HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd.

Transkript

1 Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd. Tidl. Skanderborg Amt, Horsens Kommune, Østbirk Sogn, Østbirk By Ejerlav, matrikelnr.: 1u Sted-SBnr.: KUAS: /HOM-0016 I forbindelse med Horsens Vands rørlægningsarbejde nær Julianelyst og Urup Hovedgård blev der foretaget en mindre arkæologisk forundersøgelse. Der blev trukket cirka 570 meter søgegrøfter. Enkelte udaterede stolpehuller og dele af en nyere tids stenbrolagt vej blev påvist. Vejen kan imidlertid potentielt have flere ældre faser. Desuden fandt man de formodede rester af en teglmur, som kan være middelalderlig. Også flere opfyldte grøfter blev registreret og GPSopmålt. Mange af de påviste anlæg kendes fra Original 1-kortet fra Den formodede teglmur ses dog ikke på kortet og må formodes at være ældre. Felix Osted Vestergaard Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 3 TOPOGRAFI 3 MÅLESYSTEM 3 UDGRAVNINGSMETODE 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER 4 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 4 2

3 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med etablering af en ny vand- og trykledning ved Julianelystvej og Østbirkvejen nær Urup Hovedgård blev der i sensommeren 2011 lagt budget for en bygherrebetalt arkæologisk forundersøgelse. Bygherre var Horsens Vand (kontaktperson Carsten Laursen). Der er ved tidligere lejligheder gjort arkæologiske iagttagelser i nærområdet. Blandt andet er der ved en udretning af landevejen nær Urup Hovedgård i 1996/1997 konstateret et 5,5 meter langt, og i øvrigt meget velbevaret, stenbrolagt vejforløb fra årene samt en syldstensrække, som var overlejret af et formodentlig 1700-tals teglbrokkelag. Ved samme lejlighed fandt man desuden et middelalderligt kuglekar (se sagsnr. HOM 914). Disse iagttagelser, sammenholdt med kendskabet til et lokalt teglværk, som i 1781 lå ved Urup Hovedgård, og i øvrigt fundanmeldelser om flint fundet på markerne syd for Julianelystvej, talte for at overvåge tracé-gravningen. Administrative data Undersøgelsen fandt sted efter museumslovens 27 stk. 4: "Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres". I dette tilfælde er det Horsens Vand, der som bygherre og anlægsmyndighed har afholdt udgiften. Horsens Museum er ansvarlig for den arkæologiske undersøgelse. Samlet set blev der gravet cirka 570 meter søgegrøfter. Efter endt undersøgelse opbevares sagens akter og originaldokumentation af Horsens Museum under sagsnummeret HOM 2794, Julianelyst - Østbirk, Urup Hovedgård. Der blev ikke hjemtaget nogle fund (der blev ingen genstandsfund gjort bortset fra nyere tids porcelæn). Topografi I nærområdet syd for Julianelystvej lå der i 1700-tallet (og muligvis også før) et teglværk. Øst for Julianelystvej og Østbirkvejen ligger Urup Hovedgård. Terrænet er svagt stigende mod syd og svagt faldende mod vest. Målesystem Alle opmålinger blev foretaget med præcisions-gps, og opmålingsdata blev efterbehandlet i programmet MapInfo. Udgravningsmetode På udvalgte strækninger blev der gravet søgegrøfter på 2 meters bredde. Gravearbejdet blev foretaget med en Liebherr 914 gravemaskine med planerskovl. Gravearbejdet blev overvåget af en arkæolog. Sideløbende med overvågningen blev der foretaget en GPS-opmåling af søgegrøfterne og de fremkomne kulturhistoriske spor. Undersøgelsen, som blev udført af arkæolog Felix Osted Vestergaard, fandt sted den 7. og 8. september Den første dag var præget af længerevarende byger, og det skulle vise sig, at det øste ned med regn dagen efter. Resultatet var, at søgegrøfterne med møje og besvær blev gravet og GPS-opmålt den 7. september, men den 8. september var det umuligt at undersøge de fremkomne anlæg, da meget kraftig regn fyldte søgegrøfterne med vand og oversvømmede samtlige arkæologisk interessante anlæg (jævnfør dokumentationsfoto figur 2). 3

4 Pga. "force majeure" blev feltarbejdet indstillet, og dokumentationen af forundersøgelsen er derfor begrænset til en fladeregistrering og en kort beskrivelse af enkelte anlæg. Det blev aldrig muligt at snitte og beskrive anlæggene i felten, og en ordentlig fotodokumentation var også umuliggjort af vejrforholdene. Undersøgelsens resultater Særligt langs sydvestsiden af Østbirkvejen og langs sydsiden af den østlige del af Julianelystvej blev der konstateret kulturhistoriske spor af arkæologisk interesse. Mindst seks forskellige steder blev der konstateret opfyldte skelgrøfter, som kan genfindes på Original1-kort fra Desuden blev der påvist et omtrent 11,5 meter langt stenbrolagt vejforløb (A26). Denne vej ses ligeledes på kortet fra Også dele af et stendige, som har ligget langs med den stenbrolagte vej, blev påvist. Mest bemærkelsesværdigt var måske resterne af en formodet teglmur (A25). På Original1-kortet ses der ingen bygning på dette sted, og det må derfor formodes, at teglmuren er ældre end muligvis sågar middelalderlig. De formodede bygningsrester skal eventuelt ses i sammenhæng med det teglværk, som har ligget lidt længere inde på marken, og som man ved eksisterede i 1700-tallet men er nedlagt før 1791 (se figur 3). Fremtidigt arbejde på stedet Arealet anses 8. september 2011 for færdig forundersøgt. Det anbefales, at der bliver foretaget en egentlig udgravning af udvalgte anlæg, nemlig det nedbrudte murværk (A25) samt den stenbrolagte vej (A26). Alternativt skal der foretages en underboring, så anlægsarbejdet/rørarbejdet ikke destruerer de historiske anlæg på stedet. Det vil være væsentligt at forsøge at datere såvel de formodede bygningsrester som den stenbrolagte vej, der meget vel kan være betydeligt ældre end Original1-kortet fra Arealet umiddelbart syd for skoven i vestenden af Julianelystvej anses for færdigundersøgt og er således frigivet til bygherre uden yderligere arkæologisk indblanding (se figur 1). 4

5 Figur 1. Frigivne arealer markeret med gult. Udpeget område til arkæologisk undersøgelse markeret med rødt. Figur 2. Vandfyldt søgegrøft ved udpeget område til arkæologisk undersøgelse fotograferet den 8. september. 5

6 Figur 3. Kort fra år De arkæologiske søgegrøfter er markeret med hvidt og anlægssporene med sort. Nederst ses det nedlagte teglværk. Kun søgegrøfterne langs den østligste del af Julianelystvej samt langs med Østbirkvejen er vist i dette kortudsnit. Flere af de gamle grøfter, vejforløb og stendiger, som ses på kortet, blev genfundet ved den arkæologiske forundersøgelse. Det gamle kort er næsten lige så nøjagtigt opmålt, som vi kan gøre det med GPS i dag. 6