A-kassernes transaktionsomkostninger i 2009

Transkript

1 NOTAT A-kassernes transaktionsomkostninger i december 2010 J.nr Opsummering: Den administrative belastning i a-kasserne steg skønsmæssigt med 40 pct. fra 2008 til 2009 efter at være faldet de foregående 4 år. Da a-kassernes samlede administrationsudgifter faldt med 1 pct. fra 2008 til 2009, er der tale om en markant stigning i a-kassernes produktivitet. Der er dog store forskelle mellem a-kasserne. Mens arbejdsbelastningen fra 2008 til 2009 steg med mellem 6 og 17 pct. i a- kasserne på det offentlige område, steg den op til 117 pct. i de a-kasser på det private arbejdsmarked, der var hårdest ramt af stigende ledighed. Transaktionsomkostningen var i gange højere i DANA end i Træ- Industri-Byg s A-kasse. A-kassernes tidsforbrug på kerneaktiviteter fordelte sig i 2009 skønsmæssigt med knap 75 pct. på administration af dagpengeområdet, dvs. udbetaling af dagpenge, samtaler med ledige mv., 14 pct. på VEU-området, 11 pct. på efterløn og ca. 0,2 pct. på SVU og orlov til børnepasning. A-kassernes samtaler med de ledige medlemmer skønnes tidsmæssigt at fylde næsten lige så meget som den øvrige administration af arbejdsløshedsforsikringen, herunder udbetalingen af dagpenge, feriedagpenge, håndtering af ledighedserklæringer, underretningspligtige hændelser mv. A-kassernes opgave med at afholde samtaler med ledige blev udvidet pr. 1. januar Udviklingen i a-kassernes samlede administrative belastning Antallet af vægtede transaktioner er et udtryk for den administrative belastning i a- kasserne. De vægtede transaktioner omfatter både de rene udbetalinger af ydelser til medlemmerne og en række andre a-kasseopgaver, som fx overflytningen af medlemmer mellem a-kasserne og a-kassernes CV- og rådighedssamtaler med ledige 1. 1 De vægtede transaktioner er et beregnet nøgletal baseret på styrelsens og den faglige følgegruppes fælles vægtning af de målbare handlinger i a-kasserne. Når der anvendes vægtede transaktioner sikres det, at de a-kasser med flest tidskrævende transaktioner - alt andet lige falder bedst ud i sammenligning med andre a-kasser med samme antal transaktioner. Transaktionsbegrebet omfatter ikke intern administration, ledelse, støttefunktioner, kompetenceudvikling mv. Se vægtene for de enkelte transaktioner i bilag 2.

2 Mens den administrative belastning i a-kasserne skønsmæssigt faldt med over 20 pct. fra 2004 til 2008, steg den med 40 pct. fra 2008 til Se tabel 1. Når arbejdsbelastningen ikke faldt mere fra 2004 til 2008, hvor ledigheden ellers faldt til et historisk lavt niveau, er forklaringen, at a-kasserne fra 1. januar 2007 overtog førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige og herunder skulle gennemføre CV- og vejledningssamtaler og foretage systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned mod tidligere efter seks måneder. Tabel 1 Vægtede transaktioner i a-kasserne fra 2004 til Udvikling Udvikling Udvikling (i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.) Vægtede transaktioner 46,1 43,9 38, ,7 51,1-20% 11% 40% Anm.: Transaktionstallene i tabellen er afrundede Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra a-kasserne, UVM og RAM På grund af den økonomiske krise er både antallet af dagpengetransaktioner og antallet af samtaler med de ledige steget fra 2008 til Da a-kassernes samlede administrationsudgifter faldt med over 1 pct. fra 2008 til 2009, er produktiviteten i a-kasserne steget markant siden krisens begyndelse i efteråret Der kan være flere forklaringer på, at a-kasserne har kunnet øge produktiviteten. For det første har der formentlig været ledig kapacitet i nogle a-kasser efter den lange periode med høj beskæftigelse og historisk lave ledighedsprocenter. For det andet kan der være a-kasser, der løbende har ressourcetilpasset, og som i en overgangsfase har håndteret den stigende ledighed ved hjælp af en ekstraordinær indsats. Og endelig har digitaliseringen uden tvivl ført til effektiviseringer i mange a- kasser. 2. Udviklingen i den administrative belastning på a-kasseniveau Tabel 2 viser, at alle a-kasser undtagen Magistrenes A-kasse skønnes at have haft en større arbejdsbelastning i 2009 end året før. 2 Udviklingen i administrationsudgifterne er beskrevet i Pensionsstyrelsens nyhedsbrev til a-kasserne af 5. juni

3 Tabel 2 Administrativ belastning og administrationsudgifter i 2008 og 2009, opdelt på a-kasser Vægtede transaktioner Administrationsudgifter i kr. (2009-prisniveau) Udv. i transakt. Udv. i adm.udg Magistrene (MA) % -1% FOA - Fag og Arbejde % -2% Lærerne (DLF-A) % 3% Socialpædagogerne (SLA) % 0% Børne- og Ungdomspædagoger % 0% Danske Sundhedsorg. (DSA) % 12% DANA % 7% Funktionærer og Tj.mænd (FTF-A) % -13% HK/Danmark % -6% ASE % 8% Akademikerne (AAK) % -2% Funktionærer og Servicefag (FS-A) % -1% Byggefagene (BFA) % -8% Lederne % 13% Kristelig % -12% STA % -3% Ingeniørerne (IAK) % 17% Faglig Fælles (3FA) % 0% Fødevareforbundet NNF-A % -18% Prosa og Merkonomerne (PMA) % -8% Journ., Kommunik. og Sprog % -13% Teknikerne (TAK) % -4% Frie Funktionærer (FFA) % 9% Business Danmark % -3% Danske Lønmodtagere (DLA) % 32% Træ-Industri-Byg (TIB-A) % -2% CA % 5% Metalarbejderne (Metal-A) % -5% El-faget (EL-A) % 2% I alt vægtede % -1% Anm.: Stigningen i IAK s administrationsudgifter skyldes formentlig, at udgifterne til a-kassens Komplementafdeling indgår i 2009-tallet og ikke i 2008-tallet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af RAM samt oplysninger fra a-kasserne og UVM. I a-kasserne på det offentlige område er arbejdsbelastningen typisk steget mellem 6 og 17 pct., mens der i a-kasser som El-fagets A-kasse, Metalarbejdernes A-kasse og CA er tale om stigninger på 100 pct. eller mere. Det bemærkes, at den stigende arbejdsbelastning i Byggefagenes A-kasse allerede begyndte at slå igennem i Der er også stor forskel på udviklingen i de enkelte a-kassers administrationsudgifter fra 2008 til Der er både a-kasser, der har haft stigende og faldende udgifter samtidig med den stigende arbejdsbelastning. Fødevareforbundet NNF s A-kasse har håndteret 50 pct. flere vægtede transaktioner i 2009 end i 2008, samtidig med at administrationsudgifterne er faldet med 18 pct. Dette formodes at hænge sammen med, at a-kassen gennemførte en større organisationsomlægning ved årsskiftet 2008/2009, der bl.a. resulterede i en reduktion af antallet af lokalafdelinger. Et næsten tilsvarende billede tegner sig for A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, der pr. 1. januar 2009 slog to afdelinger sammen til en. FTF-A håndterede skønsmæssigt 26 pct. flere vægtede transaktioner i 2009 end året før med 13 pct. færre økonomiske ressourcer. A-kassen peger selv på, at man i 3

4 løbet af 2008 foretog en høj grad af automatisering, og gennemførte en omstrukturering ved årsskiftet 2008/ Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger i 2009 Den enkelte a-kasses transaktionsomkostning i 2009 fremgår af figur 3. Figur 3 Omkostning pr. vægtet transaktion i Gns TIB-A A-JKS KRIST-A METAL-A STA DLA 3FA BUSINESS-DK TAK NNF-A BFA HK-A FFA FTF-A AAK DLF-A LEDER-A CA FOA EL-A ASE MA FS-A IAK BUPL-A PM-A SLA DSA DANA Indeks (dyreste a-kasse = 100) Gennemsnit LO AC FTF Uden for hovedorganisation Anm.: Der foreligger ikke 2009-tal for antallet af sygesamtaler i 3FA, hvorfor transaktionsomkostningen i a- kassen reelt er en anelse lavere end angivet i figuren. 3FA har oplyst, at a-kassen registrerer samtalerne elektronisk fra september 2010, og at der ikke tidligere har været krav om dette. PMA og STA er fusioneret pr. 1. juli Kilde: Egne beregninger på baggrund af RAM og a-kassernes regnskaber og opgørelser over udgifter, der afholdes i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med. Transaktionsomkostningen varierede i 2009 fra indeks 26 i Træ-Industri-Byg s A- kasse til indeks 100 i DANA. Som forventet har den meget markant stigende ledighed ført til en højere produktivitet og lavere transaktionsomkostninger i nogle a-kasser. Det gælder fx for Elfagets A-kasse, der i 2008 havde den højeste transaktionsomkostning, men som i 2009 lå betydeligt tættere på gennemsnittet 3. Den forskellige ledighedsudvikling i a-kasserne har også øget forskellen mellem top og bund blandt a-kasserne. I 2008 gik spændet mellem top og bund fra indeks 41 til indeks 100, mens det som nævnt gik fra indeks 26 til indeks 100 i Se evt. den tilsvarende figur baseret på 2008-tal i rapporten Benchmarking af a-kasserne 2009 (s.97) 4

5 De tilbagevendende sammenligninger mellem a-kasserne illustrerer, hvor konjunkturfølsomme a-kassernes transaktionsaktionsomkostninger er. Fx havde Træ- Industri-Byg s A-kasse den laveste transaktionsomkostning i 2009 mod den fjerde højeste i Den primære forklaring på ændringen er, at antallet af vægtede transaktioner i a-kassen næsten er firedoblet fra 2007 til 2009 som følge af den stigende ledighed. Ændringer i ledigheden slår hårdt igennem, da ca. ¾ af a-kassernes tidsforbrug på kerneaktiviteterne i 2009 vedrørte dagpengeområdet. Se afsnit 4. Det har i øvrigt været kendetegnende for de seneste 10 år, at det er de mindre a- kasser, der har haft de højeste transaktionsomkostninger, og at en del af disse siden hen er fusioneret med andre a-kasser. Det gælder fx de tidligere a-kasser, som Frisørerne, Artisterne og Maritim A-kasse, Forsvarets A-kasse og senest Prosa & Merkonomernes A-kasse. Udviklingen hen imod større a-kasser og øget samarbejde mellem a-kasserne om fx it-løsninger forventes at fortsætte de kommende år, da a-kasserne bl.a. i lyset af den øgede konkurrence vil søge at opnå stordriftsfordele. Se bilag 1 for en sammenstilling af den enkelte a-kasses transaktionsomkostning og administrationsudgift pr. medlem. 4 Fordelingen af a-kassernes tidsforbrug på kerneopgaver En opgørelse viser, at skønsmæssigt 75 pct. af den tid, a-kasserne brugte på kerneopgaverne i 2009, vedrørte dagpengeområdet, mens henholdsvis 11 pct. og 14 pct. gik til administration af efterlønsordningen og VEU. 0,2 pct. af tiden gik til administration af orlov til børnepasning og SVU. Se tabel 4. Tabel 4 Skøn over a-kassernes tidsforbrug på kerneopgaver i 2009 Opgave Skønsmæssig fordeling af a- kassernes tid i 2009 A-forsikring i alt 74,8% Udbet. af dagpenge., aktiv.ydelse, feriedagpenge, ledighedserkl., UPH'ere mv. = 36,1% Optagelse, overflytning og udmeldelse = 5,6% Vejledningssamtaler-, CV-samtaler og rådighedssamtaler = 33,1% Efterløn 11,0% VEU 14,0% Orlov til børnepasning og SVU 0,2% I alt 100% Anm.: Opgørelsen er foretaget på baggrund af tal for a-kassernes vægtede transaktioner i Der fokuseres udelukkende på a-kassernes kerneopgaver. Opgørelsen omfatter således ikke tidsforbrug til intern administration, ledelse, støttefunktioner, kompetenceudvikling mv. Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra a-kasserne, UVM og RAM. A-kassernes samtaler med de ledige medlemmer i form af vejledningssamtaler, CV-samtaler, rådighedssamtaler og sygesamtaler udgjorde ca. 33 pct. af tidsforbruget på kerneaktiviteterne i

6 Bilag 1 Transaktionsomkostning sammenholdt med administrationsudgift pr. medlem Figuren sammenstiller den enkelte a-kasses transaktionsomkostning og administrationsudgift pr. medlem i Administrationsudgiften pr. medlem viser, hvad a-kassens administration reelt kostede det enkelte medlem i 2009, mens transaktionsomkostningen viser, hvad det i gennemsnit kostede den enkelte a-kasse at udbetale dagpenge, afholde samtaler med ledige mv. Transaktionsomkostningen er beregnet som et indeks, hvor højeste omkostning er lig 100. Figuren viser eksempelvis, at Træ-Industri-Bygs A-kasse i 2009 fremstår med de højeste administrationsudgifter, men samtidig med den laveste transaktionsomkostning, mens Danske Sundhedsorganisationers A-kasse fremstår med den laveste administrationsudgift pr. medlem, men med den næsthøjeste transaktionsomkostning B C Adm.udgift pr. medlem i Gns TIB-A 3FA EL-A NNF-A BFA FSA METAL-A MA PM-A TAK KRIST-A FFA FOA HK-A CA A-JKS DLA BUSINESS SLA ASE ST A FTF-A BUPL-A LEDERNE IAK AAK DLF-A DANA DSA A D Gns Transaktionsomkostning i 2009 (indeks: højeste omkostning = 100) Kilde: Egne beregninger på baggrund af RAM samt oplysninger fra a-kasserne og UVM 6

7 Bilag 2 Vægtning af transaktioner i 2009 Tabellen viser de vægte, som Pensionsstyrelsen og den faglige følgegruppe vedrørende benchmarking i fællesskab har fastlagt for de enkelte transaktioner. Mens en rådighedssamtale eksempelvis har vægten 30, har en dagpengeudbetaling med belægning en vægt 4. Transaktioner (ydelsestransaktioner og øvrige målbare handlinger) Vægt i 2009 (BM 2010) 1 Dagpengeudbetaling uden belægning (nul-kort) 0,45 2 Dagpengeudbetaling med belægning 4 3 Feriedagpenge (inkl. anden administration end udbetaling) 4,5 4 Fleksibel efterløn udstedelse af efterlønsbevis 32,5 5 Fleksibel efterløn godkendelse og oprettelse 40 6 Efterlønsudbetaling uden belægning (nul-kort) 0,7 7 Efterlønsudbetaling med belægning 6 8 Efterløn præmieudbetaling 35 9 Orlov til børnepasning oprettelse Orlov til børnepasning udbetaling 0,45 11 StatensVoksenUddannelsesstøtte oprettelse Ledighedserklæring 42,5 13 Underretningspligtige hændelser rådighedsrelevante Underretningspligtige hændelser ikke rådighedsrelevante 2,5 15 Optagelse af medlem 7 16 Overflytning af medlem Udmeldelse af medlem 5 18 VEU-godtgørelse oprettelse VEU-godtgørelse udbetaling 1,5 20 Aktiveringsydelse oprettelse Aktiveringsydelse udbetaling 1,5 22 Sygesamtaler afholdes senest i 4. sygeuge, hvis sygdommen tillader det (afholdes fra oktober 2009) 23 Vejledningssamtale inden 3 ugers ledighed 17,5 (udarbejdelsen af plan for jobsøgning indgår i transaktionen) 24 Afholdte CV-samtaler (inden 4 ugers ledighed - BI-kode 1) 22,5 25 Rådighedssamtale i forbindelse med 3 måneders ledighed (BI-kode 2) Henvisninger af medlemmer med forudgående formidlings-samtale og som ikke 35 foregår ved en CV- vejlednings- eller rådighedssamtale (BI-kode 3) 27 Henvisninger af medlemmer uden forudgående formidlings-samtale og som ikke 22,5 foregår ved en CV- vejlednings- eller rådighedssamtale (BI-kode 4) 28 Pålagt jobsøgning, som ikke sker i forbindelse med CV-, vejlednings- eller 15 rådighedssamtalen (BI-kode 5) 29 Administration af EØS-blanketten (Attest E303) Selvvalgt uddannnelse for ledige. Oprettelse og udbetaling af uddannelsesydelse. 19 Vægtningen af de enkelte transaktioner er udtryk for den typiske arbejdsbyrde, der er forbundet med at udføre transaktionen, herunder den arbejdsbyrde, der kan have ligget forud for selve transaktionen, der er forbundet med selve ekspeditionen af transaktionen (inkl. al kontakt med medlemmer eller andre), der har/kan have ligget efter selve transaktionen, og som samtidig ikke kunne indregnes under en arbejdsbyrde, der ligger forud for en efterfølgende transaktion. 7