Rødsand. SEAS, 3. juli Vurdering af den valgte tracé for 132 kv kabel K120, Radsted Rødsand. Storstrøms Amt, 19. april Vedrørende opstilling af vindmøllepark på Rødsand og Gedser Rev. J.nr og Skov- og Naturstyrelsen, 1. marts Uddrag af Havmøller Horns Rev. Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-redegørelse, I/S Elsam og Eltra a.m.b.a. maj 2000." Vedrørende marinarkæologi på område udpeget til havvindmøllepark ved Rødsand. Skov- og Naturstyrelsen, 2. maj Rødsand Havmøllepark Støjforhold under ramning af Ø 3500 mm monopæle. Notat nr. N fra Carl Bro as, 15. juni Rødsand Vindmøller Arbejdsbeskrivelse for placering af fundamenter. Notat 001, Rev. 1 fra Carl Bro as, 16. maj Draft IALA Recommendation on the marking of offshore wind farms. May 2, 2000.