Notat 01. Allerød Kommune STØJVOLD VED RUTE 16, ETAPE 2. Geoteknisk vurdering af stabilitetsforhold. 19. maj 2010

Transkript

1 Notat 01 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Allerød Kommune STØJVOLD VED RUTE 16, ETAPE 2 Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Geoteknisk vurdering af stabilitetsforhold 19. maj 2010 Bilag: 1) Plantegning fra det oprindelige projektmateriale (med koter for terræn og for støjvold). 2) As-build opmåling af støjvolden (Landinspektørgruppen, Hillerød medio maj 2009). 3) Tværsnit fra as-build opmålinger af støjvold. 4) Plan med angivelse af stationering benyttet i bilag Indledning Allerød Kommune har i april 2010 henvendt sig til NIRAS for at få vurderet om risikoen for skred i støjvolden, etape 2, langs rute 16 (Hillerødmotorvejens forlængelse) er kritisk over for færdsel på og ved støjvolden, herunder også over for de kolonihaver, der ligger umiddelbart øst for støjvolden. Dette notat omhandler en umiddelbar vurdering af risiko for skred. 2. Vurdering af foreliggende materiale En opmåling af støjvolden i maj 2009 (bilag 2) viser, at støjvolden er ca. 3 m højere end angivet i projektmaterialet (bilag 1). På plantegningen for projektet (bilag 1) er der angivet topkote 49 og en bundkote som terræn. Terrænkoten er ikke klart angivet langs foden af støjvolden, men fremstår varierende omkring kote +43 ind mod kolonihavegrundende. As-build opmålingen (bilag 2) viser en topkote varierende omkring kote 52, og foden af støjvolden ligger omkring kote +42,2 og 43,3 ind mod kolonihavegrundene. Støjvolden er således anlagt med en krone (top) beliggende ca. 3 m højere end projekteret og dermed med en højde på 8-9 m, hvilket skal ses i forhold til projektets planlagte højde på 5-6 m. Der synes generel

2 2 af 5 overensstemmelser mellem koter for oprindeligt terræn i projektmaterialet og det opmålte terræn. Mod øst er skråningens middelhældning generelt ca grader (ca. anlæg 1:1,5), hvilket er af størrelsesorden svarende til hvad der normalt anvises for mindre volde og skråninger op til højder på omkring 5 m, under forudsætning af en god indbygning af jorden. Mod vest er middelhældningen på omkring grader, hvilket er stejlere end hvad der sædvanligvis foreskrives. Da as-build opmålingen stort set kun omfatter top og bund af skråninger, giver opmålingen kun en hældning middelhældning fra top til bund af støjvolden. Opmålingen er dermed ikke tilstrækkeligt detaljeret til at vurdere, i hvilket omfang der findes lokale stejlere områder og hvor stejle disse områder er. 3. Besigtigelse Den 13. april 2010 har NIRAS besigtiget støjvolden sammen med Park- og vejchef Flemming Kjølstad Larsen. NIRAS har efterfølgende foretaget fornyet besigtigelse den 17. maj med henblik på at se om der er tegn på større skredbevægelser i forhold til den første besigtigelse. Der er sket flere skred, og enkelte af disse har omfang svarede til flere vognlæs jord. De fleste egentlige skred er sket fra toppen af støjvolden og er stoppet ved foden af denne. Der ses dog også tegn på krybning, jordflydning og almindelig overfladeerosion. Volden bærer mest præg af skred og krybning mod vest, hvilket er den stejleste side af volden. Der er adskillige flere meter lange revner i toppen af skråningen beliggende typisk 0,2 á 0,4 m fra kronekanten (støjvoldens øvre skråningskant) som følge af begyndende skred. Enkelte steder ses tegn på begyndende bevægelse af disse skred. Ved kælkebakken ca. station 400 ses skred, til trods for at skråningsanlægget er relativt lille. Der er set enkelte store sten af størrelse 0,2 0,5 m der er trillet ned fra støjvolden, og enkelte sten og blokke er blotlagt. Støjvolden er kun svagt bevokset med selvsået græs, bynke m.m. men ikke med bevoksning med større rodnet. De steder, hvor støjvoldens materialer er synlige (bl.a. i skred), ses en råjord varierende fra st. sandet ler / leret sand, og svagt leret sand. Der findes generelt mange sten i materialet, og mange steder ses rester af

3 3 af 5 byggematerialer (mursten, ledningsstumper, armeringsjern m.m.), hvilket især gælder toppen af støjvolden. Lokalt ses stejle områder, hvilket ud fra besigtigelsen synes mest udpræget ved toppen af volden. As-build opmålingen er dog ikke tilstrækkeligt detaljeret til at vurdere, i hvilket omfang volden er stejlere inden for den øverste del af volden. 4. Vurdering 4.1 Skredrisiko I forbindelse med større nedbørshændelser, hvor revner i støjvolden kan fyldes med vand, opbygges et destabiliserende vandtryk i revnerne, hvorved skredrisikoen øges. Revnerne er typisk opstået i forbindelse med begyndende skred. Da der er konstateret flere store sten, kan det ikke afvises at der i forbindelse med skred (både store og små skred) kan blotlægges sten som efterfølgende kan rulle ned fra støjvolden. Der er sket flere mindre skred (tidspunkt uklart), og der er tegn på yderligere begyndende skred. Med den konstaterede revnedannelse, og begyndende skred, og voldens geometri må der som udgangspunkt forventes skred af samme størrelsesorden som de tidligere skred. De skred, der ses ved kælkebakken, har mere karakter af jordflydning hvilket normalt forventes for en meget sandet jord der er blevet vandmættet og udblødt. Øvrige skred har karakter af begyndende overfladenære blokskred. Ved overvejelse af tiltag til reduktion af risiko ved skred skal der skelnes mellem overfladenære skred, dybere skred, samt langsom krybning (deformation) af skråningen. Krybning og meget overfladenære skred vurderes ikke kritiske ud fra et rent sikkerhedsmæssigt aspekt, men kan give volden et kedeligt udseende til bevoksningen har fået fat. Specielt vil risikoen aftage for de meget overfladenære skred efterhånden som bevoksningen får fat. Størst risiko for skred er der mod vest, hvor volden er stejlest og noget stejlere end hvad der normalt foreskrives. Det skal understreges, at NIRAS ikke har haft det geotekniske tilsyn med støjvolden, men alene miljøteknisk tilsyn, hvorfor NIRAS ikke kender til den præcise geotekniske opbygning af volden. Vurderingerne bygger på besigtigelse af volden april og maj 2010 og de udførte opmålinger af voldens geometri. Der er ikke fundet grundlag for en præcis risikofastsættelse, men det vurderes, at der er

4 4 af 5 tilstrækkelig grundlag for at angive om der er stor mellem eller lille risiko for skred. I den forbindelse skal risiko forstås som sandsynlighed gange konsekvens. En lille risiko betyder ikke, at skred ikke vil finde sted, men eksempelvis at sandsynlighed for store skred er lille og/eller at konsekvensen af de mindre skred er lille (trods et relativt større antal og en relativt høj sandsynlighed). Lille risiko er således ikke en garanti for at der ingen ting sker. På det foreliggende grundlag (opmålinger og besigtigelse) vurderes, at der er sandsynlighed for skred, men at disse med overvejende sandsynlighed vil være af samme størrelsesorden som de allerede skete skred, hvorfor risikoen på det foreliggende grundlag vurderes som forholdsvis begrænset, men skred må dog forventes. 4.2 Udbedringsforslag Kommunen har ønsket en handlingsplan for evt. sikring af volden. I den forbindelse er det væsentlig at skelne mellem voldens østside og vestside. Risikoen for skred er mindst mod øst (mindre sandsynlighed og mindre skredstørrelse), hvor der netop er størst færdsel. Dog skal det bemærkes, at der også er færdsel på toppen af volden. Til nærmere vurdering af hvor volden er signifikant for stejl, kan det overvejes at få udført en detaljeret opmåling af volden. Den foreliggende opmåling omfatter stort set kun top og bund af støjvoldens sider og ingen punkter, der kan angive variationer af støjvoldens hældning. Risiko ved mindre overfladenære skred kan eksempelvis reduceres ved tilplantning, som kan fremmes ved at sømme måtter af organisk materiale præpareret med frø fast til volden. Måtterne holder på overfladen og mindsker risikoen for erosion til beplantningen har fået fat og måtterne er typisk af kokos som efterhånden nedbrydes. Risikoen ved større skred kan overvejes reduceret ved at reducere højden og skråningsanlæg for støjvolden, som en teknisk set simpel løsning. Ved denne løsning reduceres sandsynligheden for sked og konsekvensen ved skred reduceres også, idet størrelsen af de store skred reduceres. Løsningen kræver dog bortgravning og bortkørsel af jorden, og mindsker voldens højde. Det kan overvejes om der er mulighed for at lægge overskudsjorden øst for støjvolden på det flade græsareal nord for kolonihavehusene. Et alternativ til overvejelse er at lægge et kraftigt geonet på begge sider af volden og at gennemføre en gensidig forankring af de to net ved indborede ankre. Denne løsning kan muligvis gennemføres uden

5 5 af 5 at bortgrave jord. For at dække geonettet kan eksisterende overfladejord på volden benyttes. Dog er overfladejorden sandsynligvis rig på byggeaffald, hvorfor det bør overvejes tilkøre muldholdig dækjord, hvilket formodentlig vil fremme tilvoksningshastigheden. Endelig kan evt. det overvejes kun i begrænset omfang reducere volden hældning, hvor der er synlige tegn på begyndende skred (primært ved toppen), rette toppen af så nedbør ikke samles på toppen i revner, samt generelt at angive at færdsel sker på eget ansvar, men det skal klart understreges, at juridiske og ansvarsmæssige forhold ikke er behandlet, og at dette skal afklares inden dette alternativ overvejes. Når rammerne for evt. sikring af volden er givet af kommunen, kan NIRAS udarbejde et skitseprojekt indeholdende nærmere beskrevede løsningsforslag, hvorefter kommunen kan træffe beslutning om der skal arbejdes videre med udarbejdelse af detailprojekt med efterfølgende indhentning af tilbud. 5. Konklusion På det foreliggende grundlag (opmålinger og besigtigelse) vurderes, at der er risiko ved skred, men at disse med overvejende sandsynlighed vil være af samme størrelsesorden som de allerede skete skred, hvorfor risikoen på det foreliggende grundlag vurderes som forholdsvis begrænset, men skred må dog forventes. Den aktuelle risiko ved sked vurderes at skyldes fejlanlæggelse af volden (for høj og for stejl). Den direkte løsning er at reducere voldens hældning, og som et teknisk alternativ at benytte løsninger med ankre og geonet. Omfang af jord og forankringsarbejdet kan reduceres ved at overveje de juridiske og ansvarsmæssige aspekter i at lade volden med tilhørende naboareal være et areal, hvor færdsel sker på eget ansvar, og kun reducere voldens hældning i toppen, hvor der ses begyndende skred. De juridiske og ansvarsmæssige aspekter er ikke behandlet i denne undersøgelse.