Statens personale i tal 2007

Transkript

1 Statens personale i tal 2007 September 2008 Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf

2

3 Statens personale i tal 2007 September 2008

4 Statens personale i tal 2007 Udgivet september 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside Design BGRAPHICS/Personalestyrelsen Foto Stig Stasig Elektronisk publikation ISBN

5 INDHOLD Forord... 3 TEMA 1 - STATEN 1.1 Staten det er... 7 Forhandlingsområdet og finanslovsområdet... 7 Forhandlingsområdet gennem 100 år... 8 Fordeling på personalegrupper... 9 Fordeling på ministerområder Fordeling på hovedområder (sektorer) Aldersfordeling i staten Tjenestemandsansatte TEMA 2 - PERSONALE 2.1 Sygefravær Udviklingen i sygefraværet Sygefravær og køn Sygefravær og alder Sygefravær og personalegrupper Sygefraværets varighed Sygefravær og motivation Motivation, jobtilfredshed og sygefravær Jobindhold og sygefravær Arbejdsmiljø og sygefravær Sygefravær og anerkendelse fra ledelsen Benchmarking af sygefravær Analysemodel Resultater af analysen Personaleomsætning Personaleomsætning i staten Gennemsnitlig fratrædelsesalder INDHOLD 1

6 2.5 Det rummelige arbejdsmarked Etniske minoriteter i staten Beskæftigelsesordninger TEMA 3 - LØN 3.1 Lønudvikling Lønudviklingen, Nye lønsystemer Udviklingen i de nye lønsystemer Lønrammer Personaleforbrug i de højere lønrammer Kønsfordelingen i de højere lønrammer Teknisk appendiks Bilag 1 Faktisk og beregnet sygefravær for hovedkonti med mere end 50 ansatte INDHOLD

7 FORORD Statens personale i tal 2007 fremstiller Personalestyrelsens mange tal og statistikker på en enkel og overskuelig måde, så det er nemt at danne sig et overblik over staten og dens udvikling. I år har vi valgt at sætte særlig fokus på sygefravær. Forebyggelse af sygefravær er et tema, der ligger højt på den politiske dagsorden, og det er et vigtigt indsatsområde i bestræbelserne på at gøre de offentlige arbejdspladser mere attraktive. I denne publikation er et nyt delelement derfor præsentationen af hovedresultaterne af Personalestyrelsens analyse vedr. sammenhængen mellem motivation, arbejdsglæde og sygefravær. Desuden præsenteres hovedresultaterne fra en analyse, som sætter fokus på sammenhængen mellem sygefravær og en række objektive faktorer. Det er mit håb, at en belysning af disse sammenhænge kan være med til styrke det vigtige arbejde med forebyggelse af sygefravær på statens arbejdspladser. Statens personale i tal 2007 er opdelt i tre temaområder. Det første temaområde, Staten, indeholder blandt andet afsnit om køns- og aldersfordelingen i staten. I andet temaområde, Personale, er der sat fokus på det nævnte sygefravær. Derudover præsenteres statistikker om personaleomsætning og det rummelige arbejdsmarked. Det sidste temaområde, Løn, omhandler lønudviklingen, udbygningen af de nye lønsystemer og ansatte i de højere lønrammer, herunder kvinder i ledelse. De tal og statistikker, der præsenteres i publikationen, dækker hovedsagligt staten som helhed. Men det er ofte sammenligningen med tallene fra sin egen institution, der vækker særlig interesse. Derfor er der efter hvert kapitel en faktaboks, som oplyser om, hvordan man ved brug af bl.a. statens informationssystem om løn og ansættelsesvilkår (ISOLA) kan foretage benchmarking i forhold til staten som helhed samt i forhold til andre statslige institutioner. Statens personale i tal 2007 er således mere end blot en interessant publikation. Den kan bruges som et aktivt redskab på den enkelte arbejdsplads. Det er bare om at komme i gang! Lisbeth Lollike Direktør FORORD 3

8 4 FORORD

9 Tema 1 - Staten Det første temaområde, Staten, beskriver indledningsvist forskellen mellem staten som forhandlingsområde og finanslovsområde. Herefter præsenteres fordelinger på personalegrupper, køn og alder samt fordelinger på områder.

10

11 1.1. STATEN DET ER I dette kapitel beskrives, hvordan staten er opbygget. Kapitlet indeholder en oversigt over statens område, samt beskrivelser af statens personalesammensætning og udvikling over tid Forhandlingsområdet og finanslovsområdet Staten kan afgrænses til enten forhandlingsområdet eller finanslovsområdet, jf. figur Figur 1.1.1: Forhandlingsområdet og finanslovsområdet, 4. kvt Forhandlingsområdet (Årsværk i alt ) Finanslovsområdet (Årsværk i alt: ) Ministerområderne ( 5-28) Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Transport- og energiministeriet Det øvrige forhandlingsområde (Årsværk i alt: ) Frie grundskoler Efterskoler Gymnasier og HF Produktionsskoler Landbrugsskoler og husholdningsskoler SOSU-skoler og VUC Folkekirken (Præster, gravere, kirketjenere mv.) DSB koncern DSB (Udlånte tjenestemænd) Københavns Lufthavn (udlånte tjenestemænd) Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 Finanslovsområdet dækker institutioner omfattet af Finansloven. Det vil sige departementer med underliggende styrelser og institutioner ( 5-28 på Finansloven). Forhandlingsområdet omfatter finanslovsområdet samt Folkekirken, DSB og selvejende institutioner mv., hvor mindst halvdelen af de ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud STATEN DET ER 7

12 1.1.2 Forhandlingsområdet gennem 100 år Finansministeriet, Personalestyrelsen, er den centrale myndighed for behandlingen af sager om løn og andre ansættelsesvilkår for personale i staten, Folkekirken mv. Som udgangspunkt fastsætter eller aftaler Finansministeriet løn og ansættelsesvilkår for ikke-statslige institutioner (f.eks. selvejende institutioner), hvis mindst halvdelen af institutionens ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud. Statsligt ejede aktieselskaber og deres ansatte er ikke omfattet af Finansministeriets kompetence til at aftale eller fastsætte løn og ansættelsesvilkår. Frem til slutningen af 1980 erne var det statslige forhandlingsområde generelt i vækst og nåede på dette tidspunkt op på omkring ansatte. Siden er antallet faldet, dels i kraft af den række selskabsdannelser, eksempelvis oprettelsen af rederiet Scandlines, dels fordi folkeskolens forhandlingsområde er overgået til kommunerne, og Rigshospitalet er overgået til Region Hovedstaden. Post Danmark, Bornholmstrafikken og Statens Bilinspektion har også alle tidligere været en del af det statslige forhandlingsområde. I forbindelse med kommunalreformen har staten overtaget en række opgaver og medarbejdere fra kommunerne. I november 2005 overtog staten godt årsværk på skatteområdet, og pr. 1. januar 2007 overtog staten yderligere årsværk, primært ansatte på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner STATEN DET ER

13 1.1.3 Fordeling på personalegrupper Figur viser udviklingen for udvalgte større personalegrupper i staten i perioden Figur 1.1.2: Udviklingen i udvalgte større personalegrupper i perioden Årsværk , , , , , ,00 0,00 Kontorfunktionærer Akademikere Chefer Politi og Forsvar Note: Se teknisk appendiks for afgrænsning af grupperne Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 1997 og 4. kvartal 2007 Figur viser, at der især blandt de udvalgte grupper er sket en stigning i antallet af akademikere i staten, mens de øvrige grupper har en nogenlunde konstant størrelse. Inden for den statslige sektor er der store forskelle i kønsfordelingen i de forskellige personalegrupper. Mænd udgør flertallet i de udvalgte personalegrupper, på nær kontorfunktionærerne. I denne gruppe udgør kvinderne 87 pct., jf. figur STATEN DET ER 9

14 Figur 1.1.3: Kønsfordeling for udvalgte personalegrupper, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kontor Akademikere Chefer mv. Politi og forsvar I alt Kvinder Mænd Note: Samme afgrænsning af grupperne som i figur Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 Det fremgår ligeledes af figur 1.1.3, at andelen af kvindelige chefer udgør 22 pct. Dette er 1 procentpoint højere end sidste år. Kapitel 3.3 indeholder yderligere statistik for udviklingen i antallet af kvindelige chefer. Kvinder udgør en stigende andel af den statslige sektor. Denne tendens er illustreret i figur Kvinders andel af den samlede statslige sektor er steget fra ca. 37 pct. i 1997 til ca. 44 pct. i Stigningen har især været markant fra 2006 til 2007, hvilket blandt andet skyldes, at staten har overtaget en del medarbejdere på gymnasierne i forbindelse med kommunalreformen. Gymnasierne har en høj andel af kvindelige medarbejdere STATEN DET ER

15 Figur 1.1.4: Kønsfordeling i hele staten, Årsværk , , , , , , , ,00 0, Mænd Kvinder Andel kvinder Pct Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, seneste kvartal de respektive år STATEN DET ER 11

16 1.1.4 Fordeling på ministerområder Tabel viser antallet af medarbejdere inden for finanslovsområdet. Det fremgår af tabellen, at der er stor forskel på størrelsen af ministerområderne. Tabel 1.1.1: Årsværksforbrug fordelt på ministerområder, Ministerområde Undervisningsministeriet Forsvarsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Justitsministeriet Skatteministeriet Transport- og Energiministeriet Kulturministeriet Beskæftigelsesministeriet Miljøministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udenrigsministeriet Socialministeriet Finansministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Statsministeriet Kirkeministeriet I alt Note: Opgørelsen dækker kun finanslovsområdet. Opgørelsen medtager kun de ministerområder, der var gældende i 4. kvartal Derfor vil i alt ikke stemme med summen af de enkelte ministerområder. Kilde: ISOLA, Statslige forbrugstal, STATEN DET ER

17 Undervisningsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Justitsministeriet udgør tilsammen 58 pct. af statens personale. Kirkeministeriet er det mindste ministerområde Fordeling på hovedområder (sektorer) Det statslige forhandlingsområdes opgaver fordeler sig hovedsageligt på følgende fire hovedsektorer: Undervisning, forskning og kultur (45 pct.) Administration (20 pct.) Forsvar (14 pct.) Politi og retsvæsen (12 pct.) Hertil kommer de tilbageværende store driftsområder, DSB og BaneDanmark (5 pct.) og Folkekirken (4 pct.), jf. figur Figur 1.1.5: Andel årsværk fordelt på sektorer i det statslige forhandlingsområde, % 45% 14% Administration, råd og nævn Politi og retsvæsen Folkekirken 4% 5% 12% Forsvar Transport Undervisning, forskning og kultur mv. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal STATEN DET ER 13

18 1.1.6 Aldersfordeling i staten Som det fremgår af figur 1.1.6, er der sket en aldersforskydning fra 1997 til 2007, således at der er kommet markant færre personer i gruppen under 30 år og flere personer i gruppen over 55 år. Figur 1.1.6: Procentvis aldersfordeling i staten, 1997 og 2007 Pct Under 30 år 30 år til 44 år 45 år til 54 år Over 55 år Note: Forhandlingsområdet. Der er ikke korrigeret for ressortomlægninger, der er sket i perioden Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 1997 og 4. kvartal 2007, og egne beregninger. Ændringen i aldersprofilen skal bl.a. ses i sammenhæng med det seneste forsvarsforlig, der indebærer et faldende antal årsværk på forsvarets område, hvor andelen af yngre ansatte har været højere end i staten generelt. Ligeledes har kommunalreformen haft betydning for aldersprofilen, da bl.a. de mange gymnasielærere, der overgik til staten pr. 1. januar 2007, har trukket gennemsnitsalderen en smule op STATEN DET ER

19 Den stigende andel af ældre medarbejdere i staten kan også aflæses i figur Her ses det, at antallet af ansatte i aldersgruppen 60 og derover er steget siden 2001, og gruppen udgør nu 9,1 pct. af alle ansatte. Andelen har været støt stigende siden Figur 1.1.7: Procentvis aldersfordeling i aldersgruppen 60 år og derover, Pct år og derover Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 1997, 1998 og 2. kvartal , samt egne beregninger STATEN DET ER 15

20 1.1.7 Tjenestemandsansatte Figur 1.1.8: Andelen af tjenestemandsansatte, Årsværk Andel (pct.) Tjenestemænd/tjenestemandslignende Overenskomstansatte Andel af tjenestemænd Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 2. kvartal de respektive år, samt egne beregninger. Andelen af tjenestemandsansatte i staten har haft en svagt faldende tendens siden 2003, jf. figur Nyansættelse som tjenestemand sker primært kun i politi, forsvar og retssystem, mens ansættelser i den øvrige del af staten som udgangspunkt sker på overenskomst STATEN DET ER

21 Vil du vide mere På Personalestyrelsens hjemmeside, er alle statistikker om det statslige personaleforbrug samlet. Der er offentlig adgang til Finansministeriets Forhandlingsdatabase, hvor det er muligt at søge statistiske informationer om det statslige personale fordelt på aldersintervaller, køn, ansættelsesformer og personalegrupper på hele det statslige forhandlingsområde siden Ud over den offentlige tilgængelige forhandlingsdatabase er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om det faktiske personaleforbrug i ISOLA. I ISOLA kan man finde oplysninger om personaleforbruget for hele staten. Med disse systemer understøttes muligheden for løbende opfølgning på det statslige personaleforbrug, både centralt og på de enkelte virksomheder. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet aldersfordeling STATEN DET ER 17

22 STATEN DET ER

23 Tema 2 - Personale Kapitlerne i denne del præsenterer et udsnit af Personalestyrelsens statistikker på personaleområdet. Temaet sætter især fokus på sygefravær. Første kapitel indeholder overordnede tal for udviklingen i sygefraværet i staten fordelt på blandt andet køn og aldersgrupper. Dernæst præsenteres et udsnit af Personalestyrelsens undersøgelser af sygefravær og motivation. I tredje kapitel præsenteres et benchmarkingværktøj, hvor der er beregnet et forventet sygefravær på baggrund af en række objektive variable. Fjerde kapitel indeholder statistikker om personaleomsætningen i staten, mens femte kapitel præsenterer tal for statsansatte fra ikke-vestlige lande og for statens brug af beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel.

24

25 2.1. SYGEFRAVÆR Sygefraværet påvirkes af en lang række faktorer. I dette kapitel præsenteres overordnede tal for udviklingen i sygefraværet i staten over tid samt fordelinger på blandt andet køn og alder. I de næste kapitler præsenteres et mindre udsnit af resultaterne fra Personalestyrelsens undersøgelse om sammenhængen mellem motivation og sygefravær samt et værktøj til benchmarking, der beregner et forventet sygefravær for de statslige institutioner på baggrund af en række objektive faktorer Udviklingen i sygefraværet Figur viser udviklingen i sygefraværet siden I begyndelsen af perioden falder det gennemsnitlige sygefravær fra 7,9 dage om året i 1997 til 7,4 dage om året i Siden 2000 har sygefraværet i staten været stigende, og i 2007 er det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder 9 dage. Figur 2.1.1: Udvikling i statens sygefravær, Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Fravær Fravær ekskl. langtidssyge Note: Finanslovsområdet. Se teknisk appendiks for uddybning af definitioner. Kilde: ISOLA fraværstyper SYGEFRAVÆR 21

26 Stigningen i sygefraværet i løbet af perioden skyldes blandt andet en ændring i alderssammensætningen blandt statens medarbejdere. Samtidig er andelen af medarbejdere i staten, der slet ikke har sygefravær i løbet af et år, faldet fra ca. 44 pct. i 1997 til ca. 36 pct. i Figur viser også sygefraværet eksklusiv langtidssygdom, det vil sige fravær af 1-30 dages varighed. Sygefraværet eksklusiv langtidssygdom har i perioden fra 2000 til 2004 ligget stabilt omkring 5 fraværsdage pr. ansat pr. år. De seneste år har sygefraværet eksklusiv langtidssygdom ligesom det samlede sygefravær været stigende. I 2007 udgjorde sygefraværet eksklusiv langtidssygdom i gennemsnit 5,7 dage pr. ansat Sygefravær og køn De statsansatte kvinder har et højere gennemsnitligt sygefravær end statsansatte mænd. Figur 2.1.2: Udvikling i statens sygefravær fordelt på køn, Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Mænd Kvinder Note: Finanslovsområdet. Kilde: ISOLA fraværstyper SYGEFRAVÆR

27 Figur viser, at de statsansatte mænd i 1997 i gennemsnit havde 7,2 sygefraværsdage, mens kvinderne havde 9,1 sygefraværsdage. I 2007 er mændenes sygefravær 7,5 dage, mens kvindernes sygefravær er 10,9 dage i gennemsnit. I perioden falder sygefraværet for både mænd og kvinder. Fra år 2000 stiger fraværet for begge køn. Den forholdsmæssige stigning i sygefraværet er større for de statsansatte kvinder end for de statsansatte mænd Sygefravær og alder De statsansattes sygefravær er generelt set stigende med alderen. Det generelle billede dækker dog over forskelle på mænd og kvinder. Figur 2.1.3: Sygefravær i staten fordelt på aldersgrupper, 2007 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat under 20 år år år år år over 59 år Mænd Kvinder Begge køn Note: Finanslovsområdet. Kilde: ISOLA fraværstyper Som vist i figur har kvinder under 20 år et meget lavt sygefravær (også lavere end mænd i samme aldersgruppe). Gruppen af årige kvinder har et markant højere sygefravær, og herefter stiger kvindernes sygefravær jævnt med alderen. Und SYGEFRAVÆR 23

28 tagelsen er gruppen af kvinder over 59 år, der har et sygefravær på niveau med de årige. De statsansatte mænds sygefravær stiger også med alderen, men billedet er ikke så entydigt som hos kvinderne. Mænd over 40 år har et klart højere sygefravær end mænd under 40 år, men der er ikke tale om en jævn stigning. Sygefraværet er gennem årene steget noget mere for gruppen af statsansatte over 40 år end for gruppen under 40 år. Sammenholdt med at en stigende andel af de statsansatte er over 40 år, er det formentligt en af grundene til, at sygefraværet i staten er stigende Sygefravær og personalegrupper Sygefraværet varierer meget mellem forskellige personalegrupper i staten. Tabel 2.1.1: Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for udvalgte personalegrupper, 2007 Mænd Kvinder I alt Ingeniører 4,2 6,8 4,7 Jurister/økonomer 4,2 7,0 5,6 Håndværkere 10,9 8,5 10,9 Kontorfunktionærer 8,7 12,5 12,1 Specialarbejdere 13,2 15,3 13,4 Rengøringspersonale 6,8 16,0 15,2 Note: Finanslovsområdet. Se teknisk appendiks for nærmere definition af personalegrupperne. Kilde: ISOLA fraværstyper 2007 samt egne beregninger. Tabel viser sygefraværet for nogle af de større grupper af medarbejdere. Blandt de viste grupper har ingeniører det laveste sygefravær på 4,7 dage i gennemsnit, mens rengøringspersonale har det højeste fravær med 15,2 gennemsnitlige sygefraværsdage. Tabellen viser, at der også er store forskelle på mænds og kvinders sygefravær inden for forskellige personalegrupper. Mest markant er forskellen hos rengøringspersona SYGEFRAVÆR

29 le, hvor mænd gennemsnitligt har 6,8 fraværsdage, mens kvinder i gennemsnit har 16 sygefraværsdage Sygefraværets varighed Figur 2.1.4: Fraværsperioder fordelt på varighed, 2007 Figur 2.1.5: Sygefraværsdage fordelt på varighed, 2007 Procent af alle fraværsperioder 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42,9% 35,7% 1 dag 2-3 dage 16,6% 4-10 dage 2,9% 1,6% 0,4% dage Over 120 dage dage Periodernes varighed Procent af samlet antal sygefraværsdage 25% 20% 15% 10% 5% 0% 9,5% 1 dag 2-3 dage 19,8% 21,0% 4-10 dage 11,9% dage 21,0% 16,7% Over 120 dage dage Periodernes varighed Note: Finanslovsområdet. Note: I figur repræsenterer hver fraværsperiode én hændelse, mens hver fraværsdag repræsenterer én hændelse i figur Kilde: ISOLA fraværsperioder Figur viser, at hovedparten af de statsansattes sygefraværsperioder er kortvarige. 78,6 pct. af perioderne er af 1-3 dages varighed, og det kun er 2 pct. af de statsansattes fraværsperioder, der er langvarige (sygefravær af mere end 30 dages varighed). Figur viser det samlede fraværs fordeling på periodernes længde. Her kan det ses, at det langvarige sygefravær udgør 37,7 pct. af det samlede antal sygefraværsdage i staten, mens sygefravær af 1-3 dages varighed udgør 29,3 pct. af det samlede sygefravær i staten SYGEFRAVÆR 25

30 Vil du vide mere? I ISOLA har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær. På Personalestyrelsens hjemmeside, kan du finde nøgletal om sygefravær for virksomheder i staten med mere end 10 årsværk. Her er det også muligt at finde de tidligere versioner af Statens Personale i Tal og Statens Personaleforbrug , hvor der indgår afsnit om sygefravær SYGEFRAVÆR

31 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION Personalestyrelsen har gennemført en undersøgelse af sammenhængen mellem de statsansattes motivation, jobtilfredshed og sygefravær på baggrund af motivationsundersøgelsen fra I dette kapitel præsenteres et udsnit af undersøgelsens resultater Motivation, jobtilfredshed og sygefravær Der er en klar sammenhæng mellem graden af de statsansattes motivation og jobtilfredshed og det gennemsnitlige antal sygefraværsdage. Figur 2.2.1: Sammenhæng mellem sygefravær og motivation Figur 2.2.2: Sammenhæng mellem sygefravær og jobtilfredshed Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Jeg er meget motiveret i mit arbejde Sygedage Ekskl. langtidssygdom Helt uenig Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Figur viser det gennemsnitlige antal sygefraværsdage om året, fordelt efter hvor motiverede de statsansatte er i deres arbejde. Medarbejdere, der er helt enige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, har i gennemsnit 5,8 sygefraværsdage inklusive langtidssygefravær. De ansatte, der er helt uenige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, har i gennemsnit 18,8 sygefraværsdage. Konklusionen er, at jo mere motiverede medarbejderne er, jo lavere er deres gennemsnitlige sygefravær. Den samme tendens gælder for sammenhængen mellem sygefravær og jobtilfredshed, som det kan ses i figur De statsansatte, der er meget tilfredse med deres job, har i gennemsnit 5,3 sygefraværsdage om året, mens de medarbejdere, der er meget utilfredse med deres job, i gennemsnit har 24,2 sygefraværsdage. Undersøgelsen viser 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 27

32 dermed, at jo mere tilfredse medarbejdere er med deres job som helhed, jo lavere er deres gennemsnitlige sygefravær Jobindhold og sygefravær Motivationsundersøgelsen fra 2006 viste, at jobindholdet er den faktor, der har den største betydning for de statsansattes motivation. I undersøgelsen af sygefraværet hos de adspurgte viser det sig, at jobindholdet også er den vigtigste faktor i forhold til sygefraværet. Figur 2.2.3: Sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsopgaver Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Mine arbejdsopgaver er spændende Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Som vist i figur er der en meget tydelig sammenhæng mellem antallet af sygefraværsdage og medarbejdernes vurdering af, om deres arbejdsopgaver er spændende. De statsansatte, der er meget enige i, at deres arbejdsopgaver er spændende har i gennemsnit 5,8 sygefraværsdage om året, mens de statsansatte, der er helt uenige, gennemsnitligt har 22,2 årlige sygefraværsdage SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

33 2.2.3 Arbejdsmiljø og sygefravær Der er en klar sammenhæng mellem oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, gode samarbejdsrelationer og et lavt sygefravær. Figur 2.2.4: Sammenhæng mellem sygefravær og fysisk arbejdsmiljø, 2006 Figur 2.2.5: Sammenhæng mellem sygefravær og psykisk arbejdsmiljø, 2006 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Jeg har et godt fysisk arbejdsmiljø Helt uenig 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Jeg har alt i alt et godt psykisk arbejdsmiljø Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Som vist i figur og figur kan der konstateres en gradvis stigning i de adspurgtes sygefravær, jo mere belastende det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø vurderes at være. Stigningen i sygefraværet er særligt markant for gruppen af medarbejdere, der er helt uenige i, at de har et godt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Medarbejdere, der er helt uenige i, at de har et godt fysisk arbejdsmiljø har gennemsnitligt 16,5 sygefraværsdage om året, mens medarbejdere, der er helt enige gennemsnitligt har 6,3 sygefraværsdage om året. Samtidig har medarbejdere, der er helt uenige i, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø i gennemsnit 20,3 sygefraværsdage på et år, mens de statsansatte, der er helt enige i, at deres psykiske arbejdsmiljø er godt, gennemsnitligt har 6,5 årlige sygefraværsdage. Undersøgelsen viser også, at det arbejdsmiljøforhold, der har størst betydning for de statsansattes sygefravær, er det sociale forhold til kollegerne SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 29

34 Figur 2.2.6: Sammenhæng mellem sygefravær og forhold til kolleger, 2006 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Jeg har et godt socialt forhold til mine kolleger Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Som det kan ses i figur 2.2.6, har de ansatte, der er uenige eller helt uenige i, at de har et godt socialt forhold til deres kolleger, et betydeligt højere sygefravær end de ansatte, der mener, de har et godt socialt forhold til deres kolleger. Det skal bemærkes, at det er en meget lille andel af respondenterne, der er helt uenige. De ansatte, der er helt enige eller enige i, at de har et godt socialt forhold til deres kolleger, har gennemsnitligt 7,8 og 7,3 sygefraværsdage, mens de ansatte, der er uenige, gennemsnitligt har 16,3 sygefraværsdage SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

35 2.2.4 Sygefravær og anerkendelse fra ledelsen Oplevelsen af anerkendelse og påskønnelse har også betydning for de statsansattes sygefravær. Figur 2.2.7: Sammenhæng mellem sygefravær og anerkendelse fra nærmeste leder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Min nærmeste leder anerkender og påskønner mit arbejde Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Figur viser, at antallet af sygefraværsdage er lavere, når medarbejderne oplever, at deres nærmeste leder anerkender og påskønner deres arbejde. Gruppen, der er helt enige i, at deres nærmeste leder anerkender og påskønner deres arbejde, har gennemsnitligt 6,8 sygefraværsdage, mens gruppen der er uenige eller helt uenige i gennemsnit har 10 og 16,2 sygefraværsdage SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 31

36 Vil du vide mere? Personalestyrelsen gennemførte i foråret 2006 en motivationsundersøgelse blandt de statsansatte. I Motivationsundersøgelsen vejen til en attraktiv arbejdsplads, afrapporteres denne undersøgelse. Motivationsundersøgelsen 2006 bestod af en række spørgsmål, der afdækkede de ansattes motivation og de forhold, der har betydning for motivationen. Undersøgelsen viser blandt andet, at de statsansatte er meget motiverede og engagerede i deres arbejde, og at jobindholdet er den faktor, der har klart størst betydning for de statsansattes motivation. Undersøgelsen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, Analyserne af sammenhængen mellem motivationsundersøgelsens resultater og de statsansattes sygefravær er afrapporteret i publikationen Sygefravær i staten fra januar Publikationen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, I ISOLA har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

37 2.3. BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR Personalestyrelsen har beregnet det forventede sygefravær for de statslige institutioner på baggrund af en række baggrundsforhold. Det beregnede sygefravær giver de statslige institutioner mulighed for at tage højde for nogle af deres forskelligheder i forbindelse med benchmarking af sygefravær Analysemodel Undersøgelser af sygefravær viser blandt andet, at alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund har betydning for det gennemsnitlige antal sygefraværsdage. En række specifikke demografiske, socioøkonomiske og strukturelle forhold i en institution kan derfor forventes at spille en rolle for det gennemsnitlige sygefravær på arbejdspladserne. Med henblik på at udvikle et bedre benchmarkingsystem til de statslige institutioner har Personalestyrelsen opstillet en model, der kan medvirke til at forklare forskellene i det gennemsnitlige sygefravær mellem de statslige institutioner ved hjælp af variationen i en række objektivt konstaterbare forhold i institutionerne. Undersøgelsens resultater gør det muligt at beregne et forventet sygefravær for statslige institutioner på baggrund af en række objektive faktorer. Det beregnede og faktiske sygefravær kan herefter indgå i dialogen på den enkelte institution om sygefravær og sygefraværspolitik. Boks 2.3.1: Indikatorer på forhold, der kan antages at påvirke sygefraværet Arbejdspladsens størrelse (årsværk) Andel af chefer Gennemsnitsløn Gennemsnitsalder Personaleomsætning Andel ansatte over 35 år Andel mænd Ansættelsesområde (undervisning, administration, øvrige) Personalegrupper (andel akademikere, andel kontorfunktionærer) Andel ansatte uden sygefravær Andel ansatte på socialt kapitel Note: Data og metode er nærmere beskrevet i det tekniske appendiks BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR 33

38 2.3.2 Resultater fra analysen Analysen viser, at 36 pct. af forskellene i sygefraværet inkl. langtidssygefraværet og 39 pct. af forskellene i sygefraværet ekskl. langtidssygefraværet kan forklares ved at inddrage variationen i ovennævnte objektive forhold for de statslige institutioner. Ansættelsesområde i staten, der dækker over ansættelse inden for en af følgende tre kategorier: undervisning, administration og øvrige, er den faktor, der giver den bedste forklaring på forskelle i det gennemsnitlige sygefravær. Som det fremgår af figur er det gennemsnitlige samlede sygefravær på uddannelsesinstitutioner markant lavere end på andre statsinstitutioner. Figur 2.3.1: Gennemsnitligt antal sygefraværsdage fordelt på ansættelsesområde, 2007 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Administration Undervisning Øvrige Total Fravær Fravær ekskl. langtidssyge Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af metode og data. Kilde: ISOLA samt egne beregninger. Personalesammensætningens fordeling på personalegrupper betyder også en del i forklaringen af forskellene på det gennemsnitlige sygefravær i institutionerne. Sygefraværet falder jo højere andel akademikere, der er ansat. Hvis andelen af ansatte BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR

39 med en akademisk uddannelse øges med 10 procentpoint, så falder det samlede forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. Kønssammensætningen og den aldersmæssige fordeling spiller ligeledes en rolle for det gennemsnitlige sygefravær. Hvis andelen af mænd øges med 10 procentpoint, falder det samlede forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. En øgning på 10 procentpoint i andelen af medarbejdere på over 34 år øger det samlede forventede sygefravær med 0,6 dage i gennemsnit. Bilag 1 viser det faktiske og det beregnede sygefravær for de statslige institutioner fordelt på hovedkonti. I den nedenstående tabel vises resultaterne for en række af de større institutioner. Tabel 2.3.1: Faktisk og beregnet gennemsnitligt sygefravær for udvalgte institutioner, 2007 Hovedkonto Sygefravær i alt Fravær ekskl. langtidssygdom Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær, ekskl. langtidssygdom Økonomistyrelsen 7,2 6,1 8,5 6, Økonomi- og Erhvervsministeriet 5,8 4,8 6,3 5, Skat 12,0 7,5 11,6 7, Politiet og anklagemyndigheden 10,9 7,1 9,5 5, Kriminalforsorgen i anstalter 15,2 6,7 10,4 5, Statens Serum Institut 11,8 8,1 9,7 6, Københavns Universitet 6,6 4,8 6,1 4, Undervisningsministeriet 10,4 6,0 9,5 6, Det Kgl. Teater og Kapel 7,6 2,5 10,1 5, Plantedirektoratet 8,3 6,9 10,6 6, Færdselsstyrelsen 15,6 8,3 9,4 6, DMI 6,1 4,5 8,7 5,6 Det fremgår af tabellen ovenfor, at der er store forskelle mellem de forskellige statslige institutioner, både hvad angår det faktiske sygefravær og hvad angår det bereg BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR 35

40 nede sygefravær. Det beregnede sygefravær kan derfor benyttes som et supplerende benchmarkingværktøj, fordi det afspejler forventede forskelle i sygefraværet mellem de statslige institutioner. Vil du vide mere? Analyserne af det beregnede sygefravær med data for 2006 er afrapporteret i publikationen Sygefravær i staten fra januar Publikationen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, I ISOLA har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR

41 2.4. PERSONALEOMSÆTNING Dette kapitel beskæftiger sig med personaleomsætningen i staten. Først beskrives personaleomsætningsprocenten for staten som helhed. Herefter ses på forholdet mellem tilgang og afgang for forskellige aldersgrupper Personaleomsætning i staten Personaleomsætningen i staten opgøres som antal afgåede årsværk i forhold til det gennemsnitlige antal årsværk i opgørelsesperioden og viser derfor, hvor stor udskiftningen i statens personale har været. Personaleomsætningsprocenten fremgår af tabel Tabel 2.4.1: Personaleomsætningen i staten, Personaleomsætning (pct.) 10,6 10,3 11,5 13,0 15,5 Kilde: ISOLA, Personaleomsætning. Tabel viser, at personaleomsætningen i 2007 var 15,5 pct., hvilket er en stigning i forhold til de forudgående år. Personaleomsætningen i staten varierer med de ansattes alder. Figur viser tilgang og afgang for forskellige aldersgrupper PERSONALEOMSÆTNING 37

42 Figur 2.4.1: Tilgangs- og afgangsprocent fordelt efter alder, 2007 Pct år 27 år 29 år 31 år 33 år 35 år 37 år 39 år 41 år 43 år 45 år 47 år 49 år 51 år 53 år 55 år 57 år 59 år 61 år 63 år 65 år Tilgang i pct. Afgang i pct. Note: Procenterne er beregnet i forhold til antal personer i aldersgruppen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af ISOLA Personaleomsætning. Figuren viser, at tilgangsprocenten er højest i de yngre aldersgrupper og aftager med alderen. Afgangsprocenten topper for personer i aldersgruppen år, og naturligvis igen omkring pensionsalderen. Personaleomsætningen er lavest for personer i aldersgruppen år, men for alle andre aldersgrupper er den over 10 pct. Tilgangs- og afgangsprocenten ligger på samme niveau for langt de fleste aldersgrupper. Dette tyder på, at staten generelt ikke har problemer med at besætte de opsagte stillinger. Personaleomsætningen fordeler sig meget forskelligt for mænd og kvinder, jf. tabel PERSONALEOMSÆTNING

43 Tabel 2.4.2: Personaleomsætningen i staten, fordelt på køn, Personaleomsætning (pct.), mænd 9,1 9,2 10,3 12,0 14,1 Personaleomsætning (pct.), kvinder 12,8 12,0 13,3 14,4 17,4 Kilde: ISOLA Personaleomsætning Kvinders personaleomsætning ligger generelt noget højere end mændenes. En del af forklaringen kan være manglende indberetning af barsel. Læs mere herom i det tekniske appendix Gennemsnitlig fratrædelsesalder Ansatte inden for forskellige faggrupper træder ud af arbejdsmarkedet på forskellige tidspunkter. Tabel viser den gennemsnitlige fratrædelsesalder fordelt på de tre hovedorganisationer, AC, LO og FTF. Tabel 2.4.3: Gennemsnitlig fratrædelsesalder, fordelt på hovedorganisation, 2007 AC LO FTF Gennemsnitlig fratrædelsesalder (år) 64,2 62,4 62,5 Note: Der er kun medtaget personer i alderen 60 og derover, som har forladt sin stilling pga. alder. Kilde: ISOLA Personaleomsætning og egne beregninger Tabel viser, at akademikerne gennemsnitligt træder tilbage fra arbejdsmarkedet næsten to år senere end grupper organiseret under LO og FTF. Ved overenskomstforhandlingerne 2008 blev der indgået en aftale om ret til en seniorbonus for ansatte, der er i deres sidste år på arbejdsmarkedet. Denne seniorbonus kan veksles til et antal fridage. I aftalen er der taget højde for forskellen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, således at retten til seniorfridage træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ansatte omfattet af AC s forhandlingsområde opnår ret til seniorbonus, når de fylder 64 år. Ansatte omfattet af LO s og FTF s forhandlingsområde opnår retten, når de fylder 62 år PERSONALEOMSÆTNING 39

44 Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om personaleomsætning og fratrædelsesalder i ISOLA. Du kan læse mere om retten til seniorbonus i bilaget til overenskomstforliget Forliget og bilaget kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, PERSONALEOMSÆTNING

45 2.5. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED Dette kapitel omhandler det rummelige arbejdsmarked, der er en fællesbetegnelse for de ansættelsesformer, der anvendes til at skabe arbejdspladser, hvor der er plads til medarbejdere, der ellers ville have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kapitlet omhandler ansatte med ikke-vestlig baggrund samt personer ansat i diverse beskæftigelsesordninger Etniske minoriteter i staten Integrationen af etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked bestemmes i høj grad af antallet af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på de statslige arbejdspladser. Tabel viser udviklingen i antallet af statsligt ansatte fra ikke-vestlige lande samlet set og fordelt på ministerområder. Tabel 2.5.1: Andel (pct.) af statsligt ansatte fra ikke-vestlige lande, 3. kvt kvt Område 3. kvt kvt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 8,2 9,3 Kirkeministeriet 12,2 6,5 Statsministeriet 4,7 6,2 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4,3 4,7 Finansministeriet 2,9 4,3 Socialministeriet 3,3 4,2 DSB Koncern 3,1 4,0 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3,5 3,9 Beskæftigelsesministeriet 3,3 3,6 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 3,2 3,5 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2,8 3,4 Udenrigsministeriet 2,1 3,0 Kulturministeriet 2,7 2,7 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2,2 2,7 Undervisningsministeriet 1,9 2,2 Transport- og Energiministeriet 1,2 1,6 Skatteministeriet 1,0 1,5 Miljøministeriet 1,4 1,4 Justitsministeriet 1,0 1,2 Forsvarsministeriet 0,8 1,0 I alt 2,3 2,6 Note: I alt er inkl. områder, der er undtaget statens måltal. Derfor afviger tallet for staten som helhed fra en summering af de enkelte ministerområder. Kilde: DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED 41

46 Tabellen viser, at andelen af statsligt ansatte med ikke-vestlig baggrund er højest i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Miljøministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet har de laveste andele. Staten har en målsætning om, at 4 pct. af de ansatte skal være fra ikke-vestlige lande, og der bliver løbende iværksat foranstaltninger for at indfri dette mål. Andelen af nyansatte med ikke-vestlig baggrund i staten udgjorde i perioden kvartal ,9 pct. af alle nyansættelser, svarende til i alt 719 personer af i alt nyansatte Beskæftigelsesordninger Beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel er tiltag, der har til formål at øge beskæftigelsen i statens institutioner og virksomheder for personer, der har vanskeligt ved at opnå en placering på arbejdsmarkedet. De mest kendte beskæftigelsesordninger er fleks- og skånejob. Udviklingen i antallet af ansatte på beskæftigelsesordninger fremgår af figur Figur 2.5.1: Ansatte på beskæftigelsesordninger under socialt kapitel, Antal Antal personer Kilde: ISOLA Socialt kapitel, 2. kvartal de respektive år DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

47 Figur viser, at antallet af personer på beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel steg i perioden Herefter har antallet ligget nogenlunde stabilt frem til 2006, hvorefter der ses et fald i Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om ansatte på socialt kapitel i ISOLA. Der kan opdeles på de forskellige beskæftigelsesordninger, og det er muligt at se udviklingen over tid. På Personalestyrelsen hjemmeside, er det muligt at læse mere om Personalestyrelsens strategi for integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Der kan også læses om, hvilke initiativer der er iværksat i DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED 43

48 DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

49 Tema 3 - Løn Det sidste temaområde i Statens personale i tal har fokus på løn. Første kapitel indeholder tal om lønudviklingen over tid, forskellen mellem faktisk og aftalt lønudvikling samt forskellen på lønudviklingen for medarbejdere på nye og gamle lønsystemer. Andet kapitel omhandler ansatte på nye lønsystemer, og præsenterer tal for andel ansatte på nye lønsystemer, udviklingen af den lokale tillægsmasse samt fordelingen mellem varige tillæg, midlertidige tillæg og engangsvederlag. Temaets sidste kapitel præsenterer tal for ansatte i de højere lønrammer og sætter blandt andet fokus på kvinder i ledelse.

50

51 3.1. LØNUDVIKLING Dette kapitel redegør for lønudviklingen i staten. Der ses dels på lønudviklingen sektorerne imellem, dels på lønudviklingen for personer på hhv. ny og gammel løn Lønudviklingen, I figur ses de indekserede lønniveauer for den statslige, kommunale og private sektor samt forbrugerprisindekset. Figur 3.1.1: Lønudvikling fordelt på sektor Indeks 1 kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. 08 Staten Komm Privat Forbrugerprisindeks Note: Løn ekskl. feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer. Folkekirken, frie grundskoler mv. indgår ikke i indekset for statsansatte. PostDanmark indgår til og med 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i lønniveauet på det statslige og tidligere (amts)kommunale område har fulgt udviklingen på det private område. I hele perioden har der været tale om en reallønsfremgang. Fra 1. kvartal 1998 til 1. kvartal 2008 er lønniveauet på det statslige område steget med 44 pct. I samme periode er forbrugerprisindekset steget med 24 pct. Det har givet en reallønsfremgang på godt 16 pct. siden LØNUDVIKLING 47

52 Den ensartede udvikling i lønniveauet i henholdsvis den statslige og den private sektor skyldes reguleringsordningen, jf. boks Boks Reguleringsordningen Reguleringsordningen er en centralt aftalt lønjusteringsordning. Den tilpasser den statslige lønudvikling under ét til den private lønudvikling ved at udmønte 80 pct. af differencen mellem lønudviklingen i den statslige og private sektor. Hvis lønudviklingen i den statslige sektor under ét ikke følger den private lønudvikling, vil reguleringsordningen hæve den statslige lønudvikling i den efterfølgende periode. Omvendt vil en højere lønudvikling i staten end i den private sektor medføre, at lønudviklingen i den statslige sektor reduceres i den efterfølgende periode. På det tidligere (amts)kommunale område er der en tilsvarende reguleringsordning. Forskellen mellem den centralt aftalte lønudvikling og den faktiske lønudvikling kaldes for reststigningen. Reststigningen skyldes lokal løndannelse og strukturforskydninger (ændring i personalesammensætning). Figur viser, at den faktiske lønudvikling generelt er højere end den aftalte lønudvikling LØNUDVIKLING

53 Figur 3.1.2: Faktisk og aftalt lønudvikling, ,0% 7,0% 6,0% 6,0% 5,0% 5,0% 4,0% 4,0% 3,0% 3,0% 2,0% 2,0% 1,0% 1,0% 0,0% ,0% Centralt aftalt lønudvikling (staten) Faktisk lønudvikling (staten) Kilde: Danmarks Statistik og overenskomstforligene Den lokale løndannelse afspejler sig i lønudviklingen for medarbejdere på ny løn, jf. figur LØNUDVIKLING 49

54 Figur 3.1.3: Lønudvikling for medarbejdere på hhv. nye og gamle lønsystemer, Indeks Gammel løn Ny løn Note: Se mere i det tekniske appendiks om identiske personer og beregning af indeks. Note: Finanslovsområdet samt DSB Koncern og udlånte tjenestemænd. Kilde: Egne beregninger baseret på ISOLA Lønudvikling for identiske personer. Figuren viser, at medarbejdere på ny løn har en højere lønudvikling end medarbejdere på gl. løn. Den højere lønudvikling for medarbejdere på ny løn skyldes bl.a., at medarbejdere på de nye lønsystemer har et kortere og stejlere trinforløb kombineret med bedre mulighed for lokal løndannelse LØNUDVIKLING

55 Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, er alle statistikker om det statslige lønniveau og lønudviklingen samlet. Der er offentlig adgang til Finansministeriets Forhandlingsdatabase, hvor det er muligt at søge statistiske informationer om løn fordelt på aldersintervaller, køn, ansættelsesformer og personalegrupper på hele det statslige forhandlingsområde siden Ud over den offentlige tilgængelige forhandlingsdatabase er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om lønniveau, lønudvikling og løntillæg i ISOLA. I ISOLA kan man finde oplysninger om lønnen for hele staten. Med disse systemer understøttes muligheden for løbende opfølgning på lønudgifterne, både centralt og på de enkelte virksomheder. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet lønudvikling LØNUDVIKLING 51

56 LØNUDVIKLING

57 3.2. NYE LØNSYSTEMER I 1998 blev der etableret nye og mere fleksible lønsystemer på det statslige område. Siden etableringen er anvendelsen af de nye lønsystemer blevet mere udbredt. Dette kapitel omhandler udviklingen i den lokale løndannelse Udviklingen i de nye lønsystemer I figur er udviklingen i de nye lønsystemer illustreret. Figuren viser det faktiske antal årsværk i hele staten på nye lønsystemer og den andel, de udgør af alle ansatte. Figur 3.2.1: Udviklingen i antal ansatte på nye lønsystemer, Årsværk Pct kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Årsværk på nye lønsystemer Andel på nye lønsystemer Note: Fra og med 2. kvartal 2002 udgår Post Danmark af det statslige forhandlingsområde. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase. I 4. kvartal 2007 udgjorde medarbejdere på nye lønsystemer godt årsværk. Dette svarer til 72 pct. af de ansatte på det statslige område. Figur viser, at der har været en stigning i antal årsværk på nye lønsystemer i perioden i takt med, at flere og flere faggrupper er overgået til ny løn NYE LØNSYSTEMER 53

58 I 1. kvartal 2007 overgik en stor gruppe medarbejdere til staten fra kommuner og amter i forbindelse med kommunalreformen. Dette forklarer stigningen i antallet af årsværk fra 4. kvartal 2006 til 2. kvartal I forbindelse med OK08 blev det aftalt, at politiet fremover overgår til ny løn. Ligeledes overgår fængselsfunktionærerne pr. 1. april 2009 til ny løn. Præsterne har ikke indgået aftale om overgang til nyt lønsystem. Det forventes, at der også fremover vil være en stigning i takt med, at flere nyansættes på nye lønsystemer, samtidig med at medarbejdere vælger at overgå fra gamle til nye lønsystemer, og flere aftaler om nye lønsystemer træder i kraft. Der er stadig stor forskel på, hvor stor en andel i de forskellige personalegrupper, der er på ny løn. jf. tabel Tabel 3.2.1: Andel på nye lønsystemer, udvalgte personalegrupper, 2007 Årsværk i alt Årsværk på ny løn Andel på ny løn (pct.) Politibetjente 8.900,7 0,0 0,0 Fængselsfunktionærer 1.890,7 0,0 0,0 HKere , ,4 80,1 Magistre , ,4 87,8 Jurister/økonomer , ,2 89,9 Stampersonel i forsvaret 6.177, ,0 91,4 Ingeniører 4.236, ,1 88,4 Officerer 3.495, ,2 97,6 Rengøringsassistent 2.015, ,4 77,0 Præster 1.666,4 1,0 0,1 Kontorpersonale i DSB 1.130, ,0 99,0 EDB-medarbejdere, HK 1.151, ,9 99,6 Håndværkere 1.203, ,1 98,9 Håndværkere i DSB 819,8 818,8 99,9 Lærere m.fl. ved grundskoler 7.871, ,4 100,0 Hele staten , ,9 72,4 Note: Markeringen af, hvorvidt en ansat er på ny løn eller ej sker manuelt i lønsystemet. Derfor kan nogle personalegrupper have en højere andel på ny løn, end tabellen viser. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007, og egne beregninger NYE LØNSYSTEMER

59 De nye lønsystemer indebærer, at en del af løndannelsen sker lokalt, således at lønnen og løndannelsen kan tilpasses den enkelte medarbejder. Den 1. januar 1998 overgik de første personalegrupper på det statslige område til nye lønsystemer. I takt med overgangen til nye lønsystemer er der gradvist sket en udbygning af den lokale tillægsmasse i de nye lønsystemer. Figur viser, at den lokale tillægsmasse er vokset til godt 2,8 mia. kr. i 2. kvartal 2007, hvilket svarer til 7,5 pct. af lønnen. Figur 3.2.2: Udbygningen af den lokale tillægsmasse i de nye lønsystemer, Mio. kr. Pct Lokale tillæg Andel af samlet lønsum (pct.) Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase og ISOLA, 2. kvartal de respektive år, og egne beregninger. Faldet i de lokale tillægs andel af den samlede lønsum fra 2002 til 2004 skyldes en strukturel forskydning mellem de personalegrupper, der er på nye lønsystemer. Faldet er således ikke udtryk for, at medarbejderne har fået mindre i lokal løn i perioden. De lokale tillæg kan gives som enten engangstillæg, midlertidige tillæg eller varige tillæg. Størstedelen af de lokale tillæg gives i dag som varige tillæg, jf. figur Andelen har været svagt faldende siden år NYE LØNSYSTEMER 55

60 Figur 3.2.3: Lokale tillæg, fordelt på varighed, % 15% 72% Varige tillæg Midlertidige tillæg Engangstillæg Note: Finanslovsområdet. Kilde: ISOLA Løntillæg, 2. kvartal Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, er alle statistikker om det statslige lønniveau samlet. Der er offentlig adgang til Finansministeriets Forhandlingsdatabase, hvor det er muligt at søge statistiske informationer om løntillæg fordelt på aldersintervaller, køn, ansættelsesformer og personalegrupper på hele det statslige forhandlingsområde siden Ud over den offentlige tilgængelige forhandlingsdatabase er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om løn i ISOLA. I ISOLA kan man finde oplysninger om lønniveauet og lønudviklingen for hele staten. Med disse systemer understøttes muligheden for løbende opfølgning på det statslige personaleforbrug, både centralt og på de enkelte virksomheder. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet løntillæg NYE LØNSYSTEMER

61 3.3. LØNRAMMER Dette kapitel sætter fokus på ansættelse i lønramme Personaleforbrug i de højere lønrammer Stillinger klassificeret i bevillingslønramme er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol. Dette betyder, at oprettelse af nye stillinger i disse lønrammer kræver godkendelse af Finansministeriet. Stillinger i lønramme er ikke længere underlagt Finansministeriets stillingskontrol. Tabel 3.3.1: Personaleforbrug i bevillingslønramme 35-42, I alt Antal årsværk Note: Finanslovsområdet. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal Af tabel ses, at antallet af personer i de højere lønrammer er i Dette er en stigning på 7,4 pct. i forhold til Denne stigning afspejler en tendens, der har været siden Stigningen ses især i bevillingslønramme LØNRAMMER 57

62 3.3.2 Kønsfordelingen i de højere lønrammer Udviklingen i antallet af ansatte i de højere lønrammer dækker over store forskelle mellem mænd og kvinder, jf. tabel Tabel 3.3.2: Kønsfordelingen i bevillingslønramme Ændring i pct. Kvinder 1.267, , , , , ,4 61,6 Mænd 3.018, , , , , ,9 4,3 I alt 4.286, , , , , ,3 21,3 Kvinder 510,2 507,1 513,1 541,3 576,4 631,1 23,7 Mænd 2.307, , , , , ,7-5,0 I alt 2.817, , , , , ,8 0, Kvinder 215,6 217,4 244,1 263,7 274,6 317,3 47,2 Mænd 1.115, , , , , ,3-4,5 I alt 1.331, , , , , ,6 3, Kvinder 1.993, , , , , ,8 50,3 Mænd 6.441, , , , , ,9-0,5 I alt 8.435, , , , , ,7 11,5 Note: Finanslovsområdet. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal de respektive år. Tabel viser, at der har været en stor stigning i antallet af kvinder i alle bevillingslønrammer. For mændene har der været en stigning på 2,8 pct. i bevillingslønramme 35-36, mens der har været et fald i antallet af mænd i bevillingslønramme 37-42, dvs. på chefniveau LØNRAMMER

63 Vil du vide mere? I Finansministeriets Forhandlingsdatabase er der mulighed for selv at lave opgørelser over antallet af ansatte i de højere lønrammer. Der kan opdeles på f.eks. køn, alder og ministerområde LØNRAMMER 59

64 LØNRAMMER

65 TEKNISK APPENDIKS Det er Personalestyrelsens grundlæggende opgave at varetage statens arbejdsgiverfunktioner og gennemføre politiske målsætninger på det løn-, pensions- og personalepolitiske område. Du kan få flere informationer om løn- og personaleforhold på det statslige område på Personalestyrelsens hjemmeside, I forhold til tidligere udgaver af Statens Personale I Tal er der i år foretaget en ensretning af dataafgrænsningerne. I nogle tilfælde betyder det, at tallene i dette års udgave af Statens Personale I Tal afviger fra de tal, der er offentliggjort i tidligere års udgaver. Afvigelserne forekommer i de tabeller og figurer, der viser en udvikling over tid. Kilder Statens personale i tal er baseret på oplysninger fra: Finansministeriets forhandlingsdatabase ISOLA Danmarks Statistik, Resultat af forhandlinger mellem Finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg, ISOLA ISOLA er et analyseværktøj, der belyser løn- og personaleforhold i staten. Værktøjets målgruppe er statens løn- og personalemedarbejdere. I ISOLA kan du finde statistikker over lønniveau, lønudvikling, sygefravær, personaleomsætning, det sociale kapitel og meget mere. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om personalefordeling, fravær, lønudvikling mv. ISOLA kan findes via Personalestyrelsens hjemmeside, under Tal og Statistik. Finansministeriets forhandlingsdatabase Forhandlingsdatabasen er oprindeligt tænkt som et redskab til at understøtte overenskomstforhandlingerne og dækker derfor det statslige forhandlingsområde. TEKNISK APPENDIKS 61

66 Finansministeriets forhandlingsdatabase indeholder oplysninger om årsværk, lønsummer og løndele, og der er mulighed for selv at lave udtræk fordelt på bl.a. køn og alder. Forhandlingsdatabasen kan findes via Personalestyrelsens hjemmeside, under Tal og Statistik. Der findes både en offentlig og en password-beskyttet adgang. De enkelte kapitler Kapitel 1 Staten det er Data i kapitel 1 er hentet fra Forhandlingsdatabasen. Om figur De enkelte grupper er afgrænset således: Chefer ansatte i bevillingslønramme Politi og forsvar ansatte på hovedkonto og 12 Akademikere forhandlingsfællesskab 03, 13 og 30 Om figur Der er brugt samme afgrænsning som i figur 1.2 Om figur De enkelte sektorer er afgrænset således: Forsvaret - 12 Politi og retsvæsen - 11 Transport Hovedkonto , , og Undervisning, forskning og kultur Administration, råd og nævn Resten af staten Om figur Grupperne er defineret således: Tjenestemænd/tjenestemandslignende - forhandlingsfællesskab 01, 02, 03, 04, 05 og 09 Overenskomstansatte forhandlingsfællesskab 11, 12, 13, 14, 17, 21, 22, 24, 30, 40 og TEKNISK APPENDIKS

67 Kapitel 2.1 Sygefravær Sygefraværsstatistikken indeholder registreret fravær på grund af egen sygdom, arbejdsskade samt graviditetsbetinget sygdom. Der registreres kun fravær på hverdage. Det gennemsnitlige antal fraværsdage beregnes således: Antal standardfraværsdage á 7 timer og 24 minutter Gns. antal fraværsdage = Antal ansatte Hvor Antal ansatte er vægtet i forhold til deres beskæftigelsesgrad og beregnet på følgende måde: Ansættelseskvote Antal arbejdsdage personen har været ansat i perioden Antal = x Antal arbejdsdage i perioden i alt Denne metode anvendes både til at beregne virksomhedens og den enkelte medarbejders gennemsnitlige antal fraværsdage. Personalekategorier med et løsere tilknytningsforhold til arbejdspladsen er som hovedregel ikke omfattet af indberetningspligten. I bilaget til det gældende cirkulære om indberetning af fraværsoplysninger kan du finde de personalekategorier, som ikke er omfattet af indberetningspligten, og som derfor er holdt ude af fraværsstatistikken. I Fraværstyper indgår såvel afsluttede som uafsluttede perioder. I Fraværsperioder indgår kun afsluttede perioder, da de uafsluttede perioder ikke er relevante at inddrage i opgørelsen af Fraværsperioder, da vi endnu ikke kender deres længde. TEKNISK APPENDIKS 63

68 Personalegrupperne i tabel er defineret ved følgende personalekategorier: Tabel: Personalekategorier og årsværk for personalegrupper i tabel Personalegruppe Personalekategorier Antal ansatte Ingeniører ,2 Jurister/økonomer ,2 Håndværkere 0179, 0630, ,5 Kontorfunktionærer ,2 Specialarbejdere 0200, ,1 Rengøringspersonale 0247, 0291, 0296, ,4 Kapitel 2.2 Sygefravær og motivation Som led i arbejdet med at skabe effektive og attraktive arbejdspladser i staten gennemførte Personalestyrelsen i foråret 2006 en undersøgelse af motivation blandt ansatte i staten. Personalestyrelsen har efterfølgende undersøgt sammenhængene mellem besvarelserne på motivationsundersøgelsen og de adspurgtes registrerede sygefravær i perioden fra 4. kvartal 2005 til og med 3. kvartal Blandt de respondenter i motivationsundersøgelsen 2006 har været ansat i hele perioden 4. kvartal til og med 3. kvartal 2006 og kan dermed indgå i denne analyse. Det er sygefraværet tre kvartaler forud for tidspunktet for besvarelsen af Motivationsundersøgelsen og et kvartal efter, der ligger til grund for analysen. De besvarelser i motivationsundersøgelsen bliver sammenholdt med deres individuelt registrerede sygefravær. Der anvendes variansanalyse som statistisk metode. Svarfordelingen i de fem svarkategorier på en række af motivationsundersøgelsens spørgsmål er for en række spørgsmål meget ujævnt fordelt. I disse tilfælde sker gennemsnitsberegningen af sygefraværet på et meget lille antal respondenter - og generaliseringen fra sådanne observationer bliver dermed mindre sikker. Der er gennemført to-vejs variansanalyse vedr. kontrol for køn og leder/ikke leder. De fundne sammenhænge viser sig at kunne genfindes for disse opdelinger. 64 TEKNISK APPENDIKS

69 Jeg er meget motiveret i mit arbejde Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Mine arbejdsopgaver er spændende Jeg har et godt fysisk arbejdsmiljø Jeg har et godt psykisk arbejdsmiljø Helt enig/ Meget tilfreds Enig/ eller Uenig/ Helt uenig/ Meget Tabel: Sygefravær og motivation. Respondenternes gennemsnitlige sygefravær og fravær eksklusiv langtidssygdom fordelt på svarkategorier, samt respondenternes fordeling på svarkategorier. Tilfreds Hverken/ Utilfreds utilfreds Ved ikke Sygedage 5,8 7,5 10,8 13,3 18,8 20,0 Ex. langtidssygdom 3,4 4,5 5,7 5,9 6,9 3,0 Pct. 24,9 53,6 15,0 4,8 1,4 0,2 Sygedage 5,3 7,0 9,8 14,9 24,2 12,3 Ex. langtidssygdom 3,3 4,4 5,3 5,5 6,4 6,0 Pct. 16,9 58,4 16,0 6,7 1,6 0,3 Sygedage 5,8 7,7 10,0 14,2 22,2 11,6 Ex. langtidssygdom 3,4 4,4 5,6 6,5 8,4 11,6 Pct. 28,2 49,5 16,8 4,1 1,3 0,1 Sygedage 6,3 7,2 8,3 9,6 16,5 13,3 Ex. langtidssygdom 3,5 4,3 4,8 5,3 5,8 5,5 Pct. 13,5 48,8 20,3 12,8 4,3 0,3 Sygedage 6,5 6,3 7,7 10,0 20,3 15,5 Ex. langtidssygdom 3,6 4,0 4,7 5,6 6,2 7,0 Pct. 8,6 48,0 23,7 13,2 6,0 0,5 Jeg har et Sygedage 7,8 7,3 8,9 16,3 37,1 5,8 godt socialt Ex. langtidssygdom 4,3 4,4 4,6 5,8 9,6 5,8 forhold til mine kolleger Pct. 32,8 53,8 10,5 2,1 0,6 0,2 Min nærmeste leder anerkender og påskønner mit arbejde Sygedage 6,8 6,7 8,6 10,0 16,2 8,7 Ex. langtidssygdom 3,9 4,2 4,7 5,0 6,5 4,8 Pct. 16,6 42,7 23,8 7,9 5,4 3,7 TEKNISK APPENDIKS 65

70 Kapitel 2.3 Benchmarking af sygefravær Personalestyrelsen har - med henblik på at udvikle et bedre benchmarkingsystem til de statslige institutioner - gennemført en undersøgelse af, om det er muligt at opstille en eller flere modeller, der kan medvirke til at forklare variationen i det gennemsnitlige sygefravær mellem de statslige institutioner i 2006 ved hjælp af variationen i en række andre objektivt konstaterbare forhold i institutionerne. Undersøgelsen skal medvirke til at tilvejebringe et bedre grundlag for institutionernes vurdering af deres aktuelle sygefravær. I undersøgelsen beregnes et forventet niveau for hver enkelt institution, bl.a. på baggrund af deres alderssammensætning, geografiske placering og uddannelsesmæssige sammensætning. Undersøgelsen udgør dermed et supplement til det øvrige statistiske materiale fra ISOLA. Undersøgelsen har ikke til formål at opstille en egentlig kausalmodel med tids- og årsagskæder, der forklarer variationen i de gennemsnitlige sygefraværstal mellem de statslige institutioner. Undersøgelsen har derimod haft til formål at opstille den model, der samlet set - ud fra de medtagne faktorer - bidrager mest muligt til at forklare variationen. Undersøgelsen er gennemført i 131 statslige institutioner/områder med selvstændigt hovedkontonummer. For at mindske usikkerheden i beregningerne, er undersøgelsen alene foretaget i institutioner med mindst 50 årsværk. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af multipel regressionsanalyse. Kapitel 2.4 Personaleomsætning Én gang om året indsamles data til afgangsanalysen, som danner baggrund for personaleomsætningsstatistikkerne i ISOLA. Datagrundlaget er statusoplysninger opgjort henholdsvis i starten af perioden (primo) og i slutningen af perioden (ultimo). Ud fra disse statusoplysninger registreres, hvorvidt en person i løbet af året er tilgået, afgået, uændret, både tilgået og afgået, teknisk tilgået eller teknisk afgået. På denne baggrund kan personaleomsætningen beregnes. Der indgår udelukkende personer, der er eller har været fast periodelønnet i den periode, som statistikken dækker. 66 TEKNISK APPENDIKS

71 Beregning af gennemsnitligt antal årsværk Tilgåede + Afgåede Gns. årsværk = Uændrede + 2 Personaleomsætningsprocent Personaleomsætningsprocenten viser, hvilken andel de afgåede årsværk udgør af det gennemsnitlige antal årsværk. POMS pct. = Afgåede Gns. årsværk x 100 pct. Om figur Tilgangs- og afgangsprocenterne er beregnet som Tilgangspct. = og Afgangspct. = Tilgåede Antal ansatte Afgåede Antal ansatte x 100 pct. x 100 pct. Om tabel Tabellen viser, at der er stor forskel på personaleomsætningen for mænd og kvinder. Dette kan til dels skyldes manglende indberetning af barsel. Hvis en ansat går på ulønnet barsel, registreres vedkommende i lønsystemet som værende afgået. Afgangsårsagen skal påføres manuelt af lønkontoret. Personalestyrelsen korrigerer i det omfang, det er muligt, for dette, dvs. den ansattes status ændres fra afgået til uændret. Det sker dog, at den ansatte ikke registreres som værende afgået TEKNISK APPENDIKS 67

72 pga. barsel u/løn, men blot som værende afgået. I dette tilfælde har Personalestyrelsen ikke mulighed for at korrigere for, at den ansatte ikke er fratrådt ansættelsesforholdet. Det er muligt, at en del af årsagen til den højere personaleomsætning for kvinder, skyldes denne mangelfulde indberetning af barsel u/løn. Om tabel Hovedorganisationerne er afgrænset på følgende måde: AC forhandlingsfællesskab 03, 13, 17 og 30 FTF forhandlingsfællesskab 01, 11 og 21 LO forhandlingsfællesskab 02, 04,012, 14, 22 og 24 Der er kun medtaget personer i alderen 60 år og derover, som har forladt sin stilling pga. alder. Kapitel 2.5 Det sociale kapitel Data fås fra lønsystemet, hvori der sker en markering af, hvorledes personen er ansat på en beskæftigelsesordning. Kapitel 3.1 Lønudvikling Om figur Data for lønudviklingen er hentet fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har en anden afgrænsning af staten end forhandlingsområdet. Danmarks Statistik afgrænser den offentlige sektor ud fra, hvilket lønanvisningssystem der bruges. Dette betyder, at f.eks. Folkekirken henregnes til den private sektor. For mere information om afgrænsning henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside, Det skal dog understreges, at data er yderst pålidelige, og at det vigtigste ved figuren er trenden. Indekset er egne beregninger ud fra Danmarks Statistiks oplysninger. Om figur For den faktiske lønudvikling gælder her samme afgrænsning af staten som for figur 3.1.1, da data er hentet fra Danmarks Statistik. 68 TEKNISK APPENDIKS

73 Søjlerne viser den centralt aftalte lønudvikling. Disse kan findes i de gamle overenskomstforlig på Personalestyrelsens hjemmeside, Om figur Lønudvikling for identiske personer viser de gennemsnitlige, procentvise lønstigninger, gennemsnitslønnen i kroner, der indgår i beregningen. Lønstigningen er beregnet som gennemsnittet af de individuelle lønstigningsprocenter, der beregnes som: Stigningsprocent = Løn ultimo - Løn primo Løn primo x 100 pct. I denne forbindelse er løn enten fast løn eller samlet løn (inkl. genetillæg), afhængigt af det valgte lønbegreb. Løn primo og Løn ultimo refererer til lønniveauet i henholdsvis midtermåneden i startkvartalet og midtermåneden i slutkvartalet. I statistikken for identiske personer indgår kun personer, der er ansat i samme stilling i både startkvartalet og slutkvartalet af den valgte periode. Det vil sige, at personerne som hovedregel skal have samme arbejdstid, personalekategori og bevillingslønramme i begge kvartaler. Er en person blevet forfremmet, eller har personen skiftet arbejdsplads, vil han eller hun ikke længere indgå i statistikken. Indekset er beregnet med udgangspunkt i stigningsprocenterne fra år til år. Lønnen er i år 2000 fastsat til indeks 100. Stigningstaksten fra år 2000 til år 2001 ganges herefter på. Dette giver indekset i år Herpå ganges stigningstaksten fra år 2001 til år 2002, hvilket giver indekset i år Osv. Alle stigningstakster kan findes i ISO- LA. TEKNISK APPENDIKS 69

74 Kapitel 3.2 Nye lønsystemer Tabel: Personalekategorier og årsværk for personalegrupper i tabel Personalegruppe Personalekategorier Politibetjente 0201, stillingskode Fængselsfunktionærer 0201, stillingskode og Kontorfunktionærer 0240 Magistre 0049 Jurister/økonomer 0046 Stampersonel i forsvaret 0166, 0271, 0276 Ingeniører 0044 Officerer 0187, 0188 Rengøringsassistent 0247, 0747 Præster 0254 Kontorpersonale i DSB 0918 EDB-medarbejdere, HK 0238 Håndværkere i staten 0179 Håndværkere i DSB 0929 Lærere m.fl. ved grundskoler 0223, 0237 Kapitel 3.3 Lønrammer Data er hentet fra lønsystemet. Personer ansat i bevillingslønramme er medtaget i opgørelsen. Opgørelsen dækker kun Finanslovsområdet. 70 TEKNISK APPENDIKS

75 BILAG 1. FAKTISK OG BEREGNET SYGEFRAVÆR FOR HOVEDKONTI MED MERE END 50 ANSATTE Tabel: Faktisk og beregnet fravær på hovedkonti med mere end 50 ansatte Hovedkonto Sygefravær i alt Fravær ekskl. langtids sygdom Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær, ekskl. langtids sygdom Statsministeriet 8,7 5,5 9,5 6, Udenrigstjenesten 5,8 4,2 8,2 5, Intern. studier og menneskeret 6,6 4,9 7,3 5, Finansministeriet 4,9 4,0 5,8 4, Økonomistyrelsen 7,2 6,1 8,5 6, Personalestyrelsen 5,1 4,6 7,4 5, Slots- og ejendomsstyrelsen 11,7 6,8 9,2 6, Slotte og haver 8,4 4,7 10,4 6, Økonomi- og Erhvervsstyrelsen 5,8 4,8 6,3 5, Konkurrencestyrelsen 7,4 5,1 6,5 5, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8,8 7,1 8,2 6, Patent- og Varemærkestyrelsen 7,2 6,0 8,1 6, Sikkerhedsstyrelsen 15,4 8,2 8,9 6, Finanstilsynet 7,4 6,3 6,4 5, Erhvervs- og Byggestyrelsen 7,9 5,0 6,8 5, Statens Byggeforskningsinst. 6,7 5,2 6,0 4, Danmarks Statistik 9,5 8,0 8,8 6, Søfartsstyrelsen 8,8 5,6 8,8 6, Maritime uddannelser 4,6 2,1 7,2 4, Skatteministeriet 5,1 4,6 8,3 5, Landsskatteretten 5,6 5,6 8,2 6, Skat 12,0 7,5 11,6 7, Justitsministeriet 6,9 5,3 6,8 5, Civilstyrelsen 5,8 6,2 6,0 5, Politiet og anklagemyndigheden 10,9 7,1 9,5 5, Direktoratet for kriminalfors. 7,8 6,7 9,3 6, Kriminalforsorgen i anstalter 15,2 6,7 10,4 5,9 BILAG 1. FAKTISK OG BEREGNET SYGEFRAVÆR FOR HOVEDKONTI MED MERE END 50 ANSATTE 71

76 Domstolsstyrelsen 13,0 7,9 9,5 6, Retterne 11,2 5,9 10,8 8, Retterne 11,6 9,4 11,5 9, Forsvarsministeriet 2,9 2,9 8,4 5, Forsvarskommandoen 9,3 6,3 7,8 4, Hjemmeværnet 10,6 6,9 9,5 6, Farvandsvæsenet 11,2 5,7 10,2 5, Redningsberedskabet 8,8 6,2 8,6 5, Velfærdsministeriet 9,4 7,8 8,5 6, Ankestyrelsen 10,5 5,5 8,8 6, Den Sociale Sikringsstyrelse 14,2 9,2 10,9 8, Styrelsen for Social Service 6,4 5,6 9,7 6, SFI Det nationale forskningsc 5,2 4,2 7,8 5, John F Kennedy-instituttet 12,9 9,4 8,7 5, Kofoeds Skole 15,3 8,5 12,0 7, Min. for Sundhed og Forebyggelse 6,4 5,6 7,9 6, Sundhedsstyrelsen 6,6 5,4 9,1 6, Lægemiddelstyrelsen 9,6 7,9 8,1 6, Sundhedsv. Patientklagenævn 5,1 4,8 8,3 6, Regional Statsforvaltning 7,3 5,2 10,0 7, Statens Serum Institut 11,8 8,1 9,7 6, Beskæftigelsesministeriet 9,2 5,2 8,2 6, Beskæftigelsesmin. Adm.center 12,4 8,8 11,8 8, Arbejdstilsynet 6,1 4,9 9,3 6, Arbejdsmiljøinstituttet 5,9 5,4 5,7 4, Arbejdsskadestyrelsen 9,2 7,4 8,4 6, Arbejdsdirektoratet 9,6 6,3 9,1 6, Arbejdsmarkedsstyrelsen 8,6 6,2 8,2 6, Beskæftigelsesregioner 14,6 5,7 8,6 6, Beskæftigelsesindsats 13,6 9,8 12,3 7, Ministeriet for Flygtn., Indv. og Int. 8,8 7,0 7,7 6, Udlændingeservice 10,3 7,6 8,8 7, Min. for Videnskab, Tekn. og Udv. 5,9 5,9 8,1 6, Forskningsstyrelsen 9,2 6,6 7,7 5, IT- og Telestyrelsen 9,8 7,8 7,3 5,2 72 BILAG 1. FAKTISK OG BEREGNET SYGEFRAVÆR FOR HOVEDKONTI MED MERE END 50 ANSATTE

77 Universitets- og Bygningsstyr. 8,4 6,4 7,9 5, Københavns Universitet 6,6 4,8 6,1 4, Aarhus Universitet 5,9 3,2 5,7 4, Syddansk Universitet 3,5 1,7 5,8 4, Roskilde Universitetscenter 7,4 4,3 6,3 4, Aalborg Universitet 6,9 3,9 5,0 3, Handelshøjskolen i KBH 4,8 4,0 6,0 4, Handelshøjskolen i Århus 4,9 2,9 5,9 4, DK Farmaceutiske universitet 6,7 4,3 5,3 4, Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 8,3 5,2 5,5 4, Danmarks Tekniske Universitet 5,6 4,3 3,9 3, Danmarks Pædagogiske Universitet 7,2 5,5 6,5 5, IT-Universitetet i København 3,5 3,3 4,4 3, DTU fiskeriundersøgelser 5,5 3,1 6,1 4, DTU 9,7 6,3 7,9 5, Forskningscenter Risø 6,5 5,6 4,5 3, Dansk Dekommissionering 12,7 7,3 9,8 5, Danmarks Rumcenter 3,8 3,8 4,1 3, Undervisningsministeriet 10,4 6,0 9,5 6, SUstyrelsen 12,2 7,6 9,7 7, CIRIUS 5,7 5,7 7,8 6, Erhvervsuddannelser 8,0 4,2 8,3 5, Sorø Akademis Skole 6,6 3,4 7,0 4, Korte videregående uddannelser 6,7 3,7 7,9 5, Danmarks Journalisthøjskole 6,0 4,6 7,9 5, Danmarks Evalueringsinstitut 6,9 6,1 6,5 5, UNI-C 9,5 5,9 8,2 5, Kulturministeriet 4,4 4,5 8,2 6, Kum.Adm 9,7 7,3 10,0 7, Kunststyrelsen 9,1 6,8 8,9 6, Det Kgl. Teater og Kapel 7,6 2,5 10,1 5, Det Danske Filminstitut 8,5 4,4 9,3 6, Det Kongelige Bibliotek 9,6 6,3 9,7 6, Statsbibliotek Århus 6,9 5,9 9,4 6, Danmarks Blindebibliotek 6,0 5,1 8,8 6,3 BILAG 1. FAKTISK OG BEREGNET SYGEFRAVÆR FOR HOVEDKONTI MED MERE END 50 ANSATTE 73

78 Statens Arkiver 13,8 10,0 9,9 7, Nationalmuseet 8,0 5,9 10,1 6, Statens Museum for Kunst 6,4 3,4 9,9 6, Arkitektskolen Aarhus 2,5 2,3 6,0 4, Kunstakademiets Arkitektskole 3,7 3,1 6,4 4, Danmarks Designskole 6,0 4,0 6,8 4, Det Jyske Musikkonservatorium 6,1 4,1 6,9 4, Statens Teaterskole 4,7 4,8 9,0 5, Den Danske Filmskole 10,8 6,9 8,4 5, Danmarks Biblioteksskole 11,4 7,8 6,2 4, Miljøministeriet 7,3 3,6 7,6 5, Center for Koncernforvaltning 12,9 10,2 10,8 7, Klagenævn 6,2 5,5 9,0 6, Miljøstyrelsen 9,4 7,6 8,1 5, Miljøcentre - miljø 6,1 5,6 11,3 6, Danmarks Miljøundersøgelser 7,9 5,7 6,5 4, Skov og Naturstyrelsen 8,5 5,7 9,6 5, Miljøcentre - natur 9,7 5,5 10,8 5, GEUS 7,9 6,4 6,2 4, Kort- og Matrikelstyrelsen 9,0 7,0 9,8 5, Ministeriet for Fødevar., Landbrug mv. 10,6 7,4 8,0 6, Direktoratet for FødevareErhv. 9,2 7,4 9,3 7, Plantedirektoratet 8,3 6,9 10,6 6, Det Jordbrugsvidenskabelige F. 4,6 3,5 7,1 4, Fiskeridirektoratet 9,0 5,1 10,2 5, Departementet 6,2 6,2 7,5 5, Forbrugerstyrelsen 7,7 5,5 7,5 5, Fødevarestyrelsen 13,0 7,6 10,1 6, Transportministeriet 7,2 4,8 7,9 5, Vejdirektoratet 7,4 5,5 9,5 5, Færdselsstyrelsen 15,6 8,3 9,4 6, Tilsyn med civil luftfart 5,9 4,0 10,4 6, Lufthavnsdrift 16,4 5,6 10,0 5, DMI 6,1 4,5 8,7 5,6 74 BILAG 1. FAKTISK OG BEREGNET SYGEFRAVÆR FOR HOVEDKONTI MED MERE END 50 ANSATTE

79 Lufttrafiktjeneste Danmark 8,7 5,7 9,7 5, Kystdirektoratet 8,7 5,4 9,5 5, Trafikst. f. Jernbane og Færge 8,5 5,7 8,5 5, Banedanmark 10,4 6,0 10,1 5, Energistyrelsen 8,2 7,3 8,3 5,9 BILAG 1. FAKTISK OG BEREGNET SYGEFRAVÆR FOR HOVEDKONTI MED MERE END 50 ANSATTE 75

80 76 BILAG 1. FAKTISK OG BEREGNET SYGEFRAVÆR FOR HOVEDKONTI MED MERE END 50 ANSATTE

81

82

83

84 Statens personale i tal 2007 September 2008 Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf