LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi"

Transkript

1 LEJRE KOMMUNE Finansiel strategi 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik 6. Låneoptagelse og passivportefølje 7. Bilag 1 Uddrag af lovtekst og bekendtgørelser 8. Bilag 2 Forklaring af finansielle begreber Side 2 af 13

3 1 Formål Den finansielle strategi fastlægger de overordnede rammer for Lejre Kommunes finansielle risikostyring. Samtidig beskrives ansvarsforholdene for kommunens finansielle risici og de dertil hørende beslutninger og rapporteringer. Den finansielle strategi beskriver de overordnede rammer for likviditetsstyring af såvel gælds- som aktivporteføljer. I samspillet mellem finansielle aktiver og passiver ønsker kommunen en porteføljetankegang, hvor udsving forsøges udlignet, således at væsentlige kursændringer i aktivporteføljen udlignes af kursændringer i passivporteføljen og omvendt. På den måde forventes det at kommunens samlede kursrisici minimeres. Den finansielle strategi tilpasses løbende ændret lovgivning, den økonomiske situation i kommunen eller ændrede markedsforhold. Dog skal politikken mindst én gang i hver valgperiode tages op til revision, hvilket forventes at være i første halvår af en valgperiode. 2 Afgrænsning Den finansielle strategi skal til enhver tid respektere love og bekendtgørelser vedr. kompetenceforhold, beslutninger om aktiver og passiver og likviditetsstyring (se bilag 1). Kommunens finansiering af ældreboliger er holdt uden for politikken, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. 3 Kompetencer og rapportering Beslutningen om optagelse af lån herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af Kommunalbestyrelsen jævnfør Styrelsesloven 41. Økonomiudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Kommunens direktion samt økonomichef bemyndiges af Kommunalbestyrelsen til at varetage den finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. Inden for rammerne af den finansielle strategi har kommunens direktion og økonomichefen flg. kompetencer og ansvar: Ansvar for, at bankaftalen overholdes og sikre, at et nyt bankudbud finder sted ved den igangværende aftales udløb. Kompetence til at træffe beslutning om placering af overskudslikviditet og de langfristede finansielle aktiver. Kompetence til at indgå Sell-Buy Back og / eller repo-forretninger (se punkt 4.1). Kompetence til at træffe beslutning om tilpasninger af gældsporteføljen. Dette omfatter aftaler om lånekonvertering/-omlægning (eksisterende lån), låneoptagelse (nye lån efter Kommunalbestyrelsens godkendelse) og låneafvikling. Side 3 af 13

4 Beslutningskompetencen udøves af 2 bemyndigede personer i forening. Ekstern rådgivning anvendes i fornødent omfang. Skal løbetiden på et lån forlænges eller restgælden forøges kan det kun ske med Kommunalbestyrelsens godkendelse. To gange årligt udarbejdes en oversigt med kommunens finansielle status som skal forelægges Økonomiudvalget oversigten skal som udgangspunkt indeholde flg.: 1. En oversigt over kommunens aktuelle aktiver / passiver med en oplistning af aktiver, lån, restgæld- og løbetid og markedsværdien af de finansielle kontrakter. Oversigten bør samtidig indeholde fordelinger mellem fast og variabelt forrentede lån, varigheder, gerne fordelingen af de enkelte varigheder samt evt. varighederne på aktiverne sides oversigt over ændringer i kommunens finansielle aktiver / passiver i den forløbne periode side om markedsudviklingen i den forløbne periode side om forventningen til markedsudviklingen i den kommende periode. 5. En oversigt over kommunens forventede renteudgifter samt økonomisk konsekvens af renteændringer eller ændringer i værdien af formuen. 6. En oplistning af forfald og forslag til ændringer af de finansielle risici for den kommende periode. Dette kan have form af information til Økonomiudvalgets efterretning eller et forslag til beslutninger som administrationen foreslår, at Økonomiudvalget skal tage stilling til, evt. en kombination af begge. 4 Finansielle aktiver og samarbejde med pengeinstitutter Lejre Kommunes kassebeholdning består af beholdningen af likvide aktiver, dvs. bankindeståender, obligationer, investeringsforeningsbeviser og øvrige finansielle aktiver der er umiddelbart omsættelige. Skønnes likviditeten at være større end hvad der vurderes nødvendigt for de daglige transaktioner, skal midlernes placering overvejes. Det skal ske med henblik på at opnå en højere forrentning. Denne del af midlerne har en længere investeringshorisont og betragtes derfor som langfristede finansielle aktiver. De indgår fortsat i kassebeholdningen, men denne del af formuen kan blive udsat for større kursudsving. Side 4 af 13

5 De langfristede finansielle aktiver kan placeres med flg. allokering: Danske stats- og realkreditobligationer 0 til 100 pct. Korrigeret varighed 0 til 5 år *) Aktier 0 til 15 pct. Erhvervs- og højrenteobligationer 0 til 15 pct. Allokationen til andre aktivklasser end danske obligationer kan samlet maksimalt udgøre 25 pct. af kapitalen under forvaltning. *) Årssagen til at have en varighed der kan gå mod nul for danske obligationer skyldes muligheden for en placering således at obligationerne kan omsættes til likvider uden risiko for signifikante kurstab på den største del af beholdningen. Placeringen i danske obligationer skal være direkte i fondskoder og ikke via investeringsforeninger, med mindre andet er særskilt aftalt. Placering i øvrige aktiver skal ske via udbyttegivende investeringsforeninger 1 eller Exchange Traded Funds (ETF). 2 Forvaltningen af kommunens langfristede finansielle aktiver tilstræbes at blive varetaget af eksterne kapitalforvaltere, som skal være underlagt Lov om finansiel virksomhed. Er samarbejdspartneren en udenlandsk kapitalforvalter skal denne have Finanstilsynets godkendelse til at operere i Danmark. Alle aftaler om ekstern kapitalforvaltning skal indgås under dansk lov. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter. Kommunens kassebeholdning kan placeres på forskellig måde, men kommunen løber den risiko, at modparten, hvor kommunen har placeret sine penge kan gå konkurs. En modpart kan være kommunens pengeinstitut men det er også et udtryk for dem der har udstedt de værdipapirer som kommunen har i sit depot. Den risiko beskriver man som en modpartsrisiko som altid findes, men sjældent bliver til et tab da det typisk sker i tilfælde af konkurs. Kommunens samlede modpartsrisiko på et pengeinstitut beregnes som summen af kommunens indestående, positiv værdi af finansielle kontrakter og eventuel afviklingsrisiko ved værdipapirhandel minus bilaterale eller lovsikrede modregninger. 1 Investeringsforening - Den kan beskrives som en fond der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt aktivt forvaltet, hvilket betyder at foreningen har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF som blot følger det fastlagte referenceafkast. 2 ETF Electronic Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er. Side 5 af 13

6 En mulighed der ofte benyttes til at reducere et indestående i et pengeinstitut kaldes en repoforretning. I stedet for have et indestående i sit pengeinstitut kan kommunen placere sin likviditet i obligationer med lav kursrisiko. Når kommunen har behov for mere likviditet end det maksimum der er på kommunens trækningsfacilitet kan obligationerne stilles til sikkerhed for en yderligere trækningsmulighed. 3 Alm. bankforretninger, handel med værdipapirer og / eller finansielle instrumenter samt anbringelse af likviditet tildeles efter udbud eller tilbudsindhentning. For pengeinstitutter, der deltager i kommunens bankforretninger, kræves det, at pengeinstituttet har en langfristet kreditvurdering hos Moody s, Standard & Poors eller Fitch. 5 Ansvarlig investeringspolitik Eksterne kapitalforvaltere skal overholde almindelige forventninger til etiske krav i forbindelse med investeringer funderet på en vurdering baseret på vestlige landes normer. Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Det er derfor en forudsætning, at Lejre Kommune kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN s principper i UN Principles of Responsible Investment (UN PRI). Desuden skal disse principper være indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner. 4 De virksomheder, Lejre Kommune investerer i, skal overholde international lovgivning og basale menneskerettigheder. Derudover tolererer Lejre Kommune ikke investeringer i tobaksproduktion, fremstilling af spiritus, formidling og produktion af voksenunderholdning samt våbenproduktion. Dog accepteres det, at kommunens kapitalforvalter/e arbejder med en tærskelværdi mht. etiske investeringer. 6 Låneoptagelse og passivportefølje Lån optages hvor det er billigst, typisk gennem KommuneKredit. Vurderes andre finansieringskilder at kunne tilbyde en billigere rente skal disse inddrages i prissammenligningen. Gæld kan optages i danske kroner eller euro, dog må andelen i euro maksimalt udgøre 20 pct. af den samlede låneportefølje. Optages der et lån i euro skal rentefordelen overfor danske 3 En repo-forretning er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en kommune der har overskudslikviditet som skal placeres. For at sikre kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan kommunen købe obligationer i stedet, men da kommunen skal bruge likviditet i visse perioder så belånes obligationerne i banken. Dermed undgår kommunen at have pengene som et indestående i de perioder, hvor kommunen ikke behøver likviditeten. En Sell & Buy back aftale er principielt det samme, hvor forskellen er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. En Sell & Buy back aftale har ingen bogføringer inden for aftaleperioden og bl.a. derfor benyttes Sell & Buy back primært i Danmark. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem kommunen og banken så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt. 4 UN PRI er et frivilligt regelsæt som kapitalforvaltere kan tiltræde. Ved en tiltrædelse forpligter kapitalforvalteren sig til at indarbejde nogle rutiner således man understøtter hensyn til miljø, sociale aspekter og corporate governance i investeringsbeslutningerne. Side 6 af 13

7 kroner være på minimum 0,5 pct. ved optagelsestidspunktet. Variabel gæld defineres som gæld, hvor den kendte rentesats har en løbetid på 12 måneder eller derunder. Fastforrentet gæld defineres som gæld, hvor rentesatsen er fastlagt for en periode der overstiger 12 måneder. Lånet kan optages som et variabelt forrentet lån hvortil der eventuelt tilknyttes en renteswap. Lånet kan også optages som et obligationslån, eller en anden låneform som er beskrevet i lånebekendtgørelsen. Hovedreglen er, at andelen af fastforrentet gæld og af variabelt forrentet gæld hver skal udgøre mellem 25 og 75 pct. af den samlede gældsportefølje der er underlagt denne finansielle strategi. Omlægning af låneporteføljen foretages, når Lejre Kommune, økonomiafdelingen, vurderer det økonomisk hensigtsmæssigt. Dette sker i samråd med de finansielle rådgivere og når det skønnes fordelagtigt. Ved fordelingen mellem fast og variabel forrentet gæld skal flg. indgå i beslutningsprocessen. Er kommunen i en situation hvor følsomheden over for rentestigninger på den variabel forrentede del af gælden er mærkbar skal den fastforrentede andel forøges. Har kommunen behov for højere budgetsikkerhed er dette yderligere et argument for at øge andelen af fastforrentet gæld. Til styrring af passivporteføljen kan der anvendes renteswapper som enten gør det underlæggende lån fastforrentet eller variabelt forrentet inden for den fastlagte periode. Den valgte renteswap må udelukkende ændre forrentningen fra variabel til fast forrentet eller vice versa. Der må ikke være knyttet andre betingelser til renteswappen. Ved valg af løbetid for fastrenteperioden (renteswappen løbetid) skal der indgå flere betragtninger i beslutningen. Hvis kommunen har behov for høj planlægningssikkerhed skal løbetiden være lang, hvorimod den skal være kortere under normale omstændigheder. Samtidig skal der tages hensyn til hvor langt ud i fremtiden kommunen vælger at planlægge. En lang løbetid er som udgangspunkt 10 år. Det endelige valg af fastrenteperiodens løbetid kan sluttelig fastlægges under hensyn til vurderingen af det aktuelle renteniveau i forhold til den forventede udvikling. Ved ændringer i andelen af fastforrentet gæld, skal det sikres, at der ikke opstår uhensigtsmæssigt store forfald på samme tid. Dette gælder både mht. de enkelte lån og renteswappers løbetider og varigheder. Der bør således tilstræbes en vis spredning både mht. til løbetider og varigheder. Låneporteføljens samlede varighed (varighed = forventet vægtet løbetid) kan bruges som et overordnet redskab i styringen af porteføljen. Side 7 af 13

8 Bilag 1 Regler og lovtekst Love og bekendtgørelser om kommuners finansielle aktiver. Uddrag fra: Kommunestyrelsesloven 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Minimumsstørrelse af kommunens likvide beholdning kassekreditreglen: 9 i bekendtgørelse nr af 17. december 2013.: I kommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion , kassekreditter og byggelån ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner Størrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede områder: 1 i Bekendtgørelse nr. 152 af 3. februar 2010 om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder: Kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder i årsregnskabet må ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang. Stk. 2. Gælden til de kommunale forsyningsvirksomheder opgøres som summen af kommunens negative mellemværender med de enkelte forsyningsområder på hver af funktionerne og samt funktion , gruppering i Budget- og regnskabssystem for kommuner Stk. 3. De likvide beholdninger opgøres som summen af saldiene på funktionerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner og deponerede beløb vedrørende forsyningsvirksomheder, jf. 6, i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Ledigt kassekredittræk opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Side 8 af 13

9 Uddrag fra: Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler 5. Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2, og er udstedt i et af de i stk. 2, nævnte landes møntenhed. Stk. 2. Befinder markedet sig inden for et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Stk. 3. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i rentebærende erhvervsobligationer, der ved kreditvurdering fra et kreditvurderingsbureau, jf. 3. pkt., har opnået en rating svarende til mindst investment grade. Såfremt flere kreditvurderingsbureauer har kreditvurderet samme erhvervsobligation, skal betingelsen i 1. pkt., være opfyldt for så vidt angår samtlige vurderinger. Kreditvurderingsbureauet skal være registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer. Stk. 4. Reglen i 11, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer. 6. Højst halvdelen af midlerne, jf. dog 5, stk. 3, 8, stk. 2, 10, stk. 3, og 12, kan anbringes i 1) erhvervsobligationer og konvertible obligationer, 2) udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, 3) sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og 4) aktier. 7. Højst 15 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Tilsvarende gælder ved anbringelse i erhvervsobligationer, konvertible obligationer og beviser for garantikapital eller andelskapital udstedt af samme sparekasse henholdsvis andelskasse. 8. Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Det er en betingelse, at UCITS ens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om 1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, 2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller 3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode. Side 9 af 13

10 Stk. 2. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i andele i UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer, der opfylder betingelserne i 5, stk. 1 og 2, hvis der efter vedtægten højst kan investeres 50 pct. i erhvervsobligationer, med mindre erhvervsobligationerne opfylder betingelserne i 5, stk. 3, og hvis der ikke kan investeres i konvertible obligationer. Det er endvidere en betingelse, at UCITS ens vedtægt ikke indeholder bestemmelser som nævnt i stk. 1, 2. pkt., nr Love og bekendtgørelser om kommuners finansielle passiver (gæld). Regler for låneoptagelse 1 i bekendtgørelse nr af 17. december 2013: En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til 2 og i styrelsesloven, der siger Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen. Regler for brug af finansielle instrumenter 10 i bekendtgørelse nr af 17. december 2013: Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med låneoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. En kommune må ikke være sluteksponent i anden valuta end danske kroner eller euro. Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af simple rente- og eller vaultaswapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. Stk. 5. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPOforretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 9. Side 10 af 13

11 Bilag 2 - Finansielle begreber Cap og floor: Caps og Floors er rentesikringsinstrumenter, der kan anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et loft over den rente der skal betales på lånet. Modsat udgør et floor et gulv for den rente der skal betales på lånet. Caps og Floors er med andre ord en forsikring for stigende/faldende renter. Loftet og gulvet samt aftalens løbetid kan frit vælges. Collar: Caps og Floors kan kombineres i en no-cost aftale, hvor der købes en forsikring med stigende renter (Cap) og samtidigt sælger eller giver afkald på rentefald under et givet renteniveau. FRA: En FRA (Fremtidig Rente Aftale) er en aftale om at fastlåse en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA kan anvendes til f.eks. at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode. Investeringsforening: Den kan beskrives som en fond der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt aktivt forvaltet, hvilket betyder at foreningen har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF som blot følger det fastlagte referenceafkast. Højrenteobligationer: I Danmark forstås kategorien Højrenteobligationer oftest som obligationer der er udstedt i Emerging markets lande, hvilket er lande der typisk har en højere økonomisk vækst end de etablerede industrilande. Kun i få tilfælde finder man et Emerging market land blandt OECD-landene. Den højere økonomiske vækst i Emerging markets lande indeholder en større risiko for økonomiske ubalancer med deraf følgende korrekturer som konsekvens. Desuden er Emerging markets lande oftest mere sårbare over for pludselige udviklinger i verdensøkonomien. Dette betyder, at investeringer i disse er forbundet med en højere risiko, men indeholder derfor også muligheden for et højere afkast. Renteswap: En renteswap er en aftale mellem 2 parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån. CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate): Den rente, hvortil banker tilbyder indskud i andre banker på interbankmarkedet i København. CIBOR fastsættes for forskellige løbetider. CIBOR er referencerente for en lang række finansielle aftaler. Erhvervsobligationer: Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, Side 11 af 13

12 hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs, være større. Repo / Sell & Buy back : Det er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en kommune der har overskudslikviditet som skal placeres. For at sikre kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan kommunen købe obligationer i stedet, men da kommunen skal bruge likviditet i visse perioder så belånes obligationerne i banken. Dermed undgår kommunen at have pengene som et indestående i de perioder, hvor kommunen ikke behøver likviditeten. En Sell & Buy back aftale er principielt det samme, hvor forskellen er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. En Sell & Buy back aftale har ingen bogføringer inden for aftaleperioden og bl.a. derfor benyttes Sell & Buy back primært i Danmark. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem kommunen og banken så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt. ETF Electronic Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er. Varighed (generel): Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige at det er den gennemsnitlige løbetid og for en portefølje af flere lån eller obligationer, vil varighed udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid. I de følgende afsnit er varighed nærmere beskrevet for obligationer (aktiver) og for lån (passiver). Varighed Aktiver: Nøgletal for risikoen ved investering i obligationer. Varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige hvor meget kursen stiger ved et fald i den effektive rente på 1 %. Varigheden angiver samtidig den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation, før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved rentefald, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen af varigheden. Deraf kommer optionsjusteret varighed ved konverterbare obligationer. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varig er andre ord for optionsjusteret varighed. Side 12 af 13

13 Varighed Passiver: Varigheden beskriver i enkle termer lånets gennemsnitlige løbetid, og for en portefølje af lån, den vægtede gennemsnitlige løbetid. Varigheden for passiver beskriver bl.a. i hvor lang en periode, at kommunen er afsikret mod rentestigninger. Det er et af flere risikomål som kan bruges når man vurdere kommunens finansielle risici. Det skal nævnes, at man ikke udelukkende kan bruge varighed til kommunens risikostyring, men det hjælper med til at give et overblik. Nedenfor er to grafiske eksempler på hvordan varighed giver et indtryk af en låneportefølje (begge eksempler er tænkte og derfor ikke repræsentative for kommunen). To forskellige varigheder, men begge porteføljer har 50 pct. variabel og 50 pct. fast forrentede lån: Varighed ca. 0,5 år Varighed ca. 5,2 år Begge porteføljer lever op til kravet om fordelingen mellem fast og variabel rente. I realiteten vil den venstre portefølje inden for kort tid ikke gøre det, da den samlede løbetid er meget kort. Den højre portefølje viser til gengæld at kommunen har fastlåst sin faste rente i mange år frem. Side 13 af 13

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.

Læs mere

Finansiel politik Udkast

Finansiel politik Udkast GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik

Læs mere

Billund Kommune Finansiel strategi

Billund Kommune Finansiel strategi Februar 2018 Billund Kommune Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 Side 2. Afgrænsning 1 3. Kompetencer og rapportering 1 4. Finansielle aktiver 2 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi HELSINGØR KOMMUNE Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 3. Afgrænsning 4. Kompetencer og rapportering 5. Finansielle aktiver 6. Ansvarlig investeringspolitik 7. Låneoptagelse og

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Finansiel Strategi Gribskov Kommune

Finansiel Strategi Gribskov Kommune Finansiel Strategi Gribskov Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål Side 3 2 Afgrænsning Side 3 3 Kompetencer og rapportering Side 3 4 Modpartsrisici Side 4 5 Likviditetsstyrring Side 4 6 Låneoptagelse

Læs mere

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE. Finansiel strategi

SILKEBORG KOMMUNE. Finansiel strategi SILKEBORG KOMMUNE Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund November 2016 Økonomi & Stab Finansiel Strategi for Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 SIDE 2 NOVEMBER 2016 FINANSIEL STRATEGI

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Formål. 2. Afgrænsning. 3. Kompetencer og rapportering. 4. Finansielle aktiver. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter

Indholdsfortegnelse. 1. Formål. 2. Afgrænsning. 3. Kompetencer og rapportering. 4. Finansielle aktiver. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik 6. Låneoptagelse

Læs mere

1. Til brug for Økonomi- og Indenrigsministeriets behandling af sagen har Region Syddanmark fremsendt dokumentation vedrørende Junior Covered Bonds.

1. Til brug for Økonomi- og Indenrigsministeriets behandling af sagen har Region Syddanmark fremsendt dokumentation vedrørende Junior Covered Bonds. Region Syddanmark Sagsnr. 2014-4306 Doknr. 455214 Dato 05-05-2017 Vedr. henvendelse om Junior Covered Bonds Region Syddanmark har ved e-mail af 15. maj 2013 henvendt sig til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

REGION NORDJYLLAND. Finansiel Strategi 2018

REGION NORDJYLLAND. Finansiel Strategi 2018 REGION NORDJYLLAND Finansiel Strategi 2018 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver og samarbejde med pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018 Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018 Godkendt på Byrådets møde 25. juni 2018 1 Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge de overordnede rammer for en aktiv styring af Slagelse

Læs mere

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG STYRING Dato: 24. oktober 2017 Tlf. dir.: 2465 0747 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Jens Vedel Jørgensen Sagsid: 00.01.00-P22-1-17 Finansiel Strategi for Ballerup Kommune Indledning I dette

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE. Finansiel strategi Udkast X

HVIDOVRE KOMMUNE. Finansiel strategi Udkast X HVIDOVRE KOMMUNE Finansiel strategi Udkast X Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

Politik for styring af finansielle dispositioner

Politik for styring af finansielle dispositioner Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...

Læs mere

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3. Retningslinjer for passiver.. 3 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi (Vedtaget i Byrådet d. 31.10.2012) Økonomi / Innovation og IT oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål Side 1 2 Afgrænsning - 1 3 Kompetencer og rapportering

Læs mere

Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune

Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune 2018 Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 KOMPETENCEFORHOLD... 2 1.4 AFGRÆNSNING...

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3 Retningslinjer for passiver...4 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring

Læs mere

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 209 Indhold. Formål... 2. Finansiering... 3. Aktiver...2 4. Rapportering...2 5. Ikrafttræden...3 2 . Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi er, at

Læs mere

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag 8.1.1 Finansiel politik Forelagt revisionen: Juni 2018 Godkendt økonomidirektøren:

Læs mere

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik

Læs mere

Bilag 5. Investeringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

De Finansielle retningslinjer

De Finansielle retningslinjer Region Hovedstaden Region Hovedstaden De Finansielle retningslinjer 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Forholdet til lovgivning og styrelsesvedtægt... 5 3.1 Kasse og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden...

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Lemvig Kommunes finansielle politik

Lemvig Kommunes finansielle politik Lemvig Kommunes finansielle politik Godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 3. april 2018 Formål Kommunens finansielle politik, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Finansiel Strategi for Sorø Kommune Finansiel Strategi for Sorø Kommune 1. Indledning Byrådet fastlægger med den Finansielle Strategi de overordnede rammer for styring af kommunens finansielle aktiviteter. Den Finansielle Strategi indeholder

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Dokument nr.: 2010/00973 006 Sags nr.: 2010/00973 Finansiel politik 2018 Indledning Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Finansiel investeringspolitik

Læs mere

Notat om langfristede finansielle aktiver

Notat om langfristede finansielle aktiver NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om langfristede finansielle aktiver 16. november 2018 18/18874 Center for Økonomi og Styring ligger i den nye finansielle politik op til at ændre rammerne for

Læs mere

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden

Læs mere

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Bilag 8.1 Finansiel strategi Bilag 8.1 Indholdsfortegnelse 1. Hjemmel 1 2. Formål 1 3. Udførelse og kompetenceforhold 2 4. Kommunens likviditet 2 5. Kommunens gæld 3 6. Garantiprovision 4 7. Rapportering 5 1. Hjemmel I henhold til

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv BEK nr 1443 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Civilstyrelsen, j.nr. 13-300-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi Oktober 2017 Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle portefølje,

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån

Læs mere

Marts Finansiel strategi for Jammerbugt Kommune

Marts Finansiel strategi for Jammerbugt Kommune Marts 2018 Finansiel strategi for Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 4 1.1. Identifikation 4 1.2. Strategi 4 1.3. Ikrafttrædelse og review af strategi 4 1.4. Risiko områder 4 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. 11 ØKONOMISK POLITIK 2019-2022 INDLEDNING Formålet med Odder Kommunes økonomisk politik er at fastlægge de overordnede politiske mål og rammer for budgetterne i perioden 2019-2022 og den løbende økonomistyring.

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017 FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017 Finansrapport pr. 31. december 2017 I henhold til fastlagte rammer i Finansieringspolitikken for Varde Kommune skal der gives en afrapportering for kommunens finansielle

Læs mere

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012 Finansiel politik for Herning Kommune Marts 2012 Finansiel politik Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.4 LOVE OG REGLER FOR DET FINANSIELLE OMRÅDE...

Læs mere

Kommunens finansiering af støttede boligbyggeri er holdt uden for politikken, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler.

Kommunens finansiering af støttede boligbyggeri er holdt uden for politikken, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. Finansiel politik Indholdsfortegnelse 1 Formål... 2 2 Afgrænsning... 2 3 Kompetencer og rapportering... 2 4 Kassebeholdning og likviditetsberedskab... 3 4.1 Modpartsrisici... 4 5 Ansvarlig / etisk korrekt

Læs mere

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer. Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

U D K A S T TIL. Regulativ. for finansielle aktiviteter. Gældende fra 1. juni 2017

U D K A S T TIL. Regulativ. for finansielle aktiviteter. Gældende fra 1. juni 2017 U D K A S T TIL Regulativ for finansielle aktiviteter Gældende fra 1. juni 2017 Maj 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Forholdet til lovgivningen... 1 4. Afgrænsning... 1 5. Kompetenceforhold...

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling Notat Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2016 Sagsnavn: Finansrapport 2017 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-17 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Bestyrelsesmøde 9. december 2016 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. december 2016 1. december 2016 Pkt. 8. Finanspolitik for BIOFOS-koncernen

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Finansiel styringspolitik for Københavns Universitet

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Finansiel styringspolitik for Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Finansiel styringspolitik for Københavns Universitet 10. maj 2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅL... 3 1.2 IDENTIFIKATION... 3 1.3 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt i Byrådet den 28. august 2019 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 7 4.1. Etiske

Læs mere

1. Aktivssiden (likvide midler)

1. Aktivssiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76 Bevillingsramme 70.76 Renter Ansvarligt udvalg Økonomiudvalget Sammendrag Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april, Punkt 4, at sammenlægge bevillingsrammerne 70.70 Renter af likvide aktiver, 70.72

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2. NOTAT Finansiel politik for Region Sjælland Dato: 16.04.2008 Sagsnummer: 1-20-0041-08 FORSLAG Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Indholdsfortegnelse Finansiel

Læs mere

Oktober 2016 version 1 Finansiel styringspolitik

Oktober 2016 version 1 Finansiel styringspolitik Oktober 2016 version 1 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik for Københavns Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Formål 1 1.2. Identifikation 1 1.3. Ikrafttrædelse 1 1.4.

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune 3. udgave april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje...

Læs mere

Økonomisk politik og finansiel strategi

Økonomisk politik og finansiel strategi SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Økonomisk politik og finansiel strategi Godkendt af Byrådet den 18. juni 2018, pkt. 86 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Økonomisk politik for Solrød Kommune...

Læs mere

Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab

Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab (erstatter tidligere likviditetspolitik) Godkendt af bestyrelsen den 11. januar 2017 Side 1 af 8 1. Baggrund Hovedstadens Beredskab skal i overensstemmelse

Læs mere

Finansiel politik for Region Sjælland

Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT Dato: 10.11.2010 Sagsnummer: 1-20-0041-08 Finansiel politik for Region Sjælland Indholdsfortegnelse Koncern Økonomi Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2017 Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere