Fagligt og juridisk notat i sag nr. 13/12371 vedrørende ansøgning om dispensation til nedlæggelse af vandhuller på matr. nr. 31 n.

Transkript

1 Den 1. oktober 2013 Fagligt og juridisk notat i sag nr. 13/12371 vedrørende ansøgning om dispensation til nedlæggelse af vandhuller på matr. nr. 31 n. Naturbeskyttelsesloven. Ifølge naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på 100 m 2. Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i 3. Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at specielle samfundsmæssige, herunder især nationale interesser, i den konkrete sag vil kunne medføre en forskydning af den vægt, der tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som bestemmelserne tilsigter at varetage. Forudsætningen for, at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, er normalt, at der er tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3- beskyttelsen i området. Af vejledningen til naturbeskyttelsesloven fremgår, at med hensyn til småsøer og vandhuller på under 500 m 2 i byzone og sommerhusområder, forudsættes i almindelighed fulgt en mere lempelig dispensationspraksis i områder, hvor der er tale om småsøer og vandhuller uden større naturmæssig eller rekreativ betydning, hvis søerne er privatejede og ligger f.eks. i parcelhushaver og lignende eller i øvrigt ikke er offentligt tilgængelige. Henriette Soya fra Horton konkluderer i sit notat af den 2. juli 2013, at det er overordentligt svært at foretage ændringer i den tiltrådte tilstand, og at det kun kan ske efter godkendelse eller dispensation fra 3 myndigheden, som er kommunen. Kommunen kan i den forbindelse kun lægge vægt på naturbeskyttelsesinteresser. Det er kun i særlige tilfælde efter NBL 65, stk. 3, at kommunen kan gøre undtagelse fra forbudsbestemmelsen i 3. Henriette Soya bemærker, at Natur- og Miljøklagenævnets dispensationspraksis er yderst restriktiv. Ved vurderingen af om en dispensation kan opnås skal følgende parametre i henhold til Henriette Soya indgå: Vurdering af de 2 søer. De to søer på matriklen er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3 stk. 1. Søerne er ikke omfattet af de undtagelsesbestemmelser, som findes i Naturbeskyttelsesloven. Søernes struktur er karakteriseret som værende næringsfattige, klarvandede søer med en med stor sigtedybde. Begge søer er over 2 meter dybe og udtørrer aldrig. De er således ikke temporære. 1

2 Udgravningerne er foretaget i grusområde, hvor vandet er strømmet ind og fyldt udgravningerne. Det må derfor være grundvand som søerne er dannet af, så de er uden tilløb og afløb. I og omkring søerne har der udviklet sig et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Begge søer har en spredt forekomst af forskellige paddearter og har udviklet rørsumpvegetation, rodfæstede flydeplanter og anden undervandsvegetation samt i den største af søerne kransnålealger. Søerne er beliggende i et blandet bolig- og erhvervsområde og er ikke beskyttet af omgivende naturarealer. Søerne har en naturmæssig betydning for områdets dyr og planter og en rekreativ værdi for de boliger som allerede er opført i planområdet. Ny gravede vandhuller har ofte en rigtig god chance for at udvikle sig til natur af høj kvalitet. Vi har fået undersøgt, om der er arter som er beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV på området, hvilket Amphi Consult har konstateret i deres notat af 27. juni 2013, at det er der ikke, men der er flere paddearter, som er fredet. Formen på søerne er dog ikke optimal og bør forbedres ved at ændre på de stejle brinker og fjerne det byggeaffald som er i dem. Historie og planforudsætninger. Området er planlagt til bebyggelse af boliger og erhverv. Søerne er opstået tilfældigt i forbindelse med byggemodning på området. Deres udformning er ikke optimal pga. meget stejle brinker. De ligger i et blandet bolig- og erhvervsområde, hvor der ikke er øvrige naturarealer i nærheden. Baggrund: Søerne er beliggende i byzonen i et planområde som siden 2006 har været udlagt til boliger jf. lokalplan nr. 194, Boliger ved Odinsvej. Søerne er opstået i forbindelse med opførelse af boliger, hvor nogle udgravninger til kældere i 2008 gav anledning til vandansamlinger, som førte til, at der i løbet af de 4-5 år, hvor byggearbejdet har været indstillet, er blevet dannet to søer på matriklen. Søerne er hhv. 335 m 2 og 500 m 2. Området er kun delvist færdigbygget med 2 ud af 5 rækker boliger i 2 3 plan. En ny investor ønsker at overtage en del af planområdet til erhverv for særlig pladskrævende varegrupper og ønsker i den forbindelse at søerne bliver nedlagt, idet byggeriet disponerer over hele delområdet. Kommunen har derfor udarbejdet et lokalplanforslag nr. 272 i sep. 2013, Bydelscenter til blandede formål ved Odinsvej og åbnet op for at der på planområdet kan etableres erhverv af denne type. I forbindelse med en besigtigelse af området ved udarbejdelse af det nye lokalplanforslag konstaterer kommunen, at søerne er omfattet af 3 naturbeskyttelsen. En forudsætning for realisering af lokalplanen er derfor, at kommunen kan give dispensation til at flytte eller nedlægge søerne. Vurdering. Gældende planlægning for et område har ikke betydning for, hvorvidt et område opnår beskyttelse efter 3. Omstændighederne omkring beskyttelsens opnåelse og planlægningen for området kan imidlertid tillægges en vis vægt ved afgørelsen af konkrete sager om dispensation fra beskyttelsesbestemmelserne. 2

3 Der skal foreligge ganske særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs-, økonomisk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted. Erstatningsbiotop I forbindelse med en dispensation bør det overvejes, om der skal stilles krav om etablering af erstatningsbiotoper eller andre foranstaltninger, der sikrer en rimelig naturtilstand. Man skal dog være bevidst om, at oprindelige naturområder normalt har et langt højere naturindhold, end hvad man kan opnå med en erstatning. Man vil normalt ikke kunne tillade en hel beskyttet naturtype sløjfet mod, at der til gengæld etableres en erstatningsbiotop. Natur- og Miljøklagenævnets praksis på området er meget restriktiv se evt. vedlagte bilag 1 om Natur- og miljøklagenævnets afgørelse fra 2009 om nedlæggelse af vandhul og mose samt etablering af erstatningsbiotop. Henriette Soya fra Horton bemærker i en mail til Jens Karrebæk af 11. sep. 2013, at det beror derfor på en konkret vurdering, om der på Odinsvej 4 kan meddeles dispensation ud fra de parametre, der nævnes ovenfor, og om det kan ske, uden at der skal etableres en erstatningsbiotop. Det sidste afhænger af, om dispensationen alligevel er så indgribende, at der skal etableres noget andet i stedet for. Konklusion 1. Begge søer på Odinsvej er omfattet af naturbeskyttelseslovens Et indgreb som betyder at begge søer nedlægges er efter vores vurdering så indgribende, at der skal etableres erstatningsnatur. Hvis kommunen dispenserer til nedlæggelse af søerne mod erstatningsnatur er der stadig risiko for, at Natur- og Miljøklagenævnet vil give afslag på nedlæggelse ved påklage af afgørelsen. (jf. Skanderborg sagen se vedlagte bilag). Argumentationen i dispensationen skal slå på uhensigtsmæssige stejle brinker og betonrester i eksisterende søer, og at erstatningsøerne anlægges med en for naturen ideel form og lysåben placering i umiddelbar nærhed af de eksisterende søer. For at kunne udarbejde en afgørelse om dispensation til nedlæggelse af søerne mod etablering af erstatningsnatur har kommunen brug for yderligere oplysninger fra ansøger. Ansøgningen skal suppleres med en nøjere beskrivelse af selve projektet med oplysninger om etableringen af erstatningsnatur af mindst samme areal i nærheden af de eksisterende søer, herunder udformning, placering m.v. gerne med henvisning til detailkort/luftfoto. Når det supplerende materiale er modtaget og såfremt at det er fyldestgørende vil kommunen kunne udarbejde en dispensation i løbet af 7 arbejdsdage. 3

4 Bilag: NMK afgørelse Nr. 481, januar NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN Nedlæggelse af vandhul og mose samt etablering af erstatningsbiotop Skanderborg Kommune meddelte dispensation til at nedlægge et vandhul og en mose i et areal, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og B-værdisat i amtets naturkvalitetsplanlægning. Dispensationen var meddelt på vilkår af, at der blev etableret en erstatningsbiotop. Ansøgningen om nedlæggelse var begrundet med et behov for at udbygge lager og produktionsfaciliteter for en fabrik. Det anførtes endvidere, at en flytning af naturområderne på længere sigt ville være nødvendig for den generelle udvidelse af fabrikken. Til erstatning for de sløjfede 3-områder skulle etableres et nyt moseområde og et vandhul. Efter kommunens vurdering ville naturkvaliteten m.v. i det eksisterende område blive stadigt ringere, da området på sigt måtte forventes at blive helt omgivet af erhvervsbygninger og komme til at ligge uudnyttet hen. Ved en flytning af området ville der kunne opnås et naturområde af bedre naturkvalitet. I vurderingen var indgået det forhold, at også erstatningsarealet tidligere havde henligget som moseområde gennem mange år, og med hensyn til kote og jordbund svarede det til det nuværende moseområde. Klager (Danmarks Naturfredningsforening) gjorde gældende, at der var tale om et udmærket naturområde som ville kunne udvikles til A-målsat natur. Klager anførte endvidere, at udsigterne for, at nygravede vandhuller med tiden udvikler sig til god natur er forholdsvis veldokumenteret, men at almindelig landbrugsjord ikke udvikler sig til egentlig mose fordi man ophører med dræning, gødskning og sprøjtning. Naturklagenævnet udtalte bl.a.: Efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1 og 2, nr. 2, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m², og moser og lign, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2500 m² i ammenhængende areal. Ifølge naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet. Naturklagenævnets praksis er - i overensstemmelse hermed - restriktiv. Det følger videre af lovbemærkningerne, at etablering af erstatningsbiotop almindeligvis ikke udgør et forhold, som i sig selv kan føre til, at der meddeles dispensation fra forbuddet, da det ud fra en naturmæssig synsvinkel normalt vil være at foretrække, at det oprindelige naturområde bibeholdes. Der kan være behov for at stille vilkår om etablering af erstatningsbiotop i tilfælde, hvor der er foretaget en lovovertrædelse, og man afstår fra at stille krav om en egentlig retablering af den pågældende biotop, navnlig når det er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter eller besvær at forlange den oprindelige biotop reetableret. Det forudsættes således, at der specielt i forbindelse med lovliggørelsessager kan stilles vilkår af den ovennævnte karakter. 4

5 Et flertal finder ikke, at der i den konkrete sag foreligger sådanne særlige forhold, som kan begrunde en dispensation fra forbudet i naturbeskyttelseslovens 3. Flertallet finder således ikke, at ønsket om, at der skulle ske en udvidelse af lager og produktionsfaciliteter for den eksisterende fabrik udgør en særlig omstændighed, som kan begrunde nedlæggelse af eksisterende vandhul og mose på ejendommen. Etablering af en erstatningsbiotop kan ikke i sig selv føre til, at der gives en dispensation, som der i øvrigt ikke er grundlag for. Dette må efter flertallets opfattelse også gælde, selvom erstatningsbiotopen på sigt forventes at have bedre naturkvalitet. Der er i den forbindelse lagt vægt på hensynet til præcedens i fremtidige sager. Naturklagenævnet ændrede således kommunens dispensation til et afslag. Mindretal på 2 medlemmer. (Afgørelse af 4. november 2008, j.nr. NKN ). 5