4. HEDER. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Hederne i Århus Amt

Transkript

1 . HEDER Hederne er en karakteristisk naturtype i Jylland og findes normalt på mager, sandet jord. De dominerende planter er dværgbuske så som hedelyng og revling. Men tilsvarende arealer, domineret af græsser eller laver (lichener) opfattes også som heder. Tidligere tiders drift og naturforholdene har gjort jorden så sur og næringsfattig, at kun få plantearter trives på hederne. Heden er et kulturfænomen, og kan betragtes som et fastholdt stadie i den naturlige udvikling fra opgivet, udpint (næ ringsfattig) agermark på sandet jord henimod lukket skov. Oprindelse og anvendelse Hedelignende plantesamfund dominerede det danske landskab i tiden efter sidste istid, men efterhånden som skoven erobrede landet, blev heden trængt tilbage. Først med bondekulturens opdyrkning af landet i stenalderen (ca. 5 f.kr) skete der en væsentlig udvidelse af hedearealerne. Opgivne og udpinte marker og overdrev og ødelagte skove på næringsfattig jord blev til heder. Heden er imidlertid ikke en stabil naturtype, idet den lyskrævende lyngvegetation før eller senere vil blive udkonkurreret af buske og træer. Den traditionelle udnyttelse af hedearealerne bevirkede, at hedevegetationen blev fastholdt, idet græsning med får og geder, skrælning af lyngtørv, fældning af træer og slåning af lyngen til dyrenes vinterfoder holder trævæksten nede og forynger hedevegetationen. Samtidig skete der en næringsstoffjernelse, udvaskning og forsuring, så jorden blev mindre og mindre dyrkningsegnet. Det samlede hedeareal blev stadigt større, efterhånden som mere skov blev fældet, og jorden blev taget ind til dyrkning, som efter en årrække måtte opgives, hvorefter arealet sprang i hede. Denne udvikling fortsatte til op imod år 8. På dette tidspunkt var store dele af den magre, sandede jord i Jylland dækket af hede. Hedearealerne er siden blevet stærkt formindsket ved opdyrkning og skovtilplantning bl.a. ved Hedeselskabets medvirken. Tilbage er nu kun arealmæssigt små rester af dette udpinte halvkulturlandskab. De hedeområder, der gennem meget lang tids anvendelse er blevet fastholdt som åbne, næringsfattige naturtyper, rummer et karakteristisk plante- og dyreliv, der udviser en række spændende tilpasninger til naturforholdene på heden. Bevarelse For at bevare tilbageværende hedearealer er det nødvendigt at opretholde den udnyttelse, som har skabt denne halvkulturtype, d.v.s. ekstensiv afgræsning eller eventuelt slåning eller afbrænding. Tilgroning af hedearealer med træer og buske kan ske i løbet af få årtier. Dette er den største trussel mod tilbageværende hedearealer i Århus Amt. For at bevare heden kan det derfor være nødvendigt at rydde opvækst af træer og buske og derefter etablere græsning eller slåning. Slåning bør suppleres med fjernelse af det afslåede materiale for at nedbringe belastningen med næringsstoffer. Yderligere opdyrkning og tilplantning af he deområder med skov eller pyntegrøntskulturer er næppe længere rentabelt og derudover omfattet af naturbeskyttelseslovens forbud mod tilstandsændringer. Gamle, græssede heder kan ofte være præget af spredte træer og buske (f.eks. enebær). Hedernes plantedække er normalt robust, men vegetationsslid ved færdsel kan på udsatte steder og specielt på lichenheder være et problem. Færdslen bør på disse lokaliteter kanaliseres, så sliddet koncentreres få steder. Hederne i Århus Amt På grund af de store forskelle i jordbundsforhold og delvis i nedbørsmængde er der stor forskel på hederne i amtet. Klassiske vestdanske heder domineret af hedelyng og klokkelyng har vi i den vestligste del af amtet f.eks ved Vrads, Sepstrup og Sejs, mens der på Mols og Djursland findes mere græsdominerede hedetyper. Formentlig på grund af mindre nedbør er hede områderne på Samsø domineret af revling, mens der på Anholts Ørken findes en så næringsfattig sandbund, at heden hér domineres fuldstændig af laver (lichener). Fraset den store lichenhede på Anholt (ca. hektar) er udbredelsen af det beskyttede hedeareal i amtet også i nyere tid mindsket: 953: 573 ha 98: 3975 ha 99: 7 ha : 39 ha Naturkvalitetsplan for Århus Amt. Naturtyper og spredningskorridorer 7

2 Registrering af heder Kommune 3 i alt i 3 i % af Målsætning Århus Amt kommunes (ha) areal A (ha) B (ha) C (ha) Ebeltoft Galten Gjern Grenå Hadsten 3 3 Hammel Hinnerup Hørning Langå Mariager Midtdjurs 37 Nørhald 7 5 Nørredjurs 35 Odder Purhus Randers Rosenholm Rougsø Ry 5 5 Rønde Samsø Silkeborg 83 8 Skanderborg Sønderhald 5 3 Them Århus Ialt Figur.. Opgørelse over forekomst af heder i amtets kommuner. Målsætningen af hederne er angivet kommunevis. Opgjort. 8 Naturkvalitetsplan for Århus Amt. Naturtyper og spredningskorridorer

3 Stigningen i hedearealet på ha fra 99 til skyldes, at størrelsesgrænsen for beskyttede heder er nedsat ved ikrafttrædelsen af naturbeskyttelsesloven i 99, således at en lang række små hedeområder er medtaget i opgørelsen fra. En stor del af disse mindre heder er imidlertid i naturlig udvikling mod krat og skov og dermed i fare for at forsvinde. En væsentlig del af amtets større hedearealer er i dag fredede, og her er der mange steder etableret hedepleje i form af græsning. I figur. ses en oversigt over fordelingen af målsætningen af heder i amtets kommuner. Hedernes landskab og natur Hedearealer findes både på de sandede hedesletter og de sandede moræneaflejringer dannet i seneste istid. Det vide udsyn på de store hedearealer med lav plantevækst gør landskabsformerne synlige, og bl.a. derfor rummer hederne store rekreative værdier. På den lavest liggende, fugtige del forekommer hedemoser med en zone af klokkelyng, tue-kogleaks og på steder med vandbevægelse evt. plettet gøgeurt og den sjældne, dybblå klokke-ensian. På den flade, tørre del af heden dominerer hedelyng, tyttebær og evt. revling, og afhængig af græsningstrykket græsserne bølget bunke og fåre-svingel. Hvor der findes sydvendte, små bakker eller skrænter, afløses hedelyngen delvis af melbærris og rensdyrlav, som begge tåler den stærke udtørring her. På nordvendte og skyggede områder findes ofte elementer af skovbundsflora, som blåbær, skov-stjerne og cypresmos blandet med revling og hedelyng. Hedens karakteristiske buske og træer er typisk vedplanter, som er beskyttet mod de græssende dyr eller ligefrem favoriseres af deres påvirkning. F.eks. enebær, hvis frøspiring fremmes af tråd fra græssende dyr, og bævreasp, hvis evne til formering ved rodskud fremmes ved bidning. Flora Den dominerende plante er den stedsegrønne hedelyng, der ligesom klokkelyng med sin bladbygning er tilpasset, så fordampningen fra planten er lille på varme tørre sommerdage, mens der kan ske en stor fordampning fra planten, når der er rigeligt med vand i jorden. Den store fordampning er nødvendig for, at planterne kan sikre en stor vandgennemstrømning, således at de kan blive forsynet med de sparsomme næringsstoffer fra den udpinte sandjord. Hertil bidrager også et specialiseret samliv med svampe i jorden (mykorrhiza). En anden, speciel måde at sikre tilstrækkelig med næringsstoffer til plantevækst ses hos den insektædende soldug, som findes i kanten af hedemoser. Små fluer, som bliver hængende i bladenes fangstlim, fortæres og udgør et supplement til jordbundens sparsomme plantenæringsstoffer. En plante af hedelyng har en levetid på 3- år, hvorefter den visner væk efterladende en måtte af visne lyngstilke og græs. Her kan lyngens frø ikke spire, og lyngen vil derfor ikke kunne fornyes. Bides vegetationen ned af græssende dyr, forynges lyngplanten med nye skud, og der dannes lysåbne vegetationshuller, hvor nye lyngplanter kan spire frem. På hedearealer, der ikke græsses eller på anden måde udnyttes ekstensivt, forsvinder hede-lyngen. Hedens typiske planter fordeler sig i forhold til fugtighedsforhold og solindstråling (figur.). Naturkvalitetsplan for Århus Amt. Naturtyper og spredningskorridorer 9

4 Figur.. Hedens plantefordeling efter fugtighedsforholdene. (Mikkelsen, 97). Fauna Mest iøjnefaldende er fuglene. De store hede- og hedemoseområder husede tidligere stabile ynglebestande af nu stort set forsvundne arter som urfugl, hjejle, trane og stor regnspove. I takt med hedearealets tilbagegang er disse fugle blevet meget sjældne. Ellers er der meget få fugle, der kun er knyttet til heden, men typiske ynglefugle er stenpikker, sanglærke, agerhøne og krikand. En lang række specialiserede insektarter kan klare hedens tørre og ørkenagtige mikroklima, blandt dem to smukke sommerfugle, som snævert er knyttet til lyngheden, nemlig argus blåfugl og foranderlig blåfugl. Derudover træffes også ofte klit-perlemorssommerfugl og hede-pletvinge. De tørre og varme forhold i vegetationen tiltrækker ligeledes de fleste af vore krybdyr-arter, nemlig hugorm og stålorm og alm. firben og markfirben. Hedeområder under delvis tilgroning rummer ofte store bestande af rådyr og er også i områder med krondyr vigtige fødesøgningsområder. Naturkvalitetsplan for Århus Amt. Naturtyper og spredningskorridorer

5 og spejderhytter kommer ligeledes i den laveste værdisætningsklasse. Hvis en lille hede er landskabeligt isoleret, trækker det nedad i værdi, mens et stort indhold af hedetypiske plantearter trækker opad. Målsætning for heder I betragtning af den tilbagegang, der har været i amtets hedeareal og dermed levesteder for det specielle planteog dyreliv, der er knyttet til hedeområder, er det amtets målsætning, så vidt muligt at bevare de større A- og B-værdisatte heder. Målsætningen af de enkelte hedearealer tager udgangspunkt i den foretagne værdisætning, således at A- værdisatte og større B-værdisatte heder i større naturmæssige sammenhænge gives en A-målsætning. De fleste mindre, B-værdisatte heder gives B-målsætning, mens isolerede og små heder uden realistis ke udsigter for opretholdelse af naturindholdet målsættes C. Hugormen tiltrækkes af de tørre og varme forhold i hedevegetationen. Illustration: Jens Christian Schou. Værdisætning af heder Heder med uforstyrret jordbund, langvarig drift og en vis størrelse værdisættes højest (figur.3,). Hederne er artsfattige plantesamfund, så tilstedeværelsen af få, men karakteristiske arter kan give hurtige fingerpeg om en hedes naturkvalitet. A-værdisatte er store, lyngdominerede heder med mosaikvegetation og uden tilgroning. B-værdisatte er små, lyngdominerede heder under tilgroning med græsser og buske og nyere heder, som har etableret sig med flere arter af dværgbuske. Små heder domineret af græsarten sandskæg hører også til her. C-værdisatte er heder på forstyrret jordbund eller under fremskreden tilgroning. Mindre heder præget af menneskelig aktivitet som flugtskydebaner, campingpladser Naturkvalitetsplan for Århus Amt. Naturtyper og spredningskorridorer Indsats Den hedepleje, der foregår i fredninger, opretholdes og udbygges. Derudover vil amtet arbejde for at forbedre mulighederne for og oplysning om pleje af private hedearealer udenfor fredninger, især hvor disse arealer ligger i tilknytning til andre, lysåbne naturarealer, som evt. kan indgå i et større samlet græsningsområde. Gennem administration af naturbeskyttelseslovens bestemmelser kan amtet også være medvirkende til, at målsætningerne for hederne opfyldes. I de følgende afsnit nævnes amtets generelle holdning til forskellige indgreb, men udfaldet af sagsbehandlingen vil altid bero på de særlige forhold i den konkrete sag. På A-målsatte heder vil der ikke kunne gives tilladelse til indgreb, der mindsker naturindholdet som f.eks. anlæggelse af vildtagre eller læplantning. Der kan heller ikke gives tilladelse til indgreb, der ændrer naturindholdet som f.eks. anlæggelse af vandhuller. Derimod vil der sædvanligvis kunne opnås tilladelse til indgreb, der sikrer opretholdelse eller genoptagelse af græsning.

6 På B-målsatte heder vil der heller ikke kunne opnås tilladelse til gødskning, plantning eller lignende indgreb, der forringer naturindholdet, mens der oftest vil kunne opnås tilladelse til f.eks. etablering af mindre vandhuller. Ønsker om indgreb i C-målsatte heder kan i visse tilfælde imødekommes på betingelse af, at der anlægges eller foretages naturgenopretning på en erstatningsbiotop. På C-målsatte heder vil der efter konkret vurdering ofte kunne tillades mindre ændringer af naturtilstanden f.eks. plantning af enkelte, løvfældende træer. Værdisætning af heder i Århus Amt Værdisætning Naturgrundlag Naturindhold A B Kulturpåvirkning Landskab Flora Fauna Uforstyrret jordbund. Langvarig driftshistorie - nu ofte med hedepleje. Uforstyrret jordbund. Heder under tilgroning. eller nyere heder i modent, relativt artsrigt stadie. Store, åbne, sammenhængende lokaliteter. Mindre lokalitet beliggende i større landskabelig og naturmæssig helhed. Stort antal karakteristiske arter. Adskillige arter af dværgbuske. Mosaikvegetation. Større sandskægs- og lichenheder. Græsdomineret. Få arter af dværgbuske. Gamle lyngheder under tilgroning med græsser. Vigtige ynglelokaliteter for hedefugle. Forekomst af mange hede karakteristiske insektarter. Krybdyr (hugorm, stålorm, firben) almindeligt forekommende. Mange fugle- og insektarter, men få typiske hedearter. Ofte stor bestand af rådyr. C Jordbund forstyrret for relativt nylig. Kraftig tilgroning. Præget af alternativ udnyttelse (f.eks. rekreative aktiviteter). Små, landskabeligt isolerede lokaliteter. Få typiske hedearter. Stort indslag af opportunistiske arter. Få typiske hedearter. Figur.3. Skematisk opstilling af kriterier for værdisætning af heder i Århus Amt. Naturkvalitetsplan for Århus Amt. Naturtyper og spredningskorridorer