A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse
|
|
|
- Kirsten Poulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en helkropsdosis på msv til million mennesker fremkalder 50 dødelige cancere. Enhver unødvendig stråleudsættelse bør derfor undgås berettigelse Doser til personale skal være så lave som muligt optimering Dosisgrænser..09 Generel/SIS Dosisgrænser for stråleudsatte arbejdstagere (/2) Formålet med at fastsætte dosisgrænser:. at forhindre forekomsten af deterministiske skader (ækvivalent dosis) Årlig dosisgrænse 500 msv for øjenlinsen dog sænkes til 50 msv 20 msv Generel/SIS
2 2 Dosisgrænser for stråleudsatte arbejdstagere (2/2) 2. at begrænse forekomsten af stokastiske skader (effektiv dosis) Årlig dosisgrænse 20 msv Efter en meddelt graviditet: Dosis til fostret mindre end msv Generel/SIS Dosisgrænser for ioniserende stråling bek. 823/ SIS/Persondosimetri Stråleinduceret skade på øjet Uklarheder Grå stær
3 3 Røntgenstråling fra personalets synspunkt LÆK- STRÅLING DIREKTE STRÅLING SPREDT STRÅLING anode olie lufttomt røntgenrør patient rørkappe blyforing katode filter blyblænder SIS/Rtg/ detektor Strålebeskyttelse. Forøgelse af afstanden 2 2 a I = I a 2 2. Nedsættelse af bestrålingstiden 3. Nedsættelse af antal optagelser 4. Indblænding 5. Anvendelse af afskærmning Sikkerhedsafstande uden beskyttelse Direkte stråling: minimum 30 m Spredt stråling: minimum 5 m (eks. udefoto) SIS/Rtg/
4 4 Røntgenstrålings dæmpning i bly Kurverne gælder for jævnspænding og den ved diagnostik almindelig anvendte aluminiumfiltrering msv/ma-h i m s afstand fra fokus msv/ma-min i m s afstand fra fokus SIS/Rtg/ blytykkelse i mm ICRP III (960) Krav til afskærmning Personer uden for rummet: maksimalt 0,3 msv pr. år Vejledning Blyækvivalenter der sikrer opfyldelse af krav Afskærmningsberegninger Antal undersøgelser pr. år Typiske parametre for undersøgelser Dosisfordeling omkring udstyret Direkte stråling Spredt stråling Brug af lokaler omkring røntgenrummet Opholdsfaktorer SIS/Rtg/ Vejledning, afskærmningens blyækvivalent (/2) Røntgenrørets max. højspænding Gulv Væg til 2,5 m højde + skærme til beskyttelse af personalet Loft samt vægge fra 2,5 m højde Til og med 35 kv 0,5 mm 0,3* mm 0,3 mm Over 35 kv til og med 70 kv,0 mm 0,5* mm 0,5 mm Over 70 kv til og med 00 kv 2,0 mm,5* mm,0 mm Over 00 kv til og med 50 kv 2,5 mm 2,0* mm,0 mm * Yderligere afskærmning bag kassetteholdere, ved lungestativer og lign.:,0 mm blyækvivalent SIS/Rtg/
5 5 Vejledning, afskærmningens blyækvivalent (2/2) Til mm bly svarer: 70 mm beton (2,2 g/cm³) 00 mm mursten (massiv teglsten) 300 mm letbeton (gasbeton) SIS/Rtg/ Indretning af røntgenrum (Eksempel ) PATIENTGANG KABINE KABINE WC LOFTSTATIV SIS/Rtg/ BETJENINGSGANG PULT Indretning af røntgenrum (Eksempel 2) PATIENTGANG WC KABINE KABINE GENNEMLYS- NINGSLEJE GENNEMLYS- NINGSLEJE SIS/Rtg/ PULT BETJENINGSGANG
6 lungestativ lungestativ A-kursus i Diagnostisk radiologi, 20 6 Indretning af røntgenrum (Eksempel 3) BETJENINGSRUM PULT LOFTSTATIV LUNGESTATIV SIS/Rtg/ Indretning af røntgenrum (Eksempel 4) PATIENTGANG LUNGESTATIV KABINE LOFTSTATIV FOKUS- OMRÅDE FOKUS- OMRÅDE PULT BETJENINGSGANG SIS/Rtg/ Gruppeopgave buckybord loftstativ pult 50 kv loftstativ buckybord gennemlysningsleje skærm pult 50 kv lungestativ loftstativ patientleje skærm I de viste røntgenrum er der 2,5 mm bly i alle gulve. Vægge fra gulv til 2,5 m over gulv og skærme er forsynet med 2 mm bly. Vægge fra 2,5 m over gulv og loft er forsynet med mm bly. Kommenter placering af apparater, stativer og døre ud fra et strålebeskyttelsessynspunkt. pult 50 kv skærm pult 50 kv SIS/Rtg/
7 7 Særlige rum (/2) Hvor tilstrækkelig afskærmning er indbygget i apparatet F.eks. C-bue der skal kun afskærmes mod spredt stråling Gulv, vægge, lofter etc.: mm Pb Rum med knogleskannere Tidligere krav: Afskærmning krævet hvis dosishastigheden ved lejekanten overstiger 2,5 msv/h Nu: Afskærmningsberegning Som regel ikke nødvendigt med afskærmning SIS/Rtg/ Særlige rum (2/2) Operationsstuer, skadestuer, intensivafdelinger, opvågningsstuer m.v. Med fastinstalleret/fast opstillet røntgenapparat Afskærmning anbefales Gulv, vægge, døre, skærme og lofter: mm bly Hvor transportabelt røntgenapparat anvendes Gennemsnitlig brug mere end gang pr. arbejdsdag afskærmning anbefales Gennemsnitlig brug mindre end gang pr. arbejdsdag afskærmning sædvanligvis ikke nødvendig anbefales dog altid at opbygge vægge m.v. af et afskærmende materiale som f.eks. tegl eller beton SIS/Rtg/ Transportable røntgenapparater bør anvendes mindst muligt multipuls frem for kondensator apparater apparatet skal have lysviserblænde så vidt muligt blyunderlag for filmen brug kassetteholder ved vandrette optagelser SIS/Rtg/
8 8 Transmission gennem blygummi Procentdel af den indfaldende direkte stråling der transmitteres gennem blygummi blyækvivalent (mm) 60 kv 75 kv 90 kv 20 kv 50 kv 0,25 2, ,5 0,2 0,7,5 3 5 Ved palpering i 0,5 m 's afstand uden blygummihandsker: op til 00 msv/00 mas SIS/Rtg/ Over- og underbords røntgenrør spredt stråling Isodosekurver i vertikalplan gennem centrum af strålefelt cm Isodosekurver: µsv ma 0 min 79 kv, HVL 3 mmal FHA 65 cm, FBA 96 cm Hudfelt 7,5 7,5 cm² Isodosekurver: µsv ma 0 min 80 kv, HVL 3 mmal FHA 59 cm, FBA 84 cm Hudfelt 5,5 5,5 cm² SIS/Rtg/ cm cm SIS Oslo Overbords røntgenrør (Isodosekurver i vertikalplan i kanten af lejet) cm Isodosekurver: µsv ma 0 min kv, HVL 3 mm Al 00 FHA 65 cm, FBA 96 cm 50 Hudfelt 7,5 7,5 cm² SIS/Rtg/ cm Strålevernet, Oslo
9 9 Drejeligt beskyttelsesarrangement for overbordsrør msv/h i et lodret plan gennem røntgenrøret med ( ) og uden ( ) beskyttelsesarrangement ved 80 kv, ma ,5 0, 0,05 Feltstørrelse mm SIS/Rtg/ 0 0,2 0,4 0,6 0,8,0 m (A. Hemmingsson og P.O. Löfroth Acta Radiologica, Vol. 9, 978) Underbordsrør vinkling Stor forskel i fordeling af spredt stråling Måling af spredt stråling Lat. gennemlysning med 92 kv, 2,7 ma 0 Rtg.rør BF Dosishastighed i msv/h målt i lejepladehøjde cm 0,4 2, 3,5 0,25 0,5 0,5 0,6 0,6 0,05 0,05 Ved målinger bag blygummiforklæde (0,35 mm blyækv.) reduceres dosishastigheden til ca. 5% SIS/Rtg/ cm 0 50
10 0 Spredt stråling omkring en CT-skanner Teknik: 64-slice 40 kv Enhed: µsv/000 mas SIS/Rtg/ SIS Projekt Interventionsradiologi Samarbejde med to kardiologiske afdelinger Ekstra målinger af doser i hhv. og 3 måneder Antal i alt Antal med høj øjendosis Hospital Kardiologer Sygeplejersker Hospital 2 Kardiologer Sygeplejersker Fremtidige tiltag Yderligere dosisovervågning Skulderfilm TLD Elektroniske dosimetre Strålevernet, 2007 J Vasc Interv Radiol 200; 2: Optimering af personalebeskyttelsen Hjælpemidler Blyglasbriller Skærme Apparaturvalg Efteruddannelse
11 Dosisovervågning - persondosimetri Film dosimetre (/2) Filmindpakning Forside (hurtig) emulsion Filmdosimeter Bagside (langsom) emulsion SIS/Persondosimetri Film dosimetre (2/2) Filtre:. Vindue 2. Tyndt plast 3. Tykt plast 4.,0 mm aluminium 5. (0,7 mm cadmium) + 0,3 mm bly 6. 0,7 mm tin + 0,3 mm bly 7. 0,3 mm bly 8. Film Persondosimetri
12 2 Vurdering af filmdosimeter 5 kv 60 kv 300 kv SIS/Persondosimetri TLD dosimetre Persondosimeter Fingerdosimeter SIS/Persondosimetri Lovgivning (/2) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse 823 af 3. oktober 997 om dosisgrænser for ioniserende stråling Individuel dosisovervågning arbejde eller uddannelse mulighed for at modtage årlige doser 3/0 af de gældende dosisgrænser Stråleudsatte personer skal bære dosimetre udskiftes med eller 3 måneders mellemrum afhængig af arbejdets karakter SIS/Persondosimetri
13 3 Lovgivning (2/2) Alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt. Ingen personer må modtage doser, der overstiger dosisgrænserne. De overvågede personer skal kende resultaterne af dosisovervågningen. Instruktion om den korrekte brug af persondosimetre og andet dosisovervågningsudstyr Efterprøves, om instruktionerne følges SIS/Persondosimetri Resultat af dosisovervågning SIS/Persondosimetri Placering af persondosimeter på kroppen Persondosimeteret placeres som hovedregel omkring bæltehøjde i isotoplaboratorier helst i brysthøjde altid under blygummiforklæde gravide altid i bæltehøjde SIS/Persondosimetri
14 4 Stråleudsatte arbejdstagere og graviditet (/3) Vigtigt: tidlig meddelelse til arbejdsgiveren om graviditet Skal være en del af instruktion om farer ved arbejdet med ioniserende stråling Størrelsen af dosis til fosteret i resten af graviditeten vurderes Ansvar: Ansvarlig leder og fysiker Generel/SIS Stråleudsatte arbejdstagere og graviditet (2/3) Vurdering af dosis til det ufødte barn Dosis med sikkerhed mindre end msv: kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver uden særlige foranstaltninger Dosis mindre end msv: kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver eventuelt suppleret med særlige foranstaltninger til nedsættelse af muligheden for stråleudsættelse en måleperiode på ikke over måned for dosisovervågningen Generel/SIS Stråleudsatte arbejdstagere og graviditet (3/3) Dosis større end msv: må flyttes til andre arbejdsopgaver med mindre sandsynlighed for stråleudsættelse om nødvendigt suppleret med en måleperiode på ikke over måned for dosisovervågningen eller den gravide må flyttes til andet arbejde, der ikke medfører udsættelse for ioniserende stråling Generel/SIS
15 5 Persondosimetri-laboratorier i DK Der er 3 godkendte persondosimetri-laboratorier i Danmark: SIS Filmdosimetre ~ 9000 personer Århus Amts Sygehuse TL-dosimetre ~000 personer Risø TL-dosimetre ~ 400 personer Alle registrerede doser samles i: Sundhedstyrelsens Register for Persondosimetri SIS/Persondosimetri Opdeling af dosisovervågede i grupper Røntgendiagnostikafdelinger Anden røntgendiagnostik Dyrlæger Stråleterapi Nuklearmedicinske afdelinger Radioaktivitets-laboratorier Industriel radiografi Anden industriel anvendelse Servicefirmaer Røntgenanalyse SIS/Persondosimetri Erhvervsmæssig stråleudsættelse i Danmark 200 Gruppe Antal steder Totaldosis (msv) Antal personer < 0, Antal personer i dosisinterval (msv) 0, 0,5 5 0 < 0,5 < <5 < 0 <20 20 Middeldosis pr. person (msv) Røntgendiagnostikafd ,6 0,04 Anden røntgendiagn ,8 0,08 Dyrlæger ,0 0,02 Stråleterapi ,0 0,03 Nuklearmedicinske afd ,7 0,69 Radioaktivitetslab ,4 0,02 Industriel radiografi ,6 0,69 Anden industriel anv ,7 0,8 Servicefirmaer ,2 0,4 Røntgenanalyse ,0 0,00 Diverse , 0,0 Forskningscenter Risø ,4 0,08 Alle grupper ,6 0,
16 6 Doser til personale på røntgendiagnostikafdelinger År Samlet dosis msv Antal kontrollerede personer Gennemsnitlig dosis, msv ,22 0,7 0,3 0,3 0,09 0,06 0,04 0,05 0,03 0,05 0, /Persondosimetri Dosisbelastningen for de mest stråleudsatte arbejdstagere Hvordan ser lagkagen ud for de arbejdstagerne, som har fået en registrerbar dosis (>0.mSv)? Radon 2 msv 64% naturlig 36% menneskeskabt Persondosimetri i Danmark Doser over 5 og 5 msv/år msv 5 + msv
17 7 Persondoser i hele verden (/3) Antal dosisovervågede i perioden SIS/Persondosimetri Kilde : UNSCEAR 2000 Report Volume : Sources Persondoser i hele verden (2/3) Gnst. persondosis i perioden SIS/Persondosimetri Kilde : UNSCEAR 2000 Report Volume : Sources Persondoser i hele verden (3/3) Total persondosis i perioden SIS/Persondosimetri Kilde : UNSCEAR 2000 Report Volume : Sources
A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en
Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012
ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1
Dosis til øjets linse
Dosis til øjets linse Ny nedsat grænse for dosis til øjets linse Den 6. februar 2018 trådte ny lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft 1. Lovgivningen betyder bl.a., at dosisgrænsen
Afskærmning af røntgenanlæg
Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur
STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Røntgenkilder lovgivning mv.
Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 [email protected] Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,
December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor
Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre
Bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug.
Bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug. I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelsen nr. 56 af 17. februar 1977 om brugen af røntgenanlæg m.v. fastsættes
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark
Udkast til bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Indholdsfortegnelse: Udkast til bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel
Intraorale røntgenoptagelser
2019 Intraorale røntgenoptagelser Anvendelse af røntgenstråling i odontologisk praksis Vejledning Intraorale røntgenoptagelser Side 2/60 Intraorale røntgenoptagelser Anvendelse af røntgenstråling i odontologisk
Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn
J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger
Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider
Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium
Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg
Bekendtgørelse nr. 663 af 16. august 1999 Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg (Bekendtgørelsen omfatter dentalrøntgenanlæg med tomograf, cephalostat eller intraoralt røntgenrør, samt dentalrøntgenanlæg
II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne
Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af
Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)
BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.
Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:
Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR 2017 Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis Kiropraktorer Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres
Strålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2001 Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 2001 1
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX
Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken
5 fluoro ved 60 kv og x ma på henholdsvis 5 + 10 + 15 cm plexiglas, uden RadPad og probens centrum 5 cm fra feltgrænsen.
For at undersøge om røntgenstråler reflekteres i RadPad-afdækning efter de er passeret gennem en patient, laves der et forsøg med henblik på at påvise eller afvise en øget strålerisiko som resultat af
Overordnede principper for sikkerhed og miljø
Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper
A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af
Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet
Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat
VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
INDHOLD. Ansvarsforbold... Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder... Krav til røntgenfirmaer, som foretager indgreb i røntgenapparater 4 4.
eslednekdog vark til personer, som foretager indgreb i røntgenaparater ksinket udførelse af røntgen skabe.3.01.2.01 Vejledning vedrørende spredt stråling..4.01 Vejledning vedrørende filtrering Vejledning
Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/24 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,
VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)
Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive
At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Vejledning til udfyldelse af anmeldelse af røntgenkilder
Vejledning til udfyldelse af anmeldelse af røntgenkilder Alle røntgenkilder, der kan danne stråling med energi over 5 kev er omfattet af anmeldelsespligt, uanset anvendelse. Der findes tre typer af anmeldelser:
REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
UDSTYRS SPECIFIKATION INSTILLATION ELLER MODIFIKATION MOTAGE- KONTROL 1.KONSTANS- TEST DAGLIG DRIFT RUTINE KONSTANS-TEST
1 Kvalitetskontrol I: Hvad er en modtagekontrol. Hvad er en statuskontrol. Hvad er en konstanskontrol. Mekanisk og elektrisk sikkerhedskontrol. Hvad er Kvalitetsstyring og kvalitetshåndbog. 2 Kvalitetskontrol
A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Kontaktinformation. Orientering om dosimetriordningen. Persondosimetri Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm Herlev
februar 2017 Kontaktinformation Persondosimetri Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm 7 2730 Herlev Mail: [email protected] 1 Tlf: 44 54 34 56 Fax: 72 22 74 21 Web: www.sis.dk 2 Orientering om dosimetriordningen
KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR
KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR 2005 Fejl- og afvigelsesanalyse af radiologisk udstyr Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm
Pædiatri i radiografien
Pædiatri i radiografien Bente Winther og Helle Precht Sygehus Lillebælt - University College Lillebælt Hvem er vi? Helle: Undervisende radiograf. Udd. 2003 Ansat ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt
Røntgenøvelser på SVS
Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne
Vejledning til udfyldelse af registrering af strålingsgeneratorer
Vejledning til udfyldelse af registrering af strålingsgeneratorer Strålingsgeneratorer er omfattet af følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015
Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15
Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006
Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling
Dosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Krav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film
Kvalitetssikring i flg. Bekendtgørelse om røntgendentalanlr ntgendentalanlæg g med en spænding op til 70 kv Krav vedr. kvalitetssikring Modtagekontrol Autoriseret røntgenfirma Hanne Hintze Afd. for Oral
Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik
Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det
Gonadebeskyttelse og valg af projektion
Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet
Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Vejledning om industriel radiografi
Vejledning om industriel radiografi 2008 Vejledning om industriel radiografi Statens Institut for Strålebekyttelse Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: gammaradiografi, røntgenradiografi,
strålingsguiden Ioniserende stråling
strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1
Brug af strålingsgeneratorer
2019 Brug af strålingsgeneratorer Fremstilling, installation, ændring, eftersyn og kontrol Vejledning Brug af strålingsgeneratorer Side 2/40 Brug af strålingsgeneratorer Fremstilling, installation, ændring,
Indsamling af patientdoser for røntgenundersøgelser af børn
Indsamling af patientdoser for røntgenundersøgelser af børn 2018 Indsamling af patientdoser for røntgenundersøgelser af børn Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde
26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse
Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik
Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde
Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV
Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV INDHOLD Kapitel side 1: Definitioner... 2 2: Forhåndsgodkendelse...
ÆNDRINGSFORSLAG 151-294
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.3.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Fastlæggelse af grundlæggende
El sikkerhed. Lkaa 2012
El sikkerhed Lkaa 2012 Sikkerhed, uheld og risiko Det ideelle sygehusvæsen!! Høj sikkerhed Ingen uheld Lav risiko Lasse Kaae Mail: [email protected] 2 Definitioner! Uheld Et uheld er en uventet og pludselig
Enoral Optagelsesteknik
Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,
TOMOGRAFIKOGEBOGEN. Elisabeth Ulrikkeholm
TOMOGRAFIKOGEBOGEN Elisabeth Ulrikkeholm 1 Princip og teori Man kan bruge røntgenstråling til at lave en 3-d model af et objekt. Dette kan gøres fordi forskellige materialer absorberer røntgenstråling
