Statens personaleforbrug 1999

Transkript

1 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1999 Udvikling og status Økonomistyrelsen

2 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1999 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, maj 2000 Pris kr. 160,00 inkl. moms Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf Fax eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade København K Publikationen kan endvidere ses på Økonomistyrelsens internetadresse under Udgivelser, Løn og personalestatistik. Omslag: design: Bysted Hovedkvarteret A/S tryk: Nordsjællands Trykcenter Tryk: Schultz Grafisk ISBN: Økonomistyrelsen 2000

3 Indholdsfortegnelse Side Indledning Statens personaleforbrug Udviklingen i personaleforbruget Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Udviklingen i antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer Udvikling i over- og merarbejde Fordeling på køn og alder Fokus på socialt kapitel, herunder antallet af fleksjob Statistik om ligestilling Kønsfordeling i staten mv Lønniveauer for mænd og kvinder Fravær i staten Afgrænsning af statistikken Om metode Udvikling og status Fravær fordelt på ministerier Særskilte oversigter Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau Bilag Bilag 1. Udeladte personalegrupper Bilag 2. Hovedstaden stedtillæg VI Bilag 3. Datakilder... 63

4 Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises, eller at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.

5 Indledning Finansministeriet har siden 1997 udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. Henvendelser om publikationen rettes til Rikke Christoffersen, Økonomistyrelsen, tlf eller [email protected]. Hvert år belyses et eller flere særlige temaer. I 1999 publikationen er der sat særlig fokus på ligestilling i staten. En række særskilte oversigter i kapitel 1 belyser desuden antallet af fleksjobs i staten samt antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer. I publikationens første kapitel belyses udviklingen i det statslige årsværksforbrug opgjort på baggrund af regnskabstal, korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Dernæst belyses udviklingen i antallet af årsværk i de højere lønrammer, udviklingen i antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer samt over- og merarbejde i procent af lønsummen. Endelig ses på antallet af fleksjobs fordelt på køn, personalekategori og alder. Kapitel 2 sætter fokus på statistik om ligestilling. Kapitlet indeholder en opgørelse over andelen af mænd og kvinder fordelt på lønrammer, mænd og kvinders relative andel af deltidsarbejde samt viser fag, der kan karakteriseres som henholdsvis 'mandefag' eller 'kvindefag'. I kapitlet findes også en analyse af lønniveauer blandt kvinder og mænd ansat i staten. I kapitel 3 vises udviklingen i sygefraværet i staten. Kapitlet belyser bl.a. udviklingen i det statslige sygefravær, sygefraværet opdelt på køn, brancher, personalekategorier, hovedgruppe, samt andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn mv. I kapitel 4 vises status for 1999 for en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær fordelt på hver af finanslovens hovedkonti med 10 årsværk eller derover.

6

7 1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget Når udviklingen i det statslige personaleforbrug skal vurderes, vil det ofte være relevant at korrigere for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Ved korrektion for ressortomlægninger afspejler opgørelsen for hele perioden den aktuelle arbejdsdeling mellem ministerierne, mens der ikke tages højde for nye afgrænsninger af statens opgaver i forhold til den private sektor, amter og kommuner. Formålet med korrektion for selskabsdannelser er at sikre ens afgrænsning af staten i den belyste periode. Et eksempel på en korrektion for ressortomlægninger er flytningen af de højere læreanstalter fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet i En opgørelse korrigeret for ressortomlægninger vil placere de højere læreanstalter, som om de altid har hørt under Forskningsministeriet. Statens personaleforbrug belyses dermed med udgangspunkt i det ministerium, hvor opgaverne aktuelt løses. En opgørelse korrigeret for ressortomlægninger giver dermed et dårligt billede af det faktiske personaleforbrug på forskellige områder, mens statens samlede personaleforbrug vil være historisk korrekt. DSB er et eksempel på en korrektion for selskabsdannelser. Pr. 1. januar 1999 blev DSB omdannet til selvstændig offentlig virksomhed og udgår dermed af opgørelser over statens personaleforbrug. Dette gør det svært at analysere Trafikministeriets personaleforbrug over tid, da mere end årsværk bortfalder fra I opgørelser med korrektioner for selskabsdannelser løses dette problem ved at holde DSB udenfor opgørelsen for hele perioden. Figur 1.1 Statens samlede personaleforbrug, Statens samlede personaleforbrug har været forholdsvis stabilt i perioden, når der korrigeres for selskabsdannelser. I perioden er personaleforbruget i staten således steget svagt med ca. 3 pct. svarende til ca årsværk. Betragtes udviklingen i personalebruget på de enkelte ministerier, har udviklingen dog været mindre jævn. De største fald i personaleforbruget ses i Indenrigs- og Forsvarsministeriet, hvor personaleforbruget falder med henholdsvis ca og årsværk. Hovedparten af stigningerne i personaleforbruget skal findes i Undervisnings-, Forsknings- og Kulturministeriet, hvor personaleforbruget er steget med henholdsvis ca , og 900 årsværk. Oplysningerne om personaleforbrug stammer fra Statens Løninformationssystem og er baseret på udtræk fra lønsystemerne om timeforbrug ekskl. over- og merarbejde. Et årsværk svarer til timers beskæftigelse pr. år.

8 Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

9 Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

10 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer I dette afsnit rettes fokus mod udviklingen i antallet af årsværk i de øverste lønrammer. Lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme 38 og 39 til afdelingschef og direktørniveau, mens lønramme er departementschefniveau. Stillinger i lønramme er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor kun oprettes med Finansministeriets godkendelse. Antallet af stillinger i lønrammer er vokset med knap 20 pct. fra 1995 til Stigningen fra 1998 til 1999 udgør knap 2 pct. Stigningen fra 1995 til 1999 er ikke nødvendigvis ensbetydende med en tilsvarende vækst i antallet af stillinger på de øverste niveauer i staten. Væksten stammer overvejende fra omklassificeringer aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlinger og finansieret af puljemidler, der alternativt kunne være blevet anvendt til andre former for lønforbedringer. Både Forsvars- og Forskningsministeriet har haft en høj vækst i antallet af stillinger i de højere lønrammer. I Forsvarsministeriet skyldes det overvejende omklassificeringer af oberstløjtnanter fra lønramme 36 til 37 siden I Forskningsministeriet skal forklaringen findes i væksten i antallet af professorstillinger, efterhånden som den ved overenskomstfornyelsen i 1993 bevilgede forøgelse på 200 professorater tages i brug. Ses bort fra Forsvars- og Forskningsministeriet er antallet af stillinger i lønramme steget med knap 11 pct. fra 1995 til Fra 1998 til 1999 er der sket et fald i antallet af stillinger på knap 1 pct. Oplysninger er opgjort i antal årsværk og stammer fra Statens Løninformationssystem.

11 Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme med aktivitetskorrektion Lønramme Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. By- og Boligministeriet 15. Socialministeriet I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

12 Lønramme Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsministeriet 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energiministeriet 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

13 1.3 Udvikling i antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer Finansministeriets stillingskontrol indebærer, at nye stillinger i lønramme 37 til 42 kun kan oprettes med godkendelse fra Finansministeriet. Stillingskontrollen er en rammestyring af antal stillinger i en given lønramme, således at eksisterende stillinger som hovedregel kan anvendes til andre formål end det oprindelige, f.eks. som led i en omstrukturering. Siden etableringen af den nuværende stillingskontrol i 1997 er der givet tilladelse til nyoprettelse af i alt 141 nye stillinger i de øverste lønrammer. 112 stillinger er omklassificeret, mens 10 stillinger er nedlagt. Hertil kommer omklassificeringerne på Forsvarsministeriets område. Fordelingen på ministerier og lønrammer kan ses i tabel 1.3. Opgørelsen er baseret på de meddelelser om stillingsoprettelser, Økonomistyrelsen har modtaget i forbindelse med tildeling af stillingsnumre. Omklassificeringer registreres, når institutionen meddeler Økonomistyrelsen, at en given stillings lønramme skal ændres. Tabel 1.3 Antal stillingsoprettelser og omklassificeringer, 1997 til marts 2000 Nyopr. 37 Nyopr. 38 Nyopr. 39 Nyopr. 40 Omklas. Nedlæg. 5. Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet Staten i alt Note: Dertil kommer, at der er overført 33 stillinger i lønramme 37 og 11 stillinger i lønramme 38 i forbindelse med overførsel af Levnedsmiddelkontrollen.

14 1.4 Udvikling i over- og merarbejde Figur 1.4.: Over- og merarbejde i pct. af lønsummen, 1998 og 1999 Efter en længere årrække med faldende over- og merarbejde i pct. af lønsummen er det steget fra 1998 til For staten som helhed udgør stigning 11 pct. I kr. er udbetalingen til over- og merarbejde steget med 58 mio. fra 650,3 mio. i 1998 til 704,4 mio. i Set over hele perioden er udbetalingerne til over- og merarbejde faldet med 62,7 mio., svarende til 8 pct. Udviklingen i udbetalingen til over- og merarbejde fra kan have sammenhæng med bortfaldet af afgiften på over- og merarbejde i Desuden kan den stigende beskæftigelse gøre det oplagt at løse periodiske belastninger med overarbejdsbetaling frem for nyansættelser. Af figur 1.4 fremgår, at der er store forskelle i omfanget af over- og merarbejde mellem de enkelte ministerier. I Undervisningsministeriet og Statsministeriet udgør over- og merarbejde i pct. af lønsummen i 1999 henholdsvis 4,4 og 4,0, mens dette tal er under 1,0 pct. i en række andre ministerier. De største procentvise stigninger fra 1998 til 1999 ses i Kirke-, Erhvervs- og Indenrigsministeriet, der alle har haft en fordobling i betalingen fra 98 til 99. Men også for forudgående år ses der betydelige udsving i ministeriernes over- og merarbejdsbetaling. Justits-, Skatte- og Sundhedsministeriet har alle haft fald i udbetalinger til overog merarbejde i pct. af lønsummen på mellem 5 og 46 pct. Oplysninger i afsnittet er baseret på Statens Løninformationssystem.

15 Tabel 1.4 Over- og merarbejde i procent af lønsummen 1995 Pct Pct Pct Pct Pct. 5. Statsministeriet 7,6 6,3 3,9 4,0 4,0 6. Udenrigsministeriet 3,3 3,1 2,2 1,8 2,4 7. Finansministeriet 2,9 3,0 2,7 2,6 3,3 8. Økonomiministeriet 2,0 1,8 0,5 0,4 0,6 9. Skatteministeriet 0,7 0,6 0,7 0,6 0,6 11. Justitsministeriet 1,1 0,9 1,6 1,6 0,9 12. Forsvarsministeriet 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 13. Indenrigsministeriet 1,9 1,8 0,4 0,5 1,5 14. Boligministeriet 1,3 1,6 1,2 1,6 1,9 15. Socialministeriet 1,6 1,4 0,6 0,6 0,6 16. Sundhedsministeriet 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 17. Arbejdsministeriet 1,6 1,9 1,6 0,8 1,4 19. Forskningsministeriet 0,4 0,4 0,3 0,2 0,3 20. Undervisningsministeriet 5,2 5,0 4,2 3,2 4,4 21. Kulturministeriet 0,7 0,9 0,5 0,4 0,7 22. Kirkeministeriet 2,6 2,5 1,5 0,5 1,0 23. Miljø- og Energiministeriet 1,5 2,1 1,1 1,1 1,4 24. Fødevareministeriet 2,0 1,8 1,1 1,3 1,3 26. Erhvervsministeriet 4,4 4,4 1,9 1,3 2,7 28. Trafikministeriet 3,0 2,9 2,3 2,6 2,6 Staten i alt 1,9 1,8 1,6 1,4 1,6

16 1.5 Fordeling på køn og alder Figur 1.5 viser statsansattes fordeling på køn og alder for hvert ministerium samt staten i alt. Der er betydelig forskel på aldersfordelingen i de enkelte ministerier. I By- og Boligministeriet, Socialministeriet, Skatteministeriet, Kulturministeriet samt Kirkeministeriet er der er relativt mange ældre medarbejdere. Derimod er Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Indenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Fødevareministeriet kendetegnet ved at have forholdsvis mange yngre medarbejdere. Analogt er der forskelle i aldersfordelingen internt i ministerierne. Dette fremgår af kapitel 4, hvor bl.a. gennemsnitsalderen på hovedkontoniveau er angivet. Der er generelt en tendens til lavere gennemsnitsalder i departementerne end i styrelserne. Der henvises til kapitel 2 for en nærmere analyse af kønsfordelingen. Opgørelsen i figur 1.5 hidrører fra Statens Personaleomsætningsstatistik. Opgørelsen er baseret på antal ansatte.

17 Figur 1.5 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt

18 1.6 Fokus på socialt kapitel, herunder antallet af fleksjob Her vises status for beskæftigelse på socialt kapitel, herunder hvilke områder, der anvender de forskellige ordninger. Hensigten med socialt kapitel er at gøre en indsats for at øge beskæftigelsen på det statslige arbejdsmarked for personer med forringet arbejdsevne. Der rettes et særligt fokus på antallet af fleksjobs i staten, herunder fordeling på personalekategori og alder Antallet af ansatte på socialt kapitel I tabel er antallet af ansatte på socialt kapitel fordelt på ministerier. Ministeriernes andel af ansatte på socialt kapitel varierer betydeligt. Således udgør antallet af ansatte på socialt kapitel i Kulturministeriet 4,9 pct. af antallet af årsværk i ministeriet, mens Kirkeministeriet ikke har ansatte på socialt kapitel. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af data om Socialt Kapitel. Post Danmark indberetter data med en anden opdeling end den, der anvendes for staten i øvrigt. Derfor er oplysningerne for Post Danmark kun opgjort samlet.

19 Tabel 1.6 Antal ansatte på socialt kapitel på de enkelte ministerområder, december 1999 Ansatte på socialt kapitel i pct. af antal årsværk Samlet antal årsværk I alt Puljejob Individuelle jobtræningsordninger Jobtræningsordninger Tjenestemænd med helbredsbetinget 55-tillæg Lokal aftale om job på særlige vilkår Skånejob Fleksjob Revalidering I alt ,7 5. Statsministeriet ,9 6. Udenrigsministeriet ,2 7. Finansministeriet ,8 8. Økonomiministeriet ,9 9. Skatteministeriet ,7 11. Justitsministeriet ,5 12. Forsvarsministeriet ,4 13. Indenrigsministeriet ,0 14. By- Og Boligministeriet ,1 15. Socialministeriet ,8 16. Sundhedsministeriet ,6 17. Arbejdsministeriet ,8 19. Forskningsministeriet ,3 20. Undervisningsministeriet ,6 21. Kulturministeriet ,9 22. Kirkeministeriet ,0 23. Miljø- Og Energiministeriet ,7 24. Fødevareministeriet ,3 26. Erhvervsministeriet ,9 28. Trafikministeriet ,7 88. Uden for Finanslov ,7 Heraf: - DSB Koncern og S-Tog ,1 - Kofoeds Skole Fond Post Danmark ,8

20 1.6.2 Antallet af fleksjobs (ekskl. Post Danmark) Der kan etableres fleksjobs for personer med varig begrænsning i arbejdsevnen, dvs. personer som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det kræves, at mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, samt at personen ikke modtager social pension. Ultimo 1999 var der i staten 357 ansatte på fleksjobs, heraf 195 mænd og 162 kvinder ekskl. Post Danmark. Cirka 47 pct. af de ansatte i fleksjobs er kontorpersonale. Cirka 28 pct. er ansat i gruppen øvrige, der dækker personalekategorier som timelærere, korrespondenter, pedeller og retsbude, fagfotografer mv. Den procentvise fordelingen af mænd og kvinder i de forskellige personalekategorier er omtrent som i resten af staten jf. kapitel 2. Hovedparten af de ansatte i fleksjobs er mellem 40 og 59 år. Sammenlignet med fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper for staten i alt er der en overvægt af kvinder i aldersgruppen 30 til 49 år, mens mændene er i overvægt i de ældre aldersgrupper. Opgørelsen er opgjort i antal ansatte og er udarbejdet på baggrund af data om socialt kapitel, ultimo Post Danmark er ikke medtaget i opgørelsen, idet der i 1999 ikke er indberettet data i tilstrækkelig detaljeret niveau. Dog har Post Danmark oplyst at have 122 personer i fleksjob, hvad der bringer det samlede antal tæt på 500. Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og personalekategori Personalekategori Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Akademisk personale 5,1 3,1 4,2 15 Kontorpersonale 30,3 67,3 47,1 168 Rengørings- og Køkkenpersonale 0,5 11,1 5,3 19 Faglærte arbejdere 6,7 0,6 3,9 14 Ikke-faglærte arbejdere 21,5 0,6 12,0 43 Øvrige 35,9 17,3 27,5 98 I alt 100,0 100,0 100,0 357 Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og alder Alder Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Under 30 år 8,2 6,8 7, år 16,4 24,7 20, år 29,2 39,5 33, år 43,1 29,0 36,7 131 Over 59 år 3,1 0,0 1,7 6 I alt 100,0 100,0 100,0 357

21 2. Statistik om ligestilling I kapitlet belyses forhold om ligestilling i staten. Afsnit 2.1 sætter fokus på kønsfordelingen fordelt på lønrammer og personalekategori samt fag, der kan karakteriseres som henholdsvis mande- og kvindefag. Afsnit 2.2 belyser lønfordelingen i staten. 2.1 Kønsfordelingen i staten mv. I 1999 var 37 pct. af de statsansatte kvinder jf. tabel Dette tal dækker dog over store forskelle mellem de forskellige lønrammer jf. figur Det fremgår, at kvinderne fortsat er svagt repræsenteret i de højere lønrammer. Andelen af kvinder på special- og chefkonsulentniveau og kontorchefniveau har dog været stigende i perioden. Således er andelen af kvinder på special- og chefkonsulentniveau steget med 25 pct. fra 1996 til 1999, mens andel af kvinder på kontorchefniveau er steget med 13 pct. I lønramme er andelen af kvinder steget fra 10 pct. til 12 pct. der er stor forskel på fordelingen mellem mænd og kvinder i de forskellige kategorier jf. figur og tabel Således er henholdsvis 85 og 79 pct. af kontorpersonalet og rengøringspersonalet kvinder, mens henholdsvis 3 og 7 pct. af de faglærte og ikke-faglærte arbejdere er kvinder. Fordelingen blandt det akademiske personale svarer omtrent til kønsfordelingen i staten som helhed, idet ca. 38 pct. af det akademiske personale er kvinder. Figur Mænds og kvinders procentvise fordeling på personalekategori, 1998/99 Figur Andelen af kvinder fordelt på lønramme Den relative kønsfordeling fordelt på personalekategori indikerer, at det fortsat er muligt at definere mande- og kvindefag. I tabel vises 10 personalekategorier, hvor andelen af de ansatte fortrinsvis udgøres af mænd eller kvinder samt de personalekategorier, hvor "ligelig fordeling" har vundet størst indpas. Denne stigende tendens i andelen af kvinder i de højere lønrammer bekræftes, når andelen af kvinder blandt de tilgåede belyses jf. tabel Betragtes den relative kønsfordeling fordelt på personalekategori, er billedet, at Betragtes andelen af mænd og kvinder med deltidsarbejde fordelt på personalekategori ses, at det hovedsageligt er kvinderne, der har deltidsarbejde (75 pct.) jf. tabel og figur I alle personalekategorier øges andelen af kvinder i kategorien, når fokus flyttes fra den relative kønsfordeling blandt de ansatte til mænd og kvinders andel af deltidsarbejde. Eksempelvis er 38 pct. af det akademiske personale kvinder, mens 56

22 pct. af det akademiske personale med deltidsarbejde er kvinder. Oplysningerne er baseret på Statens Personaleomsætningsstatistik. Figur Mænd og kvinders relative andel af deltidsarbejde fordelt på personalekategori, 1998/99 Tabel Mænd og kvinders procentvise fordeling på lønramme Køn 1995/ / / /99 Under lønramme 35 Lønramme 35 og 36 (special- og chefkonsulenter o.l.) Lønramme 37 (kontorchefer o.l.) Lønramme (de øverste ledelseslag i staten) I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tabel Tilgåede mænd og kvinders procentvise fordeling på lønramme 1 Køn 1995/ / / /99 Under lønramme 35 Lønramme 35 og 36 (special- og chefkonsulenter o.l.) Lønramme 37 (kontorchefer o.l.) Lønramme (de øverste ledelseslag i staten) I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tilgåede defineres her som nyansatte eller omklassificerede, hvorved det sikres, at alle årsager til ændret kønsfordeling i de højere lønrammer medtages.

23 Tabel Mænd og kvinders procentvise fordeling på personalekategori, 1998/99 Kategori Mænd Kvinder I alt Pct. Overenskomstansatte: Akademisk personale Kontorpersonale Rengørings- og køkkenpersonale Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere Øvrige: Total: Tabel Mænd og kvinders relative andel af deltidsarbejde fordelt på personalekategori, opgjort i antal personer 1998/99 2 Kategori Mænd Kvinder I alt Pct. Overenskomstansatte: Akademisk personale Kontorpersonale Rengørings- og køkkenpersonale Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere Øvrige: Total: Tabel Kvinde- og mandefag, overenskomstansatte i staten, 1998/99 "Mandefag" "Kvindefag" "Ligestillede fag" Lastbilchauffører Industriarbejdere Teaterteknikere Håndværkere i pdk Rengøringsassistent Fagfotografer Faglærte arbejdere Hospitalslaboranter Af-konsulenter Stampersonel råd.tj Køkkenassistenter Tandlæger Ingeniørassistenter Husmedhjælpere Stampersonel (elev) Bilassistenter Korrespondenter Dyrlæger Officerer tjm.ans Postbestyrere Læger i staten Sanitører Sygeplejersker Jurister/økonomer Redningspersonel Kantinel./reng.insp Togførere Tjm.ans. Mekanikere Funktionærer Magistre erhvervssk 2 Deltidsarbejde er defineret som en arbejdstid mindre end 30 timer pr. uge.

24 2.2 Lønniveauer for mænd og kvinder Når der sammenlignes indenfor samme personalekategori/stillingsbetegnelse og på samme løntrin, ses kun beskedne forskelle mellem lønnen til mænd og kvinder ansat i staten. På tjenestemandsområdet er lønforskellene minimale for langt de fleste grupper. På enkelte skalatrin ses forskelle på omkring 5 pct. For fængselsfunktionærer i kvindernes favør, og for overpostbude i mændenes. På overenskomstområdet ses lidt større udsving indenfor de enkelte grupper. For akademikere på ny løn på sluttrin ses, at kvindernes medianløn ligger 3-6 pct. under mændenes. I anciennitetsbestemte lønsystemer er det nødvendigt at opdele på trin, hvis man skal sammenligne kvinder og mænds lønninger. Det skyldes, at mænd og kvinder kan være forskelligt fordelt på trin, f.eks. fordi der tidligere ikke var tradition for at ansætte kvinder, eller for at kvinder søgte ansættelse i den pågældende faggruppe. Et eksempel herpå er sognepræsterne, hvor kvinderne faktisk er i overtal på hovedparten af de lavere skalatrin, hvorimod mændene klart er i overtal på de øverste trin af anciennitetsskalaen. Hvis man tog samtlige sognepræster under ét, ville kvindernes løn ligge væsentligt lavere end mændenes. Når man derimod sammenligner trin for trin, forsvinder forskellene. Datagrundlaget er i niveau ultimo maj 1999 og svarer til grundlaget for lønstatistik 1999, der udgives på Økonomistyrelsens hjemmeside (se kolofon). Der anvendes lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg, som fremkommer ved at trække genetillæg fra den samlede fortjeneste. I samlet fortjeneste indgår samtlige betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren, herunder alle pensionsbidrag og feriegodtgørelse. Genetillæg består hovedsageligt af over- og merarbejdsbetaling samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, f.eks. natpenge. Lønniveauerne sammenlignes for udvalgte større grupper. På tjenestemandsområdet (tjenestemænd og tjenestemandslignende) er udvalgt grupper med samme stillingsbetegnelse. På overenskomstområdet grupperes på samme personalekategori. For at opnå et tilstrækkeligt stort sammenligningsgrundlag er der kun medtaget personalegrupper, hvor antallet af henholdsvis mænd og kvinder i alt overstiger 400. Indenfor den enkelte personalegruppe vises lønniveauerne, hvis antallet af mænd og kvinder er 20 eller derover Tjenestemandsområdet Det fremgår af tabellerne , at lønniveauet for mænd og kvinder stort set er ens, når der sammenlignes indenfor samme stillingsbetegnelse på samme skalatrin. De mest markante forskelle ses for fængselsfunktionærernes vedkommende, hvor kvinder på skalatrin ligger 2-5 pct. højere end mændene. Endvidere ses, at mandlige overpostbude på de nederste skalatrin tjener op til 5 pct. mere end kvinder på samme trin. For politibetjentenes vedkommende ses ingen lønforskel bortset fra skalatrinnet 31, hvor kvindelige betjente ligger lidt højere end mandlige. Her skal det dog nævnes, at der på politibetjentenes øverste skalatrin er i alt mænd og kun 10 kvinder Overenskomstområdet For AF-konsulenter ses stort set ingen forskel på mænds og kvinders løn, når der sammenlignes på skalatrin. For kontorassistenter (tabel ) ses på enkelte skalatrin, f.eks. 14, 17 og 18, en noget lavere løn for kvindernes vedkommende. For kontorfunktionærer ses der kun små forskelle på de enkelte trin. For postarbejdere kan der på enkelte skalatrin konstateres en lidt lavere medianløn for kvindernes vedkommende. 3 Personalegrupperne studenterundervisere og timelønnede studerende er ikke medtaget.

25 For jurister/økonomer på gammel løn ses ingen markante udsving på de enkelte AC-trin. For jurister/økonomer på ny løn kan konstateres en forskel for AC-trin 8 på godt 3 pct. i mændenes favør. For magistre m.v. ses ingen nævneværdige forskelle, når der sammenlignes på de enkelte trin, bortset fra AC-trin 12 og 13 på gammel løn og AC-trin 8 på ny løn, hvor kvinderne ligger 6-9 pct. under mændene. Disse forskelle udjævnes dog noget, hvis der ses på de enkelte stillingsbetegnelser for magistrene. Opgørelserne tyder ikke på, at ny løn i særlig grad favoriserer ét køn. Det fremgår ved at sammenholde tabel med tabel samt med Ganske vist ses mindre forskelle på sluttrin for ansatte på ny løn, men det udlignes som nævnt for magistrenes vedkommende noget, når der opdeles på stillingsbetegnelser, dvs. materialets sammenlignelighed øges. Går man ind og ser på aldersfordelingen blandt jurister og økonomer samt for magistre på ny løn, er der især for jurister/økonomer markant forskel i mænds og kvinders aldersfordeling. 42 pct. af kvinderne mod 27 pct. af mændene er i aldersgruppen under 40. Uden denne forskel i aldersfordelingen ville lønforskellen på sluttrin være mindre. Tabel Tjenestemænd, fuldmægtige Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn Skalatrin i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,2 Tabel Tjenestemænd, fængselsfunktionærer Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , ,7

26 Tabel Tjenestemænd, kontorpakmestre Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,1 Tabel Tjenestemænd, lærere/overlærere ved tekniske skoler Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , ,5 Tabel Tjenestemænd, lærere/overlærere Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , ,1

27 Tabel Tjenestemænd, overpostbude Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,0 Tabel Tjenestemænd, politibetjente m.v. Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , ,8 Tabel Tjenestemænd, sognepræster Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , ,0

28 Tabel Overenskomstansatte AF-konsulenter Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , ,1 Tabel Overenskomstansatte eksterne lektorer Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds ,0 Tabel Overenskomstansatte assistenter Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , ,5 Tabel Overenskomstansatte kontorfunktionærer Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , ,9

29 Tabel Overenskomstansatte ph.d. stipendiater med kandidatgrad Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds ,2 Tabel Overenskomstansatte postarbejdere Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , ,0 Tabel Overenskomstansatte jurister/økonomer, gl. løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , , , ,2

30 Tabel Overenskomstansatte jurister/økonomer, ny løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,8 Tabel Overenskomstansatte magistre m.v. gl. løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , , ,0 Tabel Overenskomstansatte magistre m.v. ny løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,1

31 3. Fravær i staten 3.1 Afgrænsning af statistikken Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for det område, som får anvist løn via statens centrale lønsystemer (Økonomistyrelsen, Rigspolitichefen, Banestyrelsen og Forsvarsministeriet), heri indbefattet både heltids- og deltidsansatte personer. DSB blev pr. 1. januar 1999 omdannet til selvstændig offentlig virksomhed og udgår dermed fra opgørelsen over sygefraværet i Et mindre antal institutioner er pga. fejl og mangler udtaget af datagrundlaget. Mangelfuld eller fejlagtig oplysning i et enkelt kvartal bevirker, at området udelades. Sygefraværet på de højere læreanstalter er generelt lavere end for staten som helhed. En undersøgelse har vist, at de særlige vilkår for en stor del af personalet på de højere læreanstalter bevirker, at ikke alt fravær registreres. De videnskabelige medarbejdere har således ingen tilstedeværelsespligt. Dette giver mulighed for at varetage en række arbejdsopgaver på bopælen, hvorved grænsen mellem syg og rask udviskes ved lettere sygdomme som eksempelvis forkølelse. Sygdomme, der i andre job vil udløse en sygemelding, udløser dermed ikke nødvendigvis sygemelding for videnskabeligt personale. Personalegrupper, der ikke kan betegnes som ansatte i traditionel forstand, medtages ikke i sygefraværsstatistikken (se bilag 1). På den baggrund har Økonomistyrelsen udtaget yderligere en række stillingsbetegnelser i forhold til tidligere år. Det drejer sig om ph.d. studerende, studenterinstruktør, studenterkoordinator, studenterstudievejleder, studenterunderviser mv. På grund af denne nye opgørelsesmetode er sygefraværet i 1998 opgjort til gennemsnitligt 7,5 dage pr. ansat. Hvis den tidligere opgørelsesmetode anvendes udgør sygefraværet i 1998 gennemsnitligt 7,0 dage pr. ansat. For at give et institutionerne et bredere sammenligningsgrundlag i sygefraværsstatistikken har Økonomistyrelsen udarbejdet en oversigt over sygefraværet i staten fordelt på fire brancher, nemlig forsvar, politi, undervisning og administration (tabel 3.3.5). Statistikken er opgjort for årene 1996 til Oplysningerne stammer alle fra Finansministeriets sygefraværsstatistik. 3.2 Om metode Hvad er en sygedag? I debatten om sygefravær er det ofte fremme, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne forskellige statistikker, idet fraværsstatistikker opgøres på forskellige måder. Et vigtigt element er måden, hvorpå man opgør antallet af fraværsdage. I Økonomistyrelsens fraværsstatistik opgøres sygefraværet med udgangspunkt i fravær opgjort som generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er defineret som ugens fem første dage, dvs. fravær på lørdage og søn- og helligdage medtages ikke. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der f.eks. ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage. Andre muligheder for at opgøre sygedage er i antal fraværstimer eller som kalenderdage. Alt andet lige vil fravær opgjort med udgangspunkt i antal arbejdstimer giver et lavere fraværstal end fravær opgjort udfra antal arbejdsdage Hvor mange ansatte er der? Et andet vigtigt element i sammenligning mellem statistikker er opgørelsen af antal ansatte. Mulighederne er mange. Eksem-

32 pelvis kan antal ansatte opgøres om antal personer (hoveder) eller antal årsværk. I Økonomistyrelsens fraværsstatistik opgøres antal ansatte som antal personer i ansættelse den sidste dag i hvert kvartal. Denne opgørelsesmetode resulterer i et højere sygefraværstal end hvis der eksempelvis blev taget udgangspunkt i summen af personer, som havde haft ansættelse på et eller andet tidspunkt i pågældende kvartal, men ikke nødvendigvis hele kvartalet. En opgørelse over sygefraværet fordelt på fire brancher, nemlig forsvar, politi, undervisning og administration viser, at der er stor forskel på omfanget af sygefravær i forskellige brancher i staten. Således var det gennemsnitlige sygefravær for undervisning i 1999 på gennemsnitlig 4,9 fraværsdage mod 8,9 dage i forsvaret jf. figur og tabel Figur Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt på brancher Hvilke fraværsårsager registreres? Der skelnes mellem fravær pga. egen sygdom (herunder fravær som følge af graviditet), arbejdsskade, fravær pga. barns 1. sygedag samt fravær pga. barsel og adoption. Medmindre andet nævnes, er sygefraværet opgjort inkl. arbejdsskade. 3.3 Udvikling og status Sygefraværet blandt de statsansatte faldt i 1999 i forhold til 1998 og Faldet fra 1998 til 1999 var dog beskedent, nemlig fra 7,5 til 7,4 dage i gennemsnit pr. ansat, jf. figur og tabel Figur Udvikling i gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat, En kønsopdelt opgørelse over fraværet viser, at sygefravær for både mænd og kvinder er faldet (tabel og figur 3.3.3). Det gennemsnitlige fravær for mænd faldt fra 1998 til 1999 med 0,4 dage svarende til ca. 5,8 pct. Sammenlignet hermed var faldet for kvinderne lidt mindre, idet det gennemsnitlige fravær for kvinder faldt fra gennemsnitlig 8,8 dage i 1998 til 8,6 dage i 1999, svarende til et fald på ca. 2,3 pct. Igen er konklusionen en lidt anden, hvis DSB udelukkes af opgørelsen for Det gennemsnitlige fravær for mænd og kvinder i 1998 er da henholdsvis 6,4 dage og 8,7 dage. Sammenlignet med 1999 falder fraværet svagt for kvinder, mens fraværet for mænd stiger svagt. Billedet ændres dog, hvis DSB udtages af opgørelsen for 1998, idet det samlede sygefravær da er 7,3 dage i gennemsnit pr. ansat, og fraværet stiger således svagt fra 1998 til 1999.

33 Figur Udvikling i det gennemsnitlige antal fraværsdage for mænd og kvinder, I 1999 var kvinders sygefravær inkl. barns 1. sygedag på gennemsnitlig 9,2 dage, mens mændene i gennemsnit havde et fravær inkl. barns 1. sygedag på 6,8 dage - en forskel på 26 pct. (jf. figur 3.3.4). Hovedparten af sygedagene i 1999 falder i perioderne 2-3 dage og 4-10 dage jf. figur Sygedage med en varighed på 2-3 dage og 4-10 dage udgør således 53,6 pct. af de samlede sygedage jf. tabel Den samme konklusion er gældende, når fraværet opdeles på køn. I 1999 havde kvinder i gennemsnit 2,1 fraværsdage pr. ansat mere end mænd, svarende til 24 pct. Set i forhold til 1998 er forskellen mellem mænd og kvinders fravær steget svagt. Forskellen mellem mænd og kvinders fravær i 1998 var således 1,9 dag, hvilket svarer til, at kvinder i gennemsnit havde et fravær 22 pct. højere end mændene jf. tabel og figur Figur Sygefravær inkl. arbejdsskade procentvis fordelt på sygeperiodernes varighed dage dage > 120 dage 4 10 dage 1 dag 2 3 dage Betragtes sygefraværet inkl. barns 1. sygedag og barsel og adoption øges forskellen mellem mænd og kvinders fravær. Figur Mænd og kvinders sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption, 1999 Lidt over 50 pct. af de ansatte har i 1999 haft et fravær på 1-3 dage, mens ca. 24 pct. har haft et fravær af en varighed på 4-10 dage. Betragtes sygeperioder med en varighed på dage, eller over 120 dage, er det i alle tilfælde under 5 pct. af de ansatte, der har haft sygeperioder af denne længde jf. figur og tabel

34 Figur Andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn Betragtes det kønsopdelte fravær, er der stor forskel på andelen af ansatte med fravær af en varighed på 1-3 dage. Således har ca. 61 pct. af kvinderne haft et fravær af en varighed på 1-3 dage, mens det tilsvarende tal for mændene er ca. 47 pct. - en forskel på 13,6 procentpoint jf. tabel Af tabellerne i afsnittet kan man herudover læse, at både mænd og kvinder har et højere sygefravær i hovedstaden end i provinsen, hovedparten af sygeperioderne falder inden for en varighed på mellem 1 og 10 dage jf. tabel, hovedparten af sygedagene falder i 1. og 4. kvartal, der er sammenhæng mellem alder, personalekategori, hovedgruppe på den ene side og sygefravær på den anden side.

35 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværdage Gns. fraværsdage pr. ansat , , , ,4 Tabel Samlet fravær opdelt på sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption År Gns. antal dage pr. ansat Mænd Sygefravær 6,1 7,2 6,9 6,5 + barns 1. Sygedag 6,3 7,4 7,2 6,8 + barsel og adoption 6,6 7,7 7,5 7,1 Kvinder Sygefravær 8,3 9,1 8,8 8,6 + barns 1. Sygedag 8,7 9,6 9,3 9,2 + barsel og adoption 11,8 12,9 12,5 12,4 Tabel Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte , , , , , , , , , , , , Tabel Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption År Mænd Kvinder Barsel Adoption Ansatte Barsel Adoption Ansatte

36 Tabel Sygefraværet incl. arbejdsskade opgjort på branche Branche Gns. antal dage pr. ansat Antal ansatte Forsvar 8, Politi 8, Undervisning 4, Administration 7, Tabel Sygefraværsdagene incl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodernes varighed i pct. År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct dage dage > 120 dage I alt Mænd ,4 25,0 32,4 15,2 10,9 7,1 100, ,8 24,0 32,0 14,0 13,6 7,7 100, ,6 23,6 30,6 13,8 13,2 10,2 100, ,8 24,2 30,0 12,7 13,5 10,7 100,0 Kvinder ,6 26,3 27,0 13,9 13,4 7,7 100, ,3 25,9 28,2 13,1 14,1 7,4 100, ,2 25,9 26,8 12,7 14,8 8,6 100, ,3 25,7 27,3 12,2 14,5 9,0 100,0 I alt ,5 25,6 29,8 14,6 12,1 7,4 100, ,0 24,9 30,2 13,6 13,8 7,5 100, ,8 24,7 28,9 13,3 14,0 9,4 100, ,0 24,9 28,7 12,5 14,0 9,9 100,0

37 Tabel Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Pct Mænd 1-3 dage 47,3 47,4 47,9 47, dage 21,2 22,3 21,6 21, dage 3,7 3,7 3,8 3, dage 1,0 1,2 1,2 1,2 > 120 dage 0,1 0,4 0,7 1,0 Kvinder 1-3 dage 61,7 62,2 61,6 60, dage 25,6 27,2 25,8 26, dage 4,9 4,6 4,7 4, dage 1,7 1,7 1,9 1,8 > 120 dage 0,4 0,8 1,3 1,8 I alt 1-3 dage 52,9 53,0 53,2 52, dage 22,9 24,2 23,2 23, dage 4,2 4,1 4,1 3, dage 1,3 1,4 1,5 1,4 > 120 dage 0,2 0,3 0,5 0,7

38 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt på køn og hovedstad/provins År Antal ansatte Mænd Dage pr. ansat Antal ansatte Kvinder Dage pr. ansat Hovedstad , , , , , , , ,8 Provins , , , , , , , ,6 Hele landet , , , , , , , ,6

39 Tabel Sygefraværsperiodernes fordeling efter varighed fordelt på hovedstad/provins År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct dage dage > 120 dage I alt Hovedstad ,4 38,9 21,1 2,7 0,8 0,1 100, ,9 39,0 21,6 2,6 0,8 0,1 100, ,3 39,1 21,0 2,6 0,8 0,1 100, ,2 39,1 20,4 2,4 0,8 0,2 100,0 Provins ,5 38,5 18,6 3,3 0,9 0,1 100, ,5 38,5 19,6 3,1 1,2 0,2 100, ,5 39,0 18,9 3,2 1,2 0,2 100, ,0 39,1 19,4 3,0 1,2 0,2 100,0 Hele landet ,5 38,7 19,9 3,0 0,9 0,1 100, ,7 38,7 20,6 2,9 1,0 0,1 100, ,9 39,1 20,0 2,9 1,0 0,2 100, ,1 39,1 19,9 2,7 1,0 0,2 100,0

40 Tabel Sygefraværsperiodernes fordeling efter varighed fordelt på køn År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct dage dage > 120 dage I alt Mænd ,9 38,9 22,1 3,3 0,8 0,1 100, ,0 39,0 22,7 3,2 1,0 0,1 100, ,2 39,2 22,2 3,2 1,0 0,2 100, ,4 39,7 21,8 2,9 1,0 0,2 100,0 Kvinder ,1 38,5 17,6 2,8 0,9 0,1 100, ,4 38,5 18,4 2,6 0,9 0,1 100, ,6 38,9 17,8 2,6 1,0 0,1 100, ,8 38,5 18,1 2,5 1,0 0,2 100,0 I alt ,5 38,7 19,9 3,0 0,9 0,1 100, ,7 38,7 20,6 2,9 1,0 0,1 100, ,9 39,1 20,0 2,9 1,0 0,2 100, ,1 39,1 19,9 2,7 1,0 0,2 100,0 Tabel Sygefraværet inkl. arbejdsskade fordelt procentvis på kvartaler opdelt på køn År 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt I alt Mænd ,1 20,9 21,0 26,0 100, ,6 22,1 20,1 27,2 100, ,2 20,4 22,5 28,8 100, ,0 19,8 20,6 27,7 100,0 Kvinder ,1 20,5 20,6 26,8 100, ,0 21,1 21,1 27,9 100, ,7 19,4 21,5 30,4 100, ,4 19,0 20,6 29,0 100,0 I alt ,1 20,8 20,8 26,3 100, ,3 21,7 20,5 27,5 100, ,4 20,0 22,1 29,6 100, ,7 19,4 20,6 28,3 100,0

41 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn/alder Alder Gennemsnitlig antal dage pr. ansat Mænd Under 20 år 2,5 3,3 2,9 2, år 4,5 5,9 5,6 5, år 5,7 6,8 6,5 6, år 6,1 7,1 7,0 6, år 7,2 8,4 8,0 7,5 Over 59 år 7,5 7,5 7,4 7,3 Kvinder Under 20 år 4,4 5,0 3,5 2, år 7,0 7,8 7,6 7, år 8,6 9,8 9,5 9, år 8,0 8,8 8,4 8, år 9,6 9,8 9,3 9,2 Over 59 år 8,4 8,6 8,4 8,3 I alt Under 20 år 3,5 4,2 3,2 2, år 5,6 6,7 6,5 6, år 6,9 8,0 7,8 7, år 6,8 7,7 7,5 7, år 8,1 8,9 8,5 8,1 Over 59 år 7,8 7,9 7,7 7,6

42 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn/hovedgruppe Hovedgruppe Gennemsnitlig antal dage pr. ansat Mænd Tjenestemænd 7,5 8,7 8,5 7,7 Tjenestemandslignende 5,1 5,9 5,5 5,7 Overenskomstansatte 5,4 6,4 6,1 6,0 Regulativlønnede mv. 3,2 2,3 1,4 1,5 Individuelt ansatte 2,3 0,4 1,2 0,1 kvinder Tjenestemænd 10,8 11,4 11,3 10,5 Tjenestemandslignende 6,3 7,6 7,0 7,3 Overenskomstansatte 8,0 8,8 8,5 8,5 Regulativlønnede mv. 2,5 2,0 1,1 1,8 Individuelt ansatte 1,4 1,0 1,1 1,8 I alt Tjenestemænd 8,2 9,2 9,1 8,3 Tjenestemandslignende 5,4 6,3 5,9 6,1 Overenskomstansatte 6,7 7,6 7,3 7,3 Regulativlønnede mv. 2,9 2,2 1,2 1,6 Individuelt ansatte 2,0 0,6 1,2 0,8

43 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori Personalekategori Gennemsnitlig antal dage pr. ansat Mænd Akademisk personale 3,1 3,2 3,2 3,3 Kontorpersonale 6,3 6,5 6,0 5,9 Rengørings- og køkkenpersonale 6,3 6,7 6,2 6,6 Faglærte arbejdere 6,8 7,7 7,0 7,3 Ikke-faglærte arbejdere 6,7 7,6 7,7 7,2 Øvrige 6,8 8,2 7,9 7,4 Kvinder Akademisk personale 5,1 5,5 5,3 5,4 Kontorpersonale 8,8 9,4 9,3 9,3 Rengørings- og køkkenpersonale 10,9 12,3 11,4 11,7 Faglærte arbejdere 11,2 6,1 8,6 6,4 Ikke-faglærte arbejdere 4,6 4,7 5,6 4,1 Øvrige 8,5 9,7 9,4 9,1 I alt Akademisk personale 3,8 4,0 4,0 4,1 Kontorpersonale 8,3 8,9 8,7 8,6 Rengørings- og køkkenpersonale 10,4 11,6 10,8 11,1 Faglærte arbejdere 6,9 7,6 7,0 7,2 Ikke-faglærte arbejdere 6,5 7,3 7,5 6,8 Øvrige 7,2 8,5 8,3 7,8

44 3.4 Fravær fordelt på ministerier I tabel og figur ses udviklingen i fraværet fordelt på ministerier. Figur Procentvis udvikling i sygefravær incl. arbejdsskade pr. ministerium fra 1998 til 1999 Det fremgår, at der er store forskelle i sygefraværet mellem de enkelte ministerier. Således var det gennemsnitlige antal fraværsdage i By- og Boligministeriet i 1999 på 12,0 dage, mens det tilsvarende tal for Udenrigsministeriet var på 4,7 dage. Den store forskel i fraværet mellem forskellige ministerier skal ses i lyset af de særlige ansættelsesvilkår for en stor del af personalet på de højere læreanstalter. Sygefraværet i Forsknings- og Undervisningsministeriet er således generelt lavt sammenlignet med resten af staten. De største procentvise fald i sygefraværet fra 1998 til 1999 finder sted i Trafikministeriet og Skatteministeriet, hvor fraværet falder med henholdsvis 22 og 15 pct. En del af faldet på Trafikministeriets område kan forklares med, at DSB er med i datagrundlaget for 1998, men ikke for Udtages DSB også i 1998 er sygefraværet på Trafikministeriets område 9,2 dage, hvilket indebærer, at fraværet i Trafikministeriet 'kun' falder med knap 7 pct. fra 1998 til I Kirkeministeriet og By- og Boligministeriet ses de største procentvise stigninger i fraværet, idet fraværet stiger med henholdsvis 19 og 10 pct.

45 Tabel Fraværstyper opgjort pr. ministerium Ministerium Gennemsnitlig antal dage Sygefravær 1998 Sygefravær 1999 Barns 1. sygedag 1999 Antal perioder Barselsorlov 1999 Adoption 1999 Ansatte Statsministeriet 8,7 8,7 0, Udenrigsministeriet 5,0 4,7 0, Finansministeriet 8,8 7,7 0, Økonomiministeriet 6,8 7,0 0, Skatteministeriet 8,5 7,1 0, Justitsministeriet 9,4 9,3 0, Forsvarsministeriet 8,3 8,9 0, Indenrigsministeriet 7,9 7,2 0, By- og Boligministeriet 10,9 12,0 0, Socialministeriet 7,0 6,8 0, Sundhedsministeriet 9,1 8,2 0, Arbejdsministeriet 7,6 7,7 0, Forskningsministeriet 4,5 4,8 0, Undervisningsministeriet 5,2 5,4 0, Kulturministeriet 7,2 6,5 0, Kirkeministeriet 7,5 8,9 0, Miljø- og Energiministeriet 5,8 5,4 0, Fødevareministeriet 8,2 8,1 0, Erhvervsministeriet 6,8 7,3 0, Trafikministeriet 11,0 8,6 0, Staten i alt 7,5 7,4 0,

46 3.5 Særskilte oversigter I dette afsnit vises fordelingen af sygefravær incl. arbejdsskade efter pct. andel af antal ansatte og antal sygedage (tabel 3.5.1) og på ansatte uden fravær ( ). Figur Andel af ansatte uden fravær fordelt på ministerier I 1999 havde 2 pct. af de ansatte 33 pct. af det samlede sygefravær i staten. Omvendt havde tæt ved 40 pct. af de ansatte intet sygefravær i 1999 jf. tabel og Mellem de enkelte ministerier er der stor forskel i andelen af ansatte uden fravær jf. figur og tabel I 1999 er der ikke registeret fravær for henholdsvis 54,0 og 47,3 pct. af de ansatte i Forsknings- og Undervisningsministeriet. De tilsvarende tal for Stats-, By- og Boligministeriet er henholdsvis 22,6 og 25,7 pct. af de ansatte. Tabel Det samlede fraværs fordeling på andele af ansatte Pct. af antal personer Pct. af samlet fravær Mænd Kvinder I alt

47 Tabel Ansatte uden fravær fordelt på alder Alder Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat Under 20 år 79,8 77,4 78,6 2, år 50,4 37,7 45,0 6, år 39,1 27,9 34,2 7, år 41,1 30,0 36,7 7, år 45,0 32,2 40,1 8,1 Over 59 år 54,3 45,9 51,5 7,6 I alt 44,2 32,3 39,3 7,4 Tabel Ansatte uden fravær fordelt på personalekategori Personalekategori Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat Akademisk personale 53,5 37,0 47,1 4,1 Kontorpersonale 48,5 27,4 31,3 8,6 Rengørings- og køkkenpersonale 63,7 43,8 46,2 11,1 Faglærte arbejdere 39,4 37,4 39,3 7,2 Ikke-faglærte arbejdere 56,7 72,2 58,6 6,8 Øvrige 40,9 33,0 38,9 7,8 I alt 44,2 32,3 39,3 7,4

48 Tabel Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Ministerium Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat 5 Statsministeriet 31,6 18,1 22,6 8,7 6 Udenrigsministeriet 53,9 33,1 44,5 4,7 7 Finansministeriet 40,9 22,4 30,0 7,7 8 Økonomiministeriet 35,8 17,0 26,7 7,0 9 Skatteministeriet 35,3 21,3 26,8 7,1 11 Justitsministeriet 30,8 26,0 29,1 9,3 12 Forsvarsministeriet 41,9 27,5 39,2 8,9 13 Indenrigsministeriet 48,0 33,9 39,8 7,2 14 By- og Boligministeriet 29,7 20,5 25,7 12,0 15 Socialministeriet 48,8 39,8 42,8 6,8 16 Sundhedsministeriet 38,2 24,4 28,9 8,2 17 Arbejdsministeriet 41,0 25,5 32,6 7,7 19 Forskningsministeriet 63,7 43,2 54,0 4,8 20 Undervisningsministeriet 53,4 40,7 47,3 5,4 21 Kulturministeriet 51,9 37,7 44,9 6,5 22 Kirkeministeriet 43,9 21,0 31,9 8,9 23 Miljø- og Energiministeriet 45,4 24,1 36,4 5,4 24 Fødevareministeriet 45,9 27,7 37,0 8,1 26 Erhvervsministeriet 46,4 21,4 34,3 7,3 28 Trafikministeriet 31,6 22,0 29,2 8,6 Staten i alt 44,2 32,3 39,3 7,4

49 4. Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau Afsnittet indeholder en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær for 1999 for hovedkonti med flere end 10 årsværk. Nøgletal om statens personaleforbrug og løn er beregnet med udgangspunkt i antal årsværk, mens nøgletal for fravær er baseret på antal ansatte. Andelen af chefer viser, hvor stor en del af årsværksforbruget, der anvendes til ansatte i lønramme Gennemsnitslønnen er opgjort som bruttoløn, dvs. inkl. pensionsbidrag og over/merarbejde. Personaleomsætningen opgøres som de afgåede medarbejderes procentvise andel af det gennemsnitlige antal ansatte i perioden 1. juni 1998 til 1. juni Kun ansatte med en fast periodeløn indgår i opgørelsen af personaleomsætningen. Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage. 4 Andelen af ansatte uden fravær er opgjort i pct. af antal ansatte i alt. Oplysningerne stammer fra Statens Løninformationssystem, Statens Personaleomsætningsstatistik samt Statens Sygefraværsstatistik. 4 I 'Statens Personaleforbrug - Udvikling og Status' for 1997 og 1998 er sygefravær ekskl. langtidsfravær defineret som ansatte, der har haft indtil 30 sygedage på et år.

50 Tabel 4. Statusoplysninger for 1999 for hovedkonti med mere end 10 ansatte Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Statsministeriets departement 77 16, Ligestillingsrådet 13 7, Rigsombudsmanden i Grønland 13 16, Rigsombudsmanden på Færøerne 12 8, Udenrigstjenesten , Finansministeriets departement , Økonomistyrelsen 255 5, Finansstyrelsen 281 4, Økonomiministeriets departement 78 13, Det økonomiske Råd 19 15, Finanstilsynet 163 9, Danmarks Statistik 615 4, Skatteministeriets departement , Landsskatteretten 78 15, Told og Skat , Justitsministeriets departement 246 8, Civilretsdirektoratet 76 5, Erstatningsnævnet Registertilsynet 22 11, Retterne , Procesbevillingsnævnet 12 8, Politiet og anklagemyndigheden m.v , Direktoratet 136 6, Kriminalforsorgen i anstalter og frihed , Domstolsstyrelsen 29 2, Retterne Forsvarsministeriets departement , Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet 37 2, Forsvarskommandoen , Hjemmeværnet 954 2, Forsvarets interne revision 14 7, Forsvarets forskningstjeneste 74 2, Forsvarets bygningstjeneste 178 3, Forsvarets oplysningstjeneste 41 2, Farvandsvæsenet 394 1, Christiansø Indenrigsministeriets departement 247 9, Direktoratet for udlændinge 297 5, Statsamterne 751 6, Redningsberedskabet 714 3,

51 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,3 10,4 8,7 6,1 14, , ,8 10,4 8,0 5,8 42, , ,4 14,7 11,8 11,4 16, , ,9 8,9 7,2 3,1 50, , ,5 6,1 4,7 3,6 44, , ,4 6,9 6,0 3,8 39, , ,1 9,5 7,0 5,1 29, , ,1 10,6 9,5 8,1 23, , ,0 3,4 1,9 1,9 56, , ,6 6,6 2,7 2,7 55, , ,2 7,3 5,7 5,4 22, , ,3 9,7 7,9 7,1 23, , ,3 5,6 4,0 3,9 33, , ,0 3,8 3,9 3,9 28, , ,8 8,2 7,3 5,6 26, , ,6 13,3 9,9 7,3 31, , ,0 9,7 8,4 6,1 25, , ,0 6,6 6,0 6,0 31, , ,7 11,2 9,6 9,6 10, , ,7 8,0 7,7 4,7 38, , , , ,1 10,8 8,7 5,8 28, , ,2 7,9 6,8 6,8 23, , ,3 13,8 12,2 7,0 25, , , , ,9 9,6 8,6 4,4 37, , ,7 12,0 8,3 7,5 23, , ,0 13,0 8,8 5,0 39, , ,9 12,1 9,5 5,2 34, ,0 7,7 6,5 6,5 8, , ,7 12,8 12,7 4,4 29, , ,3 10,1 6,9 5,9 22, , ,9 15,3 10,8 7,3 29, , ,7 17,6 11,8 3,0 60, , , ,2 7,1 6,8 5,5 30, , ,4 12,4 11,2 8,7 16, , ,0 7,3 7,3 5,6 30, , ,0 12,3 8,4 5,8 34,2

52 Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Beredskabsforbundet 20 5, Dansk Røde Kors , By- og Boligministeriets departement 183 9, Kvartersløft 19 2, Elektricitetsrådet 33 1, Danmarks Gasmateriel Prøvning 24 4, Kort- og Matrikelstyrelsen 540 2, Slots- og Ejendomsstyrelsen 873 0, Statens byggeforskningsinstitut 116 4, Socialministeriets departement 190 9, Den Sociale Ankestyrelse 209 6, De sociale nævn 167 5, Arbejdsskadestyrelse 253 8, Socialforskningsinstituttet 144 3, Formidlingscentre Frivilligt socialt arbejde Statens Øjenklinik 20 17, Ligebehandling af hancicappede 13 7, Center for rådgivning Døvefilm video John F. Kennedy instituttet 61 4, Kofoeds Skole 75 1, Sundhedsministeriets departement 146 9, Sundhedsstyrelsen 205 5, Lægemiddelafdelingen 220 4, Patientklagenævnet 45 4, Patientskadeankenævnet 14 5, Embedslægerne m.v , Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 50 4, Statens Seruminstitut , Arbejdsministeriets departement 171 7, Arbejdsmarkedets Ankenævn 32 9, Arbejdstilsynet 719 4, Arbejdsmiljøinstituttet 129 4, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 164 6, Arbejdsmarkedsstyrelsen 275 6, Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Tilskud til fællesudgifter på AMU-området , Træningsskolen i Storkøbenhavn 93 1, Forsøg med Voksen-TAMU

53 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,3 5,9 5,7 5,7 17, , ,6 7,4 6,2 5,9 51, , ,9 10,0 8,2 6,7 27, , , , ,3 17,4 13,0 8,6 21, , ,6 10,6 9,5 6,5 21, , ,0 17,3 14,8 8,9 26, , ,3 8,0 5,8 5,2 35, , ,0 6,6 6,3 5,9 26, , ,2 9,9 8,7 6,6 22, , ,8 10,9 10,9 8,7 14, , ,4 12,1 10,4 7,8 22, , ,3 2,4 2,1 1,7 80, , ,2 4,0 4,8 3,7 38, ,3 3,9 4,5 4,5 21, ,8 3,8 4,2 4,3 28, ,6 4,6 4,2 4,2 23, , ,7 4,0 6,3 3,4 12, ,8 3,0 4,1 2,0 35, , , ,4 13,5 12,0 7,9 28, , ,8 6,3 5,7 5,5 23, , ,1 11,5 10,4 4,4 35, , ,0 8,0 7,1 5,8 27, , ,2 8,5 8,6 7,1 44, , ,7 6,4 6,0 6,0 15, , ,0 0,4 0,2 0,2 95, , ,3 6,9 6,7 6,4 25, , ,1 10,3 9,2 7,5 22, , ,9 8,0 6,5 4,8 27, , ,6 18,9 16,6 10,0 8, , ,4 10,4 8,5 5,7 25, , ,3 6,5 5,5 5,0 29, , ,0 12,0 10,4 7,1 13, , ,0 12,2 10,0 7,2 20, , ,8 5,2 9,2 6,6 19, , ,5 7,2 5,7 3,7 46, , ,0 7,7 5,9 5,9 33, ,2 3,3 10,1 10,1 38,2

54 Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Den statslige arbejdsformidling , Forskningsministeriets departement , Københavns Universitet , Århus Universitet , Syddansk Universitet , Roskilde Universitetscenter 716 6, Aalborg Universitet , Handelshøjskolen i København 997 6, Handelshøjskolen i Århus 453 6, Danmarks Tekniske Universitet , Danmarks Farmaceutiske Højskole 330 6, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole , IT-højskolen 17 7, VUE-centret 26 3, Forskerakademi Rektorkollegiets sekretariat Byggedirektoratet 53 8, Forskningscenter Risø 813 1, Rumforskningsinstituttet 47 2, Dansk Polarcenter 27 3, Center for sprogteknologi 19 5, Center for menneskerettigheder 58 1, Freds- og konfliktforskning 16 5, Analyseinstitut for forskning 16 6, Telestyrelsen 160 6, Telebrugernævnet Statens Information 49 2, Danmarks administrative bibliotek Undervisnsministeriets departement 696 5, Center for Teknologistøttet Uddannelse 14 7, UNI-C 191 8, SU-styrelsen 142 4, Europaskolerne 30 3, Statens pædagogiske forsøgscentre 22 4, Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver Sorø Akademis Skole 78 1, HF-kurser 48 0, Fællesudgiftstaxametre (erhvervsskoler) , Forskellige tilskud Uddannelsestaxametre (lærer- og pædagogseminarier) ,

55 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,3 10,7 9,5 7,8 22, , ,4 8,1 7,3 5,4 28, , ,9 8,7 6,3 4,6 49, , ,7 3,9 2,8 2,2 70, , ,6 3,7 3,1 2,1 61, , ,1 7,2 4,6 3,4 59, , ,5 6,0 4,0 2,4 63, , ,2 5,6 3,9 3,4 50, , ,7 6,6 5,1 1,8 66, , ,3 6,5 5,0 4,5 44, , ,0 7,2 5,7 4,3 41, , ,5 8,0 6,4 6,2 39, , ,6 3,7 1,4 1,4 75, , , ,1 1,4 0,8 0,8 84, , , ,3 5,5 4,0 4,0 29, , ,5 7,8 6,2 6,0 28, , ,1 4,0 3,2 3,3 37, , ,2 7,5 4,5 5,6 34, , ,4 6,0 6,5 6,6 12, , ,6 13,6 9,7 4,7 47, ,3 7,3 6,1 5,6 43, ,4 0,4 0,4 0,4 85, , ,0 10,8 8,4 7,6 16, , ,6 4,3 4,0 4,1 20, , , ,0 5,4 3,9 3,9 41, , ,0 10,0 7,4 5,6 36, , , ,2 5,9 5,4 4,4 33, , ,8 11,0 9,5 7,8 11, , ,0 0,4 0,6 0,6 85, , ,2 8,4 7,3 5,4 23, , ,4 1,2 0,8 0,8 71, , ,6 6,6 5,5 3,4 46, , ,9 6,2 5,3 3,4 47,2

56 Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Evalueringscenter 19 5, Studenterrådgivningen Ingeniørhøjskolerne 755 1, Handelshøjskoleafdelingen 66 1, Ergo- og fysioterapeutskoler Danmarks Jordemoderskole 35 1, De sociale højskoler 248 1, Lærerseminarier 450 1, Pædagogseminarier 153 1, Journalisthøjskolen 110 6, Danmarks pædagogiske Institut Sløjdlærerskoler m.v Danmarks lærerhøjskole 625 3, Skolen for videreudd. af medicinsk personale 64 1, Kulturministeriets departement 119 9, Tilskudssekretariat Udstillingsbygningen Charlottenborg Statens Musikråd Det Kongelige Teater og Kapel 841 0, Det danske filminstitut 154 0, Biblioteksstyrelsen 42 4, Det Kongelige Bibliotek 373 1, Danmarks Natur- og Lægevidensk. Bibliotek 102 1, Statsbiblioteket og statens avissamling i Århus 273 1, Danmarks blindebibliotek 88 2, Kunstakademiet Statens arkiver 257 2, Dansk folkemindesamling Dansk sprognævn Nationalmuseet 573 1, Tøjhusmuseet 23 4, Danmarks landbrugsmuseum Jagt- og Skovbrugsmuseet Statens museum for kunst 132 1, Den Hirschsprungske samling Ordrupgaardsamlingen Kunstakademiet 103 8, Arkitektskolen i Århus 187 3, Kunstakademiet 234 5, Danmarks designskole 20 0,

57 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,0 1,8 1,6 1,6 60, ,5 7,5 7,8 7,8 20, , ,9 7,0 4,3 3,2 52, , ,7 2,5 2,2 2,4 55, , ,1 4,1 3,7 3,2 42, , ,0 8,3 7,9 2,8 28, , ,6 7,2 6,7 5,7 33, , ,7 3,8 3,3 2,3 57, , ,4 5,7 5,9 3,1 36, , ,4 2,1 1,7 1,7 71, , ,8 7,6 5,8 5,4 40, , , ,7 4,3 4,1 1,6 66, , ,7 12,0 11,5 5,8 31, , ,2 6,5 5,2 4,6 26, , , ,7 1,7 1,1 0,9 92, , , ,7 7,6 6,5 3,9 53, , ,7 7,4 5,2 3,9 45, , ,7 11,8 8,5 6,4 15, , ,6 5,5 6,0 5,3 34, , ,0 9,7 9,8 8,1 21, , ,9 12,3 10,3 8,1 18, , ,8 11,2 12,8 9,0 30, ,2 1,7 2,3 2,3 66, , ,2 12,3 10,7 7,3 30, ,2 2,8 2,5 2,5 45, , ,5 8,4 8,0 6,2 34, ,1 17,0 5,1 3,7 48, , , , ,1 8,0 6,9 4,9 42, , , ,6 1,8 2,7 1,7 69, , ,4 2,4 2,4 2,4 68, , ,4 3,9 2,4 1,5 70, , ,3 6,5 5,3 2,3 73, , ,3 4,7 4,5 3,3 53,3

58 Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Det Kgl. Danske Musikkonservatorium , Det Jydske Musikkonservatorium 108 6, Vestjysk Musikkonservatorium Det Fynske Musikkonservatorium Nordjysk Musikkonservatorium Rytmisk musikkonservatorium Statens teaterskole 78 1, Den danske filmskole Danmarks Biblioteksskole 146 2, Glas- / keramikskole 167 1, Kirkeministeriets departement 43 11, Biskopper , Miljø- og Energiministeriets departement 147 8, Nævn og Råd 59 11, Miljøstyrelsen 431 6, Danmarks Miljøundersøgelse 438 4, Forskningscentret for Skov & Landskab 120 4, Skov- og Naturstyrelsen , Skovskolen 86 1, Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelse 356 5, Energistyrelsen 278 8, Fødevareministeriets departement , Strukturdirektoratet 196 7, Plantedirektoratet 498 2, Veterinærdirektoratet , Statens veterinære institut for virusforskning 146 2, Statens veterinære serumlaboratorium 394 1, Danmarks jordbrugsforsøg , St. Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut 58 10, Statens skadedyrlaboratorium 38 2, Fiskeridirektorat 331 1, Danmarks Fiskeriundersøgelser 269 3, EU-direktoratet 237 4, Erhvervsministeriets departement 143 7, Konkurrencestyrelsen 112 9, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 164 7, Patentdirektoratet 261 3, Forbrugerstyrelsen 117 8, Erhvervsfremmestyrelsen 280 6, Søfartsstyrelsen 579 3,

59 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,0 9,4 5,5 4,9 42, , ,5 6,8 4,0 4,0 48, , , ,8 10,1 7,4 6,3 34, , ,2 5,6 4,5 2,5 55, , ,9 5,0 5,0 5,0 44, , ,7 2,2 1,9 1,9 47, , ,3 11,6 9,0 7,2 17, , ,2 2,1 1,7 1,7 69, , ,0 11,5 10,9 9,7 15, , ,6 0,0 1,3 0,0 91, , ,4 8,2 6,1 5,1 34, , ,8 5,6 5,3 5,3 22, , , ,0 8,4 6,0 5,2 31, , ,7 6,8 4,9 4,7 26, , ,6 6,5 4,0 3,8 49, , ,4 4,1 3,1 3,1 56, , ,7 10,6 6,2 4,9 32, , ,3 10,2 7,9 7,5 19, , ,4 10,4 8,7 6,0 30, , ,6 9,3 9,0 6,7 20, , ,8 4,3 4,0 3,6 46, , ,4 14,1 12,7 5,2 37, , ,9 10,4 9,7 8,0 18, , ,5 11,2 9,2 7,8 17, , ,4 6,2 4,7 3,8 44, , , ,1 8,7 7,5 7,9 9, , ,0 10,1 7,9 4,4 43, , ,0 5,7 5,3 3,8 45, , ,0 11,8 10,0 7,7 21, , ,0 9,4 7,3 4,9 40, , ,4 9,5 6,9 6,1 25, , , ,5 14,0 12,0 8,6 16, , ,9 8,1 7,2 6,6 21, , ,8 8,7 7,5 5,0 32, , ,1 8,6 5,4 3,8 47,2

60 Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Trafikministeriets departement , Tværgående vejsektoropgaver 15 6, Drift og vedligeholdelse af statslige hovedlandeveje Trafik Færdselsstyrelsen 85 7, Statens Bilinspektion 678 1, Rådet for trafiksikkerhedsforskning 15 6, Statens Luftfartsvæsen 887 0, Lufthavnsområdet 84 1, Danmarks Meteorologiske Institut 386 1, Statshavnsadministrationen, Frederikshavn 105 1, Statshavnsadministrationen, Esbjerg 123 0, Esbjerg trafikhavn Kystinspektoratet 98 1, Bornholmstrafikken 560 0, Banestyrelsen 942 1, Banestyrelsens Rådgivningsdivision 356 0, Banestyrelsens Servicedivision , Staten i alt , I linien Staten i alt er medtaget samtlige hovedkonti, herunder også hovedkonti med færre end 10 årsværk.

61 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,9 6,9 5,2 4,9 27, , ,9 8,9 6,7 6,2 29, , , , ,8 9,8 9,3 8,3 17, , ,7 10,3 6,8 4,9 40, , ,1 4,1 2,6 2,6 51, , ,7 10,9 7,4 6,0 25, , ,8 21,3 11,1 5,4 31, , ,1 10,8 7,5 6,1 21, , ,2 3,4 5,6 3,3 56, , ,0 4,6 5,7 4,5 48, , , ,9 4,7 6,9 4,7 42, , , ,8 13,0 8,6 5,2 28, , ,0 12,6 7,4 5,6 24, , ,0 14,0 12,2 8,1 24,1 1, ,5 8,6 7,4 4,9 39,3

62

63 Bilag Bilag 1. Udeladte personalegrupper Følgende personalegrupper er udeladt af fraværsstatistikken: Vederlags- og særligt aflønnede, timelønnede lærere/vikarer, fremmede tjenesteydelser, observatorer, praktiklærerlønnede, kliniske/eksterne lektorer, studenterundervisere, speciallægekonsulenter, (civile) værnepligtige, stampersonel m. særlig rådighedstjeneste, sygeplejersker m. særlig rådighedspligt, garderobedamer, statister, musikassistenter, korassistenter, personer, der modtager uddannelsesydelse, skolepraktikantelever, officerer m. særlig rådighedstjeneste, psykologiske konsulenter og socialrådgiverkonsulenter samt personer med et sporadisk ansættelsesforhold eller lignende. Følgende stillingsbetegnelser er udeladt af fraværsstatistikken: Faglig vejleder, instruktor, PH.D. studerende, studentervejleder, studerende, studenterstudievejleder, studentervikar, studenterkoordinator, studenterinstruktør, studentermedhjælper, studentermedhjælper (bibliotek), studenterunderviser. Bilag 2. Hovedstaden stedtillæg VI Stedtillæg VI omfatter følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje- Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse. Bilag 3. Datakilder Data hidrører fra Finansministeriets løn- og personaledatabase (FLP) herunder, Løninformationssystemet LIF (lønsums- og årsværkforbrug) Personaleomsætningsstatistik Fraværsstatistik