Mikroorganismers patogene egenskaber

Transkript

1 Mikrobiologi 3 ECTS viden om smitterisici, sikkerhedsregler og hygiejne, som sætter den studerende i stand til at håndtere mikrobiologisk materiale. viden om bakteriel identifikation på baggrund af bakteriers morfologi, bevægelighed, farvning, vækstkrav, næringskrav, biokemiske reaktioner, metabolisme og resistensmønster. viden om udvalgte patogene bakterier, som sætter den studerende i stand til at beskrive deres virulensegenskaber, patogenicitet og infektionstype, samt identifikation. Smitteveje Desinfektion og sterilisation Aseptik Mikroorganismers patogene egenskaber Taksonomi herunder identifikation, nomenklatur og klassifikation Mikroskopi af bakterier Gramfarvning DEG PM under vejledning anvende og aflæse egnede dyrkningssubstrater og reagenser til identifikation af bakteriestammer. under vejledning mikroskopere bakteriestammer. planlægge, reflektere over og dokumentere valg af analysemetoder og deres resultater i forhold til mikrobiologisk identifikation. håndtere mikrobiologisk materiale med en vis grad af selvstændighed og indsigt udføre eksemplariske præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer. Vækst og næring Dyrkning og substrater Udsånings- og dyrkningsteknikker Forgæring Kulhydratmetabolisme Immunkemi (agglutination) Enterobacteriaceae Staphylococcus Streptococcus Følsomhedsbestemmelse og SIRsystemet Urinprøver Podninger Dato Side 1 af 5

2 Kemi (Anvendt kemi, Kemi) 3 ECTS viden om udvalgte syrer og baser, som sætter den studerende i stand til at beregne ph i simple syre/base-systemer og beskrive syrer og basers styrke. viden om udvalgte redoxreaktioner, som sætter den studerende i stand til at beskrive oxidation/reduktion i relation til bioanalytisk relevante analyser. viden om specifikke bioanalytisk relevante organiske funktionelle grupper: carbonhydrider, hydroxy-forbindelser, oxoforbindelser, organiske syrer, estere, aminer og amider, som sætter den studerende i stand til at redegøre for struktur, nomenklatur, forekomst, farveteori, kemiske og fysiske egenskaber Syrer og baser, syre-basereaktioner pks Oxidation og reduktion Carbonhydrider Alkoholer Oxoforbindelser Organiske syrer Estere DEN KK Viden om og forståelse af biomolekyler: Aminer kulhydrater, lipider og proteiner, som sætter den studerende i stand til at redegøre for struktur, forekomst og kemiske egenskaber udføre måling af ph i opløsninger Amider Kulhydrater Lipider Proteiner Dato Side 2 af 5

3 Biokemi 2 ECTS Viden om og forståelse af biomolekylers omsætning i kroppen med fokus på kulhydrater og proteiners metabolisme Viden om enzymers struktur, funktion, udvalgte enzymatiske typereaktioner og enzymers funktion i analyser udføre en enzymatisk bestemmelse af substratkoncentration Kulhydrat metabolisme Energiproduktion Protein metabolisme Enzymers funktion og opbygning Enzymatiske typereaktioner Cofaktorer og coenzymer DEN Statistik 1,5 ECTS Den studerende har viden om: Deskriptiv statistik Konkluderende statistik Kvalitetskontrol af analysedata Beskrive og beregne analysers præcision og korrekthed Med en hvis grad af selvstændighed beskrive og vurdere analyseresultaters gyldighed Referenceinterval Acceptinterval Konfidensinterval t-test F-test Kontrolkort Kvalitetskontrol Parametrisk vs. nonparametrisk statistik BEN Dato Side 3 af 5

4 Anvendt fysik 1 ECTS viden om det absorptionsfotometriske princip viden om fotometerets opbygning og komponenter. Redegøre for lysabsorption, målebølgelængde, absorbansspektrum koncentrationsbestemmelse herunder Lambert-Beers lov og kalibreringskurven Beskrive absorptionsfotometri og andre udvalgte fotometriske principper Molekylers absorbans af lys Fotometriformer, spektrum, bølgelængde, Lambert-Beers lov, kalibreringskurve Fotometerets opbygning og komponenter Andre fotometriske principper KGA Biomedicin viden om basale infektions- og inflammationsmekanismer, som sætter den studerende i stand til at beskrive sammenhænge mellem sygdomme og mikroorganismer, samt den humane organismes reaktioner ved infektion Kroppens forsvarssystemer Akut og kronisk inflammation Eksempler på analyser til påvisning af infektion GUL DEG SAN LYN Immunologi Antigener, epitop AND Viden om antigener og antistoffers opbygning, som sætter den studerende i stand til at beskrive antigen/antistof reaktionen Antistoffer Antigen/antistof reaktion Videnskabsteori, studieteknik og forskningsmetodik opnået refleksion over viden og videnproduktion i forhold til bioanalytisk arbejde Skriftlige arbejder SAL Dato Side 4 af 5

5 Litteratur til modul 3: Bøger der skal købes DEG Degré, M. et al. 2008, Medisinsk mikrobiologi, 3. utgave, Gyldendal Akademisk, ISBN DEN Denniston, K.J., Topping, J.J. & Caret, R.L. 2008, General, organic, and biochemistry, 6. ed. edn, McGraw-Hill, Dubuque, IA ISBN DEN Denniston, K.J., Topping, J.J. & Caret, R.L. 2010, General, organic, and biochemistry, 7. ed. edn, McGraw-Hill, Dubuque, IA ISBN GUL Guldager, S., Basal sygdomslære, 1. udgave. 9. oplag. Munksgaard. ISBN: AND Andersen, Immunkemiske metoder teori og praksis (2008), 1. udgave, 6. oplag, Nucleus, ISBN-13: LYN Lyngbye, J., Kjær, A., Ladefoged, S.A. & Nissen, P.H. 2010, Lyngbyes laboratoriemedicin, 2. udg. edn, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. ISBN SAN Sand, O. 2008, Menneskets anatomi og fysiologi, 2. udgave, Gad, Kbh. ISBN SAL Salling Larsen A-L, Vejleskov H. 2006, Videnskab og forskning, 2. rev. udg.. Gads Forlag, Kbh. ISBN Kompendier der skal købes på UCL PM Olsen, C.B. 2008, Praktisk mikrobiologi, Odontologisk Boghandel KK Lorenzen, H. & Andersen, R. 2010, Kompendium i Kemi, E09, Bioanalytikeruddannelsen i København, København N. KGA Petersen, M.l.C. 2009, Kompendium i generelle analyseprincipper, Bioanalytikeruddannelsen København, København N. Litteratur og links via Fronter BEN Bendsen, T. Noter i statistik. VIS VisInfosyd (2009). Sundhedsfaglig information til praksis, kommuner og sygehuse Laboratorievejledninger. Diverse øvelsesvejledninger Dato Side 5 af 5