HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

Transkript

1 Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: Horsens Museum har registreret en fin brolægning i forbindelse med anlæggelsen af en cykelsti langs Kirkebakken i det østlige Hatting. Brolægningen stammer formentlig fra anlæggelsen af en vej gennem Hatting i midten af 1800-tallet. Dette anlægsarbejde rettede vejen gennem den østlige del af Hatting ud, ligesom vejforløbet videre mod øst i retning af Bygholm og Horsens blev rettet ud. I den forbindelse er vejen formentlig blevet forbedret og forsynet med en brolagt vejkant/rendesten. Det er denne fint anlagte vejkant, der er kommet frem over en strækning på i alt 300 m. Ud for kirken var brolægningen 95 cm bred og med en markeret rende i midten. Andre steder var den kun halvt så bred, men det kunne ikke afgøres, om dette var brolægningens oprindelige form. Lars Pagh, 13. marts 2015 Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 SAGSGANG OG ADMINISTRATIVE DATA FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. TOPOGRAFI 3 MÅLESYSTEM 3 UDGRAVNINGSMETODE 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 7 Fig. 2. Brolægningen der skjulte sig under asfalten nord for kirkegårdsmuren. Side 2 af 7

3 Sagsgang og administrative data I forbindelse med at Horsens Kommune påbegyndte anlæggelsen af en cykelsti på begge sider af Kirkebakken i Hatting, overvågede Horsens Museum efter aftale med kommunen og entreprenør Eigil Fynbo en del af gravearbejdet i begyndelsen af januar 2015, særligt i den vestlige del hvor Kirkebakken svinger ned mod Hatting Bæk. Der blev ikke observeret hverken kulturlag eller genstande ved den lejlighed. Horsens Museum fik imidlertid en henvendelse fra Ingeniør Maria Holm Pedersen, Horsens Kommune, d. 10. marts 2015, om at man var stødt på en brolægning på sydsiden af Kirkebakken ud for kirken. Arkæolog Lars Pagh fra Horsens Museum besigtigede fundet og lavede aftale med entreprenøren om en registrering af fundet. Der blev desuden lavet en frivillig aftale med Horsens Kommune om, at Horsens Museum skulle registrere fundet hurtigst muligt. Horsens Museum sendte et budgetoverslag på 3 dages arbejde og en pris på kr. til kommunen, som accepterede dette. Feltarbejdet blev udført d. 10. og 11. marts 2015 af Lars Pagh uden forsinkelse for bygherre. Topografi Den registrerede lokalitet ligger i den østlige del af Hatting. Hatting ligger vest for Horsens i et storbakket morænelandskab. Byen er delt af Hatting Bæk, der løber fra syd mod nord, hvor den munder ud i Bygholm Ådal et par kilometer nord for byen. I Hatting er der øst for bækken en markant bakke. På toppen af denne bakke ligger Hatting Kirke. Kirkebakken er et vejforløb, der krydser Hatting Bæk midt i byen, snor sig op ad bakken og videre nord om kirken og mod øst på moræneplateauet øst for byen. Målesystem Udgravningen er målt op med højpræcisions-gps, Trimble R8 i projektion UTM Zone 32 ETRS 89. Udgravningen er opmålt af Lars Pagh. Opmålingerne er foretaget med en tolerance på 0,02 m (horisontalt) og 0,035 m (vertikalt). Opmålingsdata ligger på Horsens Kommunes server på g-drevet som eksporterede.csv-filer. Alle opmålingsdata er autodigitaliseret i ArkDigi Opmålingsdata er genereret i MapInfo-dataformat (.dat,.id,.map,.tab). Vertikalt: Udgravningen er udelukkende opmålt med GPS. I kotetabellen ligger en kote for hvert opmålt punkt i anlægstabellen. Udgravningsmetode Ud over registreringen af brolægningen ved hjælp af GPS-opmåling af dens udstrækning, er der gravet et tvæsnit gennem brolægningen i det brede afsnit ud for kirken. Det viste, at stenene var lagt direkte på undergrund. Fig. 3. Brolægningen i profil set fra vest. På trods af solens hårde skygger ses det, at stenene ligger direkte på undergrunden. Side 3 af 7

4 Undersøgelsens resultater Brolægningen var frilagt af entreprenørerme, og brostenene var fejet på det 15 meter lange forløb ud for kirken, hvor den var særligt velbevaret. Brolægningen stammer formentlig fra anlæggelsen af en vej gennem Hatting i midten af 1800-tallet. Dette anlægsarbejde rettede vejen gennem den østlige del af Hatting ud, ligesom vejforløbet videre mod øst i retning af Bygholm og Horsens blev rettet ud. I den forbindelse er vejen formentlig blevet forbedret og forsynet med en brolagt vejkant/rendesten. Det er denne fint anlagte vejkant, der er kommet frem over en strækning på i alt 300 m. Ud for kirken var brolægningen 95 cm bred og med en markeret rende i midten. Brolægningen bestod således af to parallelle brolægninger, der havde et svagt fald ind mod hinanden og renden i midten. Brolægningen nærmest vejen har ledt overfladevand væk fra vejen. Brolægningen længst væk fra vejen skal måske ses i sammenhæng med bebyggelse langs vejen, hvor vand fra tagdryppet blev ledt væk fra huset og ud i renden. På det høje målebordsblad (fig. 7) ses nogle små huse langs vejen, men deres præcises placering i forhold til den registrerede brolægning kan ikke bestemmes pga. en vis usikkerhed i georefereringen af det gamle kort, der har en tolerance på typisk op til 10 m. Det er således også muligt, at brolægningen har ledt overfladevand fra grundene langs vejen og det sidste stykke ud i renden. Fig. 4. Brolægningen ud for kirken set fra vest. Brolægningen hælder fra begge sider ind mod renden i midten. Under alle omstændigheder er der tale om en fin afgrænsning af vejen, der formentlig blev etableret i midten af 1800-tallet. Vejen har forbundet Hatting med Horsens og ikke mindst Bygholm, hvor ejerne Side 4 af 7

5 af godset også ejede kirken og skulle kunne ankomme standsmæssigt. Øst for Hatting Kirke følger vejen den tidligere vej ud af byen. Vest for Hatting Kirke ændres vejens forløb så den krydser Hatting Bæk og den i 1868 indviede østjyske længdejernbane. På Original 1-kortet ses det gamle vejforløb, på Original 2-kortet er gennembrydningen til den nye vej lavet eller i hvert fald tegnet på kortet. På Generalstabens Høje Målebordsblad er jernbane og ny vej en realitet. Det parallelle forløb af brolægningerne med en rende i midten kunne kun med sikkerhed bestemmes ud for kirken. Ellers var den forstyrret af moderne nedgravninger eller delvist dækket af asfalt. Det må dog formodes, at det kun har været centralt i byen nær kirken, at brolægningen har været dobbelt. Fig. 5. Original 1-kort over Hatting anno Med rødt er vist de steder, hvor brolægningen er registreret. Side 5 af 7

6 Fig. 6. Original 2-kort over Hatting, der dækker perioden Med rødt er vist de steder, hvor brolægningen er registreret. Midt på kortet, nordvest for kirken er med mørkebrunt vist gennembrydningen til den nye vej. Fig. 7. Generalstabens Høje Målebordsblad, der for Hattings vedkommende formentlig er lavet i 1870 erne. Med rødt er vist de steder, hvor brolægningen er registreret. Side 6 af 7

7 Fremtidigt arbejde på stedet Fundet af brolægningen viser, at man skal være opmærksom på fortidsminder ved ethvert anlægsarbejde i Hatting. Det var ikke forventet, at der ville komme fortidsminder langs med den del af Kirkebakken, der havde en asfalteret vejside, men det viste sig, at funderingen ikke forstyrrede undergrunden. Registreringen af den fine brolægning var interessant at få med, men det er stadig vigtigt at være opmærksom på spor af middelalderens Hatting ved enhver lejlighed, da der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål om byens udbredelse i den periode. Side 7 af 7