Københavns Lufthavne A/S MILJØRAPPORT 2002

Transkript

1 Københavns Lufthavne A/S MILJØRAPPORT 2002

2 2 Beretning NORDISK MILJØMÆRKNING Udgivet af: Københavns Lufthavne A/S Oplag: eksemplarer Foto: Magnus Klitten/Fotografselskabet Erik Bjørn 541 Tryksag 023 Layout og grafisk produktion: Saloprint a/s

3 Indhold Beretning 4 Miljøpolitik 5 Hovedtal for Københavns Lufthavne A/S 6 Lufthavnens miljøpåvirkning 8 Flyaktiviteter 10 Støj 10 Luftkvalitet 12 Olie- og brændstofspild 12 Afisning af fly 13 Aktiviteter på baner, forpladser og øvrige arealer 14 Overfladevand 14 Baneafisning 14 Brændstofforbrug 15 Ukrudtsmidler 15 Terminalaktiviteter 16 Energi- og vandforbrug 16 Spildevand 17 Affald 18 Arbejdsmiljø 19 Roskilde Lufthavn 20 Regnskabspraksis 21 Revisorerklæring 23 Ordforklaring 24 Miljødata 26 3

4 Beretning Beretning Københavns Lufthavn har stor lokal og regional betydning i kraft af det antal arbejdspladser, der direkte og indirekte følger af lufthavnens aktiviteter. I alt er der cirka ansatte i de mange virksomheder, som tilsammen har gjort Københavns Lufthavn til en af verdens bedste. Københavns Lufthavne A/S stiller infrastruktur, bygninger og servicefaciliteter til rådighed for de øvrige virksomheder i lufthavnen. Fra disse aktiviteter udspringer en række miljøpåvirkninger, som lufthavnsselskabet løbende arbejder på at reducere til gavn for lufthavnens omgivelser. Miljørapporten beskriver udviklingen i de miljøpåvirkninger, som Københavns Lufthavne har ansvaret for og de påvirkninger, som lufthavnsselskabet overvåger og kontrollerer. Den væsentligste påvirkning fra lufthavnens aktiviteter er støj. Beregninger viser, at støjbelastningen er faldet markant i det seneste år. Støjbelastningen er først og fremmest forbundet med trafikudviklingen. Det samlede antal flypassagerer i Københavns Lufthavn er i 2002 steget med 0,7 procent i forhold til Det samlede antal starter og landinger er derimod faldet med 7,6 procent i samme periode. Udover faldet i det samlede antal flyoperationer kan støjreduktionen også tilskrives flyselskabernes udfasning af ældre støjende fly blandt andet med henblik på overholdelse af EU s forbud mod anvendelse af de såkaldte kapitel-2 fly i EU-lufthavne efter den 1. april Københavns Lufthavne har i 2002 i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser opstillet et program for gennemførelse af en undersøgelse af lugtgener fra uforbrændt brændstof i lufthavnens omgivelser. Undersøgelsen skal gennemføres i Miljørapporten skal ses som en del af dialogen om miljøforhold med Københavns Lufthavnes interessenter og er således rettet mod alle interessentgrupper, der ønsker at følge indsatsen på miljøområdet, herunder finans- og erhvervssektoren, lokalsamfundet, miljømyndighederne samt lufthavnsselskabets medarbejdere. Miljørapport 2002 udgives med revisorerklæring, som er gengivet sidst i rapporten. København, den 6. marts 2003 Peter Rasmussen Vicedirektør 24

5 Miljøpolitik Københavns Lufthavne A/S skal som miljøansvarlig virksomhed drives og udvikles, så der opnås et fortsat forbedret miljømæssigt resultat. Forbedringen tilvejebringes gennem inddragelse af miljøhensyn i alle beslutninger forebyggende handlinger og anvendelse af renere teknologi øget miljøbevidsthed blandt medarbejdere og partnere åben dialog om virksomhedens miljøforhold. MILJØORGANISATION Miljøarbejdet i Københavns Lufthavne A/S er en integreret del af virksomhedens aktiviteter, hvor de enkelte forretnings- og supportområder er ansvarlige for at overholde gældende love og miljøgodkendelser. Medarbejderne inddrages i miljøarbejdet, så det sikres, at miljøhensyn tilgodeses ved tilrettelæggelsen af arbejdet. Miljøafdelingen udvikler selskabets miljøpolitik og rådgiver forretnings- og supportområderne om miljøforhold. Herudover står Miljøafdelingen for kontakten til myndighederne og koordinerer lufthavnens egenkontrol. 5

6 Hovedtal for Københavns Lufthavne A/S Beretning Hovedtal for Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S opnåede i 2002 et resultat før skat og før urealiserede kursgevinster (DKK 24,1 mio.) på DKK 514,3 mio. I forhold til resultatet i 2001 på DKK 493,6 mio. er der tale om en stigning på DKK 44,8 mio. svarende til 9,1 procent. Det samlede antal passagerer i 2002 udgjorde 18,3 mio. mod 18,1 mio. i 2001, svarende til en stigning på 0,7 procent. Antallet af starter og landinger i Københavns Lufthavn faldt med 7,6 procent til operationer i forhold til operationer i 2001, hvilket kan tilskrives, at lufthavnen beflyves af større fly end tidligere. I Roskilde Lufthavn blev der afviklet operationer i 2002 mod i 2001, svarende til en stigning på 0,4 procent. Lufthavnen er forbeholdt trafik med små fly samt skoleflyvninger. Antallet af fragtoperationer er i 2002 faldet med 26,3 procent sammenlignet med I samme periode er startvægten for fragtoperationerne faldet med 12,3 procent. I 2002 var der i Københavns Lufthavne A/S i gennemsnit beskæftiget medarbejdere, hvilket er 41 færre end i Koncernens investeringer i materielle anlægsaktiver foretages med udgangspunkt i en 10-års investeringsplan. Årets samlede investeringer udgør 177,8 mio. kr. mod 487,6 mio. kr. i Faldet skyldes en løbende tilpasning af investeringsplanen. 26

7 Passagertal (mio.) 15 Flyoperationer (1.000) Ansatte (antal) København Roskilde

8 Lufthavnens miljøpåvirkning FLYAKTIVITETER øvrige arealer i lufthavnen medfører en række AFGRÆNSNING AF MILJØRAPPORT Fly, der ankommer til lufthavnen, udsender støj og aktiviteter, som kan påvirke miljøet. Lufthavnens 2002 påvirker luftkvaliteten. Når flyet er parkeret på baneanlæg skal vedligeholdes og ryddes for is og Miljørapporten for Københavns Lufthavne A/S er standpladsen skal det tømmes for passagerer, sne om vinteren. Græsklædte arealer skal plejes afgrænset til miljøpåvirkningen fra drift, vedlige- bagage og gods og herefter rengøres. Flyselska- og befæstede arealer skal renholdes. hold og udbygning af lufthavnene i København berne har ansvaret for disse aktiviteter, herunder og Roskilde. Miljøpåvirkningen fra Roskilde bortskaffelse af mad- og toiletaffald. I lufthavnen findes også en række anlæg, som Lufthavn findes på side 20. kan påvirke miljøet. Disse anlæg omfatter blandt I perioden, hvor flyet venter på næste afgang, andet tankanlæg til flybrændstof, værksteder til Figuren på næste side illustrerer samspillet mellem foregår en række aktiviteter. Til disse formål er der vedligehold, energiforsyning til banelys og brand- Københavns Lufthavne A/S og de mange virksom- etableret en række faciliteter til servicering af fly, øvelsesplads. heder, der opererer i lufthavnen. Miljørapporten Beretning Lufthavnens miljøpåvirkning som for eksempel værksteds- og motorafprøvningsfaciliteter. Før afgang skal passagerer og bagage ombord, flyet skal tankes og eventuelt afises med afisningsvæske. Flyaktiviteterne kan medføre støjgener og påvirke luftkvaliteten, jord og vand. AKTIVITETER PÅ BANER, FORPLADSER OG ØVRIGE AREALER Vedligehold af de tre startbaner, forpladser og Aktiviteterne kan blandt andet påvirke luftkvaliteten, jorden og regnvandet, der løber ud i Øresund. TERMINALAKTIVITETER Serviceringen af lufthavnens passagerer medfører et forbrug af blandt andet energi og vand til opvarmning, rengøring med videre i lufthavnens tre terminaler. Terminalaktiviteterne producerer endvidere affald, som skal bortskaffes. beskriver udviklingen i de miljøpåvirkninger, som lufthavnsselskabet har ansvaret for og de påvirkninger, som selskabet overvåger og kontrollerer. På de følgende sider er udviklingen i de miljøpåvirkninger, som primært stammer fra henholdsvis flyaktiviteter, aktiviteter på baner, forpladser og øvrige arealer samt terminalaktiviteter beskrevet. 28

9 Afgrænsning af Miljørapport 2002 Flyaktiviteter Aktiviteter på baner, Terminalaktiviteter Københavns Lufthavnes ansvar Start og landing, kørsel med fly til terminaler. Afisning, vask og flyvedligeholdelse. Catering og cargo. forpladser og øvrige arealer Vedligeholdelse af arealer, herunder snerydning. Passageraktiviteter i terminalområdet, herunder restauranter, butikker, toiletter og kontorer. Københavns Lufthavne overvåger og kontrollerer Lejere og operatørers ansvar Input Input Input Glykol til flyafisning Baneafisningsmidler Vand til passagerområder Flybrændstof El til belysning El og varme til passagerområder Vand Ukrudtsmidler Vand til restauranter, butikker m.v. El og varme Brændstof til Københavns Lufthavnes El og varme til restauranter, køretøjer butikker m.v. Brændstof til øvrige køretøjer Output Output Output Spildevand Overfladevand Spildevand Opsamlet glykol Affald Affald Støj Luftkvalitet Luftkvalitet Luftkvalitet Olie- og brændstofspild Affald 9

10 Flyaktiviteter Afvigelse fra maksimale støjniveauer i natperioden (antal) 8 STØJ Støj er en af de væsentligste miljøpåvirkninger fra 6 flytrafik. Støjbelastningen stammer primært fra starter og landinger, men også støj fra fly på jorden har betydning for påvirkningen af boligområderne omkring Københavns Lufthavn. Udviklingen i støjforholdene overvåges konstant og der indføres løbende foranstaltninger med henblik på at begrænse støjen db(a) 87 db(a) 88 db(a) 89 db(a) 90 db(a) >90 db(a) Støjbelastning (TDENL i db) Støjbelastningen i 2002, beregnet efter den såkaldte TDENL-metode (Total-Day-Evening-Night- vendelse af de såkaldte kapitel-2 fly i EU-lufthavne, som trådte i kraft den 1. april Level), er faldet i forhold til 2001 med 1,7 db til ,9 db. TDENL-værdien er reduceret med 4,9 Ind- og udflyvning i natperioden (kl. 23:00 06:00) Beretning Flyaktiviteter db i forhold til niveauet i Udskiftningen af ældre flytyper, der hovedsageligt opererer i natperioden, til mere støjsvage flytyper og faldet i det samlede antal flyoperationer i 2002 er medvirkende årsager til den faldende støjbelastning. Endvidere har flyselskaberne i de seneste år løbende udfaset de ældre støjende fly blandt andet med henblik på overholdelse af EU s forbud mod an- må ikke overstige et maksimalt A-vægtet støjniveau på 85 db i seks målestationer placeret i boligområderne omkring lufthavnen. Alle udflyvninger i natperioden er underlagt en forhåndsgodkendelsesprocedure, der skal sikre, at støjniveauet kan overholdes. Støjhændelser over 85 db i natperioden registreres af lufthavnsselskabets støjovervågningsanlæg. Re- 210

11 gistrerede støjhændelser behandles af luftfartsmyndighederne, som afgør om luftfartslovgivningen er overholdt. Der er konstateret 8 støjhændelser over 85 db i 2002, hvoraf de 5 hændelser gav anledning til et støjniveau på 86 db. Alle hændelser var foranlediget af starter. Der er tale om et fald i forhold til 2001, hvor der blev registreret 13 hændelser. Valget af bane til starter og landinger har væsentlig indflydelse på støjbelastningen i boligområderne omkring lufthavnen. Starter og landinger afvikles imod den aktuelle vindretning, da flyet af sikkerhedsmæssige årsager skal have størst mulig hastighed i forhold til luften. Anvendelsen af banesystemet afhænger derfor af den aktuelle vindretning. Banesystemet består af to parallelle hovedbaner (04L-22R og 04R-22L) og tværbanen (12-30), der kun benyttes, når det på grund af særlige vind- og vejrforhold er nødvendigt af hensyn til flyvesikkerheden. Anvendelsen af banerne er fastlagt, så det så vidt muligt undgås at overflyve boligområder. Baneanvendelse Kastrup 04L 12 2,1% 0,4% Flytrafikkens fordeling på hovedbanerne har i Afprøvning af flymotorer i forbindelse med løbende 2002 været ændret væsentligt i forhold til tidligere år. Lange perioder med vindretninger fra nord til støj i lufthavnens omgivelser. For at minimere vedligeholdelse og reparationer af fly kan bidrage har resulteret i øget anvendelse af bane 04R til støjgenerne mest muligt skal motorkøringer gennemføres i udpegede afprøvningsområder og kan udflyvninger ud over Øresund og bane 04L til landinger. Den øgede anvendelse af bane 04R har ikke udføres i tidsrummet fra kl. 23:00 til 05:00. medført, at boligområderne nord for lufthavnen i I 2002 er der foretaget motorafprøvninger, perioder af 2002 har været påvirket mere af startende fly end tidligere år. køringer. Antallet af motorafprøvninger er heraf er 573 motorkøringer og tomgangs- stort 22R 22L 30 Starter Landinger Øresund 04R 0,0% 41,3% 1,6% 52,6% 4,3% 0,2% 41,1% 0,2% 52,1% 3,9% N 11

12 Flyoperationer i forhold til NO 2 ( g/m 3 ) 30 set uændret i forhold til Antallet af indbe- 20 retninger til miljømyndighederne om afvigelser fra bestemmelserne er faldet til 6 hændelser, svarende til 0,4 procent af alle motorafprøvninger Time Flyoperationer fordelt på døgnet NO 2 LUFTKVALITET Københavns Lufthavne A/S etablerede medio Vurderingen peger på, at der ikke er nogen enty- udstødningen fra udvalgte flymotorer under kon en permanent overvågning af luftkvaliteten. dig sammenhæng mellem luftkvaliteten og fly- trollerede forhold. Prøverne vil blive kemisk analy- Systemet består af tre målestationer fordelt over operationerne i lufthavnen, men at aktiviteterne i seret og vurderet af et såkaldt lugtpanel. lufthavnen. terminalområdet som eksempelvis tilbringertrafik påvirker luftkvaliteten umiddelbart uden for luft- OLIE- OG BRÆNDSTOFSPILD Resultaterne af målingerne viser, at niveauerne for havnsområdet med NO2. Lufthavnen er dog ikke Brændstof til fly opbevares i lagertanke i brænd- NO2 og PM10 ligger på omkring det halve af de af den eneste kilde, idet der ved vestlige og nord- stoflageret, som drives af selskabet Brændstof- EU fastsatte grænseværdier. Der er sket et fald i vestlige vindretninger kommer et mindst lige så lageret, Københavns Lufthavn I/S. Den samlede niveauerne for NO og NO2, hvorimod PM10 er ste- stort bidrag fra eksterne kilder. opbevaringskapacitet er m 3. Brændstof- get en anelse. lageret modtager jetfuel via en underjordisk rør- Lufthavnsselskabet har i 2002 i samarbejde med ledning fra virksomhedens egen pumpestation på Beretning Flyaktiviteter Lufthavnsselskabet foretog i 2002, på baggrund af de hidtidige målinger, en vurdering af, i hvilket omfang luftforureningen i området umiddelbart uden for lufthavnen stammer fra aktiviteterne i lufthavnen eller fra eksterne kilder. Danmarks Miljøundersøgelser opstillet et program for gennemførelse af en undersøgelse af lugtgener fra uforbrændt brændstof i lufthavnens omgivelser. Undersøgelsen skal gennemføres i Ved undersøgelsen vil der blive udtaget prøver af Prøvestenen. Fra lagertankene distribueres jetfuel til flystandpladserne primært via pipelines til pitbrønde, hvorfra flyet tankes med en slange. 212

13 Lufthavnsselskabet oprenser alle olie- og brændstofspild i forbindelse med tankning af fly og køretøjer. I forbindelse med oprensningen registreres spildene, så der opnås et samlet overblik over mængde og antal spild. I 2002 er der registreret i alt 256 spild på tilsammen liter mod liter i Af det samlede antal spild er de 79 brændstofspild på tilsammen liter og de resterende 177 er oliespild (hydraulik- og motorolie) på liter. Det samlede antal spild og mængde skal ses i forhold til det samlede forbrug på cirka 857 millioner liter brændstof fordelt på cirka tankninger. Det gennemsnitlige spild er således 1 liter for hver liter, der tankes. Bortset fra et enkelt spild på 500 liter, har der ikke været større spild i Det kraftige fald i mængden i forhold til 2001, hvor der blev spildt liter, skyldes, at der i 2001 var et stort spild på liter. I 2002 er der fortsat sket en kraftig stigning i antallet af spild under 10 liter, hvilket primært skyldes et øget fokus på oliespild, så selv meget små spild registreres. Antallet af større spild er lavt set i forhold til gennemsnittet siden AFISNING AF FLY Isdannelser påvirker flyenes manøvredygtighed og forøger flyets vægt, hvorfor det i vinterhalvåret og under bestemte meteorologiske forhold er nødvendigt at afise et fly før start. Temperaturen og luftfugtigheden er væsentlige faktorer, men også jetfuel i tanken på det landende fly, som i visse tilfælde kan være ekstremt koldt, kan danne is på vingerne, som skal fjernes. Afisningen foretages af handlingselskaberne og foregår ved at flyene umiddelbart før start påføres en blanding af varmt vand og glykol. Forbruget af glykol afhænger af vejrliget og har de seneste 5 år ligget mellem 294 m 3 og 763 m 3. Forbruget i 2002 ligger på 313 m 3. Københavns Lufthavne A/S har etableret særlige platforme til afisningen, hvor den overskydende glykol bliver opsamlet på miljømæssig forsvarlig måde. Den opsamlede glykol transporteres blandt andet til kommunale rensningsanlæg, hvor den genbruges til at forbedre den biologiske omsætning i anlæggene. Herudover er der i 2002 på forsøgsbasis udspredt en svag glykolblanding på et særligt område i lufthavnen med henblik på biologisk nedbrydning. Der er i 2002 opsamlet 215 m 3 glykol. En udvidelse af en af platformene har betydet, at opsamlingsprocenten er steget i forhold til tidligere år. For at reducere mængden af afiservæske foretages forebyggende afisninger (anti-icing), når det er muligt. Glykolen påføres flyet ved ankomst, og forhindrer dermed isdannelse på flyet, mens det er parkeret på standpladsen. Gennemsnitligt anvendes der 200 liter glykol til en afisning og 20 liter til en anti-icing. 13

14 Aktiviteter på baner, forpladser og øvrige arealer OVERFLADEVAND Regnvand fra befæstede arealer i lufthavnen ledes baseret på færre analyser. Reduktionen skyldes, at der for flere parametre gennem de seneste år er Overfladevand - udledte tungmetaller (kg) Beretning Aktiviteter på baner, forpladser og øvrige arealer via lufthavnsselskabets overfladevandssystem til Øresund. De mange aktiviteter i lufthavnen kan medføre udledning af forurenende stoffer, som kan påvirke miljøet i Øresund. Som et led i at minimere udledning af stoffer, som eksempelvis brændstof, er der placeret 120 olieudskillere på lufthavnens arealer, som pejles hver måned og tømmes efter behov. Olieudskillerne kontrolleres altid efter et olie- eller brændstofspild. Overfladevandets kvalitet overvåges løbende. Til overvågningen er der opstillet 12 målestationer, hvorfra der periodisk udtages døgnprøver, som analyseres for en række stoffer. Analyseprogrammet er i 2002 reduceret, hvilket betyder, at beregningen af koncentrationerne er målt stabile lave niveauer. Af samme årsag er overfladevandet i 2002 ikke analyseret for detergenter. Dette skal desuden ses i lyset af, at der er gennemført tiltag for opsamling af vaskevand fra facadevask, og at der fra medio 2002 ikke længere må udledes urenset flyvaskevand til overfladevandssystemet. Detergentindholdet i overfladevandet udgår af rapporten fra BANEAFISNING Til afisning af baner, rulleveje og standpladser anvender Københavns Lufthavne sand og et formiatbaseret afisningsmiddel i flydende og fast form. Sandet er tilsat mindre end 5 procent urea for at øge virkningen. Vejsalt kan ikke anvendes til glatførebekæmpelse i en lufthavn, da salt får flyets aluminiumsdele til at korrodere. Ved kraftigt islag Krom Bly Cadmium anvendes formiat i form af granulat. Fordelen ved granulat er, at det arbejder sig ned gennem isen og opløser islaget, så det mekanisk er let at fjerne. Forbruget af baneafisning i de enkelte år er afhængig af vejrsituationen. I 2002 er der anvendt 830 tons formiat og 12 tons sand, hvilket er

15 væsentlig mindre end i 2001, hvor der blev anvendt henholdsvis tons og 120 tons. Sand lægger sig i afløbsrender og brønde, hvilket kræver et større oprydningsarbejde, når vintersæsonen er afsluttet. Forbruget af sand minimeres derfor så vidt muligt. Lufthavnsselskabet har etableret et isvarslingssystem, der kan forudsige sne, slud og isslag meget præcist. Systemet medfører, at behovet for forebyggende spredning af afisningsmidler kan forudsiges en time før nedbøren sætter ind. Ved forebyggelse anvendes kun 50 procent af den mængde afisningsmiddel, som skal spredes, hvis islaget først er dannet. BRÆNDSTOFFORBRUG I lufthavnens nord- og vestområde er der etableret tankanlæg med diesel og benzin til lufthavnsselskabets 364 køretøjer. Køretøjerne er forsynet med en føler, der registrerer det enkelte køretøjs forbrug. Benzinforbruget udgør cirka 10 procent af det samlede forbrug af brændstof. I 2002 blev der brugt 68 m 3 benzin og 609 m 3 diesel. Benzinforbruget ligger på samme niveau som i 2001, mens dieselforbruget er faldet. Diesel anvendes primært til køretøjer i forbindelse med vedligehold af arealer, herunder afisning og renholdelse af baner, og forbruget afhænger derfor af behovet for benyttelse af snerydningsmateriellet. Dieselforbruget indeholder også brændstof til nødstrømsgeneratorer. UKRUDTSMIDLER Af sikkerhedsmæssige årsager er det nødvendigt at friholde sikkerhedshegn, baner og rulleveje for græs og ukrudt. Ukrudtsbekæmpelse foretages hovedsagelig ved mekanisk rensning. Københavns Lufthavne anvender kun ukrudtsmidler, hvor det ikke er muligt at bruge maskiner. Et af de steder er langs sikkerhedshegnet, hvor græsset ikke kan slås uden at skade hegnet. I 2002 er der anvendt 110 liter Roundup på lufthavnens samlede areal på 11,8 km 2, hvilket er en stigning i forhold til Af sikkerhedsmæssige årsager var stigningen nødvendig, idet de senere års fokus på at reducere forbruget har betydet, at særligt græsbevoksning er blevet et problem på baneanlægget. Med henblik på at begrænse forbruget mest muligt har lufthavnsselskabet udarbejdet en handlingsplan frem til 2005 indeholdende en intensiveret mekanisk rensning med efterfølgende sprøjtning. Forbruget forventes dog at stige yderligere i de kommende år. 15

16 Terminalaktiviteter ENERGI- OG VANDFORBRUG Københavns Lufthavne A/S har i 2002 vedtaget en energipolitik med tilhørende handlingsplan og målsætninger. Politikken introducerer overordnet en proaktiv energiledelse, der støtter alle økonomisk rentable energibesparende foranstaltninger på eksisterende anlæg samt tilskynder til energirigtig projektering i nye anlægsprojekter. Totalt energiforbrug (TJ) Energiforbruget i Københavns Lufthavn stammer fra køleanlæg, belysning i bygninger, på forpladser, standpladser og på banerne og fra opvarmning af bygninger. Opvarmningen er primært baseret på fjernvarme og naturgas. Vandforbrug (m 3 pr passagerer) Det samlede energiforbrug er faldet med 9 procent i forhold til Selv når energiforbruget korrigeres med graddagetal ses et fald i forhold til Faldet kan tilskrives lufthavnsselskabets øgede fokus på overvågning og styring af forbruget, som eksempelvis opsætning af nye målere i lufthavnen. Målerne er tilsluttet et centralt overvågnings- og registreringssystem, hvor udviklingen på de enkelte målere løbende følges, således at der efter behov kan indføres energibesparende foranstaltninger Vandforbruget i lufthavnen stammer fra en lang række aktiviteter. Flyselskaber, cateringfirmaer og øvrige lejere i lufthavnen er ansvarlige for eget Beretning Terminalaktiviteter vandforbrug. Lufthavnsselskabets vandforbrug stammer primært fra de tre passagerterminaler, hvor der dagligt færdes omkring mennesker. I 2002 ligger vandforbruget uændret på godt m 3 svarende til et vandforbrug pr passagerer på 7,9 m

17 Udledning af spildevand (m 3 pr passagerer) Spildevand - udledte tungmetaller (kg) 20 2, ,0 1,5 1, , , Krom Bly Cadmium SPILDEVAND I 2002 blev der samlet udledt m 3 spildevand fra lufthavnens terminal- og værkstedsområder samt fra øvrige virksomheder i lufthavnen til rensningsanlæg i Tårnby og i Dragør. Spildevandsmængden i forhold til antal passagerer er steget fra 13,9 m 3 pr passagerer i 2001 til 14,4 m 3 i 2002, svarende til en stigning på 4 procent. Hver måned udtager lufthavnsselskabet prøver af spildevandet, som analyseres for en række stoffer. Der har de seneste år været særlig fokus på indholdet af tungmetaller. Kildesporingsundersøgelser har vist, at vand fra flyvask indeholder væsentlige mængder tungmetaller, og flyselskaberne har derfor medio 2002 etableret anlæg til opsamling af vandet. Analyseresultaterne fra 2002 viser, at mængden af tungmetaller ligger på niveau med Indholdet af detergenter i 2002 er steget med 52 procent i forhold Københavns Lufthavne A/S har gennemført undersøgelser med henblik på at identificere kilder til udledningen af detergenter. Undersøgelserne har resulteret i et samarbejde med de involverede lejere om at reducere indholdet af sæber. 17

18 AFFALD Affaldsfrembringelsen i Københavns Lufthavn En undersøgelse gennemført i 2002, der skulle afklare årsagen til faldet i genanvendelsesprocen- Affaldsmængde (kg pr passagerer) genereres fra to hovedområder: affald fra fly og affald fra jorden. Ansvaret for affald fra fly påhviler ten siden 2000, viste ingen væsentlige uudnyttede genanvendelsespotentialer. Det vurderes derfor, at 150 flyselskaberne, mens Københavns Lufthavne A/S faldet udover den ændrede opgørelsesmetode har ansvaret for bortskaffelse af affald fra de tre skyldes, at der produceres mindre genanvendeligt 100 passagerterminaler, lufthavnsselskabets værkste- affald end tidligere. der og administrationsbygninger. Affaldet sorteres i fraktioner på en dertil indrettet containerplads. I 2002 er der sket et fald i mængden af affald til 50 Den samlede mængde affald er faldet 4 procent i forhold til Antallet af passagerer i perioden forbrænding. Fra 2002 er vaskevand fra oliespild kørt til behandling hos en ekstern modtager. Dette har medført en større mængde affald til er steget med 0,7 procent. Det betyder, at affalds- specialbehandling, som er steget med 130 pro- mængden pr passagerer er faldet fra 144 kg cent i forhold til til 136 kg. Beretning Terminalaktiviteter Mængden af affald til genanvendelse er faldet i forhold til En ændret opgørelsesmetode er den væsentligste årsag til faldet, idet ændringen medfører, at affald der tidligere er regnet som genanvendeligt nu registreres som bygge- og anlægsaffald. Efter fald i mængden af affald til deponering i både 2000 og 2001 er der i 2002 sket en stigning på 21 procent. Dette skyldes primært en øget mængde gadeopfej. 218

19 Arbejdsmiljø I 2002 har Københavns Lufthavne A/S ændret sikkerhedsorganisationen, som nu består af et Der er i 2002 anmeldt 15 arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. I 2002 skyldtes 12,5 procent af ar- Arbejdsulykker (pr. 1 mio. arbejdstimer) hovedsikkerhedsudvalg og tre sikkerhedsudvalg bejdsulykkerne kollision med genstande. 12,5 forankret på underdirektørniveau. De tre sikkerhedsudvalg dækker henholdsvis administration, procent var forårsaget af overbelastning, mens 35 procent skyldtes fald og 27,5 procent klemning. 15 drift og Roskilde Lufthavn. Kontakt med skarpe genstande eller kemikalier var årsag til 5 procent og endelig var andre årsager 10 Lufthavnsselskabet har i 2002 vedtaget en arbejds- skyld i 7,5 procent af ulykkerne. miljøpolitik, som skaber rammerne for sikkerheds- 5 arbejdet. Politikken fastlægger overordnet, at selskabet vil fremme et godt arbejdsmiljø med fokus på medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Der skal lægges vægt på samarbejde mellem medar bejdere og ledelse, forebyggelse og reduktion af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser samt en åben dialog med selskabets interessenter. For at efterleve politikken skal arbejdsmiljøet overvåges ved en halvårlig arbejdsmiljøgennemgang foretaget af sikkerhedsgrupperne. 19

20 Roskilde Lufthavn Beretning Roskilde Lufthavn STØJ Roskilde Lufthavn benyttes som regional lufthavn for Sjælland og hovedstadsområdet til flytrafik hovedsageligt inden for almenflyvning og skoleeller træningsflyvning. Lufthavnen benyttes primært til mindre flytyper i vægtklassen kg. Der blev i 2002 afviklet operationer i Roskilde Lufthavn. Det samlede antal flyoperationer er stort set uændret i forhold til I 2002 er ruteflyvningen udvidet med faste daglige afgange mellem Roskilde og Aalborg. Ruten har betydet en stigning i antallet af operationer med flytyper over 10 tons. Det samlede antal operationer i 2002 er væsentligt færre end de operationer, som blev forudsat ved etableringen af lufthavnen i En undersøgelse fra 1999 gennemført i samarbejde mellem Københavns Lufthavne A/S og Roskilde Amt viser, at støjpåvirkningen fra de operationer, der svarer til fuld udnyttelse af lufthavnen er reduceret væsentligt. Baggrunden for støjreduktionen omkring lufthavnen er først og fremmest den løbende udfasning af ældre flytyper med mere moderne og mere støjsvage flytyper. ENERGI- OG VANDFORBRUG Energiforbruget til opvarmning er faldet med 16 procent fra 2001 til Der er ultimo 2002 indført automatik på gaskedlerne med henblik på at opnå besparelser i det samlede energiforbrug til opvarmning. Det samlede elforbrug er faldet med 3 procent. Vandforbruget i Roskilde Lufthavn er faldet fra m 3 i 2001 til m 3 i 2002, svarende til et fald på 32 procent. AFFALD Affaldet fra Roskilde Lufthavn består hovedsageligt af dagrenovationslignende affald, som genereres fra passagerterminalen, administrationsbygningen og tilhørende værksteder. Den samlede mængde affald vurderes at være under 40 tons i ARBEJDSMILJØ Der er i 2002 anmeldt én arbejdsulykke i Roskilde Lufthavn, svarende til en arbejdsulykkesfrekvens på

21 Regnskabspraksis En vurdering af virkningerne på miljøet af udbygningen af Københavns Lufthavn (VVM) fra 1996 samt miljøgodkendelserne af lufthavnen fra 1997 har dannet udgangspunktet for vurderingen af, hvilke data der er væsentlige for miljøpåvirkningen fra lufthavnsselskabets aktiviteter. Data i rapporten er baseret på en løbende indsamling fra de enkelte forretnings- og supportområder i lufthavnene, hvorefter de samles i en central database til videre behandling. Data tilvejebringes på en af følgende måder: Eksternt dokumenterede registreringer Interne registreringer Beregnede data Estimerede/skønnede data Miljørapporten er udarbejdet efter følgende regnskabspraksis: TRAFIKUDVIKLING OG STØJ Trafikudviklingen opgøres på baggrund af data i lufthavnsselskabets trafikstatistiksystem, hvor alle flyoperationer indgår med flytype, startvægt, baneanvendelse og tidspunkt. Den samlede støjpåvirkning i lufthavnen fra starter og landinger er beregnet ud fra TDENL-metoden og foretages på baggrund af de enkelte flyoperationer, hvor flytype og tidspunkt på døgnet indgår i beregningen. Antallet af støjhændelser som følge af natflyvninger til og fra Københavns Lufthavn overvåges og registreres af lufthavnsselskabets støjovervågningsanlæg. Antallet af motorafprøvninger, herunder antallet af tomgangskørsler og afvigelser fra bestemmelser ved motorafprøvninger, er optaget i miljørapporten på baggrund af indberetninger fra flyselskaberne. LUFTKVALITET Luftkvaliteten i Københavns Lufthavn overvåges og registreres af lufthavnsselskabets luftkvalitetsmoniteringsanlæg. Anlægget indsamler sideløbende meteorologiske data. AFISNING AF FLY OG BANER Mængden af glykol til afisning af fly opgøres af de selskaber, der foretager afisningen. Den årligt opsamlede mængde glykol opgøres som den registrerede mængde for hvert bortkørt vognlæs og korrigeres for tankindholdet primo og ultimo. Forbruget af afisningsmidler til baner opgøres ud fra de forbrugte mængder. OLIE- OG BRÆNDSTOFSPILD Antallet af olie- og brændstofspild er opgjort som antallet af indrapporteringer fra Security, Brand og redning eller andre interne og eksterne kilder. Opgørelsen af spildenes størrelse er forbundet med en usikkerhed, da det sjældent er muligt at måle spildets nøjagtige størrelse. 21

22 Beretning Regnskabspraksis OVERFLADEVAND Mængden af udledt overfladevand beregnes ud fra pumpeeffekten af lufthavnsselskabets pumper for udløb U5 og ud fra nedbøren oplyst af DMI for øvrige udløb. Vandkvaliteten beregnes på baggrund af analyse af periodiske vandprøver på eksternt laboratorium. UKRUDTSMIDLER Forbruget af ukrudtsmidler beregnes ud fra indkøbte mængder korrigeret for lagerforskydning. RESSOURCER OG ENERGI De enkelte typer af forbrug er opgjort på baggrund af de indkøbte/ registrerede mængder fratrukket forbrug, der sælges til andre virksomheder i lufthavnen. Det opvarmede areal skønnes ved kalenderårets afslutning. Dieselforbruget indeholder brændstof til nødstrømsgeneratorer. SPILDEVAND Mængden af udledt spildevand registreres via online-målere tilsluttet lufthavnsselskabets centrale overvågningsanlæg (CTS). Vandkvaliteten beregnes på baggrund af analyse af periodiske vandprøver på eksternt laboratorium. AFFALD Hovedparten af data indsamlet på affaldsområdet kommer fra vejesedler eller månedsopgørelser fra modtageren af affaldet. Det er i enkelte tilfælde ikke muligt at opgøre mængden af affaldet, da der ikke foretages en vejning eller opgørelse af volumen. Der foretages i disse tilfælde et skøn af vægten. ARBEJDSMILJØ Antallet af arbejdsulykker er opgjort som antallet af ulykker registreret af lufthavnsselskabet i det pågældende år, der giver en eller flere dages sygefravær. Arbejdsulykkesfrekvensen er opgjort som antal arbejdsulykker pr. 1 million arbejdstimer. Til og med 1998 blev antallet af arbejdsulykker opgjort ud fra hændelsesdatoen for ulykken. Praksisændringen medfører ikke en væsentlig ændring i antallet af arbejdsulykker, hvorfor sammenligningstallene ikke er tilrettet. 222

23 Revisorerklæring Københavns Lufthavne A/S har indgået aftale med PricewaterhouseCoopers om at foretage en gennemgang af Miljørapport DET UDFØRTE ARBEJDE Vi har tilrettelagt og udført vort arbejde med det formål at kunne vurdere, hvorvidt de præsenterede data har sammenhæng med virksomhedens aktiviteter for regnskabsperioden, hvorvidt de præsenterede data er dokumenterede og opgjort i overensstemmelse med den anførte regnskabspraksis, samt hvorvidt overvågnings- og rapporteringsprocedurer er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde. Endvidere har vi på det af os udvalgte område spildevand gennemgået det interne kontrol- og registreringssystem med henblik på dets understøttende evne til at sikre pålidelig rapportering. Omfanget af de udførte arbejder er ikke så omfattende som en revision og giver derfor ikke regnskabsbrugeren samme sikkerhed for, at eventuelle væsentlige fejl eller mangler i rapporten opdages, som tilfældet er ved revision. KONKLUSION Vi kan erklære, at Miljørapport 2002 efter vor opfattelse: Har sammenhæng med virksomhedens aktiviteter for regnskabsperioden, således som disse er beskrevet i miljørapporten Indeholder dokumenterede data, som er opgjort i overensstemmelse med de under anvendt regnskabspraksis anførte retningslinjer Som helhed er baseret på forsvarlige overvågnings- og registreringsprocedurer i relation til at kunne sikre pålidelig rapportering om regulerede miljøforhold. Vort arbejde har omfattet regnskabstekniske analyser, forespørgsler og stikprøvevis gennemgang af data for 2002 og underliggende dokumentationsmateriale, herunder kontrol af om den anførte regnskabspraksis er fulgt og har sammenhæng med virksomhedens aktiviteter. København, den 6. marts 2003 PricewaterhouseCoopers Jørgen Torp Birgitte Mogensen statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor 23

24 Ordforklaring Acetat Formiat Kapitel-2 fly Middel til afisning af baner. Middel til afisning af baner. Jetflyvemaskiner der er støjcertificeret, så de som minimum overholder kravene i ICAO (International Afisning GJ Civil Aviation Organization) annex 16, bind I, del II, Fjernelse af is og sne fra befæstede arealer i luft- Giga Joule, 10 9 Joule. kapitel 2. havnen eller is fra vingerne på et fly. Glykol Motorafprøvning BI 5 Middel til afisning af fly. I Københavns Lufthavn Afprøvning af flymotorer i forbindelse med efter- Iltforbruget til biologisk omsætning målt over anvendes propylenglykol. syn og reparation. 5 dage. Graddagetal NO COD Graddagetallet for året er summen af samtlige Nitrogenoxid, kvælstofoxid. Chemical Oxygen Demand, analysemetode til døgns graddagetal i året. Graddagetallet for et bestemmelse af vands indhold af organisk stof. døgn er udregnet som 17 C minus døgnmiddel- NO2 temperaturen, hvis denne er mindre end eller lig Nitrogendioxid, kvælstofdioxid. db med 17 C. Ellers er graddagetallet lig 0. Decibel, logaritmisk måleenhed for støjudsendelse. Operation Beretning Ordforklaring Detergenter Tilsættes vaske- og rensemidler til nedsættelse af vandets overfladespænding. Handling Håndtering/ekspedition af passagerer, bagage, fragt m.m. Anvendes blandt andet i lufttrafikstatistik som betegnelse for en start eller landing. 224

25 Partikler Sod i udstødningsgasser fra dieseldrevne motorer. kl. 22 og med et 10 db tillæg for støjbegivenheder mellem kl. 22 og kl. 07). PM 10 Partikler med en størrelse på maksimalt 10 µm i diameter. Rulleveje Veje mellem start/landingsbaner og flyenes standpladser. Standpladser Flyenes parkeringspladser under ophold i lufthavnen. Kan være brobetjente eller uden bro frem til flyet. TJ Tera Joule, Joule. Total-N Det samlede indhold af kvælstof. Total-P Det samlede indhold af fosfor. Urea Kvælstofbaseret afisningsmiddel. TDENL-metoden Total-Day-Evening-Night Level; Miljøstyrelsens beregningsmetode for støj, baseres på beregning af DENL (et A-vægtet energimidlet lydtryk-niveau (Day-Evening-Night-Level) på 24-timers basis med 5 db tillæg for støjbegivenheder mellem kl. 19 og 25

26 Miljødata Miljødata Enhed Hovedtal Passagerer Antal Flyoperationer København Antal Roskilde Antal Ansatte Antal Flyaktiviteter Miljødata Støjbelastning TDENL i db 151,2 150,1 150,2 149,6 147,9 Afvigelse fra maksimale støjniveauer i natperioden 86 db(a) Antal db(a) Antal db(a) Antal db(a) Antal dB(A) Antal >90 db(a) Antal Anvendelse af baner 04L Start/landing % fordeling 0,0/28,6 0,0/29,4 0,0/25,2 0,1/35,2 0,0/41,3 04R Start/landing % fordeling 32,7/3,4 31,7/2,2 25,0/0,1 35,1/0,1 41,1/0,2 22L Start/landing % fordeling 7,1/62,2 6,1/62,4 4,9/69,0 5,0/58,4 3,9/52,1 22R Start/landing % fordeling 59,8/1,5 61,5/2,4 69,4/2,9 59,0/2,1 52,6/1,6 12 Start/landing % fordeling 0,3/0,4 0,1/0,3 0,2/0,4 0,5/1,0 2,1/0,4 30 Start/landing % fordeling 0,1/3,9 0,6/3,3 0,5/2,4 0,3/3,2 0,2/4,3 26

27 Miljødata Enhed Vægtfordeling af flytyper 0-29 ton Antal ton Antal ton Antal ton Antal ton Antal > 300 ton Antal Motorafprøvninger Motorafprøvninger Antal Heraf tomgang Antal Afvigelse fra vilkår Antal Luftkvalitet NO 2 µg/m ,4 PM 10 µg/m ,9 NO µg/m 3 9,7 7,8 Olie- og brændstofspild 0-9 liter Antal liter Antal liter Antal > 250 liter Antal Afisning af fly Glykolforbrug m Opsamlet glykol m

28 Miljødata Enhed Aktiviteter på baner, forpladser og øvrige arealer Miljødata Udledning af overfladevand m Overfladevand - udledte stoffer Total-N kg Total-P kg Bl 5 kg Detergenter kg Totalkulbrinter kg Zink kg Krom kg 3,6 2,2 3,0 1,1 0,4 Kobber kg Nikkel kg Bly kg 4,4 1,3 4,6 1,9 2,2 Cadmium kg 0,8 0,8 1,0 0,9 0,9 Baneafisning Acetat kg Formiat kg Sand (5% urea) kg Urea kg Brændstof Benzin m Diesel m Ukrudtsmidler liter

29 Miljødata Enhed Terminalaktiviteter Udledning af spildevand m Udledning af spildevand pr passagerer m 3 22,2 19,2 21,5 13,9 14,4 Spildevand - udledte stoffer Total-N kg Total-P kg COD kg Detergenter kg Olie og fedt kg Zink kg Krom kg 1,5 2,8 0,8 0,8 0,8 Kobber kg Nikkel kg 1,3 2,9 1,2 1,4 1,5 Bly kg 1,5 2,6 1,0 1,1 1,2 Cadmium kg 0,2 0,5 0,4 0,4 0,2 Elforbrug TJ Energiforbrug til opvarmning TJ Energiforbrug pr m 2 TJ 0,65 0,59 0,49 0,58 0,49 Vandforbrug m Vandforbrug pr passagerer m 3 10,6 9,1 8,4 7,9 7,9 29

30 Miljødata Enhed Affaldsmængde pr passagerer kg Bortskaffes til: Genanvendelse ton Forbrænding ton Deponering ton Specialbehandling ton Arbejdsmiljø Arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer Roskilde Lufthavn Vægtfordeling af flytyper kg antal kg antal > 2000 kg antal Elforbrug GJ Energiforbrug til opvarmning GJ Vandforbrug m Arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer Miljødata 30

31 31

32 Københavns Lufthavne A/S Box 74 Lufthavnsboulevarden 6 DK-2770 Kastrup Telefon Telefax CVR-nr ISSN