Klinisk mikrobiologi
|
|
|
- Marianne Marie Karlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 1. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 1 Kunne give instruktion om optimal prøvetagningsteknik, transport og opbevaring på et vidensbaseret grundlag. Kunne angive metoder til opnåelse af repræsentativt prøvemateriale uden kontamination Kunne redegøre for fysiske, kemiske og biologiske faktorers effekt på stabiliteten af mikrobielle agens. 3 Kunne anbefale egnede transportmedier og hensigtsmæssig prøveopbevaring. 4 Kunne vurdere modtaget prøvemateriale og give rekvirenten relevant feedback. Side 1 af 17
2 5 Kunne fremstille præparater til mikroskopi fra forskellige prøvekategorier og udføre mikroskopi med rutinefarvemetoder og med immunkemisk farvning (herunder immunfluorescens). Kunne redegøre for mikroskopets opbygning og kunne foretage indstilling af et lysmikroskop efter Köhlers princip. 6 Kunne fremstille præparater og foretage farvning med følgende metoder: Gram, metylenblåt, Ziehl- Neelsen, Giemsa og direkte og indirekte immunfluorescens. 7 Kunne beherske lys-, fasekontrast- og fluorescensmikroskopi. 8 Kunne tolke præparaterne og kunne redegøre for artefakter og deres mulige årsager. 9 Kunne redegøre for sensitiviteten af mikroskopi sammenlignet med andre metoder. Side 2 af 17
3 10 Kunne udså prøver til dyrkning på relevante medier, herunder dyrkning med kvantitative metoder. Kunne redegøre for bakteriers vækstkrav (po2, pco2, temperatur) og vækstfaktorer for kræsne bakterier. 11 Kunne redegøre for inhibitorer af mikrobiel vækst i prøver og biologiske medier. 12 Kunne redegøre for principper for selektive og differentierende medier. 13 Kunne udså alle prøvekategorier på relevante medier, herunder med kvantitativ teknik. 14 Kunne redegøre for systemer med direkte inokulation (blod, spinalvæske, urin). 15 Kunne inokulere cellekulturer med henblik på isolation af virus. Kunne foretage inokulation og isolation af virus på standardcellelinjer. Side 3 af 17
4 16 Kunne foretage kvalitativ og kvantitativ påvisning af virus med immunkemiske metoder og genamplifikation Kunne udføre immunkemisk detektion og kvantitering med ELISA og immunfluorescens og tolke resultaterne. 17 Kunne foretage analyse med gen-amplifikation og tolke resultaterne. 18 Kunne redegøre for metodernes fejlkilder og begrænsninger. 19 Kunne aflæse bakterie- og svampekulturer på faste og i flydende medier m.h.p. videre identifikation. Kunne vurdere mikrobielle fund med henblik på klinisk relevans og lægge en strategi, som fører til opnåelse af renkultur. 20 Kunne udføre bakterie- og svampeidentifikation med konventionelle, automatiserede og genotypiske metoder. Kunne redegøre for principper for navngivning af mikroorganismer og taksonomiens grundbegreber (taxon, klon, species, genus m.fl.). 21 Kunne redegøre for International Code of Nomenclature of Bacteria og Approved Lists of Bacterial Names. Side 4 af 17
5 22 Kunne redegøre for typestammer, stammekollektioner (ATCC m.fl.). 23 Kunne redegøre for principper for identifikation, brug af identifikationsnøgler og numerisk taksonomi. 24 Kunne identificere bakterier og svampe anført i bilag 1 (se Logbog) på grundlag af, biokemiske reaktionsmønstre, serologiske reaktioner, genamplifikation og DNA sekventering. 25 Kunne tolke resultater der er opnået med automatiske system og kunne redegøre for sådanne systemers fejlkilder og begrænsninger. Side 5 af 17
6 26 Kunne redegøre for fænotypiske og genotypiske metoder til typning og kunne tolke resultaterne i en epidemiologisk sammenhæng. 27 Kunne aflæse cellekulturer m.h.p. cytopatogen effekt og foretage identifikation med immunkemiske og molekylærbiologiske metoder. Kunne identificere virus anført i bilag 1 på grundlag af cytopatogen effekt og immunkemiske og molekylærbiologiske metoder. 28 Kunne foretage direkte påvisning af parasitter i frisk klinisk materiale (vaginal- og duodenalsekret, fæces, analaftryk, biopsier) og i præparationer af blod og fæces. Kunne fremstille og mikroskopere præparater til påvisning af hæmoparasitter (Plasmodium, mikrofilarier, Trypanosoma) 29 Kunne identificere mikroog kryptosporidier, protozoer, trematoder, cestoder, rundorme og filarier af væsentlig klinisk betydning (se bilag 2 i Logbogen) i præparationer af fæces o. lign. prøvemateriale. Side 6 af 17
7 31 Kunne visitere prøver til special- og refererencelaboratorium i det omfang dette er nødvendigt. Kunne redegøre for de mikrobielle agens, hvis diagnostik varetages af speciallaboratorier/ referencelaboratorier og begrundelsen herfor. Funktionseval. 32 Kunne udføre og tolke primær og sekundær resistensbestemmelse med anvendelse af faste eller flydende substrater og med relevante manuelle og automatiserede metoder samt med genotypiske metoder. Kunne redegøre for de genetiske og molekylære mekanismer for resistens blandt kliniske isolater over for alle hovedgrupper af antibiotika. 33 Kunne redegøre for forskellen mellem native resistensmekanismer (kromosomal resistens) og de novo resistens (genetisk rekombination eller mutation). 34 Kunne redegøre for principperne for påvisning af resistens (herunder geno- og fænotypisk resistenspåvisning, breakpoints og interpretation af diffusionsbaserede metoder). Side 7 af 17
8 35 Kunne udføre og tolke resistensbestemmelse med: agardiffusionsmetoden, agarfortyndingsmetoden, bouillonfortyndingsmetode n og kunne redegøre for metodernes faldgruber og begrænsninger. 36 Kunne tolke automatiserede resistensundersøgelser. 37 Kunne udføre og tolke bestemmelse af MIC og MBC. 38 Kunne udføre og tolke resultaterne af genotypiske metoder til påvisning af resistens. 39 Kunne anvise effektive metoder til rutinemæssig resistensundersøgelse. Side 8 af 17
9 40 Kunne stille indikation for udvidet resistensundersøgelse (fx meticillin resistens og extended spectrumbetalaktamase, ESBL). 41 Kunne tolke resistensbestemmelse for anti-virale kemoterapeutika. Kunne redegøre for de genetiske og molekylære mekanismer for resistens blandt kliniske isolater over for alle hovedgrupper antivirale stoffer. 42 Kunne tolke resistensbestemmelse udført i cellekultur eller med genotypiske metoder. 43 Tolke resistensbestemmelse af mykobakterier, gær- og skimmelsvampe og hæmoparasitter. Kunne redegøre for de genetiske og molekylære mekanismer for resistens blandt mykobakterier, gærog skimmelsvampe og hæmoparasitter. Funktionseval. 44 Kunne redegøre for indikationerne for at foretage resistensundersøgelse, principperne herfor og kunne tolke resultaterne. Funktionseval. Side 9 af 17
10 47 Kunne reagere adækvat på indikationer af, at bevidst spredning af mikrobielle agens har fundet sted. Kunne redegøre for de bakterier, virus og toksiner, som vides anvendt eller som potentielt kan anvendes i forbindelse med biologisk krigsførelse eller terrorisme. Herunder kunne redegøre for mikrobielle agens, som er genetisk ændret i forhold til vildtypeformer. Klinisk erfaring 56 Kunne foreslå antimikrobiel kemoterapi på grundlag af foreliggende oplysninger om mulig ætiologi og resistensforhold samt ud fra farmakokinetiske og farmakodynamiske hensyn ( rationel farmakoterapi ). Kunne redegøre for principperne for antibiotikakoncentrationsbe stemmelse med immunkemiske og mikrobiologiske metoder, herunder kunne redegøre for metodernes fejlkilder og usikkerhed. Funktionseval Kunne rådgive om styret antibiotikaterapi baseret på koncentrationsbestemmelse r. Funktionseval. Side 10 af 17
11 58 Kunne varetage dosering af antibiotika ud fra kendskab til sammenhængen mellem hver enkelt antibiotikagruppes farmakodynamik, farmakokinetik, toksicitet og terapeutisk effekt. Funktionseval. 59 Kunne foreslå og begrunde valg af empirisk behandling i overensstemmelse med resistensforhold gældende i Danmark. Funktionseval. 61 Kunne vurdere risiko for resistens og på den baggrund optimere valget af antimikrobiel kemoterapi og behandlingslængde. Kunne foreslå og begrunde valg af antibiotika og behandlingsvarighed. 65 Kunne anvende viden om infektionspatogenese og det immunologiske respons ved infektion i relation til immunologisk diagnostik af konkrete infektionssygdomme. Kunne redegøre for immunsystemets funktion som forudsætning for immunologisk diagnostik, herunder det humorale respons (IgG, IgM og IgA antistoffer, høj- vs. lavavide antistoffer). Vejledersamtale og funktionseval. Side 11 af 17
12 66 Kunne redegøre for betydning af maternelle antistoffer for diagnostik af infektioner hos børn i første leveår. Vejledersamtale og funktionseval. 69 Kunne opstille instrukser for diagnostik af bakterielle, virale, mykotiske og parasitære infektioner, herunder infektioner som er fremkaldt af bevidst spredning af mikrobielle agens. Kunne redegøre for de kliniske sygdomsbilleder, som forårsages af de bakterier, virus og toksiner, som er egnede (eller potentielt egnede) til biologisk krigsførelse eller terrorisme. Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 81 Kunne hente, tolke og anvende informationer fra elektroniske laboratorieinformationssyst emer. Kunne hente, tolke og anvende informationer fra elektroniske laboratorieinformationssyst emer. Funktionseval. 3 Infektionshygiejne 82 Kunne redegøre for typiske infektionshygiejniske problemer, som knytter sig til sygehuse og primærsektor. Kunne udpege forhold, som er kritiske for hygiejnen på sygehuse. Vejledersamtale, funktionseval. og 4 Side 12 af 17
13 85 Kunne redegøre for faktorer af betydning for optræden af sygehusinfektioner, herunder forbrug af antimikrobielle kemoterapeutika. Kunne redegøre for den globale og nationale udbredelse af vigtige typer af nosokomielle patogener som meticillin-resistent Staphylococcus aureus og multiresistente Gramnegative stave. Vejledersamtale, funktionseval. og 86 Kunne redegøre for smittemåder og smitteveje, samt bærerproblematik, såvel på som uden for sygehus. Kunne redegøre for smitteveje for typiske nosokomielle infektioner og udpege relevante interventioner. Vejledersamtale, funktionseval. og 87 Kunne vurdere hvorvidt screening er en relevant foranstaltning i forbindelse med udbrud af nosokomielle infektioner. Vejledersamtale, funktionseval. og 89 Kunne redegøre for det teoretiske grundlag for og praktiske gennemførelse af isolationsforanstaltninger, herunder infektioner som er fremkaldt ved bevidst spredning af mikrobielle agens. Kunne beskrive og genkende de scenarier, som vil kunne udspilles i forbindelse med bevidst frigørelse af sådanne agens. Vejledersamtale, funktionseval. og Side 13 af 17
14 91 Kunne redegøre for de fysiske og kemiske metoder, som anvendes til rengøring, desinfektion og sterilisering inden for sundhedsvæsenet. Kunne redegøre for de fysiske og kemiske metoder, som anvendes til rengøring, desinfektion og sterilisering inden for sundhedsvæsenet. Vejledersamtale, funktionseval. og 94 Kunne redegøre for principper og retningslinier for håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Kunne redegøre for principper og retningslinier for håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Vejledersamtale, funktionseval. og Kommunikator/samarbejder: Klinisk erfaring 111 Kunne informere om børnevaccinationsprogram met og rejseprofylakse. Kunne informere om børnevaccinationsprogram met og rejseprofylakse Kunne anvende evidensbaserede principper for præ- og post-exposure forebyggelse af infektioner Kunne anvende evidensbaserede principper for præ- og post-exposure forebyggelse af infektioner Side 14 af 17
15 Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 113 Kunne søge evidensgrundlaget for klinisk mikrobiologiske undersøgelser og formidle dette til afdelingens medarbejdere samt til rekvirenterne af undersøgelserne. Kunne søge evidensgrundlaget for klinisk mikrobiologiske undersøgelser og formidle dette til afdelingens medarbejdere samt til rekvirenterne af undersøgelserne. 3 Leder/administrator: Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 123 Kunne foretage rapportering til offentlig myndighed efter gældende forskrifter. Kunne foretage rapportering til offentlig myndighed efter gældende forskrifter. Funktionseval., og 3 3 Akademiker: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 133 Kunne erhverve sig ny viden inden for klinisk mikrobiologi, herunder foretage kritisk vurdering af videnskabelige publikationer. Kunne erhverve sig ny viden inden for klinisk mikrobiologi, herunder foretage kritisk vurdering af videnskabelige publikationer. 5 1 Side 15 af 17
16 134 Kunne foretage en kritisk vurdering af gældende praksis inden for klinisk mikrobiologi, herunder søge evidens fra Cochrane databasen og lignende datakilder, og vurdere styrken af den foreliggende evidens. Kunne foretage en kritisk vurdering af gældende praksis inden for klinisk mikrobiologi, herunder søge evidens fra Cochrane databasen og lignende datakilder, og vurdere styrken af den foreliggende evidens. 138 Kunne indhente og ajourføre information om aktuelle konkrete trusselsbilleder med hensyn til biologisk terrorisme eller krigsførelse. Kunne indhente og ajourføre information om aktuelle konkrete trusselsbilleder med hensyn til biologisk terrorisme eller krigsførelse. Logbogseval. 139 Kunne uddrage de diagnostiske, behandlingsmæssige og beredskabsmæssige konsekvenser af denne information. Kunne uddrage de diagnostiske, behandlingsmæssige og beredskabsmæssige konsekvenser af denne information. Logbogseval. Klinisk erfaring 140 Kunne søge viden om nye infektionssygdomme ( emerging infections ) og om nye kliniske problemstillinger. Kunne søge viden om nye infektionssygdomme ( emerging infections ) og om nye kliniske problemstillinger. Logbogseval. og 2 Side 16 af 17
17 Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 145 Kunne anvende elektroniske kommunikationssystemer til opnåelse af ny viden. Kunne anvende elektroniske kommunikationssystemer til opnåelse af ny viden. Logbogseval. og 3 Side 17 af 17
Klinisk mikrobiologi
Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 2. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Klinisk mikrobiologi
Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Beskrivelse af specialespecifikke kurser
Beskrivelse af specialespecifikke kurser 2.2.3: Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser afholdes som en del af hoveduddannelsen. Kurserne sigter mod, at den uddannelsessøgende skal opnå
MIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.
MIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND FYRAFTENS-MØDER /KURSER 2017 KURSUS A+B: (to identiske kurser) MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret
MIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG FORÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis. Kurset
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense
MIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.
Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Studieplan Bioanalyse Semester 2
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Bioanalyse Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik
Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Indhold Beliggenhed... 1 Henvendelser... 2 Prøvetyper og svartider... 2 Rekvirering af prøver... 3 Opbevaring af prøver... 4 Emballering... 4 Indlevering og
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk
IN VITRO DIAGNOSTIKA
IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.
Logbog (version 03/11) til hoveduddannelse for Navn: CPR nr: Ansættelsessted: Laboratoriefærdigheder 1 Kunne anvende et mikroskop. Logbog version 2010
Side 1 af 11 r: 1) Medicinsk ekspert 2) Kommunikator, samarbejder 3) Leder, administrator 4) Sundhedsfremmer 5) Akademiker 6) Professionel Evalue- Placerin rings- 1 2 3 4 Generelle laboratoriefærdigheder
UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Uddannelsesprogram intro 2010 Side 1 af 13 UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen
Rationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme
Rationelt antibiotika forbrug Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme Dagens agenda Hvorfor skal vi ændre vores antibiotika forbrug? Hvordan er vores antibiotika forbrug i Danmark? Hvorfor
Mikroorganismers patogene egenskaber
Mikrobiologi 3 ECTS viden om smitterisici, sikkerhedsregler og hygiejne, som sætter den studerende i stand til at håndtere mikrobiologisk materiale. viden om bakteriel identifikation på baggrund af bakteriers
MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Temaer 2. semester Varighed 10 uger Heraf 7 første uger på plejecenter Uge 1
Uge 1 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Forventningssamtale Hygiejne (gennemgående alle 10 uger på 2. semester) 1. dag møder hos udekørende gruppe, udlevering af id kort, nøgler,
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi Videreuddannelsesregion Øst Herlev Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Rigshospitalet Klinisk
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 2 Sundhed og sygdom - gældende indtil 28.08.2011 04/2016 Modul 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Mikroorganismers patogene egenskaber
Mikrobiologi 3 ECTS viden om smitterisici, sikkerhedsregler og hygiejne, som sætter den studerende i stand til at håndtere mikrobiologisk materiale. viden om bakteriel identifikation på baggrund af bakteriers
MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi. Dokumentansvarlig: SlbKmaSpLe
Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 4 Personale - 4. 2 Uddannelse (programmer) Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere: Forfatter: SLB/Mikrobiolo/Læge pam7um
Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
CPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Desinfektion - overordnet set
Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM)
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) Rapport om Klinisk Mikrobiologi i forbindelse med strukturreformen. DSKMs bestyrelse håber, at denne rapport kan være til hjælp ved den kommende specialeplanlægning
Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Mikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Validering af gramfarvning af bakterier
Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.
Infektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Isolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Specialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)
Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december
Urinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9
VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2. Undervisningens
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION
2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,
ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.
Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Resistensbestemmelse af Aerococcus arter
Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus
PRODUKTRESUMÉ. for. Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand. Aktivt stof: 100 mg doxycyclin (som doxycyclinhyclat) Hjælpestoffer op til 1 ml.
7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand 0. D.SP.NR 25099 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Karidox 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sammensætning pr. ml: Aktivt
Velkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Velkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 15/11 og 16/11 2016 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologi AUH 15. november 2016 8.00-8.20 Velkomst med præsentation af: Infektionshygiejnisk
Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).
Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt
UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi på Klinisk mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus
UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi på Klinisk mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi gennemføres under
18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural
18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:
Logbog for specialtandlægeuddannelsen i ortodonti. Sundhedsstyrelsen 2009
Logbog for specialtandlægeuddannelsen i ortodonti 2009 Sundhedsstyrelsen 2009 1. Medicinsk/ odontologisk ekspert...3 1.1 Generelle kompetencer...3 1.2. Generel diagnostik...4 1.3. Visitation...5 1.4. Interception...6
Resistensudvikling globalt og nationalt
Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
