DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur
|
|
|
- David Eskildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur DMI aktiviteter Forskningsprogram Feltprogram om ocean kryosfære interaktioner i Inglefield Bredning (Steffen M. Olsen [email protected] ) Aktiviteter og infrastruktur Grønlands Istjeneste (Nicolai Kliem [email protected]) NDACC stationen ved Thule Air Base (Niels Larsen [email protected]) Qaanaaq stationen (CTBTO) og muligheder for videnskabelige aktiviteter (Svend Erik Ascanius [email protected]) Meteorologisk stationsnet og servicerejser (Claus Kern Hansen [email protected])
2 Inglefield Bredning Qaanaaq Ocean cryosphere interactions in a high arctic fjord system (DMI, EU and DSF) Steffen M. Olsen, Leif T. Pedersen, Rasmus T. Tonboe, Gorm Dybkjær, Jacob L. Høyer Klima og Arktis Overfladestrømmene langs Grønlands Vestkyst er kolde. De varme grene af Golfstrømmen ligger her isoleret i dybden Fjorden er åben mod Baffin Bugten og har dybder på op mod 900m. Flere udløbs gletsjere fra indlandsisen terminerer i bunden af fjorden Steffen M Olsen, DMI, Copenhagen DK ([email protected])
3 Inglefield Bredning Qaanaaq Vinter hydrografi (Marts) Klima og Arktis Blandingslaget Varme (<1 o C) havstrømme med oprindelse i Golfstrømmen når fjorden i en dybde af m. Atlantlaget I bunden af fjorden kommer de varme vandmasser i kontakt med de flydende udløbsgletsjerere, her Tracy. Steffen M Olsen, DMI, Copenhagen DK ([email protected])
4 Inglefield Bredning Qaanaaq Vinter hydrografi (Marts) Klima og Arktis Teoretisk vil gletsjerafsmeltning medvirke til at lagdele vandsøjlen i fjorden eksakt som vist med den sorte linje til venstre. Match mellem observationer og teori er bevis for at de varme havstrømme driver afsmeltning i dybder mellem 100 og 300m også under den arktiske vinter. Steffen M Olsen, DMI, Copenhagen DK ([email protected])
5 Inglefield Bredning Qaanaaq Vinter hydrografi (Marts) Klima og Arktis Fjorden er kendetegnet ved et 100m dybt blandingslag med temperaturer på frysepunktet ( 1.8 o C) Havisdannelsen er vanskeliggjort af det dybe blandingslag som tapper energi fra dybden. Data vist med den blå cirkel indikerer at varmeudvekslingen er begrænset af subglacial smeltevand indlejret under blandingslaget. Steffen M Olsen, DMI, Copenhagen DK ([email protected])
6 Inglefield Bredning Qaanaaq Opsummering Klima og Arktis Inuit kulturen ved Thule med deres traditionelle transport og fangstmetoder er afhængig af vinterisen Blandingslagets dybde er kritisk for dannelsen af stabil havis. Gletsjerafsmeltning over vinteren er koblet til lagdelingen og blandingsprocesserne. Det komplekse fysiske samspil vi identificerer udfordrer nuværende klimamodeller Steffen M Olsen, DMI, Copenhagen DK ([email protected])
7 Inglefield Bredning Qaanaaq Feltaktiviteter Klima og Arktis Marts/April synoptiske oceanografisk surveys Is og sne tykkelsesvariationer Januar July Mooring (ice tethered ) af oceanografiske sensorer (T, S, istykkelse og strøm) On ice automated weather station (radiation balance) Steffen M Olsen, DMI, Copenhagen DK ([email protected])
8 Inglefield Bredning Qaanaaq Feltaktiviteter Klima og Arktis August/September ? Arbejder for et oceanografisk sommer program Kræver logistisk støtte fra AKO Vil sigte på at koble til arktiske vandmasser Vil fokusere på gletsjersystemerne i Nares Strædet (Humboldt og Petermann) DMI stiller med mobilt spil, CTD udstyr og erfaring. Steffen M Olsen, DMI, Copenhagen DK ([email protected])
9 Regionale iskort Ad hoc produktion DMI s Grønlandske istjeneste Iskort baseret på satellitbilleder Istjenesten Radarsat-2 Kap Farvel 190 iskort per år Oversigtskort 2 gange om ugen
10 Iscentralen i Narsarsuaq Isovervågning fra helikopter Istjenesten Indenfjords isobservationer 2 4 gange om ugen. Distribution af is information i Grønland og rådgivning for skibene. 2+2 navigatører fra Royal Arctic Line (5 uges rotationer). Fotos i drop box Ismeldinger på dmi.dk på grønlandsk og dansk
11 Isrådgivning Om bord rådgivning ved seismiske aktiviteter Istjenesten
12 DMI Observatory Thule Air Base building 1971, South Mountain. Part of NDACC. Platform for atmospheric observations. Thule observatory
13 DMI Observatory Thule Air Base International collaboration Thule observatory DMI: ozone, ozone sondes, UV, radiation, aerosol ENEA and University of Rome, Italy: Lidar and radiation measurements
14 DMI Observatory Thule Air Base International collaboration Thule observatory DMI, NASA: aerosols NOAA/NCAR/UCAR: FTIR/FTS INGV, Italy and University of Stony Brook (NY): mm wave spectrometer
15 Qaanaaq infralyds station (DMI/CTBTO) DMI s nuværende station Svend Erik Ascanius Qaanaaq Stationen Bemandet året rundt Værksted Lejlighed Ugentligt rutefly Skibsfragt om sommeren DMI s oprindelige ionosfære station
16 Stationsnet Meteorologisk stationsnet og servicerejser Claus Kern Hansen Jens Quirin Hansen 1 Vejrtjeneste Kangerlussuaq 7 Met stations bysamfund 18 Met stations ødelokaliteter 5 Radiosonde stationer
17 Stationsnet Meteorologisk stationsnet og servicerejser GIWS (Greenland Isolated Weather Station) servicefrekvens 2. år Der måles hver fulde time, dvs. 24 Synop meldinger i døgnet mod tidligere 8 Vinden måles (midles) i 10 min. før hver fulde time.
18 Stationsnet Meteorologisk stationsnet og servicerejser GIWS (Greenland Isolated Weather Station) servicefrekvens 2. år Lufttryk: 2 stk. Vaisala PTB330, hver med 3 transducere Monteret indvendigt i styreskab, 2 stk. Gill Windobserver Ultrasonisk type Hver sensor måler: Vindhastighed Vindretning Vindstød Temperatur/fugt: 4 stk. kombinerede følere monteret i hver sin strålingsskærm Strøm: 8 batterier samt solcellepaneler
19 Stationsnet Meteorologisk stationsnet og servicerejser Claus Kern Hansen Jens Quirin Hansen 18 Met stations ødelokaliteter Hvert år Ulige år Lige år Kystsejlads mange tak til AKO!!! Twinotter NØ (samcharter hvis muligt) Helikopter (ad hoc) Lokal sejlads (ad hoc)
20 Meteorologisk stationsnet DATA klar til brug (på dmi.dk) Stationsnet DMI Technical report John Cappelen (ed) No Greenland - DMI Historical Climate Data Collection No Weather observations from Greenland Obsdata collection No Guide to Climate Data and Information; DK, Greenland, Faroe Islands
DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur 2016-2017
DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur 2016-2017 DMI aktiviteter Aktiviteter og infrastruktur Meteorologisk stationsnet og planlagt rejseaktivitet Claus Kern Hansen ([email protected])
Qaanaaq stationen (CTBTO) og muligheder for videnskabelige aktiviteter (Svend Erik Ascanius
DMI aktiviteter Workshop om feltaktiviteter og logistik i Arktis 2018-19 DTU Polar 1.november 2017 DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur 2018-2019 Claus Kern Hansen ([email protected])
DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af
4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis
Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
ARKTISK KOMMANDO ARKTISK KOMMANDO. DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF ARKTISK KOMMANDO
DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF 29. Oktober 2015 DOMICIL I NUUK OPGAVER Det militære forsvar af Grønland og Færøerne Overvågning og suverænitetshævdelse Andre opgaver Eftersøgnings- og
April - 200. Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk
April - 200 Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk ide 1 31. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Storkommunen Nordgrønland 2009 2. Lufthavnsforhold nu og i fremtiden
FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden.
Vinteren 2010/11 lagde ud med et brag med sne og frost allerede fra slutningen af november med etablering af et noget nær landsdækkende snetæppe, og kulden fortsatte med stigende strenghed hen gennem december
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis
Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring
Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør
Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Med postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI
Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI Den 8. juni 2016 Danmarks Meteorologiske Institut 1. april 2016 Side 1 Kort om DMI Vi er en statslig myndighed med en
Polar Portalens Sæsonrapport 2015
Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur
Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet
Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT
10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT 10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget
Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010
DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
En præsentation af infrastrukturinitiativet Isaaffik Arctic Gateway
En præsentation af infrastrukturinitiativet Isaaffik Arctic Gateway www.isaaffik.org Hindsgavl II, 29. 30. marts 2016 Peter Schmidt Mikkelsen Aarhus Universitet (AU) / Grønlands Naturinstitut (GN) Baggrund
Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon
»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre
2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem
Vejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2013-2014 Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Vinteren fik den fjerdehøjeste laveste minimumtemperatur. Orkanagtig langvarig storm
Teknisk Rapport 12-22
Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter
Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste
Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne
Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth
DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth Nuuk, Greenland Major Karl K. Kronskjold, CH J5 (Plans) ARKTISK KOMMANDO DAGSORDEN Arktisk Kommando opgaver og enheder Samarbejde Udvikling RELEASABLE
Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Informationsfolder GENSYN MED GRØNNEDAL. i perioden august 2016
GENSYN MED GRØNNEDAL i perioden 7. 18. august 2016 Informationsfolder Læs om: Deltagere Rejse/tider Indkvartering Ture/turforslag Praktiske oplysninger 1. Deltagere Navn I Grønnedal Kjeld Wessel Wetlesen
Det meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata
Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:
8-dags rundrejse i Sydgrønland
8-dags rundrejse i Sydgrønland Indhold... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad:... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq - Qassiarsuk.... 5 Dag 2. Byen Narsaq og Qaleralik-lejren...
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10
Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm
5 dage med vandring på is
5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på
1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN
1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,
Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område
DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard
Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.
Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008
Klimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
2012/13 vinteren var lang, periodevis kold, men... For spredt fægtning til isvinter
2012/13 vinteren var lang, periodevis kold, men... For spredt fægtning til isvinter Af Flemming Vejen, DMI Oplevelsen er, at vinteren var kold: startede tidligt og sluttede usædvanlig sent med spredt vinterfægtning
Gletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER
VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,
Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Arktisk infrastruktur. Research facilities in Greenland
Arktisk infrastruktur Research facilities in Greenland Danish Navy collaboration Greenland Institute of Natural Resources Arctic Station Niaqornat Thule Sermelik Scoresbysund/ Illoqqortoormiut Zackenberg/Daneborg
Fakta om Grønland Menneskenes Land (Skrevet af Jesper Kunuk Egede for Grønlands Rejsebureau (greenland travel.dk)
Fakta om Grønland Menneskenes Land (Skrevet af Jesper Kunuk Egede for Grønlands Rejsebureau (greenland travel.dk) Grønland er et fantastisk land med enorme kontraster. Grønland er verdens største ø, men
klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein støtter klimaforskningen www.unfo.dk [email protected]
klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein www.unfo.dk [email protected] støtter klimaforskningen Isen smelter i Grønland Indlandsisen i Grønland er stærkt påvirket af klimaets højere temperaturer. Gennem
UFM s indsats for arktisk forskning i EU. Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation
UFM s indsats for arktisk forskning i EU Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation Om UFM og arktisk forskning Polarsekretariatet og Forum for Arktisk Forskning Side 2 Styrelsen for Forskning
