Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Transkript

1 Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent faktisk muligt. I det følgende skal vi se på, hvorledes man kan forudsige en lang række parametre, der tilsammen beskriver vejret og dermed giver et bud på, hvorledes vejret vil blive i de kommende dage. De parametre vi vil forsøge at beskrive er: Vejrtype Temperatur Nedbørmængde Nedbørens art Skydække Vindhastighed Vindretning Disse parametre beskrevet over tid udgør tilsammen indholdet i en almindelig vejrudsigt. Desuden skal det tilstræbes, at man får en god forståelse for den aktuelle vejrsituation. Til disse formål vil vi benytte to online-tjenester: Wetter3 Har prognosekort fra den amerikanske prognosemodel GFS Satreponline En service, der via en lang række parametre kan give en beskrivelse af det aktuelle vejr.

2 Få overblik over vejret her og nu Med servicen satreponline kan man ved at vælge det aktuelle vejr få adgang til seneste aktuelle vejrdata. Man kan kreere kortet som man ønsker ud fra de givne parametre. Man kan lægge satellitbillede, isobarer, seneste observationer etc. i de respektive lag. Med dette værktøj kan man få et overblik over vejrsituationen.

3 Hvad siger prognosemodellen?? På den tyske service wetter3.de kan man finde alle de parametre den amerikanske prognosemodel GFS beskriver. Opløsningen i tid er 6 timer og man gå frem og tilbage i tiden via pilene ud for Termin. I dropdownmenuen derunder kan man skifte parameter.

4 Lufttryk og højde af 500 hpa-fladen Dette kort viser lufttrykket ved jordoverfladen samt højden af og temperaturen i 500 hpa-højden. Isobarerne er angivet som hvide linjer, hvis værdi er angivet på en hvid label. Derved kan man bestemme tryksystemernes placering, vindens retning samt dens omtrentlige hastighed. Omkring områder med højt tryk strømmer luften med uret stort set parallelt med isobarerne. Omkring områder med lavt tryk strømmer vinden mod uret stort set parallelt med isobarerne. Ligger isobarerne tæt på hinanden vil det blæse meget. Med lidt erfaring kan man spotte fronter, trug og rygge. Buler isobarerne ud fra et lavtryksområde er det muligt der ligger en front eller er et trug. Buler isobarerne ud fra et højtryk er der tale om en en højtryksryg. 500 hpa-fladens højde er angivet med farver (ses til højre) og er i dekameter. Fladen findes i den højde, hvor lufttrykket er netop 500 hpa. Den befinder sig i ca meters højde og fortæller noget om strømningen i denne højde. Den er samtidig et udtryk for hvor varm luftmassen mellem jordoverfladen og 500 hpa-fladen er. Ligger fladen højt er der varmt og modsat når den ligger relativt lavere. 552 dm (5520 meter) er angivet med en sort linje - det er den man kalder standardisohypsen (højdekurven). Hvor den er, vil man ofte finde jetstrømmen og de vandrende lavtryk.

5 Temperaturen i 850-hPa højden (1.500 meter) Dette kort viser højden af 850 hpa-fladen samt temperaturen i samme højde. 850 hpa-fladen ligger som regel mellem 1100 og 1700 meter. 850 hpa-fladen er den højde hvor lufttrykket er netop 850 hpa. De hvide linjer viser højden angivet i dekameter hvori lufttrykket er 850 hpa. Værdien er angivet på en hvid label. Således kan man få et billede af strømningen i denne højde. Vinden bevæger sig med uret rundt om områder med stor højde og mod uret rundt om områder med lav højde. De farvede områder angiver temperaturen i 850 hpa-højden. Til højre kan man se hvilken temperatur de forskellige farver angiver. Desuden er isotermerne for hver 5. grad angivet med fuldt optrukne linier for positive temperaturer og stiplede linjer for negative temperaturer. Hvorfor så se på temperaturen i 850 hpa? For det første angiver temperaturen i denne højde ganske godt, hvilken luftmasse der ligger over os. Man kan således bedre end det er tilfældet ved jordoverfladen spotte fronter. Om sommeren kan man næsten direkte ud fra denne temperatur finde dagens højeste temperatur ved at lægge 15 grader til temperaturen i 850 hpa. Om vinteren er det lidt mere kompliceret idet luften ved jordoverfladen godt kan være koldere end højere op som følge af udstråling - såkaldt bundkulde.

6 Er der omrøring i den nederste del af troposfæren skal man om vinteren som en tommelfingerregel lægge ca. 8 grader til 850 hpa-temperaturen for at finde temperaturen ved Jorden. Desuden kan man om vinteren når fronter presser på fra Sydvest eller Syd og man har tilførsel af kold bundluft finde grænsen for, hvor det vil sne ved at kigge på 0 grader isotermen. Er det tøvejr i 850 hpa kan det ikke sne - der vil så enten falde isslag eller regn. Spot luftmassegrænser (fronter) med den potentielt ækvivalente temperatur Den potentielt ækvivalente temperatur beskriver temperaturen af en luftparcel, der føres fra dette niveau (850 hpa ca meter) og så langt til vejrs, at den tømmes for vanddamp. Processen foregår for en stor dels vedkommende fugtdiabatisk. Herefter føres parcellen tilbage til startniveauet og det vil ske tøradiabatisk. De to parametre, der tages henyn til er temperatur og luftfugtighed. Dermed er kortet et udtryk for, hvor en given luftmasse ligger og eventuelle luftmassegrænser vil relativt tydeligt kunne ses. Disse luftmassegrænser benævnes også fronter.

7 Nedbørmængde Dette kort beskriver den forventede nedbørmængde over 6 timer indtil det anførte tidspunkt. Nedbørmængden angives i mm svarende til liter/m2.

8 Nedbørmængde i detaljer Dette kort viser hvor meget nedbør, der forventes over en periode på 6 timer indtil det anførte tidspunkt i et givet punkt i prognosemodellen. Nedbørmængden angives i mm svarende til liter/m2.

9 Skydække Dette kort angiver det totale skydække i %. Der findes også andre kort, der beskriver mængden af høje-, mellemhøje-, lave- og grænselagsskyer.

10 Temperatur Dette kort angiver den forventede temperatur i Celsius for hvert af prognosemodellens gitterpunkter.

11 Hvilket vejr?? Prognosemodellens bud på, hvilket vejr, der vil være i hvert af prognosemodellens gitterpunkter. Vejret er angivet med standardsymboler.

12 Vindhastighed - og retning Dette kort viser vindhastighed og vindretning i 10 meters højde. Vinden er angivet med vindfaner, der beskriver disse parametre. Vindhastigheden aflæses på fanen, hvor en lang fane svarer til 10 knob, mens en kort fane svarer til 5 knob. Disse adderes og 2 knob svarer ca. til 1 m/s. Vindretningen er angivet således, at vinden blæser langs fanemasten og kommer derfra, hvor fanerne er placeret.

13 Ark 1: Indfør vejrparametre Temperatur: Nedbørmængde: Nedbørens art: Skydække: Vindretning: Vindhastighed: Beskrivelse af vejrtype: Temperatur: Nedbørmængde: Nedbørens art: Skydække: Vindretning: Vindhastighed: Beskrivelse af vejrtype: Temperatur: Nedbørmængde: Nedbørens art: Skydække: Vindretning: Vindhastighed: Beskrivelse af vejrtype:

14 Temperatur: Nedbørmængde: Nedbørens art: Skydække: Vindretning: Vindhastighed: Beskrivelse af vejrtype: Temperatur: Nedbørmængde: Nedbørens art: Skydække: Vindretning: Vindhastighed: Beskrivelse af vejrtype: Temperatur: Nedbørmængde: Nedbørens art: Skydække: Vindretning: Vindhastighed: Beskrivelse af vejrtype:

15 Ark 2: Færdig vejrudsigt Vejrudsigt: Vejrudsigt: Vejrudsigt: Vejrudsigt:

16 Vejrudsigt: Vejrudsigt: Vejrudsigt: