APPENDIKS. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland - grundlag for naturturisme. Biomedia 2. udgave 2011

Transkript

1 APPENDIKS Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland - grundlag for naturturisme Biomedia 2. udgave 2011

2 Datablad Titel: Forfattere: Udgiver: Appendiks. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme Stine Bjerager, Anne-Marie C. Bürger og Jon Feilberg, Biomedia Regional Udvikling, Region Sjælland Udgivelsesår: 2011 Udgave: Rekvirent: 2. udgave (med få ændringer) Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland Styregruppe: Paul Debois, Vordingborg Kommune; Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune; Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet og Jan Woollhead, Region Sjælland Layout: Fotograf: Tryk: Stine Bjerager, Anne-Marie C. Bürger og Jon Feilberg, Biomedia Gitte Grønkvist Olsen, Region Sjælland (kort) Anne-Marie C. Bürger, Biomedia: Forside Jan Bengtsson og Randi Semberlund Jensen, Region Sjælland ISBN:

3 Appendiks Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme Biomedia 2011

4 Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Natur- og vildtreservater i Danmark... 6 Internationale beskyttelsesområder... 8 Fredede områder Geomorfologi Udvalgte hovedtyper Tørre hovedtyper Våde hovedtyper Geologiske interesseområder Beskyttede naturtyper Alle beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper uden søer Søer Strandenge Mose, eng og små søer (< 1000 m 2 ) Overdrev og heder Beskyttede vandløb Åbeskyttelseslinie Beskyttede sten- og jorddiger Kulturarvsarealer Fredede fortidsminder Lysåbne fredede fortidsminder Skov Lavbundsarealer Jordbundstyper Sandjorde Humusjorder Overdrev, heder og lysåbne fortidsminder Mose, eng, små søer og lavbundsarealer... 48

5 Introduktion I dette appendiks omtales og vises datagrundlaget for analysen af naturparker og grønne korridorer i Region Sjælland muligheder for naturturisme. For at give en forståelse af hvorfor temaerne er valgt, er dette begrundet. For de temaer hvor der er ting at bemærke, er dette angivet. Da indholdet i kortlagene (også kaldet for GIS-lag) kan ændre sig over tid er der også angivet dato for download og hvor data er hentet. Flere af temaerne er brugt i begge analyser (naturparker og grønne korridorer). I nogle af temaerne har der sågar været datafisket. Fx er der for temaet Beskyttede naturområder foretaget selvstændige analyser på søområderne, strandenge mm. (Tabel 1), mens overdrev og heder samt mose, eng og små søer indgår i kombinationer med andre temaer, der ikke er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Alle temaer og underinddelinger er vist med kortlag og celleanalyser. For analyserne med potentielle grønne korridorer, er korridorerne også indtegnet. Det er tanken at appendiks kan bruges, hvis der er behov for at finde en forklaring på mønstrene i analysernes resultater. Appendiks er også tænkt som inspiration til hvilke temaer, der kan inddrages i fremtidige analyser, evt. af mere lokal karakter, og sluttelig kan kortene ved grundig studeren give et billede af, hvordan temaerne er fordelt, dels over hele Region Sjællands område, dels i de lokale områder, som er af interesse for den enkelte læser. Temaer Analyse Grønne Naturparker korridorer Internationale udpegninger Natur- og vildtreservater x Natura 2000 x Biotoper og landskaber af særlig værdi Fredede områder + forslag x Geologi Geologiske interesseområder x Geomorfologi, tør + våd x Geomorfologi, tør x Geomorfologi, våd x Sandjorde x Humusjorde x Skov Skov x Beskyttede naturområder og vandløb Mose, fersk eng, overdrev, heder, strandeng x Søer x x Kyst (strandeng) x Overdrev, heder x Mose, eng, små søer x Vandløb med beskyttelseslinie x Kultur Fredede fortidsminder x Fredede fortidsminder, lysåbne x Kulturarvsarealer x Landbrugskultur Sten- og jorddiger, lysåbne x Lavbundsarealer x Tabel 1. Oversigt over hvilke temaer og underinddelinger der er inkluderet i analyserne om hhv. potentielle naturparker og grønne korridorer. 5

6 Natur- og vildtreservater i Danmark Vildtreservater oprettes i henhold til lov om jagt- og vildtforvaltning med det formål at beskytte og ophjælpe bestande af vildtlevende fugle og pattedyr. Naturreservater oprettes i henhold til naturbeskyttelsesloven på statsejede arealer og i danske farvande (fiskeriterritoriet) med blandt andet det formål at beskytte bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder. Mere end 90% af arealerne er vådområder. Kilde: Henrik Lykke Sørensen, Skov- og Naturstyrelsen. Data tilsendt: Begrundelse: Natur- og vildreservater repræsenterer sårbar natur med rigt plante- og dyreliv, og er derfor vigtige som grundlag for udpegning af søgeområder til naturparker. Natur- og vildreservater repræsenterer desuden en del hav-lokaliteter, som ellers er underrepræsenteret i dansk naturbeskyttelse. Endnu mangler der nemlig 3-områder på havet. Bemærkninger til data: I Region Sjælland er områder udpeget med status som trækfuglereservat, ynglefuglereservat, sælreservat og byreservat, mens hedereservat og reservater af hensyn til dyr, planter, landskabsformer o.a. udelukkende findes i andre egne af Danmark. Se mere på faoversigt.htm Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia

7 Grundkort Celleanalyse 7

8 Internationale beskyttelsesområder EF-fuglebeskyttelsesområde Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levesteder. De fleste findes på havet, ofte tæt på kysten, hvor de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Områderne er udpeget på grundlag af EU s naturdirektiver, der er et økologisk netværk af beskyttede områder i hele EU. EF-habitatområde Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Områderne er udpeget på grundlag af EU s naturdirektiver, der er et økologisk netværk af beskyttede områder i hele EU. Ramsar-område Ramsar-områder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Områderne er udpeget på grundlag af Ramsar-konventionen om beskyttelse af vigtige vådområder, og ligger alle inden for grænserne af fuglebeskyttelsesområder. Beskyttelsen er derfor dækket ind af EUbeskyttelsen. Kilde: Download EF-fuglebeskyttelsesområde: Download EF-habitatområde: Download Ramsar-område: Begrundelse: De tre internationale beskyttelsesområder går ofte under samlebetegnelsen Natura 2000-områder. Områderne dækker tilsammen 8,3 % af det danske landareal og 17,7 % af det danske hav. Bestemmelserne for at beskytte Natura 2000-områderne vedrører kun arter og naturtyper af europæisk betydning. Da områderne er udvalgt for at beskytte sårbar natur, og samtidig er en del af et naturnetværk i EU, er de vigtige som grundlag for udpegning af søgeområder til naturparker. Bemærkninger til data: Natura 2000-områder repræsenterer en del hav-lokaliteter, som ellers er underrepræsenteret i dansk naturbeskyttelse. I EF-habitatområderne foregår en årlig overvågning af terrestriske naturtyper på såkaldte intensive stationer. I blev alle EFhabitatområder kortlagt for 18 udvalgte naturtyper, og der blev udpeget en række ekstensive stationer, der skal overvåges hver 6. år. Nogle af disse ligger uden for EF-habitatområderne, men det betyder at det samlede stationsnet kommer til at dække variationen i arealstørrelser og naturtilstand. Kortlægningen har vist, at de intensive stationer generelt hører til gruppen af de største arealer med den bedste naturtilstand. Da de små arealer ofte er i dårligere naturtilstand, fordi påvirkningen fra omgivelserne er relativt større, vil tilstanden på den enkelte naturtype som helhed enten være den samme som på de intensive stationer eller ringere. Se mere på 6terrestriskenaturtyper2005/ Celleanalysen på side 9 er baseret både på de internationale beskyttelsesområder og på natur- og vildtreservater.. 8

9 Grundkort Celleanalyse 9

10 Fredede områder Fredede områder indeholder arealer eller lokaliteter, som er fredet ved gennemførelse af en fredningssag efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6, samt i visse tilfælde fredninger af ældre dato gennemført ved fx tinglyst deklaration. Data er under løbende kvalitetssikring og opdatering i dialog med aktører på fredningsområdet. Fredede områder forslag indeholder arealer eller lokaliteter, som er foreslået fredet ved gennemførelse af en fredningssag efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Data opdateres løbende i dialog med fredningssagernes parter. Kilde: Download: Begrundelse: Fredede områder er at betragte som forløbere for naturparker, og indeholder biotoper og landskaber af særlig værdi. Det virker derfor naturligt at inddrage fredede områder og områder under fredning i dette arbejde. Bemærkninger til data: Data består primært af objekter som er tilknyttet et registreringsnummer (angivet i kolonnem med overskriften Tematekst2 ), der kan bruges som identifikation i relation til det Centrale Fredningsregister. Der er dog også en del objekter indsamlet af amterne i forbindelse med ændringer som følge af strukturreformen, der ikke er tilknyttet en central identifikationskode. Der kan i visse tilfælde være overlap mellem de to typer af objekter. Dette er muligvis årsagen til at Østmøn i celleanalysen fremstår med en ekstra høj celletæthed. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia

11 Grundkort Celleanalyse 11

12 Geomorfologi Dette foreløbige geomorfologiske kort over Sjælland indeholder oplysninger om jordarternes type og udbredelse i en dybde af ca. l m. I denne dybde har jordarterne ikke været udsat for jordbundsdannende processer, og kortet beskriver således de oprindelige jordarter under pløje- og kulturlaget. Kortet anvender en klassifikation med 35 forskellige jordarter. De 19 kvartære jordarter angives med hver sin farve, mens de 24 prækvartære jordarter alle fremstår hvide på kortet. For yderligere beskrivelse af hver jordart henvises til GEUS. Bemærk at kortet er en foreløbig udgave, idet GEUS endnu ikke har afsluttet den geomorfologiske kortlægning og -redigering af hele landet. Kilde: GEUS, Indkøbt: Begrundelse: De geomorforlogiske typer, der indgår i analysen er næringsfattige naturtyper, der ofte også er landskabeligt markante. Næringsfattige naturtyper kan være grundlag for stor biodiversitet. Markante landskabsformer med stor fortælleværdi er også interessante som dele af naturparker.. Bemærkninger til data: Data fra udvalgte hovedtyper indgår i analysen om potentielle naturparker. Data fra hhv. tørre hovedtyper og våde hovedtyper indgår i analysen om potentielle grønne korridorer. I arbejdet med inddelingen af de tørre og de våde hovedtyper, er der flere forhold at tage højde for. Hedeslette, dødislandskab og issøaflejringer kan fx være mere eller mindre tørre områder. De mindre tørre har vi fundet ved at se om de ligger mindre end 25 m over havets overflade, og så er de blevet fjernet. Resten er indgået i analyserne med tørre hovedtyper. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia

13 Udvalgte hovedtyper Grundkort Celleanalyse 13

14 Tørre hovedtyper Grundkort 14

15 Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 15

16 Våde hovedtyper Grundkort 16

17 Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 17

18 Geologiske interesseområder By- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med GEUS udarbejdet et kort over værdifulde geologiske områder i Danmark. Kortet er digitalt, og for hvert område er der tilknyttet en beskrivelse. Områderne og deres beskrivelse kan ses på ( ). Kortet og beskrivelserne er blevet udviklet efter strukturreformen i 2007 og er en revision af en række udpegninger af værdifulde geologiske områder: De nationale geologiske Interesseområder, Nationale Kystlandskaber, Amtslige geologiske Interesseområder samt geologiske områder af international videnskabelig betydning (GeoSites). Kortet skal anvendes i den kommunale planlægning, og kommunerne skal formulere retningslinier til sikringen af værdierne. Endvidere vil kortet være relevant for Regionernes råstofplanlægning. Kilde: Download: Begrundelse: Geologien er en vigtig brik i forståelse af landskaber og deres vegetation og dyreliv. Det er derfor helt naturligt, at geologien inddrages i grundlaget for identificeringningen af søgeområder for naturparker. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia

19 Grundkort Celleanalyse 19

20 Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er registrerede naturtyper som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Disse er: søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m², moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m², mosaikker af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2500 m², visse udpegede vandløb og alle moser i forbindelse med beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Beskyttelsen gælder uanset om der er en eller flere ejere. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver tilladelse (dispensation). Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver det. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed mm.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. De beskyttede vandløb omtales i næste afsnit. Kilde: Beskyttede naturtyper fra Download: Begrundelse: De beskyttede naturtyper er essentielle for udpegningsgrundlaget for naturparker og som spredningskorridorer for dyr og planter. Desuden repræsenter de ofte store herlighedsværdier. Ved inddragelsen af de beskyttede naturområder i analysen, kan fokus for søgeområder for naturparker flyttes uden for de nationale og internationale beskyttelsesområder. I analyserne for både potentielle naturparker og grønne korridorer har der været behov for at foretage selvstændige analyser på et mindre udvalg af naturtyper: Beskyttet natur uden søer giver et overblik over hvor tætheden af de terrestriske lysåbne naturtyper er størst. Søer har altid haft stor bevågenhed. Specielt de større ligger i landskabelige meget attraktive områder og er ofte af stor interesse for friluftslivet, både til vands og til lands. Endvidere er mange søer spredningskorridor for dyr og planter der er tilknyttet de vandige miljøer. Strandenge repræsenter store herlighedsværdier og kystnær natur. De viser beliggenheden af områder der er saltvandspåvirkede, uden at angive om det er tørre eller fugtige arealer der er tale om. Mose, eng og små søer (< 1000 m 2 ) repræsenterer fugtige naturområder, der er ferskvandspåvirkede. Da sandsynligheden for fisk er lille i de små søer, og under forudsætning af god vandkvalitet, har fx padderne gode betingelser hér. Overdrev og heder repræsenterer tørre naturområder. Mange af de større områder har en stor landskabelig værdi og er interessante for friluftslivet. Desuden kan de bidrage med levesteder for overdrevsorganismer. 20

21 Bemærkninger til data: Der er forskel på data i kortlagene Beskyttede naturtyper og Besigtigelse på Arealinfo. Besigtigelse omfatter hvilke områder der er blevet besigtiget og efterfølgende registreret i Naturdata. Beskyttede naturtyper viser de områder der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Mange kommuner opdaterer kun data fra dette lag 2-3 gange årligt, da det kan være en omfattende proces. Dette skal igen ses i kombination med, at registreringerne er vejledende. Data om Beskyttede naturtyper er først er blevet hentet fra Arealinfo lige inden analyserne er påbegyndt, for at opnå det mest opdaterede resultat. For at give et helhedsindtryk af udbredelsen af beskyttet natur præsenteres samlekort og resultatet heraf i en celleanalyse, før de udvalgte temaer der indgår i analyserne vises. Beskyttede naturtyper uden søer og søer indgår i analysen med potentielle naturparker. De andre oven for nævnte udvalg af naturtyper indgår i analysen med potentielle grønne korridorer sammen med søerne. Kortet over søerne med potentielle grønne korridorer inkluderer også vandløb med åbeskyttelseslinier. Digerne på Lolland-Falster er registreret som beskyttet strandeng. Som en konsekvens heraf er der tilsyneladende mange strandenge langs kysterne på Lolland og Falster, og tilsyneladende knap så mange beskyttede sten- og jorddiger. Heder og overdrev i kombination med lysåbne fortidsminder er brugt til at vise potentielle grønne korridorer for tørre områder med overdrevslignende præg, som arter kan bevæge sig mellem. Resultaterne af denne kombination ses på side 47. Ved små søer forstås søer under 1000 m². Data findes ud fra kortlaget med beskyttede naturtyper, ved at vælge søer der er mindre end den angivne størrelse. Mose, eng og små søer (< 1000 m 2 ) i kombination med lavbundsarealer er brugt til at vise potentielle grønne korridorer med fugtige områder med natur der gør det muligt for fx padder at sprede sig. Resultaterne af denne kombination ses på side

22 Alle beskyttede naturtyper Grundkort Celleanalyse 22

23 Beskyttede naturtyper uden søer Grundkort Celleanalyse 23

24 Søer Grundkort 24

25 Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 25

26 Strandenge Grundkort 26

27 Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 27

28 Mose, eng og små søer (< 1000 m 2 ) Grundkort Celleanalyse 28

29 Overdrev og heder Grundkort Celleanalyse 29

30 Beskyttede vandløb Temaet indeholder registreringer af de vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. En tilstandsændring af beskyttet natur kræver kommunens dispensation. Grundkort Modsat de øvrige beskyttede naturtyper, er beskyttede vandløb udpeget af Miljøministeren. Kilde: Download: Begrundelse: Vandløb er vigtige som grundlag for identificering af potentielle grønne korridorer. De repræsenterer sammen med beskyttede søer og vandhuller hele den limniske livsnerve. Desuden kan de indgå som et værdifuldt landskabselement og er levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Bemærkninger til data: De beskyttede vandløb indgår i analysen med de potentielle våde korridorer, og ses også repræsenteret på kortet på side 31. Der foretages ingen celleanalyse på dette lag, da det i sig selv er udtryk for et system af grønne korridorer. 30

31 Åbeskyttelseslinie En del vandløb (mest de større) har en beskyttelseszone, en såkaldt åbeskyttelseslinie, som forløber 150 meter fra vandløbets øverste kant. Åbeskyttelseslinien har til formål at sikre vandløb som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er inden for beskyttelseslinien tale om et generelt forbud mod ændringer. Grundkort Kilde: Download: Begrundelse: Den brede beskyttelseslinie omkring de større vandløb er levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv og er medvirkende til at skabe herlighedsværdier langs vore vandløb. Bemærkninger til data: Åbeskyttelseslinien indgår i analysen med de potentielle våde korridorer, og ses også præsenteret på kort på side 25. Der foretages ingen celleanalyse på dette lag, da det i sig selv er udtryk for et system af grønne korridorer. 31

32 Beskyttede sten- og jorddiger Ved sten- og jorddiger og lignende forstås menneskeskabte, linieformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft til formål at markere administrative, ejendoms- eller anvendelsesmæssige skel i landskabet. Grundkort Digerne er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. Hvilke diger, der er omfattet af beskyttelsen, fremgår af Bekendtgørelse nr af 21. oktober 2004 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. Kilde: Download: Begrundelse: Sten- og jorddiger er vigtige elementer i kulturlandskabet, som både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold. De bidrager til et afvekslende landskab, ofte med egnskarakteristiske dige-strukturer. Endvidere fungerer de som spredningskorridorer og levesteder for en række organismer, der i øvrigt har svært ved at finde egnede levesteder i Danmark. Det kan være klippearter eller arter, der nyder godt af de solopvarmede sten i diget. Som eksempler kan nævnes ildtæger, firben og bregner. Bemærkninger til data: Det er kun de lysåbne sten- og jorddiger der er anvendt i denne analyse. Disse er fremkommet ved at slette diger der ligger i skovarealerne, defineret i skovtemaet. Digerne på Lolland-Falster er registreret som beskyttet strandeng. Som en konsekvens heraf er der tilsyneladende mange strandenge langs kysterne på Lolland og Falster, og tilsyneladende knap så mange beskyttede sten- og jorddiger. 32

33 Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 33

34 Kulturarvsarealer Kulturarvsarealer er en landsdækkende kortlægning af middelalderbyer samt særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter. Der er i alt udpeget 1350 kulturarvsarealer, som tilsammen dækker ca. 1,9 % af Danmarks areal. Kortlægningen er sket i samarbejde med landets 48 arkæologiske museer, som i indberettede oplysninger om kulturarvsarealer til Kulturarvsstyrelsen. Arealerne er ikke fredede, men bør skånes i planlægningen af hensyn til stedernes værdifulde fortidsminder, synlige som skjulte. De kan ses i databasen Fund og Fortidsminder. Disse arealer bør danne grundlag for kommunens redegørelse om den arkæologiske kulturarv. Kilde: Temaet har på et tidspunkt kunnet downloades fra Pt. (januar 2011) er dette dog ikke muligt. Temaet kan dog ses på Download: Begrundelse: Kulturarvsarealer rummer, som fortidsminder, spor af Danmarks historie og kan fortælle os om tidligere generationers virke. Da der også bør være fokus på dette i naturparker, er kulturarvsarealer i kombination med fortidsminder inkluderet i naturparksanalysen. Resultatet heraf ses i selve rapporten. Bemærkninger til data: Grundkortet på næste side afbilder både kulturarvsarealer og de fredede fortidsminder. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia

35 Grundkort Celleanalyse 35

36 Fredede fortidsminder Fortidsminder er et sted, et bygningsværk, en mindesten, der vidner om tidligere generationers virke. Det kan for eksempel være gravhøje, skibssætninger, helleristninger, runesten, forladte kirkegårde, milesten og ruiner af borge og slotte. Fortidsminderne ligger ofte markant og er med til at give landskabet karakter. I lokalområdet er der ofte knyttet sagn og fortællinger til mange af disse mindesmærker. For at bevare denne del af vor fælles kulturarv også for vore efterkommere er alle synlige fortidsminder fredet. Alle fortidsminder er beskyttet af museumsloven, og der må ikke foretages ændringer, uden at Kulturarvsstyrelsen har givet tilladelse. Det er dog ikke nødvendigt at indhente tilladelse, hvis man vil slå græsset på sit fortidsminde eller fjerne buske og krat. Se mere om fortidsminder på eller Kilde: Download: Begrundelse: Fortidsminderne er spor af Danmarks historie og tidligere generationers virke. I det åbne land kan de endvidere bidrage med levesteder for overdrevsorganismer. Bemærkninger til data: Grundkortet på næste side afbilder både kulturarvsarealer og de fredede fortidsminder. Fortidsminderne i det åbne land er fremkommet ved at slette dem der ligger i skovarealerne, defineret i skovtemaet. De lysåbne fortidsminder i kombination med heder og overdrev er brugt til at vise potentielle grønne korridorer med tørre områder med overdrevslignende præg, som arter kan bevæge sig mellem. Resultaterne af denne kombination ses på side 47. Fortidsminder rummer, som kulturarvsarealer, spor af Danmarks historie og kan fortælle os om tidligere generationers virke. Da der også bør være fokus på dette i naturparker, er fortidsminder i kombination med kulturarvsarealer inkluderet i naturparksanalysen. Resultatet heraf ses i selve rapporten. 36

37 Grundkort Celleanalyse 37

38 Lysåbne fredede fortidsminder Grundkort Celleanalyse 38

39 39

40 Skov Skov tematiseret under Kort- og Matrikelstyrelsens TOP10DK er arealer større end m 2. Skovarealer mindre end m 2 registreres som Trægruppe. Skov smallere end 10 meter registres som Levende Hegn. Mindre arealer af Skov, som ligger adskilt, registreres som ét areal, hvis deres indbyrdes afstand er mindre end 10 meter og det samlede areal er større end m 2. Lysning i Skov registreres. Kun områder, som har karakter af permanent ubevokset område, registreres som lysning. Områder som er åbne på grund af stormfald eller fældning eller er nytilplantede skal ikke registreres som lysning. Levende Hegn og Trægruppe registreres ikke inden i eller på grænsen til Skov. Grundkort Kilde: Region Sjælland, TOP10DK Download: Begrundelse: Skov er klimaksvegetation i den boreale klimazone som Danmark tilhører. Desuden rummer skovene stor biodiversitet og der er en hel del organismer, der udelukkende findes i skov. Endelig ligger det største rekreative potentiale i Danmark i skov, og da den bynære. Bemærkninger til data: Skovene indgår udelukkende i analysen med potentielle grønne korridorer. At skov i første omgang blev valgt kun til dette skyldes, at skovtemaet i sig selv intet siger om naturindholdet. Skov er mange typer, fra urørt skov til nyplantninger. Efterfølgende er vi blevet opmærksomme på skovenes store rekreative potentiale, så selvom temaet ikke er inkluderet i denne analyse af potentielle naturparker, kan den sagtens inddrages af andre! 40

41 Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 41

42 Lavbundsarealer Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede lavtliggende områder, som tidligere var enge, moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og tidligere fjordarme. En stor del af lavbundsarealerne drives som landbrugsområder. Lavbundsarealer er udpeget på grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. En del af lavbundsarealerne er desuden udpeget som potentielt egnede som vådområder i forbindelse med statslige vandmiljøplaner. Kilde: DJF geodata, Lavbund og okker. Indkøbt: Begrundelse: Lavbundsområder rummer mulighed for at udvikle sig til områder, der er af stor værdi for naturen. Hvis den intensive landbrugsdrift ophører, kan arealerne overgå til vådområder eller ekstensivt afgræssede engarealer. Fugtige enge og vådområder giver muligheder for at et naturligt plante- og dyreliv igen kan indfinde sig. Bemærkninger til data: Lavbundsarealer i kombination med mose, eng og små søer (< 1000 m 2 ) er brugt til at vise potentielle grønne korridorer med fugtige områder med natur, der gør det muligt for fx padder at sprede sig. Resultaterne af denne kombination ses på side 48. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia

43 Grundkort Celleanalyse 43

44 Jordbundstyper Temaet er simplificerede jordbundstyper fra den landsomfattende jordklassificering Det indeholder information om pløjelagets tekstur, inddelt i otte jordtypeklasser. Grundkort Klassificeringen beror på ca jordprøver fra 0-20 cm s dybde fordelt over hele landet. Med udgangspunkt i teksturanalysen blev udbredelsen af de otte jordtypeklasser bestemt i samarbejde med de lokale landbrugskonsulenter. På denne måde blev eksperternes viden kombineret med konsulenternes lokalkendskab. I denne opgave er jordtypeklassserne l, 2, 3 og 7 udvalgt. Kilde: Den Danske Jordklassificering, Jordtypekortet 1: DJF geodata. Indkøbt: Begrundelse: Jordbunden i landbrugsarealet er i dette kort anvendt som indikator for næringsfattige naturtyper, der som oftest er grundlag for områder med høj biodiversitet. Jordbundsforholdene er brugt som en parameter ved indkredsning af potentielle korridorer i regionen. Sandjorde er normalt tørre, da vand let kan sive igennem jorden. De er derfor tillagt de tørre naturtyper. Humusjorde er særlig interessante i forhold til klimadebatten, idet landbruget kan bidrage til at reducere CO 2 -frigivelse, ved at udtage disse jorde fra driften og vådgøre dem. Bemærkninger til data: Jordbundstyperne indgår i analysen med potentielle grønne korridorer. Sandjorde indgår i de tørre potentielle grønne korridorer, mens humusjorde indgår i de fugtige. 44

45 Sandjorde Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 45

46 Humusjorder Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 46

47 Overdrev, heder og lysåbne fortidsminder Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 47

48 Mose, eng, små søer og lavbundsarealer Celleanalyse Celleanalyse og potentielle grønne korridorer 48