Nyhedsbrev # 14 (maj 2012)

Transkript

1 Nyhedsbrev # 14 (maj 2012) 1. Eksamen maj/juni Nyt udviklingsprogram for gymnasiale uddannelser Status på skriftlig engelsk eksamen med adgang til internet Faglig inspiration... 9 Nyhedsbrev #14 udkommer på falderebet før eksamensperioden begynder. Først og fremmest stort tillykke til en række nye engelsklærere, der efter et hektisk vejledningsforløb med masser af pædagogisk/didaktiske udfordringer er blevet færdige med praktisk pædagogikum rundt omkring i landet. De afleverede samtidigt teopæd-opgaven denne uge så de er ved at være ved vejs ende. Mange af de nye kandidater skal nu prøve kræfter med eksamen i de kommende måneder og herfra skal lyde en opfordring til at hjælpe dem hjemme på skolerne med at sammensætte ukendt tekstmateriale, med at forberede eksamen og give gode råd. Dette nyhedsbrev stiller skarpt på Udviklingsprogrammets første fase fra Kontor for Gymnasiale Uddannelser og indeholder desuden status for arbejdet med at udvikle et nyt skriftligt opgaveformat. God eksamensperiode til alle.

2 1. Eksamen maj/juni Årets sidste lektioner er til at overskue og at dømme efter de mails, jeg modtager, er mange af jer allerede gået i eksamens-mode. Jeg henviser derfor til eksamensfaqs på EMU, hvor I finder svar på de fleste spm. Har I supplerende spm er I naturligvis velkommen til at kontakte mig. Download eksamensfaq på Undervisningsbeskrivelser Husk på, at enhver smidig censur går gennem en detaljeret og overskuelig undervisningsbeskrivelse med klar angivelse af formålet med emnet, hvilke aspekter der har været diskuteret og hvilket materiale, der er læst (med tydelig kildeangivelse). Eksamensbekendtgørelsen anviser, at formålet med undervisningsbeskrivelsen netop er, at censor kan danne sig overblik over eksaminationsgrundlaget. Download den gældende Eksamensbekendtgørelse med nyeste ændringer på Heri står også beskrevet censors rolle og diverse procedurer. Skriftlige censorer Der er udtrukket et stort antal elever, der skal til skriftlig eksamen i engelsk på alle de gymnasiale uddannelser og der har således været behov for at beskikke et stort antal censorer. STx har endvidere bedt om assistance fra hhx og htx og over 100 censorer vandrer ekstraordinært på tværs i år. Eksamenskontoret har sendt allokeringsbreve ud til censorerne med angivelse af, hvilke opgavesæt man skal rette og hvem medcensor er. Vær opmærksom på, at skolerne desværre er blevet instrueret i ikke at kopiere delprøve 1 så begge censorer modtager prøven på samme tid. Det beror på fejl i kopieringen og dermed forstyrrelse af eksamen sidste år. Det har den betydning, at skriftlige censorer, der får tilsendt delprøve 1 som 1. censor, bør prioritere at rette disse delprøver hurtigt og sørge for at videresende til 2. censor i god tid forud for censormødet. Og så kan man som skriftlig censor overveje at bede skolerne om at få tilsendt opgavesæt til censur til sin egen privatadresse, hvis man ønsker at undgå at skulle hente opgaverne i flere tempi på egen skole, hvortil opgaver som standard sendes. Ring til skolerne forud for eksamen 25/5 og lav særskilt aftale herom. Vær opmærksom på mails fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning i den kommende periode. Der sendes løbende udmeldinger til censorer ang. ændringer, særlige forhold og fx indberetning af forcensur, som alle skriftlige censorer skal udføre. Og da jeg har modtaget en del mails ang. udleveringsproceduren i skr. engelsk skal jeg præcisere: Delprøve 1 skal afleveres senest efter en time. Det betyder, at elever der bliver færdige før de første 60 minutter er gået, gerne må få udleveret delprøve 2 og starte PC. Forudsætningen er, at de først afleverer delprøve 1. Hvad angår adgang til ordbøger i skyen (dvs. online ordbøger i abonnement) skriver Eksamenskontoret følgende til skolerne: Ved prøver, hvor anvendelse af ordbøger er tilladt, er det også tilladt at anvende onlineordbøger, Side 2 af 9

3 såfremt institutionen kan sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. 2. Nyt udviklingsprogram for gymnasiale uddannelser Efter at regeringen indledningsvis har haft stort fokus på folkeskolen er der nu meldt et interessant udviklingsprogram ud. Den første del af programmet har allerede deadline 15/6, og har som overordnede mål: Uddannelsernes og studieretningernes profiler skal styrkes og tydeliggøres gennem et styrket fagsamarbejde Alle gymnasieegnede elever skal kunne rummes og kunne udvikle sig maksimalt på den valgte gymnasiale ungdomsuddannelse Flere skal gennemføre og efter endt gymnasial uddannelse være direkte adgangsberettigede til videregående uddannelse Kvaliteten af uddannelserne skal øges Midlerne hertil er i udviklingsplanen Nye undervisnings- og evalueringsformer med fokus på faglighed og studieforberedelse virkelighedsnær og anvendelsesorienteret undervisning udvikling af lærerrollen, blandt andet klasserumsledelse og lærersamarbejde udvikling af elevrollen, så elever tildeles den aktive rolle på mange måder og i flere former for studiefællesskaber Udvikling af uddannelsernes internationale profil Udvikling af prøverne Udviklingsplanens første fase er delt i Rammeforsøg, som alle skoler kan benytte, og i Udviklingsprojekter, hvor skolerne søger tilskud til projektet. Det kan være oplagt for mange skoler at kombinere rammeforsøg med udviklingsprojekter. Skolerne skal blot melde sig til rammeforsøgene. Derfor kan udviklingsplanens første fase umiddelbart tages i brug alle steder. Rammeforsøg Skoler skal blot tilmelde sig et eller flere af de 3 fokusområder, som gerne må kombineres. Det væsentlige udviklingsaspekt ved disse fokusområder er, at det er områder hvor regler i uddannelsesbekendtgørelserne ikke for nuværende tillader disse. Tøjlerne løsnes dermed på forsøgsplan. A. Studietid. Uddannelsestid og elevtid/kursisttid samles til studietid. Sammenlægningen har det klare mål at sikre, at skolen kan prioritere de arbejdsformer, der gavner den enkelte elev bedst. Der tages også højde for den nye skriftligheds princip om stilladsering, hvor læreren hjælper eleven i selve skriveprocessen. B. Timepuljer. Uddannelses- henholdsvis elevtid/kursisttid til studieretningsfag og visse obligatoriske fag samles i timepuljer. Ideen er at sørge for et mere målrettet fagligt samspil i studieretningerne ved at lade fagene bidrage særskilt med flere timer, dog højst 20% fra faget. C. Studiefællesskaber. Eleverne/kursisterne kan i perioder samles på tværs af klasser for at gøre undervisningen mere målrettet. Dette forsøg tager højde for skolers mulighed for at lave en særlig indsats for elever med særlige behov eller særlige talenter. Side 3 af 9

4 Udviklingsprojekter Til udviklingsprojekterne skal skolerne søge i netværk om bevilling af midler som ved normale FoUrunder. Der er defineret i alt 9 udviklingsprojekter (A til I) i 3 kategorier: Nye indsatsområder: A. Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse B. Klare profiler i studieretningerne C. Styrket intern evaluering som afløsning for prøve i fag på C-niveau (foreløbigt udkast) Fortsættelse og udvidelse af tidligere projekter D. Faglig udvikling med henblik på øget udbytte for gymnasiefremmede elever E. Udvikling af pædagogisk anvendelse af it i de gymnasiale uddannelser Anvendelsesorientering inden for F. hf G. fremmedsprog (internationalisering), H. naturvidenskab I. talentudvikling. Særligt interessant (fremhævet med rødt) for sproglærere er punkt G (internationalisering i fremmedsprog) og I (sprogligt talentarbejde). Som det fremgår af overskriften er anvendelsesorientering det overordnede fokus, men ideen er i fh til tidligere runder, at man gerne ser nye aspekter af anvendelsesorientering i brug. Fx har mange eksisterende projekter allerede fokus på IT og software. Lærere, der er interesserede i at starte udviklingsprojekter og har behov for sparring omkring ideer, er velkommen til at kontakte mig. Det kunne være fint at se flere htx-skoler deltage i udviklingsprojekter, da det ikke har været tilfældet de seneste par runder. Også udviklingsprojektet for talentudvikling synes interessant for sproglærere. Skoler kan samarbejde i netværk om at udvikle særlige initiativer for sprogligt begavede elever. Dette ville i særdeleshed gå godt i spænd med samtidig tilmelding til rammeforsøg C om studiefællesskaber. Der kommer en anden fase af udviklingsprojektet på et senere tidspunkt i efteråret, men husk deadline 15/6 og spred budskabet blandt kolleger og ledere. 3. Status på skriftlig engelsk eksamen med adgang til internet Flere lærere henvender sig med interesse i det kommende nye opgaveformat for skriftlig eksamen i engelsk A, der afvikles første gang i maj/juni Nedenstående beskrivelser er en status på, hvor i processen arbejdsgruppen befinder sig nu. Det betones dog, at resultatet af en sådan arbejdsproces, hvor I som lærere også involveres, kan ende med at se anderledes ud end det beskrevne. Som annonceret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i brev til skolerne 26/ overgår skriftlig eksamen på htx engelsk A (og også dansk A) til nyt opgaveformat pr maj 2014 uden overgangsperiode. Engelsk B fortsætter i nuværende format pt. Der er ikke tale om voldsomt anderledes opgaver i forhold til det eksisterende format, men en række ændringer (åben adgang til nettet, delprøve 1 med hjælpemidler og Side 4 af 9

5 nye opgavegenrer) introduceres og engelsklærere og elever får 4 vejledende typeopgaver i de kommende 18 måneder forud for første eksamen. Første vejledende opgave sendes til skolerne på en netværkscd uden kopisikring (den fremadrettede måde at afvikle eksamen på) i oktober 2012 sammen med et lærerens hæfte, hvor arbejdsgruppen bag opgaven forklarer mål, formål og bedømmelseskriterier for opgaven. Herefter indbyder vi til diskussion af opgaveformatet og feedback på en national konference primo 2013 før anden vejledende opgave udgives februar/marts 2013). De sidste opgaver udgives oktober 13 og februar 14. Arbejdsgruppen bag de vejledende opgaver er i fuld gang med at udvikle konceptet allerede og mødes også koordinerende på tværs med tilsvarende arbejdsgrupper fra stx engelsk og hhx engelsk. Der bliver ikke tale om identiske opgaver, men det kan vel tænkes at delelementer i opgaverne kommer til at gå på tværs af uddannelserne, fx sammenlignelige skrivehandlinger (argumenterende opgaver, beskrivende opgaver, grammatiske fokusområder mv.) Et niveau A i engelsk er trods alt sammenligneligt på tværs af stx/hhx/htx om end der er forskelle i kernestof og faglige mål. Forud for arbejdsgruppens arbejde er der blevet udarbejdet en faglig udredning med forskellige anbefalinger samt ideer til, hvordan en fremtidig opgave kan komme til at se ud, dog inden for rammerne af de nuværende faglige mål i læreplanen. Helt overordnet set kommer opgaverne til at pege både fremad og bagud. Projektet handler ikke om at gøre op med et gammelt opgaveformat, men om at kombinere det meningsfuldt med muligheden for at eleverne kan inddrage oplysninger fra internet i deres besvarelse. Således vil opgaverne sandsynligt indarbejde måder at arbejde med det udvidede tekstbegreb på fra eksisterende format og svagere elever vil ikke blive afkrævet supplerende info fra nettet. Der vil blive tale om kan og ikke skal i fh til inddragelse af internet. Dette er en erfaring fra de fag, der allerede har åbnet for forsøg med internetadgang, og som er blevet evalueret løbende. Læs mere herom på Ved åbningen for adgang til nettet i skriftlig eksamen foretages radikal ændring af delprøve 1, der således også bliver med hjælpemidler. Tidsangivelsen for begge delprøver forbliver den samme (1+4 timer), men i modsætning til nu kommer eleven til at aflevere de to delprøver samlet og kan fx vælge at starte delprøve 2 før del 1 en mulighed flere lærere de seneste år har efterlyst. I udredningsrapporten, der Side 5 af 9

6 ligger til grund for det videre arbejde, beskrives delprøve 1 således: Vi taler stadig om en prøve i sproglig og grammatisk paratviden og anvendelse, men da vi åbner for nettet kommer der også test i deres anvendelse af hjælpeværktøjer som Google Translate. Det kunne fx være i forhold til at vurdere idiomatik og ordvalg i en oversættelse, hvor elever har både kilde og target tekst. Her vil opgaven gå ud på, at elevens skal foretage forbedringer, som eksempelvis nedenstående eksempel angiver: Med hensyn til delprøve 2 er der i udredningsrapporten interessante forslag, der åbner op for at litterær analyse kan blive et muligt valg for eleven. Skønlitteratur er en vægtig og integreret del af såvel faglige mål som kernestof på hhx og det vil derfor give god mening at lade eleverne få denne mulighed til skriftlig eksamen også på linje med en række velkendte og nye opgavegenrer, der toner i retning af hhx-profilen med fokus på kommunikation og de økonomiske aspekter ved faglige mål/kernestof. Ved den litterære analyseopgave kunne man også tænkes at inddrage internet på en ny og meningsfuld Side 6 af 9

7 Forår 12 Arbejdsgruppen udarbejder forslag til nyt format Oktober 12 Vejledende opgave #1 Primo 13 Konference for engelsklærere ang. det nye format Marts 13 Vejledende opgave #2 Oktober 13 Vejledende opgave #3 Februar 14 Vejledende opgave #4 Maj/juni 14 Første eksamen i det nye format Nyhedsbrev for engelsklærere på htx - #14 maj 2012 måde, hvor eleven med materiale fra nettet skal perspektivere sin analyse. Rapporten anbefaler fx: Et andet forslag i udredningsrapporten går på at lade eleven selv finde og udvælge materialer på nettet: Imidlertid er det vigtigt at betone, at ovenstående eksempler blot er mulige veje det skriftlige opgaveformat kan gå. De fire vejledende opgaver vil indeholde en række konkrete velkendte og nye opgavegenrer, som I kan teste af med egne klasser og give feedback på. Jeg holder jer løbende orienteret om arbejdsgruppens forslag og de kommende opgaver. Tidslinje for overgangen til det nye opgaveformat (foreløbig): Side 7 af 9

8 Når vi kender rammerne for det nye format i form af de 4 vejledende opgaver vil det naturligt få en betydning få den daglige undervisning: Der er altså ikke tale om at indføre nye faglige mål, der skal testes. Men der bliver behov for at tænke nye didaktiske tanker i fh til det daglige arbejde med det nye opgaveformat. Det er her intentionen at afholde opfølgende konferencer og efteruddannelseskurser. Side 8 af 9

9 4. Faglig inspiration Danskernes Akademi Tankevækkende foredrag om effektiv læring og undervisning. Bl.a. en opstilling af 6 principper for god undervisning baseret på forskningsresultater. Se den fx sammen med jeres elever og få en god (meta)- læringsdiskussion herom. Paedagogik_Psykologi/Den_gode_undervisning.htm Kontakt Claus Zedlitz Fagkonsulent i engelsk Kontor for Gymnasiale Uddannelser Departementet Ministeriet for Børn og Undervisning Mobil: Mail: [email protected] Tidligere nyhedsbreve findes på Side 9 af 9