Miljøregnskab. Aarhus Lufthavn A/S

Transkript

1 Miljøregnskab Aarhus Lufthavn A/S 2008

2 1. Forord 2. Generelt 2.1 Aarhus Lufthavns placering 2.2 Aarhus Lufthavns miljøpåvirkning 2.3 Naturen på og ved lufthavnen 2.4 Miljøarbejdet 3. Miljøpåvirkning fra flyaktiviteter 3.1 Støj 3.2 Brændstofspild 3.3 Afisning af fly 4. Miljøpåvirkning fra baneaktiviteter 4.1 Overfladevand 4.2 Baneafisning 4.3 Brændstofforbrug 4.4 Forbrug af ukrudtsmidler 4.5 Elforbrug 5. Miljøpåvirkning fra terminalaktiviteter 5.1 Terminalaktiviteter 5.2 Energiforbrug 5.3 Vandforbrug og spildevand 5.4 Affald 5.5 Afisning i terminalområde 6. Arbejdsmiljø 7. Ordforklaring 8. Miljødata Bilag 1. Operationsstatistikker 2. Passagerstatistikker 3. Bane- og vejafisning 4. Flyafisning 5. Tømning af olie- og benzinudskillere 6. Afstrømning fra faskiner 7. Udsprøjtning fra opsamlingsbassin 8. Overvågning af grundvand 2008 Side 2 af 23 sider

3 1. Forord Det er Aarhus Lufthavns politik at optræde som en ansvarlig virksomhed i både miljømæssige og arbejdssikkerhedsmæssige forhold. Lufthavnen udarbejder derfor løbende handlingsplaner med miljømæssige mål. Disse initiativer har gjort det muligt at leve op til såvel interne krav, som krav fra kunder og myndigheder. Politik, målsætning og rammer for det eksterne miljøarbejde og arbejdssikkerhedsarbejdet er fastlagt af lufthavnens system for miljøledelse og beskrevet i detaljer i to håndbøger, der supplerer personalehåndbog og Flyvepladshåndbog. Aarhus Lufthavn vil inden for vore økonomiske og kvalitative rammer: sikre det omkringliggende miljø gennem forebyggende og forbedrende initiativer sikre de ansattes arbejdsmiljø og sundhed øge miljøbevidstheden blandt medarbejderne informere om miljøforhold Lufthavnen er placeret på niveau 1 i henhold til miljølovgivningens klassifikationskrav. Placeringen er udtryk for, at virksomheden ved stor egen indsats har bragt sig på forkant i miljøarbejdet. Lufthavnen har som mål at opnå tilsvarende placering på arbejdsmiljøområdet ved arbejdstilsynets forventede screening, når og hvis det bliver aktuelt. Initiativet til nærværende miljøregnskab er udtryk for lufthavnens politik om løbende at informere omverdenen om, hvorledes virksomheden påvirker sine omgivelser, og hvilke tiltag der iværksættes for sikre et godt miljø. Endvidere fungerer miljøregnskabet som årsrapport overfor tilsynsmyndighederne og som intern ledelsesevaluering. Aarhus Lufthavn A/S d. 28. februar 2009 Ole Paaske Direktør Side 3 af 23 sider

4 2. Generelt 2.1 Aarhus Lufthavns placering Aarhus Lufthavns placering har baggrund i anlæg af en tysk militær flyveplads under 2. verdenskrig. Flyvepladsen blev straks efter krigens afslutning benyttet til indenrigsflyvning til København. I 1950 erne blev flyvepladsen udvidet af NATO og frem til 1998 fungerede den som militær flyvestation med civil beflyvning tilknyttet. I 1998 overtog Aarhus Lufthavn alle aktiviteter fra Forsvaret. Lufthavnen er beliggende mellem Århus og Grenaa i et område med landbrug og skovdrift. Lufthavnen har en støjmæssigt gunstig placering, og ingen husstande er belastet af støj over 65 db. Figur 1 Støjkort Lufthavnen er Østjyllands primære lufthavn og en vigtig del af regionens infrastruktur. Aarhus Lufthavn har direkte internationale forbindelser til et antal store europæiske byer, en betydelig chartertrafik og regelmæssig fragtflyvning. Lufthavnen beskæftiger ca. 100 medarbejdere og ca. 225 personer er beskæftiget, når tilknyttede virksomheder medregnes. Side 4 af 23 sider

5 2.2 Aarhus Lufthavns miljøpåvirkning Lufthavnen udøver en række aktiviteter der påvirker miljøet. En væsentlig del af miljøpåvirkningen er alene knyttet til de operationer som luftfartøjer gennemfører i forbindelse med beflyvningen af lufthavnen. Når et fly starter og lander udløser det støj og påvirker luftkvaliteten. De parkerede fly bliver lastet og losset, rengjort og der bliver påfyldt brændstof. I vinterhalvåret bliver flyene afiset og opvarmet. Tilsvarende bliver start- og rullebaner ryddet for sne og afiset. Der bliver udført reparation og vedligehold af fly og materiel. Endvidere foretages motorafprøvning på flymotorer. I terminalområdet medfører servicering af passagerer et stort forbrug af energi og vand. På hele flyvepladsen er der en række energiforbrugende installationer, herunder banelys og navigationsanlæg, med et betydeligt vedligeholdelsesbehov. Arealer og baneanlæg skal ligeledes plejes og vedligeholdes. 2.3 Naturen på og ved lufthavnen Lufthavnens indhegnede areal er stort og ligger i væsentligt omfang hen som naturarealer. Arealerne er tilsået med græs og naturplejen er reguleret af BL 3-16, Bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser. Bestemmelsen fastsætter regler for arealpleje på lufthavnen og lufthavnens pligt til at påvirke den offentlige planlægning. Pligten til at påvirke den offentlige planlægning rækker 13 km i radius fra lufthavnen. Formålet er at begrænse etablering af vådområder, lossepladser og andre aktiviteter, der gennem større bestand af fugle og pattedyr, kunne forøge risikoen for kollisioner med fly. Langt hovedparten af de sager lufthavnen bliver part i, vedrører etablering af søer. I 2008 blev lufthavnen hørt i forbindelse med etablering af 7 søer og vandhuller. Lufthavnen gjorde indsigelse i ét tilfælde. Lufthavnen tager udgangspunkt i DMU s tekniske anvisning nr. 23, som omhandler risikoen for kollisioner mellem fly og fugle i reetablerede vådområder nær flyvepladser. Nedenstående figur viser det område hvor lufthavnen har pligt til at påvirke den offentlige planlægning. Figur 1 BL 3-16 kort Side 5 af 23 sider

6 2.4 Miljøarbejdet Aarhus Lufthavn A/S er i miljømæssig henseende klassificeret som en virksomhed der skal miljøgodkendes (H101). Lufthavnens miljøgodkendelse fra 1999 beskriver rammerne for de aktiviteter der er nødvendige for at kunne afvikle lufttrafikken. Miljøarbejdet er systematiseret af lufthavnens miljøledelsessystem, som er opbygget på grundlag af ISO 4001 standarden og tager udgangspunkt i den aktuelle miljøgodkendelse. Lufthavnen blev i 2005 klassificeret på højeste miljømæssige niveau af tilsynsmyndigheden. I 2007 påbegyndte lufthavnen revurdering af miljøgodkendelsen, idet retsbeskyttelsen i den oprindelige godkendelse fra 1999 udløb efter 8 år. Lufthavnen er beliggende i Syddjurs Kommune, som også er tilsynsførende og godkendende myndighed i miljømæssige anliggender. Arbejdet med den nye miljøgodkendelse er sat i værk, og lufthavnen har fremsendt et forslag til revision af den oprindelige miljøgodkendelse. På grund af travlhed hos de kommunale myndigheder, er miljøgodkendelse ikke faldet på plads, men dialogen med myndighederne er etableret. Lufthavnens aktiviteter udøves fortsat i henhold til den oprindelige miljøgodkendelse. Side 6 af 23 sider

7 3. Miljøpåvirkning fra flyaktiviteter 3.1 Støj Støjbelastningen fra en lufthavn er den miljøpåvirkning der har størst opmærksomhed i offentligheden. Lufthavnen er underlagt en støjbegrænsning, hvor den samlede godkendte flystøj er beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens støjvejledning. Lufthavnen har tilladelse til ca årlige starter eller landinger, hvor støjniveauet er beregnet ud fra lufthavnens normale beflyvningsmønster og med de luftfartøjstyper som normalt benyttes. Lufthavnen har i øjeblikket færre antal starter og landinger end forudsat i miljøgodkendelsen. Den procentvise fordeling på kategorierne er ændret om natten, men det samlede antal natoperationer er stadig lavere end forudsat. Dermed er støjpåvirkningen af omgivelserne også mindre end det godkendte. Da flyvemønsteret i øvrigt svarer til godkendelsesgrundlaget, kan det med sikkerhed fastslås, at støjbelastningen ligger under den i miljøgodkendelsen forudsatte. Støjbelastningen beregnes som en såkaldt TDENL-værdi (Total Day-Evening-Night Level). Værdien for lufthavnen er i miljøgodkendelsen angivet til 139,1. TDENL-værdi for det aktuelle antal operationer og flyvemønster i 2008 må forventes at ligge væsentlig under værdien angivet i miljøgodkendelsen. Lufthavnen foretager derfor ikke en aktuel beregning. Lufthavnen har ikke registreret støjklager i Figur 2 Operationstal fordelt over døgnet i 2008 Antal operationer Godkendt operationstal Faktisk operationstal kl kl kl I alt kl (8-19) kl kl kl ( ) kl kl I alt Alle dage Hverdage Lør- søndag Side 7 af 23 sider

8 Faldskærmsflyvning i Aarhus Lufthavn er underlagt særligt skærpede vilkår. Figur 3 Samlet antal operationer Operationer Rundflyvning Faldskærmsflyvning Skoleflyvning Privatflyvning Erhvervsflyvning Helikopterflyvning Skoleflyvning o kg. Fragtflyvning Chartertrafik Rutetrafik 0 Det ses, at operationstallet er steget svagt i 2008 sammenlignet med tidligere år. Stigningen knytter sig til rutetrafikken, helikopterflyvning og privatflyvning. Skoleflyvningen viser et fald. Figur 4 Baneanvendelse i 2008 N 5% 4% 10L Parallelbane 28R 3% 4% 31% 8% 10R Hovedbane 28L 10% 35% Lufthavnens støjkurver er beregnet på baggrund af antallet af operationer, flytyper, arten af flyvning og den procentvise benyttelse af lufthavnens 4 baner. Baneanvendelsen knytter sig til den aktuelle vindretning og i et vist omfang til luftfartøjstypen. Side 8 af 23 sider

9 3.2 Brændstofspild Lufthavnens flybrændstof anlæg drives af Dansk Shell A/S. Oplagskapaciteten af jetbrændstof er liter, og jetbrændstof bringes fra oplag til fly på tankvogne. Til mindre fly er der etableret et selvbetjeningsanlæg for flybenzin. Endvidere driver lufthavnen et tankanlæg med diesel til brug for lufthavnens køretøjer. Lufthavnen registrerer alle uheld med brændstofspild. I 2008 er der registreret 3 mindre uheld med brændstofspild i forbindelse med håndtering. Alle 3 brændstofspild er opsamlet. 3.3 Afisning af fly Gennem hele vinterperioden er det af flyvesikkerhedsmæssige årsager nødvendigt at afise fly. Afisningen finder sted, når der konstateres is eller sne på flyets vinger og krop, som kan ødelægge flyets aerodynamiske egenskaber. I nogle tilfælde afises fly for at forebygge, at der dannes is på flyet. Afisningen foregår ved påsprøjtning af glycol, når flyet står på forpladsen ved terminalbygningen. Overfladevand fra forpladsen opsamles, til senere udsprøjtning, i et ca m³ tæt bassin. Udsprøjtning foregår på lufthavnens arealer. I 2008 udsprøjtede lufthavnen m³ opsamlet overfladevand. Den udsprøjtede mængde er lavere end tidligere år. Dette skyldes dels en omlægning i procedurerne for opsamling i sommerhalvåret og det forhold, at opsamlingsbassinet var tomt primo 2008 og fyldt ultimo samme år. I 2008 forbrugte lufthavnen godt liter ren glycol, fordelt på 203 afisningsoperationer. Forbruget er et udtryk for en kombination af trafikmængden, størrelse og type af fly samt vejrforhold. Figur 5 Forbrug af glycol fra 2004 til 2008 Mængde i liter Forbrugt glycol Forbruget af glycol er stærkt varierende fra år til år. Variationerne er således ikke et udtryk for mere eller mindre opmærksomhed på forbruget, men skyldes primært Side 9 af 23 sider

10 vejrforhold med nedbør i form af sne eller slud og rimdannelse. Disse vejrforhold medfører af flyvesikkerhedsmæssige grunde altid afisning af flyene var præget af en mild vinter og vejrforhold der kun i begrænset omfang, gav anledning til de meget væskekrævende afisninger. Side 10 af 23 sider

11 4. Miljøpåvirkning fra baneaktiviteter 4.1 Overfladevand Lufthavnen er beliggende i et område som geologisk er præget af sand til relativ stor dybde. Afledning af overfladevand til nedsivning og udsprøjtning giver derfor normalt ikke anledning til oversvømmelse. Overfladevand fra banesystemet afledes dels gennem et faskineanlæg til nedsivning, og dels ved direkte nedsivning på arealerne langs belægningskanter. En revurdering af faskineanlæggets afledningsmæssige og miljømæssige funktion har medført, at anlægget ikke længere tømmes for sand. Faskineanlægget vil blive afblændet eller fjernet i forbindelse med fremtidige anlægsarbejder. Fra forpladsen hvor der afises fly, afledes overfladevandet i vinterhalvåret til et opsamlingsbassin. Overfladevand fra parkeringsanlæg og tagarealer, samt fra forpladsen i sommerhalvåret, afledes i kontrollerede mængder til et nærliggende vandløb. Nedsivningen af overfladevand overvåges gennem et omfattende analyseprogram således, at lufthavnens påvirkning af grundvandet til stadighed er under kontrol. Analyseprogrammet omfatter endvidere prøvetagning af overfladevand. På baggrund af analyseprogrammet udarbejder lufthavnen hvert år en grundvandsrapport som dokumentation for, at lufthavnens aktiviteter ikke forringer grundvandskvaliteten. 4.2 Baneafisning Lufthavnens startbaner og rulleveje afises i det omfang det er nødvendigt for at afvikle trafikken. Lufthavnen har udarbejdet detaljerede procedurer for afisningen, hvor hensynet til flyvesikkerhedens naturligvis vejer tungest, men forhold der vedrører miljøbelastningen er prioriteret højt. Lufthavnen afiser således kun hovedbanen og de rulleveje der er absolut nødvendige for at bringe trafikken sikkert til start og landing og til og fra forpladsen. Parallelbane og øvrige rulleveje afises aldrig, hvorfor luftfartøjer må indstille sig på længere køretid i situationer hvor afisning er påkrævet. For at begrænse iltforbruget ved nedbrydning af afisningsmidler ophørte lufthavnen allerede i 1992 med at bruge det traditionelle kvælstofbaserede produkt Urea til at afise banerne med. Lufthavnen har siden da benyttet alternative afisningsmidler, der har et væsentligt reduceret iltforbrug ved nedbrydning. Forbruget af afisningsmidler er alene afhængig af vejrforholdene, da lufthavnen altid afiser baner og rulleveje således, at trafikken kan afvikles flyvesikkerhedsmæssigt forsvarligt. Side 11 af 23 sider

12 Figur 6 Forbrug af bane- og vejafisningsmidler Mængde i kilo/liter Salt Aviform L Det lave forbrug af baneafisningsmidler skyldes en usædvanlig mild vinter med ganske få frost/nedbørsdage i januar til februar og tilsvarende i november/december. Side 12 af 23 sider

13 4.3 Brændstofforbrug Hovedparten af lufthavnens brændstofforbrug hidrører fra vintertjeneste og vedligeholdelse af materiel og tekniske installationer. Handlingsselskabet benytter i et vist omfang dieseldrevne køretøjer, og lufthavnen er udstyret med et antal dieseldrevne nødgeneratorer. Lufthavnen har eget diesel brændstofanlæg. Figur 7 Forbrug af diesel Liter Forbruget af brændstof er opgjort på baggrund af indkøbte mængder, hvorfor opgørelse af årsforbruget kan være påvirket af periodeforskydning. Det relativt lave brændstofforbrug skyldes den milde vinter. 4.4 Forbrug af ukrudtsmidler På lufthavnen fjernes græs og ukrudt hovedsageligt mekanisk. Omkring følsomme tekniske installationer og på parkeringsanlægget benyttes dog kemisk ukrudtsbekæmpelse, da risikoen for skader ved brug af mekaniske hjælpemidler vurderes at være for høj. 4.5 Elforbrug De tekniske installationer der knytter sig til flyenes start, landing og kørsel står for ca. 30% af lufthavnens samlede elforbrug. Især landingslys er, i de perioder hvor de er tændt, særdeles energikrævende. Landingslys og øvrige banelys er dog kun tændt, når det er påkrævet. En række bygninger er el-opvarmede og udstyret med Side 13 af 23 sider

14 luftkølingsanlæg af hensyn til følsomme tekniske installationer. Lufthavnens samlede elforbrug kan aflæses i figur Miljøpåvirkning fra terminalaktiviteter 5.1 Terminalaktiviteter Aarhus Lufthavn A/S driver sammen med en række samarbejdspartnere mange forskellige aktiviteter i terminalområdet. Udover luftfartsselskaberne er virksomheder der driver restaurant, butik, biludlejning og rejsebureau repræsenteret i terminalområdet. Offentlige transportmidler og taxaer benytter lufthavnens parkeringsanlæg i forbindelse med aflevering og opsamling af passagerer. Lufthavnens egne aktiviteter i terminalområdet vedrører flyhandling, security, rengøring, administration, havnekontortjeneste samt brand- og redningstjeneste. I hangarområdet er der to værkstedshangarer, hvor der udføres flyvedligeholdelse og et antal kolde hangarer der giver ly til mindre privatejede fly. Miljøpåvirkningen fra terminalområdet er i væsentlig grad påvirket af antallet af passagerer. Figur 8 Passagerstatistik Antal passagerer For at tydeliggøre udviklingstendensen er søjlernes fodpunkt ikke sat til værdien 0. Lufthavnen oplevede fra 2007 til 2008 en mindre stigning i antallet af passagerer. Side 14 af 23 sider

15 5.2 Energiforbrug Energiforbruget knytter sig hovedsageligt til el og olie. Elforbruget dækker belysning, drift af maskiner og i et mindre omfang til opvarmning. Endvidere leverer lufthavnen el til Forsvaret. Olieforbruget dækker alene opvarmning. Figur 9 Lufthavnens samlede elforbrug KWh For at tydeliggøre udviklingstendensen er søjlernes fodpunkt ikke sat til værdien 0. Elforbruget viser en stadig stigende tendens. Stigningen er dog opbremset og en detailgennemgang af de enkelte forbrugsområder viser, at stigningen er fordelt over stort set alle aktiviteter. Side 15 af 23 sider

16 Figur 10 Olieforbrug Liter Olieforbruget viser stadig en stigning. Detailanalyse af tallene viser, at merforbruget knytter sig til ændrede driftsforhold i to hangarer, øget forbrug i terminalbygningen (27%), øget aktivitet i forbindelse brandøvelser (34%) og et enkeltstående arrangement i en hangar der normalt ikke opvarmes (12%). Merforbruget i terminalbygningen kan ikke forklares umiddelbart, men lufthavnens miljøgruppe fortsætter sine undersøgelser. Side 16 af 23 sider

17 5.3 Vandforbrug og spildevand Lufthavnen har eget vandværk, som forsyner hele lufthavnsområdet. En række eksterne aftagere er tilsluttet vandværket, herunder Forsvarets anlæg på Depotområde Tirstrup. Hovedparten af lufthavnens drikkevand forbruges i terminalområdet til drikkevand, rengøring og toiletter. Endvidere har biludlejningsfirmaerne et autovaskeanlæg, og lufthavnens brandstation aftager vand, primært til øvelsesbrug. Al spildevand tilføres Feldballe rensningsanlæg. Figur 11 Vandforbrug m Vandforbruget er i 2008 vendt tilbage til det normale niveau. Side 17 af 23 sider

18 5.4 Affald Lufthavnen producerer en del affald fra de forskellige aktiviteter. Der er etableret kildesortering for et antal affaldsfraktioner med henblik på genbrug eller miljørigtig destruktion. Valget af fraktioner er fastlagt ud fra miljøhensyn og affaldsmængde. Der afleveres følgende affaldstyper: - Madaffald - Fedt - Øvrigt blandet affald - Pap og papir - Metal - Olie- og kemikalieaffald Den største affaldsfraktion er blandet affald. Udviklingen er vist nedenfor. Figur 12 Blandet affald Tons Affaldsmængden viser et svagt fald trods øget passagertal. 5.5 Afisning i terminalområde Parkeringsområderne, gangarealer og offentlige veje afises med salt i et omfang svarende til andre offentlige veje og gangarealer. Forbruget af salt fremgår af figur 6. Side 18 af 23 sider

19 6. Arbejdsmiljø Arbejdssikkerhedsarbejdet i Aarhus Lufthavn A/S er organiseret under et arbejdssikkerhedsudvalg og et antal sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsorganisationen afspejler til en vis grad virksomhedens linieorganisation, dog er enkelte sammenlignelige fagområder lagt sammen. Lufthavnen indførte i 2005 egentlig arbejdsmiljøledelse. Rammerne for arbejdet er beskrevet i en arbejdsmiljøhåndbog, som er udarbejdet af arbejdssikkerhedsudvalget og godkendt af lufthavnens øverste ledelse. Arbejdsmiljøhåndbogen er tilgængelig for alle medarbejdere på lufthavnens Intranet. Aarhus Lufthavn A/S har i samarbejde med andre lufthavne, luftfartsselskaber og handlingsselskaber taget initiativ til etablering af et brancheråd. Brancherådet skal udarbejde løsningsmodeller til de specielle arbejdsforhold der præger lufthavne. I 2006 blev de første udkast til en branchevejledning udformet, og dette udkast danner grundlag for det videre forløb. Vejledningen beskæftiger sig kun med forhold der vedrører losning og lastning af fly. Arbejdet med vejledning har stået stille i 2008, men forventes genoptaget i Lufthavnen gennemfører normalt opfølgning på et delområde hvert kvartal. På grund af en større ombygning af bagagehåndteringen har arbejdssikkerhedsudvalget besluttet at udsætte 2 af de planlagte APV er, til ombygningen er afsluttet og bagagehåndteringsanlægget er idriftsat. Lufthavnen gennemførte APV opfølgning for to delområder i APV erne har ikke givet anledning til større ændringer i indretning, hjælpemidler eller processer. Nedenstående statistik (figur 13) viser, at der har været en stigning i antallet af anmeldte arbejdsskader. Arbejdsskade anmeldelserne vedrører primært lastning og losning af fragt. Arbejdsområdet fastholdes derfor som fokusområde i arbejdssikkerhedsmæssig sammenhæng. Lufthavnen registrerer og anmelder alle arbejdsskader, uanset om disse har medført fravær. Side 19 af 23 sider

20 Figur 13 Registrerede arbejdsskadesanmeldelser Antal Ethvert fravær har betydning for såvel den berørte medarbejder som for virksomheden. Derfor er der stor fokus på fravær og på årsagen til fraværet. I det omfang fraværet er betinget af arbejdsforholdene er det vigtigt, at både medarbejdere og ledelsen tager initiativ til ændring af arbejdssituationen. I lufthavnens sikkerhedsudvalg gennemgås alle anmeldte arbejdsskader og de skader der anmeldes i henhold til lufthavnens interne procedurer. Sikkerhedsudvalget udarbejder anbefalinger til forebyggende foranstaltninger som efterfølgende føres ud i livet af de respektive afdelingsansvarlige. Lufthavnen har gennem SU introduceret en sygefraværspolitik med henblik på at sikre, at der tages hånd om sygefravær som ligger over det normale. Nedenstående statistik viser udviklingen i sygefraværet Figur 14 Sygefravær Producerede arbejdstimer Sygefraværs timer Procentvis sygefravær 4,6 % 4,8 % 6,24 4,32 Sygefravær som følge af arbejdsskade Procentvis sygefravær som følge af arbejdsskade 0,18 % 0,11 % 0,04% 0,02% Det markante fald i sygefraværet fra 2007 til 2008 er hovedsageligt begrundet i, at lufthavnen havde flere samtidige langtidssygemeldinger i Der kan dog også konstateres et fald i antallet af kortvarige sygemeldinger. Side 20 af 23 sider

21 7. Ordforklaring Afisning Fjernelse af is og sne fra befæstede arealer i lufthavnen eller is fra vingerne og krop på et fly. APV Arbejdspladsvurdering der udføres jævnligt med henblik på afdækning af arbejdssikkerhedsmæssige risici. Faskineanlæg Rørsystem til nedsivning af overfladevand. Formiat Middel til afisning af baner. Glycol Middel til afisning af fly. I Aarhus Lufthavn anvendes propylenglykol. Handling Håndtering/ekspedition af passagerer, bagage, fragt m.m. Miljøledelse Et system der beskriver rutiner, organisation, kvalitetssikring og risikostyring i miljøarbejdet. Navigationsanlæg Elektroniske hjælpemidler til brug for flyenes navigering. Operation Anvendes blandt andet i lufttrafik statistik som betegnelse for en start eller en landing. Rulleveje Veje mellem start/landingsbaner og flyenes standpladser. Forplads (APRON) Flyenes parkeringspladser under ophold i lufthavnen. TDENL-metoden Total-Day-Evening-Night-Level; Beregningsmetode til løbende kontrol af støjbelastningen omkring lufthavne og flyvepladser. Metoden, der udtrykker støjbelastningen ved ét enkelt tal; TDENL-værdien, anbefales af Miljøstyrelsen og baseres på DENL, der benyttes ved støjkortlægning af lufthavne. DENL er det energimidlede A-vægtet lydtrykniveau (Day Evening Night Level) over et gennemsnitsdøgn med 5 db tillæg for støjbegivenheder mellem 19:00-22:00 og 10 db tillæg for støjbegivenheder mellem 22:00-07:00. Urea Kvælstofbaseret afisningsmiddel. Side 21 af 23 sider

22 8. Miljødata Lufthavnens miljødata registreres i stort omfang i en central database. Databasen holdes ved lige af de medarbejdere som forbruger råstoffer eller administrerer indkøb. Enkelte data modtages fra lufthavnens øvrige brugere. Procedurer og ansvar for registrering er beskrevet i lufthavnens miljøhåndbog. Enhed Mængde Lager Bemærkninger pr Start eller Operationsfordelingen, se - Operationstal landing bilag 1. Afg. eller Passagerfordeling, se bilag - Passagertal ank Råstoffer Jet A1 Flybrændstof Liter Avgas 100LL Flybrændstof Liter Forbrug hos entreprenører ikke medregnet. Forbrug til transport til eksterne kunder medregnet 2000 Diesel Liter Smøreolier Liter Andre olieprodukter Liter Forbrugsmønster, se bilag 3. Aviform L50 Liter Gennemsnitsforbrug Safeway SD Kg Forbrugsmønster, se bilag 3. 0 Salt (NaCl) Kg Forbrugsmønster, se bilag 3. 0 Forbrugsmønster, se bilag 4. Type 1: Ren glycol Liter Gennemsnitsforbrug Type 2: Øvrige kemikalier Liter/kg Ikke oplyst /2 5/5 Sprøjtemidler 0 Fyringsolie Liter Vandforbrug m³ Gasforbrug Kg Elforbrug KWh Side 22 af 23 sider

23 Enhed Mængde Lager Bemærkninger pr Affald Madaffald Kg PNA - Djursland - Fedtudskiller Kg Kloakservice/Marius 500 Pedersen Øvrigt blandet affald Tons 74,6 85,46 97, Grenaa forbrænding - Pap og papir Tons 4 15,5 10,0 17,2 10,0 John - Metal Tons 0 18,6 3,5 4,2 7,0 H. J. Hansen - Vejbrønde og sandfang Tons 2 9,56 7,34 3,3 3,68 Djursland Kloakservice kg til Kommunekemi a/s - Olie- og kemikalieaffald Kg/liter liter til Dansk 672/1.200 Oliegenbrug Olie- og benzinudskillere Tons 11,6 11,2 9,4 6,9 Djursland Kloakservice Tidspunkter for tømning, se bilag 5. Tømning 2008 udført 0 i januar Afledte vandmængder Hovedbane m³ Opsamlingsbassin m³ Brandøvelsesplads m³ Afledt i faskineanlæg. Afstrømningsmønster, se bilag 6. Udsprøjtes på arealer angivet i miljøgodkendelsens bilag 9. Tidspunkter for udsprøjtning, se bilag 7. Vand til øvelsesbrug recirkuleres i størst mulig omfang. Eventuel udsprøjtning afhænger af nedbør og øvelsesaktivitet. Der udsprøjtes på arealer angivet i godkendelsens bilag Side 23 af 23 sider