Naturkvalitetsplan 2005

Transkript

1 Naturkvalitetsplan 2005 Vandhuller ARHUS AMT O NaturogMiljø 1

2 Vandhuller Vandhuller er som naturtype den mest talrige her i landet. Alene i Århus Amt findes der omkring 9000 registrerede vandhuller større end 100 m2, og som dermed er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Når der i det følgende nævnes vandhuller, er der tale om vandområder under 1 ha. Disse områder karakteriseres ofte ved, at der ikke er tilløb og afløb til vandhullet, hvilket betyder, at der ikke naturligt forekommer fisk. Da vandhuller er forholdsvis små lokaliteter, er påvirkningen fra omgivelserne af stor betydning. Derfor er vandhullernes natur- og vandkvalitet meget afhængig af de omkringliggende arealer. Søer større end 1 ha behandles i vandkvalitetsplanen. Oprindelse og anvendelse Vandhuller er oprindeligt opstået som små dødishuller eller på lavtliggende, fugtige arealer. Langt de fleste nuværende vandhuller er opstået som en sekundær effekt ved tørve-, grus- og mergelgravning. Ligeledes har det været vidt udbredt at grave vandingshuller til kreaturer, ligesom stort set enhver lille landsby har haft et gadekær, som også har fungeret som branddam. I de seneste par årtier er de fleste vandhuller etableret med et naturmæssigt og/eller et jagtmæssigt formål. Amtet har i den periode ydet tilskud til etablering af ca vandhuller, mens der er etableret et tilsvarende antal vandhuller uden tilskud. I det seneste århundrede er antallet af vandhuller faldet drastisk, bl.a. som følge af dræning og opdyrkning af lavtliggende områder. Det har også tidligere været vidt udbredt at anvende gamle mergelgrave m.v. til opbevaring af affald og marksten. I Århus Kommune forsvandt således i perioden fra 1900 til 1980 ca. 70 % af vandhullerne. (P.Skriver). Denne tendens er nu stoppet og i dag er der en nettotilvækst i antallet af vandhuller. Bevarelse og trusler Det er en naturlig proces for et vandhul at gro til. Der er dog forskel på, hvor ofte det er nødvendigt at rense op for at bibeholde vandhullet. Vandhuller med et lavt næringsstofniveau og i udyrkede områder, som ikke er omkranset af træer, vil meget sjældent trænge til oprensning, mens vandhuller i intensivt dyrkede områder kan gro til i løbet af ganske få år. En oprensning foregår ofte ved, at sedimentet, der er dannet af års aflejringer af organisk materiale, fjernes, ligesom der tyndes ud i omkringstående træer. Det er meget vigtigt for et vandhul, at der kommer lys til vandfladen. Ellers forbliver vandet koldt og mørkt og med et begrænset dyre- og planteliv. Den største trussel mod vandhuller i dag er den stigende tilførsel af næringsstoffer. Tilførslen sker ofte ved afstrømning fra omkringliggende dyrkede og gødskede arealer, men også fodring af ænder i og ved vandhullet er en betydelig faktor. En del vandhuller er desuden påvirket af spildevand fra omkringliggende ejendomme. Udsætning og/eller fodring af fugle og fisk udgør en stor trussel mod vandhullernes vand- og naturkvalitet. 2

3 Kommune antal 3 vandhuller % af samlet antal i Målsætning pr. kommune amtet A B C Ebeltoft 531 5, Galten 118 1, Gjern 344 3, Grenå 168 1, Hadsten 228 2, Hammel 390 4, Hinnerup 152 1, Hørning 162 1, Langå 244 2, Mariager 283 3, Midtdjurs 457 4, Nørhald 256 2, Nørre Djurs 389 4, Odder 367 3, Purhus 443 4, Randers 246 2, Rosenholm 353 3, Rougsø 454 4, Ry 285 3, Rønde 201 2, Samsø 307 3, Silkeborg 669 7, Skanderborg 366 3, Sønderhald 235 2, Them 372 4, Århus , , Tabellen viser antallet af registrerede vandhuller i kommunerne i Århus Amt. Da især fiskene ingen naturlige fjender har i et lille vandhul, vil bestanden ofte blive forholdsmæssig stor, og den naturlige balance i vandhullet forrykkes. En del fisk søger endvidere føde i og ved bunden, og roder dermed op i det ofte næringsrige sediment, hvilket plumrer vandet til og tilfører flere næringsstoffer til vandfasen. Udsætning og/eller fodring af ænder ved et vandhul kan medføre en væsentlig forøget tilførsel af næringsstoffer, ligesom der kan ske betydelig slitage på f.eks. vandhulsbredden. Udsætningen af både fugle og fisk vil ofte også medføre en betydelig påvirkning af vandhullets fauna samt floraen i og omkring vandhullet. Vandhullerne i Århus Amt I amtets registreringer udgør vandhuller langt under 1 % af amtets areal. Det samlede vandhulsareal i amtet er ca ha. Antalsmæssigt er der registreret knap 9300 vandhuller under 1 ha i Århus Amt. Den største tæthed af vandhuller findes i Purhus Kommune, hvor især Bjerregrav Mose har et meget stort antal vandhuller. Den overvejende del af disse vandhuller er opstået ved tørvegravning. Amtets naturområder (søer over 1 ha. er ikke medtaget) udgør 6 % af det samlede areal, og inden for disse områder ligger en tredjedel af amtets vandhuller, helt nøjagtigt 32 %. Ovenstående tabel viser antallet af registrerede vandhuller i kommunerne i Århus Amt. Vandhullernes natur- og vandkvalitet Når man taler om natur- og vandkvalitet i vandhuller, er der enkelte faktorer, man ikke kan ændre på. Jordbundstypen er f.eks. givet på forhånd, og den har en del betydning for næringsstofniveauet i det enkelte vandhul. Vandhuller vil i forhold til jordbundstypen være naturligt næringsfattige eller naturligt næringsrige. De naturligt næringsfattige 3

4 vandhuller vil især findes i sandede områder, og plantemæssigt vil lokaliteterne være forholdsvis artsfattige. De naturligt næringsrige lokaliteter vil derimod være artsrige, især med hensyn til undervandsplanter. Nogenlunde det samme billede vil være gældende for vandinsekterne. Da vandhullerne er forholdsvis små lokaliteter har omgivelserne stor indflydelse på natur- og vandkvaliteten i det enkelte vandhul. Vandhuller, der er omgivet af naturarealer, har oftest de bedste forudsætninger for optimale forhold for planter og dyr, idet mængden af næringsstoffer, der tilføres vandhullet fra omgivende arealer, er meget lille. Der vil endvidere, hvis det omkringliggende er»våde«naturtyper, være en del udveksling af planter og dyr. Vandhuller, der er omgivet af dyrkede arealer, får som regel tilført en del næringsstoffer. Disse næringsstoffer øger produktionen af mikroskopiske alger (fytoplankton), som dog, hvis vandhullet er uden fisk, holdes nede af mikroskopiske dyr (zooplankton). Ved meget store tilførsler af næringsstoffer, vil vandhullerne, uanset om der er fisk til stede eller ej, være domineret af mikroskopiske alger og vandplanterne vil dermed forsvinde. Der er i dag kun en mindre andel af amtets vandhuller, der er naturligt næringsfattige eller naturligt næringsrige. Størstedelen af amtets vandhuller er påvirket af menneskelig aktivitet i større eller mindre grad. Tidligere har det været meget udbredt at tillede husspildevand mv. til vandhuller fra ejendomme, som ligger uden for kloakerede områder. Andelen af vandhuller, der tilledes spildevand, forventes dog at falde i de nærmeste år,, da enkeltliggende ejendomme i dag skal have en miljømæssig forsvarlig spildevandsafledning jvf regionplanen. Få yderligere oplysninger vedr. spildevandsrensning, se regionplan Flora Mængden af næringsstoffer er medbestemmede for, om det enkelte vandhul er domineret af større planter eller alger, men også faktorer som vanddybden, bredhældningen og graden af skygning fra omkringstående træer har indflydelse på plantesammensætningen. De fleste vandhuller har en varieret bredzone med en del sumpplanter, mens der ofte, hvis der er vandplanter i vandhullet, er total dominans af en enkelt art. På de mest næringsrige lokaliteter findes ikke undervands- eller flydebladsplanter. De planter, man oftest finder ved vandhullerne, er sumpplanter som Bredbladet Dunhammer, Grenet Pindsvineknop og Lysesiv, samt en del græsser som Manna-Sødgræs, flere Rapgræs arter, Knæbøjet Rævehale, Rørgræs og Kryb-Hvene. Derudover ses ofte halvgræsser som Top-Star, Næb-Star og Håret Star. Flydebladsplanter er ofte arter som Liden Andemad og Svømmende Vandaks, mens undervandsplanterne ofte er Vandpest, Hornblad, Børstebladet Vandaks og Kruset Vandaks. Fauna Vandhullerne har meget stor betydning for især insekter og padder. Disse grupper af dyr nyder godt af, at vandhuller ofte er uden tilløb og afløb og derfor ikke har en naturlig bestand af fisk. Hvor der er fisk tilstede, f.eks. efter udsætning, forsvinder næsten alle paddearterne, da afkommet bliver ædt af fiskene. Kun skrubtudsen kan eksistere sammen med fisk, da dens haletudser er giftige. De insekter, der oftest findes i vandhullerne, er bugsvømmere og rygsvømmere, biller og døgnfluer, mens det for paddernes vedkommende oftest er Butsnudet Frø, Skrubtudse og Lille Vandsalamander, man støder på. I Århus Amt findes også Grøn Frø, Spidssnudet Frø, Løvfrø, Løgfrø, Strandtudse, Grønbroget Tudse samt Stor Vandsalamander. Meget få fugle er i væsentlig grad tilknyttet de små vandhuller, men Grønbenet Rørhøne og Blishøne ses dog en gang i mellem. Værdisætning af vandhuller Et vandhuls kvalitet er sammensat af mange forhold, som groft kan inddeles i fysiske, kemiske og biologiske forhold. De bedste vandhuller er kendetegnet ved optimale forhold for alle tre kategorier. Dog er de biologiske forhold oftest afledt af de fysiske og kemiske forhold. For de fysiske forhold gælder det, at alsidigheden er vigtig. Mange plante- eller dyrearter foretrækker helt specifikke forhold, som ikke nødvendigvis er gode forhold for andre arter. Alsidige fysiske forhold som varierende vanddybde, bredhældning og bundsubstrat giver derfor ofte et godt udgangspunkt. Mængden af næringsstoffer har meget stor betydning for et vandhuls naturkvalitet. De vigtigste næringsstoffer er 4

5 fosfor og kvælstof, og et stort indhold af disse stoffer vil ofte medføre, at artdiversiteten for både planter og dyr er lille. Tilstedeværelsen af ilt i vandet er også altafgørende for vandhulskvaliteten, idet kun et meget lille antal dyr kan leve iltfrit i længere perioder. Endelig kan visse kemiske stoffer have en giftig effekt, når de findes i store (eller mindre) koncentrationer i vandhullet. Fælles for mange af de kemiske stoffer er, at de ophobes i det enkelte vandhul, da der oftest ikke er afløb fra lokaliteten. For vandhullernes vedkommende er problemet først og fremmest forekomst af pesticider i vandhuller, som ligger i dyrkede områder. De biologiske forhold i et vandhul afhænger meget af de fysiske og kemiske forhold. Det vil sige, at artsdiversiteten for både planter og dyr er størst i vandhuller med stor alsidighed i de fysiske faktorer og et mindre indhold af næringsstoffer. Tilstedeværelsen af de enkelte arter vil dog altid være afhængig af, om arten i forvejen findes i en afstand hvorfra det er muligt at invadere vandhullet. Værdisætning af vandhuller i Århus Amt sker på baggrund af en konkret besigtigelse af den enkelte lokalitet. Vandhullerne inddeles i A, B og C værdisætninger, hvor A værdisætningen gives til de bedste lokaliteter. En A-værdisætning gives til lokaliteter, hvor både de fysiske, kemiske og biologiske forhold er optimale. Tilstedeværelsen af sjældne arter vil også kunne hæve værdisætningen, men kun hvis forholdene i det enkelte vandhul er gunstige for arten. Ofte er det vandhuller, som ligger i eller i tilknytning til anden natur, som opnår den bedste værdisætning. Værdisætning for vandhuller i Århus Amt Værdisætning Naturgrundlag Naturindhold Kulturpåvirkning Tilstand Flora & Fauna A Ingen eller minimal påvirkning fra det omkringliggende i form af f.eks. gødskning, sprøjtning og spildevand Ingen eller ringe risiko for tilgroning, evt. ved stabil og skånsom pleje af vandhullet. Alsidige fysiske forhold, lave næringsstofværdier og stor biologisk variation Meget artsrig lokalitet evt. med forekomst af sjældne, sårbare eller truede arter B C Moderat påvirkning fra omgivelserne Kontinuert og betydelig påvirkning fra omgivelserne Nogen tilgroning, som dog kan afhjælpes ved rydning og oprensning. Gode forhold enten fysisk, kemisk eller biologisk Meget tilgroede lokaliteter med ringe fysiske, kemiske og biologiske forhold Karakteristisk lokalitet med forekomst af en del almindelige arter. Artsfattig lokalitet evt. med dominans af en enkelt art Målsætning af vandhuller Vandhullerne i Århus amt målsættes efter samme system som naturarealerne, og de øvrige vandområder målsættes efter et tilsvarende system. Målsætningen for det enkelte vandhul findes ud fra de forudsætninger vandhullet har både biologisk, kemisk og fysisk. En A målsætning gives til de lokaliteter, som har et rigt og alsidigt dyre- og planteliv, eller har de rigtige forudsætninger for at udvikle sig til et sådant vandhul. Disse forudsætninger kan både være biologiske, fysiske og kemiske. Mulig tilstedeværelse af enkelte meget sjældne arter, såvel planter som dyr, som er tilknyttet vandhuller, vil også kunne udløse en A målsætning for det enkelte vandhul samt de omkringliggende. Vandhuller, der ligger i eller i tilknytning til andre A-målsatte naturområder, og/eller områder omfattet af Habitatdirektivet (Habitatområder), har alle en A-målsætning. Denne målsætning er fastsat ud fra en viden om, at vandhullerne i disse områder har det bedste potentiale mht. naturkvalitet, og en betydelig del af vandhullerne har på nuværende tidspunkt også en A-værdisætning. Vandhuller, som har en kendt forekomst af sjældne padder som Løgfrø, Stor Vandsalamander og Grønbroget Tudse, Strandtudse og Spidssnudet Frø, har også i Regionplan 2005 opnået en A-målsætning. Selv om padderne ofte kun opholder sig ved vandhullerne en mindre del af året, er vandhullerne og deres naturkvalitet dog helt essentielle for den enkelte arts overlevelse. 5

6 Forekomst af Rødlistede plante- og/eller insektarter udløser også en A-målsætning, og endelig vil vandhuller, som er meget vigtige»trædesten«i landskabet, kunne opnå en A-målsætning. B-målsætningen gives til de vandhuller, der har, eller har forudsætningen for at få et karakteristisk dyre- og planteliv, og som samtidig har et næringsstofniveau, som gør det muligt for planter og dyr at trives. C-målsætningen gives til de lokaliteter, der i væsentlig grad er påvirket af menneskelige aktiviteter og hvor der ikke umiddelbart er mulighed for ændring af denne tilstand. F. eks. gives en c-målsætning ofte til tekniske anlæg som regnvandsbassiner. I Regionplan 2005 er ca. 15 % af amtets vandhuller A-målsat, mens under 1 procent er C-målsat. Indsats Vandhuller over 100 m² er i dag omfattet af naturbeskyttelsesloven. Denne beskyttelse betyder, at vandhullerne ikke må nedlægges, eller vand- og naturkvaliteten forringes. I dag er den største trussel for vandhullerne tilgroning. Det er en naturlig proces for vandhuller at gro til. Dog er der stor forskel på hastigheden, hvormed det sker, og denne er afhængig af tilførslen af næringsstoffer. I regionplanen anføres det, at kommunerne via deres spildevandstilsyn skal sikre, at tilledninger af spildevand til vandhuller ikke betyder, at målsætningen ikke kan opfyldes. Tilførsel af dårligt renset spildevand til et vandhul vil næsten altid give så stor en næringsstofbelastning, at en naturtilstand svarende til en generel målsætning (B) ikke kan opnås. Ejendomme, som leder spildevand til vandhuller, skal derfor som udgangspunkt have en fosforfjernelse på min 90 % (for yderligere vedr. spildevand, se vandkvalitetsplanen Der er gennem de sidste ca. 20 år givet tilladelse til etablering eller oprensning af mange vandhuller i Århus Amt. En del af disse vandhuller er som omtalt tidligere etableret eller oprenset med økonomisk tilskud fra amtet. Det er overordentligt vigtigt, at denne udvikling fortsættes og målrettes i den kommende planperiode. Det forudsættes derfor, at den ansvarlige myndighed afsætter økonomiske midler til styrkelse af truede dyre- og plantearter. Regionplanens målsætninger vil i denne sammenhæng være et særdeles godt instrument i prioriteringen af indsatsen. 6