Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik. Tema 9

Transkript

1 Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik Tema 9

2 Arbejdsmarkedets delmarkeder Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkeder Arbejdsmarkedet Organisationer, institutioner: Fagforbund, karteller, arb.giverorganisationer, AF, Forligsinstitution Stabiliserings- og omfordelingspolitik

3 Efterspørgsel og udbud af arbejdskraft Lønrate Lønrate Udbud: afvejning af grænselyst/grænseulyst ved arbejde Efterspørgsel: værdi af marginalprodukt Efterspørgsel efter arbejdskraft Udbud af arbejdskraft

4 Den mikrobaserede arbejdsudbudsmodel Efterspørgsel Arbejdsløshed w 1 /p w 0 /p Udbud w 2 /p Mangel på arbejdskraft Ligevægt

5 Hvorfor skaber markedet ikke fuld beskæftigelse? Hvorfor falder lønnen ikke tilstrækkeligt? Fagforeningernes monopollignende adfærd kan skabe spærhager; Anvendelse af mindstelønninger; Dagpengeniveauet kan lægge bund under lønningerne; Men bemærk: Hele ræsonnementet bygger på iagttagelse af et delmarked: totale kontra partielle ræsonnementer; Makroperspektiv forudsætter, at der tages hensyn til efterspørgsel i varemarkedet, og at der anvendes totalanalyse

6 Integration af indkomstdannelsesmodellen og arbejdsmarkedets lønfastsættelse Efterspørgsel E=C+I+Ex Varemarked 45 o 45 o +m BNP=Y Reallønsgab A B Udbud Efterspørgsel Arbejdsmarked Besk. begrænset af effektiv efterspørgsel. Realløn ubestemt mellem A og B Fuld beskæftigelse

7 Den ubestemte realløn A: Virksomhederne er i en situation, hvor w = VMP Ved lavere realløn vokser profitten B: Lønmodtagerne får netop den løn, der skal til for at fremkalde det pgl. udbud Realløn i interval AB er forenelig med fornøden arbejdskraft til at frembringe det output, der skaber ligevægt i varemarkedet

8 Pct.vis timelønsstigning og arbejdsløshed lønstign. arb.løsh

9 Phillipskurven lønstigningstakt ledige i pct. af arb.styrke

10 Den simple Phillipskurve w/w Friktionsarbejdsløshed sætter nedre grænse for arbejdsløsheden. Jo tættere arbejdsløsheden er herpå, jo højere er pengelønsstigningen. Arbejdsløshedsprocent

11 Faktorer, der påvirker Phillipskurvens beliggenhed Parternes forventninger til produktivitetsudviklingen; Arbejdsmarkedets struktur (fleksibilitet); Organisationernes styrkeforhold; Arbejdsløshedsdagpengeordningens indretning; Forventningerne til prisudviklingen

12 Phillipskurven lønstigningstakt jf.senere ledige i pct. af arb.styrke Jørn Henrik Petersen, professor dr.phil. 9

13 Phillips-kurven : Sammenhængen rykker udad, hvilket hænger sammen med den generelle stigning i inflationen 90 erne: ledighedsfald + moderate lønstigninger?? (næsten vandret Phillips-kurve) Tegn på at den strukturelle ledighed er faldet? Tegn på at inflationsforventningerne er ændret?

14 To centrale ledighedsformer (der er andre, jf. de øvrige dias) Konjunkturledighed: bestemt af svingninger i den økonomiske aktivitet; variationer i den samlede efterspørgsel påvirker efterspørgslen efter arbejdskraft; Strukturledighed: bestemt af de underliggende strukturer og institutionelle rammer på arbejdsmarkedet; ledighedsniveau, når alle løn- og pristilpasninger har spillet sig ud ; i praksis reagerer lønnen ikke så hurtigt på ledighedsændringer, at der hurtigt skabes ny ligevægt: Insider outsider problematikken

15 Strukturledighed Arbejdsmarkedspolitikken Reglerne i dagpengesystemet Overenskomstsystemet Styrkeforholdet mellem arbejdsmarkedets parter Konkurrencesituationen på varemarkedet Skattesystemet Mismatch mellem kvalifikationer i arbejdsstyrken og de efterspurgte kvalifikationer Mismatch mellem regional fordeling af arbejdsstyrke og geografisk placering af virksomhederne

16 Ledigheden kan aldrig blive 0 Selv hvis lønninger er fuldt ud fleksible, vil ledigheden aldrig blive 0; Sæsonsvingninger i efterspørgsel Jobskiftesituationen Søgning af job, der matcher kvalifikationer og præferencer; Søgeperioden afhænger bl.a. af reservationslønnen (den mindste løn, vedkommende vil arbejde til) i forhold til markedets lønfordeling Reservationsløn afhænger bl.a. af dagpengenes eller kontanthjælpens niveau og rådighedsreglerne

17 Ledighedsudviklingen I midten af 80 erne reduceres ledigheden på få år fra knap til ca , hvilket gav lønpres og høje lønstigninger i stort betalingsbalanceunderskud: antyder overophedet økonomi (kartoffelkuren kom for sent,) og virkede måske for voldsomt, fordi der derefter kom 7 magre år med gns. BNP vækst på 0.25 pct. (gns. for er 2.2 pct.). Den lave vækst estimeres at have øget ledigheden med ca , mens den faktiske ledighed steg med knap personer til den toppede i 1993 med ledige

18 Ledighedsudviklingen, fortsat Fra 1993 kom Danmark ind i en højkonjunktur, der forklarer ca. halvdelen af ledighedsfaldet i perioden ( ud af ca ) Også orlovsordninger, overgangsydelse og efterløn (fra arbejdsløshed) har medvirket kraftigt til faldet i leidhgeden, jf. skellet mellem registreret ledighed og bruttoledighed = registreret ledighed + personer i aktivering + personer på efterløn fra arbejdsløshed Den ikke forklarede del af ledighedsfaldet kombineret med beskedne lønstigninger antyder, at der har været strukturændringer på arbejdsmarkedet.

19 Aktiveringsforanstaltninger 1978: arbejdstilbud til ledige: Under aktivering genoptjentes ret til dagpenge, hvorved ordningen primært bevarede de ledige i dagpengesystemet; 1994: genoptjeningsretten afskaffes, og ydelsesperioden fordeles på dagpengeperiode og aktivperiode. Fokus i arbejdsmarkedspolitikken ændres til i højere grad at være at bringe ledige tilbage i ordinær beskæftigelse. Senere reformer i 90 erne har bygget på fremrykning af ret og pligt til aktivering og en forkortelse af ydelsesperioden i dagpengesystemet, jf. den næste oversigt.

20 Skematisk oversigt over fremrykning af aktivperioden Dagpengeperiode Aktivperiode Pr. 1. juli 2003 Pr. 1. januar 2001 Pr. 1. januar 2000 Pr. 1. januar 1999 Pr. 1. januar 1998 Pr. 1. januar 1996 Pr. 1. januar År

21 Aktiveringsgrad (deltagere i aktive foranstaltninger/antal ledige + deltagere i aktive foranstaltninger) %

22 Arbejdsløshedsbegreber Klassisk arbejdsløhed: manglende lønfleksibilitet skaber arbejdsløshed; Keynesiansk arbejdsløshed: effektiv efterspørgsel for lille til at sikre fuld beskæftigelse; Sæsonarbejdsløshed; Hjemsendelsesarbejdsløshed; Strukturarbejdsløshed: mismatch mellem efterspørgsel og udbud i et eller flere delmarkeder; NAIRU: non-accelarating inflation rate og unemployment; Neutral arbejdsløshed: arbejdsløshed, der sikrer lønstigning = produktivitetsstigning

23 Arbejdsstyrkens udvikling fordelt på mænd og kvinder kvinder mænd

24 Arbejdsstyrken fordelt på beskæftigede og ledige arb.løse beskæft

25 Udvikling i arb.løshed og betalingsbalancens salso som pct. af BNP bet.al. arb.løsh.

26 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Erhvervsfrekvens for x-årige: Antal x-årige i arbejdsstyrken/antal x-årige Beskæftigelsesfrekvens for x-årige: Antal x-årige i beskæftigelse/antal x-årige

27 Erhvervsfrekvenser for årige mænd og kvinder mænd kvinder

28 Erhvervsfrekvenser for mænd og kvinder, mænd kvinder

29 Arbejdsløshedsprocenter Efter CRAM: Central register for arbejdsmarkedet: Gns.antal ledige årige i året/arbejdsstyrke primo året; Efter arbejdsløshedsstatistikken: Gns. Antal ledige årige i året/antal arbejdsløshedsforsikrede primo året

30 Arbejdsløshedsprocenten efter CRAM og efter forsikringsstatistikken CRAM Forsikr

31 Arbejdsløshedsprocenten for hhv.mænd og kvinder efter CRAM mænd kvinder

32 Ledighedsprocent fordelt på aldersgrupper efter CRAM

33 Ledighedsprocent, årige, fordelt efter afsluttet uddannelse Ingen Erh.fagl. KVU MVU BA LVU

34 Ledige arbejdsløshedsforsikrede fordelt på arbejdsløshedskasser akadm. kv.arb. met.arb. spec.arb. sygepl. journal

35 Ledighedens geografiske fordeling Roskilde Fyn Nordjyll