Statistik for hjemmekompostering 2001
|
|
- Malene Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøprojekt Nr Statistik for hjemmekompostering 2001 Claus Petersen og Martin Kielland Econet A/S
2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 METODE DATAINDSAMLING OPGØRELSESMETODE Tidligere anvendt metode Metode for AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER Hjemmekompostering og lokalkompostering Registrerede og deltagende husstande 15 2 KORTLÆGNINGENS RESULTATER HJEMMEKOMPOSTERING Deltagende husstande ifølge kommunedatabasen Mængden af lokal- og hjemmekomposteret madaffald Andre forhold 20 3 DATAKVALITET 21 4 REFERENCER 23 3
4 4
5 1 Forord Notatet Statistik for hjemmekompostering 2001 er en statistisk opgørelse af udbredelsen og omfanget af hjemmekompostering i Danmark. Statistikken er en fortsættelse af tidligere års statistikker på området. Statistik for hjemmekompostering 2001 er forfattet som et selvstændigt notat. Tidligere er statistikken blevet offentliggjort som en del af Behandling af organisk affald fra husholdninger m.v.. Formålet med statistikken er at tilvejebringe et datagrundlag, der løbende kan anvendes af Miljøstyrelsen og kommunerne til vurdering af omfanget og udviklingen af hjemmekompostering af organisk madaffald. Denne statistik er én ud fire statistikker, der udarbejdes inden for området Organisk affald. De fire statistikker er: Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger Statistik for hjemmekompostering Statistik for madaffald Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse Udarbejdelsen af statistikkerne er finansieret af Miljørådet for Renere Produkter under projektrammen Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder. Udover statistikkerne inden for Organisk affald udarbejdes følgende tilsvarende notater under projektrammen: Statistik for glasemballage Statistik for plastemballage Statistik for returpapir og -pap Endvidere udarbejdes der et notat, der opgør det samlede emballageforbrug i Danmark. Notatet Emballageforsyningen i Danmark 2001 opgør en række forsyningstal, der anvendes i de andre statistiknotater. Notaterne under projektrammen Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Econet AS, Teknologisk Institut og Miljøteknisk Rådgivning med Econet som den projektansvarlige organisation. Claus Petersen og Martin Kielland har været udførende på Statistik for hjemmekompostering
6 6
7 2 Sammenfatning og konklusioner I Statistik for hjemmekompostering 2001 opgøres dels antallet af husstande, der deltager i en ordning for hjemmekompostering eller lokal kompostering dels mængden af vegetabilsk madaffald, der komposteres gennem disse ordninger. Opgørelsen baseres dels på de oplysninger kommunerne indberetter til kommunedatabasen, om hvorvidt kommunen har en ordning for hjemmekompostering og/eller lokal kompostering samt hvor mange husstande kommunen har registreret, der deltager i ordningen. Da ikke alle kommuner har oplyst om ordninger for hjemmekompostering eller antallet af deltagende husstande, så har det været nødvendigt at basere en del af opgørelsen på skøn. Beregning af, hvor meget vegetabilsk madaffald husstandene selv komposterer, sker på baggrund af en særlig undersøgelse. Her er husstandens selvrapporterede adfærd omkring hjemmekompostering sammenlignet med mængden af vegetabilsk madaffald i affaldssækken hos samme husstand, /4/. På denne baggrund er det fundet, at husstande, der deltager i en ordning for hjemmekompostering, i gennemsnit komposterer kg vegetabilsk affald om året. I tidligere statistikker for hjemmekompostering er der regnet med, at de aktivt deltagende husstande i gennemsnit komposterede 140 kg om året. Det giver derfor ingen mening at sammenligne mængden hjemmekomposteret madaffald med mængden i tidligere års statistikker. Det er beregnet, at husstande i en- og tofamiliehuse hjemmekomposterer vegetabilsk madaffald. Hver af disse husstande komposterer i gennemsnit 50 kg vegetabilsk madaffald om året i egen have. Det svarer til i alt tons. Det er beregnet, at sommerhuse hjemmekomposterer vegetabilsk madaffald. Hvert sommerhus komposterer i gennemsnit 10 kg vegetabilsk madaffald om året i egen have. Det svarer til i alt 610 tons. I 2001 er således i alt blevet hjemmekomposteret tons vegetabilsk madaffald. Det er beregnet, at maksimalt husstande deltager aktivt i en ordning for lokal kompostering. Hver deltagende husstand skønnes i gennemsnit at bidrage med 50 kg vegetabilsk madaffald pr. år. Det svarer til i alt 600 tons. I alt bliver således komposteret tons vegetabilsk madaffald gennem ordninger for hjemmekompostering og lokal kompostering. 7
8 8
9 3 Summary and conclusions Statistics on home composting for 2001 contains estimates on the number of municipal schemes for home- and localcomposting, the number of households in such schemes and the amount of organic food-waste which is home-/localcomposted through these schemes. The assessment is based on information from the Municipial Database, given by the municipalities. The Municipial Database contains information about the nature of the home-/localcomposting schemes and the number of registred users. The statistic is partialy based on an estimate, due to the lack of informations from some of the municipalities. The calculation of the amount of organic food-waste being composted by each household is based on data from a previous survey. In the survey the amount of organic food-waste reported being composted was compared to the actual amount found in the thrash at a specific household. The calculation of the amount of organic food-waste composted through the schemes is based on different principles to prior years. A comparison of the amount of organic food-waste in relation to earlier statistics is therefore not viable. It is estimated that 404,000 households participate in homecomposting of organic refuge. Each household generates 50 kg of organic food-waste per year in average. This sums up to a total of 20,200 tons. It is estimated that 61,000 summer houses participate in homecomposting of organic food-waste. Each summer house generates 10 kg of organic foodwaste per year in average. This sums up to a total of 610 tons. In all 20,800 tons of organic food-waste have been composted through homecomposting. It is estimated that no more than 12,000 household participate in a scheme for localcomposting. Each household generates 50 kg of organic food-waste per year in average. This sums up to a total of 600 tons. In all 21,400 tons of organic food-waste have been composted through home- and localcomposting. 9
10 10
11 4 Metode 4.1 Dataindsamling I årene indeholdt Kompoststatistikken et særligt kapitel om hjemmekompostering, /1/. I 1999, /5/ og 2001 er der udarbejdet et særskilt notat indeholdende Statistik for hjemmekompostering. Der blev ikke udarbejdet en statistik for hjemmekompostering i 2000, da der på dette tidspunkt ikke forelå nye data. I statistikken beskrives omfanget af hjemme- og lokalkompostering af vegetabilsk madaffald. Statistikken baseres på kommunernes indberetning til Kommunedatabasen, /2/. En gang årligt indberetter kommunerne oplysninger om eksisterende ordninger for affaldshåndtering. Eventuelle ordninger for hjemmekompostering og lokalkompostering, omfanget og deltagelsen i sådanne ordninger indgår i Kommunedatabasen. Det er alene oplysninger i Kommunedatabasen pr. 12/ , der anvendes i nærværende statistik. 4.2 Opgørelsesmetode Gennem årene er der anvendt forskellige metoder til at beskrive omfanget af hjemmekompostering. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne omfanget af hjemmekompostering fra år til år Tidligere anvendt metode I statistikken for 1999 og tidligere er det valgt at benytte en metode, der baserede sig på: at antallet af husstande omfattet af ordning for hjemmekompostering blev beregnet fra data i Kommunedatabasen, hvor der forelå både oplysning om en ordning og oplysning om antallet af omfattede husstande. at antallet af husstande, der reelt komposterede (deltagende husstande), blev nedskrevet med 15 %. at deltagende husstande gennemsnitlig hjemmekomposterede 2,7 kg pr. husstand pr. uge. Den gang forelå ikke den nyeste evaluering af ordninger for hjemmekompostering, og beregningerne baseredes på andre undersøgelser og forudsætninger. 11
12 4.2.2 Metode for 2001 I 2001 igangsatte Miljøstyrelsen en undersøgelse, hvor effektiviteten af husstandenes kompostering af kildesorteret organisk madaffald i egen have blev kortlagt, /4/. Gennem en kombination af spørgeskemaundersøgelse og analyse af sammensætningen af madaffald fra den enkelte husstand beregnes, hvor meget en husstand i gennemsnit forventes at kompostere af madaffald i egen have. Statistik for hjemmekompostering 2001 er baseret på tal fra kommunedatabasen. Pr. 12/ indeholdt databasen oplysninger omkring hjemme- og lokalkompostering fra 212 kommuner. Kommunernes oplysninger i kommunedatabasen er revideret ud fra dels objektive og dels subjektive kriterier Objektive kriterier for at ændre indberetninger De indberettede data ændres i de tilfælde, hvor der tydeligvis er foretaget fejl i indberetningen. Ændringen sker f.eks., når det oplyste antal svarer til antallet af indbyggere i kommunen. I de tilfælde, hvor antallet af husstande, der er indberettet til Kommunedatabasen, overstiger det samlede antal husstande i kommunen med 10 % (Danmarks Statistik), anvendes data fra Danmarks Statistik. Dette er sket i syv tilfælde. I tretten tilfælde har en kommune ikke oplyst, hvilken boligtype der hjemmekomposterer. Kommunen kan også have oplyst, at etageboliger deltager i ordning hjemmekompostering. I disse tilfælde er der til statistikken hentet tal fra Danmarks Statistik til videre beregning. For endnu fire kommuner er det samlede antal af hjemmekomposterende husstande mindre end antallet af en- og tofamilieshuse, og her er antallet af registrerede husstande ikke korrigeret. Herudover er der i en række tilfælde foretaget en telefonisk henvendelse til kommunen for at få klarlagt specifikke forhold. Der er således redigeret i data i de tilfælde, hvor oplysningerne tydeligvis har været fejlbehæftede. Når der således er ændret på de fejlbehæftede data, så er der altid benyttet oplysninger fra Danmarks Statistik i stedet. Data kan siden være blevet korrigeret endnu en gang denne supplerende korrektion er da sket på grundlag af Econet s skøn. I det følgende beskrives, hvorledes disse subjektive skøn er gennemført for henholdsvis hjemme- og lokalkompostering Subjektive skøn vedrørende hjemmekompostering I Statistik for hjemmekompostering er det kun boliger med egen have, der medtages under hjemmekompostering. Det er således alene husstande i enog tofamiliehuse samt sommerhuse, der indgår. Husstande fra etageboliger, der komposterer eget madaffald i en fælles kompostordning, medregnes under ordning for lokalkompostering, jf. afsnit
13 Blandt de 212 kommuner, der indgår i Kommunedatabasens register for hjemmekompostering, har 86 kommuner angivet antallet af husstande, der er registreret i ordning for hjemmekompostering. De 86 kommuner har til kommunedatabasen indberettet, at i alt boliger med egen have hjemmekomposterer. Dette tal er erfaringsmæssigt alt for højt. Antallet af husstande kan således blive nedskrevet med en faktor afhængig af hvilke oplysninger kommunen har givet omkring deres ordning for hjemmekompostering. Når der findes en påbudt ordning for hjemmekompostering, så vurderes det, at samtlige en- og tofamilieshuse og sommerhuse aktivt hjemmekomposterer. Oplysning om antallet af hver boligtype er indhentet gennem Danmarks Statistik. Syv kommuner har oplyst om en påbudt ordning for hjemmekompostering. Data vedrørende hjemmekompostering i etageboliger er overført til lokalkompostering. Antallet af husstande korrigeres ligeledes, hvis oplysningen i Kommunedatabasen er uforholdsmæssigt højt sammenlignet med antallet af husstande i kommunen. Har kommunen oplyst, at mere end 50 % af husstandene indenfor én boligtype komposterer madaffald i egen have og der ikke er tale om en påbudt ordning så nedskrives antallet af registrerede husstande efter følgende retningslinier: Ydes tilskud til anskaffelse af kompostbeholderen eller medfører deltagelse i ordning for hjemmekompostering, at renovationsgebyret reduceres, så antages det, at halvdelen af kommunens en- og tofamiliehuse samt i sommerhuse hjemmekomposterer. Ydes der ikke tilskud til anskaffelse af beholder, og reduceres renovationsgebyret ikke ved aktiv deltagelse, så antages kun 10 % af husstandene at hjemmekompostere. Er det ikke er tilladt at hjemmekompostere, så antages det, at 10 % af husstandene i en- og tofamiliehuse samt i sommerhuse komposterer i egen have. Antallet af husstande baseres for hver boligtype på Danmarks Statistik. Er antallet af husstande i Kommunedatabasen mindre end 50 % af antallet husstande i kommunen, så foretages ingen korrektion. Kommuner, der har oplyst om en ordning for hjemmekompostering uden samtidig at anføre antallet af registrerede husstande, antages at have samme relative andel af hjemmekomposterende husstande som de kommuner, der oplyste antallet af husstande. Kommuner, der ikke har oplyst om en ordning for hjemmekompostering, antages at have samme relative andel af hjemmekomposterende husstande som de kommuner, der oplyste antallet af husstande. 13
14 Subjektive skøn vedrørende lokalkompostering Ligesom for hjemmekompostering er det valgt at korrigere de indberettede oplysninger om antallet af husstande, der er omfattet af en fælles ordning for lokalkompostering. Beregning af antallet af husstande, der er omfattet af en ordning for lokalkompostering, sker efter lignende retningslinier som for hjemmekompostering. Under lokalkompostering er medregnet alle etageboliger, der af kommunen er registreret i en ordning for hjemmekompostering. Hertil er lagt de husstande, der er registeret som deltagende i en ordning for lokalkompostering. Der foretages kun en nedskrivning hvis kommunen oplyser, at antallet af registrerede husstande, der indgår i en fælles ordning for lokalkompostering, udgør mere end 50 % af det samlede antal husstande inden for den pågældende boligtype. Det antages, at maksimalt 8 % (Danmarks Statistik) af husstandene inden for en given boligtype reelt deltager i en fælles ordning for lokalkompostering. De 8 % er udregnet som et vægtet gennemsnit, der baseres på data fra 13 kommuner, der har oplyst hvor mange husstande indenfor en boligtype, der lokalkomposterer. Alle disse 13 kommuner oplyser, at under halvdelen af husstandene i en given boligtype deltager i en ordning for lokalkompostering. I enkelte tilfælde indberetter en kommune det samme antal husstande under hjemmekompostering og lokalkompostering. I disse tilfælde ses bort fra databasens oplysninger vedrørende lokalkompostering. Flertallet af kommuner, har oplyst, at der ikke findes nogen ordning for lokalkompostering. Derfor antages det, at kommuner, der har en sådan ordning, allerede er dækket af indberetningerne til Kommunedatabasen. Der foretages således ingen korrektion blandt de kommuner, der ikke har været inde at godkende ordning for lokal kompostering Komposteret mængde Det er beregnet, at en husstand, der deltager i en ordning for hjemmekompostering, i gennemsnit komposterer kg vegetabilsk madaffald om året, /4/. I Statistik for hjemmekompostering regnes derfor med, at en husstand i enog tofamiliehuse, der deltager i en ordning for hjemmekompostering, komposterer 50 kg vegetabilsk madaffald om året. I sommerhuse regnes med, at hver deltagende bolig i gennemsnit komposterer 10 kg vegetabilsk madaffald om året. 14
15 4.3 Afgrænsning og definitioner 1.2 Afgrænsning og definitioner Hjemmekompostering og lokalkompostering I Statistik for hjemmekompostering skelnes der mellem hjemmekompostering og lokalkompostering på følgende måde. Ved hjemmekompostering forstås en ordning hvor husstande i en- og tofamilieshuse samt sommerhuse komposterer en del af madaffaldet i egen kompostbeholder eller lignende. Når det i Kommunedatabasen oplyses, at husstande i etageboliger deltager i en ordning for hjemmekompostering, så betragtes disse husstande, som deltagende i en ordning for lokal kompostering. Ved lokalkompostering forstås en ordning, hvor husstande fra en- og tofamilieshuse eller etageejendomme i fællesskab komposterer en del af madaffaldet i en fælles gård eller på et fællesareal Registrerede og deltagende husstande I Statistik for hjemmekompostering anvendes dels oplysninger afgivet af kommunerne og dels beregnede størrelser. Der skelnes således mellem en registreret husstand og en deltagende husstand. Ved registrerede husstande, forstås det antal husstande som er oplyst i Kommunedatabasen. Ved deltagende husstande, forstås de husstande, som Econet vurderer, reelt deltager i ordningen for hjemme- eller lokalkompostering. Således vil udtrykket deltagende være en korrigeret størrelse. Korrektionen er foretaget efter de i afsnit nævnte forskrifter. Så vidt muligt er det tilstræbt, at data fra Kommunedatabasen indgår som de korrigerede data. Statistik for hjemmekompostering har tidligere år skelnet mellem en permanent ordning for hjemmekompostering og en ikke-permanent ordning. I nærværende statistik er det derimod vurderet om er tale om en påbudt ordning ydes tilskud til anskaffelse af kompostbeholderen er nedsat renovationsgebyr ved anskaffelse af en kompostbeholder I alt 98 kommuner oplyser at have en påbudt ordning, at yde tilskud eller nedsætte renovationsgebyret. Heraf har 31 kommuner registeret antallet af husstande, der hjemmekomposterer. Blandt de 98 kommuner er der seks, der ikke tillader hjemmekompostering, men på trods heraf antages det, at gennemsnitlig 10 % af husstandene i en- og tofamiliehuse deltager aktivt i hjemmekompostering
16 16
17 5 Kortlægningens resultater På opgørelsestidspunktet havde i alt 212 kommuner godkendt oplysninger i Kommunedatabasen vedrørende hjemmekompostering. 5.1 Hjemmekompostering I det efterfølgende beregnes, hvor mange husstande der skønnes at hjemmekompostere en del af det vegetabilske madaffald. Beregningerne baseres på de i kapitel 1 anførte forudsætninger Deltagende husstande ifølge kommunedatabasen Hjemmekompostering Blandt de 212 kommuner, der har godkendt oplysninger vedrørende hjemmekompostering, har 86 kommuner oplyst, hvor mange husstande, der er omfattet af ordningen. Heraf har 13 kommuner anført, at ingen husstande deltager i ordningen. I de 86 kommuner er det oplyst, at husstande deltager i en ordning for hjemmekompostering. Dette antal reduceres først for husstande i etageboliger og de tilfælde, hvor kommunerne har oplyst flere husstande end der findes for den pågældende boligtype i kommunen. Således er der maksimalt husstande i en- og tofamiliehuse samt sommerhuse tilsluttet ordningerne. Antallet af registrerede husstande reduceres efterfølgende, som beskrevet i afsnit Antallet af deltagende husstande i de 86 kommuner kan herefter beregnes til husstande heraf husstande i en- og tofamiliehuse og sommerhuse. På tilsvarende vis beregnes antallet af aktivt hjemmekomposterende husstande blandt de kommuner, som ikke har oplyst antallet af deltagende husstande, samt de kommuner der ikke har indberettet til kommunedatabasen. Beregningerne sker efter de retningslinier, der blev præsenteret i afsnit I Tabel 5.1 ses resultatet af disse beregninger. 17
18 Tabel 5.1 Husstande der aktivt hjemmekomposterer Boliger i alt ifølge Danmarks Statistik Antal boliger Aktivt deltagende Antal boliger I alt En- og tofamilieshuse En- og tofamilieshuse Sommerhuse Sommerhuse Godkendende kommuner med oplysning om deltagende husstand 1. Godkendende kommuner uden oplysning om deltagende husstand Ikke godkendende kommuner I alt i kommuner med ordning Heri indgår også de bornholmske kommuner, samt kommuner med påbudt ordning for hjemmekompostering. Kilde: Danmarks Statistik og Videncenter for Affald Det er beregnet, at af de i alt husstande i en- og tofamiliehuse (28 %) og af de i alt sommerhuse (28 %) aktivt hjemmekomposterer vegetabilsk madaffald i egen have Lokalkompostering Kommunerne har oplyst, at husstande i etageboliger hjemmekomposterer. Som tidligere anført, så defineres hjemmekompostering i etageboliger som lokalkompostering. I alt 18 kommuner oplyst at have en ordning for lokalkompostering, mens 73 kommuner har oplyst hvor mange af kommunens husstande der vurderes at lokalkompostere. 62 af disse kommuner har oplyst at ingen (0) husstande deltager i lokalkompostering, mens de resterende 11 kommuner har oplyst, at i alt husstande lokalkomposterer. Sammenlagt med de husstande i etageboliger, der blev overført fra hjemmekompostering, er det således i alt registreret, at husstande lokalkomposterer. På grundlag af beregningsforudsætninger i kapitel 1 kan det herefter beregnes, at husstande aktivt lokalkomposterer deres vegetabilske madaffald. 18
19 5.1.2 Mængden af lokal- og hjemmekomposteret madaffald Mængden af hjemmekomposteret madaffald Hver af de husstande i en- og tofamiliehuse komposterer 50 kg vegetabilsk madaffald om året. Det svarer til i alt tons for hele landet. Fra hvert af sommerhuse komposteres årligt 10 kg vegetabilsk madaffald eller i alt 610 tons. Sammenlagt bliver der således hjemmekomposteret en mængde svarende til tons vegetabilsk madaffald om året Mængden af lokal komposteret madaffald Der er beregnet, at husstande komposterer en del af deres madaffald i et fælles anlæg. Hver af disse husstande komposterer i gennemsnit 50 kg vegetabilsk madaffald pr. år, hvilket svarer til i alt 600 tons. Tabel 2.2 viser den beregnede mængde vegetabilsk madaffald, der i 2001 blev komposteret i en ordning for hjemme- eller lokalkompostering. Tabel 5.2 Hjemme- og lokalkompostering af vegetabilsk madaffald. Boligtype Deltagende husstande Komposteret mængde pr. husstand Kg/husstand/år Kompostere t i alt tons Hjemmekompostering i en- og tofamiliehuse 1 Hjemmekompostering i sommerhuse Lokalkompostering I alt ud af husstande i en- og tofamiliehuse komposterer i gennemsnit 50 kg vegetabilsk madaffald pr. år ud af sommerhuse komposterer i gennemsnit 10 kg vegetabilsk madaffald pr. år husstande deltager i ordning for lokalkompostering og komposterer i gennemsnit 50 kg vegetabilsk madaffald pr. år. Kilde: Videncenter for affald, Danmarks Statistik og Econet AS De sidste års udvikling i omfanget af hjemme- og lokalkompostering af vegetabilsk madaffald fremgår af Tabel 5.3. Tabel 5.3 Omfanget af hjemme- og lokalkompostering af vegetabilsk madaffald Antal kommuner med permanent ordning Antal omfattede husstande (Kommunens skøn/opgørelse) Antal aktive (beregnet) Komposteret mængde: kg pr. husstand pr. år I alt komposteret [tons]
20 Kilde: Videncenter for affald, Danmarks Statistik og Econet AS Sammenlignes Tabel 2.2 og Tabel 2.3 er der tilsyneladende sket et markant fald (fra tons til tons) i den mængde vegetabilsk madaffald, der er komposteret via ordninger for hjemme- og/eller lokalkompostering. Årsagen til dette fald i mængden af komposteret affald er dog, at det i årets opgørelse er vurderet, at en langt mindre mængde affald fra hver af de deltagende husstande reelt er blevet komposteret end tidligere antaget. Mængden af affald komposteret i de deltagende husstande er således reduceret fra 140 til 50 kg pr. husstand fra 1999 til Tidligere år er antallet af husstande, der antoges at kompostere vegetabilsk madaffald alene baseret på de oplysninger fra de kommuner, der i Kommunedatabasen oplyste at have en permanent ordning for hjemmekompostering. Nærværende statistik har beregnet et antal deltagende husstande fra såvel kommuner uden permanent ordning som kommuner der ikke har godkendt oplysninger i Kommunedatabasen. Det betyder, at det beregnede antal deltagende husstande i årets statistik er ca. dobbelt stort som i statistikken for Andre forhold Kommunedatabasen indeholder flere oplysninger om de kommunale ordninger for hjemme- og lokalkompostering Hjemmekompostering Af de kommuner der har indtastet oplysninger om hjemmekompostering i 2001gives følgende: 174 kommuner oplyser, at de gør en aktiv indsats for hjemmekompostering i kommunen. 110 kommuner oplyser at de har en permanent ordning for hjemmekompostering. En permanent ordning betyder ikke nødvendigvis, at kommunen yder tilskud til anskaffelsen af kompostbeholderen, eller at renovationsgebyret er reduceret for de husstande, der deltager i den permanente ordning Lokal kompostering Kommunedatabasen indeholder blandt andet følgende oplysninger om lokalkompostering: 17 kommuner har en permanent ordning Én kommune kører med en forsøgsordning 11 kommuner oplyser, at vegetabilsk madaffald samkomposteres med haveaffald 20
21 6 Datakvalitet Statistik for hjemmekompostering er baseret på de oplysninger kommunerne selv indberetter til Kommunedatabasen hos Videncenter for affald. Kommunerne skal selv godkende de oplysninger, der findes i Kommunedatabasen. Det er dog tydeligt, at der hersker tvivl om definitioner og tolkninger af hvilke data der skal indlægges i databasen. I nogle tilfælde har kommunerne indlagt de samme oplysninger to gange, både under lokalkompostering og under hjemmekompostering. Der er altså også tvivl om afgrænsningen mellem de to ordninger. Desuden er det i nogle tilfælde oplyst, at kommunen har en permanent ordning for lokalkompostering, hvor det efter en telefonisk henvendelse har vist sig, at der var tale om en kommunal ordning for centralkompostering. Kommunedatabasen indeholder oplysninger om: Det er tilladt at hjemmekompostere Ordningen er permanent Der ydes tilskud til anskaffelse af kompostbeholder Der er nedsat gebyr til de husstande der aktivt hjemmekomposterer Selvom en kommune har været inde og angive at de har én af ovenstående ordninger eller en kombination af disse er det ikke sikkert at kommunen har oplyst hvor mange borgere der benytter sig af ordningen. Disse forhold gør det vanskeligt at anvende de oplysninger, der er indberettet til Kommunedatabasen, da registreringen er ufuldkommen. Oplysninger i Kommunedatabasen er ikke kvalitetssikrede, så der er stor usikkerhed forbundet med at anvende disse data til at beregne antallet af husstande, der deltager i en ordning for hjemmekompostering. Generelt ligger kommunens skøn over antallet af husstande, der komposterer, betydeligt over det antal husstande, der realistisk set kan forventes at deltage i en ordning for hjemmekompostering. I flere tilfælde er kommunens skøn lig med eller endog større end det samlede antal husstande i kommunen. Dette er kun muligt, hvis der er tale om en påbudt ordning, mens det er højst usandsynligt i en frivillig ordning. Kun 31 ud af 212 kommuner har oplyst troværdige data til Kommunedatabasen.. Her indgår: 13 kommuner, der har angivet at antallet af deltagende husstande i kommunen er 0 16 kommuner, der har oplyst at antallet af registrerede husstande, der vurderes at deltage i kommunens ordning for hjemmekompostering, er under halvdelen af det samlede antal husstande i kommunen. to kommuner med påbudt ordning 21
22 For 2001 antages det, at hver registreret husstand i gennemsnit komposterer 50 kg vegetabilsk madaffald om året. I tidligere års statistikker har der ikke været det samme grundlag til at beregne den komposterede mængde organisk madaffald. Tidligere blev det estimeret, at den komposterede mængde var pr. aktivt deltagende husstand 2,7 kg pr. uge eller 140 kg pr. år. Omfanget af hjemmekompostering er således baseret på en række skøn, der hver især er forbundet med en større eller mindre usikkerhed. Det beregnede omfang af hjemmekompostering må derfor kun betragtes som et bedste bud. 22
23 7 Referencer /1/ Teknologisk Institut (1999). Behandling af organisk affald fra husholdninger m.v. (Kompoststatistik 1998). Videncenter for Affald og Genanvendelse. /2/ Kommunedatabasen. Udarbejdet og vedligeholdt af Videncenter for Affald og Genanvendelse. /3/ Miljøstyrelsen (1995). Ringkøbing kommunes 4-strømssystem. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 19, /4/ Miljøstyrelsen (2003). Evaluering af ordninger for hjemmekompostering, samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning. Miljøprojekt nr. (under udgivelse), Miljøstyrelsen. /5/ Miljøstyrelsen (2002). Statistik for hjemmekompostering. Miljøprojekt nr. 623, Miljøstyrelsen. 23
Statistik for madaffald
Miljøprojekt Nr. 622 2001 Statistik for madaffald Claus Petersen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden
Læs mereStatistik for madaffald 2001
Miljøprojekt Nr. 857 2003 Statistik for madaffald 2001 Claus Petersen og Martin Kielland ECONET A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og
Læs mereStatistik for plastemballage 2003
Statistik for plastemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1035 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,
Læs mereModel for beregning af genanvendelsesprocent
Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens
Læs mereDagrenovation i tal. DAKOFA konference 21. august 2012 Claus Petersen, Econet AS. Oplægget bygger på. Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning
Dagrenovation i tal DAKOFA konference Claus Petersen, Econet AS Oplægget bygger på Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning Enfamilieboliger 4 eksemplariske kommuner Madspild/madaffald, batterier
Læs mereDagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer
Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Mængde og sammensætning for boliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s i/s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen, Claus Petersen Dato:
Læs mereStatistik for metalemballage 2000
Miljøprojekt Nr. 706 2002 Statistik for metalemballage 2000 Lars Mørch Ottosen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereKravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger
Bilag 1 til kontrakt Cirkulær Økonomi & Affald Ref. LLN Den 3. april 2017 Kravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger 1. Baggrund
Læs mereForvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017.
Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 282826 Brevid. 2389498 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat til vedtagelse af ny gebyrstruktur og gebyrer på affaldsområdet
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereBudget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015
Den 16. august 2014 Init. MOG Sagsnr. 14-01083 Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015 Baggrund og formål Budget og gebyrer for 2015 i Ballerup Kommune er udarbejdet i henhold til
Læs mereØkonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder
Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Bilag 1: Kortlægning MST projekt J.nr. MST-770-00308 14. december (seneste version af dokumentet kan findes på www.sorterbedre.dk) Dataindsamling
Læs mereStatistik for metalemballage 2003
Statistik for metalemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1034 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,
Læs mereSammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering
Miljøprojekt Nr. 868 2003 Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering Claus Petersen Econet A/S Ilonka Domela Carl Bro Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Læs mereAffald fra husholdninger ALBERTSLUND
Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAnalyse af affald fra sorteringsanlæg
Analyse af affald fra sorteringsanlæg Rapport udarbejdet for Nomi4s Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland, Claus Petersen Dato: 20. januar 2016 Projekt: 554 Analyse af affald fra sorteringsanlæg Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT Den 25. august 2015 Init. MOG Sagsnr. 14-02604
NOTAT Den 25. august 2015 Init. MOG Sagsnr. 14-02604 Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2016 Baggrund og formål Budget og gebyrer for 2016 i Ballerup Kommune er udarbejdet i henhold
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereIndbyggertal pr. 1. januar. Indirekte
Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og
Læs mereAffald fra husholdninger GLOSTRUP
Affald fra husholdninger 2014 GLOSTRUP Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereStatistik for jordbrugsmæssig anvendelse af organiske affaldsprodukter 2000
Miljøprojekt Nr. 711 2002 Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af organiske affaldsprodukter 2000 Affaldsprodukter fra husholdninger, institutioner og virksomheder Claus Petersen ECONET A/S Miljøstyrelsen
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereDagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer - Bilagsrapport
Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer - Bilagsrapport Mængde og sammensætning for helårsboliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen og
Læs mereAFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013
AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat
Læs mereBioaffald. Arkiv nr
Arkiv nr. 5.2.8 Nomi4s i/s September 2017 1 Resume Nærværende rapport indeholder beskrivelse af indsamlingsmetode for bioaffald, materiel til indsamling ved borger og behandlingsmetode af bioaffald. Udover
Læs mereMarkedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat
Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereHåndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Læs mereStatistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og institutioner og virksomheder 2001
Miljøprojekt Nr. 858 2003 Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og institutioner og virksomheder 2001 Claus Petersen og Martin Kielland ECONET A/S Miljøstyrelsen
Læs mereStatistik for behandling af organisk affald fra husholdninger
Miljøprojekt Nr. 624 2001 Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger Claus Petersen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereUndersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland
Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...
Læs merePlast i dagrenovation
Plast i dagrenovation Sammensætning af plast i dagrenovation fordelt på produktgrupper og plasttype. Udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening. Econet AS Udarbejdet af: Claus Petersen Dato: 22. april
Læs mereAffaldsanalyse Aarhus Midtby
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Affaldsanalyse Aarhus Midtby Januar 2014 Teknologisk Institut Kathe Tønning
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereStatistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereFaglig høring af udkast til forslag til cirkulære om indberetninger for 2008 om jordforureninger
Miljøstyrelsen Jord & Affald J.nr. 707-00035 Ref. Lejni Faglig høring af udkast til forslag til cirkulære om indberetninger for 2008 om jordforureninger KL takker for det fremsendte udkast. I det følgende
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne
Læs mereAffaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.
VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for
Læs mereKLIMA- OG MILJØUDVALGET
RENOVATIONSGEBYR FOR PRIVATE HUSSTANDE Renovationsafgiften er opdelt i et fast og et variabelt gebyr. Det faste gebyr er opdelt i områderne: administration (fælles formål), storskrald og haveaffald, papir,
Læs mereAffaldsplanen blev udarbejdet i et tæt samarbejde mellem de seks ejerkommuner i affaldsselskabet I/S AffaldPlus og selve affaldsselskabet.
Ændret affaldsordning i Ringsted Kommune. Sag nr. 17/670 Bilag 1 Sagsbeskrivelse Indledning I januar 2011 traf Byrådet beslutning om, hvorledes den fremtidige affaldsordning for enfamilieboliger skulle
Læs mereAffald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune
Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereSammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ
Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse
Læs mereJohansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI
Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående
Læs mereBilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs merejanuar 2010 Af Jacob Brandt
januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,
Læs mereTakster for husholdningsaffald
Holbæk forsyning Takster for husholdningsaffald Gebyrskema for husholdning Gebyrene er gældende fra 1. januar 2016 i henhold til regulativ for husholdningsaffald Gebyrer 2015 Gebyrer 2016 Grundgebyr fordelt
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereAffald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune
Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...
Læs mereAfgørelse om økonomiske rammer for efter fusion
Brønderslev Vand A/S Virksomhedsvej 20 9700 Brønderslev Den 19. november 2018 Sag nr. 18/14295 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 efter fusion Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og
Læs mereUndersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereHOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller
Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.
Læs mereMuligheder for digitalisering af de grønne regnskaber
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2004 Muligheder for digitalisering af de grønne regnskaber Birgitte Mogensen PricewaterhouseCoopers Pall Rikhardsson Handelshøjskolen i Århus Miljøstyrelsen vil
Læs mereStatistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001
Miljøprojekt Nr. 856 2003 Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001 Claus Petersen og Vibeke Lei Hansen ECONET A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereForvaltningens bemærkninger
Bilag 1 Dette notat sammenfatter Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar, herunder hvorvidt høringssvar foreslås at føre til ændringer i den endelige affaldsplan 2015-2026. Nummerering til
Læs mereKapitel 5. BØRNEVACCINATIONER
Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne er dårlig. Der er indført elektronisk
Læs mereKLIMA- OG MILJØUDVALGET
RENOVATIONSGEBYR FOR PRIVATE HUSSTANDE Renovationsafgiften er opdelt i et fast og et variabelt gebyr. Det faste gebyr er opdelt i områderne: administration (fælles formål), storskrald og haveaffald, papir,
Læs mereFørst beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med
Læs mereNOTAT. Finansiering af indsamlingsløsninger i Furesø Kommune
NOTAT Den 17. maj 2018 Heidi Juhl Hansen (HJH) Sagsnr. 17-00815 Finansiering af indsamlingsløsninger i Furesø Kommune Byrådet besluttede den 25. juni 2014 at indføre husstandsindsamling af genanvendelige
Læs mereContainere og stativer til dagrenovation købes og betales af ejendommen.
Hvidovre Kommunes gebyrer på renovationsområdet 2018 (kr. inkl. moms) Husholdningsaffald fra haveboliger 110 liter sæk 1.050 140 liter beholder 1.100 190 liter beholder 1.230 240 liter beholder 1.410 Containere
Læs mereKommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
Læs mereRingsted Kommunes affaldsplan 2010-2020
Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2
Læs mereOrganiske restprodukter - vurdering af potentiale og behandlet mængde. Miljøprojekt nr. 1529, 2014
Organiske restprodukter - vurdering af potentiale og behandlet mængde Miljøprojekt nr. 1529, 2014 Titel: Organiske restprodukter - vurdering af potentiale og behandlet mængde Organiske restprodukter -
Læs mereStigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal
Læs mereN O T A T. International sammenligning af arbejdstid
N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereTakstkatalog budget
Takstkatalog budget 2019-22 KLIMA- OG MILJØUDVALGET 2018 2019 Kr. inkl. moms RENOVATIONSGEBYR FOR PRIVATE HUSSTANDE Renovationsafgiften er opdelt i et fast og et variabelt gebyr. Det faste gebyr er opdelt
Læs mereRessourcestrategi og affaldsstrømme
Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der
Læs mereEr det ikke sådan et Danmark
Er det ikke sådan et Danmark Affaldsplaner vi gerne vil have? for Danmark AFFALDSPLANER FOR DANMARK Affaldsplaner for Danmark VIBORG KOMMUNE Affaldschef Poul Møller Oktober 2013 Er det ikke sådan et Danmark
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...
Læs mereBilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2
Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST
KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2013-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK
Læs mereMad- og restaffald Ugentlig tømning 240 liter 2-kammerbeholder 1.510
Hvidovre Kommunes gebyrer på renovationsområdet 2019 (kr. inkl. moms) HUSHOLDNINGSAFFALD FRA HAVEBOLIGER Dagrenovation 110 liter sæk 1.110 140 liter beholder 1.180 190 liter beholder 1.320 240 liter beholder
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereBILAG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TAKSTER I 2016
TAKSTER I Administration, bolig 1309 af 18/12/2012, Kapitel 8. Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal disse gebyrindtægter dække udgifterne på funktion 1.38.60 Generel administration
Læs mereNærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Bilag 9 - Takstfinansieret drift Baggrund Bevillingen Takstfinansieret drift ligger i 2012 under bevillingstypen Efterspørgselsstyrede
Læs mereAfgørelse om økonomiske rammer for
Frederiksberg Vand A/S Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg Den 12. oktober 2018 Sag nr. 18/07095 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og derfor
Læs mereOffentlige finanser FLERE TAL
FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mere1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (excl. moms) 2015 2014 Genanvendelse 1 Haveaffald 140 140
Gebyrblad 2015 1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser Kr./tons (excl. 2015 2014 Genanvendelse 1 Haveaffald 140 140 Forbrændingsegnet affald 2 Småt brændbart 515 560 3 Stort brændbart 615 660 Deponeringsegnet
Læs mereHund og kat i den almene boligsektor 2016
TEMASTATISTIK 2016:9 i den almene 2016 I 2016 er det tilladt at holde hund og/eller kat i 60 % af de almene boliger med en centralt registreret husdyrorden. Der er flest tilladelser til at holde hund og/eller
Læs mereMateriel til rækkehus- og etagebebyggelser samt kommunale institutioner
NOTAT Den 14. marts 2019 Maria Kyndi Gravesen (MKG) Godkendt af Bent Sørensen (BSO) Sagsnr. 18-00919 Merbevilling til implementering af ny affaldsordning Baggrund Den 5. maj 2015 vedtog Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereBESØG NATIONALPARK THY
BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os
Læs mereNOTAT. Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner. Dato: 27. juni Bestyrelsen. Administrationen
NOTAT Dato: 27. juni 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner Om oversigten Dette notat giver et kort overblik over nuværende og planlagte
Læs mereVores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.
Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at
Læs mere